ARKIV 2006-1 ......Januar - Juni
--------------------------------------------------
2006.Jan.01
Forsinkelse
Af tekniske årsager bliver opdateringen af forsiden forsinket i denne måned.
Senest den 5. burde sagen være på plads.
Hav tålmodighed.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.01
Formaning fra Fatman
Jeg synes, at danskerne doper sig væk fra livet, fylder sig op med en masse, der ikke betyder noget, i stedet for bare at leve livet.
Tja, noget er der måske om snakken...?
Fatmans fornemmelse for fred
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.02
Google og de andre
I dag har internetannoncørerne stort set lagt våbnene og afsværget brugen af vold. De er holdt op med at råbe. Det er en fantastisk forandring. Tak Google.
Ja, der er Google - og så er der de andre.
Googles sprogpoliti står bag reklamerevolution
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.03
IT - Irriterende Teknisk
Er du faret vild i bredbåndsjunglen? Gør ord som ADSL, ISDN, WiMAX og optisk fiber dig fjern i blikket?
Så er der hjælp at hente i BT-artiklen om disse emner.
Et minimum af teknisk viden er man nødt til at have.
Det kan artiklen hjælpe med til.
Sådan finder du rundt i netjunglen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.04
I mestrenes fodspor
Kunsten kan nå alle og skal derfor ikke unaturligt begrænses. Det er derfor en glæde, at regeringen fra årsskiftet 2006 har besluttet at indføre gratis adgang til museets samlinger. Der er dog stadig entré til vore store særudstillinger. Vi håber naturligvis, at den gratis adgang betyder øget interesse for museet, og vi vil selvfølgelig gengælde med en øget omsorg for vore gæster, så hvert besøg byder på nye oplevelser. Samtidig bliver der igen mere plads til kunsten og til vore gæsters fordybelse, når vi til efteråret genåbner museets gamle bygning med nye brandsikre og mere publikumsvenlige rammer.
Allis Helleland, Museumsdirektør
Gratis adgang er en fin ting, fordi det giver alle adgang til kunst i verdensklasse. Personligt ser jeg nu mest frem til genåbningen af de gamle haller. De har en særlig atmosfære og kan næsten give fornemmelsen af at gå i mestrenes fodspor.
Kunst online
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.05
Vasket og strøget
Flere og flere selvstændigt ejede butikker presses væk fra gågaderne, efter at erhvervslejeloven har gjort det muligt for udlejer at sætte huslejen voldsomt i vejret. De sidste fem år er antallet af huslejesager eksploderet.
Det er en kedelig udvikling, når Strøget (og andre tilsvarende gader) på denne måde bliver steriliseret. Det er vel ikke ligefrem det turisterne kommer for at se. Eller vi selv.
Løsningen kunne måske være, at landets kommuner lidt efter lidt opkøber ejendomme på hovedstrøgene, og derefter lejer dem ud på lempelige vilkår - selvfølgelig uden direkte at tabe penge på aktionen. Det ville komme alle til gode.
Et kritisk eftersyn af erhvervslejeloven ville sikkert heller ikke skade...
Små butikker tvinges væk fra hovedstrøgene
Lov om leje af erhvervslokaler
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.06
På vegne af bestyrelsenAt drive en levedygtig jazzklub er absolut en arbejdskrævende indsats. Jeg er ikke musiker, men jeg producerer og præsenterer et ugentligt jazzprogram på Radio Helsingør, og jeg sidder i bestyrelsen for en 30 år gammel jazzklub, hvor jeg bl.a. er band-booker. Og se så lige her:
Vi afholder arrangementer 8 gange om året - den første fredag i månederne september til og med april. Af kommunen låner vi et udmærket lokale, et kælderteater.
Torsdag aften mødes bestyrelsen, som skal klargøre lokalet. Der skal ophænges bagtæpper, der skal ophænges sofitter. Der skal opstilles borde og stole med plads til ca. 130 personer. Der skal duge på, askebægre og lysestager. Loftslys, projektører etc. skal ophænges og justeres. Scenen skal klargøres, flyglet skal på plads. Forstærker, mixer, mikrofoner, højttalere til salen og til scenen - alt det tekniske skal opstilles og afprøves. Baren skal monteres og klargøres, køleskabe (15-20 år gamle) skal startes og fyldes med drikkevarer, der forinden skal optælles. Og så er der 100 andre ting, som bare lige skal ordnes. Vi plejer at være færdige ved 23-tiden.
Fredag aften stiller bestyrelsen senest kl. 19:30 for at bemande billetten (indgangen), for at starte det øvrige menageri op, hjælpe musikerne, der sædvanligvis kommer ved 20-tiden. Under hele arrangementet er bestyrelsen travlt beskæftiget med at betjene bar, lydpulte, indgang osv. Når arrangementet, der normalt varer fra kl. 21:00 til lidt over midnat, er slut, skal vi have tømt lokalet for gæster, musikerne skal som regel have en sandwich og en enkelt øl inden de pakker sammen og drager hjem. Vi skal derefter tjekke, at alt er lukket og slukket inden vi ved 01:30-tiden kan tage hjem.
Lørdag morgen kl. 9:30 stiller bestyrelsen for at rydde op, tømme askebægre, ølsjatter osv. Og derefter går vi i gang med det samme arbejde, blot i omvendt rækkefølge, som vi lavede i fredags: nedtagning af bagtæpper og sofitter, borde og stole på plads i lageret, rummet tømmes helt og rengøres, alle glas skal vaskes, lysestager skal ordnes osv.osv.
Hele bestyrelsen arbejder "con amore", ingen får så meget som en enkelt krone for arbejdet. Økonomisk starter jazzklubben sæsonen med en fast omkostning på ca. kr. 32.000, som skal dække jazzklubbens årlige udgifter til plakater, brochurer, medlemskort, bogtryk, fortæring, klaverstemmer, hjemmeside, KODA afgifter m.v. Altså starter hvert arrangement med en omkostning på ca. 4000,-
Entréen er kr. 75,- for medlemmer og kr. 100,- for gæster - og mere kan vi ikke få. Vi har ca. 130 medlemmer og ved arrangementerne kommer der oftest mellem 75 og 100 personer, en blanding af medlemmer og gæster. Regn selv på den økonomi.
Musikerne skal mindst have tariffen, og ofte skal de også have til transport. Det er helt OK, for de kan ikke leve af at være flinke - og jeg har indtryk af, at engagementerne ikke hænger på træerne i øjeblikket.
Vort publikum er stort set alle muntre og glade gråhårede eller helt hvidhårede. Vi er glade for hinanden, og vi har fundet den musikstil, som de fleste af os kan lide: Ellington, Basie, Goodman... Ikke noget med New Orleans, ikke noget med det her nye syrede, uforståelige. Gerne lidt dans.
Vi har forsøgt at forny repertoiret bl.a. for at opnå tilgang af yngre medlemmer.
Vi har haft vor lokale rytmiske musikskole som opvarmning til de "rigtige" musikere. Vi har hyret absolut anerkendte bands, som spillede egne kompositioner. Der kom ingen yngre mennesker og vort stampublikum gik hjem efter 1. sæt, let skulende mod bestyrelsen.
Vi har et fint forhold til pressen, som i både lokalaviser og amtsavis loyalt bringer vore pressemeddelelser inden afholdelsen af et arrangement.
Jeg har forsøgt at beskrive, hvordan det er at drive en gammel, etableret jazzklub, og jeg tror ikke, at det er lettere at starte og drive en ny jazzklub. Jeg vil bestemt ikke tage vinden ud af sejlene, men .......at drive en jazzklub kræver - bortset fra økonomien - en samling lettere sindssyge personer, der ulønnet og frivilligt stiller op og udfører det arbejde, jeg har beskrevet. En ulempe for bestyrelsen er forresten også, at den ikke selv kan sætte sig ned og nyde musikken - den er sandelig på arbejde.
Man skal virkelig holde af jazz - og det gør vi!
Venlig hilsen
Povl Kyster
best.medlem i Søllerød Jazzklub
Ovenstående er et indlæg i den løbende debat om forholdet mellem den professionelle musik på den ene side og TV på den anden. Det er sakset fra JazzPianoKlubbens debatforum, og holder sig vel strengt taget ikke til emnet, men er alligevel så tankevækkende, at det skal med her.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.07
Ny placering?
Egentlig var den tænkt som en midlertidig udstillingsbygning for Tuborg på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888, hvor bryggeriet Tuborg reklamerede for deres nye produkt: flaskeøl. Men det 118 år gamle tårn står endnu - bare ikke med permanent placering.
Derfor er spørgsmålet nu: hvor skal den stå?
Tuborgflasken er ikke bevaringsværdig
Stilladsinfo
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.07
Det halve folks kirke
Folkekirken misbruger sin position til at føre politik, mener Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, der nu melder sig ud af folkekirken.
- Jeg vil ikke betale kontingent til to politiske partier, siger Jens Rohde til Politiken lørdag.
Som tidligere antydet kan præsteinitiativet komme til at virke modsat hensigten og blive begyndelsen til enden for hele folkets kirke, som vi kender den i dag.
Jens Rohde melder sig ud i protest
Jens Rohde får støtte fra radikal
Haarder raser over Rohdes farvel
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.08
Panserbilen
V3-vognen, der bl.a. blev vist frem i Göteborg og Stockholm, deltog i en sejrparade i Paris. I dag er den opstillet foran Frihedsmuseet i Churchillparken med en enkelt af de oprindelige påmalede tekster.
Den gamle Panserbil er forlængst gået på pension.
Men der var engang...
Frihedsmuseet
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.09
Tryk den af!
Forvandl din PC eller Mac til et komplet guitarsystem som ikke kræver nogen anden hardware (...altså foruden din guitar).
For 5-600 kr. kan man nu gi' den som Jimi Hendrix eller Jørgen Ingmann kl. 3 om natten - endda uden at forstyrre naboerne!
Slut med guitarforstærkere til skolebrug
Jam Lab
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.10
Kronprinsen
Hovedkulds provokatør, bramfri hidsigprop eller blot principfast politiker? Nok mest det sidste... Venstremanden Jens Rohde er i hvert fald den af alle politiske ordførere på Christiansborg, som gør sig stærkest bemærket med sine meningers mod og som ikke er bleg for gang på gang at gå imod både partilinjen, kammertonen og comme il faut.
Jens Rohde's rolle i Venstre minder på mange måder om Fogh Rasmussen, der ofte lancerede skarpe særstandpunkter som næstkommanderende under Uffemandens lederskab. Rohde er den sandsynlige arvtager til formandsposten i partiet, derfor kan hans udmeldinger give en idé om, hvilken vej vinden kommer til at blæse, når og hvis han overtager styringen af Venstre og - gys - Statsministeriet.
Bramfri hidsigprop eller principfast politiker?
Jens Rohde
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.11
Andre boller på suppen
Mogens Lykketoft har over for Politiken meldt ud, at partiet nærmer sig en accept af regeringens skattestop. Det sker for at undgå, at partiet lider endnu et nederlag ved næste valg som følge af dets skattepolitik. Det sker i erkendelse af, at det er svært at overbevise den danske befolkning om fornuften i en ny skattepolitik, siger han i interviewet. Og finansordfører hos S, Henrik Sass Larsen, er ikke afvisende.
Det kan også være svært at overbevise den danske befolkning om nødvendigheden af en ny regering, hvis man stort set vil føre samme politik som den siddende. Skal der ske et magtskifte i vor tid, skal der andre boller på suppen - især den socialdemokratiske.
S-bagland siger nej tak til skattestop (10. jan.)
S siger alligevel nej til skattestoppet (10. jan.)
S-politikere undrer sig over accept af skattestop (9. jan.)
Socialdemokrater går til skatteforhandlinger uden udspil (9. jan.)
Thorning og Jelved udelukker fælles skatteoplæg (8. jan.)
Thorning »overvejer« at tilslutte sig skattestop (8. jan.)
V bifalder Lykketofts skatte-udmelding (8. jan.)
S tæt på at acceptere skattestoppet (7. jan.)
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.12
Også militært
Tirsdag eftermiddag lander den første af 14 nye helikoptere til forsvaret på Flyvestationen i Karup. Merlin EH-101 Joint Supporter skal virke som rednings- og troppetransport-helikopter.
EH101 kan bruges til lidt af hvert - også militært - og kan ses som et eksempel på et praktisk samarbejdende EU. Et samarbejde, der som en vigtig sideeffekt gør os mindre afhængige af USA. Også militært.
14 nye helikoptere til dansk forsvar
EH101 Utility Helicopter
The EH101 military utility medium lift helicopter is manufactured by AgustaWestland (formerly E.H. Industries), a joint venture company formed by Agusta of Italy and the British company GKN.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.13
Mod bedre tider
Bjøls ærinde er tydeligt: advarslen mod den glemsomhed, det letsind, der atter har grebet store dele af den europæiske menneskehed, og som herhjemme ikke sjældent giver sig udslag i fornægtelsen af det fælles ansvar for fred og fordragelighed.
Georg Metz, journalist og forfatter
Åh jeg ved nu ikke....så stor er glemsomheden da heller ikke. De europæiske nationer har f.eks. i fællesskab oprettet et forum - et parlament - hvor vi hjælper hinanden med at huske. Det kan da ikke helt have forbigået opmærksomheden?
Bjøl var i gamle dage politisk kommentator på radioens Program 1, hvor vi kunne nyde hans tørre betragtninger over verdenssituationen. Og selv om han utvivlsomt var meget dygtig og vidende, var han langt fra den eneste på sit felt. Meningerne om forhistorien og de udenrigspolitiske emner var da også delte.
Derfor behøver hans sortsyn heller ikke tages for mere end de er: en personlig tilbøjelighed. Der kan med lige så stor ret argumenteres modsat, for selv om de to verdenskrige er et sort kapitel, og der i disse år sker bekymrende ting rundt omkring, er den langsigtede retning ikke desto mindre klar: det går mod bedre tider - økonomisk og politisk.
Den uforlignelige historieformidler
Bjøl's bøger
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.14
Godt det samme
"En uskyldig mand vil blive myrdet i aften", sagde den 33-årige mand kort før han blev henrettet i den elektriske stol den 20. maj 1992.
Men skyldig var han ikke desto mindre. Senere DNA-prøver har bekræftet, at der var grund til at fastholde dødsdommen. Om Coleman derfor er at betragte som en simpel løgner eller en psykopat, der via fortrængning har skruet sig op til at tro på egne fantasier, melder historien ikke noget om.
Det er måske også godt det samme.
DNA afslører sandheden om henrettet morder
Virginians United Against Crime (pdf)
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.15
Career Mode
Jeg kopierer formen, men manipulerer indholdet. Således skaber jeg en fortælling, hvor personerne bevæger sig i en anden retning end forventet. Jeg spiller på det dobbelttydige - det er selve plottet ved mine værker.
Rasmus Bjørn
Kunstneren kalder sin arbejdsform for Career Mode:
Career Mode is a category in Tony Hawks' skateboard game for Playstation. Here you have the possibility to create your own player. It's up to you to decide what clothes he should wear, how his skater style should be and which board he can ride. During the game it's possible to open new passages by learning more and wilder tricks.
Det kan vi så tænke over, mens vi dalrer rundt på udstillingen...
Rasmus Bjørn, "The Hood"
Galleri Mogadishni
Carl Jacobsens Vej 16
2500 Valby
(til og med 26. febr.)
Gadedreng på kærlighedsmission
Kunsten ved Valby
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.16
Et lysende initiativ
39 pct. af alle alvorligt tilskadekomne og dræbte i trafikken registreret ved Københavns politi var i 2004 cyklister. Ved at være synlig i trafikken kan man reducere antallet af ulykker markant. Derfor kører vi lygtekampagnen i næste uge.
Lene Hansen, sekretariatsleder i Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd
Og den kampagne starter i dag.
Et lysende initiativ.
Lys forude for byens cyklister
Test
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.17
Penge for pixels
Alex Tew fra Wiltshire i Storbritannien fik den rigtige idé på det rigtige tidspunkt, da han i august i fjor oprettede en hjemmeside og udbød hver pixel på hjemmesiden til salg for en dollar stykket.
Ja, han er faktisk blevet millionær på den idé.
I dollars.
Udsolgt på Milliondollarhomepage
Studerende tjener millioner på salg af pixels
Million Dollar Homepage
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.17
Er det ikke bare skønt
USA er fortsat førende, når det gælder bilsalg, men i fjor overgik kineserne Japan i køb af biler.
Det projekt som aldrig lykkedes for russerne: at overgå de satans amerikanere og deres produktion af biler, ser nu ud til at være på vej mod virkeliggørelse i Kina.
Er det ikke bare skønt.
Kineserne har fået råd til personbiler
Nation becomes world's 2nd largest auto market
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.18
Men ellers går det godt
Hvis bare folk vaskede hænder, ville det rent samfundsøkonomisk få stor betydning, da færre ville smitte hinanden og færre blive tvunget til at lægge sig syge.
Elsebeth Svenstrup Jensen, Statens Serum Institut
Det er temmelig amatøragtigt, at hospitalernes personale (herunder lægerne) åbenbart ikke har forstået, hvad utallige års forskning har påvist igen og igen: at den personlige hygiejne er ufattelig vigtig. Også læger i privatpraksis viderebefordrer ofte smitte fra en patient til den næste, fordi de ikke vasker hænder.
Udenfor hospitalerne ser det ikke bedre ud. Her skides og pisses der hvor-som-helst og når-som-helst man kan finde en passende (eller upassende) krog - selvklart uden efterfølgende rengøring af nogen art. Nysen og hosten foregår som oftest for fri udblæsning, uanset om det så er i en overfyldt bus. Enhver form for rengøring er utænkelig.
Hundelorte finder man overalt; de bliver af dyrets ejer som hovedregel efterladt hvor de blev lagt. Det er sådan en måde at demonstrere afslappet livsstil. På de offentlige (og private?) toiletter vasker tre ud af fem ikke hænder, uanset hvad der er gået forud. Det betragtes som en menneskeret at disponere over sin egen krop.
Men ellers går det godt.
Snavsede fingre koster samfundet dyrt
Håndvask trin for trin
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.18
Når nøden er størst...
Hvis over 200 kirker mangler organister, svarer det til, at mere end hvert 10. sogn mangler en til at spille til de kirkelige handlinger. Kirkemusikskolernes opslagstavler bugner af jobopslag, og frustrerede menighedsråd beder om hjælp.
Det er selvfølgelig noget skidt, når mangelen på organister er så stor, at hver 10. stol ligefrem står tom. Men, som det fremhæves i debatten, er der måske en løsning.
Nødråb over mangel på organister
Samarbejdet mellem præst og organist
D ebat
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.19
En stjerne i svøb
Er en sprudlende pianist med en dejlig jazzet hånd og er meget livligt improviserende. Jeg (Grete) kan med sindsro improvisere sammen med børnene - Vivi følger smilende med. Vivi har en bred musikalsk uddannelse og erfaring bag sig både som sanger, musiker og musikpædagog. Vivi er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium i København og har stor erfaring både som sanger, musiker og musikpædagog. I 1995 udgav hun børnesangbogen "En cirkushest fløjter en glad melodi" samt M.C. indspillet med hendes egne elever. Vivi komponere ny nordisk jazzmusik til eget band, og skriver arangementer til kor. Derudover underviser Vivi Grøn i kor, klaver, sang og hørelære.
RytmikGrete
Det var i toget på vejen hjem fra juleferie at vi kom i snak med hende. Hun fortalte om sit arbejde og om sin store kærlighed til den vokale jazz. Det blev til en længere samtale, som endte med at vi fik et prøveeksemplar af hendes kommende CD med hjem. Her lyttede vi pladen igennem og blev meget overrasket over den høje kvalitet af såvel musikere, tekster og ikke mindst sangerinden herself, som virkelig har kontrol over de vokale teknikker. En CD der er meget mere end sin pris værd.
Hun må være et interessant emne til næste års Copenhagen Jazz Festival, hvor hun med sin præcise tone og personlige frasering uden tvivl vil gøre indtryk. Men døm selv, bestil f.eks. CD'en hos RytmikGrete.
1. Still Mending
2. In The Absence Of Whales
3. Speaking Of Night
4. Your Time Has Come
5. Let There Be You
Sang/komposition: Vivi Grøn
Piano: Mads Engell
Bas: Thomas Raae
Trommer: Anders Hentze
Indspilning: ON LOCATION Studio
Producer: Ann Falden
Lyd/Mastering: Jørgen Vad
RytmikGrete
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.20
Grib Dagen
Her på www.dagen.dk vil du fra medio 2006 kunne designe din egen avis. Dagbladet Dagen vil således blive relanceret som en interaktiv internetavis. Det er vores mål, at internetbrugere får mulighed for at designe deres egne nyheds- og/eller indholdssider med nøjagtig de emner og kilder, som har størst interesse for den enkelte.
Dagen fik ikke nogen heltemodtagelse, da den i sin tid blev lanceret, se f.eks. Kort Nyt 2002.Okt.29. Men nu genopstår den altså på nettet. Så må vi se om det gør nogen forskel.
'Dagen' vækkes til live igen - på nettet
Netfirma genopliver dagbladet Dagen
Dagen genopstår på internettet
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.21
Tilbagetrækning
Retræte betyder at trække sig tilbage. En retræte er nogle dage i stilhed, hvor man trækker sig tilbage fra hverdagen for at give sig selv tid til at overveje de dybere aspekter i livet - livet som helhed eller i den form eller med det indhold, det for tiden har for den enkelte. Det er lettest at gøre, når man har hverdagen lidt på afstand, f.eks. som når man tilbringer nogle dage under andre former og i andre omgivelser.
Måske var det en idé...?
Sct. Joseph søstrenes retræter
Tag med på retræte
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.22
Den gratis chance
Organisationen USAFIS inviterer Dem til at deltage i det amerikanske lotteri om at vinde en arbejdstilladelse (herefter the American Green Card Lottery program) til USA. De kan vinde et Green Card og bo og arbejde i USA. Udnyt denne enestående chance, som tilbydes på baggrund af en kongresgodkendt lov - the "Diversity Green Card Lottery" program.
Det Grønne Kort er for mange mennesker chancen i det forjættede land.
Tilmed er den gratis.Official USA Green Card Lottery (klik på "Dansk")
Green Card Lottery Service
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.23
Banke banke på
Det tager kun få sekunder, så er tyven inde og i gang med at rydde dagligstuen. Ingen har hørt noget, og døren er hel. Faktisk er det for øvede kriminelle så let at åbne almindelige Ruko-låse, at man næsten ligeså godt kan lade være med at låse døren.
Det skulle man måske overveje...
Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve
B anke banke på (Vild med eventyr)
Bibliotekernes Netmusik
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.24
Jazz og Blå Briller
Forfatteren Dan Hilfling Petersen (f. 1945) faldt som ung jazz-musiker i kløerne på STASI, da han under en turné i DDR blev forelsket i en østtysk kvinde. Han lagde en plan for at smugle sin kæreste ud af DDR, samtidig med at han samarbejdede med PET.
Og det mix kom der mange sjove ting ud af.
Jazz og Blå Briller, III (klik på titlen nede på siden)
Flugten fra STASI
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.25
En ildsjæl fortæller
"Bare fordi man bliver gammel, skal man ikke kede sig ihjel, umyndiggøres og standardiseres."
Det er valgsproget for Thyra Frank, leder af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Derfor holder hun fest for beboerne hver tirsdag, med levende musik og cognac til kaffen. Derfor tager ansatte og beboere på udflugt så tit de kan, og på ferie to gange om året. Og derfor står menuen på de gamles egne livretter, frem for politisk korrekte grøntsags-diæter.
Vi har efterhånden set så mange tumpede - men meget moderne - plejehjem i Danmark, hvor livet trods alle bekvemmeligheder egentlig er gået i stå. De to udsendelser om Thyra Frank dokumenterer, at det kan gøres bedre.
Plejehjem på en anden måde (artiklen om Thyra Frank findes ca. midt i dokumentet)
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.26
Årets løb
Onsdag blev feltet til årets 6-dagesløb i Ballerup præsenteret. Løbet, der bliver det 44. i København, har hele tolv danskere til start, og køres den 2.-7. februar.
Det er 6 dage vi ser frem til!
Kurt's side
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.27
Imponerende
100 years of jazz records on one CD-ROM.
Find all you want to know about virtually any jazz record ever released.
Imponerende - simpelthen.
Gratis demo
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.28
Frihedsrådet beklager
ADVARSEL:
Enkelte af de ældre og især nyere bøger og artikler, der omtaler Jane Horney, indeholder helt opdigtede historier og fantasiberetninger. På internet kan man desuden finde de mest fantastiske "beretninger" uden hold i virkeligheden. Læserne gennemskuer sikkert hurtigt, hvad der er fup og svindel.
Manden har ret, historierne om Jane Horney vil ingen ende tage. En københavnsk lokalradio hævder eksempelvis med hårdnakkede mellemrum,
- at Jane Horney i virkeligheden var britisk agent,
- at Jane Horney indtil for få år siden levede i bedste velgående i en forstad til London, samt
- at Jane Horney også mange år EFTER krigen var særdeles aktiv i den engelske efterretningstjeneste.
Bølgerne går højt i den hjemlige diskussion, ofte er der personlige modsætninger med i spillet også, og en anklage mod Frihedsrådet af denne karakter er under alle omstændigheder en alvorlig sag.
Men ret beset ville det have været den letteste sag for JH at give sig til kende, da hun gik på pension - hvis altså London-teorien er rigtig. Ligeledes ville det også have været muligt - og bestemt ikke U-muligt - for en dansk journalist at støve JH op i London (eller andetsteds) efter krigen, hvis der havde været den mindste mistanke om hendes eksistens.
Mindst een af forfatterne fra listen over JH-litteratur har ved andre lejligheder vist sig ikke at være helt appelsinfri (jeg vil undgå at nævne navne, men de af os der var unge i 60-erne, husker sikkert et populært ungdomsblad med et specielt drengenavn), så alt i alt tegner sagen et billede af en ubestrideligt farverig person, som valgte den forkerte side - og rimeligvis måtte betale prisen herfor. Ingen beklager dette dybere end Frihedsrådet.
Diskussion
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.29
En grundlovssikret ret
Jyllands-Posten har sin grundlovssikrede ytringsfrihed, som avisen har brugt i Muhamed-sagen. Det kan rigeligt diskuteres, om det var velovervejet, politisk korrekt, klogt eller det modsatte. Det må Jyllands-Posten diskutere med sig selv og sine læsere - og i sidste ende har vi domstole til at afgøre, om regler og love er overholdt.
Helt enig.
DI kræver forklaring af Jyllands-Posten
Jyllands-Posten afviser kritik fra Dansk Industri
Ordet frit
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Jan.30
Teknisk uheld
Teknikken er nede, netforbindelsen er nede, så Kort Nyt, 6D-Nyt samt forsiden bliver muligvis først opdateret i slutningen af denne uge. Jeg beklager meget.
(Denne meddelelse er afsendt fra det lokale bibliotek)
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.01
Det store spring fremad
Med åbningen af det nye skuespilhus vil Det Kongelige Teaters bygningskompleks tilsammen omfatte Gamle Scene på Kongens Nytorv, det nye operahus på Dokøen og det nye skuespilhus på Kvæsthusbroen, begge i Københavns inderhavn.
Det nye skuespilhus bliver for skuespillet hvad Operahuset blev for operaen: det store spring fremad. Der er stadig et stykke vej, før huset står færdigt, men alligevel kan man sagtens smutte forbi efter fyraften og få et indtryk af byggeriet og stedet. Samtidig kan man tage et kig på det store åbne regnvandsbassin, som er under opførelse tæt ved skuespilhuset (uden at de to ting nødvendigvis har noget med hinanden at gøre).
Skuespilhuset
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.02
Beskyttet af højere magter?
Det er rent held, at vi indtil nu kun har oplevet mindre skader som forstuvede og forslåede arme, ben og hoveder.
Christian Skødt, konsulent hos Forsikringsoplysningen
Ja, det er sgu voldsomt når sådan en isdjævel kommer farende.
Jeg var selv tæt på at blive pandet ned i går, og det er ihvertfald ikke husejerens skyld at det ikke gik galt. Beskyttet af højere magter?
Istapper og snedynger kommer vrimlende
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.03
For de unges egen skyld
Det her afliver myten om, at de unge er imod fagbevægelsen og mangler solidaritet. De unge vil bare gerne have en forklaring på, hvad det hele går ud på, og hvilke fordele, fagforeningen giver dem.
Matias Bredde, ungdomssekretær i 3F
Strømmen er vendt, får vi at vide, og lad os håbe det holder.
Især for de unges egen skyld.
Unge strømmer tilbage til fagforeninger
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.04
Gratis og glimrende
Vi fortæller nærmere om 30 programmer, der mere eller mindre alle sammen virker til Windows, MacOS og Linux. Vi fortæller forbrugere om hvad open source er, og om hvordan man finder og bruger open source-produkter.
Open Source software og Freeware er betegnelser som lyder godt i en fattig lønmodtagers ører. Når det så oven i købet konkluderes, at den gratis software er glimrende, er der vel ikke noget at betænke sig på...
Gratis software er god software, I
Gratis software er god software, II
Den bedste gratis-software i 2005
Årets bedste gratis-software (2004)
Gratis software til slægtsforskning
Værktøjsprogrammer er herlige. De små programmer, som lover at løfte hverdagens trivielle opgaver for os, og som kan fjerne de værste irritationsmomenter. Vi har gennemstøvet internettet for række Windows-programmer, der næsten alle er freeware: De ti bedste værktøjer.
Definitionen på fri software
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.05
Trods alle forbehold
Det moderne verdenskort, vi står midt i, var aldrig blevet til uden opdagelsesrejserne. Og de naturvidenskabelige landvindinger var aldrig gjort uden de store videnskabelige ekspeditioner, som afspejler menneskets vidunderlige nysgerrighed, tilsat en god portion udlængsel eller religiøs fanatisme - og så lidt almindelig grådighed.
Troels Kløvedal
Den indbyggede nysgerrighed driver os til stadighed mod nye horisonter. Lad os trods alle forbehold være glade for det.
Rejsens mytologi
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.06
Den nødvendige regulering
Resultatet er slående. Otte arter, der var almindelige for 100 år siden, er gået markant tilbage. Den mest dramatiske tilbagegang ses hos polarlomvien, der i dag slet ikke findes i dette område, hvor der for 100 år siden var 500.000 par i otte kolonier. Også rider, alke, edderfugle og jagtfalke har haft mærkbare tab. De få fugle, der endnu findes, lever så langt som muligt fra menneskelig beboelse.
Derfor er konklusionen også klar: jagten må reguleres.
Jagten har udryddet havfugle i Vestgrønland
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.07
Det store klimaks
Så er det finaledag i Ballerup.
Og hvad kan man tænke på sådan en dag andet end sex...jeg mener seksdagesløb.
Kom og vær med!
Cykelkurt
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.08
Et forsinket tillykke
På dette link kan man læse en anmeldelse af bogen Et liv ved klaveret. Bogen er en meget betagende beretning og nostalgisk tilbageblik gennem det samme tidsforløb, jeg selv har oplevet. Den rager adskillige klasser over "Krøniken" i TV.
Det kommer helt bag på mig, at Benny Andersen i årevis levede af at være barpianist på pianobarer overalt i Skandinavien. På Frederiksberg var det i pianobaren "Chez Ankerfeldt", som jeg svagt erindrer. Her kom adskillige skuespillere og forfattere bl.a. Klaus Rifbjerg.
Benny er meget betaget af jazzpiano i dets forskellige stilarter. Han kan spille et stort repertoire i alle tonearter med dristige akkorder. Jeg hørte ham spille og talte med ham første gang i Aalborg 1956, hvor han var ca. 6 mdr i pianobaren på Ambassadeur.
Utrolig optakt som barpianist til at blive hele Danmarks nationalskjald.
Venlig hilsen
Per Krogen
Øh, hvad skal man sige, jeg vidste heller ikke alverden om BA. Men han er altså forlængst fyldt 75. Et forsinket tillykke!
BA fylder 75
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.09
Efter alle disse år
Omslag tegnet af Stig Lommer
Bogen giver mindelser om 1959. Dengang forekom Tykke-Niels at være noget særligt, bl.a. fordi en af mine klassekammerater fra Sundbyvester Skole på mange måder minder om ham. Bogens forfatter vil åbenbart være anonym, men efter alt at dømme, må det dreje sig om Niels O. Levinsen.
Efter at have genlæst bogen fornylig, er begejstringen for Tykke-Niels dalet betydeligt. Men det var vel hvad man kunne forvente.
Efter alle disse år.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.10
Ny bydel - nye tanker
Tegnestuen Plot har i et halvt år arbejdet på projektet, der går under navnet Batteriet. I sin nuværende form er det på 120.000 etagemeter fordelt på flere 'tårne', hvoraf det højeste er 86 meter. Der er plads til cirka 1.000 lejligheder. Flere af dem er afsat som så billige lejelejligheder, at de opfylder overborgmester Ritt Bjerregaards forslag om, at minimum ti procent af boligerne i nybyggeri ikke må koste mere end 5.000 kroner om måneden.
Den nye bydel skal nok skabe debat - det gør nye tanker altid. Men midt i al bekymringen over utallige detaljer bør man også huske på, at København er en international hovedstad. Det må gerne kunne aflæses på byggeriet.
Tegnestue præsenterer udkast til Danmarks første moske
Ny bydel møder modstand
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.11
Oppe blandt de største
Peter Rasmussen's Sextet, 1943
Fra venstre: Kjeld Bonfils, Christian Jensen, Poul Hindberg, Peter Rasmussen, Svend Hauberg og Erik Frederiksen ("Fredrik").
Første gang jeg hørte Kjeld Bonfils var i en taxa på vej til job. Jeg måtte indtrængende bede chaufføren holde taxameteret kørende, så jeg kunne høre nummeret til ende. Min hjerne gennemgik et arsenal af Tatum-soloer, men jeg kunne ikke sætte hverken titel eller indspilningsdato på.
Så kom chokket: "Rose Room", Kjeld Bonfils - solopiano.
Tag den makker, en lige højre - og husk at spise godt med chili til!
Jeg må indrømme at jeg havde svært ved at tro mine egne ører. I Bonfil's spil høres en nærmest overlegen beherskelse af de krævende discipliner Boogie-Woogie og Stride-piano. Letflydende stridespil med et smukt anslag, totalt afbalancerede pentaløb og en imponerende dynamik.
Kjeld Bonfils var uden undtagelse Guldalder-jazzens pianistiske stjerne i Danmark med referencer til bl.a. Teddy Wilson, Art Tatum, Billy Kyle, Earl 'Fatha' Hines, Fats Waller og Mel Powell. Man hører et virtuost og brillant håndelag og en utrolig velfunderet energi og dybde i hans swing. Der burde drysses 'Kjeld Bonfils perler' på himmelen, så hele verden kunne få del i ham og hans eminente pianokunst!
Det flyder med humor, elegance og fantasi. Der er en lethed og en afspændthed i anslaget, som får musikken til at klinge som en improviserende Rachmaninoff. Præcis, som når et piano spiller på pianisten. Den form for ubesværethed er i grunden så uhyre sjælden, fordi den kræver, at modtageren af en sådan gave er i stand til, teknisk og musikalsk, at kvittere med ren ukompliceret leg i sit udtryk. Det kunne han i rigt mål og mere end det!
Bonfils var en autodidakt begavelse, der kunne fotografere med sine ører og overleve traditionen på levende vis. Dette vel og mærke uden at miste det personlige præg, der er så essentielt i denne musik. Ligeledes har han formået at hæve sig op på et internationalt niveau og til stadighed være et eksempel og en instruktør for os yngre generationer.
Både som solist og akkompagnatør (med bl.a. Svend Asmussen 1940-43, Peter Rasmussen kvin- og sekstet 1943-45 samt med Harlem Kiddies 1945 o.m.a.) viste han en bred vifte i sit pianistiske vokabolarium, og har man siddet eller danset i Blue Heaven, München eller Scala-salen i den ellers mørke besættelsestid, har man oplevet noget væsentligt i Danmarks musikhistorie.
Måske uden egentlig at tænke over det?
Men hvor ville jeg gerne have været en flue på tjenerens ærme!
Derfor er det noget af en sensationel begivenhed, at familien Bonfils og Music Mecca i samarbejde her får genoptrykt de gamle ODEON 78'ere samt et par dugfriske. Her er tale om 55 minutter og 13 sekunder af rene perler fra Kjeld Bonfils' mest produktive periode som professionel musiker, inden han desværre alt for tidligt trak sig tilbage for at hellige sig arkitekturen.
Skæring 1, 3, og 4 i kvartetformat med Svend Hauberg (g), Christian Jensen (b) og Erik Frederiksen (dm).
Skæring 2 er solo i hans egen "Blue Midnight".
Derefter følger en frisk udgave af standarden "Smiles" samt et take af "Worried over You". Begge numre solidt akkompagneret af Erik Frederiksen (dm).
Skæring 7 og 8 er rene soloperler fra Bonfils.
9 og 10 udgør den klassiske trio-konstellation i swing-æraen, mesterligt spillet af Poul Hindberg (cl), Bonfils (p) og igen Erik Frederiksen (dm).
På skæring 11-14 høres igen Bonfils som uovertruffen solopianist.
Hindberg og Frederiksen høres igen på 15 og 16.
På skæring nr. 17 og 18 høres Bonfils også som en fremragende og energisk swingende vibrafonist med tydelig påvirkning fra Hampton. Guitaren håndteres af den senere tegnefilmtegner Børge Ring. Desuden medvirker Hemming Hartmann (b) og igen Erik Frederiksen (dm).
Skæring 19 er hans egen "SOS", optaget i Stockholm august 1945 - et fuldstændig ubegribeligt Art Tatum-studie, der lader én tilbage med en hængende kæbe!
Skæring 20 åbner med oktavspil, jeg kun har hørt Vladimir Horowitz gøre lige så uanfægtet. Standarden "Smoke Gets In Your Eyes" udvikler sig til et humoristisk fabulerende foredrag, med reminicer fra Chopins valse og Rachmaninoff's Subito Con Amore.
Det er ganske en ægte maestro, vi her oplever, som giver en ung pianist som mig lyst til at øve mindst 27 timer i døgnet. Endnu mere glædeligt er det, at der venter flere genoptryk samt endnu mere ikke udgivet materiale, både fra hans år i Sverige og Norge med egne ensembler, men også private optagelser fra hans hjem. Lyrisk musik om natten, som han selv kaldte dem. Guldperler til alle os andre.
I dyb respekt - vær så venlig at nyde!
Carsten Dahl
København 4. april 2000
Og nyde, det gør vi, for Bonfils er oppe blandt de største. En skam han nogensinde holdt op med at spille. I hans fravær kan vi derfor nyde CD'en "First Recordings 1941-45", hvorfra ovenstående introduktion er sakset.
Gravstedet
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.12
Fra højeste niveau
1. Chefredaktør Carsten Juste har fornærmet hele den muslimske verden med sine pubertetsagtige profettegninger.
2. Han har også krænket mig ved at nægte at træde tilbage, sådan som jeg har forlangt.
3. Jeg kræver derfor en undskyldning.
U. El-Imam-Jensen, fhv. udenkrigsminister
Og den undskyldning skal komme fra statsministeriet.
Mindst.
PROFETNYT
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.13
Autentiske reproduktioner
Hvis du tror, at de melodier, der fylder 'Krøniken' med en duft af nostalgi fra rockens barndom, er den ægte vare, så tro om igen. For ganske vist lyder de indlagte evergreens fuldstændig som datidens superstjerner The Beatles, Fats Domino, Cliff Richard og adskillige andre, men sandheden er, at der er tale om musik-fup.Det fungerede da ellers udmærket, så vidt jeg kunne høre.
Kan vi kalde dem autentiske reproduktioner?
Belli og Nalle synger kopier
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.14
Ny optimisme
De op imod 700 arbejdspladser på den erhvervsmæssige krumtap i Køge er godt på vej til at overleve som en solid arbejdsplads langt ud i fremtiden. Efter mange års kriser og en nærmest konstant kamp for netop overlevelse er der igen sorte tal på bundlinjen, og den stærkt nedadgående omsætningskurve har taget en markant drejning opad i andet halvår 2005.
Junckers er på mange måder den økonomiske rygrad for Køge og opland. Mange underleverandører - herunder skovejere over hele Sjælland - er afhængige af Junckers, så det er ikke for meget sagt, at krisemeddelelserne for år tilbage kom som et chok.
Heldigvis ser det nu ud til at vende.
Miljødatastyring hos Junckers
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.15
En munter plan
Det handler om politibetjenten, sygeplejersken, håndværkeren og folkeskolelæreren. Hvor skal de bo på et københavnsk overophedet boligmarked, hvor ejerlejligheder af en størrelse, der kan rumme en familie er uden for de flestes rækkevidde, hvor andelsboligmarkedet er et lukket kredsløb blandt venner og familie og hvor ventelisterne til almene boliger er årelange?
Det har overborgmesteren en plan for.
Enkelt - men muntert
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.16
Imod og for
Imod:
I dag har vi den målsætning, at børnene skal kunne bruge det, de lærer til noget. De lærer at være kreative og kritiske og at kunne sætte det, de lærer ind i andre sammenhænge. Det bliver sat over styr, fordi fokus snævres ind mod kundskaber, der kan måles og testes.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
For:
I Danmarks Lærerforening er meninger mere værd end fakta, der viser, at 20 procent af eleverne forlader skolen uden at kunne læse de lange ord i Anders And. Det er et problem, og årsagen har selvfølgelig noget at gøre med det, der sker i folkeskolen.
Anders Knutsen, formand for Danmarks Erhvervsråd
Puha, det er ikke nemt at have en fiks og færdig mening om den sag. Fakta viser nemlig også, at en række børn tabes på gulvet, hvis der kun gøres plads til de bogligt stærke...(godt man ikke har skolesøgende børn længere).
For
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.17
Den første hjælp
Formålet med dette intensive 3-timers kursus i førstehjælp er at give dig den basale viden og de færdigheder, der skal til, for at du kan genoplive en bevidstløs person. Efter 3 timer vil du være i stand til at yde basal genoplivning til en person uden vejrtrækning og livstegn.
Man burde vel egentlig melde sig...
givførstehjælp.nu
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.18
Le grand danois
Den store danske pianist har fået sin egen afdeling:
Kjeld Bonfils
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.19
Et skråplan
Når vi er en international virksomhed, der handler på tværs af landegrænser, religioner og forskellige kulturer, skal vi vise en rummelighed.
Koncerninformationschef Astrid Gade Nielsen, Arla
For Arla's vedkommende viser rummeligheden sig bl.a. ved, at virksomheden lukker for handelen med ét land, for at behage et andet. Et skråplan - mildt sagt.
Danske firmaer lover at boykotte Israel
Penge og principper
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.20
Om frelse
Mange siger, at de ikke har tid til at læse avis.
Det er løgn.
Det er bare et spørgsmål om at prioritere.
Niels Hausgaard
Den er sgu da lidt frelst, den udtalelse, er den ikke?
Men ellers er det skam godt nok at slå et slag for aviserne, som - med alle deres fejl og mangler - trods alt er en kilde til orientering, oplysning og opinion.
For nu at sige det lidt frelst.
Avistid
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.21
Ret fantastisk
”Jeg tænkte, det er da synd, at det skal stå der, når jeg nu mangler et mahogni-kamera på mit museum. De fleste er for længst blevet smidt ud, ophugget og brændt,” smiler Alex Steinbach ved tanken om, at det meterlange analoge kamera snart får hjemme på fotohistorisk museum på Nykøbing Falster.
Jeg så for et par år siden apparatet i Rødovre Centrum, men troede udelukkende det var et blikfang. Men det virker altså. Ret fantastisk.
Kæmpe-kamera på museum
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.22
Æskens indhold
Pandora blev glad over, at hun måtte beholde den vidunderlige æske, og hver dag betragtede hun den med henrykkelse. Men snart blev hun træt af bare at betragte den, og hendes nysgerrighed efter at vide, hvad der skjulte sig i den, blev større og større. Til sidst kom den ulykkelige stund, hvor hun ikke længere kunne styre sin lyst til at åbne æsken. Hun lagde hånden på låget og løftede det forsigtigt – ganske forsigtigt, halvt bange for hvad hun ville få at se...
Myten om Pandoras æske har fået ny aktualitet efter fremkomsten af musikprogrammet af samme navn.
Historien om Pandora's æske
Pandora
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.23
Sammenhold, du!
Har jeg indflydelse på, hvilke håndværkere, der skal udføre vedligeholdelsesarbejdet?
Med beboerrepræsentation: Ja.
Uden beboerrepræsentation: Nej.
Har jeg indflydelse på, hvilken vicevært, der skal udføre arbejdet?
Med beboerrepræsentation: Ja.
Uden beboerrepræsentation: Nej.
Har jeg ret til at se hele regnskabet igennem – udover dét udlejer sender ud?
Med beboerrepræsentation: Ja.
Uden beboerrepræsentation: Nej.
Det kunne m.a.o. godt se ud som om det kan betale sig at stå sammen.
Lejernes LO i Hovedstaden
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.24
Anno 1968
Modellen viser Holmen, som området så ud i 1968. Og meget er forandret. Dengang den kolde krig var på sit højeste, og søværnet var dominerende i området. Meget længe før en af Danmarks rigeste mænd ville bygge en operabygning på stedet.
Ja, meget er sket på Holmen siden dengang i 1968. Nogle år senere havde jeg lejlighed til en rundvisning på skibsværft og øvrige militære installationer. Området var lukket med portvagt og det hele. Derfor sker gensynet med et vist vemod. For der er noget særligt ved et arbejdende skibsværft midt i storbyen med alle funktioner intakte.
Orlogsmuseet
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.25
Hvor lille den end er
Manden bag støtten til Danmark er kommentator ved Vanity Fair, Christopher Hitchens, som på hjemmesiden http://www.slate.com, hvor han under overskriften 'Stand up for Denmark' opfordrer til en fredelig demonstration for at vise, at danskerne ikke står alene i verden.
Sympati kan vi altid bruge...
Amerikanere demonstrerer til fordel for Danmark
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.26
Når navnet er Kurt
Hun har altid drømt om at blive selvstændig, men manglede den gode ide. Den fik hun i sommeren 2004, da sønnen Frederik på to et halvt år startede i børnehave...
En fremragende idé, ingen tvivl.
Kun et enkelt spørgsmål: kan man købe en suttekurt?
Navnesutter er blevet en levevej
Navnesutten
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.27
Kort fortalt
Victory Island er et lille produktionsselskab, der producerer illustrationer, spil, e-learning, hjemmesider og animationer til undervisning, film, TV og reklame.
Ja, sådan er det, kort fortalt.
Men der er meget mere...
Victory Island
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Febr.28
Grib chancen!
I oktober 2009 er Bella Center centrum for alverdens sportsjournalister, når IOCs komite holder sin kongres på amagerkansk grund. Og den opmærksomhed skal udnyttes, mener Bella Centers direktør: "Det kunne være endog rigtigt godt, hvis man kunne indvie Copenhagen Dome samtidig med kongressen,« siger Bang Mikkelsen.
Bang Mikkelsen taler selvfølgelig for sin syge moster, men alligevel:
hvis København i fremtiden skal fremstå som andet end en tilfældig flække, må man gribe de muligheder der gives. Med åbningen af Copenhagen Dome i 2009 og afholdelse af OL i 2024 begynder det at ligne noget. Grib chancen!
Dome på vej
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.01
En fortjent hyldest
Det er med glæde at vi hermed præsenterer vinderne af DOF's store fotokonkurrence. Vi er meget glade for den store tilslutning og takker alle for deres bidrag. Vi ønsker endvidere vinderne tillykke!
Det er en fortjent hyldest til en række fine billeder.
Vinderne af DOF's fotokonkurrence 2005
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.02
Byens tilbud
Så er det godt, at vi har skøjtebanen på Kgs. Nytorv, som er åben hele februar måned med. Inden den pakkes ned, skal den stå sin prøve som scene for et modeshow, som Magasin planlægger i samarbejde med AIDS-fondet. Den 2. marts om aftenen bliver isbanen befolket med modeller og skøjtedansere, som præsenterer tøj, der samme dag sælges fra Magasin til fordel for AIDS-fondet.
Det er en af de kommunale chefer, der fortæller om byens tilbud på denne årstid. Og om noget af det, der følger efter.
Vinterbyen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.03
Godt arbejde!
En af koderne er afsendt af kaptajnen på den tyske u-båd U264, Hartwig Looks, 25. november 1942.
Koden som han sendte var:
NCZW VUSX PNYM INHZ XMQX SFWX WLKJ AHSH NMCO CCAK UQPM KCSM HKSE INJU SBLK IOSX CKUB HMLL XCSJ USRR DVKO HULX WCCB GVLI YXEO AHXR HKKF VDRE WEZL XOBA FGYU JQUK GRTV UKAM EURB VEKS UHHV OYHA BCJW MAKL FKLM YFVN RIZR VVRT KOFD ANJM OLBG FFLE OPRG TFLV RHOW OPBE KVWM UQFM PWPA RMFH AGKX IIBG
Og hvad det betyder, har en håndfuld amatører nu endelig fundet svaret på.
Godt arbejde!
Net-amatører knækker gamle nazi-koder
Open source-netværk knækker nazi-kode
Enigma
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.04
En verden at vinde
Mange taler om globaliseringen som et kæmpeproblem og ikke som en masse muligheder. Sandheden er, at det er en kæmpechance. Den kræver bare, at vi tager os sammen.
Steen Gade (SF), formand for Folketingets Udenrigsudvalg og foreningen Nyt Europa
Jeg er stort set enig med Gade: vi har en verden at vinde. Hvilket ikke betyder, at ingen problemer er forbundet med fænomenet (som det også vil fremgå af nedenstående henvisninger), men alt i alt er det en kæmpe chance, som vi bør, må og skal gribe.
Nyt Europa (klik på "Vi må tage os sammen")
Globalisering - en lille teorioversigt
Globalisering - en verden af betydninger
Globalisering og standardisering
Globalisering og etik
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.05
Velodromen i Ballerup
Det er en fantastisk præstation, som gør, at vi allerede nu opfylder 2007-målet. Det er den store træningsmængde og de nye træningmetoder som landstræner Heiko Salzwedel har indført, der giver resultater. Jeg tror på, at vi har gang i noget stort frem mod OL 2008, hvor vi vurderer at en tid omkring 4.05 min. giver en plads i semifinalen. Det er nu sandsynligt, at dette kan nås.
Jesper Worre, DCU-direktør
Right said, Fred, men de fine resultater skyldes i lige så høj grad opførelsen af den forkætrede indendørs bane i Ballerup. Den gør det muligt at træne året rundt uanset vind og vejr. Banen har samme mål og faciliteter som dem, rytterne møder rundt omkring i verden, hvilket er med til at gøre træningsindsatsen effektiv og målrettet. Derfor er der også - udover at råbe hurra for holdet, som har kørt over al forventning - grund til et hurra for velodromen i Ballerup, som har gjort at vi har noget at have medaljedrømmene i.
Arenasagen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.06
Indhentet af teknikken
Den digitale fartskriver er et krav fra EU. Alle last- og varebiler over 3500 kg vil fremover blive leveret med digital fartskriver, og dermed vil den lille håndværker eller det lokale kurérfirma med sådanne biler få disse krav pålagt. Den digitale fartskriver skal tages med alvor, da manglende elektronisk data vil ses som forsætlig forsømmelse, og det straffes i henhold til gældende køre/hviletidslove.
Og så er der ellers lagt i ovnen.
Den digitale fartskriver
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.07
Fremtidens fotografer
Otte nyuddannede fotografer fra Medieskolerne i Viborg viser et overflødighedshorn af pletskud indenfor en række forskellige genrer.
Det er en række interessante og meget forskellige billeder, vi præsenteres for. Det skal blive spændende at se, hvad de nyudklækkede fotografer kan drive det til i fremtiden.
Fotografiske finesser
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.08
Selvfølgelig skal den det
Hvorfor piske ældre medarbejdere til at blive på arbejdet, ved at tage efterlønnen, når man kan uddele gulerødder i form af en seniorpolitik, der ville gøre det attraktivt og muligt for ældre at blive længere på arbejdsmarkedet. Mange ældre vil nemlig gerne blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene er gode, det viser mange undersøgelser.
Palle Nielsen, formand FOA
For at tage en konkret gruppe indenfor FOA's område, så er arbejdslivet for de kørende Social- og Sundhedshjælpere ikke noget ferieparadis. Eksempelvis er der afsat 30 minutter pr. beboer, hvor der skal vaskes gulve, bæres skrald ned, skiftes forbinding og smøres mad. Herefter går det i strakt galop videre til næste beboer, som befinder sig måske et kvartes cykeltid borte. Pause eller samtale er der slet ikke tid til.
Hverken de pårørende eller beboerne selv oplever besøget særlig rart eller rengøringen særlig grundig. SoSu-hjælperen føler ofte utilfredshed med sit arbejde og tvinges ikke sjældent til at springe over, hvor gærdet er lavest. Alt for mange indenfor området er slidt ned før de når efterlønsalderen.
Her kan efterlønnen være et plaster på såret, og derfor skal den bevares.
Selvfølgelig skal den det.Hold fast i efterlønnen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.09
I stor stil
Fredag den 30. september 2005 kl. 13.00 åbner Musikhistorisk Museum Det Danske Klaver - fra piano til forte - en stor særudstilling om den danske klaverindustri fra omkring 1800 til slutningen af 1900-tallet, instrumenterne og deres byggere, opfindelserne, håndværket og arbejdsprocesserne.
Det er et par dage siden udstillingen åbnede. Til gengæld lukker den snart - muligvis allerede i løbet af denne måned. Derfor er det med at komme afsted, hvis man vil opleve lyd og duft af dengang klaverer blev bygget i stor stil herhjemme.
Det Danske Klaver - fra piano til forte
Musikhistorisk Museum
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.10
DAB
Med en DAB radio er du ikke længere tvunget til at lytte til DR’s fire FM kanaler eller nogle få lokalradioer af svingende kvalitet. Radionettet er nemlig blevet digitalt, og det har givet plads til en ordentlig bunke radiokanaler.
Den digitale bølge er godt på vej til at erstatte den gamle lang-, mellem- og kortbølgefræser. Den moderniserede udgave af dampradioen har dog stadig sine fordele på langdistancen, hvor man med en modtager som f.eks. SONY’s model ICF-SW7600G kan suge alverdens stationer ind - og fastholde dem - med usvigelig præcision.
SONY world band recievers
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.11
Det nye typehus
M2 er et landsdækkende typehusfirma, der som de eneste kan tilbyde dig og din familie huse tegnet af Danmarks bedste arkitekter. I samarbejde med CEBRA, Bjarke Ingels Group, Schmidt Hammer Lassen og 3XN har M2 AS skabt en række ægte arkitekttegnede huse til kvadratmeterpriser, som matcher de traditionelle typehuse.
Mange har sikkert set firmaets annoncer i TV2. Og jeg må give arkitekten ret: det er et trist syn med den grå masse af ensartede typehuse omkring de fleste danske byer.
Forhåbentlig kan M2 gøre noget ved det.
Fremtidens arkitekttegnede typehuse
Design er en del af vores klang
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.12
Åh, de penge!
Does your economic success make it difficult for you to meet that special someone? Why try other dating websites that can only claim success, when you can meet tens of thousands of successful and quality singles and friends right here!
Ja, det er ikke nemt med alle de penge.
Vi sender dem en venlig tanke.
Millionaire Match
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.13
Det er så nemt
Bestil her på NETtorvet.
Betal først, når du henter varerne i butikken.
Vælg selv SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen eller LokalBrugsen.
Ja, nemt er det - og billigt.
Jeg bestilte en pakke med Hitchcock film, og kunne to dage senere afhente den i lokalbrugsen.
Så skal der skælves!
Nettorvet
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.14
Længe leve Nessie!
Clark udtaler til den britiske avis The Times, at de uforklarlige observationer af et uhyre i Loch Ness i virkeligheden kan have været cirkuselefanter, der tog bad.
Nessie tirrer stadig nysgerrigheden. Denne gang er det en videnskabsmand som med endnu en forklaring vil forsøge at aflive kræet. Jeg tror dog ikke det vil lykkes. Håber det heller ikke.
Loch Ness Monster Live Cam
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.15
Den ukendte
Jeg kender ikke meget til Walbum, men det er da ihvertfald en præsentabel hjemmeside, han har fået stablet op. Spille kan han også - det er en stor fordel.
Cykelkurt, jazz-piano-entusiast
Ja somænd.
Thomas Walbum
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.15
Nye omgivelser
Som det sikkert er blevet bemærket, er min hjemmeside flyttet for gud ved hvilken gang. Fordelen ved de nye lokaler er, at vi slipper for reklamer. Lidt efter lidt vil alle dokumenter blive flyttet over på B-one serveren.
Det skal nok blive sjovt...
B-one
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.16
Unødvendig lidelse
I naturen, hvor bjørnen frit kan bevæge sig, kan den leve i op til 25 år. I stedet kan den nu se frem til at leve 10 år i et bur så lille, at den end ikke kan vende sig rundt. Her er den tvunget til at ligge i sin egen afføring - underernæret, stresset og med ulidelige smerter.
Det er da skrækkeligt, at de stakkels dyr skal lide på denne måde.
Oven i købet helt unødvendigt.
WSPA Danmark (World Society for the Protection of Animals)
Støt WSPA
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.17
Ny støvsuger
Vi skal have ny støvsuger - den gamle kan ikke mere. Udover at støvsugeren selvfølgelig skal kunne suge, må den ikke sende støv tilbage i lokalet, da flere familiemedlemmer har astma.
Sådan skriver en forbruger, der er faret vild i støvsugerbranchens tekniske udgydelser. Men heldigvis kan man finde hjælp hos forskellige råd og styrelser.
Her er et par stykker.
Rengøring
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.18
Flipper
Han har gennem årene udviklet et enestående flot tenorspil, som virker uanstrengt, opfindsomt, dybt inspireret og kolossalt swingende.
Kjeld Frandsen i Berlingske Tidende, maj 1996
Så kort og præcist det siges. Flipper er et stort talent, rundede et skarpt hjørne i '96, men er still going strong. Selv har jeg hørt ham adskillige gange med Inge Andersen's Swingtet, hvilket har været en nydelse hver gang. Men lad os gå ind på hans hjemmeside og se, hvad han selv har at sige.
Inge Andersen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.19
Brugskunst
Model DAB er enkel i sit udtryk, men har mange funktioner indbygget. Radioen har ur, timer, sleep-funktion og digital tonekontrol. Derudover er der indgang til ekstern antenne og aux-signal samt udgang til hovedtelefoner og direkte optagesignal.
DAB-radioen fra Kloss ser man her og der og allevegne. Og meget tyder på, at hans produkter er mere end smart mode. Når jeg ser tegningen på Kloss hjemmesiden, dukker der uvilkårligt tanker op fra dagene på Teknisk Skole, hvor vi som lærlinge skulle designe og bygge vores egen forstærker. Sådan ser Kloss i princippet også ud, selv om han på forunderlig vis får resultatet til at se mere elegant og tiltrækkende ud (det må indrømmes). Det er jo brugskunst, det her!
Anmeldelse: Model DAB
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.20
I må-å-ne-skin
Naturligvis kan sort arbejde ikke forsvares, der er ingen undskyldninger. Men i dette samfund straffes man for at yde noget ekstra, derfor arbejder folk sort, siger Claus.
Altså arbejder han sort - endda i stor stil.
Måske er det forståeligt.
Men acceptabelt?
Mester i sorte fiduser (denne artikel var tilgængelig så sent som kl. 7 i morges, men er nu kun tilgængelig for abonnenter.)
Skoler udklækker sorte håndværkere
Sort arbejde gør Danmark fattigere
Stærkere sanktioner mod snyd, sort arbejde og socialt bedrageri
Venstres liberalisme og skatten på (sort) arbejde
Hårdere kurs over for sort arbejde - til virksomheder
Ny undersøgelse med data for hele EU
PS
Jeg har for anskuelighedens skyld prøvet at stille et meget forenklet regnskab op:
En håndværker arbejder "hvidt" for 100 kr. i timen.
Han betaler 50 kr. i skat.
Han har dermed 50 kr. til sig selv.
En anden håndværker arbejder "sort" for 50 kr. i timen.
Han betaler 0 kr. i skat.
Han har dermed 50 kr. til sig selv.
Med andre ord:
De to håndværkere har samme netto timeløn, men de fællesgoder som skatten betaler, og som de to håndværkere begge kan få brug for, betales kun af den ene. Det forekommer ikke helt rimeligt.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.21
På galt spor
På tilbagevejen besluttede jeg mig for at bruge vreden og tiden konstruktivt og en gang for alle skrive den hyldest til vores skrækkelige togvæsen som det alt for længe har fortjent.
Og den hyldest kommer fra hjertet.
Fucking Lorte DSB
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.22
Sin pris værd
Over 300.000 danskere har i mange år med succes anvendt Novafon mod smertebehandling. Interessen for apparatet er stor, ikke mindst fordi behandlingen er smertefri og uden bivirkninger.
Når man læser annoncen, lyder det næsten for godt til at være sandt. Markedet er jo på det nærmeste oversvømmet af mirakelkure, som alle lover guld og grønne skove. Derfor har jeg selv og et par venner i en periode forsøgsvis benyttet apparatet.
Sammen med Novafon følger en kortfattet brugsanvisning, som giver anvisning på behandling af en række lidelser, f.eks.:
- hovedpine,
- muskelsygdomme (reumatisme, ømme muskler, muskelkramper),
- slidgigt (reumatisme i led),
- seneskedbetændelse,
- tennisalbue,
- hekseskud (lumbago),
- iskias,
- bronkitis,
- diskusprolaps,
- halsbetændelse (alm. angina),
- åreknuder,
- bihulebtændelse og
- kæbehulebetændelse.
Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på, hvad Forbrugerombudsmanden eller Tænk kan få ud af en analyse af apparatet og/eller firmaets markedsføring, men bare sige at apparatet i de tilfælde jeg kender til - f.eks. slidgigt, ryg- og muskelsmerter - har holdt hvad det lovede: færre smerter, mere velbehag. Også som zoneterapeut er apparatet glimrende. To minutter under fødderne to gange om ugen medfører, at man på det nærmeste kan gå på vandet. Derfor må det også være rimeligt at konkludere, at apparatet er sin pris værd.
31 år med lydbølger mod smerter
Jysk pige har succes med velvære
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.23
Onsdagsjazz
På udvalgte onsdage kan man høre fyraftensjazz på det lille mødested ved Østerport Station. Således kunne man i går høre en besætning bestående af
Jacob Fisher - guitar
Hugo Rasmussen - bas og
Elith "Nulle" Nykjær - klarinet.
Trioen var til lejligheden forstærket med Henrik Bolbjerg Petersen på flügelhorn. Og hvilken forstærkning! Bolbjergs spil kan minde om Chet Baker, det samme lette antrit, den samme blå tone. Ikke for ingenting har Bolbjerg i mange år haft plads i Radioens Big Band. Han er i en klasse for sig selv.
Gruppen spillede en række standardmelodier som f.eks. "I'm confessin'" og ikke mindst var Bolbjergs spil i "Stardust" en nydelse. Det var i øvrigt Hugo Rasmussens 65-års fødselsdag, så et par festlige indslag med taler og fødselsdagssange blev det også til.
Trods sin lidenhed skal man ikke forledes til at tro, at der er noget discount over stedet. Især er der høj klasse over det musikalske, når Bolbjerg & co. spiller der igen om fjorten dage. Så hvis der ikke er andet på programmet, vil jeg foreslå at vi mødes ved Østerport Station klokken halv fem og nyder to timer i selskab med Danmarks suverænt bedste trompetist. Det kan kun gå godt!
Jakob Fischer i Cykelstalden
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.24
Utroligt og imponerende
Den diminutive åbning er næppe bredere end et A4-papir, og umiddelbart virker det helt umuligt, at et voksent menneske skulle kunne bevæge sig ned i det. Men vores lille vietnamesiske guide gør vor skepsis til skamme. Han klemmer sin spinkle underkrop ned i hullet og får til sidst overkroppen med ved at strække armene over hovedet og på den måde gøre skulderbredden mindre. Utroligt.
Utroligt ja, og imponerende.
Undergravende ferieoplevelse
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.25
Den uudgrundelige
Han har en underlig dragende måde at behandle sit piano på. Først slår han nogle toner an. Så er det ligesom han giver sig selv og os tilhørere nogle øjeblikkes pause til lige at lytte til, hvor de vil føre os hen. Og så bryder det løs, legende let som fra et uudtømmeligt kildevæld, det ene musiklandskab efter det andet. Det føles, som om musikken skaber og udvikler sig selv, manden, der sidder og spiller, evner i den grad at fortabe sig i at udforske de musikalske muligheder, hans egne anslag har åbnet.
Kjeld Stenum, anmelder på Arbejderen
Sidste lørdag sad han igen på Købmagergade (v. Rundetårn) og spillede på sit hvide opretstående klaver, som var medbragt til lejligheden. Det var køligt, så han havde både hue og vanter på, men formåede alligevel at fremtrylle autentisk musikalitet, der forplantede sig op langs de tilstødende gader.
Ved samme lejlighed købte jeg en CD med numre fra Tivoli's Koncertsal den 4. oktober 2003, hvor Anderson spillede. Og jeg må give anmelderne ret, han er noget særligt - det virker urimeligt at han ikke har drevet spilleriet til mere...meget mere.
Præsident Mbeki og Yul Anderson
Yul Anderson in concert
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.26
Når tiden er inde
Jeg er en smule nervøs for at sige farvel til mit arbejde, fordi jeg har været her så længe. Jeg kommer til at savne mine kolleger, men jeg skal nok finde på noget andet at bruge min tid på, når jeg stopper.
Arthur Winston, 100-årig transportarbejder
Stabil arbejdskraft kan man vel sige.
Arthur Winston
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.27
Hvad berømmelse kan føre til
Det var i Blue Room i går. JazzPianoKlubben havde arrangeret et pianotræf i Huset i Magstræde, hvor unge og gamle mødtes omkring et klaver. Foreningens herlige formand Per Krogen afgik jo desværre ved døden for et par uge siden, så ham måtte vi undvære. Hans partner gennem mange år Annie Sandermann stod i stedet for arrangementet.
En perlerække af pianister, der optrådte i hhv. trio, duo eller soloformat viste deres kunnen. Kvaliteten var generelt høj, så jeg vil ikke fremhæve nogen frem for andre, selv om min personlige favorit var Knud Albretsen Trio, der swingede let og elegant med en el-bassist der forstod kunsten at spille enkelt uden at det derved blev primitivt og en guitarist der lagde en solid rytmebund.
Tom Skovgård, en gammel kending på stride piano, viste at han stadig kan. En ung duo bestående af Klaus Tofte på klaver og Anders Nilan på guitar demonstrerede, at de begge har potentiale i sig til noget stort. Andreas Møller på solopiano var en anden af de unge løver, som viste at der skyder nye kræfter frem, hvor de gamle falder fra.
Sluttelig arrangementets suveræne flop, der ellers var annonceret som et højdepunkt: den kendte og anerkendte pianist Søren Kristiansen, der med sin skudsikre opvisningsstil var en helt igennem dårlig oplevelse: kold, kynisk og kedelig er ord, der betegner hans fremtræden. Jo, teknisk var det skam vældig fiffigt, dele af hans hurtige spil kan minde om Art Tatum, men hvad var der at byde på ud over tomme tekniske trick? Ikke ret meget, vil jeg påstå.
Alt i alt en succesfuld eftermiddag i selskab med en række kompetente musikere, der alle spillede af hjertens lyst - nå ja, med en enkelt undtagelse. Tak til alle - også den ene.
JazzPianoKlubben
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.28
Bravo B&O!
Bang & Olufsen vil hverken satse pengene på Blue-ray eller HD DVD i den kommende krig om, hvad der skal afløse dvd'en. Først når forbrugerne endegyldigt har valgt side, vil man begynde at levere maskiner med den nye teknologi, oplyser informationschef Thomas Reil fra Struer.
Det lyder da helt fornuftigt - ja faktisk som det eneste rigtige.
Afløseren for dvd'en er snart i butikkerne
DVD-krigen er startet
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.29
Den gamle rør på sig
6-dages-vinderne til start i DBCs jubilæumsstævneDet har sikkert ikke været helt billigt at overtale de to mestre til at komme herop. Men på den anden side: den gamle fylder 125, så det er vel rimeligt nok at svinge træbenet. Som fortalt under vinterens 6-dagesløb er de to hollændere nok det stærkeste bud på et europæisk mesterpar i øjeblikket. Det skal blive spændende at se dem køre mod de bedste danske baneryttere.
Robert Slippens – Danny Stam kører 7. maj i Ballerup Super Arena
Når den ældste danske cykelklub - Dansk Bicycle Club - søndag 7. maj runder 125 år, sker det med et stort internationalt stævne i Ballerup Super Arena på selve stiftelsesdagen. Det er lykkedes at få de hollandske 6-dagesvindere fra seneste løb i Ballerup, Robert Slippens – Danny Stam, til start denne dag, hvor de i en par-omnium over 4 afdelinger med bl.a. parløb skal dyste mod flere andre par, her i blandt parløbs World Cup-vinderene, Alex Rasmussen - Michael Mørkøv.
Stævnet starter kl. 16 og varer omkring 3 timer, og i DBCs ånd præsenteres mange af banesportes discipliner, bl.a. internationalt sprint hvor man får lejlighed til at se den danske mester Kasper Jessen, der nu i to år har trænet på UCIs center i Aigle, i kamp, og der bliver rekordforsøg over 500 m på tid med flyvende start med juniorverdensmesteren Mie Lacota og meget mere.
Sæt kryds i kalenderen!
Slippens & Stam
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.30
Bolig i byen
Med flyttemønstret i København er der ifølge Jens Lunde ikke noget specielt behov for flere billige boliger, som overborgmester Ritt Bjerregaard (S) ellers har planlagt: »Hvorfor skulle folk være interesseret i det? De, der flytter ud, flytter til større og ofte dyrere boliger. Det har ingen realisme i sig.«
Byen har i høj grad brug for at kunne tiltrække mellemindkomsterne, f.eks. lærere, sygeplejersker og politifolk. De klager allesammen over, at de ikke kan finde noget betaleligt at bo i, selv om de arbejder herinde og meget gerne vil bo her også. Så vist er Bjerregård's plan om 5000 boliger til 5000 kr. på sin plads.
Velstillede flytter fra København
Større lejligheder skal holde på familien
Hjem til, hvor man kommer fra
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Marts.31
Tumperne tør
Alle i lokalet synger efter hende, og selv om det umiddelbart er en helt almindelig måde for et kor at varme op på, så adskiller seancen sig fra de fleste andre kor. For her synger alle fugle i dén grad med hver sit næb.
Det tør siges.
Lykkelig for en enkelt ren tone
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.01
Alt om Harry
Harry bliver altid lun i betrækket, når han er på værkstedet. Her tager han hen for at lade tankerne svæve og sparke dæk i det omfang, benene lystrer. Det er en solrig tirsdag morgen i april, Taunus'en har lige været under kærlig voksbehandling, og Harry lægger vaskeskindet fra sig.
Og så får vi ellers Harry's uforbeholdne mening om kærlighed med mere.
Alt om Harry
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.02
De Vestindiske Øer
De færreste kan forestille sig, at det netop var her på St. John, at det største af alle slaveoprør blev slået ned med hård hånd af danske soldater. I flere dage kæmpede slaverne mod overmagten, og til sidst søgte de til den nordlige del af øen, hvor de begik kollektivt selvmord - hellere dø med æren i behold end dø i sukkermarkerne.
Ak ja, Danmark som stormagt var vist ikke meget bedre end så mange andre...
Historien bag Dansk Vestindien
Coloniallov for de Dansk-Vestindiske Øer
Dansk Vestindisk Selskab
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.05
Den uvirkelige virkelighed
Efter 11. september kom der virkelig mange reaktioner – at det var interessant, at portrættet havde stået i Euroman et par måneder forinden, og at den havde været nyttig at læse. I juni, da magasinet udkom, befandt jeg mig i New York, og jeg var også oppe i toppen af World Trade Center, som man forsøgte at angribe allerede i 1993, og jeg stod og spekulerede over, hvad der ville være sket, hvis angrebet var lykkedes. Men min fantasi rakte ikke til at forestille mig den virkelighed, der viste sig et par måneder senere – det blev meget mere dramatisk.
Lars Erslev Andersen, journalist på Euroman
Det er så den virkelighed vi lever med i dag - uvirkelig og uomgængelig på samme tid.
Jihad (pdf)
Usama Bin Laden (pdf)
Bekæmpelse af terrorisme
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.07
Opklaring
Ved et tilfælde faldt jeg forleden over en jysk ordbog på nettet. Endelig fandt jeg forklaringen på et ord fra dagene i Sdr. Tranders for mange år siden - og som jeg dengang vist aldrig fuldt ud forstod: brån. Når det var bælgmørkt, kaldte man det f.eks. brån mørkt. Ordbogen omhandler i øjeblikket alfabetet fra A til H, men bliver antageligvis fuldt udbygget på et tidspunkt. Et kulturelt lyspunkt - og ihvertfald alt andet end brån.
En anden side af samme sag: Jydesiden
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.08
Minimalisten
Jeg har altid haft sans for rene liner og minimalisme, men jeg har aldrig set cykling som værende hverken æstetisk eller kunstnerisk. Dog kan jeg da sagtens glæde mig over en elegant cykelrytter og over at se, hvordan han sidder på cyklen o.s.v. Og der findes cykler og materiel, der er meget smukt udført.
Men jeg mener ikke, at cykling er kunst, selvom jeg mener at kunne fornemme den samme begejstring ved et godt cykelløb som ved en smuk kunstudstilling. Jeg ser også mange paralleller i opbygningen af ambition og præstation i henholdsvis cykelsportens- og kunstens verden. For som på landevejen gælder det i kunstbranchen, at succes avler succes og prestige er selvforstærkende. Men kunst er ikke sport, og sport er ikke kunst efter min mening.Det er Jens Veggerby - tidligere toprytter på de europæiske 6-dagesbaner (bl.a. Europamester i parløb sammen med Jimmi Madsen i 1996 og 1997), der udtaler sig. Som galleriejer har han efterhånden fået et solidt renommé banket op. Og det er helt fortjent: en imponerende udstillingsrække af talentfulde kunstnere taler deres eget sprog.
Gå efter det, der gør dig glad!
Hjemme hos Veggerby
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.09
Formidabelt
Der er masser af links til websites der designmæssigt er helt utroligt dårlige! Man tror næppe hvad folk kan finde på at uploade...
Michael Bruus, femtesal.dk
Manden har ret, det er intet mindre end formidabelt.
WTS
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.10
Mer' musik
Jeg er bidt af en gal musiker, så jeg glæder mig til at få startet et intimt spillested med musik fredag aften, lørdag eftermiddag og søndag eftermiddag. Om fredagen starter vi med viser kl. 19, om lørdagen kl. 14 byder vi på swing og om søndagen kl. 16.30 vil der være traditionel jazzmusik. Vi starter musikken den 9. april kl. 16.30-19.30 og det vil så være traditionel jazz.
Aage Sørensen, restauratør på Bastholm Vinstue
Hvor er det dog godt, at der stadig er restauratører, der har mod på levende musik. Alt for mange steder går det den modsatte vej. Lad os støtte foretagendet!
Ansigtsløftning på Bastholm Vinstue
Bastholm Vinstue
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.11
Udsøgt
Vi præsenterer her et praktisk talt fuldtalligt antal anmeldelser af værtshusene og cafeerne i København. I det øvrige Danmark og visse strategiske steder i udlandet har vi et passende og repræsentativt udvalg.
Hvor søger man hen, når man søger ud?
Det kan diverse guides måske give svar på.
Indre Frederiksberg (med bl.a. Bastholm Vinstue)
Barguide
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.12
Tæt på paradis
Mandag gik turen atter til det københavnske spillested Vognporten. Her holder Paradise Jazzclub som bekendt til, og de har aftale med komponisten, arrangør, dirigent og pianist Niels Jørgen Steen om, at han hver mandag holder en slags åbne prøver med sit Monday Night Big Band (MNBB).
Poul Christensen, anmelder
Sådan en åben prøve er en oplevelse der kun kan anbefales. Et sprængfyldt lokale sidste mandag vidner om stor interesse for big band formatet med sine mange lydmuligheder. Solistisk gjorde især Erling Kroner indtryk med sin trækbasun (trombone), der spilles med autoritet og indføling. Kapelmester Niels Jørgen Steen fortæller skumle anekdoter mellem numrene og skaber i det hele taget en fin stemning med sin humoristiske væremåde. Så hvad kan man forlange mere.
Musikerne spiller uden beregning, entreen (60 kr.) får arrangementet til med nød og næppe at løbe økonomisk rundt, så hvad er mere rimeligt end at købe CD'en "Live from Paradise" med hjem, og derigennem støtte et foretagende og en gruppe der er tæt på paradis.
Vognporten
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.13
Nationalret
Frikadellen er som ingen anden ret hævet over diskussion. Måltids- og ernæringschef Grethe Andersen har for sin organisation, Danske Slagterier, stået for en research på området. Nationens mest elskede frikadelle skulle findes, og derpå skulle opskriften publiceres ud til folket.
Men vi blev klogere, siger hun.
Det får vi en forklaring på.
Frikadeller
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.15
Yesterdays
Der skete en masse i 60'erne, ikke mindst på musikscenen, som især i England blev dækket af en række kvalificerede udgivelser - bl.a. New Musical Express (NME). For mit eget vedkommende købte jeg hver uge i en årrække bl.a. NME, Melody Maker og Billboard (USA), og fulgte på denne måde med i, hvad der foregik på datidens hotteste scener, ikke mindst den engelske, den londonske.
En række mennesker fra dengang har sat sig for, at katalogisere gamle udgivelser af NME, for på denne måde at få et overblik over datidens musikscene. Det er et prisværdigt initiativ og et kæmpe arbejde, som på denne måde giver alle interesserede et indblik i den musikalske smeltedigel, som 60'erne på mange måder var. Jeg har nydt at bladre rundt på siderne og mindes tiden. Tak til alle disse hårdtarbejdende entusiaster!
1960s British Rock and Popular Music
NME, the UK's Premier Music Weekly for over 50 years
I was a teenage chart freak
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.16
Et bombet lokum
Går det, som et flertal i bygge- og teknikudvalget har besluttet, lukker endnu 17 af de godt 100 toiletter, der ligger spredt over hele byen. Der er ganske enkelt ikke afsat penge til at vedligeholde dem på budgettet for 2006. Den forklaring kan man godt undre sig en smule over.
Leder i JP København
Ja mon ikke. Bunden blev nået under pinsekarnevallet for år tilbage; her lignede byen et bombet lokum, som det tog uger at bringe på fode igen. Tilsyneladende har man ikke lært alverden af den historie.
Toiletterne under Amagertorv (Storkespringvandet) er ellers et eksempel på, hvor godt det kan gøres. Udover at stedet i sig selv er smukt og seværdigt(!), kan en masse danskere komme af med overtrykket, ligesom værdigt trængende udlændinge af alle nationaliteter (og køn) dagligt finder vej til de smukke lokaliteter under jorden. Gode sanitære forhold er en fin reklame for byen og endelig kan mennesker, som har svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet, ansættes her. Alt i alt en udmærket forretning og slet ikke den økonomiske belastning Københavns Kommune åbenbart opfatter toiletterne som.
BTU
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.17
En privatsag?
Det er tydeligt som aldrig før, at Islam har etableret sig som en stærk og selvbevidst religion i Danmark. I den gode iver efter at vise forståelse og søge veje til fredelig sameksistens er der betydelig risiko for, at kirkerne kommer til at udvande det kristne budskab. Mange danskere har en uklar opfattelse af, hvad kristendom er - og en endnu mere uklar opfattelse af Islam. Nu er tiden inde til at være tydelige og tale klart.
Chr. Alsted, pastor
Og det gør han så.
Det er kristendom, II
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.18
På sæt og vis
Der bliver ansat psykologer som aldrig før i både det offentlige og i private firmaer. Samtidig går flere til privatpraktiserende psykolog for at optimere deres private hverdagsliv. Men bliver vi lykkeligere?
Godt spørgsmål. Men faktisk tror jeg vi bliver det, fordi vi i dag tør pille ved et område - det psykiske - som før fik lov at passe sig selv. Det er også en slags lykke.
Danskerne strømmer til psykolog
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.19
De ugudelige
Statsminister Anders Fogh Rasmussen uddybede forleden sin holdning om at religion og politik bør holdes adskilt, med ordene: ”Vi skal passe på, at religionen ikke kommer til at fylde for meget i det offentlige rum”. Det er Ateistisk Selskab fuldstændig enig i. Religion bør være en privatsag, der dyrkes privat og finansieres privat – ligesom alle andre foreningsaktiviteter.
Jonathan Szpirt, næstformand i Ateistisk Selskab
Så fik vi den at tænke over.
Dansk Ateistisk Selskab
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.20
Kylling, bjergged eller ulv?
Rasmussen kunne blive en bedre rytterMichael Rasmussen (ikke at forveksle med banerytteren Alex Rasmussen) er efterhånden kendt under flere forskellige øgenavne. Når han efter sin flotte placering i Tour de France åbenbart ikke er i stand til at vise resultater, er det vel derfor heller ikke helt urimeligt, at BS - som kender Rasmussen udmærket fra tiden i CSC - direkte adspurgt udtaler sig om hans muligheder for at komme videre.
Den tidligere jægersoldat, B.S. Christiansen, som i dag er tilknyttet Team CSC som team-builder, har tidligere kritiseret den danske bjergged, Michael Rasmussen, for ikke at være en rytter, der samarbejder med holdet. B.S. Christiansen betegner den danske rytter, som en ensom ulv. Han mener dog, at den danske rytter kunne blive endnu bedre, hvis han ville samarbejde med sit hold.
Michael Rasmussen har aldrig lagt skjul på, at han havde svært ved helt at falde til i Team CSCs holdfællesskab, og den danske rytter har da også tidligere indikeret, at det også var en medvirkende årsag, da han valgte at skifte til hollandske Rabobank. B.S. Christiansen mener heller ikke, at Michael Rasmussen vil have en fremtid på det danske ProTour hold.
"Jeg har stor respekt for Michael Rasmussen, men han kommer bare aldrig til at køre på vores hold. Han er en rytter, der ikke passer ind hos Team CSC, og som aldrig vil komme til at passe ind. Han er en ensom ulv, som jeg mener er meget svær at arbejde med. Han er totalt pakket ind i sin egen verden – uden interesse for at være en holdspiller. Jeg har det fint med Michael Rasmussen, men vores ryttere er "team players", og der passer han ikke ind", fastslår B.S. Christiansen overfor Feltet.dk.
B.S. Christiansen går endda så langt som at sige, at han mener, at den danske Rabobank-rytter kunne blive en langt bedre rytter, hvis han lærte at være en holdspiller, og han bruger den famøse sidste enkeltstart under sidste års Tour de France som eksempel. Christiansen så således meget nøje på den danske rytter, da han stod på start-podiet og skulle køre sit livs enkeltstart.
"Du kunne se angsten i hans øjne, da han sad oppe på podiet og skulle til at køre ud på ruten. Han var total angst, rystede, hans øjenlåg var hævede, og han var fuldstændig ude af balance, det kunne enhver se. Jeg tænkte, at det her går helt galt, og det gjorde det så også", forklarer B.S. Christiansen, der stod lige ved siden af den danske bjergrytter, da Ivan Basso var den næste, der skulle køre ud på enkeltstarten.
"Det, som jeg også så, var en rytter, der ikke fik nogen hjælp. Da jeg ikke har kendskab til forholdene på Michael Rasmussens nuværende hold, så kan jeg naturligvis kun sige noget generelt - og min generelle fornemmelse er, at hvis man ikke er flink og rar ved sit hold i dagligdagen, så er de heller ikke flinke og rare ved en, når det går galt for en. Hvis man ikke samarbejder med mekanikerne, så har de måske heller ikke samlet cyklen korrekt. Vi kørte forbi ham, hvor det hele gik galt, og når vi hjælper vores ryttere og skifter cykler, så ser det i hvert fald ikke sådan ud. Så er det noget, som vi har øvet. Det gælder om at øve og træne, hvordan man gør tingene. Hvis der sker noget uheldigt for en af vores enkeltstartsryttere, så har vi øvet præcis, hvordan vi skal gøre det. Det er ikke overlagt til tilfældigheder. Det er her, jeg kan se et problem ved at køre som "the lone wolf" for så har man sandsynligvis ikke brugt særlig mange kræfter på at øve i damagecontrol med teamet", tilføjer B.S.
Den danske team-builder påpeger, at han anerkender Michael Rasmussens flotte resultater, som er helt unikke. Men han ærgrer sig samtidig over, at danskeren tilsyneladende ikke er mere villig til at samarbejde, da han ville kunne nå endnu længere. "Men måske har han lært af sine erfaringer og har ændret sin indstilling helt - det har vi da som danskere lov til at håbe på", slutter B.S. Christiansen.
feltet.dk
Debat
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.21
Cyklernes by
Rådhuspladsen lagde i går fliser til de første spæde tramp i pedalerne på Københavns bycykler. Sæsonen er nu begyndt, og cyklerne vil være at finde i byen indtil primo november.
Det er cyklernes by der opruster, men heldigvis er der også interesse for ideen andre steder i verden. I New York ser man f.eks. mange cyklister i den snævre trafik, ligesom byernes by efterhånden er vågnet op til det faktum, at den er centrum for verdens største cykelløb.
Så tager vi cyklerne frem
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.23
En fornuftig tanke
Jeg ser det sådan, at Kødbyen kommer til at bestå af tre dele; Den Brune Kødby, som bliver brugt til udstillinger og mode, Den Hvide Kødby med fødevarevirksomhederne og så gråzonen, hvor kreative virksomheder som vores rykker ind i de nedslidte bygninger og giver nyt liv til stedet.
Klaus Rix, reklame- og designfirmaet Bemerk
Det lyder som en fornuftig tanke.
Forhåbentlig er Københavns Kommune enig.
Skarptslebne knive og pc´ere mødes i Kødbyen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.25
Et visionært byggeri
Velkommen til et byggeri, der er både unikt, exceptionelt og nytænkende – og til historien om en gammel drøm, der strækker sig mere end 40 år tilbage i tiden.
Det er flot, når lejebyggeri kan laves så smukt og visionært.
Tema: Bispebjerg Bakke
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.26
Nyd cigaren!
Alt dette og mere til er emner for konversationen, når forsamlingen af Davidoff-aficionados mødes til gallaaften i Palmehaven på Hotel d’Angleterre fredag den 28. april kl. 18.30. Dresscoden er selskabstøj, og da tobakspolitiets røgdykkere, moralister og sundhedsapostle ikke er inviteret, er der ledige pladser endnu. Der serveres fem retter mad, et svimlende swingband står klar i kulissen og kassen med jubilæumscigaren »Diademas Finas« bydes omkring.
Ulrik Høy, journalist & cigar-aficionado
Ja, og til det hele er der kun at sige: nyd cigaren!
Davidoff Danmark (klik f.eks. på Galla aften)
Cigars Club
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.28
De gyldne dråber
Carlsberg har skabt sig en position som verdens femtestørste bryggerikoncern og Royal Unibrew følger godt med. Det smitter af på dansk økonomi, hvor bryggerierne tilsammen bidrager med 13 milliarder kroner om året.
De laver måske ikke verdens bedste øl, men det de laver, skæpper godt i kassen - og skaber beskæftigelse. Den ros skal de have.
Carlsberg
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.29
Stuegang
Apropos gårsdagens lidt nedsættende bemærkninger om De Forenede Bryggerier, så var det ikke ment som en underkendelse af deres produkter i al almindelighed - blot at gøre opmærksom på, at i den absolutte spitzenklasse befinder de sig ikke.
Alligevel er et frokosttilbud bestående af 3 halve stykker velsmurt smørrebrød plus en grøn Tuborg til 55 kr. på Hviid's Vinstue noget der får dagen til at glide lettere. Forleden havde vi yderligere den glæde at opleve et professionelt italiensk kor (51 damer og herrer) impulsivt bryde ud i hjemlandets vemodige sange. Det foregik a capella og lød betagende smukt. En tjener forklarede, at den slags hændelser var de tit udsat for på Hviid's Vinstue!
Tak til Tuborg og tak til Hviid's Vinstue!
Tuborgfondet
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.April.30
Manglende kvalifikationer
Vi vil skærpe vores kritik af Socialdemokraterne, hvis de bevæger sig ind i et forlig, der betyder nedskæringer i dagpengene til unge. Det vil også svække mulighederne for at udvikle et alternativ til regeringen.
Ole Sohn, gruppeformand hos SF
Jeg må give SF'eren ret: det er helt afgørende for en kvalificeret opposition, at den giver regeringen et kvalificeret modspil. Det mangler i beklagelig grad fra Socialdemokratisk side.
Stem nej til velfærdsforhandlinger
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.02
Når modet svigter
Nyhedsbrevet 3F når nu på baggrund af egne beregninger frem til, at Ekstra Bladet indkasserer mindst 38 millioner kroner om året på de annoncetætte sider. Heraf reklamerer halvdelen for udenlandske prostituerede, hvoraf mange kommer ind i landet via de kriminelle netværk.
Avisen, der ellers altid er kvik til at bjæffe op, er påfaldende tavs i denne sag.
Svigter modet?
Ekstra Bladet anklages for sex-sider
Ekstra Bladet dybt involveret i bordelbranchen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.04
Forhåndsforventninger
Nyt forskningsprojekt på SDU skal vise, om nyhedsdækning på TV 2 og DR lever op til mediernes publicserviceforpligtigelser.
Det skal blive spændende at se, hvad forskerholdet når frem til. Det er dog påfaldende, at de implicerede parter på forhånd har en forventning til udfaldet af undersøgelsen. Den skulle da meget gerne være uforudsigelig - ellers er der vel ingen grund til at afholde den?
Aktion »Røde lejesvende«
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.05
En fin forretning
Rapporten er meget opsigtsvækkende. Den viser, at kunst, viden og underholdning også ud fra et samfundsøkonomisk aspekt er et uvurderligt erhverv med et betydeligt økonomisk vækstpotentiale for Danmark. Et potentiale, der er afhængigt af at der værnes om ophavsretten til dansk kultur.
Litten Hansen, direktør for COPY-DAN
Det er da rart, når det dokumenteres, at kunst og kultur ligefrem er en forretning.
Op havsret er en god forretning for Danmark
En kreativ forretning?
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.06
Logik for de indviede
Hvor svært kan det være for en avis, der er sat på Jorden for at videreformidle nyheder og baggrundsstof? Som fast læser af Jyllands-Posten er det oprørende at få Politiken i hænde.
Helle-Marie Kromanne, læser af Jyllands-Posten
Og så kommer det ellers fra karsken bælg. Men desværre må jeg give damen ret, Politiken lider i Muhammedsagen af en berøringsangst, som står i direkte modstrid med avisens erklærede ideal: det frie ord (og billede?). Da Thorsen i sin tid malede det famøse billede af Jesus med erektion, som blev ophængt i fuld offentlighed på en nordsjællandsk jernbanestation, var der ellers ingen hæmninger fra avisens side, selvom maleriet utvivlsomt har både såret og krænket utallige kristne menneskers følelser. Hvad er forskellen?
En JP-læser kom forbi
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.07
I verdensklasse
Danmarks ældste cykelklub, Dansk Bicycle Club, fylder 125 år søndag 7. maj, og i den anledning køres et stort internationalt cykelstævne på selve dagen fra kl. 16.00-19.00 i Ballerup Super Arena.
Det ser vi frem til!
Verdensstjerner kommer til Ballerup
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.08
Prædikanten
Denne mand er en vaskeægte legende af den helt store slags. Guitarist, organist og sanger Al Kooper har været på banen siden 1958. Hans lykke blev skabt, da han kom med på en Bob Dylan session i 60'erne og spillede orgel på klassikeren "Like A Rolling Stone"! Og så var samarbejdet med Dylan født, et samarbejde der har varet i over 30 år, og Al Kooper nåede endda at producere Dylan's "New Morning" album.Sådan skrev en anmelder i forordet til koncerten. Og han har ret, det var en formidabel aften den 5. maj i Amager Bio, hvor en aldrende Al Kooper for første gang nogensinde var i Danmark. Med sig havde han et band af musikprofessorer, der spillede op til deres navn: The Funky Faculty!
Al Kooper er stifter af horn-rockerne Blood, Sweat & Tears og har spillet med et utal af orkestre gennem tiderne bl.a. The Blues Project, Mike Bloomfield, Rolling Stones (Al spiller keyboards på "You Can't Always Get What You Want"), Jimi Hendrix ("Long Hot Summer Nights"), The Who ("Rael"), Ray Charles live, og produceret Lynyrd Skynyrd's tre første albums, bl.a. hittet "Sweet Home Alabama".
I 1979 flyttede Kooper så til England og det var et yderst fornuftigt træk, for hér kom han til at producere George Harrison's album "Somewhere in England" og indspille med "resterne" af The Beatles: Harrison, McCartney og Starr på #1 singlen "All Those Years Ago". Siden da har den aldrende Al Kooper været yderst aktiv; undervist, lavet film- og TV-musik, indspillet solo-albums med bl.a. Funky Faculty, optrådt live til "Bob Dylan 30'th Anniversary Tribute at Madison Square Garden" og mange andre store musikere har gjort brug af hans fantastiske evner. I et tillæg til den respekterede musikblad Rolling Stone, hvor de kårede verdens 500 største og vigtigste plader nogensinde, ja der var søreme Al Kooper musiker og producer på 12 af pladerne!
Nu er han så på verdensturné med sit Boston-baserede band - udelukkende med Berklee School of Music-lærere (professorer faktisk) - ved navn The Funky Faculty. Al Kooper SKAL opleves - et absolut must og noget af et kæmpescoop af Amager Bio at få ham til landet. Hør mange af de legendariske hits spillet af manden, der spillede og producerede dem dengang og så med et band af musik-professorer!
Bravo!
Der var ellers ikke gjort meget for at gøre opmærksom på koncerten (som i Amager Bio foregår stående: ingen siddepladser!). Derfor var salen kun godt og vel fyldt op, hvilket trods alt må siges at være tilfredsstillende, omstændighederne taget i betragtning. Til gengæld vidste alle, hvorfor de kom!
En række numre fra fakultetet's seneste CD (Black Coffee) blev afleveret med indleven og koncentration, og fordi det er muligt at komme tæt på scenen, var der hele vejen igennem en tæt kontakt mellem gruppe og publikum, som utilsløret nød hvert et ord fra Kooper's mund, når han fortalte løst og fast om sig selv og sit band. Gamle Kooper var i sin ungdoms dage slank, sexet og smuk, hvilket må siges at have ændret sig en del senerehen - i særdeleshed da synet satte ud. Alligevel formåede han denne aften sammen med sin gruppe (som alle er særdeles dygtige musikere, især nød jeg bassisten Tom Stein) at skabe en atmosfære af intim nostalgi pakket ind i nutidig sound. Stilmæssigt spænder repertoiret bredt fra Steve Cropper nummeret "Green Onions" over Super Session hittet "Season of The Witch" til en regulær jazzperle som "I Want You".
Under sidste nummer ("I'll be coming back in a Cadillac") gik gamle Kooper rundt i salen (støttet af en hjælper), mens folk stimlede sammen om ham, som var det en præsident eller vækkelsesprædikant der var på besøg. Og det var det på en måde også. For mit eget vedkommende var det et møde, jeg har ventet på i mere end fyrre år, så det er ikke for meget sagt at oplevelsen af at stå ansigt til ansigt med denne mand var som at møde en længe ventet ven. Godt vi nåede det!
PS
Kooper & kompani er tidligere behandlet i Kort Nyt 2003.Nov.08, som også indeholder relevante links. Læs videre her om en musikhistorisk milepæl.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.08
Hjemlængsel eller tilpasning?
Vi har nu den udfordring, at vi på samme tid skal fastholde et dansk, nationalt mindretal med en dansk profil og være et åbent mindretal i grænselandet. Ingen udefra presser os til at være danske som i gamle dage. Vil vi fortsat det danske, så skal det komme indefra. Man kan altså ikke nøjes med en del af mindretallet, børnehaverne for eksempel, man må også føle sig forpligtet til at gå ind i den kulturelle del.
Jens A. Christiansen, generalsekretær i Sydslesvigsk Forening
Vil vi fortsat det danske, spørger formanden. Det spørgsmål kan kun sydslesvigerne selv besvare, men alligevel, set fra København: hvorfor er det så vigtigt med det danske? Er det så meget bedre eller vigtigere end det tyske?
Danskheden falmer i Sydslesvig
Sydslesvigsk Forening (bemærk netadressen: xxxxxx.DE !)
Velkommen til Sydslesvig!
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.09
En stærk markering
Lad os tage hjem og sikre, at den 17. maj bliver markant. Det skal ikke være ungdommen støttet af fagbevægelsen. Men ungdommen og fagbevægelsen. Lad os sikre at der ikke bliver noget forlig og vi kommer i gang med at rulle Danmark tilbage, sagde Anders Olesen fra Fagligt Ansvar ved konferencens afslutning.
Overordnet set er der masser af penge i samfundet. Samtidig med dette indføres der er række urimelige stramninger. Det skal der selvfølgelig opponeres imod.
17. maj skal være markant
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.10
Et kærligt had
Ved at overtage faderskaberne har børnene krav på et tysk pas, børnepenge og senere uddannelsesstøtte, og hullet, som Hass har fundet i lovgivningen fra 1998, koster forbundsrepublikken millioner.
Det er da ihvertfald meget positivt at had og kværulanteri også kan få den slags udtryk.
Tysker tager speciel hævn
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.11
Når krybben er tom...
Klaus Hækkerup har i øjeblikket ingen betydende poster hos Socialdemokraterne, og han regner heller ikke med at få tilbudt nogen efter denne her sag.
Det har åbenbart slået klik for den unge himmelstormer, som efter sit åbne angreb på en højtstående medspiller kan se frem til mange år udskiftningsbænken.
Lykketoft beskyldes for at true sig til toppost
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.12
Small talk m.m.
Mænd konverserer primært for at give eller få information. Det samme gør kvinder, men de benytter også konversationen til at bygge og udbygge relationer. Du bør derfor deltage i small talk, hvis din kvindelige chef eller kollegaer indbyder til det - uanset hvor travlt du synes du har.
Det er råd nummer et, men langt fra det eneste.
12 tips til mænd, der arbejder med kvinder
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.13
De passionerede
Bag alle samlinger er der mennesker, som forskelle og formål til trods er fælles om en passion for at samle. Udgangspunktet kan være helt personligt og en umiddelbar glæde ved genstandene, men det kan også være ønsket om at forstå bestemte fænomener, ja, i videste forstand at forstå verden!
Selv husker jeg da jeg som dreng samlede på etiketter. Ambitionen om sluttelig at have alle danske bryggerier i samlingen var drivkraften. Spændende var det især, når jeg i længselsfuld venten så frem til svar fra et fjerntliggende bryggeri, som venligst (og uden beregning) fremsendte deres serie af etiketter. At klæbe disse ind i dertil indkøbte hefter i sirlig orden, er en glæde som vist kun forstås og værdsættes af samlere.
Samlere i Århus
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.14
Noget vil vise sig
»Jeg tvivler på, at det er en sko, som bryder igennem bredt, og jeg har svært ved at forestille mig, hvordan man skal kunne videreudvikle det teknologiske i skoen,« siger løbeekspert og skribent på hjemmesiden for løbere dourun.dk, Henrik Lund Jensen, der tror, at prisen på 2.200 kr. vil skræmme mange løbere væk. Han mener desuden, at branchen efterhånden har nået den maksimale udvikling af løbesko.
Det synspunkt har mange luftet før ham.
Vent og se!
dourun.dk
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.15
Nielsen filosoferer
Her fortæller filosoffen Arno Victor Nielsen, hvordan velfærdsstaten begyndte med Tivoli, der åbnede Danmark mod omverdenen og væltede de mentale mure mellem rig og fattig. Et misundelsessamfund der har levet op til intentionerne: Vi er alle blevet rigere, og nu er vi også - på god protestantisk vis - blevet vores egen arbejdsgiver.
Nielsen's synspunkter omkring velfærdsstatens udvikling er interessante, helt afgjort. Også selv om man ikke skulle være enig.
Du kan ikke flygte
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.16
Nye metoder
Hvad angår murer- og tømrersvende-stillingerne, var det første gang i de 27 år, virksomheden har eksisteret, at firmaet kræver skriftlige ansøgninger.
Og hvor mærkeligt det end lyder, så har kravet givet pote.
Alternativ jobannonce skaffede flere folk
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.17
Farvelfærd?
Demonstrationen starter på Kgs. Nytorv kl. 16, hvorefter vi går over på Christiansborg Slotsplads, og fortæller regeringen hvad vi mener om deres velfærdsforringelser.
17. maj kommiteen
Ved samme lejlighed kan vi fortælle Socialdemokraterne, hvad vi mener om deres velfærdsforringelser - fortælle dem, at de er på kollisionskurs, når de hjælper den siddende regering med stadig flere nedskæringer.
17. maj initiativet
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.18
Fra den anden side
Kundernes adfærd er blevet et problem. De skælder ud og opfører sig grænseoverskridende over for medarbejderne i butikkerne.
Birthe Haugaard, arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel
Det kan man vist roligt sige.
haderkunder.dk
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.19
Af format
Det hænger på Hviid's Vinstue, billedet af en skuespiller af format.
Olaf Ussing (søg på "Olaf Ussing")
Philm
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.24
EkstraBylden
Den bedste modgift mod forsiden af Ekstra Bladet er og bliver poesi!
Lars Bukdahl, journalist på Weekendavisen
Helt enig, men desværre fik EkstraBT som sædvanlig rodet så meget rundt i begreberne (helt bevidst, tror jeg desværre), at sagen den dag i dag forekommer de fleste temmelig grumset - noget, man skal holde sig på anstændig afstand af.
Hendes ryg er veltalende
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.25
Bidt af tegneserier
Mirko Wölck skriver Seriejournalens nye faste spalte for tegneseriesamlere. Hver måned bringer vi et ny afsnit med tips, råd og erfaringer om at samle på brugte tegneserier i Danmark.
En guldgrube af viden er samlet her.
Samlerspalten
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.26
Afgangskoncert
For mig har uddannelsen først og fremmest betydet, at jeg har mødt en masse mennesker, som jeg har kunnet spille med. På den måde har jeg haft mulighed for at snuse til en masse musikgenrer, og på den måde har jeg kunnet finde mig selv.
Stephan Sieben, guitarist
Det skal blive interessant at høre, hvad han har fundet, når han i næste uge giver afgangskoncert på Rytmekons.
Jeg vil helst leve af at spille
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.27
Krisehjælp
Psykologhjælp til politiet er mere end fordoblet på få år. Politiforbundet opfordrer alle politikredse til at tage traumatiske oplevelser alvorligt.
Det kan de ganske roligt gøre, for der kommer utvivlsomt mere til i fremtiden.
Flere politibetjente til psykolog
Hellere tilbyde hjælp én gang for meget
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.28
En chance
Vi vil godt hjælpe nye bands og solister på vej, men når prisen er 20 kr. for en cd, så siger det sig selv, at hverken vi eller kunstnerne bliver millionærer. Men måske kan vi sikre et band eller en solist et større publikum, og måske får de etablerede pladeselskaber øjnene op for nye navne.
Henrik Thorvald Rasmussen, kommunikationsansvarlig for Tiger
Ja måske. Og ihvertfald kan ingen vel have noget imod, at nye navne på musikscenen får en chance.
Tiger vil sælge nye cd'er til 20 kr.
Tiger.dk
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.29
Et ikon fylder rundt
Werner er indbegrebet af 6-dagesløb og specielt som makker med Palle Lykke nåede hans popularitet store højder. Tidligere kørte Werner sammen med Evan Klamer, og dagens fødselslar er ialt noteret for 14 seksdagessejre.
Ja, så kort kan det siges. Men Kay Werner var meget mere end det. Udover at være en suveræn cykelrytter (også på landevejen!), var han et ikon, et forbillede for utallige unge ryttere. Alle, som har oplevet de glade 6-dages-dage i 1950'erne, vil aldrig glemme ham.
Par nr. 7
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.30
Fortjent anderkendelse
Tintin er blevet folkehelt i Tibet, og han tildeles nu en fornem pris for sin indsats på Verdens Tag, hvor han stred sig op for at finde sin forulykkede ven Chang.
En fuldt fortjent pris.
Spejderdreng med sære drømme
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Maj.31
Baghold
Søsser Krags allerede stærkt omtalte bog om faderen, statsminister Jens Otto Krag, er en trist, beskidt og kynisk affære, der helt som forventet udstiller en række mennesker. Ret beset er det dog hverken Krag selv eller rækken af elskerinder, der nu er sat navn på, som udstilles, men først og fremmest dem, der står bag udgivelsen.
Hørt!
Lugten af ost
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.01
Smertelindring
Det er ydmygende for samfundet og en falliterklæring for det etablerede sundhedssystem, hvis uhelbredeligt syge patienter får lov til at blive så forpinte både fysisk og psykisk, at de bare ønsker at dø.
Og det gode i en dårlig situation er, at en løsning ligger lige for.
Smertelindring kan erstatte dødshjælp
Til døden os skiller
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.02
Et fantastisk sted
Kragerne burde for længst være vendt om. For at komme herud til et af verdens mest øde steder - atollen Aldabra i Det Indiske Ocean - kræves der flyvefærdigheder ud over det sædvanlige.
Ikke desto mindre har en række fuglearter fundet herud. Fantastisk, at den slags steder stadig findes.
L’atoll d’Aldabra
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.07
Nye græsgange
Vi står foran et valg. Enten bygger vi flere, bedre og billige boliger til københavnerne og alle dem, der gerne vil flytte til byen. Eller vi siger, at byen ikke kan blive større.
Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R).
Helt enig.
Boliger fortrænger fodboldspillere fra Kløvermarken
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.09
Grav-u-fred
3F-fællestillidsrepræsentant for gartnere, specialarbejdere og rengøringsfolk på Københavns Kirkegårde, Walter Markusen, siger kort om en eventuel udsigt til ligflytning: "Vi gør, hvad vi får besked på i henhold til reglerne. Vi er til for borgernes skyld, uanset folks trosretning."
Jeg tvivler!
3F afviser at flytte lig
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.10
Med eller uden
Under træerne på Kgs. Nytorv er der klistret. Og under træerne på Gråbrødre Torv. Og på Israels Plads. Det lyder harmløst, men det klistrede stads kan i værste fald hive sommerstiletten af sagesløse citychicks og forvandle nydelige herresko til det rene fluepapir for byens skidt og snavs.
Da jeg forleden dag gik over Nikolaj Plads, hang skoene fast i fortovet. Det er der altså nu en forklaring på. Ikke desto mindre skal vi være glade for træer i byen. De giver liv, stemning og glade dage. Med eller uden klister.
Bladlus gør byen klistret
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.11
Godt og grundigt
For otte år siden flygtede Carlsberg ud af et bryggeriprojekt i Uzbekistan, fordi der var mistanke om, at den lokale partner havde forbindelse til mafiaen. Nu prøver den danske bryggerikoncern igen.
Og det ser ud til at være lykkedes.
Godt og grundigt endda.
Carlsberg erobrer den gamle Sovjet-blok
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.12
En sær øvelse
I det nye medieforlig kan man læse, at man fremover skal tage ”øget hensyn” til faktisk lytning og sening, når man forhandler den pris, som radio- og tv-stationer skal betale til KODA og Gramex. Dette kan få meget store konsekvenser for dansk musiks bredde og for økonomien i dansk musik.
Det er det liberale syn på mediepolitikken, der stikker hovedet frem. Det overraskende er, at Socialdemokrater m.fl. tilsyneladende tilslutter sig tanken.
Medieforliget - en knockout til musikere, komponister og sangskrivere
Medieforlig 2007-2010 På den socialdemokratiske hjemmeside kan man bl.a. læse, at medieordfører Mogens Jensen glæder sig over, at DR forpligtes til at sende mere dansk musik i TV. Det lyder interessant - især når man i det nye medieforlig også kan læse, at der fremover skal tages ”øget hensyn” til faktisk lytning og sening. Det er vel en anden måde at sige, at godt nok skal der sendes mere dansk, men det skal betales med mindre. Eller hvad?
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.13
Oh, lad dem stå!
Vi er kun en kilometer fra Hovedbanegården mellem to, store grønne områder. Det er et meget attraktivt område, og de mange fredede og bevaringsværdige bygninger bliver stående. Det garanterer vi. Det nye, der måtte komme, skal spille med det gamle,« sagde Lars Holten Petersen.
Hele det gamle Carlsberg-område på Valby Bakke er smukt og spændende. Især de gamle haver med hundredårige høje, gamle træer er bevaringsværdige. Lad dem endelig stå!
Carlsberg By?
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.14
Nemme retter
Vi bestræber os på at gøre hverdagen nemmere for vores kunder – vi giver svaret på ”hvad skal vi spise i aften” og klarer indkøbene.
RETNEMT.DK
Især er det fint, synes jeg, at man kan fravælge madtyper, som man ikke bryder sig om. Eller tilvælge det, man er vild med.
RETNEMT.DK
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.15
Under åben himmmel
Hvad er det med danskerne og friluftsteatet? Det virker, som om vi er besatte af en avanceret form for selvpineri, når regn og rusk slår ind over landet, og vi alligevel insisterer på at slå os ned på hårde bænke med termokander og regntøj.
Jakob Steen Olsen i Berlingske Tidende
Ja, hvad er der med os. For eksempel, at et besøg herude er teater for hele familien. I denne sæson spiller de stykket "Thor", som vel ikke er stor kunst, men alligevel formår at holde os vågne med sine knald og bang-replikker og mange stunts.
Hvordan kommer man ud til Ulvedalen i Dyrehaven, hvor det foregår?
Gå ind ad porten ved Klampenborg Station (samme sted som når du tager på Bakken). Drej skråt til højre i krydset ved Peter Liep's Hus. Denne vej fører direkte til Ulvedalen. Desværre er ruten ikke afmærket, hvilket er stærkt kritisabelt.
Turen fra de røde porte til Ulvedalen tager cirka en halv time i rask gang.
Under åben himmel
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.16
En gammel skade
Godt et år efter den meget omtalte Hanne Nørrisgaard-sag om annullerede ejendomshandler halter det fortsat med ejendomsmæglernes image i befolkningens øjne. Kun 38 procent af befolkningen mener således, at den danske ejendomsmæglerstand er troværdig, viser en ny undersøgelse, som Dansk Ejendomsmæglerforening, DE, har fået foretaget.
Det ramponerede image er grundlagt langt før Nørrisgaard kom ind i billedet. Derfor vil det sandsynligvis også kræve en årrække og en gedigen indsats fra DE's side, før det ændrer sig. Men selvfølgelig er det al ære værd, hvis DE vil gøre noget ved sagen nu.
Ejendomsmæglere kæmper med image
Om DE
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.17
Rystende læsning
Daniel blev brat revet bort fra alt, som havde givet ro, stabilitet og tryghed i hans korte men omtumlede tilværelse. Det som gjorde det ud for både forældre, søskende og hjem er fjernet under fødderne på ham. Uden forklaring, uden varsel, uden motiv.
Uden motiv?
Jeg ved det ikke, ihvertfald er det rystende læsning.
Kampen for en dreng
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.18
Vand-Taxa m.m.
Det var en lille lækker skude, som satte nogle passager af ved Langelinie, der vækkede nysgerrigheden: hvad er det?
Firmaet giver selv svaret på deres hjemmeside.
Føniks ApS.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.19
Et historisk forlig
Thorvald Staunings tidligere lejlighed i Kanslergade er netop sat til salg. Den husker mange sikkert fra historiebøgerne i folkeskolen og fra Jensenius' tegning, hvor de Konservative står og venter foran Staunings bolig en sen nat i 1933.
Åh ja, somænd.
Kanslergadeforliget, II
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.20
En fornuftig ordning
Københavns Delebiler er en forening der har til formål at udbrede delebilsidéen i hele det Storkøbenhavnske område. Vi sikrer lave omkostninger for foreningens medlemmer, ved at være fælles om de faste udgifter, der er forbundet med at have bil. Foreningen skal ikke tjene penge på dit medlemskab, men derimod sikre lave udgifter til gavn for medlemmerne.
Det lyder som en fornuftig ordning.
Københavns Delebiler
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.21
Mageløst
"Pisk og nedskæringer sikrer ikke bedre velfærd i fremtiden. Det forringer kun velfærden. Derfor burde Helle Thorning-Schmidt aldrig have sagt ja til forliget", siger SF's formand, Villy Søvndal.
Det er mageløst, når den socialdemokratiske opposition ikke har andet at byde på, end enighed med den siddende regering. Flot flot.
Thorning burde have sagt nej
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.22
Udeblivelse
Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (R) er så positiv over for de dyrere parkeringsbilletters effekt på kørelysten, at han gerne giver priserne et endnu større nøk opad.
Og bilisterne på deres side er rasende og forargede. Men der ER for mange biler i byen. Derfor er det nødvendigt med højere afgifter. MED MINDRE bilisterne (og deres organisationer) selv kommer med andre forslag til en løsning. De er dog foreløbig udeblevet.
Høje p-takster skræmmer bilister
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.23
Alting har sin tid
Da programmet var på sit højeste tiltrak det 15 millioner seere i Storbritannien og op mod 100 andre lande, men de seneste år har det tal kun været nedadgående.
Udsendelsen, som jeg dengang hørte i radioen, var chancen for at nyde et par ord mellem live-numrene fra de grupper og solister jeg holdt af. Men alting har sin tid.
Top of the Pops lukker og slukker
DVDs
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.24
Beb
Beaglen Belle sniffede sig til et lavt blodsukker hos sin bedste ven og ejer. Straks derefter trykkede den på 9-tallet på mandens mobil, og den bevidstløse diabetikers liv blev reddet.
Det er jo det jeg siger, Beagle er bedst.
Hunden ringede efter en ambulance
Se også Månedens Billede, juni 2003
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.25
Afvisning
Den voksende økonomiske forskel mellem lejere og ejere får nu økonomer og boligeksperter til at opfordre til øget beskatning af boligejerne for at bremse den øgede ulighed.
Ikke overraskende afviser regeringen at gøre noget ved sagen.
En sag for oppositionen?Huspriser øger ulighed
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.26
Nye visioner
For 15 år siden blev visionteknologien oversolgt. Mange blev skuffede over, hvad systemerne faktisk kunne. Den fase er vi kommet over. Der er ikke så meget opmærksomhed på det længere, men stadig flere virksomheder bruger visionteknologi til at løse rigtige opgaver. Systemerne er blevet sikre og robuste samtidig med, at de er blevet dygtigere, end en menneskelig operatør ville være til mange opgaver.
Lektor Rasmus Larsen, Institut for Informatik og Matematisk Modellering på DTU
Det tør siges. Rasmus Larsen fortæller om de næsten endeløse anvendelsesmuligheder.
Det elektroniske øje ser klarest
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.27
Stakkels dreng
Den 44-årige sanger, der er idømt en bøde og fem dages samfundstjeneste for at have indgivet falsk anmeldelse om et indbrud, har dog imidlertid ikke tænkt sig at trække i arbejdstøjet frivilligt.
Det er også en både hård og urimelig dom at udsætte staklen for: fysisk arbejde i det fri - ydermere i dagtimerne. Verdens dummeste narkopopstjerne? Ihvertfald forstår han at gøre opmærksom på sig selv.
Boy George vil ikke rive blade sammen
Culture Club
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.28
Valuta for pengene
Fiskehejre og Skestork
Med sin ankomst som ynglefugl er skestorken med til at vise, at samfundet har fået naturvaluta for de mange millioner kroner, det kostede at give Skjern Å 26 kilometer af sit slyngede løb tilbage og lade vandet få råderum i ådalen.
Michael Grell, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
En fantastisk glædelig udvikling.
Skjern Ådalen er skestorkenes spisekammer
Skestork (Platalea leucorodia)
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.29
Rim fra folkedybet
Det var på Bastholm Vinstue at Deres udsendte skulle på potten. Her mødte der ham ovennævnte syn. Vel ikke verdenspoesi, men på den anden side: rim fra folkedybet har også ret.
Ansigtsløftning på Bastholm Vinstue
Bastholm Vinstue
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juni.30
Krigserklæring
Fodbold er roden til alt ondt. Fodbold fører til frygt. Frygt fører til had. Og had er vejen til den mørke side.
Tak skal du have, er det virkelig så slemt?
I så fald kan vi trøste os med, at galskaben fortsætter på TV i dag.
(personlig ser jeg nu frem til det)
Fodboldhader
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------