ARKIV 2004-1 ......Januar-Juni

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.01
En uhyggelig opvågnen
Lej et lig stod der på siden af lokummet, og det kunne jo næsten lyde som en trussel her på årets første dag.
Eller måske en ny trend blandt unge?
Ved siden af teksten var der en stor tegning af en uhyggelig mumie på vej ud af kisten.
Der lyder altsammen som en makaber spøg, men factum est, at det er et au-to-mo-bi-li-tets-ud-lej-nings-fo-re-ta-gen-de (intet mindre) som står bag dødsannoncen.
Automobilitetsudlejning af firmaets særdeles godt og veltjente lig.
Lej et lig
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.02
Derudefra
Et nyt arbejdsår begynder, og det kan være træls at komme i gang.
Derfor starter vi let og elegant i den populærvidenskabelige afdeling, hvor de fleste kan være med.
Det er Karl, der fortæller:

En efterårsdag passerede jeg det kæmpestore kastanjetræ på plænen uden for skolen.
Under træet lå i hundredvis af kastanjer.
Her stod to småpiger, den ene i 4-årsalderen, og den anden lidt ældre.
Den mindste havde været i skoven med børnehaven og lært et og andet.

Den lille: "Ved du hvad det er for nogen, der ligger på græsset?"
Den store: "Nej."
Den lille: "Det er kastanjer."
Den store: "Nå."
Den lille: "Ved du, hvorfor de hedder sådan?"
Den store: "Næ.."
Den lille: "Det er fordi det er et bøgetræ."

Efter sådan en belæring går dagen som en leg.
Bare spørg Karl.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.03
Knippelsbro går op og ned
Den gamle bro der forbinder Amager med resten af verden.
Navnet har altid hyppeneret fantasien.
Men hvad betyder det?
Vejen til Amager
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.04
Fra østfronten
Sankt Petersborg og Leningrad er to navne for samme by.
Byens historie går langt tilbage, er ofte traumatisk, f.eks. de 900 dages belejring af tyske tropper under 2. verdenskrig.
Men det er også en smuk by, som Zar Peter ikke for ingenting lod opkalde efter sig.
Og hvad rager Sankt Peter og Leningrad mig?
Godt spørgsmål.
Sct. Petersborg & Leningrad
History of St. Petersburg
Saint Petersburg
The 900-day siege of Leningrad
My views to Sankt Petersburg Russia
Leningrad (Anden Verdenskrig 1941-44)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.05
El-musikkens historie
Politiken har startet en lyntogsrejse gennem den elektroniske musiks mere end 100 år lange historie.
Over otte artikler følger vi i avisen udviklingen fra dens spæde start i nogle opfinderes lyse hjerner til avantgarden og populærmusikkens studierevolution. Fra Jamaicas dancehalls og New Yorks hiphop og disco til Detroits techno og Chicagos house. Og helt op til vort mangfoldige elektroniske nu.
Fra Thomas Edison over Stockhausen og The Beatles til Grandmaster Flash og Fatboy Slim.

Med mange lydklip er det en spændende gennemgang af elektronmusikken som her er sat på skinner.
Artiklerne findes kun i den trykte udgave, og lydklippene findes (mærkeligt nok) kun i den elektroniske.
Emma, hænt lie ørelufferne.....far ska lydde.
En framravene initiv.
Den elektroniske musiks historie
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.06
Klik og klak
Af og til virker visse henvisninger (links) under Kort Nyt ikke.
Man kan som læser måske undre sig over, hvorfor Kurt så ikke bare fjerner dem?
Forklaringen er, at disse links kan finde på at fungere (være aktive) på nogle tidspunkter, og på andre tidspunkter ikke.
Derfor får de lov at blive stående.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.06
Dit arbejde og så dig
Både offentlige og private arbejdsgivere sender de ansatte på selvrealiseringskurser, der har dybe rødder i nyreligiøse forestillinger. Hensigten er at etablere en pagt mellem ledelse og medarbejdere, hvor ”personlig udvikling” erstatter krav om løn og ansættelsesvilkår.

Teamwork, overlevelseskurser og NLP skal få det bedste frem i os.
Både de private og de offentlige arbejdsgivere er begejstrede.
Hvad med dig?

Sælg din sjæl til arbejdet
Dansk NLP Institut
NLP foreningen i Danmark
Personlig Power
NLP Europe
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.07
Selvsving og snevejr
Det er på det tidspunkt, at medierne begynder at spejde efter gravide kvinder, som i dagens anledning kan føde i et af militærets bæltekøretøjer, og barnet kan modtages af en ung soldat, der står til fortjenstmedalje og hædrende omtale i medierne.

JyllandsPosten har skrevet en leder om vintervejr.
Lige til at sne inde af.
Selvsving
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.08
Det primale pophyl
Perhaps the most unexpected memorial in Melbourne General Cemetery is that to Elvis Presley.
It was erected at considerable expense several months after his (alleged?) death by the local Elvis Presley Fan Club.
There are always fresh flowers at the memorial, and usually large numbers of tributes on his birthday.

Man kan sige meget om Elvis' fans, men trofaste, det er de.

In evergreen memory of ELVIS
The Elvis Presley Birthday Celebration
Elvis, official homepage
Elvis Presley Lives On
The Elvis Cruise
Elvis links
Kort Nyt 2003.Jan.03
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.09
Der kom et brev...

Vi er her på Hjemmet blevet opmærksom på, at du har lagt en af vore artikler - Hejremanden, skrevet af journalist Torben Schmidt - ud på din hjemmeside.
Jeg må gøre dig opmærksom på, at du - selvom du referer til Hjemmet - dermed overtræder loven om ophavsret, idet Hjemmet stadig har copyright til den pågældende artikel.
Jeg skal derfor bede dig om snarest muligt at fjerne artiklen fra din hjemmeside.

Jeg håber da ikke at det er forbudt at afskrive en artikel fra et gammelt blad?
Artiklen virker efter min bedste overbevisning som en fin reklame for både Hjemmet og Hejremanden uden på nogen måde at anfægte bladets ophavsret til artiklen.
Jeg har jo netop været meget omhyggelig med at oplyse disse ting.
Desuden er artiklen afskrevet fra et gammelt nummer af bladet, som jeg har købt og betalt, og som uden tvivl forlængst er fjernet fra forretningernes hylder.
Hvis Hjemmet havde fremvist artiklen på sin egen hjemmeside eller andetsteds, ville jeg hjertensgerne have henvist til denne.
I stedet har jeg påtaget mig det utaknemmelige arbejde manuelt at afskrive artiklen.
Derfor forstår jeg heller ikke Hjemmet's iver efter at få artiklen om Hejremanden fjernet fra min private hjemmeside.
Tværtimod vil jeg mene, at afskriften er til fordel for både journalist og blad - en hyldest faktisk.

Jo, det er faktisk forbudt.
Da Torben Schmidt er fastansat på Hjemmet, har bladet ophavsretten til artiklen også efter offentliggørelse.
Man må efter reglerne citere ganske kort fra artiklen med henvisning til kilden, men at offentliggøre artiklen, som du gør, i sin helhed, er en overtrædelse af loven. På Internettet er det meget nemt at kopiere tekst videre - og derfor har Hjemmet taget en generel beslutning om, at vi ikke ønsker, at artikler, vi har copyright på, lægges ud i cyberspace.
Hvis vi selv havde en hjemmeside, kunne vi naturligvis lægge materialet ud, hvis vi ønskede det, men det ville også der være en overtrædelse af loven, hvis udefra kommende personer eller firmaer kopierede det til offentliggørelse på en "fremmed" hjemmeside.
Derfor må jeg igen henstille til dig om at fjerne artiklen fra din hjemmeside.

Og sådan ligger landet.
Så selvom artiklen om Hejremanden for Hjemmet's vedkommende forlængst er ude af systemet - ingen planer om at lægge den ud på nettet eller på anden måde gøre den kendt - så vil bladet absolut ikke finde sig i, at artiklen får nogensomhelst hjælp fra anden side.
Hejremanden skal med andre ord dø i stilhed.
Det gør han en dag i næste uge.

Hejremanden, 2
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.10
Tillykke, Tillykke
Ud over det belgiske kongehus er der ét nationalsymbol, som hele befolkningen kan samles om.
Han er reporter, har en lille hvid hund og fylder 75 år i dag.

Og det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.
De timer Kurt har tilbragt i fornøjeligt og spændende selskab med TT & co. kan ikke tælles.
Tak for dem alle!

Belgierne fejrer TinTin
TinTin er blevet gammel
TinTin
Hergé
Centre Belge de la Bande Dessinée
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.11
Stuealteret skal skrumpe
Fremtiden er TV-flad.
Det er slut med at lade et kæmpelokum bestemme stuens indretning.
Og hvad med programmerne?
Nyt år - nyt TV
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.12
Noget for noget
Kære kunde
Denne forretning sælger produkter, der pakkes af tvangsaktiverede kontanthjælpsmodtagere.
Hvis De finder varer der er forsynet med vores info-klistermærke, bedes De nærmere overveje om De ønsker at købe dem, da de stammer fra firmaer der udnytter tvangsaktiverede til 11,50 kr. i timen, som er uden faglige rettigheder, uden arbejds-tilsyn og uden ret til optjening af feriepenge, til fremstilling af kommercielle produkter.

Landsorganisationen af Arbejdsledige står bag en kampagne, hvor den ovenfor citerede tekst påklistres udvalgte varer.
Listen over boykottede produkter taler sit eget sprog om initiativets omfang, og på samme måde kan Beretning fra en arbejdsplads give et indtryk af stemningen derude i det virkelige arbejdsliv, ligesom Gamle-kassen indeholder solstrålehistorier fra den mere dynamiske del af erhvervslivet.
Det skal kunne betale sig...
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.13
Krøniken
DRs nye seermagnet »Krøniken« genopfrisker historien om dengang, Danmark trådte ind i TV-alderen.
I virkelighedens verden røg seriens radio- og fjernsynsfabrik Bella lynhurtigt ind i voldsom konkurrence, for Danmark nåede at have omkring 25 fjernsynsfabrikker, før eventyret sluttede lige så brat.

Som gammel radiomand burde man selvfølgelig have siddet klistret til TV-apparatet de aftener, hvor "Krøniken" udspandt sig.
Af forskellige årsager blev det ikke til noget.
Men den bli'r vel genudsendt.
Det er jo kun elektronik.
Eller hvad?

Da lyden fik levende billeder
Bella kommer fra Ringsted
Fjernsynets storhed i tal
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.14
Bål og Brand
Skulle finde en beskrivelse af Havnsø Kro, som fornylig brændte (kender indehaveren).
Faldt over 112-taastrup.dk, som boltrer sig i død og ulykke.
Sikke et syn!
Havnsø Kro
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.15
Find vej
Med Storebæltsbroen er det ikke længere så tidskrævende at flytte sig fra en del af Danmark til en anden.
Inden man begiver sig af sted, er www.vejportal.dk et godt sted at orientere sig.

Ja, og mange andre portaler, som forklares i "Find vejen på nettet".
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.16
Elevatorpolitik
Mobilproduktionen flyttes fra Pandrup med de høje lønninger til en af Flextronics’ 100 andre fabrikker i verden – sandsynligvis til det lavtlønnede Ungarn.

Den lokale Matador kører stærkt.
Det går op og det går ned.
Mest ned.

Flextronics fyrer 700 ansatte
Direktør vil købe Flextronics
FNS
Konstant jagt på effektivitet
Fre mgang hos Flextronics
Alle mand i arbejde
Ericsson sælger mobilproduktionen
Massefyringer tager til
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.17
Når tid er penge
Søg blandt mere end 745.000 antikvariske bøger i Skandinavien, hos 81 antikvariater fra Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Ja, sådan kan man også lede efter den bog man altid har drømt om.
Før i tiden måtte man stå på hovedet i stakke og kasser uden nogensomhelst garanti for at finde, hvad man kom efter.
Hos antikvariat.net ledte jeg efter en gammel geografibog fra 2. mellem, og fandt den på ti sekunder.
Ti sekunder!
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.17
Cyklen i nutid og fremtid
Cyklen bliver et af de vigtigste motionsredskaber for fremtidens mand - kun overgået af jogging.

Sådan vurderer et ekspertpanel fremtiden på motionsområdet.
Men er det ikke sådan allerede i dag?
Cykling er vejen frem
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.18
Mr. Bojangles
Der er sange som er udødelige så snart de er skrevet.
Sådan et nummer er "Mr. Bojangles", som gjorde indtryk straks da det var udkommet.
Vel at mærke i kraft af egne kvaliteter, og ikke fordi det blev markedsført mere end normalt (det gjorde det nemlig ikke).
Jeg kan se af gamle notater, at Kurt har optaget nummeret fra Sveriges Radio i maj 1969.
Det var altså her han sprang ud.
Jerry Jeff Walker.
Teksten
JJW Official Home Page
JJW
Pladen
A man must carry on
Great Gonzos
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.19
Ude af kontrol
Det er først under selve samtalen, personlighedstesten i virkeligheden kan bruges til noget. Den kan give nogle retningslinjer for, hvad der er interessant at tale om under samtalen. Det er sådan, den skal bruges, frem for som den endegyldige sandhed om en person,« fastslår Edith Kahlke.

I praksis er det vist meget langt fra sådan testen bruges.
Vrangen skal ud, hvis man vil ind.
Take it or leave it.

Ingen kontrol med personlighedstest
Fælles kamp mod de underlødige
Referencegruppen
Gratis Personlighedstest
Personlighedstest på nettet
Om personlighedstest
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.20
Et liberalt boligsyn
Vi sætter den enkelte lejer før direktøren af boligorganisationen.
Det er mennesket før systemet.

Virkelig?
Markedet før mennesket
Notat om salg
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.21
Set oppefra
Fem millioner hidtil hemmelige fotos taget af det britiske luftvåben under anden verdenskrig på Internettet.

En ren guldgrube.
Men fem millioner?
En-to-tre-fire-fem-seks-syv-otte-ni-ti-elleve-tolv-tretten...........syvogfyrretusindefirehundredeatten-nitten-tyve..................trehundredeotte oghalvfemstusindenihundredefemogtyve........................firemillionernihundredetusindenihundredenioghalvfems..........femmillionernuldu t......femmillionerog....
DER ER EET I OVERSKUD!

Britiske spionfotos
Krigen fra oven
Billeder fra krigen
Evidence
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.22
Grethe & Jørgen
Den verdensberømte guitarist Jørgen Ingmann fortæller i denne bog for første gang om sit liv og sin karriere.

Og bogen kan beses på Klaus Lorenzen's hjemmeside Swinging Flensburg.
Klik på "Music Memories"
og derefter på "Star Info" under billedet af Grete & Jørgen.
Her finder man udover bogen en masse andet Ingmann-guf, klik f.eks. på billederne.
Derudover en komplet diskografi.
Hervorragend.
Music Memories
Star Info
Jörgen Ingmann
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.23
Tate
Før i tiden måtte man spænde balskoene på, se alvorlig ud, og traske hen på kunstudstillingen, hvor man måske blev lukket ind.
Det afhang en hel del af påklædning og den personlige fremtoning iøvrigt.
I dag kan man ankomme i underbukser, taste sig ind, og straks have adgang til alverdens gallerier.
Tate for eksempel.
Tate Gallery
Tate Database
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.24
Udsalg
De kristelige kommer til at udsende et jubelblad næste gang, for nu har de slået en revne i betonmuren og er på vej til at blive godkendt.

Når det hele alligevel kun er for sjov.....

FOA vil indgå overenskomst
Angreb på fagbevægelsens kronjuvel
Forbund sælger konfliktretten
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.25
Skt. Petri Kirke
Sankt Petri Kirke er den tysksprogede menigheds kirke i København.
Den blev opført midt i 1400-tallet og er dermed den ældste bygning i den indre by.
Den dag i dag bruges kirken aktivt af den tyske menighed, som arrangerer rundvisninger, koncerter og andre kulturarrangementer i den historiske bygning.

Og den dag i dag kan man besøge kirken, hvor de vekslende stentyper og -kvaliteter i væggen taler deres tydelige sprog om med- og modgang. Kirken og dens nærområde er et stykke mini-Tyskland, der uvægerligt hensætter den besøgende i en tilstand af beundring overfor det unikke bygningsværk. Kirken ligger skråt overfor Daells Varehus i Nørregade, og selvom den ligger i dvale i december, januar og februar, er det muligt at kigge indenfor alligevel.
Guds Hus er altid åbent, siger de.
Opvarmet eller ej.

Sankt Petri
Sankt Petri Kirke
Rundvisning
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.26
Plakatsøjlen
Du har sikkert lagt mærke til det lille banner (annonce), som dukker op når man klikker på visse af indlæggene her på siden.
Selv har jeg kæmpet en kamp for at ignorere banneret, især da det ser så helt igennem uinteressant ud, at det kan være svært at forstå, at nogen gider ulejlige sig indenfor.
Nå, men forleden dag gjorde jeg det nu alligevel, og gud-hjælpe-mig om siden ikke viser sig at indeholde masser af spændende plakater inden for alle kategorier. Man behøver altså ikke interessere sig for pip eller pop for at få noget ud af seancen, der er også......ja der er sgu det hele.
Klik selv efter.
AllPosters.com
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.27
Når sandheden skal frem
Hvis man ejer en blikspand, skal den kigges efter en gang imellem.
På SB's hjemmeside kan man få gode råd, læse rapporter og bestille tid.
Blandt meget andet.
Eftersyn
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.28
Dobbelt økonomi
Hvis terrorøkonomien er så indfiltret i verdensøkonomien, hvordan fjerner vi så denne svulst uden at amputere vore egne lemmer?

Et spørgsmål mange har stillet.
Flere svar gives.
Her!
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.29
Fugl eller fisk
Hvaler og delfiner ses ofte i de danske farvande.
Her er et par observationer.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.30
Forsaget ammunition
Vi har fundet engelsk, tysk, svensk og selvfølgelig dansk ammunition på området. Fundene daterer sig helt tilbage til omkring 1648 fra det først batteri omkring København og frem til slutningen af 60erne, hvor forsvaret indstillede sine skydeaktiviteter.

De sidste rester af krudt og kugler skal fjernes fra Kalvebod Fælled.
Hæren rykker ud.
Civilisterne ind.

Fælleden er ladet med ammunition
Kalvebod Fælled
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Jan.31
Gratis
Vælg et postkort her på siden og send det til en du holder af - eller en der fortjener en hilsen idag.
Vi har rigtig mange forskellige kort, som du kan bruge til alle mulige forskellige lejligheder.

Ja, og tilmed er det gratis.
Eller som de siger i Sverige: Grattis!
Postkort
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.01
Bolden på Boldsen
Jeg hader tyskerne,
står der på forsiden af gårsdagens avis.
Det er en af de store profiler på håndboldlandsholdet, der som optakt til en vigtig kamp taler frit fra leveren.
Med til historien hører, at han som professionel håndboldspiller i Tyskland tjener store penge.
Tyske penge.
Hader han også dem?
Jeg hader dem
Tysk forsvarsmur sænkede Danmark
Respekt for den tyske rutine
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.02
Sharia og Samfund
Der kom morgener, hvor det eneste jeg ønskede mig var, at der stod amerikanske tanks i gaderne, og jeg kunne løbe ud og råbe hurra.
Ligesom i Europa, da Anden Verdenskrig sluttede.

Endnu en beretning fra et hjørne af verden, hvorfra sharia og andet isenkram eksporteres til hele verden.
Herunder Danmark.

I aner ikke, hvad I er oppe imod
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.03
Tålmodighed belønner sig
Kære Gulli, man skal aldrig opgive håbet.
Tegnebog retur efter 40 år
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.04
Dernede i dalen....
Det var hverken krig eller konkurrence fra moderne mennesker, men derimod kulde, der drev de primitive neanderthalere til udryddelse i Europa.

Har de ret, forskerne?
Tidligere har videnskaben gjort så mange selvmodsigende fund, at konklusionen i sidste ende står til troende.
Det gør den måske alligevel.

Frosset ud af historien
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.05
Stedbarnet
Først fældede man langt de fleste. Så plantede man nogle nye. Og nu skal de helst væk igen.

Diskussionen om vejtræerne er i grunden et billede på hele vores natursyn:
- Svineavleren vil ikke have vildsvin på marken fordi og fordi og fordi.
- Fiskeren vil ikke have skarv på havet fordi og fordi og fordi.
- Plantageejeren vil ikke have bæver i åen fordi og fordi og fordi.
- Godsejeren vil ikke have rovfugl i træet fordi og fordi og fordi.
- Kirken vil ikke have alliker i tårnet fordi og fordi og fordi.
- Haveejeren vil ikke have ukrudt på grunden fordi og fordi og fordi.
- Husejeren vil ikke have træer i haven fordi og fordi og fordi.
- Etagelejeren vil ikke have råger i parken fordi og fordi og fordi.
Men selvfølgelig elsker vi naturen og selvfølgelig skal der være plads til naturen.
Bare ikke lige her.

Vejtræerne skal væk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.06
Flykick
Biggest aviation site in the world!
Over 100,000 visitors daily!
484,531 photos online!

Kort og kontant.
Og utrolig spændende.

Airliners.net
Søg (og du skal finde)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.07
Brev fra Europa
Man kan være for eller imod, men det kan aldrig skade med en smule propa.....sludder oplysning.
Den får man med brevet fra Nyt Europa.
Bemærk, at flere henvisninger er i PDF format, som kræver Adobe Reader eller lign.

 

Europæisk Salon
Nyt Europa genopliver i foråret den klassiske politiske salon i europæisk politisk kultur. Nørrebro Bryghus (Ryesgade 3, 2200 Kbh.) vil syv tirsdage i februar og marts danne rammen om en række uformelle fyraftensmøder, hvor Steen Gade vil have gæster til en snak om europæiske emner. Møderne vil foregå tirsdage kl. 16:30-18:00. Første gang den 10. februar, hvor kunstneren Bjørn Nørgaard deltager under overskriften "Venstrefløjen, Europa og året 2004". Arrangementerne annonceres løbende per mail. Blandt kommende gæster kan nævnes Margrete Auken, Naser Khader, Mogens Lykketoft og den tyrkiske ambassadør i Danmark, Fügen Ok.

Charter 46
Artikel 46 i den – forhåbentlig – kommende europæiske forfatning, handler om etableringen af et deltagerdemokrati i Europa. Nyt Europa har med den såkaldte Charter 46 proces taget initiativ til at fylde et reelt indhold i denne artikel. Vi er ved at lægge sidste hånd på første udkast til et Charter 46 papir, som netop skal rumme konkrete bud på udmøntningen af artikel 46.
Allerede nu kan vi konstatere stor interesse for processen. Nævnet vedr. EU-oplysning har således bevilliget 120.000 kroner til en stort anlagt Charter 46-konference som Nyt Europa arrangerer i begyndelsen af maj 2004. Her vil miljøkommissær Margot Wallström være blandt talerne. Wallström har givet udtryk for, at hun finder Nyt Europas Charter 46 proces meget interessant. Nyt Europas ideer ligger således i fin tråd med de synspunkter Wallström fremlagde i European Voice i efteråret 2003 (18.-24. september, forside og s. 9).

Who is your candidate?
“Præsidenten” for Europa Kommissionen er hidtil blevet valgt bag lukkede døre i Det Europæiske Råd. Den kommende europæiske forfatning rummer (med artikel I-19 og I-26) et potentielt opgør med denne procedure. Og det til fordel for Europa-Parlamentet som i forfatningsudkastet tildeles en langt mere central rolle. Nyt Europa har et klart ønske om at fremme denne demokratisering, og har derfor spurgt partierne i Europa-Parlamentet hvem, de – forud for valget til Europa-Parlamentet den 13. juni - agter at stille med som kandidat til posten som præsident for kommissionen.
Læs brevet til partierne.

Vi har fået interessante svar tilbage. F.eks. fremgår det af svaret fra den kristendemokratiske gruppe (PPE) at de har planer om at stille med en kandidat. Vi afventer med spænding PPE-kongressen den 4. februar. På tilsvarende vis tyder alt på at den liberale gruppe (ELDR) vil stille med en kandidat, hvorimod den socialdemokratiske gruppe (PES) har givet et mere afventende svar. De øvrige partier har slet ikke svaret.

Nyt Europa vil følge udviklingen de kommende måneder. Via vores europæiske netværk vil vi lægge pres på især centrum-venstrepartierne for at få dem til at stille med en kandidat. Og vi vil sætte øget fokus på Gruppen for demokratiernes og Mangfoldighedernes Europa (EDD), som JuniBevægelsen er medlem af. Hvorfor stiller EDD ikke med en kandidat? Hvem vil EDD pege på i en given afstemning i Europa-Parlamentet?

Et helt nyt Europa – et helt nyt ansvar…
Nyt Europa arrangerer centrum-venstre konference den 17.-18. april i samarbejde med LO, SF, RV og S.
Konferencen afvikles på Borups Højskole i København med støtte fra Nævnet vedr. EU-oplysning og Europa Kommissionen. Programmet for konferencen vil tage form i de kommende dage og uger, men allerede nu ligger det fast, at førstedagen vil få karakter af et seminar, hvor kandidater til Europa-Parlamentet, organisationsfolk, politikere og andre særligt EU-interesserede kan få et hurtigt overblik over en række emner i relation til udvidelsen, den kommende europæiske forfatning, det forestående valg til Europa-Parlamentet etc. Anden dagen får i højere grad karakter af en egentlig konference, hvor deltagerne vil kunne møde politisk aktive fra Central- og Østeuropa foruden en række hjemlige politikere, herunder Poul Nyrup Rasmussen.

Læserbreve:
Jespersens skjulte præmisser, kommentar Information d. 19. januar 2004.
Fri fortolkning for egen vinding
Europaparlamentet er borgenes vej til EU
Andre læserbreve

Pressemeddelelser:
Øje for politik
EP-kandidater kan selv vælge højere EP-stemmeprocent
Nobels fredspris til EU
Andre pressemeddelelser

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.08
Rundtur på fabrikken
Få adgang til klip, back-stage stof og videobidder. Hør musikken, gå på opdagelse i persongalleriet, få mere at vide om skuespillerne og mød de mange farverige bikarakterer i Krøniken.

For os der aldrig nåede frem...

Krøniken
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.09
Ud og swinge med Inge

Hej, så er det tid til en lille reklame for jazzen.
Det vil glæde os at se dig:

Tirsdag d. 10. februar, kl. 17 - Long John i Købmagergade.
Inge Andersens Swingtet med
- Inge Andersen piano,
- Niels Stuart sax, fløjte m.m.
- Morten Ankarfeldt bas, og
- Martin Roy Wade trommer.
Onsdag d. 11. februar, kl. 20, Vanløse jazzklub,
caféen på Lindersvold, Jyllingevej 111 (lige ved Jyllingevej station)
Inge Andersens Swingtet med samme besætning som tirsdag.

Onsdag d. 25. februar, kl. 18.30, Restaurant Willumsen, St. Regnegade 26 Kbh.
Den dejlige sangerinde Cathrine Legardh synger lækre jazzstandards og smukke ballader.
Inge Andersen på piano, og den fantastiske Tomas Raae på bas.
Der er mulighed for spisning, men husk at bestille bord, der er rift om pladserne.
Tlf. 26 12 91 92

Søndag d. 29. februar, kl. 14, Long John, Købmagergade.
NYT! NYT! NYT!
Nu har Long John åbent om søndagen
og Inge Andersens duo med Tomas Raae på bas,
spiller hyggejazz til brunchen som du kan indtage fra kl. 12.

Håber vi ses!!
Mange hilsner
Inge Andersen

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.09
Duerne flyver
Duerne flyver af og til op, ingen ved rigtigt hvorfor.
Duerne flyver af og til bort, ingen ved rigtigt hvorhen.

(fra 1967 filmmusical "Jeg er sgu min egen",
sunget af Cæsar, tekst Klaus Rifbjerg, musik Bent Fabricius-Bjerre).

Til gengæld ved vi nu, hvordan de finder hjem:
Brevduer bruger rundkørslerne
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.10
Et spørgsmål om timing
De dersens europasnuder bliver ved:
I dag afholder Nyt Europa sit første fyraftensmøde på Nørrebro Bryghus, Ryesgade 3.
Temaet er, HVORNÅR OPDAGER VENSTREFLØJEN AT ÅRSTALLET ER 2004?
og aftenens gæst er Bjørn Nørgaard.

Bjørn Nørgaard har som kunstner sat sit stærke præg på Danmark i de sidste 30 år fra han bragede igennem mediemuren med hesteofringerne på Lousianna i 70-erne til faderskabet til dronningens gobeliner.
Han er også en kendt samfundsdebattør med skarpe synspunkter - også om venstrefløjen, som han mener, er faldet i søvn. Og ikke har forstået virkeligheden. Slet ikke den globale og europæiske.
Bjørn Nørgaard har tidligere aktivt deltaget i Nyt Europa-aktiviteter, og lavede bl.a. plakaten til det store Youth 2002-projekt, som Nyt Europa var medarrangør af.

Ved tirsdagens møder er der lagt op til halvanden times spændende debat og dialog med STEEN GADE, der vil være vært ved alle fyraftensmøderne i februar og marts måned.

Hvis du vil læse mere om kunstneren Bjørn Nørgaard, kan du prøve hans hjemmeside.

Slut arbejdsdagen eller tag 2 timer ud af din vinterferie på Nørrebro Bryghus.

Med venlig hilsen

Soren Winther Lundby
Adm. Leder

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.10
Miraklernes tid
Hver tredje af os er særlige »vejr-følsomme« og dermed særlig udsatte, viser ny forskning.

Med al den jammer over vind og vejr, som hver dag er fyldt med, burde vi forlængst være døde og borte.
Mirakler må stadig findes.
Vejret gør os syge
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.11
Alarm!
De unge mellem 15 og 30 år så sidste år en times mindre fjernsyn om ugen sammenlignet med året før.
Og halvanden times mindre alene på de reklamebaserede tv-kanaler.
Det bekymrer reklamebranchen.

Og bekymrede kan de roligt være.
Der står stillinger på spil.
Deres egne.

Unge ser mindre TV
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.12
Berlingo Bossa
Nu udkommer New Bossa 5 featuring Nelson de LaMottes debutalbum "Berlingo de Branco"
(DOCD 5396 Olufsen Records).

Så har vi hørt det med - en sang til Berlingo!

NB5
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.13
Glaskuglen
Altinget.dk er et privat, uafhængigt medieforlag med redaktion på Christiansborg.
Vi udgiver mod brugerbetaling politisk journalistik og information til professionelle, herunder biblioteker og uddannelsesteder.
Desuden leverer vi politisk journalistik til andre medier rettet mod en bredere offentlighed.
Altinget.dk giver abonnenter supplerende indsigt i dansk politik og Danmark i EU.
Altinget.dk bruges og anbefales af politikerne (se anbefalinger).

Slå selv op og kig efter!

Altinget.dk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.14
Jazz på tale
Hvis man leder efter jazz på nettet, kan man f.eks. starte med Jazzportalen.
Den er slet ikke så tosset.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.15
Emmauskirken
Diakonissekirken er et meget kedsommeligt navn,
kirken bør have et mere neutralt navn, som viser at også andre end diakonissekredsen kan slutte sig til den.

Sådan skriver Diakonissestiftelsens første præst og forstander Harald Stein til Dronning Louise (kong Christian IX's kone) i oktober 1875.
I dag kendes kirken af de fleste københavnere som Diakonissekirken, og kun et fåtal har overhovedet hørt om Emmaus:
Emmaus er et stille sted, hvor Herren åbenbarer sig for de sørgende sjæle, kendes mere og mere af dem, udlægger ordet for dem og rækker dem nadveren, - og alt dette passer godt på en hospitals-kirke og kan anvendes både på de syge og bedrøvede og på deres plejersker.

Kirken er en privat institution under Folkekirken, men uden sogn og uden offentligt tilskud.
Grete og Kurt kom en dag cyklende forbi lige før gudstjenesten, og benyttede lejligheden til at kigge indenfor.
Bagefter gik vi rundt på stiftelsens område, hvor den stilrene og smukke hospitalsbygning (nu plejehjem) optager det meste af pladsen.
Et storslået bygningsprojekt midt i Frederiksberg.

Emmauskirken
Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 1
2000 Frederiksberg
Kirkens historie

 

Den danske Diakonissestiftelse
Peter Bangs Vej 1D
2000 Frederiksberg
Telf.: 38 38 41 00
Fax: 38 87 14 93
Email: info@diakonissen.dk
Formål
Historie
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.16
Journalen
På sådan en dødssyg mandag er en sygehistorie lige det vi trænger til.
De er som regel røvkedelige og desuden helt uinteressante for andre end patienten selv.
Derfor gør vi det kort: en grusom masse mennesker har sukkersyge - diabetes - og før i tiden kreperede folk som fluer, men i 1920'rne fandt to læger frem til insulinet, og en udvikling var sat i gang.
Tag journalen med i seng (du falder alligevel i søvn).
Historisk tilbageblik
Historien om NOVO Nordisk
Insulintyper
altomdiabetes.dk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.17
Just friends
To modeller er gået fra hinanden.
Det burde man måske ikke undre sig over.
I dette tilfælde er det alligevel noget særligt.
Barbie slår op med Ken
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.18
Det blå klaver
Jeg er kommet i kontakt med webmasteren på denne elegante franske pianobarside: Piano bleu
Her er lidt for enhver smag for pianister.
Flot side, men lidt kendskab til fransk er ikke af vejen.
Siden er nu koblet på det internationale netværk for jazzpianister.
Det er vigtigt for jazzen at have en franskmand, der kan kommunikere med de mange jazzinteresserede i Frankrig.
Især spiller det en rolle for dansk jazz, som jo i øjeblikket har succes i Frankrig.
Per Krogen

Det er Le Krook, som i sit utrættelig arbejde for jazzen har sendt denne aperitif.
Den er nok værd at smage på.
Sante!
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.19
Pantani passé
En hyldest til hans største bedrift må være på sin plads.
Elefantino var aldrig Kurt's kop kaffe, men resultaterne taler for sig selv.
Respekt!
Dengang Pantani var en fest
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.20
Ned ad bakke
Arbejd flere timer til færre penge!
Det er kravet fra de tyske avisudgivere.

Det er ligesom i Danmark, hvor journalistfagets status er røget i takt med arbejdspladserne.
Journalisterne kan heller ikke påregne støtte fra typografer eller andre grafiske grupper.
De er forlængst ryddet af vejen.
Ligesom i Danmark.

Journalistik som vare
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.21
Små sandheder I & II
Der var ingen rigtige klovne.
Det var bare nogen, der havde klædt sig ud.

(Martha, 5 år)

Tænkt og serveret af børn har logikken sin egen logik.
Det forstår sig.

Små sandheder I
Små sandheder II
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.22
Den katolsk apostoliske Kirke
Kirken er over 100 år gammel og hovedkirke for et særligt kirkesamfund i Danmark, der kalder sig "Den katolsk apostoliske Kirke".
Der er ikke tale om en kirke inden for Den danske Folkekirke, den evangelisk-lutherske kirke, men om et selvstændigt kristent kirkesamfund med sin egen historie.

Og den historie kan man læse på kirkens hjemmeside: Den Katolsk Apostoliske Kirke
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.23
Ændring af ferieloven
Den gamle ferielov nåede at blive 2 år, så kom der ændringer.
Nu må vi se hvor længe den nye holder...
Ændringer af ferieloven
Ændringer af ferieloven
Den gamle ferielov
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.24
Rivalen der ikke ville dø
Utroligt, men sandt: Ulven Peter har overlevet fyrre år i showbizz.
Han er erklæret død og borte så mange gange, at selv Kurt havde opgivet håbet.
Men ikke Belli.
Han bli'r ved.
40 år som flink mand
Helt ind til benet
Ud på de små timer
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.25
Ny strategi
Dagbladsbranchen er presset.
Det skal der gøres noget ved.
Derfor planlægger de store bladhuse betaling af netavisen.
Hvor meget den nye strategi vil ændre økonomien er dog tvivlsomt, for eksempel vil der stadig være gratisaviser (elektroniske og ikke-elektroniske) og flere kommer til.
Men drømmene er gratis.
Danske aviser ændrer netstrategi
Avisernes netstrategier
Sådan vil aviserne tjene på nettet
Berlingske i elektronisk format
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.26
Parlez vous francais?
I gamle dage, når man ville læse en udenlandsk avis, måtte man finde en DSB kiosk.
Det var sådanne steder - og kun sådanne steder - en udenlandsk avis kunne fås.
På det punkt er meget forandret.
Med internettet er det blevet muligt på et øjeblik at taste sig ind på alverdens redaktioner og læse de sidste nyheder.
På fransk f.eks.
Le Monde,
Le Parisien og
Le Figaro, herunder vejret.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.27
Død og pine
Den pukkelryggede truer med weekendbesøg.
Så er det man spø'r sig selv: hvad gør vi nu?
Svaret ligger lige til højrebenet, Kultunaut:
     - klik på Kalender
     - sæt krydser (flueben) i de ønskede felter
     - klik på SØG
Dagen er reddet
- med eller uden pukkel.

PS
Skal vi tage Brøndbyholdet med i byen?
De har fortjent en opmuntring.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.28
Konsekvens så det ryger
Nu er jeg selv ikke-ryger og har ikke gået så meget ind i den diskussion, men når personalet selv sammen med ledelsen siger, at nu må vi indføre et rygeforbud - ja så æder jeg jo den med.

Den gamle borgmester har meldt klart ud i en rygende varm sag.
Han støtter sig til et flertal blandt personale og ledelse.
I røgfri enighed.
Rygere ryger ud
USA er 30 år foran
Brøndby skodder
Det totale rygeforbud breder sig
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Febr.29
De gamle folk i Slagelse
Kommer du nogensinde til Slagelse, så gå en tur rundt i byen og nyd de smukke kirker.
Min personlige favorit er Vor Frue Kirke i Frederiksgade.
Da jeg en dag kom slubrende forbi, var rengøringskonen i gang med dagens dont.
"Må man kigge ind", spurgte jeg.
"Ja selvfølgelig" kom svaret prompte.
Og så fortalte hun ellers løs om kirkens historie, og om dens placering i nutiden, som kun en kender kan.
Som katolsk kirke bestæber vi os på at være en åben kirke med megen kontakt udadtil, står der et sted.
Det står helt fast.
Vor Frue Kirke
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.01
Nye flasker - gammel vin
Blandt de politiske partier og mellem arbejdsmarkedets organisationer er næsten alle enige om samfundets indretning. Derfor har nye tanker det så svært. Og lysten til afgørende at forbedre vilkår og fremtidsudsigter er lille. Resultatet er, at debat og politik herhjemme er præget af en farlig blanding af selvtilstrækkelighed og selvtilfredshed.

Liberale kræfter prøver igen at sælge den gamle ide.
...."afgørende at forbedre vilkår og fremtidsudsigter"....
Tør man spørge for hvem?
Opgør med selvtilstrækkeligheden
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.02
Alley Cat
Der er ingen endelig opskrift, det er magi, og en gang imellem kommer det, og det er ikke til at forstå.

Det er baggårdskatten, der forklarer det uforklarlige.
Og der er nok at forklare.
Hitfabrikanten
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.03
Op og stå
Københavns monumenter, skulpturer, statuer og mindesmærker,
hvor står de, hvorfor, og hvad er historien?
Det kan man nu få svar på eet sted: Monumenter.
Fin idé.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.04
Pro et contra
Man må overveje, hvilke midler man tager i anvendelse.
Strejkeretten giver automatisk mere alvor i forhandlingerne, fordi det kan ende med konflikt.
Det har en indbygget dobbelthed - ligesom livet selv.

Det er den gamle forbundsformand der udtaler de kloge ord.
Det sker på baggrund af hans medvirken i Krøniken.
Og det sker fordi strejkemuligheden er aktuel.
Igen.

Anker Jørgensen på barrikaderne
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.05
Forårsudstilling
Heerup Museum indleder forårssæsonen med en omfattende udstilling af Henry Heerups portrætter fra en periode på mere end 50 år.

Og udstillingen åbner i dag.
Med kaffe og kage.

Heerup Museum
Kirkesvinget 1
2610 Rødovre
Tlf: 36 70 34 24
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.06
Kølige København
Der er sådan set ikke noget galt med de valg, der er foretaget, og de steder og bygninger der anbefales.
Folkene fra Dansk Turistråd eller hvem det nu er, der har ledsaget de opsøgende reportere fra Wallpaper, kan deres ting.
Det siger blot ikke meget om ånden og stemningen i København i det hele taget.

Det er livsstilsmagasinet Wallpaper der har været i København.
Som Københavner må man undre sig over de ting der fremhæves.
Hvor er Flyvergrillen, Long John, og Engtoftegård blevet af - for bare at nævne et par stykker?
Nå, Kurt er jo heller ikke i målgruppen af 25-40 årige.
Eller medlem af jet-settet.
Længere (ha-ha).
Cool Copenhagen
Wallpaper
Navigator
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.07
Et hus på vejen
Inde i Vanløse, tæt ved stationen, ligger der en underlig grå træbygning som skiller sig ud fra omgivelserne.
Samtidig er der smækket en kaffebar op.
Huset har ligget der i mange år, og jeg har ofte skævet ind, men hver gang alligevel gået forbi.
Denne dag tog jeg en brochure fra kassen, som var sat op udenfor.
Det viser sig at være et frikirkeligt samfund som på denne måde gør opmærksom på sin eksistens:

Hvorfor er der så mange forskellige kirker?
Ja, det er et godt spørgsmål, for egentlig er der langt flere ting, som vi er enige om end uenige om.
Det samme spørgsmål kunne også stilles om skoler!
Alle skoler ønsker at give børnene de lovbestemte kundskaber, men man har forskellige pædagogiske indfaldsvinkler.
Forskellen mellem folke- og frikirker er tilsvarende, vi tror på de samme grundsandheder, men vi gør tingene forskelligt.

Og det får vi så en række eksempler på.
Må se at komme indenfor.
En dag...

Frikirken Bethlehem
Jernbane Allé 29
2720 Vanløse
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.08
Sten og glashuse
Mine øjne er vidt åbne. Og jeg ved, at WADA ville være overflødige uden doping, men det kan aldrig være grund nok til at fremføre anklager mod sportsfolk for ikke at være rene, selv om deres dopingtest viser det modsatte.

En kontant amerikaner taler ud:
Der køres ikke rent fra WADA's side.
Det er vist både sten og glashuse sagen.

Armstrong i angreb på dopingchef
Armstrong pounds WADA
Svar fra WADA
WADA
WADA Basics
Lance Armstrong (officiel hjemmeside)
LA unofficial fan club
LAF
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.09
Endelig!
Hurra hurra, Nordeuropas største indkøbscenter åbner i dag.
Placeret oven i hatten på et unikt naturområde.
Lige hvad vi mangler.
Amagerbroderi
Det sidste store center
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.10
Mere Metro
Så faldt den endelige afgørelse i sagen om tredie etape.
Som ventet skal den ligge oven på jorden.
Det er vel også det rimeligste.
Alt i alt.
Nå, det skal den alligevel ikke...
Flertal vil grave Amager-metro ned
Metro bliver over jorden
Åben grav koster 700 millioner ekstra
Million-regning for at nedgrave Metro
God forretning at grave Metro ned
PS
Man må håbe at de partier der står bag sidste-øjebliks-kravet om den nedgravede Metro får deres ulejlighed betalt.
Hvis jeg kender borgerskabet på Amager Strandvej, så ville de under andre omstændigheder - når det gjaldt penge til andre end dem selv - himle op om misbrug af kommunens penge. Men her går de "få hunderede millioner" til pleje af strandvejsbeboernes private kapital, og så spiller det offentlige rutteri kun en ubetydelig rolle.
Det er kapitalpleje så det batter.
Privatkapital vel at mærke.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.11
Så sejler vi igen
Sejlturen København-Malmö har altid haft sin egen charme.
Nu bli'r der igen mulighed for at hygge sig ombord.
Med alt hvad dertil hører.
Ny færge mellem København og Malmø
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.12
Se, det summer
Samtidig skal marken fremstå som et af Købehavns store, frodige landskabsrum.
Slettekarakteren skal bevares, så borgere og gæster kan opleve et vidt udsyn til byens spir og tårne.

Bellahøj marken skal omskabes til mere end bar mark for hundeluftere.
Det er virkeliggørelsen af et længe næret ønske fra de omkringboende.
På den anden side har en fredningskendelse sat visse grænser.
Vi slipper altså for flere Bellahøjhuse.
Tak for det.

Bellahøj skal summe af liv
Gang i grønsværen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.13
Den sidste proletar
En ny bog af historikeren Claus Bjørn gør op med H.C. Hansens eftermæle og trækker ham ud af skyggen af den langt mere profilerede Jens Otto Krag.

Den har været længe undervejs - rehabiliteringen.
Men er fuldt fortjent.
Ikke desto mindre.

Oprejsning til H.C.Hansen
Statsmanden der forsvandt
Den sidste proletar
H.C.
Digteren HC Hansen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.14
Marmorkirken
Vi prøver at være en levende citykirke, såvel for sognets beboere som for enhver, der kommer forbi og vil benytte kirken.
Ikke mindst i dagtimerne til hverdag finder mange ind og sætter sig i det imponerende rum, som er skabt til bøn og stilhed.

Marmorkirken (også kaldet Frederiks Kirke) ligger så tæt på Amalienborg, at den burde kaldes kongehusets kirke. Men af uransagelige grunde foretrækker de kongelige Holmens Kirke, som efter Kurt's begreber er langt mere ordinær og ihvertfald slet ikke har samme vingesus som Marmorskuden.
I 1970'erne dyrkede jeg i en periode kirkeorgel, og her var Marmorkirken (sammen med Vor Frelsers Kirke) en af de bedste oplevelser. Det høje loft giver den luft der SKAL være til stede i orgelmusik, og det runde rum giver den efterklang og cirkulation som ofte mangler i de mindre firkantede kirker.

Gyseren i denne forbindelse er Brøndbyøster Kirke med sit lave loft, der - for at gøre ondt værre - er belagt med træ.
Oplevelsen af at stå i et klædeskab og tale med sig selv er umiskendelig.
Til alle højtider er den lille kirke propfuld, mange sidder med overtøjet på (stærkt lyddæmpende).
Den akustiske fiasko er derfor sikret år efter år.

Nå pyt, så har vi jo Marmorkirken.
Her er der tænkt på det hele.
Og mere til.

Marmorkirken
Frederiks Kirke (Marmorkirken)
Zinkskulpturer fra Marmorkirken
Om Marmorpladsens Bebyggelse
Marmorkirken og Marmorpladsen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.15
Når fuglene kommer
Tranerne er vendt tilbage efter vinteropholdet i Spanien.
Vi var oppe ved Hornborgasøen sidste år og hilse på.
Et sted som på enhver måde kan anbefales.
Traner i tranedans
Traner
Hornborga
Se også Kort Nyt 2003.Sept.30
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.16
Michael i mørkekammeret
Der har været meget vrøvl, ballade og skandale omkring George Michael.
Altsammen har det dog ikke kunnet overskygge et stort musikalsk talent.
Og det er vel i grunden det der gør ham interessant. I min private samling viser CD'en "Songs from the last Century" med al ønskelig tydelighed, hvilke talenter GM besidder. Især vil jeg fremhæve big-band udgaven af "My baby just cares for me" og kontrasten "I remember You", hvor han akkompagneret af en virtuost spillet harpe nærmest hvisker sig igennem nummeret.
Når han nu giver afkald på fremtidige salgsindtægter og til gengæld opfordrer sine fans til at støtte godgørende formål (charity), burde alle parter kunne se frem til bedre tider.
En flot gestus.
George Michael stopper karrieren
George på pension
georgemichael.com
georgemichael.dk
newz.dk
Michael i mørkekammeret
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.17
USB i lommen
Ved første øjekast virker den lidt for idiotisk.
Ved nærmere eftertanke måske alligevel ikke så tosset.
Schweizerkniven: Nu med USB-stik
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.18
Af banen
Når vi i København har problemer med cykelbaner og nedfaldne tage, kan det måske være en trøst at gå til det store æble og opdage, at de derovre har det endnu værre. I hele New York området findes der kun een enkelt udendørs cykelbane, som endda ikke er særlig sexet. Derudover er der planer om en indendørsbane, som indtil videre er ren ønsketænkning.
Skulle vi forære dem Ordrupbanen, nu den alligevel er nede?
Kissena Velodrome
Brooklyn Velodrome
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.19
Fuglen og den fattige
Ifølge jægerne er kragen en trussel mod det jagtbare vildt, og derfor skal den udrydd....reguleres.
Men inden det kommer så vidt, var det måske på sin plads at pointere, at kragen aldrig har været årsag til udryddelse af hverken fugl eller fæ. Fra jægerside har der derimod gennem tiderne været gjort ihærdige forsøg på at skille den danske natur endeligt og definitivt af med arter som
     - Kongeørn,
     - Havørn,
     - Fiskeørn,
     - Glente,
     - Fiskehejre,
     - Skarv,
     - Sølvmåge,
     - Hættemåge,
     - Ravn,
     - Råge,
     - Krage,
     - Allike og
     - Husskade
for at nævne et par stykker.
Måske skulle man minde jægerne om den gamle sang, der siger at fuglen og den fattige også skal være mæt. For kragen er hver dag en kamp for livet, hvor det for jægerne (og os andre) er et spørgsmål om, fra hvilken hylde af overflod det næste måltid vælges. Derfor kunne man også forvente lidt storsind fra jægerside, hvor der gøres plads til fuglen og den fattige.
Det er der sagtens råd til.
Fang ægtyven
Skyttens kragefælde
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.20
Et folkeligt leksikon
Sådan kan man vist godt kalde WIKIPEDIA - den frie encyklopædi - hvor alt står åbent for alle:
Wikipedia er et projekt hvor vi skriver og bruger et leksikon - en encyklopædi - sammen. Målet er at lave en komplet og præcis encyklopædi med åbent indhold på alle verdens sprog.
Et højt ambitionsniveau må man sige.
Antallet af artikler i den danske del af encyklopædien ligger omkring 17.000, så der er m.a.o. hold i ambitionen.
Er der noget du ved noget om, så er der nu et sted at lægge æggene.
Putte-putte-gok-gok.
WIKIPEDIA - den frie encyklopædi
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.21
Skt. Matthæus Kirke
Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro, en anselig bygning, er opført 1879-80 efter tegning af arkitekt L. Fenger. Den er - som flere af den tids byggerier - inspireret af norditaliensk, romansk teglstensarkitektur.
Den store kirke rummer 1000 siddepladser, hvilket sikkert ikke har været for meget, idet sognet omkring år 1900 talte ca. 73.000 indbyggere.

Når man kommer cyklende på det indre Vesterbro, får man næsten et chok ved synet af den store kirke. Den ligger klemt inde mellem seks-etagers boligbyggeri fra århundredskiftet, og dukker pludselig og imponerende frem når man kommer ad Matthæusgade. Men smuk er den.

Det diskuteres i disse år, om nogle af vore kirker er overflødige, og givet er det at med en belægningsprocent på 5 (som er landsgennemsnittet) kan det ikke fortsætte i al evighed. Derfor vil der sandsynligvis også ske noget i de kommende år.
Sankt Matthæus er dog en af de kirker som bør overleve alene i kraft af sin imponerende fremtoning og arkitektur.

Matthæuskirken
Skt. Matthæus Kirke
Orglet
Orgelstillingen
Organisten
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.22
Heksekedlen
Et år er gået og overgangen til civilt styre skrider frem.
Et flertal i Irak bakker politisk op, men forlanger samtidig, at det sikkerhedsmæssige bringes under kontrol.
Og sikkerhed, lov og orden er forudsætninger for ethvert demokrati, så uanset om Kerry bliver USA's næste præsident, er en tilbagetrækning af styrkerne udelukket før der er skabt civiliserede tilstande. Desuden er der økonomiske og politiske interesser at varetage, og dem er en præsident Kerry ikke blind for. Disse interesser vil som sædvanlig gavne USA, og som sædvanlig køre Europa ud på et sidespor - et sidespor vi selv har anlagt.
Gud-hjælpe-mig.
Det nye Irak
Ahmed Abdallah al-Rahi, arbejdsløs, 70 år
Khaira Khalaf, grønthandler, 58 år
Ahmed al-Saadun, politiløjtnant, 22 år
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.23
Tilbage til naturen
Slivsø er en af de mange søer som siden Dalgas ("Hvad udadtil tabes skal indadtil vindes") dage er blevet drænet og opdyrket. Efter et langt og sejt træk fra naturorganisationernes side er opfattelsen af naturen som fjende på retur, og i dag går det endda sommetider den modsatte vej.
Det er Slivsø et eksempel på.
Et 45-årigt lån af naturen betales tilbage
Slivsøen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.24
Et ord på vejen
Det er såre nemt: når du har skrevet dig på som abonnent, får du førstkommende mandag en tekst leveret direkte i din indbakke af en dansk forfatter.

Ja, det skulle der jo ikke være de store udfordringer i.
Tilmed er ordningen gratis, så...
Hvermandag.dk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.25
Skulder ved skulder
Når man sådan kommer sjaskende hen ad gaden i egne tanker, og pludselig står med næsen op i vinduet, er det som et kig ind i en anden verden. Sjældent har jeg set et så smukt og indbydende syn, hvor det håndværksmæssige understøtter det kunstneriske. Waleskringle, Fromagekage, Hindbærtærte, Medalje, Gåsebryst, Lagkagesnitte, Kagekone, Træstamme, Kartoffel- og min personlige favorit Napoleonskage står opstillet skulder ved skulder som en kampberedt hær, der når som helst venter angreb fra gaden. På sådan en dag går det op for en, at Waterloo ikke var et tilfælde: franskmændene var nu bedre til kager end krig.
Vive la patisserie!

Gade's Konditori
Vester Voldgade 7
1552 København V
Tlf. 33 12 93 42
(ingen hjemmeside)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.26
Doktor PC
PC Doktoren er en IT-virksomhed som har specialiseret sig i gode og holdbare løsninger til den lille og mellemstore virksomhed med PC og Mac systemer. Vores mission er, at den lille virksomhed skal have lige så mange muligheder som den store, og til den samme timepris på 275 kr. ekskl. moms. pr. time.

Han kom kørende i sin ydmyge bil inde i Vanløse, på vej hjem fra et kundebesøg.
En specialist til under 300 kr. pr. time der også kører ud til kunderne, det er sgu da billigt.
Skal PC'en eller dens indehaver have massage, er doktor PC måske løsningen.

PC Doktoren
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.27
Som man skriger i skoven...
Hvorfor vræler kragen og hvad er meningen?
Det har en forsker sat sig for at finde ud af.
Vi andre med.
Som man skriger i skoven
----------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.28
Trinitatis Kirke
Trinitatis Kirke er et af Christian den 4.s mest kendte bygninger. Han ønskede at bygge en universitetskirke for universitets professorer og studerende. Bygningen skulle både være kirke og kunne have verdslige funktioner. Udover kirkerummet skulle den rumme den kongelige bogsamling og et observatorium. Denne tredeling er afspejlet i kirkens navn - Trinitatis Kirke - Treenigheden, hvor Faderen er i Himmelen, Sønnen er sandheden (i bøgerne) og Helligånden er i Kirken.
Efter at grundene på hjørnet af Købmagergade og Landemærket var blevet ryddet for huse blev grundstenen lagt den 7. juli 1637. Rundetaarn stod færdig 1642-43 og den sidste sten i hvælvingerne blev sat 7. juli 1651 og kirken blev indviet Trinitatis søndag 1. juni 1656.

Så er det vigtigste sagt.
Bortset fra det, så har jeg trasket forbi Rundetårn ca. 48.000 gange uden at skænke kirken en tanke.
Nu må det være tid at gøre noget ved sagen.
Gudstjeneste klokken halv elleve.

Trinitatis
Trinitatis Kirke
Historien
Arrangementer
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.29
Jeg vil så gerne eje...
Skal man bruge et billede til et eller andet formål, kan det betale sig at søge på nettet.
ENIRO's hjemmeside indeholder en søgefunktion, som er specielt egnet til billeder: Billedsøg.
Da jeg eksempelvis søgte under mit eget efternavn, dukkede ca. 3000 billeder frem - det er da en post.
Under beagle fandt maskinen 55.000 billeder!
Søg - og du skal finde.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.30
Hvor flyfolk mødes
En samling af nuværende og kommende piloter gik i februar 2002 på vingerne med et mål:
at etablere et uafhængigt website med tilhørende debatforum for den professionelle luftfartsbranche.

Heldigvis kan amatører også være med.
Der er masser at kigge på og snuse til.......som at være der selv.

Pilots.dk
Hvad sker der i en lufthavn
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Marts.31
Pause
På grund af presserende opgaver får jeg ikke tid til at skrive de kommende uger.
Månedens Billede kommer selvfølgelig på i morgen, men ellers...
Skriveriet genoptages i slutningen af april.
Det er planen.

Hejremanden talte jeg med i går, han fortæller bl.a. at han har fået faste besøgstider:
Lørdag & søndag kl. 12 ved Hovedindgangen til Frederiksberg Have.
Klokken 16:30 på hverdage.
Både han og hejrerne er et besøg værd.
God påske!

 

--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.April.23
Miraklet der gentager sig

Det store slåen-træ er sprunget ud.
Endda tidligere end sidste år.
Mirakler sker stadig.

Læs om sidste års mirakel i Kort Nyt. 2003.April.30.
Stort billede
(klik evt. på firkant som kommer til syne, når mus holdes ind over billede).
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.April.24
Gravøl
"En musiker er fuldstændig afhængig af sine kollegers accept, det er altafgørende for at musikken kan fungere, publikum kommer i anden række" siger Romano. Men så er det, at kritikerne og anmelderne kommer ind i billedet som livsvigtige formidlere og forvaltere af de »smalle« kunstarters plads i den almene kulturbevidsthed og kampen om bevågenhed på markedspladsen.

JASPAR uddeles for sidste gang.
Det grædes der over i mange kroge.
Et langt stykke hen ad vejen ligger man dog som man selv har redt. Når dette års prisvinder Aldo Romano f.eks. udtaler (stærkt forenklet), at publikum kommer i anden række, er det et symptomatisk træk for mange af jazzens udøvere, at fodfolket (som betaler gildet) er koblet af. Rennomeet holdes hovedsagelig oppe af kritikere og anmeldere.
skal det jo gå galt...
Jazzen er som poesien
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.April.25
Sct. Mikkels Kirke
Den mest markante bygning i Slagelse er Sct. Mikkels Kirke, som også er byens vartegn. Hvis man kommer kørende (cyklende!) ind fra Stillinge, kan man se kirkens silhuet i et sigt på femten kilometer, så de gamle grundlæggere har m.a.o. lagt den på et strategisk sted. Her har den ligget og hygget sig i syv hundrede år, og intet tyder på at den har tænkt sig at flytte.
Kig ind!
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.April.26
Bilfri by?
Vis mig en anden hovedstad, der kan finde på at begynde bagfra og indføre restriktioner og først derefter begynde at tænke i løsninger.
Det bliver svært.
Bilfrit København
Grafik
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.April.27
Brev fra Elmgreen
Kære venner,
På mine "gamle dage" er jeg gået hen og er blevet klumme-skribent på en af Danmarks førende cykel-sites, feltet.dk
Nogle friske unge mennesker, som redigerer en efter min mening og smag virkelig god website, har bedt mig om at levere lidt klumme-stof, og det har jeg sagt ja-tak til, fordi jeg stadig synes, det er sjovt at skrive og samtidig at få sine meninger ud og være med til at præge debatten en smule.
Prøv en tur på www.feltet.dk - ved at klikke på "nyheder" i menu'en kan I komme videre til "Rico's hjørne".
Venlig hilsen
Rico

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.April.28
Kan man det?
50.000 kroner til den konservative Helle Sjelle for at arbejde politisk for en HK-mærkesag som f.eks. den centrale barselsfond. Scenariet er tænkt, men realistisk, hvis fagforbundet HK vælger at følge anbefalingerne i en ny omfattende analyse af, hvordan organisationen får mest mulig indflydelse for medlemmernes penge.

Et forbund har ondt i indflydelsen.
Kan man få noget imod den slags?
Køb en politiker
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.April.29
Farvel til våbnene
Forsvaret står over for den største ændring i nyere tid.
Regeringen har netop fremlagt et oplæg til det kommende forsvarsforlig.
Forliget kan deles op i to hovedområder:

INTERNATIONALE OPERATIONER
      - Danmark skal i højere grad deltage i internationale operationer.
      - Det betyder færre, men skarpere og udrykningsklare enheder.

TOTALFORSVAR
      - På hjemmefronten ændres territorialforsvar til totalforsvar.
      - Det indebærer omstilling til at kunne forebygge og bekæmpe terrorisme, naturkatastrofer m.m.

En TV-udsendelse fornylig satte fokus på det oplæg som forsvaret (efter ordre) har fabrikeret. Det fremgik ret tydeligt (for den der hører efter), at rent personalemæssigt bliver det en nedtur.
Er det en katastrofe?
Ja, for uanset hvad man iøvrigt mener om militæret, har det altid virket som en beskæftigelsesmæssig stødpude, når konjukturerne danser op og ned.
De tider vil være forbi med det nye oplæg.
Ellers er oplægget sikkert udmærket.

Forsvaret på sigtekornet
Regeringens forsvarsoplæg
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.April.30
Besøget
En gammel ven var i byen.
Roser havde han med.
Så kan vi lidt igen.

Fuld opbakning
En trofast partner
Secretary of State
Colin L. Powell
Challenge young people...
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.01
Kom maj, du søde milde!
Nyrup, er der mon nogen der kan huske ham?
Nå, men han har altså fået sig et nyt arbejde.
Evnen til samarbejde er en forudsætning.
Visioner kan heller aldrig skade.
Nu kan 1.maj bare komme an!
Nyrup valgt til europæisk socialistformand
nyrup.dk

PS
Ang. samarbejdsevne, så var det Nyrup der i sin tid formåede de radikale til et bindende regeringssamarbejde med Socialdemokratiet, og dermed sikre landet mod den minimalstat som Fogh Rasmussen var (er?) fortaler for. I korridorerne var det almen viden, at Auken (som ellers oprindelig var valgt som partiets statsministerkandidat) var uspiselig for de radikale. Det var f.eks. Auken der i lystigt indfald kom til at sige: "At holde de radikale fast på en aftale er som at sømme en budding fast på væggen med syvtommersøm". Bemærkningen er utrolig morsom og typisk Auken, men den gør ondt - og den bliver husket.
Det er her Nyrup kommer ind. Han kan lytte og samarbejde - endda i en grad at han senere giftede sig med en af de højtstående kvindelige radikale politikere.
Håndelag kunne man også kalde det.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.02
Glasnost i Bredgade?

Skt. Aleksander Nevskys Kirke i Bredgade (København) ligner ikke en almindelig dansk kirke.
Det er den heller ikke.
Den er en del af den russisk-ortodokse kirke, som herhjemme lever tilbagetrukket, og tilsyneladende ikke ønsker dialog med omverdenen. Alle beskrivelser er derfor andenhånds.
Dem findes der til gengæld en overflod af.
De ortodokse og orientalske kirker
De forskellige ortodokse kirker
Fest- og mærkedage
Et par gode råd
Russisk-ortodoks kristendom i Danmark (PDF)
Den ortodokse kirke i Rusland
Stort billede (forstørrelse: placér mus over billede og tryk på feltet som kommer til syne).

PS
Et par af henvisningerne er periodisk ude af drift
(Moskva-serveren har måske fået forstoppelse).
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.03
Gåden
Ved første øjekast kunne det ligne et mord. Men akkurat som i en Sherlock Holmes-historie var tingene ikke, hvad de gav sig ud for at være, og Richard Lancelyn Green har efterladt sig et mysterium, som er mesterdetektivens skaber, forfatteren Sir Arthur Conan Doyle, værdig.

Det er noget af en opgave politiet er sat på,
men listen med navne og telefonnumre,
hvad med den?

En sag for Sherlock Holmes
Sherlock Holmes
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.04
Når tilbagegang er fremgang
Opgørelsen peger klart på, at den væsentligste årsag til det store medlemstab er, at de unge uddanner sig væk fra LO-området.

Et næsten selvmodsigende problem.
Men ikke mindre alvorligt.
For LO.

Højere uddannelse betyder færre medlemmer
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.05
Budskabet
En lærke letted´, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred´ i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit.
Ja, Danmark frit!

Mads Nielsen's sang er kendt af alle de gamle,
og mere eller mindre glemt af os andre.
Det var i dag for mange år siden...

Frihedssang (= En lærke letted = Danmark frit)
Det haver så nyligen regnet
Altid frejdig når du går
Det var en lördagsafton (med ny tekst af Östen Warnebring i maj '45)
(nyd også billedet af ÖW - en dygtig musiker).
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.06
Kongelig jazz
Det er værd at bemærke, at Copenhagen Jazzhouse har fået jazzen ind på Det Kongelige Teater.
Billetter kan bestilles på jazzhouse.dk
Søren Nørbo Trio spiller 6. maj (i dag) kl. 20,30.
Herbie Hancock spiller den 5. juli.
Med Herbie Hancock har vi 3 af jazzens store pianister i byen under Jazzfestivalen.
Ahmad Jamal i Glassalen den 3. juli.
Keith Jarrett med Sonningprisen den 7. juli.
2004 ser ud til at blive et godt år for jazzpianisterne.
Venlig hilsen
Per Krogen
JazzPianoKlubben

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.07
Ekstraordinær, almindelig Bededag
Sådan hed Store Bededag engang,
men hvad er historien?
Og meningen?

Hvorfor holder vi Bededag?
Ikke Struensee's idé
Hveder og tur på Volden
Drengenes Store Bededagsslag
Store Bededag er over os
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.08
Tiden og Touren
Det er rigtig meget vi kan hente på de her målinger, fortæller Bjarne Riis, der ud over Ivan Basso også får testet Carlos Sastre i vindtunnelen på MIT.

Tanken er så indlysende rigtig, at man uvilkårligt spørger:
Hvorfor har ingen tænkt på det før?

Derimod kan man godt blive klam i stellet, når Tour-sejren åbenbart skal udbasuneres på forhånd. Sidste gang noget lignende blev forsøgt - i forbindelse med opfindelsen af et nyt styr efter Riis' sejr i '96 - gik det grueligt galt.
Sporene skræmmer.

Jagt på sekunder
Kapper tre minutter
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.09
Templet
Kirkens medlemmer anser Templet for at være Herrens Hus, og de glæder sig til at kunne vise det frem til deres venner og familie – og til alle som har lyst til at se det. Det er gratis og uforpligtende at deltage.

Mormonerne i Danmark har banket et nyt tempel op.
Til og med lørdag den 15. maj kan hytten beses
- derefter er det kun for de indviede.
Derfor er det nu!

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
Åbent hus for offentligheden
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.10
Høje billeder
Rejs rundt mellem de mange naturfotografier fra Færøerne,
ledsaget af den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsens smukke tekster.
Håber, du bliver fristet til at opleve eller genopleve de skønne øer i Nordatlanten.

Ja mon ikke.

Billeder fra Færøerne
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.11
Den tasmanske djævel
Her gik man og troede at den kun fandtes i Snurre Snup tegneserien,
og så viser det sig at det er et lyslevende dyr på Tasmanien.
Det ku' Mary sgu' godt have fortalt...

Tasmanian Devil
Tasmanian Devil
FAQs

PS
Gad vide om Onkel Hans også bor dernede?
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.12
Tasmanien Rundt
Man bliver nok nødt til at vide lidt om Tasmanien.
Det ku' jo være man blev inviteret på kaffe...
Tour of Tasmania
Tasmanian Devil (igen)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.13
Kære gamle tog
Kæ-re gam-le tog, må-ske er det sket med dig,
men før du kø-rer af spo-ret, tag en hil-sen med fra mig.

Det var Peter Belli som afsang kendelsen for længe siden,
men gamle tog er stadig sagen.
Fut-fut!

200 år for fuld damp
Djurslands Jernbanemuseum
Danmarks Jernbanemuseum
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.14
Københavns Domkirke
Selv om kongefamilierne ikke har overbebyrdet Vor Frue Kirke med de store familiebegivenheder, kan man ikke påstå at kongefamilierne ikke har interesseret sig for Københavns Domkirke gennem tiderne. De har faktisk pøset formuer i den, så den kunne fremstå i stor pragt med et enormt tårn og spir, der kunne ses helt ude fra yderste kartoffelrække, og det var vældig langt væk dengang.

Og nu skal det altså være.
Men hvorfor de kongelige i grunden har valgt Vor Frue må Vor Herre vide,
for der er mindst fem andre kirker i hovedstadsområdet som var bedre egnet
- og smukkere.

Mary skal giftes i Marias Kirke
Guide til dansk guldalder, 1
Guide til dansk guldalder, 2
Københavns Domkirke
Vor Frue kortelig beskreven
Før og efter branden 1807

Som en eftertanke kan man desuden undre sig over, at resterne fra de riges bord åbenbart ikke må tilfalde de, som har hjælp behov: Hjemløse må ikke få bryllupsrester.
Sluttelig, se evt. Kort Nyt 2003.Okt.08
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.15
Så letter vi...
Ligesom alle andre tumper i kongeriget, skal vi også lave et eller andet i anledning af brylluppet.
Og det bliver altså det her.

Og spændende ser det ud - royalt eller ej.

Royal hyldest i cyberspace
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.16
Ringstedkirken
Overskriften er egentlig noget sludder, for sådan hedder kirken slet ikke, men sådan husker jeg den fra de utallige gange vi er ræset forbi i bil, og har set det smukke tårn knejse på bakken. Et antal gange har vi passeret på cykel, og så gik turen indenfor, hvor vi blev klar over det rigtige navn: Sct. Bendts Kirke - en stor, gammel og smuk kirke.
En ekstra detalje er parken med de høje, skyggefulde træer.
Med lidt held får de lov at stå.
Oh, lad dem.
Sct. Bendts Kirke
Ringsted by og kloster
Dan-Image
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.17
Kærlighed & passion
Dette website har jeg lavet for at dele min store kærlighed til Frankrig....
....desuden noget om min store passion - Tour de France - og cykelløb iøvrigt.

Ikke alene er de varme energier rettet mod Frankrig og cykling,
de er også rettet mod Sct. Bendt: Ringstedkirken.
Webcam
Jette's Homepage
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.18
Jeg holder med Kina
Riget i midten er godt på vej.

Tag f.eks. et kig i Shanghai Daily, hvor man et sted i byen kan opleve vestlig dekadent musik:
A blues and jazz band from Montreal, Canada, will be stationed at the House of Blues & Jazz. The performance is titled "A soulful groove of melody and rhythm.'' The band will perform every night, Tuesday through Sunday, with a Sunday night jam session and it kicks off at 9:30pm. With limited seats, reservations are recommended.

Et andet sted kan man lege Vor Herre:
Plant a little tree with your loved ones -- your children, parents or your soulmate -- and let the tree be witness to your love. The ticket price includes a seedling, a barbecue, a Monkey of Luck and a certificate.

Og et tredie sted....nej, lad os gå til konklusionen:
Det ku' jo have været Nevørk, Nørre Nebel eller Nøvling...
(Nøbenhavn er forlængst noverhalet, må jeg med næmmelse nonstatere).

Kina ska' man ikke grin' a'.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.19
Det enkle liv
Flere og flere amerikanere og englændere sætter arbejdslivet på lavere blus for at koncentrere sig om de sande værdier i livet. Tendensen hedder simple living og har specielt fat i yngre og vellønnede karrieremennesker.

Hva' mæ os aaandre?

Det enkle liv hitter
The simple living network
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.20
Alle de dage
Dagen i dag er blevet kaldt mange muntre navne.
Da vi var børn blev den f.eks. kaldt Kristian Luftfartsdag.
Nu må det være på tide at finde ud af, hvad navnet egentlig betyder...
Kirkeåret
Højtider og traditioner
Mere nær nu
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.21
For lidt og for meget...
Er Lange Thomsen et specielt tilfælde?
Sikkert, men vel også med elementer der angår os alle.
Jeg var for meget...
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.22
Et spørgsmål om tillid
Aldri har det vært så enkelt å unngå punkteringer!
Installer Survivor punkteringsbeskyttelse og vi garanterer at i 95 % av alle punkteringer så vil du ikke merke at du har punktert engang.

En ny mirakelkur fra de norske fjelde.
Lad os håbe at den virker...

Der har igennem årene været lanceret så mange hokus-pokus produkter, at man automatisk er skeptisk når et nyt præsenteres. Jeg vil derfor ikke undlade at gøre opmærksom på det hollandske dæk DUTCH PERFECT No Flat Tyre, som har holdt hvad det lovede: punkterfri kørsel.
Indtil nu i tre et halvt år (garantien lyder på et år).
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.23
Den nederlandske invasion
Efter at have passeret den gamle milepæl kommer du til den velbevarede landsby Store Magleby. Den blev hjemsted for de hollandske bønder, som kong Christian II i 1521 bragte til landet, for at de kunne lære de danske at dyrke grøntsager og samtidig forsyne de kongelige køkkener. Landsbyens oprindelige beboere måtte forlade deres gårde, da hollænderne overtog Store Magleby.

Man kan fundere længe og inderligt over behandlingen af de danske fæstebønder, hvorfor indfødte skal behandles som andenrangs kvæg til fordel for udenlandske tilflyttere, hvad fanden kongen bilder sig ind, og hvorfor ingen har taget bøndernes sag op. Men kongens ord var lov i de dage, og hollænderne fik som følge heraf politisk særstatus og økonomiske fordele der ville noget, bl.a. fik de kvit og frit overdraget Store Magleby, som da også i mange år blev kaldt Hollænderbyen. I den lokale kirke blev der præket på nederlandsk helt op i 1800-tallet.
Ikke overraskende bor hollænderne her stadig. Endda i stort tal. Det fremgår bl.a. af telefonbogen, der i betydeligt antal fremviser navne som
      - Corneliussen,
      - Dirchsen,
      - Jansen,
      - Kempen,
      - Wybrandt og
      - Zibrandtsen.
Oplev en hørm af bekvemmelighedsflytning i Store Magleby Kirke.
Store Magleby - Hollænderbyen
Store Magleby Sogn
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.24
En fransk nyskabelse
Hvis højttalere bevæger sig i takt, siger man at de er i fase. I praksis sker det sjældent, og derfor har der været gjort mange forsøg på at løse problemet.

Engelske Tannoy har i mange år været ledende i arbejdet med at eliminere delefiltre og flervejssystemer, hvor faseforholdende uundgåeligt volder problemer. Firmaets dobbeltkoncentriske højttalere har i praksis vist deres værdi i studier og på scenen.
Tannoy Professional

I samme tradition har franske Cabasse fornylig lanceret en serie kaldet Artis, hvor helt op til tre dynamiske højttalerenheder er monteret på den samme akse.
Derfor anbefales det alle, som er på udkig efter ren lyd, at tage Cabasse Artis med i overvejelserne.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.25
Kunst og klamp
Det kan være svært at se, hvor det ene slutter og det andet starter.
Artiklen gør det vist ikke meget lettere.
Prøv alligevel.
Street Art ud af graffitien
De maler byen
kopenhagen.dk (søg på street art)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.26
Et tog i haven
En jernbane i haven er drømmen for mange.
Hos Hallas gøres drøm til virkelighed.
Mer' kul på!
hallas.com
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.27
Ravnen
Der kom en pakke med Ravnen forleden dag.
Den indeholdt hans nyeste CD.
Ravnen flyver stadig.
Pianomanden
Arne Ravn & Syngepigerne (Ravnen's CD nederst).
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.28
De fabelagtige
Badeanstalten Helgoland kender alle som bor på Amager.
Vinterbaderne har deres egen forening, og gud-hjælpe-mig om formanden ikke er Mutter Sivsko's søn Ernst. Ham husker jeg fra perioden 1956-59, hvor han hver dag kom cyklende ad Sognefjordsgade med den store tunge Schäferhund ved siden. Så skulle han ned på Helgoland og bade: Det Kolde Gys
Det gør han stadig.
Fabelagtigt.
Helgoland Søbadeanstalt
Damerne først på badebroen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.29
Parlamentet
Parlamentet er stedet, hvor du kan ytre din mening om det danske samfund.
Det er også et sted, hvor du har mulighed for at deltage i debat og afstemning om Folketingets forslag.
Det er gratis at være medlem af Parlamentet. Du kan kigge ind som gæst, hvis du lige vil se på det hele først, men hvis du vil deltage i debat & afstemninger, skal du være medlem.

Det kan vi så overveje...

parlamentet.dk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.30
Helt uvidenskabeligt
Den amerikanske nation er blevet en nation i XXL-størrelse, hvor over totredjedele af befolkningen er overvægtig. 300.000 mennesker dør hvert år af overvægt, og fedmeepidemien koster samfundet omkring seks milliarder kroner årligt.

Det er nogle alvorlige anklager der fremføres.
Især hvis de er rigtige.
For egen regning vil jeg helt uvidenskabeligt hævde, at f.eks. Manhattan ikke rummer overvældende mange fede mennesker. Faktisk snakkede vi under besøget derovre flere gange om, hvor underligt det var med al den tale om fede amerikanere, når vi med egne øjne kunne se at de fleste var pæne og slanke. Decideret fede mennesker var et sjældent syn.
Noget er gået sovs og kartofler...

Burger-guffernes fede liv
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Maj.31
Pinse
Pinsen er én af de tre store højtider indenfor den kristne kirke: jul, påske og pinse.
Men udenfor kirken fylder denne tredje højtid nærmest ingenting i folks bevidsthed!
Alle ved, hvorfor vi fejrer jul.
De fleste ved også, hvorfor vi fejrer påske.
Men hvad med pinse?
Det er vist i virkeligheden kun kirken og så naturen, der holder pinsefest.
Resten holder bare fri...

Det var hårde ord,
men vi har en bred ryg
og modtager gerne belæring.
Altså...
Ordet pinse kommer af det græske pentekosté , som betyder "dag nr. 50" - d.v.s dag nummer 50 efter påsken.
Så er vi i gang.

Hvad er pinse?
Gammeltestamentlig definition
Nytestamentlig definition
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.01
Et definitionsspørgsmål
Du kalder dig selv en venstreorienteret kapitalist.
Hvad er det?

Det får vi så en forklaring på.
Fra filosoffen Anders Fogh Jensen.
Endelig ikke at forveksle med Rasmussen.

Mellem Marx og Markedsøkonomi
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.02
I biffen
Som at være der selv.
biostole.dk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.03
Lommefilosoffen
Når havefesten skal forudsiges.
Meteorologisk lommeregner
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.04
Skydeskive
Danmarks sorte nationalfugl må som sædvanlig stå for skud - det er der intet usædvanligt i.
Det usædvanlige er, at tilsynelandende alle politiske fløje nu er enige om, at Skarven skal skydes.
Fredet eller ikke fredet.
Skarven i Danmark
Skarv
Debat
Mere debat
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.05
Åben Ø
I dag er der Åben Ø.
Og overfarten er gratis.
Så sparer vi plimsolleren.
Øliv
Øliv Nu
Oplev Danmark

PS
Saltholm er ikke med i ordningen.
Forleden cyklede jeg forbi Kastrup Industrihavn, og snakkede med skipperen der som den eneste må besejle øen.
Han kendte intet til Åben Ø, men vil hjertensgerne sejle folk til Saltholm - mod betaling.
Spørg efter Allan.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.06
Vanløse Kirke
Vanløse-området var oprindelig en del af Brønshøj Sogn, men med den nye kirke udskiltes Vanløse Sogn, der indtil 1930 havde fælles sognepræst med Rødovre Sogn. I slutningen af 30’erne var Vanløse med sine 27.000 beboere et af de største sogne i Danmark, hvorfor dele af sognet blev udskilt: i 1942 til Advent – og 1945 til Hyltebjerg Sogn.

Som en lille veldrejet kvin.....kirke tager bygningen sig ud, når man betragter den fra S-toget eller (som Kurt) kommer cyklende ad Ålekistevej. Ikke mindst udfylder den sin plads i lokalsamfundet, lige overfor værtshuset og i gåafstand fra begravelsespladsen.
Noget til gaden og noget til gården.

Vanløse Kirke
Alterpartiet
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.07
Brumbassen

DC-3'eren er en flot maskine, som af og til flyver hen over vores område.
Den kommer langsomt og brummende - som en udsending fra dengang det civile luftboom startede.
60 år og still going strong - det er flot klaret.
Brum endelig videre.
DC-3 Vennerne
En flyvende legende
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.08
Det gule fjæs
Gem et lille smil til det bli'r regnvejr....
Det kan man altid få brug for.
Smiley Central
Emoticons
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.09
Forsvar for gråzonen
Alle anklagede har ret til at forsvare sig.
Nu er turen kommet til Arne Treholt.
Men er der noget at forsvare?
Ikke synderlig meget.
Alligevel...
Den grådige diplomat
Gråzoner
Filmen
Bogen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.10
Det tunge valg
På søndag (13. juni) er det valgdag til EU-parlamentet.
Hvem skal man stemme på?
Det kan man få en idé om, ved at kigge på
Partier og bevægelser,
Valg til EU parlamentet
og/eller
Kend din kandidat
Slår alt fejl, kan man spørge Kurt.
Eller rafle...
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.11
På skinner
Letbanen er et skinnebårent offentligt trafikmiddel, der samler fordelene fra både tog, metro, sporvogne og busser.

Ak ja, havde det bare været så enkelt...
Som gammel sporvognsfan skal jeg være den sidste til at kritisere letbanen,
men altså: i en by af Københavns størrelse og udvikling kan den ikke stå alene.
Løsningen hedder metro suppleret med andre småting.
Som f.eks. letbane.

København kunne få sporvogne
Letbaner.dk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.12
Skuffelse
Der skrives vidt og bredt om det nye museum.
Derfor kom jeg forventningsfuld forbi, men fik kun oplevet stedet udefra, fordi biksen var lukket. Et par skæve sten og en informationstavle på engelsk er alt man møder, og ingen af delene gjorde indtryk.
Med begrænsede åbningstider, høj entre og al information udformet på engelsk kan det være svært at se museet som tilløbsstykke for danskere, uanset hvilke berømtheder der iøvrigt bakker projektet op - dertil er museets indadvendthed og reservation for stor.
Var det virkelig hvad skaberen havde tænkt sig?

Dansk Jødisk Museum
AOK
DR
Ugen på spidsen (11. juni)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.12
Redningsmanden
»Der var udsigt til en tvangsauktion engang i juli, og en sådan kunne have medført, at vi simpelthen havde måttet se de godt 45 mio. kr., vi har investeret i Siemens Arena, gå tabt. Så på den baggrund, synes jeg, de penge, vi nu bruger på denne handel, er givet godt ud«, fastslog Ballerups borgmester, Ove E. Dalsgaard, på et i hast indkaldt pressemøde, hvor redningsaktionen blev offentliggjort.

Hvor er det dog rart med visionære borgmestre,
der kan se en sag fra et helhedssynspunkt.
Og som tør stå ved det.
Bravo Dalsgaard!

Cykelbanesporten reddet fra ruin
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.12
Ælle, Bælle...
Ska' det vær' en hem'lighed, spørger Hubert the Dubert.
Og gu' ska' det ej, så her er et forslag, hvis du ikke selv kan finde på noget: Anna.
Hun er et af de pæne unge mennesker, som vil videreudvikle Europa til et dynamisk samfund med plads til alle.
Jeg hørte hende forleden dag på en lokalradio, hvor hun fik lov til at udbrede sig om sine tanker om Europa og parlamentet.
Med sådan en ungdom er der håb for fremtiden!
Anna Haaland Hansen

PS
Hvis du ikke kan finde hende på sedlen,
ja så er der jo altid gamle Nyrup...
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.13
Den store brobygger
At Charles fik tilnavnet ’the Genius’ er logisk i lyset af hans stilskabende bedrifter ned gennem årene, thi ud over at være en fabelagtig sanger var han også en fremragende pianist, habil saxofonist, prægnant sangskriver samt ikke mindst en perfektionistisk arrangør og producer – alt sammen styret af et enestående visionært og fordomsfrit valg af materiale, der med den legendariske producer og pladeselskabsmand Ahmet Erteguns ord skabte et værk, hvis sum er »American music at its very best«.

Når soul og gospel er mere end floskel...

Den store brobygger
Ray Charles Online!
Biography
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.14
e-mærket
- e-mærket er forbrugerens sikkerhed for tryg og etisk forsvarlig færden på nettet.
- e-mærket skal gøre op med den utryghed, der er forbundet med at bruge nettet – både som informationsmedie og som handelsplads.
- e-mærket er blevet til på foranledning af e-handelsfonden, der er et samarbejde mellem Forbrugerrådet, FDIH, Finansrådet, HK, Dansk Industri og en række andre store interesse-organisationer.
- e-mærket er støttet af Videnskabsministeriet, fordi ministeriet ønsker at øge trygheden hos forbrugerne på nettet og skabe øget bevidsthed omkring god e-handelsskik blandt de handlende.

Med sådan en opbakning er nethandel på vej i sikker havn.
Der har jo ellers været nogle skær undervejs.
Mildt sagt.

e-mærket
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.14
Vendepunktet
Ang. lørdagens hyldest til borgmester Dalsgaard,
så modtog Ballerup Bladet ved samme lejlighed et læserbrev
under overskriften "Vendepunktet":

Som cykelsports-interesseret har det været interessant, men også sørgmodigt, at følge Ballerup Bladets dækning af sagen omkring det sammenstyrtede tag på arenaen siden ulykken i januar 2003.

Og debatten!
I Brøndby, hvor jeg bor, har vi i mange år haft en lignende diskussion omkring fodboldklubben Brøndby. Ganske tankevækkende er argumenterne for og imod fodboldstadion stort set de samme som i Ballerup. Lidt ondskabsfuldt kan man forklare problematikken på den måde, at modstanderne er enige i, at kommunen skal på landkortet - det må bare ikke koste noget.

Uanset modstanden er det et faktum, at fodboldklubben udfører et ubetaleligt ungdomsarbejde samt ikke mindst: sætter Brøndby på Danmarkskortet. Uden den målrettede kommunale støtte havde Brøndby stadig befundet sig i muddergrøften... Personlig, selvom jeg absolut ikke er fodboldinteresseret, bakker jeg SELVFØLGELIG Brøndby op, fordi det giver masser af god mening: ungdomsarbejde, beskæftigelse, indtægter, synlighed, prestige.....og meget mere!

Hvis jeg har forstået sagen ret, skal Siemens Arena'en bruges til mange andre ting end cykelløb - håndbold, basketball og musikarrangementer f.eks. Det må betyde, at hallen dermed har mange muligheder for at dække sine udgifter.

Selvom hele sagen omkring det nedfaldne tag er dybt ulykkelig (det er ALLE enige om), er det trods alt rart med en visionær borgmester, som kan se sagen fra et helhedssynspunkt, og som tør stå fast - selv i strid modvind. Kommunens køb af hallen kan være det vendepunkt, der endelig får skuden drejet i den rigtige retning.
Bravo Dalsgaard!

Ballerup Bladet
(læserbreve findes vist kun i den trykte udgave)

Om brevet gør en forskel?
Det håber jeg, men ihvertfald er det vigtigt at støtte en fremsynet borgmester, der fra begyndelsen har indset, at en national cykelbane (med økonomisk opbakning fra Team Danmark) i en moderne multihal er det flagskib en kommune af Ballerups størrelse har brug for. Det har krævet is i maven at bevare overblikket under det kritiske forløb siden taget faldt ned, hvor den borgerlige opposition har benyttet enhver lejlighed til at gøre situationen sværere.
Når der nu endelig er kommet en afgørelse i sagen som peger fremad, er det en anledning til at sige tak til borgmesteren, der i denne sag har optrådt som et mandfolk.
Dem er der ikke for mange af i politik.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.15
Valdemarsdag
Det var den 15. juni 1219.
Det er et par dage siden...
Sagnet om Dannebrog
Wikipedia
Valdemarstenen
Rundtur i Tallin
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.15
Den sorte fabrik
Da kunsten i 1950-erne kom til Herning, var Bitten Damgaard og hendes mand, skjortefabrikanten Aage Damgaard, bannerfører i en revolution, som vendte op og ned på kulturlivet i midtjydernes hovedstad. I den rigtige hovedstad så kultureliten undrende til, mens avantgarden boltrede sig på heden bakket op af ægteparret, som troede på, at ubetinget frihed skaber stor kunst – også selv om vi ikke forstår den lige i øjeblikket.

Historien om skjortefabriken Angli i Herning.
Og det kunstinteresserede ejerpar.
Og kunstnerne.
Og kunsten.

Bitten Damgaard
Brødrene Damgaard bykonger i Herning
Paul Gadegaard
Herning Kunstmuseum
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
Kulturhistorisk Museum
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.16
Alverdens aviser
Hvorfor nøjes med de hjemlige sprøjter, når nyheder og meninger fås fra hele verden.
Newseum kan man hver dag se flere hundrede aviser fra 45 lande.
Lige til at slå op.
Today's Front Pages
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.17
Screensaver
Get over 5,000 computer screensavers - for FREE!
Change your screensaver with just a click of the mouse!

For nogen er skærmfiduser lykken,
for andre er det støj i budskabet.
Men ihvertfald en mulighed.

Screensaver, 1
Screensaver, 2
Screensaver, 3
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2004.Juni.18
Ferieøen

Det var kammersjukken der skulle på ferie.
Noget specielt sted?
Tjah...

Lesbos, 1
Lesbos, 2
Lesbos, 3
Ornitologisk Forening på Lesbos (RTF)
Galleri Theut

Kurt trænger forresten også til at hvile systemet.
Om et par uger sætter vi strøm på igen.
Stand-by så længe.
--------------------------------------------------

 

Arkiv 2002

Arkiv 2003-1
Arkiv 2003-2

Arkiv 2004-2

Arkiv 2005-1
Arkiv 2005-2

Arkiv 2006-1
Arkiv 2006-2

Arkiv 2007-1
Arkiv 2007-2

Arkiv 2008-1
Arkiv 2008-2

Arkiv 2009-1
Arkiv 2009-2

 

Til forsiden