TV2 Sport, 2016.Febr.09
Elefantkaos
Elefantkaos, tobaksskyer og 50.000 liter øl: Velkommen til 6-dagesløbets guldalder
En forvirret elefant raserer et rytterhus under 1976-udgaven af Det Københavnske 6-dagesløb. Forrest ses Ole Ritter på en anden elefant.
Foto: Scanpix Denmark/Henrik Elmgreen
Af Magnus Ankerstjerne
I aften køres finalen i Det 54. Københavnske 6-dagesløb. Løbet har gennem historien været en sand folkefest, der har budt på nogle vilde øjeblikke.
Når par nummer 7 med Jesper Mørkøv og Alex Rasmussen i aften triller ud på de skrå brædder i Ballerup Super Arena, så repræsenterer de lidt af et stykke dansk kulturarv.
For Det Københavnske 6-dagesløb er nemlig rig på historie og kolorit. Løbets rødder stikker dybt i dansk cykelsport og har været et årligt højdepunkt højt skattet siden det første løb i 1934 i Forum på Frederiksberg i København.
Indtil slutningen af 1990'erne blev løbet kørt i Forum, hvorfra løbet rykkede ud i forstaden til den nybyggede Ballerup Super Arena.
En mand, der kender Det Københavnske 6-dagesløb bedre end nogen anden, er Henrik Elmgreen. Han var i 38 år med til at arrangere løbet. Først som speaker og siden som løbsdirektør indtil 2011. Året efter skrev han bogen 'Det Københavnske 6-dagesløb'.
Derfor gav vi ham et kald for at få nogle gode historier fra 'gamle dage'.
Kørte døgnet rundt
Indtil 1960 var 6-dagesløbet rent faktisk et løb, der varerede i præcis seks hele dage. I par skiftedes rytterne til at køre uden stop. Mens den ene sov, trillede den anden rundt på banen.
En ung Henrik Elmgreen husker tydeligt, hvordan det var at komme til 6-dagesløb som barn.
- Det var jo hele myten omkring det, at de kørte 24 timer i døgnet. Det var en marathonkonkurrence. De var jo i sadlen i 144 timer. Hvor fascinerende det så rent faktisk var sådan rent underholdningsmæssigt, det kan man diskutere. I store dele af løbet trillede de jo bare rundt med tophuer og overtøj, mens styret var vippet op, så det var omvendt.
Men det var idéen i, at de kørte hele tiden, der var fascinerende. Og det var jo altså også lidt af en præstation. For det var jo begrænset, hvor meget søvn de fik i de dage, de stakkels mennesker.
Som dreng var man jo taknemmelig, så længe der var lys i hallen og folk kørte lidt rundt på cyklerne. Jeg tror ikke, at nutidens publikum ville bryde sig specielt meget om datidens 6-dagesløb. Det var alt for stillestående for det moderne publikum, husker Henrik Elmgreen.
Banelegenden Kay Werner med makker Evan Klamer ved 1955-udgaven af 6-dagesløbet i Forum.
Foto: Scanpix Denmark
Tyk tobaksrøg gav rytterne halsbetændelse
Ser man billeder fra 1950'ernes løb, er det svært ikke at lægge mærke til det tågede slør, der optræder på billederne. Dengang var rygning tilladt inden for, og når store folkemængder samledes på mindre plads, gav det en vis kondensering af røg.
- Det med tobaksrøgen var jo et meget karakteristisk træk. Det var noget, man talte om. Det gjorde rytterne i øvrigt også, for de blev jo syge af det. De fik jo hoste og halsbetændelse. Så det var ikke ligefrem nogen sund atmosfære at cykle i.
Når så forestillingen var forbi, og der skulle luftes ud, ja så skulle der jo virkelig luftes ud. Dengang skulle rytterne jo køre videre, mens rengøringsdamerne luftede ud. Det var jo vinter, så det var lige til at få halsbetændelse af, fortæller Elmgreen.
Udover tobakken, så var publikum også rigtig dygtige til at drikke en masse øl. Specielt i slutningen af 1990'erne var de danske cykelfans tørstige. Henrik Elmgreen mindes, at ølsalget nogle gange rundede 50.000 liter.
- Det var en mængde, der var til at tage og føle på, siger han.
6-dagesløbet i 1950'ernes Forum var lig med masser af tobaksrøg.
Foto: Scanpix Denmark
Genopblomstring i 70'erne og 80'erne
I begyndelsen af 1960'erne holdt det københavnske 6-dagesløb en pause på 15 år. Da løbet blev genoptaget i 1976, var der sket forandringer i reglerne.
Nu behøvede rytterne ikke længere at køre alle timerne i døgnet, og aftenernes discipliner var gjort mere spændingspakkede og tilskuervenlige.
- Lige som man i 1950'erne havde brug for stjerner som Kay Werner, så havde vi brug for en dansk stjerne, da vi startede op i 1976. Der var Ole Ritter manden. Han var på det tidspunkt en af Danmarks absolut mest populære sportsfolk. Han var et rigtig godt navn, og han forstod at sælge varen.
Så handlede det for os om at koble ham sammen med en rytter, som han kunne vinde med. Og det blev så den belgiske 6-dageskonge Patrick Sercu. De vandt i 1977, og det var kolossalt populært.
Senere hen kom så Gert Frank og Hans Henrik Ørsted som i højere grad var 6-dagesspecialister. De to udgjorde sammen et af de bedste par nummer 7, vi nogensinde har haft. At de så desværre fungerede dårligt sammen, var ærgerligt. Deres kemi sammen fungerede ikke, og det skabte nogle groteske situationer.
Der var år, hvor vi måtte opgive at lade dem køre sammen. Den ene kom fra Aarhus, og den anden kom fra Sjælland. Den ene syntes, at den anden var en dum bondekarl, mens den anden syntes, at den ene var en københavnsk blærerøv. Det fungerede ikke godt, fortæller Henrik Elmgreen.
Ole Ritter (tv) og Gert Frank (th) blev ansigterne på 6-dagesløbets anden guldalder.
Foto: POLFOTO
Da en elefant gik amok på banen
Blandt andet dengang en elefant skabte kaos, da den ved 6-dagesløbet i Forum i 1976 raserede et rytterhus foran 6.000 forfærdede tilskuere.
- BTs daværende meget idérige chefredaktør Børge Munk Jensen kom til mødet og fortalte, at Cirkus Benneweis ville komme med to cirkus-elefanter.
Jeg sagde: "Er du rigtig klog, Børge? Vi kan ikke have to elefanter gående rundt inde på cykelbanen."
"Åk jo! Det er ikke noget problem, for det er baby-elefanter."
Men der var altså ikke meget baby over de elefanter, da de først kom ind. De var jo store som et hus begge to.
I starten gik det fint nok. Idéen var, at Ole Ritter og en tysk rytter ved navn Dieter Kemper skulle ride en æresrunde på de to elefanter. De kom så op, og det gik det helt fint. Da de så når ned i opløbssvinget, kommer elefanten til at træde et sted, hvor banens brædder var en smule løse. Så elefantens ene bagben går igennem træet.
Så blev elefanten bange og begyndte at stejle. Derpå udstødte den et brøl gennem snablen og bliver fuldkommen vild og spjætter med kroppen. Rytterkabinerne var nede i det sving, og elefanten fik snablen ind i en af dem og ryddede kabinen og dets hylder fuldstændig, mens den trampede på en cykel.
Alle i nærheden var jo rædselsslagne. En mand stod i nærheden af elefanten, og han er den eneste, jeg har set, der har været i stand til at løbe op ad den lodrette væg i svinget. Så skrækslagen var han.
Efter et par minutter kom der styr på situationen. Men et dramatisk øjeblik, det var det, siger Henrik Elmgreen til TV 2 SPORT.
Ole Ritters æresrunde på elefantryg udviklede sig dramatisk i 1976-udgaven af det københavnske 6-dagesløb.
Foto: Scanpix Denmark/Henrik Elmgreen
ref.:
http://sport.tv2.dk/cykling/2016-02-09-elefantkaos-tobaksskyer-
og-50000-liter-oel-velkommen-til-6-dagesloebets-guldalder
