På det kursus, hvor Kurt i første halvår af 2003 henslæbte dagene, skulle man som ren øvelse den første dag fortælle sin sidemand en lille hemmelighed om sig selv, f.eks. en episode man har oplevet.
Sidemanden skriver derefter tilståelsen ned og præsenterer den for de øvrige kursusdeltagere, som kan le, græde eller krumme tæer - alt efter smag og behag.
Min smukke sidemand Trine fik den tvivlsomme fornøjelse, at høre på Kurt's historie, og kvitterede med historien om "Det sidste sving".
==========================================
Det sidste sving
-------------------------------------------------------------- Af Trine Sonne Rubæk
I slutningen af december afholdt Siemens Arena i Ballerup et professionelt løbsarrangement som optakt til det forestående seksdagesløb i februar. Blandt tilskuerne var Kurt Starlit, der gennem mange år har været fascineret af cykelsporten.
Han var mødt op for at overvære det stærke felt af såvel danske som internationale stjerner. Især havde den italienske stjernerytter Silvio Martinello, der kører sin sidste sæson, hans store interesse. Og det skulle vise sig at blive et mindeværdigt cykelløb for Kurt Starlit, der med lys i øjnene fortæller, at for ham er Martinello manden der har det hele.
Silvio Martinello er en veteran indenfor international banecykling og har gennem sin lange karriere opnået fantastiske resultater. Han er en af cykelsportens store personligheder og betragtes som en både beskeden og sympatisk person. Han har kørt på diverse internationale arenaer og har desuden optrådt adskillige gange på dansk grund. Her har han med succes dannet par med både Jesper Skibby og Bjarne Riis. Denne dag i Ballerup danner han par med Frank Høj og de opnår sammen en tredjeplads. Dette resultat er hovedsageligt baseret på Martinellos erfaring indenfor banecykling, da Høj primært er landevejsrytter.
Efter cykelløbets afslutning kører rytterne den obligatoriske æresrunde i arenaen. Cykelentusiasten Kurt Starlit står og venter på rytterne i det sidste sving. Da Martinello kommer derned, holder han stille og kigger ud blandt publikum. Kurt Starlit får øjenkontakt med sit idol og betegner det som et meget stærkt øjeblik.
Et par dage senere ved han hvorfor dette øjeblik var så magisk. Taget på Siemens Arena styrter sammen og det planlagte seksdages løb hænger i en tynd tråd. Dermed var det sandsynligvis også Martinellos sidste optræden i Danmark og dermed også Kurts sidste chance for at tage afsked med sit idol.
2003.Jan.14
EFTERSKRIFT
Og sådan endte det. Arrangementet i Siemens Arena den 27. dec. 2002 blev Martinello's sidste optræden i Danmark. En rytter af den kaliber havde selvfølgelig fortjent en hyldest for alle de store oplevelser han har givet os cykelfans igennem årene. Og der har uden tvivl været lagt noget i godteposen til seksdagesløbet den 31. jan - 5. febr., men det nedfaldne tag kom i vejen...
--------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------
Vi skal også lige høre Trine's beretning fra Thailand:
PUHA, DET VAR TÆT PÅ!
Af Kurt Starlit
Den unge kvinde ser stadig chokeret ud, mens hun fortæller om sin og kærestens dramatiske ferietur til Sri Lanka.
Under det der skulle have været en romantisk, men udramatisk rejse til ferieparadiset i det indiske ocean, udviklede der sig noget som lige så let kunne være endt med lemlæstelse og død.
- Vi var opsatte på at se vilde elefanter, fortæller Trine Sonne Rubæk, så efter at have set arbejdselefanter, elefanter på børnehjem, elefanter på floden og jeg ved sgu ikke hvad, var vi ærlig talt trætte af den afdeling.
Parret tilmeldte sig derfor en safaritur, som kørte selskabet rundt på en en-dages tur for at lede efter vilde elefanter. Og selv om man ganske vist fandt nogle stykker, var de på så lang afstand at det stadig kriblede efter at se den ægte vare på tæt hold.
Det var ved at blive kritisk nu og tiden var knap. Man havde efterhånden set en del vilde elefanter, men på så lang afstand, at det ville være pinligt - og en lille smule latterligt - at komme hjem og prale af at have set vilde elefanter på en kilometers afstand.
Så fik Trine ad omveje kontakt med en Tuk-Tuk-chauffør der lovede parret, at vilde elefanter, det var hans speciale. Tuk-Tuk er de små specielle trehulede køretøjer, som er så almindelige i sydøstasien, men som kun sjældent ses herhjemme.
Det skulle snart vise sig at Tuk-Tuk chaufføren havde overvurderet sine evner. Han kørte parret ud til alle de steder, hvor man normalt burde forvente at finde elefanter, men denne dag...
- Fandens osse, siger Trine, vi havde jo sådan glædet os.
Da de sidder bag på Tuk-Tuk'en på vej hjem til hotellet, udbryder chaufføren pludselig: "Elephant - wild elephant - over there!"
Og ganske rigtigt, langt inde i kanten af urskoven står tre badende elefanter i en lille sø.
- Dem skal vi se, udbryder Trine begejstret.
Selskabet stiger ud af Tuk-Tuk'en og begiver sig ind over det sumpede terræn for at få et close-up af de tre elefanter. Hjertet banker i kroppen, for man er klar over at det ikke er ufarligt. Måske stikker dyrene af ind i urskoven (og hvad kan man ikke blive angrebet af derindefra) eller måske går elefanterne ligefrem til angreb.
- Senere så vi på et fotografi dernedefra, at chaufføren kun var bevæbnet med et nøglesæt, og det er jo begrænset hvor meget det kan udtrette, fortæller en lettere chokeret Trine.
Parret fik set elefanterne på nært hold, og de fik billeder af dyrene mens de bader, men de fik også forskækkelsen over, hvad det kunne have udviklet sig til.
- Adrenalinet bankede i kroppen på os, fortæller Trine begejstret, det var vanvittig spændende, men det kunne jo faktisk have gået så grueligt galt.
Alligevel blev de badende elefanter et minde for livet.
Det vilde liv.
==========================================