Historien om Par nr. 7
Hans-Henrik Ørsted og Gert Frank i Forum
Par nr. 7 er uløseligt knyttet til seksdagesløbene herhjemme og ude i Europa.
På tærsklen til det 27. københavnske seksdagesløb i Forum,
har vi bedt Københavns Vinterbanes sportsdirektør Henrik Elmgreen,
fortælle Par nr. 7's historie.
Januar 1985
HANDELSBANKEN
Historien om par nr. 7
"Vinderne af eftermiddagens jagt og dermed det førende par i seksdages-løbet: Gert Frank - Hans-Henrik Ørsted!"
Speakeren når næppe at fuldende sin sætning, for et jubelbrøl runger gennem den gamle Forumhal, så man formeligt hører glastaget klirre, og jublen fortsætter, mens de to dannebrogsklædte ryttere kører deres æresrunde til tonerne af "Rød-hvide farver", den melodi der egentlig blev skabt i forbindelse med fodboldlandsholdets deltagelse i OL i München i 1972, men som siden af en kvik disck-jockey blev overført til vinterbanen i Forum.
Sådan har det været siden Frank og Ørsted i 1981 for første gang kørte som par i Forum, og sådan vil det utvivlsomt blive igen, når det i dagene 25-30. januar påny går løs på de skrå brædder.
Folket vil have sine helte, og det får de. I et arrangement som det moderne 6-dagesløb, der er en sund blanding af sport, show og underholdning, er lokalkolorit en absolut nødvendighed. I Danmark skal der være mindst én dansk rytter med fremme med en rimelig chance for at vinde løbet, og allerbedst er det, hvis man har et rent dansk par.
Sådan er det naturligvis også i Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Schweiz eller Italien, og hvor man ellers kører 6-dagesløb.
Til gengæld er det derimod langt fra altid, at publikum får sit hedeste ønske, at se heltene vinde, opfyIdt. 7.000 feststemte tilskuere var på finaleaftenen sidste år næsten sikre på, at de skulle se Frank og Ørsted køre med laurbærkransen, men da klokken gik i slag og afslutningsskuddene tordnede gennem hallen, var det tyskerne Thurau og Fritz, der triumferende kunne strække armene i vejret. Sidste år var det 25 år siden, at et dansk par sidst havde vundet i København, nu er det 26.
TEKST UNDER FOTO:
I 1980 fik vinterbanen sit nye par nr. 7.
Det er Gert Frank t. v. og Hans-Henrik Ørsted.
Foto: Erling J.
Hvorfor nr. 7
Hvorfor bærer det danske par egentlig altid nr. 7, kunne man meget fornuftigt spørge. Alle véd, at det er sådan, men sikkert kun ganske få hvorfor. Kay Werner Nielsen, manden der var grundpillen i 1950'ernes succesrige danske par, først med Evan Klamer og siden med Palle Lykke, var også manden, der opfandt 7-tallet. Af ren og skær jydsk stædighed.
Da vinterbanen efter en første periode i 1930'erne genåbnede efter 2. verdenskrig, var Kay Werner manden, der var udset til at spille rollen som den nationale helt - en rolle som han i de ti sæsoner fra 1951 til 1960 bestred til fuldkommenhed.
Sportsleder var den tidligere stjernerytter Willy Falck Hansen, og han ville have, at Kay Werner skulle køre med nr. 1, sådan som han selv havde gjort det i 1930'erne. Men netop derfor ville Kay Werner ikke! Han var som katten på vejen "sgu' sin egen", som Kumbel udtrykte det, og sagde: Behold 1-tallet og giv mig nr. 7.
Sådan blev det. 7-tallet var nok oprindeligt lidt af en tilfæIdighed, men både for Kay Werner og for vinterbanen blev det et lykketal.
Mange ældre 6-dages-fans husker det "rigtige" par nr. 7 i de karakteristiske sorte trøjer med dannebrogsærmerne, mens man i nutiden er vant til at se dem i dannebrogstrøjerne, "Dannebrog på fire hjul", som Ekstrabladets sportsredaktør Aksel Alstrup engang har kaldt dem.
Også bag ved dette er der en historie. Det første rigtige par nr. 7 bestod af Kay Werner og Evan Klamer. Evan Klamer bar briller og og kunne derfor i kampens hede bedst skelne den helt sorte trøje, når han skulle finde sin makker i feltet. Da samarbejdet mellem de to ophørte efter fire succesrige sæsoner, delte de boet mellem sig. Kay Werner beholdt 7-tallet i sit nye makkerskab med Palle Lykke, og Evan Klamer kørte fortsat i den sorte trøje, men nu med nr. 2. Samtidig kreerede man så til Kay Werner - Palle Lykke den dannebrogstricot, der siden har været par nr. 7's bannermærke.
Også på udenlandske vinterbaner kender man til tal- og trøjesymbolik. På de tyske vinterbaner, og ganske specielt i den førende 6-dagesby Berlin, er de lokale helte altid nr. 9 helt i sort, og faktisk overalt i Europa kan man regne med, at par nr. 6, som i Forum, er klædt i knaldrøde tricots, ligesom der også er tradition for, at par nr. 6 skal være et par med lidt "knald" i.
En morsom ting er det, at man i de senere år på de udenlandske baner igen er begyndt at lade det danske par køre som par nr. 7 og i dannebrogstrøjer. Den skik fik Kay Werner og Palle Lykke indført i deres storhedstid i slutningen af 1950'erne, og nu mener altså de udenlandske arrangører, at Frank og Ørsted er værdige til at overtage det privilegium at have fast nummer og tricot.
TEKST UNDER FOTO:
Det første rigtige par nr. 7 - og måske stadig det populæreste i Forum nogensinde - Evan Klamer (t. v.) og Kay Werner.
TEKST UNDER FOTO:
Alle tiders stærkeste par nr. 7, Kay Werner (t.h.) og Palle Lykke, i de berømte sorte trøjer med dannebrogsærmerne.
Drømmen om par nr. 7
Allerede i den første vinterbaneperiode fra 1934 - 1939 drømte man om et dansk toppar som den ingrediens, der kunne fastholde interessen for 6-dagesløbene i København.
Willy FaIck Hansen var det store danske navn, og efter at han i november 1934 i Københavns andet 6-dagesløb havde vundet en strålende sejr med tyskeren Victor Rausch, eksperimenterede man med at lave et par ud af ham, først med Erland Christensen, senere med stortalentet Werner Grundahl, der i 1936 skabte sensation ved at vinde sit første 6-dagesløb med belgieren Albert Billiet.
Det lykkedes nu ikke rigtigt, måske bl.a. fordi "Spejderen" var for stor en individualist til for alvor at indgå i et makkerskab. Men i den sidste sæson inden krigen, vinteren 1938-39, lancerede man så parret Werner Grundahl - Bjørn Stieler, og det var en ganske slagkraftig kombination, der eksempelvis opnåede en 2. plads i Københavns sjette 6-dages-løb efter de belgiske kraftkarle Karel Kaers-Omer Debruycker.
Om et dansk par af international klasse blev der dog aldrig tale. På de udenlandske baner blev danskerne i denne periode aldrig mere end hæderlige statister med parret Willy Falck-Erland Christensens femteplads i 6-dagesløbet i London 1936 som bedste resultat på udebane.
Da par nr. 7 blev internationalt
Men i den anden vinterbaneperiode i 1950'erne skulle drømmen om et rigtigt dansk seksdages-par blive til virkelighed, først og fremmest takket være den jydske jernmand Kay Werner. Sin klasse havde han allerede vist, da han i sommeren 1951 vandt bronzemedalje ved verdensmesterskabet i forfølgelsesløb i Milano, og da vinterbanen den efterfølgende vinter atter slog portene op, var han den naturlige centralfigur.
6-dagesløbene i 1951 og 1952 i Forum vandt han med henholdvis schweizeren Oscar Plattner og luxembourgeren Lucien Gillen, men først i Københavns niende 6-dagesløb i december 1953 vovede man at lancere et dansk par, der skulle kunne være et bud på førstepladsen. Kay Werner og Evan Klamer havde da allerede kørt en del løb sammen, og deres seksdages-debut som par havde de haft i Frankfurt, hvor de var blevet nr. 8.
I København kørte de glimrende og gjorde den i forvejen store publikumssucces om muligt endnu større. Såvel i 1953 som i 1954 blev de nr. 2 i det københavnske 6-dagesløb, begge gange efter tidens store par Gillen-Terruzzi, men så endelig i december 1955 slog deres stjernestund med den første rent danske 6-dagessejr i Forum nogensinde.
Deres første seksdages-sejr sammen havde de opnået allerede i februar samme år i Arhus, men sejren i Forum talte dog langt mere, den blev nemlig vundet foran så godt som den komplette europæiske elite med franskmændene Senfftleben-Forlini og de sidste to års vindere Gillen-Terruzzi på de næste pladser.
I oktober året efter vandt parret i Frankfurt deres tredie og sidste sejr sammen og samtidig den første danske seksdages-sejr på udenlandsk grund.
TEKST UNDER FOTO:
Et historisk billede: Par nr. 7 i skikkelse af Kay Werner og Evan Klamer har vundet den første 6-dages-sejr på udenlandsk grund. Det var i Frankfurt oktober 1956.
Alle tiders par nr. 7
I november 1957 debuterede dansk cyklesports "vidunderbarn", kæmpetalentet Palle Lykke, ved Vinterbanens åbningsIøb, et 100 km parløb, og som makker havde man givet ham selveste Kay Werner. De klarede en sjetteplads, én omgang efter vinderne Senfftleben-Forlini, men det var iøvrigt slet ikke tanken, at de to skulle danne par, i hvert fald ikke lige med det første. Kay Werner var indgået i et makkerskab med Lucien Gillen, men dels fordi dette par langt fra blev den ønskede succes og dels fordi den unge Palle udviklede sig langt hurtigere, end man havde turdet forvente, så fandt man alligevel på den lille vinterbane i Århus (med 114 meter Europas korteste) på at lave et par ud af dem allerede den samme vinter, og minsandten om ikke de vandt deres første seksdages-løb sammen i en TV-transmitteret finale, hvor folkets nye helt Palle Lykke græd af bevægelse, da han kørte ud på æresrunde.
Kay Werner-Palle Lykke blev alle tiders par nr. 7, hvad også en statistik andetsteds i dette hæfte med tørre tal viser. I de tre sæsoner, de nåede at køre sammen, kæmpede de en evig duel med det belgiske storpar van Steenbergen-Severeyns om retten til at kalde sig Europas bedste par. Omend belgierne måske nok som oftest trak det Iængste strå, så var det i hvert fald ubestrideligt, at dansk cyklesport i Kay Werner og Palle Lykke havde et par, der hjemme og ude altid var i stand til at blande sig i topstriden. Otte gange blev de seksdages-vindere sammen, og dertil kom et utal af sejre i kortere parløb.
Et par nr. 7 i eksil
Efter sæsonen 1960-61 lukkede vinterbanerne i Danmark, og Kay Werner lagde op efter en glorværdig karriere. Palle Lykke var allerede da etableret stjerne og havde ikke svært ved at finde beskæftigelse i udlandet, og iøvrigt bosatte han sig i Belgien og fik sin belgiske rival Rik van Steenbergen som svigerfar.
De fleste andre danske vinterbaneryttere var tvunget til at følge Kay Werners eksempel og stille cyklen i stald, men en enkelt ung rytter nægtede stædigt at opgive drømmen om en karriere som 6-dages-rytter. Han hed Freddie Eugen. Kun én sæson havde han nået at køre på vinterbanen, og selv om han havde vist visse evner, havde han ingen egentlige resultater.
Alligevel tog han springet ud i det uvisse, flyttede til Schweiz, og fightede og kæmpede sig frem fra start til start. Hans flid blev belønnet, resultaterne begyndte at komme, og en skønne dag fandt vinterbanedirektørerne tiden inde til atter at præsentere et dansk par: Palle Lykke-Freddie Eugen.
I årene 1963 og 1965 vandt de 6-dagesløbet i Münster, og i vinteren 1967-68 var de intet mindre end sæsonens par. Fem sejre vandt de: London, Montreal, Zürich, Amsterdam og Berlin, og så stor var succes'en, at en del af deres konkurrenter mente, at den var for stor. Specielt vinterbanernes daværende konge, hollænderen Peter Post, var forbitret over at de frække danskere havde taget sejren fra ham i hans eget løb i Amsterdam, og da parret så et par uger efter gentog sejren i Berlin, var bægeret fuldt. Aldrig mere skulle de komme til at vinde et seksdages-løb, hverken som par eller hver for sig, og blot to år efter havde de begge stoppet karrieren. Et hårdt eksempel på hvor bitter kampen kan være på Europas vinterbaner.
Tretten år efter ...
Da først vinterbanen i Herning og siden Forumbanen i midten af 1970'erne slog portene op for den 3. epoke i de danske vinterbaners historie, kunne man ikke sådan fikst og færdigt trylle et dansk par nr. 7 op af hatten. Men man havde i Ole Ritter en topfigur, der både i kraft af sine fornemme internationale resultater fra landevejen (incl. en timeverdensrekord sat i Mexico i 1968) og i kraft af sin udstråling og popularitet, var i stand til at bjergtage masserne.
Publikum havde atter sit idol, og den dygtige Ritter blev seksdages-vinder to gange i Herning med hollænderen Leo Duyndam og én gang i Forum med seksdages-kongen Patrick Sercu. På falderebet (Ritter sluttede karrieren i foråret 1978) nåede han endog at introducere sin efterfølger og arvtager, Gert Frank, der i en alder af blot 20 år var blevet professionel i november 1976. Gert Frank debuterede i Gent med Ole Ritter som makker, og parret blev en flot nr. 5, blot to omgange efter de australske vindere Clark-Allan. De nåede aldrig at køre et seksdages-løb sammen i Forum, men i Herning blev de i 1977 nr. 3.
Efterhånden følte man imidlertid på de danske vinterbaner et stigende behov for atter at kunne præsentere et dansk toppar, et rigtigt par nr. 7 som i "de gode gamle dage". Forhåbningerne til at det kunne lykkes steg betydeligt, da OL-bronzevinderen fra Moskva, verdensrekordsætteren Hans-Henrik Ørsted i efteråret 1980 blev professionel.
Ørsted og Gert Franks debut som par kom i 6-dagesløbet i Rotterdam i januar 1981, hvor de blev nr. 4, og ugen efter kørte de i København, hvor man for første gang i den nye vinterbanes historie kunne byde på et dansk par med realistiske vinderchancer. Parrets popularitet var ikke til at tage fejl af, og sportsligt kom de også godt fra det med en 2. plads efter Sercu-Fritz
Den næste vinter startede de op som par i de tyske seksdages-løb, og efter en lovende start i Berlin (nr. 2) vandt de i Dortmund, mere end tretten år efter, at Palle Lykke-Freddie Eugen i januar 1968 som det hidtil sidste rent danske par havde kørt æresrunde som seksdages-vindere.
TEKST UNDER FOTO:
Et par nr. 7 i "eksil".
Palle Lykke og Freddie Eugen nåede aldrig at køre som par på en dansk vinterbane, men vandt alligevel hele syv seksdagesløb sammen.
Når enden er god ...
Denne lille historiske beretning om begrebet par nr. 7 er ved at nærme sig sin afslutning. Alle med interesse for seksdages-løbene ved, at forholdet mellem Frank og Ørsted ind imellem har været køligt, i sæsonen 1982/83 var temperaturen endog så lav, så man i København valgte at lade dem køre med hver sin makker. Det var imidlertid heller ikke nogen god idé viste det sig, og heldigvis har parterne da siden atter fundet sammen i et samarbejde, der i indeværende sæson har fungeret bedre end nogensinde.
Indtil 1. januar 1985 havde parret i fire seksdages-starter opnået to 1. pladser og to 2. pladser, resultater som end ikke Kay Werner-Palle Lykke i deres velmagtsdage præsterede bedre.
Inden København har de yderligere kørt sammen i løbene i Bremen, Stuttgart og Rotterdam, og hvem véd om ikke sejrstotalen er kommet yderligere i vejret? Under alle omstændigheder står det danske par nr. 7 forud for det 27. københavnske seksdages-løb som sæsonens klart førende par, og i deres ialt 22 seksdages-løb sammen (pr. 1.1.85) har de foruden fem sejre opnået otte 2. pladser, tre 3. pladser og fire 4. pladser.
Dertil kommer to europamesterskaber i parløb, begge vundet i Forum i henholdsvis 1981 og 1983.
Jo, det danske par nr. 7 er igen på toppen, og chancen for endelig atter en gang at opleve en ren dansk 6-dagessejr i gamle Forum større end vel nogensinde, siden Kay Werner og Palle Lykke triumferede i december 1959.
TEKST UNDER FOTO:
I de "gode gamle dage" snurrede hjulene døgnet rundt under et 6-dagesløb. Billedet er fra en tidlig morgentime under et seksdagesløb i 1950'erne og viser forrest den danske førstemand Kay Werner i samtale med Erik Gutheil, der som speaker lagde stemme til en snes 6-dagesløb i København og Århus.
TEKST UNDER FOTO:
Nutidens par nr. 7 - verdensmesteren Hans-Henrik Ørsted til venstre og Gert Frank - måske i dag Europas bedste vinterbanerytter. Sammen har de vundet 5 seksdagesløb, men deres første sejr i Forum har de endnu til gode.
===========================================
Par nr. 7 har vundet 23 seksdagesløb:
1955 Arhus................. Kay Werner - Evan Klamer
1955 København......... Kay Werner - Evan Klamer
1956 Frankfurt............ Kay Werner - Evan Klamer
1958 Århus................. Kay Werner - Palle Lykke
1958 Dortmund........... Kay Werner - Palle Lykke
1959 Berlin................. Kay Werner - Palle Lykke
1959 Frankfurt............. Kay Werner - Palle Lykke
1959 København........ Kay Werner - Palle Lykke
1960 Frankfurt............ Kay Werner - Palle Lykke
1960 Zürich................ Kay Werner - Palle Lykke
1961 Århus................ Kay Werner - Palle Lykke
1963 Münster............ Palle Lykke - Freddie Eugen
1965 Münster............ Palle Lykke - Freddie Eugen
1967 London............. Palle Lykke - Freddie Eugen
1967 Montreal........... Palle Lykke - Freddie Eugen
1967 Zürich............... Palle Lykke - Freddie Eugen
1967 Amsterdam....... Palle Lykke - Freddie Eugen
1968 Berlin................ Palle Lykke - Freddie Eugen
1981 Dortmund......... Gert Frank - Hans-Henrik Ørsted
1981 Herning............ Gert Frank - Hans-Henrik Ørsted
1983 Herning............ Gert Frank - Hans-Henrik Ørsted
1984 München.......... Gert Frank - Hans-Henrik Ørsted
1984 Gent................ Gert Frank - Hans-Henrik Ørsted
Kay Werner-Palle Lykke er således stadig alle tiders bedste par nr. 7 med otte sejre, mens Palle Lykke-Freddie Eugen nåede syv og nutidens par Gert Frank-Hans-Henrik Ørsted fem sejre. Men holder Frank og Ørsted sammen blot et par sæsoner endnu, mon så ikke de når deres berømte forgængere?
De 23 sejre er opnået i 13 forskellige byer, og blot syv 1. pladser er hentet på hjemlig grund. Også hermed dementeres den påstand, at i seksdages-løb er det oftest de lokale helte der vinder. Faktisk har par nr. 7 oftere vundet i Frankfurt end i København ....!
TEKST UNDER FOTO:
Sidste seksdages-sejr i Forum med dansk islæt. Gert Frank sammen med 6-dages-kejseren Patrick Sercu efter sejren i det 25. københavnske seksdagesløb i februar 1983.
===========================================
Københavns 26 seksdagesløb:
..1 Februar 1934...................... Willy Funda - Hans Pützfeldt, Tyskland
..2 November 1934.................. Willy Falck Hansen, Danmark - Victor Rausch, Tyskland
..3 Januar 1936....................... Werner Grundahl, Danmark - Albert Billict, Belgien
..4 November 1936.................... Jan Pijnenburg - Frans Slaats, Holland
..5 December 1937.................... Frans Slaats - Kees Pellenaars, Holland
..6 Februar 1939....................... Karel Kaers - Omer Debruyeker, Belgien
..7 November 1951.................... Kay Werner, Danmark - Oscar Plattner, Schweiz
..8 November 1952.................... Kay Werner, Danmark - Lucien Gillen, Luxembourg
..9 December 1953.................... Lucien Gillen, Luxembourg - Ferd. Terruzzi, Italien
10 December 1954.................... Lucien Gillen, Luxembourg - Ferd. Ferruzzi, Italien
11 December 1955.................... Kay Werner - Evan Klamer, Damnark
12 Februar 1956...................... Georges Senfftleben - Dominique Forlini, Frankrig
13 December 1956.................... Gerrit Schulte, Holland - Lucien Gillen, Luxembourg
14 December 1957.................... Jean Roth - Fritz Kenninger, Schweiz
15 December 1958.................... Rik van Steenbergen - Emile Severeyns, Belgien
16 December 1959.................... Kay Werner - Palle Lykke, Danmark
17 December 1960.................... Rik van Steenbergen - Emile Severeyns, Belgien
18 Januar-Februar 1976............ Dieter Kemper, Tyskland - Graeme Gilmore, Australien
19 Januar-Februar 1977............ Patrick Sercu, Belgien - Ole Ritter, Danmark
20 Januar 1978....................... Danny Clark - Donald Allan, Australien
21 Januar 1979....................... René Pijnen, Holland - Gert Frank, Danmark
22 Januar 1980....................... Patrick Sercu, Belgien - Albert Fritz, Tyskland
23 Januar-Februar 1981............ Patrick Sercu, Belgien - Albert Fritz, Tyskland
24 Januar-Februar 1982............ Patrick Sercu, Belgien - René Pijnen, Holland
25 Januar-Februar 1983............ Patrick Sercu, Belgien - Gert Frank, Danmark
26 Januar-Februar 1984............ Dietrich Thurau - Albert Fritz, Tyskland
===========================================
===========================================
===========================================
===========================================
DEBAT i www.sportal.dk:
Sportal 2000.Maj.22:
Overskrift: Par nr. 7
Skrevet af: Klas Johansson
Kommentar: Hvem var par nr. 7?
===========================================
Sportal 2000.Maj.23:
Overskrift: Par nr. 7
Skrevet af: John Larsen
Kommentar: Jeg går ud fra du mener 7-tallets opståen?
Der fortælles mange historier om par nr. 7, men det første par bestod ihvertfald af Kay Werner og Evan Klamer; senere blev Klamer udskiftet (vistnok p.g.a. sygdom) med Palle Lykke. Jeg fandt følgende forklaring i et 1999 løbskatalog fra Forum (skrevet af Rico):
PAR NUMMER 7
31 gange har et rent dansk par vundet 6-dagesløb.
Det var omkring 1950'ernes store danske 6-dagesstjerne Kay Werner, at myten om par nr. 7 skabtes. Kay Werner, der efter sin aktive karriere i en årrække var sportsleder på vinterbanen, fortæller historien om 7-tallet således:
"Det var i begyndelsen af 1950'erne. Jeg skulle være stjerne på den nye vinterbane i Forum, og den daværende sportsleder Willy Falck Hansen (Spejderen) ville ha' at jeg skulle køre som par nr. 1, for det havde han selv gjort i 6-dagesløbene i 1930'erne. Men netop derfor ville jeg ikke. Jeg ville ikke leve videre på hans bedrifter, jeg ville være mig selv.
Giv mig 7-tallet, sagde jeg, og sådan blev det."
Siden har generationer af danske vinterbaneryttere måtte finde sig i at "leve videre" på Kay Werners bedrifter, for 7-tallet har siden været symbolet på det nationale danske par i 6-dagesløbene.
Det seneste danske par nr. 7 var Jens Veggerby - Jimmi Madsen. De nåede at vinde fem 6-dagessejre og to europamesterskaber sammen, inden et brutalt uheld sidste sommer bremsede Veggerbys karriere. Om han atter kommer i sadlen, vides endnu ikke, men det blev i løbet af efteråret klart, at han ikke ville blive i stand til at køre Forums 6-dagesløb.
Et nyt par nr. 7 - eller en ny makker til Jimmi Madsen - skulle findes. Valget var egentlig ikke så svært, for i de udenlandske 6-dagesløb i München, Gent og Leipzig havde 24-årige Tayeb Braikia med succes erstattet Veggerby ved Madsens side. To 3. pladser og en 2. plads var det blevet til i fineste internationale konkurrence, og på den baggrund havde Vinterbanens ledelse ingen betænkeligheder ved at lancere det nye par.
I januar (1999) har parret inden løbet i Forum deltaget i 6-dagesløbene i Bremen og Stuttgart, så de er toptrimmede til starten i København.
Den første rytter i par nr. 7, Kay Werner, kom fra Århus. Det gør Tayeb Braikia også - ringen er sluttet.
===========================================
ALT-OM-CYKLING 2000.Maj.24:
Overskrift: Forum
Skrevet af: Kim Hermann
Kommentar: Jeg vil lige supplere beretningen om par nr. 7 med nogle fakta om bygningen, hvor parret havde sine største triumfer. Ifølge min Lademann fra omkring 1980 er Forums historie følgende (op til ca. 1980):
Forum: udstillingsbygning i København, opført 1926 af arkitekt O. Gundlach-Pedersen. Efter tysk beslaglæggelse ødelagt 1943 ved sabotage; genopført og udvidet 1947 ved samme arkitekt. Har foruden til udstillinger været anvendt til shows (is-revyer) og sportsbegivenheder (6-dagesløb, ishockey-kampe m.m.). Drevet som aktieselskab af automobil- og cykelbranchen; aktiemajoriteten blev 1969 overtaget af Frederiksberg Kommune."
For at blive i den historiske afdeling, kan vi også lige se hvad Lademann skriver om begrebet forum:
forum (latin): torvepladsen i romerske byer; særlig kendt er Forum Romanum og de fire såkaldte kejser-fora i Rom, hvis ruiner endnu i dag viser, hvilken størrelsen og pragt disse torvepladser havde med templer, paladser og triumfbuer.
- i juridisk sprogbrug: domstol; værneting
- i overført betydning: forsamling, der drøfter en sag.
===========================================
ALT-OM-CYKLING 2000.Maj.24:
Overskrift: Forum II
Skrevet af: Kim Hermann
Kommentar: FORUM
Udstillings- og koncerthal med stolte traditioner for hvad som helst, bare det er stort nok. 6-dagesløb, bogmesser, boksestævner, biludstillinger og musik fra Metallica til The Kelly Family.
Forum slog dørene op for første gang i februar 1926, efter at byen i årevis havde sukket efter en centralt belliggende bygning, der kunne bruges til udstillinger, messer og sportsarrangementer. Første udstilling bestod af prustende og skinnende eksemplarer af industrialiseringens firehjulede monster, automobilen.
I sportens verden var Forum først og fremmest lig med boksning. I midten af 1930'erne lød desuden det første skud til stemning og fest i form af 6-dagesløb, en begivenhed der efter en afstikker til Brøndby Hallen vendte tilbage til Forum fra januar 1999.
Rockmusikerne og deres langhårede publikum begyndte at sætte deres præg på kæmpehallen på Julius Thomsens Plads fra slutningen af 60'erne. Rolling Stones, Grateful Dead, AC/DC og Frank Zappa er bare nogen af dem, der har spillet for begejstrede fans. Og for anmeldere, der kun med nød og næppe udholdt den jammerlige lyd, der blev kastet rundt i hallen.
Fra slutningen af 90'erne er lyden blevet bedre og antallet af koncerter er steget kraftigt. En omfattende akustisk renovering blev afsluttet i efteråret 1997, hvorefter Forum genåbnede med årets Britpop Gallagher Gallashow, Oasis.
Siden genåbningen har Forum præsenteret et alsidigt musikalsk program med sværvægtere som Bob Dylan, Spice Girls og Janet Jackson. Derudover bliver hallen stadig brugt til en mængde forskellige udstillinger og messer.
Forum rundede gæst nummer en million siden renoveringen i foråret 1999. De største publikumsmagneter har været Riverdance 99 (67.800 gæster), Erotik 98 (43.600 gæster), 6-dagesløbet 98 (42.000 tilskuere), Biler i Forum 99 (36.800 gæster) og Boligen 98 (30.000 gennem tælleapparaterne).
Forum er et datterselskab af Bella Center A/S.
===========================================
===========================================
===========================================
===========================================
EFTERSPIL
From: Nojer
To: Cykelkurt
Date: 2009.Febr.03
Subject: Willy Falck Hansen
Hej Cykelkurt,
her til aften hørte jeg i radioen et interview med en eller anden notabilitet inden for cykelsporten. Det drejede sig om par nr. 7 og om grunden til, at netop det nr. blev valgt.
Iflg. vedkommende var det Kay Werner der i sin tid valgte det i trods mod Willy Falck Hansen, der ville have, at Werner og Klamer skulle vælge nr. 1, hvilket var det nr. han selv havde kørt med, da han var på toppen. Werner havde ikke meget tilovers for Willy Falck Hansen, og ville under ingen omstændigheder rette sig efter ham, så han valgte det første, der faldt ham ind - nr. 7.
Det fik mig så til at tænke på en ferie, jeg holdt for mange år siden i Rumænien. Jeg tror, det var 1975 eller -76. Det første, jeg gjorde, da vi var ankommet til hotellet og var blevet installeret, var at spørge portieren om mulighederne for at leje en bil. Det var ikke dengang noget man sådan lige kunne i et land som Rumænien. Der var ikke deciderede udlejningsfirmaer. Den slags tog forhandlere og værksteder sig af. Portieren bad mig gå hen på et andet hotel og tale med mr. Hansen, der var konsulent (eller sådan noget) for Dansk Folkeferie i Rumænien.
Som sagt så gjort. Jeg fik fat i "mr. Hansen" der var meget venlig og imødekommende. Den skulle han nok klare. Jeg skulle blot komme igen dagen efter. Det gjorde jeg, der der stod en bil af fabrikatet Dacia - en rumænsk kopi af Renault 12. Totalt blottet for alt hvad der overhovedet kunne komme ind under begrebet ekstraudstyr og uden nogen former for crom. Der var pedaler, gearstang, lygter og horn. Nichts weiter.
Men - det jeg ville sige - jeg lurede på "mr. Hansen". Der var noget ved hans udseende, der virkede bekendt, men jeg kunne overhovedet ikke komme i tanker om i hvilken forbindelse. Jeg spekulerede dog ikke meget over det og slog det ud af hovedet.
Et par år efter fandt jeg ud af hvem, han var. Jeg så en artikel om en dansk cykelkendis, der var død i Rom. Først da gik det op for mig hvem, jeg havde lejet bil af i Rumænien: Willy Falck Hansen.
Det var bare lige det.
Venlig hilsen
Henning Nør
===========================================
