FORUM

 


Forum en vinteraften i 1992

 

Selvom FORUM, den store udstillingsbygning på Frederiksberg, er kendt af de fleste, er det temmelig sporadisk hvad der findes skrevet om bygningen.

Jeg har på denne side samlet ind hvad der kunne findes rundt omkring.

- Kurt Starlit

===========================================

Det københavnske 6-dagesløb

har siden 1. udgaven 16-22. februar 1934 haft til huse i FORUM, der dengang kaldtes "Kæmpehallen".

En epoke sluttede 5. febr. 1997, da nye ejerforhold bevirkede, at det københavnske 6-dagesløb måtte holde flyttedag.

Også for Københavns Vinterbane A/S var det vemodigt, for vi havde arrangeret 6-dagesløb og cykleløb i Forum siden vinteren 1975/76, altså i 22 sæsoner.

(Elmgreen i løbskatalog)

-------------------------------------------------

Forum:

udstillingsbygning i København, opført 1926 af arkitekt O. Gundlach-Pedersen.

Efter tysk beslaglæggelse ødelagt 1943 ved sabotage

genopført og udvidet 1947 ved samme arkitekt.

Har foruden til udstillinger været anvendt til shows (is-revyer) og sportsbegivenheder (6-dagesløb, ishockey-kampe m.m.).

Drevet som aktieselskab af automobil- og cykelbranchen;

aktiemajoriteten blev 1969 overtaget af Frederiksberg Kommune.

ref. Lademann's Leksikon, ca. 1980

-------------------------------------------------

forum (latin):

torvepladsen i romerske byer; særlig kendt er Forum Romanum og de fire såkaldte kejser-fora i Rom, hvis ruiner endnu i dag viser, hvilken størrelsen og pragt disse torvepladser havde med templer, paladser og triumfbuer.

- i juridisk sprogbrug: domstol; værneting

- i overført betydning: forsamling, der drøfter en sag."

ref.: Lademann's Leksikon, ca. 1980

-------------------------------------------------

Forum, København

Seksdagesløbenes mekka.

Der har været knald på her engang.

Fyldt med fadølsdrikkende mennesker.

Svedigt beundrede og epo fri? cykelhelte.

Der er blev spillet, heppet på og kørt sejre hjem.

Jeg kan svagt høre Gunnar Nus hurtig-speak for mig, da jeg går rundt helt oppe under Forums bjælkeloft i direktørlejligheden.

Her findes, udover et gedigent mødebord, et sandt museum over begivenheder i Forums historie.

Gamle lamper, klokker der ringede for sidste omgang, de første billetapparater og sort/hvide fotos fra de glade cykeldage i bedstefars barndom.

Fantastisk, det er det!

Øverst i lejligheden er et vindue som giver et view - ikke ud over den skumrende novemberdag - nej ud over hele Forum.

Her har man i sin tid haft første parket til alle cykelløb.

Her kan direktøren nu holde udkik over sin hal.

En hal fyldt med mennesker, der hylder litteraturen.

Hvor er der langt til fordums festende cykeldage!

Og dog.

Vi er på bogmesse, en begivenhed som ingen i den danske bogbranche længere tør ignorere...

(klumme af Bettina Graabech, nov. 2000: "Når der går seksdagesløb i litteraturen").

ref.:
http://www.litteratursiden.dk/sw998.asp

-------------------------------------------------

FORUM
Udstillings- og koncerthal med stolte traditioner for hvad som helst, bare det er stort nok:
6-dagesløb, bogmesser, boksestævner, biludstillinger og musik fra Metallica til The Kelly Family.

Forum slog dørene op for første gang i februar 1926, efter at byen i årevis havde sukket efter en centralt belliggende bygning, der kunne bruges til udstillinger, messer og sportsarrangementer. Første udstilling bestod af prustende og skinnende eksemplarer af industrialiseringens firehjulede monster, automobilen.

I sportens verden var Forum først og fremmest lig med boksning.

I midten af 1930'erne lød desuden det første skud til stemning og fest i form af 6-dagesløb, en begivenhed der efter en afstikker til Brøndby Hallen vendte tilbage til Forum fra januar 1999.

Rockmusikerne og deres langhårede publikum begyndte at sætte deres præg på kæmpehallen på Julius Thomsens Plads fra slutningen af 60'erne. Rolling Stones, Grateful Dead, AC/DC og Frank Zappa er bare nogen af dem, der har spillet for begejstrede fans. Og for anmeldere, der kun med nød og næppe udholdt den jammerlige lyd, der blev kastet rundt i hallen.

Fra slutningen af 90'erne er lyden blevet bedre og antallet af koncerter er steget kraftigt. En omfattende akustisk renovering blev afsluttet i efteråret 1997. Siden genåbningen har Forum præsenteret et alsidigt musikalsk program med sværvægtere som Bob Dylan, Spice Girls og Janet Jackson.

Derudover bliver hallen stadig brugt til en mængde forskellige udstillinger og messer.

Forum rundede gæst nummer en million siden renoveringen i foråret 1999. De største publikumsmagneter har været

- Riverdance 99 (67.800 gæster),
- Erotik 98 (43.600 gæster),
- 6-dagesløbet 98 (42.000 tilskuere),
- Biler i Forum 99 (36.800 gæster) og
- Boligen 98 (30.000 gennem tælleapparaterne).

Forum er et datterselskab af Bella Center A/S.

ref.:
http://csprod1.aok.dk/E/V/CPHDK/0004/25/62/

-------------------------------------------------

Læs forfatteren Johannes V. Jensen's beretning fra Forum i 30'ernes København.......nå ja, helt korrekt er det en skoleelev i 1990'erne, som gennemgår Johs.V.'s skriverier inde fra fra velodromen.

-------------------------------------------------

 

6D Index

 

Til forsiden