2016.Jan.26
Tivoli-Garden skyder 6-dagesløbet i gang

Det bliver den berømte Tivoli-Garden, der skyder det 54. københavnske 6-dagesløb i gang. De fleste kender Tivoli-Garden for parader og koncerter i Tivoli. Men desuden tager de rundt i indland og udland og repræsenterer Tivoli ved forskellige lejligheder. Den 4. februar kan de opleves i Ballerup Super Arena.


stort billede

Her vil tolv Tivoli-Gardere (6 fløjter, 4 trommer, 1 fanebærer og 1 kaptajn) marchere en omgang i arenaen, og siden vil kaptajnen få overladt styringen af løbets startkanon, som han vil fyre af og dermed markere starten af det 54. københavnske 6-dagesløb. Sidstnævnte sker torsdag den 4. februar kl. 20:00.

"Det bliver et flot syn og en festlig start på årets 6-dagesløb. Det har været en travl persiode, men nu begynder vi virkelig at glæde os til at komme i gang", forklarer løbsdirektør Michael Sandstød.

6-dagesløbet 2015 skal køres den 4. til 9. februar og bliver altså nr. 54 i København.


stort billede

 

 

6D Index

 

6-dagesløbet i BSA (Facebook)

 

CykelKurt forside

 

 


 

 

Ballerup Super Arena - med fart over feltet!