ARKIV 2006-2 ......Juli - December
--------------------------------------------------
2006.Juli.01
Nødvendige forbedringer
For os er det afgørende, at de vestlige selskaber ikke blot lukker fabrikkerne, når der bliver skabt negativ omtale af for eksempel løn- og arbejdsforhold. Vi har den holdning, at vi hellere vil have dem til at blive og så forbedre forholdene, siger Ros Harvey, der erkender, at der stadig er lang vej.
Et prisværdigt arbejde han og FN udfører.
Fabrik bag H&M T-shirts får hård kritik af FN
H&M T-shirts fremstilles af børn
Better Factories Cambodia
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.01
Havregryn, bibellæsning og kolde afvaskninger
Det er sgu den rene elendighed med TdF i år. Jeg havde glædet mig til at se Basso mod Ulrich, men det bliver der altså ikke noget af.
Ang. doping og den slags, så tror jeg ikke nogen rytter kan klare 20 dage på toppen uden at stive sig af med et eller andet. Men eftersom samfundets krav til den professionelle sport åbenbart er, at den skal leve og eksistere på havregryn, bibellæsning og kolde afvaskninger, må et minimumskrav til samfundet modsat være, at ingen dømmes på forhånd. Derfor er de ryttere, som - angiveligt af etiske årsager - er pillet ud af løbet, uskyldige indtil det modsatte er bevist.
Feltet debat
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.02
Rytterne og vejret
Nu, hvor spændingen ved Tour de France er cyklet sig en tur, var det måske en idé at lade en tidligere landevejsrytter fortælle om vejrets indflydelse på sporten:
Sol og varme
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.03
Op og ned - mest ned
Det tager tid at vende udviklingen, og vi skal op på en helt anden platform, før vi kan vise resultater. Ejerne har købt en brugt bil, og den er i færd med at blive renoveret og trimmet, så den kan yde det optimale. Men vi er på rette spor.
Jon Björnsson, adm. direktør i Magasin du Nord
Magasin har haft sine op- og nedture. Den foreløbig (og forhåbentlig) sidste af slagsen er stadig under afvikling.
Magasin kæmper for bedre lønsomhed
Magasin du Nord, II
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.05
Allernådigst
Et par kopier af arbejderboliger på Østerbro får nogle skolebørn til at måbe. »Hold da op. Er det køkkenet? Og så er der lokum i gården!« Hvadenten børnene kommer fra et hus med samtalekøkken eller en af de skumle lejligheder, der fortsat er alt for mange af i København, så er det her dog værre.
Det liberale Venstre's hof-organ har allernådigst besøgt Arbejdermuseet. Ros fra den kant må man nyde, mens den er der.
Som et kuriosum skal vi også lige have ærke-højrefløjens syn på museet (indlægget klassificerer vist sig selv): Propaganda på Arbejdermuseet.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.06
Kampen fortsætter!
»Mange på venstrefløjen går og putter sig og tror, at de kan være venner med islamisterne. Det gør de ud fra, at når nu de svage og undertrykte har islam som religion, så skal vi også holde hånden over islam. Det er hamrende naivt,« siger Karsten Hønge.
Muhammedsagen er et lærestykke i, hvor dyrebar friheden er - at den ikke er en rettighed vi een gang har tilkæmpet os. Kampen fortsætter!
Selvransagelse på venstrefløjen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.07
Gruppen der vidste for meget
Det var på Woodstock Christiania de spillede i går: The Band Who Knew Too Much. Meget levende, morsomme og originale. Gruppen kommer fra Australien, men spiller i disse dage forskellige steder i Danmark (se Scandinavian Tour Dates). I dag spiller de f.eks. på det lukningstruede Long John på Købmagergade klokken 16. Afslut en træg arbejdsdag på Long John!
Jazzportalen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.08
Brummefranz
"Det er lidt sjovt, at programmerne bliver ved med at kunne sælge. De er så universelle og så tidløse, at der stadigvæk er pæn efterspørgsel efter dem. Vi omtaler stadig Clevin-programmerne på DR Salgs hjemmeside, og her har flere udenlandske tv-stationer fået øje på dem«, forklarer chefen for DR Salg, Helene Aurø, i en pressemeddelelse.
Clevin husker jeg helt tilbage til 1958, hvor han allerede dengang var en inspirator for tusindvis af barnlige dagdrømme.
Jørgen Clevin solgt til Rumænien
Gravstedet
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.09
Frivillighed foretrækkes!
Det er oplagt, at den længere levetid må betyde, at den gennemsnitlige dansker skal arbejde i flere år. Det handler ikke kun om aldersgrænserne i en efterlønsordning, men om langt mere: Hvordan tilrettelægger vi livsforløb, hvor vi stedse lærer nyt, efteruddanner os, omuddanner os? Hvor vi er fleksible og omstillingsparate.
Michael Teit Nielsen, udviklingschef i Ældresagen
Teit Nielsen's kronik er i store træk rimelig og fornuftig. Dog synes hans betragtinger omkring flere obligatoriske år på arbejdsmarkedet, at være lige på kanten. For vist vil vi have aktive år også efter de 60, men om det lige skal være i en arbejdsgivers tjeneste, kan diskuteres. Frivillighed foretrækkes!
Riv aldersbarriererne ned!
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.10
En saltvandsindsprøjtning
Vi har organiseret demonstrationer og kritiseret regeringen. Men det er også vigtigt, at vi sætter ord og indhold på, hvad det er for alternativer vi har at byde på. De borgerlige har forsøgt at fremstille oppositionen, velfærdsbevægelsen og ungdommen som famlende og uden konkrete alternativer. Nu har vi bevist det modsatte.
Jesper Petersen, talsperson for Genstart Danmark
Endelig sker der noget. Også de konkrete forslag ligner en saltvandsindsprøjtning til en bovlam opposition (som i denne forbindelse især er Socialdemokraterne).
Genstart Danmark
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.11
En tiltrængt fornyelse
Det, der betyder noget fremover, er ikke så meget alderen, men modellens personlighed - hvad vedkommende har opnået i sit liv, og hvilke værdier vedkommende står for.
Direktør i trendforskningsfirmaet First Move, Kirsten Poulsen
Det skal blive helt rart, at se nogle ansigter med personlig udstråling - nogle der mere er mennesker end påklædningsdukker.
Nu er fotomodellen over 60 år
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.12
Idémanden
Syd Barrett, der var med til at grundlægge det legendariske britiske rockband Pink Floyd, er død.
Ja, men han var meget mere end det. Først og fremmest guitarist og ophavsmand til Pink Floyd's første og mest originale plade: "Piper at the Gates of Dawn". Den var et fuldstændigt brud med alt, hvad man tidligere havde hørt på pop-scenen, og fik omgående status som klassiker oppe blandt de få udvalgte.
På det personlige plan var Barrett en ener, som tilmed havde psykiske vanskeligheder, hvilket ikke blev bedre af, at han begyndte at eksperimentere med euforiserende stoffer. Det var også grunden til at han måtte forlade gruppen på et tidligt tidspunkt i karrieren. Solo-pladerne var dog ikke mindre originale end dagene i Pink Floyd: "The Madcap Laughs Again" og "Barrett" var begge ud over det almindelige.
Går man i disse dage en aftentur i byen, strømmer der ofte lyd ud fra værtshuse og lejligheder med numre fra "Piper" LP'en, for slet ikke at tale om "Arnold Layne" - gruppens første hit fra 1967. Det viser, at Barrett's tekster og musikalske univers også i dag gør indtryk.
Syd Barrett pages (med bl.a. links til en række fine interviews)
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.13
Bravo!
Selv om placeringen af Københavns Kommunes 300 monumenter og skulpturer kan bringe sindene i kog, har kommunens byrumschef Jens Peter Munk forfattet en liste med 10-15 kunstværker, der bør flyttes. Og han vil i løbet af de kommende måneder indbyde til dialog. Ved hvert af kunstværkerne sætter han et skilt, hvor han opfordrer borgerne til at give deres mening til kende over sms eller e-mail.
Fin idé.
Borgere skal høres om monumenter
Monumenter
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.14
H versus S
Jeg er fuldstændig overbevist om, at det er storke. Storkevinger har en mere afrundet facon end hejrens, og der er en ret markant forskel i vingeprofilen. Og ser man hovedet fra siden, har storken et mere rundt hoved, der ligesom buler op i nakken, mens hejren har en meget flad profil.
Knud Flensted, Biolog i DOF
Så ved vi det.
Ornitologer afliver vandrehistorie om hejrer
Foto: (Hvid) Stork
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.15
Undren
»Her er ikke så rent. Folk smider bare deres affald på jorden. Og vi har flere gange set folk kaste skrald ud af bilvinduer. Det oplever man altså meget sjældent i Schweiz. Hvorfor venter I ikke bare, til der kommer en skraldespand,« spørger de undrende.
Det er to unge schweizere der undrer sig.
Hvorfor ikke også danskere?
Grøn, men beskidt cykelby
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.16
Togrejsen
Med det netop åbnede "Himmeltog" fra Beijing til Lhasa i Tibet kan Kinas mest storslåede, dramatiske og mennesketomme natur nu opleves i relativ bekvemmelighed.
Sikke en tur!
Med Himmeltog fra Beijing til Lhasa
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.17
Endnu et Babelstårn?
En standardisering af det sprog, inuitter omkring polarcirklen taler, vil gøre det lettere at bevare sproget, siger den tidligere præsident for Canadas inuitorganisation.
Forhåbentlig (bare det nu ikke bliver endnu et Babelstårn).
Det grønlandske sprog (pdf)
Jose Kusugak
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.18
Den afslørende test
Alle, der har en cykel-licens, bør afgive sit genetiske fingeraftryk. Det bør så opbevares i ti år og i tvivlstilfælde, som sagen i Spanien, skal man sammenligne.
Jens Voigt, CSC-rytter og TdF etapevinder
Hvis DNA-prøven endeligt og definitivt kan afsløre fusk, var det måske en idé?
Ullrich vil se beviser
Ullrich erklærer sig uskyldig indtil andet er bevist, og han har ret. Men hvorfor ikke vise sin gode vilje, underkaste sig en DNA-test og dermed få al tvivl ryddet af vejen?
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.19
Stakkels mænd!
»Det er noget skidt,« siger Carsten Juste, ansvarshavende chefredaktør for Jyllands-Posten, om fraværet af kvindelige ledere.
Det er han langt fra ene om at mene. Manglen på det kvindelige indslag er markant og påfaldende på langt de fleste arbejdspladser. Stakkels mænd!
Testosteron på toppen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.20
Livskvalitet?
Få større livskvalitet, står der på gavlen, og deri kan ingen vel være uenig. Om mr. Hubbard er den rette til at anvise vejen, er straks en anden sag.
Google og de Scientology-kritiske links
Scientology PayBack
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.21
Klar besked
Spillane var efterkrigstidens mest foragtede forfatter, og selv var han fuld af foragt over for sine kritikere. »Jeg er skideligeglad med at læse anmeldelser«, sagde han. »Det eneste, jeg er interesseret i at læse, er, hvad der står på checken«.
Det er da klar besked.
The Unofficial Mickey Spillane Mike Hammer Site
Bibliografi
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.22
Eftersnakken
Jo mere Spleak ved om en bruger, jo mere kan hun snakke med om, og hvis tilstrækkelig mange mener, at for eksempel Britney Spears er sej, så mener Spleak det også.
Er det ikke det man kalder eftersnakken?
Charmerende chatrobot
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.23
De store små
Herslev Bryghus er et lille familieejet bryggeri på en gammel gård i idyllisk landsbymiljø nær Roskilde. Bryggeriet ejes og drives af Tore Jørgensen og Mette Kinnerup. Vi arbejder begge i bryghuset hver dag sammen med gode medarbejdere. Vi kan lide at brygge øl, og vi lægger vægt på, at øl skal smage af noget.
Og det gør det! Sortimentet minder på mange måder om Brøckhouse, f.eks. deres Pale Ale. Forleden aften kiggede vi ind hos onkel Hans, der bestyrer café "Under Uret", Ø. Farimagsgade 4. Her fik vi prøvesmagt Herslev sortimentet, hvilket bekræfter forhåndsindtrykket af et bryggeri, der lægger sig i selen og iøvrigt på mange måder minder om Brøckhouse (se Kort Nyt 2005.Aug.14). Og det var en kompliment!
Herslev Bryghus
Kattingevej 8
Herslev
4000 Roskilde
Herslev Bryghus
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.24
Velfærdstanker
LO’s velfærdsrapport "I arbejde for velfærd" er en samlet analyse af udfordringerne for velfærdssamfundet i fremtiden. Rapporten indeholder en pakke med strategiske tiltag, der viser, hvordan der i fremtiden kan blive råd til et bedre velfærdssamfund.
Jamen, vi læser skam med interesse. Samt en vis skepsis (som LO kan takke sig selv for).
2006.April.06: Bortfald af forlænget dagpengeret for de over 55-årige (pdf)
2006.Juni.20: Velfærdsforlig skaber forbedringer for lønmodtagerne
2006.April.04: Regeringens efterlønsindgreb er uretfærdigt
2006.April.06: Danske rådighedsregler er meget stramme (pdf)
Pressemeddelelse om LO's velfærdsrapport
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.25
Aha – fransk humor
KULTURBREV UDEFRA: Vi forbinder Frankrig med vin, film og vidunderlig gastronomi. Men fransk humor? Nej, vel. Men faktisk er franskmændene meget morsommere, end man skulle tro, skriver Kristeligt Dagblads korrespondent.Brevet fra det franske er morsom, tankevækkende - og ikke helt ved siden af (artiklen er indsat her i fuld længde, fordi KD kun lader deres artikler være tilgængelige de første 24 timer. Derefter lukkes der af).
Birthe Pedersen skriver fra Frankrig
Det var en aha-oplevelse, der fik en verden til at åbne sig. Danserestauranten langt ude på landet, som vi intetanende var endt på, sluttede af med en 1970'er-schlager af den franske diskodreng Claude François. Uvist af hvilke årsager indgår ordet Ba-ra-cou-da i omkvædet. Og så var det, at en dybere mening åbenbarede sig. Lige siden jeg første gang så filmatiseringen af "Asterix og Cleopatra" har jeg undret mig over en scene, hvor Asterix og Obelix står på et skib og siger, at de er så sultne, at de kunne spise en baracouda-fisk. "Ba-ra-cou-daaa", synger de så.
Det var helt klart ment som en vits. Men hvad var det morsomme i det? Jo, det var, som det åbenbaredes på danserestauranten, det subtile vink med øjenbrynet til 1970'er-schlageren. Der stod altså de to gallere og fik sig et godt grin over noget, som er fuldstændig uforståeligt for den, som ikke lige kan sine schlagere på fingrene. En vits for de indforståede. Nu er fransk humor ikke et begreb, som i større stil har overskredet de franske grænser. Fransk gastronomi, franske vine, franske film, ja, selv fransk politik er udtryk, som umiddelbart tænder genkendelsens lys i et eller andet omfang. Men fransk humor?
Det er ikke som britisk humor, som franskmændene taler en del om, som regel for at fastslå at den er lige så uforståelig som engelsk kogekunst. En John Cleese har aldrig haft den store succes i Frankrig. Selv mr. Bean er ikke blevet en lårklaskende klassiker på denne side af Kanalen. Britisk humor kædes almindeligvis sammen med den britiske flegma, som er lige så ufordøjelig for franskmændene som den engelske underdrivelse. Der er dem, der mener, at den engelske humor spiller på tilværelsens uendelige absurditet, hvorimod fransk humor slet ikke er humor men "åndrighed". Bidende, rammende bemærkninger i en intellektuel indpakning, der viser at man kan sine klassikere. "Ba-ra-cou-daaa".
Et typisk eksempel er den netop afdøde Raymod Devos, belgier af oprindelse, men en af dem som virtuost har bøjet det franske sprogs sindrigheder helt ud i det absurde. En sprogekvilibrist, som er rasende morsom for en fransktalende, men som vanskeligt kan eksporteres til ikke-frankofone. "Den, der vækker latter, har svært ved at falde i søvn" ... nej vel. Men fransk humor kan også være bidende selvironisk, på grænsen til det platte, og for nogles vedkommende langt på den anden side.
Klassikeren i denne genre er Coluche, en af Frankrigs mest folkekære komikere, som netop nu kører over samtlige tv-skærme, fordi det er 20 år siden, han omkom i en motorcykelulykke. Franskmændene elskede at se ham udstille den ikke alt for kvikke gennemsnitsborger, der har en mening om alt, men ikke ret meget at have den i. Med sin naive, intellektuelt nærsynede personage gennemheglede Coluche enhver autoritet i det franske samfund, fra politiet og militæret til de offentligt ansatte og fagforeningerne. Da han stillede op til præsidentvalget i 1981, stod han til 16 procent af stemmerne, inden han trak sig ud.
Som komikeren Pierre Desproges plejede at sige: Man kan grine af hvad som helst, men ikke med hvem som helst. 20 år efter er det svært at få øje på en arvtager til Coluche. De lidt platte provokationer er overtaget af en komiker, hvis jokes har svært ved at knibe sig op over bæltestedet og som ikke ejer skyggen af politisk bid. Og den politiske humor er overtaget af mulatkomikeren Dieudonné, som desværre har spændt sit humoristiske talent for en "sort identitet", der flirter grimt med antisemitismen. Heldigvis er der stand-up-komikerne fra indvandrermiljøerne, som bittersødt udstiller deres egne stereotyper. Men franskmændene, hvem udstiller dem? Onde tunger vil mene, at det gør de franske ministre ganske glimrende. Men det er ikke nær så morsomt.
Aha – fransk humor
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.26
En mulighed
Set fra vor udkigspost burde Dansk Folkepartis ledelse måske bruge sagen som anledning til at overveje, hvorfor de rabiate højreorienterede i det hele taget søger ind i partiet. Kunne det ikke være, fordi de sympatiserer med Dansk Folkepartis politik, som den kommer til udtryk i praksis?
Leder i Holbæk Amts Venstreblad
Det er da ihvertfald en mulighed.
Dansk Folkeparti
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.27
Pimp & Pragt
Her får du en unik mulighed for selv at designe din nye chopper cykel. Du kan også vælge at købe nogle fede reservedele til den gamle cykel og give den dit eget unikke præg.
Smag og behag er forskellig, f.eks. er ovennævnte cykelstil bestemt ikke Kurt's smag. Ikke desto mindre kører der en del af dem rundt i København. Livsstil?
Pimp Garage (Deutschland)
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.28
Nye kræfter
De gamle 70'er-idealer dør aldrig. Kærlighed dør aldrig. Og heller ikke viljen til fred. Og det er ikke gamle idealer. Det er rodfæstede idealer.
Helga Højgaard Jørgensen, 28-årig Christianit
I interviewet antyder hun også, at de gamle er kørt fast (og noget er der vel om snakken) - altså skal der nye kræfter til. Dem er hun en af.
Christiania består
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.29
Som man spørger...
Normalt placerer Danmark sig godt i internationale lykkeundersøgelser, men tænketanken medtog slid på naturen og satte det op mod livslængde og lykke, og det betød altså, at Danmark sammen med flere andre vestlige lande placerer sig i den dårligste halvdel af indekset. Men den placering afvises altså nu af White, som dog indrømmer, at indsamling på baggrund af data om befolkningers velvære ikke er en præcis videnskab.
Som man spørger, får man svar, hedder et gammelt mundheld. Med besvarelsen af lykke-undersøgelserne er det kommet på arbejde endnu en gang.
Lykke
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Juli.31
Identificeret
Den polske flåde har identificeret et skibsvrag i Østersøen som Nazi-Tysklands eneste hangarskib, Graf Zeppelin.
Et skib med en spændende og dramatisk historik.
Vrag efter legendarisk nazi-skib fundet
Graf von Zeppelin
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.01
Afskrækkende kontrol
Det ærgrer mig virkeligt, at der stadig er nogle ryttere, der er klar til at bringe cykelsportens ære og troværdighed på spil for egen vindings skyld, forklarede en vred Pat McQuaid med henvisning til den spanske sag om bloddoping, der blandt andet sendte Ivan Basso og Jan Ullrich ud af årets Tour de France, samt den positive dopingprøve som vinderen af Touren, Floyd Landis, afleverede under løbet.
På den anden side: kontrolsystemet virker, det viser sagen om Floyd Landis. Derfor er der også begrundet håb om, at de værste former for doping er på vej ud. Det er simpelthen for farligt at fortsætte.
UCI-præsident vil sende doping til tælling
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.02
Strategiske skumlerier
Der er indtil videre ikke kommet meget andet end ti års tovtrækkeri ud af, at bystyret i den nordøstfranske by Strasbourg har forsøgt sig som medsponsor for et storstilet moskebyggeri.
Det er synd, når et så fint projekt ender i strategiske skumlerier.
Fransk moskestøtte endt i tovtrækkeri
Vi har iøvrigt en parrallel herhjemme i projekt Batteriet (se Kort Nyt 2006.Febr.10). Den får forhåbentlig en bedre skæbne.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.03
Rapport fra en Dam
Ja, der er forskel - markant forskel - på regeringens og Socialdemokraternes velfærdssyn.
Henrik Dam Kristensen, tidl. minister
Jamen så lad os da høre, hvad den tidligere minister har at fortælle.
fhv. minister HDK
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.04
Måske?
»Vi har ingen kriterier for, hvem der kan udstille her. Intet filter. Alle er velkomne. De kan bare melde sig. Men det er nok klart, at vores udstillere forventer et salg, der kan retfærdiggøre deltagergebyret,« siger Artville 2006's pressechef, Sten Hassing Møller.
Måske skulle man melde sig...?
Program
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.05
Kontroversiel arkæologi
Straks efter Hitlers magtovertagelse i 1933 var arkæologien og historieforskningen blevet inddraget i nazisternes kulturpolitik. I den nazistiske mytologi indtog forestillingen om den rene germanske race og dens overlegenhed en central plads. Det var gennem den, man ønskede at retfærdiggøre den førte ekspansionspolitik.
Jørgen Jensen, arkæolog
Arno Breker var en af dem, der lod sig spænde for - og ihvertfald aldrig hoppede af - vognen.
Urgermanien - drøm og mareridt
Nazi-forskning med okkulte undertoner
Biografi
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.06
Verdens ottende vidunder
Arkimedes var aldeles unik - ingen andre var som ham. Det er ganske fantastisk at få mulighed for at læse tankerne hos en af de førende tænkere, den vestlige civilisation har fostret. I mine øjne er der her tale om Verdens 8. vidunder.
Will Noel, kurator for manuskripter og sjældne bøger ved Walters Art Museum i Baltimore, Maryland
Det er store ord, men i betragtning af den betydning Archimedes har haft for udviklingen i de vestlige lande, er der dækning.
Røntgen afslører Arkimedes hemmeligheder
Arkimedes skrue
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.07
Østpå!
Glem alt om lange bilkøer, dødssyge tyske rastepladser og overfyldte strande ved den franske riviera. Pak i stedet bilen og rejs østpå, hvor en helt ny verden venter.
Afsted, afsted!
Kør mod øst
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.08
Nostalgi
Vi har hermed Fornøjelsen at præsentere Dem for et nyt og godt Firma, der er baseret på mangeaarig praktisk Erfaring samt grundig teoretisk Viden. Vi garanterer for en hurtig, reel og saglig Behandling af de Opgaver der stilles os.
Hansen & Rasmussen
Ja det var dengang.
Tower Radio
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.09
Et lønligt håb
Som sådan kan bogen læses som en veloplagt og velformuleret krigserklæring imod en utidssvarende forkyndelse, og den varsler (måske!) fratrædelsesordning for en tidløs, filosofisk og verdensfjern forkyndelse.
Steen Skovsgaard i Kristeligt Dagblad
Det kan man da håbe.
Krigserklæring mod utidige prædikener
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.10
Galathea 3
Eventyret begynder på fredag klokken 18.45, når kaptajn Carsten Schmidt lader sidste trosse gå, og inspektionsskibet "Vædderen" glider fra kaj ved Amaliehaven ret ud for Amalienborg Slot i Københavns hjerte.
Kom og vink!
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.11
Under overfladen
Ligesom Alice dumpede ned i Eventyrland, fordi hun lod sig drive af sin nysgerrighed, så fik jeg en sen aften i lufthavnen i Kuala Lumpur blik for, at ikke alt i den arabiske verden helt er, som man skulle tro.
Katrine Nyland Sørensen, journalist
Noget kunne tyde på det.
Miral Al Tahawi
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.12
Når vinden vender
Den liljekonvalduftende klassiker er blevet produceret siden 1792, men nu er det slut. Produktionen indstilles, for flaskerne står og samler støv i parfumerierne.
Sikkert.
Men hvad, når vinden vender?
Kosmetikshoppen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.13
Nye toner
Outsourcing er noget, vi skal leve med. Nogle af de dårligst uddannede medlemmer kommer i konkurrence med inderne. Men derfor skal vi sørge for at efteruddanne dem. Det er vores løsning på det. Større opgaver, hvor man bare sidder og koder, kan man godt outsource.
Jens Axel Hansen, næstformand i PROSA
Det er nye toner fra PROSA, men nødvendigt og fornuftigt: ud med idiotarbejde, vi beholder selv det sjove.
It-kyndige indere redder danske virksomheder
PROSA
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.14
Watch out!
De amerikanske bloggere, altså privatpersoner med hjemmesider, hvor der foregår en politisk debat, spiller allerede en betydelig rolle i USA. Der er millioner af dem og flere af de prominente er blevet så betydningsfulde, at de etablerede medier og politikere må tage højde for dem.
Og den udvikling er på vej til Danmark.
Chart Index
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.15
Guldgraveren
Jeg vil gerne vinde, men jeg vil ikke have den berømmelse, der kommer med.
Jamie Gold, pokerspiller
Det kan vi nok ikke love.
Uerfaren pokerspiller vandt 70 mio. kr.
A different kind of fairy tale
Hvem er Jamie Gold?
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.16
Desværre
De socialt mest udsatte mennesker i samfundet er blevet ramt massivt af regeringens nedskæringer. Det skriver Rådet for Socialt Udsatte i en ny rapport.
Og rådet har så evig ret - desværre.
Regeringen svigter de svageste
Ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte sætter fokus på de svage
Pressemeddelelse
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.17
Beslutningstagning
Det kan være svært at vide, hvor længe man skal blive siddende i jobbet. Nogle tegn indikerer, at et jobskifte kan være passende.
Og de tegn forklares i artiklen. På foruroligende mange arbejdspladser kommer afskedigelser dog som lyn fra en klar himmel. Loyalitet forventes opad, men praktiseres sjældent nedad - og kun, hvis det er absolut uundgåeligt.
De fem tegn
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.18
Nye tider - nye krav
Fredag aften den 18. august køres den sidste officielle løbsomgang på den gamle cementbane på Højstrupvej i Odense. En epoke er slut – en ny og spændende fremtid står for døren.
Så sandt, så sandt. Jeg havde selv fornøjelsen af at overvære DM i banecykling 2004 på Odense Cyklebane, som har sin egen stille charme. Men nu skal den altså peppes op til nye tider med nye krav.
Sidste omgang på Odensebanen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.19
Et moralsk lavpunkt
We went to reserve duty with the certainty that all of Israel's citizens, and the Israeli government, believe in the same value that every combatant learns from his first day in basic training — you don't leave friends behind.
Hjemvendt israelsk soldat
Invasionen af det sydlige Libanon har ikke været nogen overvældende succes, fremgår det af interviews med hjemvendte israelske soldater. Det værste er dog, som en soldat siger, at hæren har efterladt to israelske soldater i hizbollah's vold. Et moralsk lavpunkt.
Israeli troops criticize army, equipment
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.20
En fundamental ret
Forskningsresultater kan undertiden være kontroversielle - tænk bare på Galilei og Darwin. Om Helmuth Nyborgs forskning er rigtig eller forkert, kan bedst afgøres ved videnskabelig debat og ikke gennem censur. Det, ledelsen på Aarhus Universitet har gjort, er en skændsel.
Professor Michael A. McDaniel, Virginia Commonwealth University
Det er en rigtig kedelig sag, hvis Helmuth Nyborg virkelig, som en række forskere hævder, er offer for politisk bedømmelse af - og udelukkelse fra - sit arbejde. Man behøver ikke være enig med Nyborg for at forsvare hans ret til at forske frit. Den ret er helt fundamental.
Helmuth Nyborg om arv og intelligens
Er Danmark på vej til fordummelse, eller bliver vi klogere?
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.21
Manden der dukkede sig
Hvorfor ventede du 61 år med at indrømme, at du som ung var medlem af Waffen-SS?
Det er det nagende spørgsmål, som en forarget omverden stiller. Og helt berettiget: når man som Günter Grass gennem alle årene i den grad har hudflettet den tyske nations manglende selvransagelse, er det modsat en helt rimelig forventning at manden fejer for egen dør.
Grass vedkender sig medlemskab i Waffen-SS
Grass kan beholde sin Nobelpris
Günter Grass' selvbiografi en succes
Fåmælt Günter Grass på besøg i København
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.22
En åbenbaring
Det er virkelig et stort øjeblik for den matematiske verden. Det kunne være sket om 100 år eller aldrig.
Bruce Kleiner, Yale University
Hvor stor betydning opdagelsen har for almindelig dødelige kan sikkert diskuteres. Men for matematikken: oh la la!
Geni løser 102 år gammel matematisk gåde
De 7 millenniumproblemer (pdf)
Millennium Talk
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.23
Fra rød til grøn
Vladimir og Igor drikker Tuborg. Grøn Tuborg. Og det gør tusindvis af deres landsmænd også. På bare tre år har Tuborg erobret især de unge russeres smagsløg og givet de verdenskendte internationale ølmærker som Heineken og Stella Artois baghjul.
De tidligere kommunistiske lande har slået sig på flasken - især de grønne.
Russerne er vilde med Tuborg
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.24
Det blinde øje
Det er magtpåliggende for mig at genskabe min troværdighed og også slå fast, at ingen på CSC har været involveret eller har haft kendskab til de to rytteres aktiviteter - for jeg kan ikke leve med mistanken om, at jeg har spillet en hovedrolle i det her. For det er helt forkert.
Bjarne Riis, CSC holdejer
Vedr. den ene af de to ryttere, så bragte Politiken søndag en afslørende artikel om Hamilton's systematiske brug af bl.a. EPO, væksthormon, testosteron og insulin (den chokerende og detaljerede dopingkalender kan ses i den trykte udgave af avisen). Misbruget var så omfattende og systematiseret, at Riis & co. kun vanskeligt har kunnet undgå at se, hvad der foregik. Med mindre altså, at de vendte det blinde øje til?
CSC-stjerne på omfattende dopingprogram i 2003
CSC's troværdighed (debat)
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.25
De tilrøgede inklusive
I to tegnefilm fra henholdsvis 1949 og 1950 optræder den koleriske kat og den snedige mus sammen med tobak. Og den går ikke, mener den britiske børnetv-kanal Boomerang. Beslutningen om at censurere filmene er en følge af en klage fra en forarget seer og en efterfølgende undersøgelse gennemført af den britiske medievagthund Ofcom.
Åh, hold op, det er sjov og morskab det her. Som ikke-ryger har jeg nydt alle Tom & Jerry episoderne - de tilrøgede inklusive.
Tom og Jerry skodder cigaretterne
England wants Tom and Jerry to cut back on the smokes
T&J Cartoons (nyd f.eks. undersiden med Tom & Jerry lyde)
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.26
I bagklogskabens lys
Vi lukkede nærmest ned for den del af virksomheden, og når jeg kigger tilbage, må jeg ærligt tilstå, at jeg er i tvivl om, hvorvidt det også var den rette løsning.
Koncernchef Jørgen Lindegaard, SAS
Lindegaard taler om efteruddannelse, som han skar ned til nul - hårdt og brutalt. Han glemmer dog at fortælle, at han allerede dengang var blevet advaret af forudseende medarbejdere og tillidsfolk. Nu kan Lindegaard tage alle sine dårlige erfaringer med sig på pension - de kommer ikke SAS til gode.
Efteruddannelse er nøglen til succes
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.27
Video video
I 16 små hjemmevideoer, som han har lagt ud på verdens mest besøgte video-hjemmeside YouTube, fortæller han om sit liv til millioner af unge internetbrugere verden over. Der lægges dagligt over 80.000 videoklip på hjemmesiden.
Det er da en post.
79-årig enkemand har taget nettet med storm
geriatric1927
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.28
Tyngende beviser
Hvad, jeg ved, er, at alle disse beskyldninger gør ondt og er falske. Det er ikke klart for mig, hvem der 'oversætter' og 'påstår' disse ting. Jeg har end ikke hørt om nogle af de substanser, der står listet på disse såkaldte 'skemaer'.
Tyler Hamilton, dopinganklaget toprytter
Tja...principielt må vi holde fast ved, at man er uskyldig indtil en dom er faldet. Så langt er vi enige.
Wikipedia
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.29
Åh gudskelov
Børn elsker Dansk Folkeparti, fordi de allerede som otte-årige har knyttet sig til det sociale begreb ’dansk’ og samtidig har dannet nogle forestillinger, som kan strukturere deres følelser omkring begrebet. Men det betyder ikke, at de deler holdning med Dansk Folkeparti.
Pia Vedel Ankersen, cand. phil.
Åh gudskelov, jeg blev helt bange.
Børn danner selvstændigt og kreativt deres egne politiske og moralske holdninger
Pia Vedel Ankersen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.30
Den hemmelige kanal
At vi startede i mørke og modgang har helt sikkert været med til at gøre os mere modige. I dag giver vi plads til nogle programmer, som aldrig havde fået plads på sendefladen, hvis vi skulle tænke i store seertal.
Mette Davidsen-Nielsen, DR2 chef
DR2 udsender mange fine programmer. Desværre satses der ikke meget for at gøre kanalen kendt. For eksempel var det en ren tilfældighed (en leder i en avis, som i parantes omtalte muligheden) der gjorde, at vi anskaffede en digital forsats til modtagelse af DR2. Stationen har fortjent bedre.
10 år og stadig i trodsalderen
Profil, som DR2 selv ser den
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Aug.31
Med navns nævnelse
I mere end 40 år har Rolling Stones rullet. Hvad de færreste husker er, at det hele startede i København i 1965, hvorfra de rullede ud på deres allerførste Europa-turne til en berømmelse, som har varet ved siden.
Og fest og farver har det uden tvivl været. Men sådan var det hver gang en engelsk gruppe havde været i København: de indviede vidste hvad der var foregået og lod noget sive. Her får vi det med navns nævnelse fra en af de nærmeste.
Niels Wenkens
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.01
Lille bogstav, stor virkning
Det var på en væg i Blågårdsgade, at kræet sad. Med reference til Bibelen har dens herre - ved tilføjelse af et enkelt bogstav - fået indflettet en kommentar til dagen og vejen.
Matt 5,39Netbibel
Om gengældelse
v38 I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹
v39 Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.
v40 Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen.
v41 Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham.
v42 Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.
Luk 6,29
Om fjendekærlighed
v27 Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer.
v28 Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer.
v29 Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med.
v30 Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage.
v31 Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.02
Et enkelt spørgsmål
De værdinormer, som vi har i dag, koster jo virkelig mange penge at leve op til, hvilket betød at kvinder i 1960erne blev nødt til at gå ud på arbejdsmarkedet. De solgte deres arbejdskraft for ussel mammon, der var jo ingen kvinder, der sagde: »Jeg hader at gå derhjemme og passe mine børn, jeg vil meget hellere stå på en fabrik og lave plasticdimser.« For det var jo det, de kom ud til. Men det skaffede flere penge til familien, og det gjorde så, at der siden ikke var nogen, der lærte at lave mad.
Bo Jacobsen, kok og indehaver af "Restaurationen" i Møntergade
Det er derfor fristende at spørge: ville det have været bedre, at kvinderne var blevet derhjemme?
Anmeldelse
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.03
I kamp mod de store
Færøerne fik lørdag eftermiddag et æg, da de tabte hele 6-0 til Skotland. Dermed har Færøerne, der i august tabte med de samme cifre til Georgien, fået en forfærdelig start på EM-kvalifikationen.
Det er ikke let at være lilleput i selskab med de store. Færøerne har ganske vist tidligere (ved sidste EM kvalifikationsrunde) spillet lige op mod Skotland, og har indført professionel fodbold, men alligevel synes der at være lang vej, før landet bliver regnet for andet end en lilleput-nation i lejlighedsvist selskab med de store.
Vi lægger sten rundt om bolden, når det stormer (Heine Fernandez som færøsk landstræner)
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.04
I form
Hvordan holder man klaveret i stemning, hvordan virker det, og hvad er meningen? Det kan nedenstående henvisninger give svar på.
The Blue Book of Pianos
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.05
Apoteket
Indre Nørrebro er Københavns smeltedigel og latinerkvarter. Blågårds Plads er bydelens hjerte. Café blågårds apotek er Hjertet af Nørrebro. Velkommen til en tur i det inderste af Nørrebro, der, hvor kærligheden til det gamle kvarter stadig vokser og gør mennesker glade og trygge i en stor og forvirret verden. Tag en tur rundt og læs om samlingsstedet på Blågårds Plads, musikken og historien bag det hele.
S A M L I N G S S T E D • L I V E M U S I C • F O R T O V S C A F É • G A L L E R I
Når stedet hedder som det hedder, er det fordi der virkelig lå et apotek her. Tilbage i 1950'erne var Blågårdsgade en travl færdselsåre med masser af sporvogne, biler og mennesker. Menneskene er her stadigvæk, men gaden er i mellemtiden omdannet til gågade, og apoteket er blevet til et gedigent blues- og jazzsted. Til fryd og fornøjelse for massevis af mennesker.
Cafe Blågårds Apotek
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.13
Sidste nyt!
Kom i dag tilfældigt forbi det hedengangne værtshus "Long John" ved Rundetårn, som indtil august var et populært samlingspunkt for jazz-folket. Stedet har været lukket siden da, men er midlertidig genopstået - foreløbig frem til december. Derfor er der indtil videre mulighed for at opleve live jazz torsdage kl. 17 og lørdage kl. 14. Nærmest er det Ricardo's Jazzmen der står for tur. Kom og nyd musikken, spis maden, drik øllet og støt sagen.
Børge Ehler, basun
Steen Drost Nielsen, piano
Søren Kirk, trompet
Henrik Simonsen, trommer
Alfred Lauridsen, kontrabas
Claus Forchhammer, klarinet/saxofon
Ricardo's Jazzmen (nyd f.eks. live indspilningen fra Long John)
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.14
Udsolgt
Byen er udsolgt. Der er 14.000 mennesker i Bella Centeret, og vi har knap 14.000 hotelværelser i Storkøbenhavn, siger Ulrika Mårtensson, der er projektleder i Wonderful Copenhagens presseafdeling.
Det er da et regnestykke der er til at forstå.
København er støvsuget for hotelværelser
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.15
Meddelelse
Kære alleVi mødes på La Fontaine!
Søndag d. 17. september kl. 15 – 18
La Fontaine
Kompagnistræde 11
1208 København K
Henrik Gunde Trio
”The Erroll Garner Experience”
Henrik Gunde, klaver
Nicolas Kock, bas
Steen Holm, trommer
Læs om trioen og hør eksempler på vores repertoire på: www.henrikgundetrio.dk
Venlig hilsen
Nicolas Kock
Kirkegade 127
6700 Esbjerg
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.16
The eternal city
Efter en uges trasken rundt i den evige stad er sokkerne godt møre. Det har bl.a. medført en kort beskrivelse af opholdet: Rom.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.17
Samlet front
Vil danskerne have skattelettelser, eller vil de have velfærd, spørger Helle Thorning-Schmidt, og svarer: Udskriv valget i morgen, så vi kan få renset luften.
Vent hellere! For desværre er den realpolitiske afstand til regeringspartiet i dag så lille (tag velfærdsaftalen som eksempel), at Socialdemokratiet ikke har noget at vinde ved et valg nu. Udnyt ventetiden til at finde egne fødder: udarbejdelse af en alternativ politik - og ikke blot et supplement - til den borgerlige regering, og dan sluttelig en samlet front mod regeringen sammen med SF og fagbevægelsen.
Helle Thorning vil have lynvalg
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.18
Endnu et skud for boven
Janteloven er på vej ud af folkesjælenI teorien kan Anerkendende Kommunikation lyde ret så nuttet. I praksis tror jeg desværre resultatet vil være en yderligere opsplitning af medarbejderstaben i individualister, der kører hver sit løb. Sammenholdet - hvis der ellers er noget tilbage - vil få endnu et skud for boven.
I disse år smider danskerne Janteloven overbord. Vi vil anerkendes og være bedre til at anerkende andre, oplever konsulentbranchen
Af Morten Rasmussen
Beskedenheden har fået trange kår i den danske folkesjæl. Nu vil vi have anerkendelse og være bedre til at anerkende andre, privat og på arbejdspladsen.
Efter at have gået sin sejrsgang i USA vinder teorien om anerkendelsen som et redskab til personlig og faglig udvikling nu også frem herhjemme. Fænomenet, som i USA kendes under navnet "Appreciative Inquiry" og herhjemme er oversat til "anerkendende kommunikation", var for få år siden forholdsvis ukendt, men sådan er det ikke længere, lyder det blandt andre fra Berit Hertz, som rådgiver virksomheder, daginstitutioner, skoler og familier i anerkendende kommunikation.
– Tidligere var vi præget af en kultur, hvor man ikke skulle gøre væsen af sig eller stille sig op og fremhæve andres egenskaber. I dag beder folk mig om råd til, hvordan de kan blive bedre til at anerkende andre, ligesom de selv ønsker anerkendelse, siger Berit Hertz. Hun understreger, at anerkendelse ikke skal forveksles med ros.
– Ros kan være overfladisk og sætter ofte fokus på en enkelt præstation. Anerkendelse stikker dybere og handler om at bemærke individet for det, det er, siger Berit Hertz, der er selvstændig med konsulentfirmaet DETMULIGT.
En af hovedtankerne i anerkendende kommunikation er at fokusere på det positive. Det sker blandt andet ud fra den opfattelse, at mange problemer forsvinder, når de ikke får opmærksomhed.
At danskerne har taget den tankegang til sig, kan skyldes en kulturændring, vurderer Poul Poder, adjunkt i sociologi ved Københavns Universitet, som har forsket i anerkendende kommunikation.
– Anerkendende kommunikation er baseret på ideen om at fokusere på vores styrker og drømme. Det er nok et opgør med forestillingen om, at man bør være selvbeskeden, hvis man er god til noget, siger Poul Poder.
Han mener, at anerkendelsestanken har mange gevinster, men også indebærer visse risici.
– Tanken er, at taler du om det positive, får du en positiv virkelighed. Faren er, at det ikke giver plads til dem, der erfarer konkrete problemer, som ikke kan tales væk. Sat lidt på spidsen får et sultende barn i Afrika det ikke bedre af, at man beder det om at fokusere på det positive i, at det i det mindste har en smule vand, siger Poul Poder.
– I virksomhedsfilosofien taler man meget om, at vi hele tiden kan blive lidt bedre. Men et eller andet sted er vi jo, som vi er. Derfor bør anerkendelsen også gælde i forhold til vores mangler. Man bør anerkendes som den, man er. Ikke som den, andre synes, at man bør være, siger Poul Poder.
Søren Juul, lektor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitetscenter, ser anerkendelsesteorien som udtryk for, at vi har større behov for anerkendelse end tidligere generationer:
– Tidligere var vi i højere grad født til en bestemt identitet, som ofte lignede vores forældres. I dag skal vi i højere grad skabe vores eget liv. Anerkendelsen hjælper os til at finde vores styrker, så vi finder en identitet, vi har det godt med.
Janteloven er på vej ud af folkesjælen
Janteloven
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.19
Så gode er de da heller ikke
Fra 2000 til 2005 måtte 57 pct. af de nye iværksættere i København lukke butikken igen, mens kun 48 pct. af de jyske og fynske iværksættere måtte lade livet i samme periode.
»Københavnske iværksættere lukker hurtigere, fordi de er knap så velovervejede i deres beslutning om at etablere ny virksomhed. De fremstår til tider lidt tumpede i forhold til deres jyske og fynske kolleger, som har det med at tænke tingene lidt bedre igennem,« siger Kurt Dalby, vejleder på EVU.
Jeg vil da snarere sige, at begge tal er voldsomt høje: rundt regnet halvdelen af alle iværksættere lukker biksen igen - både i København og provinsen. Det må kunne gøres bedre!
Iværksættere giver hurtigt op i København
ErhvervsServiceCenter
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.20
Der Drang nach Osten
Glem Ku’damms polerede facader og pompøse Brandenburger Tor. Østberlins nordlige bydel Prenzlauer Berg er hip, afslappet og byder på absint-barer, mørkerestauranter og et kæmpe kulturhus.
Ja, det lyder spændende (især når man har læst artiklen). Et sted omtales "de gamle bryggeribygninger". Det er det hæderkronede Engelhardt der henvises til. Bryggeriet lavede i utallige år førsteklasses øl - ikke mindst den fine Charlottenburger Pilsener - som vi desværre ikke så meget til herhjemme. Efter murens fald blev Engelhardt overtaget af en af de store vesttyske giganter, som omgående nedlagde butikken og stillede Charlotte hen i skammekrogen. Højst ufortjent.
Charlottenburger Pilsener
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.21
I løb for lønnen
Den aktuelle debat om, at nogle arbejdsløse akademikere nægter at arbejde som avisbude kan ikke forarge ham. Han mener, det er urimeligt at tvinge folk til et arbejde, der er så fysisk hårdt: »Det kræver, at man er i form, og det tager lang tid at bygge benene op. Det tager også tid at vænne sig til natarbejde, og jeg tror ikke på tvang,« siger han.
Og "han", det er et avisbudet Torben Jespersen. Sammen med mange andre i samme situation kan han skrive under på, at jobbet som avisbud er hårdt. Statsministeren kom engang til at antyde, at avisbud kunne enhver blive. Det udløste følgende kommentar i Politiken (29. okt. 2005):
Løb med på min avisrute, Anders Fogh!
Af Frank Kruse, avisbud
I Politiken 26.10 citeres statsministeren for, at de, der er i den såkaldte Match 4 gruppe, for eksempel kan tage mod et tilbud om at blive avisbud. Nu tror jeg ikke statsministeren ved hvad det indebærer at arbejde som avisbud, idet han mener, som mange andre mener, at det er et job, som enhver kan bestride. Men virkeligheden er anderledes.
Jeg arbejder som avisbud i København K og omdeler hver nat cirka 600 avise til abonnenter (Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Børsen, Information). Dette gør jeg nu på 17. år, og det er et pragtfuldt job i ni ud af ti nætter. Flere hundrede mennesker i alle aldre gør dette hver nat og har gjort det i årevis. Mine kolleger er ansvarsfulde og stabile mennesker, der kunne bestride andre job, Men af forskellige årsager foretrækker at løbe med aviser. Desværre er det kun få der aner, hvad jobbet indebærer.
Først og fremmest skal de møde til tiden og være færdige til tiden, uanset vejrlig og deres egen fysiske og psykiske form. Når de så er i gang med arbejdet, skal de udvise høj grad af selvdisciplin. Ude på ruten er dealen, og ingen fortæller dem, at nu skal de altså løbe op på endnu en 5. sal for at aflevere en avis. Desuden skal de være forberedt på, at de ikke altid har fyraften til den sædvanlige tid på grund af produktionsproblemer og andet. De skal være i stand til at acceptere, at selv om de i flere uger kører deres rute fejlfrit, uden at nogen roser dem for det, så vil de alligevel blive præsenteret for en fejl, så snart de evt. laver en. Så statsminister, jobbet som avisbud minder lidt om dit eget: usikre arbejdstider, krav om god fysik og stabil psyke, evnen til at æde uretfærdigheder i sig uden at tage dem personligt.
Du inviteres hermed til at følge mig en time, så du kan få indtryk af, hvad der sker uden for ministerbilens tonede ruter. Husk løbesko og løbetøj!
Indkomst som avisbud: 600.000 kr.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.22
Clausen inklusive
I to måneder har jeg haft den store fornøjelse at bo i en bygd på en af disse smukke, grønne øer der ligger ubegribeligt langt ude i det store ocean, og som i kraft af historiens gang er blevet tæt knyttet til Danmark.
Det er journalist Egon Clausen der fortæller om sit møde med Færøerne. Jeg er enig i dele af observationerne deroppefra, men ikke den slet skjulte misundelse. Lad færingerne beholde Færøerne, så beholder vi Danmark - Clausen inclusive.
Færøerne - et kulturelt atlantlaboratorium
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.22
Endelig!
Dansk Islamisk Begravelsesfond håber, at udsigten til at kunne blive begravet på en muslimsk gravplads, som er indrettet specielt efter de særlige islamiske begravelsesskikke, vil få endnu flere danske muslimer til at lade sig begrave i Danmark.
Ja, det er kun ret og rimeligt at muslimske medborgere nu endelig får en begravelsesplads på lige fod med andre trossamfund.
Muslimsk gravplads indvies i dag
Den muslimske gravplads i Brøndby
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.23
For eget øje
I en storstilet konkurrence inviterer vi alle til at indsende forslag til en ny tegneseriestribe med humoristisk snit og skarphed. Historien, tegnestilen og seriens univers er op til den enkelte tegner - tænk stort, nyt og originalt!
I lige måde!
Ellers er det et godt initiativ Berlingske kommer med. Blot må man håbe, at avisen holder sin opfordring for eget øje: tænk stort, nyt og originalt!
Berlingske Tidendes nye tegneserie
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.24
Cézanne i 100 år
100-året for Cézannes død bliver markeret i Aix-en-Provence efter alle kunstens regler, og der er mange spændende spor efter maleren at gå på udkig efter i hans fødeby.
Det gør vi med glæde. I mange år havde vi en reproduktion hængende, som til at begynde med virkede decideret kedelig. Men lidt efter lidt begyndte billedet at vokse - flere og flere detaljer åbenbarede sig - og sådan fortsatte det op gennem årene. Først mange år senere gik det op for mig, at det var Cézanne's "Les joueurs de cartes" (kortspillerne) der var tale om.
Prøv selv at gå ind i Google billedsøg, og skriv: "cezanne les joueurs de cartes", og se de mange varianter over temaet, som vælter frem. Cézanne har sandsynligvis arbejdet sig frem mod en enkelhed, der lader beskueren opdage billedets hemmeligheder lidt efter lidt. Mesterligt.
Penselstrøg fra Aix-en-Provence
Cézanne.com
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.25
Fremtidens mand/dame
Fremtidens tillidsrepræsentanter er ikke drevet af politisk overbevisning, men af ønsket om nye udfordringer og det at gøre en forskel for kollegerne.
Det giver artiklen en række eksempler på.
Fra faglige kampe til personlig udvikling
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.26
Skjulte evner
Det er ikke underligt, at Anders Fogh Rasmussen lige i øjeblikket vurderes som værende mere kompetent. Han har trods alt været med i dansk politik i rigtig mange år. Men Venstre har grund til at være nervøse, når valgdagen nærmer sig. Helle Thorning-Schmidt er gjort af et særligt stof.
Carsten Hansen, gruppeformand
Det vil glæde mig, hvis han har ret.
Ringe tiltro til S-leders evner
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.27
Tænk stort!
DRs børne-monopol er endegyldigt brudt. Men hvor jeg dog håber, at kanalen ikke falder for fristelsen til straks at gå ind i en fladpandet kamp om seertallet, og i stedet tænker stort og allierer sig med endnu flere kreative, visionære programudviklere, der ved alt om, at børn ikke er små voksne.
Jens Andersen
Svaret på udfordringen fra de kommercielle kanaler er selvfølgelig, som JA helt rigtigt påpeger, at holde fanen højt. Alt andet vil være at grave sin egen grav.
TV-flimmer!
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.27
En slumrende opposition
På forsiden står der »tilbud«. Men der var i virkeligheden tale om en pistol for panden, da Finansministeriet i går offentliggjorde sin plan for Christianias fremtid.
Det bliver utvivlsomt svært for Christiania at takke nej, og der er givetvis en del frustration derude. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor Socialdemokraterne er henne? Ikke overraskende bakker de endnu en gang op bag regeringen, hvor man vel kunne have forventet en selvstændig oppositionel mening om sagen.
Christiania
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.28
På banen
Jeg bliver aldrig etapeløbsrytter og jeg mangler også at vinde Flandern Rundt, men med dagens sejr er en cirkel sluttet og jeg vil til vinter søge nye udfordringer som banerytter.
Paolo Bettini
Med en perlerække af flotte resultater bag sig, er der ingen tvivl om, at dørene vil stå åbne til især de europæiske 6-dagesbaner.
Paolo Bettini
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.29
En hilsen fra fortiden
Dette lidt skrantende eksemplar af Morris Minor holdt en dag parkeret på Esplanaden. Men køre kan den, indregistreret med nummerplader og det hele. Som en hilsen fra fortiden.
Bilhistorie
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Sept.30
Årgang 1939
Og nu vi er i gang: dette skønne fortidslevn holdt på Frederikssundsvej ved Brønshøj Torv. Det er årgang 1939, fortalte ejeren, men desværre har jeg glemt fabrikatet. Utvivlsomt er det engelsk, selvom ejeren lige så utvivlsomt har lavet mindre ændringer på modellen. Kan nogen hjælpe?
Årgang 1939
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.01
Sammenhæng
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har en vision for fremtidens natur. Danmarks natur skal hænge sammen i et stort landsdækkende naturnetværk.
Og derfor er medlemmer af Folketingets Miljøudvalg rejst til Holland for at blive inspireret.
Med Folketinget på studietur til Holland
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.02
Morsomt og tankevækkende
Det er let og svært og især sjovt at være filmanmelder. Men ikke specielt magtfuldt, for man kan nok lokke nogle ind at se en god film, men ikke holde andre væk fra en dårlig. Det er helt okay, og i dag vil jeg fejre de 40 år ved at tænde for videoen og gense Akira Kurosawas mesterværk »De syv samuraier«, mens jeg sender en venlig tanke til den ikke nær så mesterlige »Olien flammer over Arizona« fra 1966.
Ebbe Iversen, filmanmelder med 40 års jubilæum
Det er en munter gennemgang af egne anmeldelser, Ebbe Iversen leverer - morsomt og tankevækkende.
Anmeldelser
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.03
Gør Ninus-dage til Plys-dage!
Historien:Tampax — the first patented tampon — was invented by Denver, Colorado, physician Dr. Earle Cleveland Haas in 1929. His patent was approved on November 19, 1931, and trademarked "Tampax." The rights to the product were sold to Wyoming investor Gertrude Tenderich in 1934.Den uskyldige:
Marketing this kind of product was enormously difficult in the 1930s. Salespeople worked very hard to persuade newspaper and magazine editors to run advertising; word-of-mouth and door-to-door female salespeople were the primary marketing tools. When World War II began and women moved increasingly into military and factory work, women discovered that Tampax could offer them remarkable freedom that they could not find with the sanitary pads then in use. In 1984, the company changed its name to Tambrands Inc.
Tambrands has manufactured Tampax tampons for almost 60 years and is the worldwide market leader today. Tampax tampons are sold in over 150 countries and are used with confidence by more than 100 million women. P&G acquired Tambrands in 1997.
Moderen til sin 10-årige dreng: Hvad ønsker du til din fødselsdag?Den knapt så uskyldige:
Drengen: En Tampax.
Moderen: Hvorfor ønsker du en Tampax?
Drengen: Jah..., jeg ved jo godt nok ikke hvad det er, men i TV-reklamerne siger de, at hvis man bruger Tampax, så kan man både spille tennis, ride, svømme, løbe på ski og køre på cykel !
Kunden (antagelig en kvinde): Hvad koster en pakke Tampax?Ninka Ninus
Ekspedienten: 29 kroner.
Kunden: Nå, så er den sat op?
Ekspedienten: Nej, det må De sandelig selv sørge for!
Tampax
---------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.04
Planmæssig nedtur
Salget af annoncer til de nye husstandsomdelte gratisaviser gik ikke ligefrem strygende i uge 34, viser tal fra TNS Gallup, der har talt antallet af solgte annoncemillimeter.
Det kan man vist roligt sige. Alligevel ser avisernes respektive redaktører optimistisk på fremtiden. Personlig har jeg dog min store tvivl om det geniale i, at lancere gratisaviser i en tid, hvor moderaviserne kæmper for at overleve. Men lad os se tiden an, måske har de gamle redacteurs ret: Alt går efter planen!
10 millioner givet ud - knapt én tilbage i kassen
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.06
Jazz på høje hæle
I alle andre lande er der programmer, hvor dygtige musikere kommer ind og spiller deres musik. I Danmark vil man hellere se dem danse, og hvis nogen skal synge, skal det være amatører.
Caroline Henderson
Det er underholdningspolitikken på de to statskanaler, der får en på frakken. Helt fortjent.
Caroline Henderson
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.07
Man har et standpunkt...
Fra "Røde Anders" til velfærdsstatens væbnerAk ja, selv en statsminister skifter standpunkt.
30 ÅRS TALER: Statsministerens syn på liberalisme har ændret sig en del gennem de seneste 30 år, viser en samling af hans taler.
Af Henrik Hoffmann-Hansen
"Socialdemokratiet har travlt med at luge ordet socialisme ud af deres partiprogram. Venstre kan med stolthed stå ved ordet liberalisme". Sådan faldt ordene, da Anders Fogh Rasmussen (V) for 11 år siden præsenterede Venstres landsmøde for et nyt principprogram. Siden blev han partiformand og statsminister, og i dag bryster han sig af at lede et land, der bruger flere penge på offentlig service og har flere offentligt ansatte end nogensinde før. Det er bare stadig ikke nok, mener en enig opposition, inklusive Dansk Folkeparti, der i dagens åbningsdebat i Folketinget vil bombardere regeringen med krav om, at kommunerne skal have endnu flere penge.
Men hvor er det gået til, at forfatteren til den berømte minimalstatsbog endte med at forsvare socialstaten med næb og kløer? Hvad er der sket med Anders Fogh Rasmussens syn på liberalisme? Det får man et godt indblik i en ny bog, "30 taler – 30 år", som for nylig blev udgivet i anledning af, at Fogh har været den længst siddende Venstre-statsminister. De 30 taler afslører, at hans synspunkter på liberalismen har ændret sig en del gennem årene. Det fremgår for eksempel af en tale til Venstres Ungdom fra 1976, som han dengang var formand for.
– Vi opstod som, og skal stedse være, den lille mands parti, sagde Anders Fogh Rasmussen som 23-årig. Han argumenterede for, at Venstre skulle støtte Økonomisk Demokrati, ØD, som ellers var en mærkesag for Socialdemokratiet og fagbevægelsen. I Venstres udgave skulle det ganske vist være en decentral model, måske i stil med de senere pensionsfonde på arbejdsmarkedet.
Tankerne om at støtte ØD var imidlertid helt uantagelige for det borgerlige parti, og den unge politiker fik tilnavnet "Røde Anders" og blev ikke levnet mange chancer for en politisk karriere. Alligevel kom han i Folketinget i 1978, og under 1980'ernes Schlüter-regeringer markerede han jævnligt liberalismen som en "tredje vej" mellem konservatisme og socialisme. Man kan godt være i regering og opposition på samme tid, mente Anders Fogh Rasmussen til De Konservatives store fortrydelse.
I denne periode sammenlignede han flere gange socialismen med konservatismen. I 1986 sagde han for eksempel på et møde på Færøerne, at de konservative "indgår i en åndelig alliance med kommunismen. Også kommunisterne tror på den stærke statsmagt. Men de har et ganske andet syn på dens funktion!"
Anders Fogh Rasmussen understregede stadig stærkere, at liberalismen indebærer decentralisme, fri konkurrence og personlig ejendomsret. I en grundlovstale i 1986 fremsatte han tanken om, at samfundet kun kan ændres via en kulturel oprustning. Den ide udviklede han sidenhen, og i en langt senere nytårstale formuleres behovet for en egentlig kulturkamp og et opgør med "smagsdommerne". Det var i øvrigt også i grundlovstalen fra 1986, at Anders Fogh Rasmussen lancerede ideen om en eller flere liberale tænketanke – det der er blevet virkeliggjort med Cepos. Den mener for øvrigt paradoksalt nok, at den nuværende VK-regering slet ikke er liberal nok.
I slutningen af 1980'erne faldt jerntæppet, og en bølge af "nyliberalisme" spredte sig, især i USA. Det påvirkede også Anders Fogh Rasmussen, som i 1993 skrev bogen "Fra socialstat til minimalstat". Formålet var at begrunde liberalismen etisk. At understrege, at vi som mennesker kun kan bevare værdigheden, hvis vi i højere grad tager hånd om vores eget liv. Socialstaten giver os en falsk tryghed, hvor "vi som hunden kan ligge og lune os foran kaminilden", hed det blandt andet. Som statsminister har Anders Fogh Rasmussen siden lagt luft til bogen, ligesom han har gjort det til selve liberalismen, i hvert fald i den gammeldags ideologiske forstand. Liberalisme er et menneskesyn, forklarede han på Venstre landsmøde sidste år. "Mennesket først", sagde han og udlagde det i lyset af sin personlige historie som en kamp for større tryghed og lige vilkår. Og mod ulighed.
Danmark var ikke længere "en socialstat" men et velfærdssamfund, hvor vi er fælles om at løse en række områder, men hvor borgerne har udstrakt frihed til at vælge mellem forskellige løsninger. Ord som skattelettelser og minimalstat var erstattet af et langt mere positivt syn på staten. At tale om skattelettelser har han for nylig kaldt "ryggesløst", og i den åbningsredegørelse, han holdt i tirsdags, blev ordet skattestop endda kun nævnt i en enkelt sætning.
Fra "Røde Anders" til velfærdsstatens væbner
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.08
Fiktion og fakta
Det har været almindelig kendt i de sidste 40 år, at beton giver dårligt indeklima. Men det er ren myte.
Jamen så siger vi det.
Beton er bedre end sit rygte
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.09
At have eller ikke have
I dag går Letland atter til valgurnerne. Det er niende gang efter løsrivelsen fra Sovjetunionen, at man skal vælge de 100 medlemmer af det lettiske parlament (Saeima).
I det lille land mod øst har de mange problemer at kæmpe med. Men de har også demokrati - med alle dets fejl og mangler. Så er der håb.
Letland
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.10
Solo udbrud
Ingen andre steder på Guds (eller Allahs) grønne jord berøver staten og de offentlige institutioner befolkningen så mange af deres egne - og som regel ikke nemt tjente penge. Vær ikke i tvivl om alvoren af forbrydelsens karakter. Der er skam ikke tale om simpelt tyveri. Der er tale om grov afpresning.
Andreas Junge, Cand.oecon. og selvstændig
Et solo-udbrud fra en veluddannet og vellønnet borger. Forhåbentlig står han alene med sit synspunkt. Påstandene i de 5 punkter er ihvertfald forkerte. Mildt sagt.
Sig nej til de offentlige tyvebander
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.11
Vær beredt!
Jeg har modtaget en opkrævning, som er vedhæftet denne mail. Jeg går ud fra, at det er en fejl, fordi min betaling for hjemmesiden sker til det danske selskab. Bekræft venligst.
Venlig hilsen
Cykelkurt
Sådan skrev jeg til min danske udbyder. Og modtog følgende svar:
"Domain Registry of America" alias DROA er et fupfirma der forsøger at fuppe domæneejere til at flytte domænet, så det kommer under deres kontrol. Du bør derfor IKKE betale fakturaen, men blot ignorere den. Vi holder på domænet, og sørger for fornyelsen så længe du er kunde hos os. Prisen er ca. den samme for 5 år hos dem, som hos os, uden at forny navnet i 5 år. Dvs. det er kun ved at binde dig til dem i 5 år, du kan opnå samme lave pris vi tilbyder pr. år. Du kan læse mere om det her:
http://www.computerworld.dk/art/25552?a=search&i=0
http://www.computerworld.dk/art/21141?a=search&i=0
http://www.computerworld.dk/art/17160?a=search&i=0
Med venlig hilsen / Best Regards
SUPPORTEN
One.com
Med andre ord: der er grund til at være på vagt.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.12
Skandaløst
Det er tragikomisk, at materialet netop kommer fra et sted, hvor man af alle steder burde være omhyggelig. Man har lov at være en smule forarget.
Jørn Lund, sprogprofessor ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Helt enig. Men desværre følger de danske aviser godt efter. Hver dag er fyldt op med dårligt sprog, forvanskede mundheld og vendinger der demonstrerer, at yngre journalister ingen forståelse har af det danske sprog. Og nu er fadæsen altså nået helt op i Undervisningsministeriet. Skandaløst.
Ministeriet for sprogbøffer
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.13
Den eneste vej
Miljøkontrollen i København har udarbejdet en række forskrifter, der stiller hidtil usete krav om begrænsning af støj, støv og rystelser, og om at alle naboer skal informeres skriftligt, 14 dage inden et byggearbejde går i gang, hvis der arbejdes uden for almindelig arbejdstid. Bygherrerne pålægges desuden at vande lejligheder og containere for at undgå støv i opgange og på gaderne.
Artiklen antyder, at de beboere der klager, vist er nogle værre kværulanter. For egen regning vil jeg derfor give et eksempel:
Naboejendommen - en fem-etagers lejekaserne - skulle have taget renoveret. I henhold til gældende regler pakkes hele blokken ind stillads og plastic efter alle kunstens regler, nedføringsskakter (til bygge-affald) forbindes til containere, alt i skønneste orden. Arbejdet foregår i de varme, tørre sommerdage, så selv om nedføringsskakterne er korrekt monteret, er der et lag støv 50 meter på hver side af ejendommen. Og i luften! Under en af skakterne er der en bagerforretning, under en anden skakt en børneinstitution. Enhver kan sige sig selv, hvad det betyder. En eller anden form for vanding af nedføringsskakt og container ville gøre underværker, men erfaringen viser, at bygherrerne sjældent foretager sig noget forebyggende af egen drift. Derfor er kravene oppefra eneste vej.
Håndværkere skal støje mindre
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.14
Et fromt håb
Jeg kan sagtens forstå, at det er svært for omverdenen at tro på, at vi ikke skulle have vidst besked. Problemet er bare at løfte en bevisbyrde på noget, man ikke har vidst. Det er en ekstrem svær manøvre. Det eneste, man kan gøre, er at erkende, at man ikke har været god nok til den interne kontrol, der skal være på et cykelhold, og så må man i handling vise, at det ikke kommer til at ske igen.
Brian Nygaard, CSC pressechef
Det håber vi så på.
Tilfæl det Bjarne
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.15
Cisternerne
Kom indenfor i det gamle "vandværk". Der er plads nok og mere, hvor det kommer fra. Det er groft sagt kun to tredjedele af det underjordiske vandreservoir, der er blevet til det første og eneste kunstmuseum i Europa, hvor solen ikke når ind. Kun kunstlyset belyser kunsten, der nu udstilles i et af de mest ejendommelige bygningsværker i Danmark.
Et meget interessant sted med en interessant historie.
Cisternerne
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.16
Åndehuller
Vi forbinder ofte storbyen med fart og tempo, med flygtige møder mellem fremmede. Men storbyen har også sine åndehuller, som er kendetegnet ved det modsatte, nemlig ved pausen og den eftertænksomme ro.
Dem får vi så præsenteret et par stykker af.
Byens åndehuller
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.17
Den nødvendige indsats
Danske soldater er til stede i Irak på ønske af den demokratisk valgte regering i Bagdad og af FN. Irak er endnu for ustabilt og terroriseret af fanatikere og gamle Saddam-støtter til at kunne klare sig selv. Men så snart Irak er stærkt nok til at stå på egne ben, kan den internationale koalition rejse hjem.
Leder i JyllandsPosten
Helt enig. Genopbygningsindsatsen i Irak bør være hævet over indenrigspolitisk kævl (det burde JP's lederskribent måske også selv tænke på, når Danmarks Radio beskyldes for at være oppositionens talerør). Død og lemlæstelse, som en række danske soldater (for slet ikke at tale om amerikanske, britiske m.fl.) risikerer, er en pris som kan være nødvendig at betale. Det skal der høj soldatermoral samt en stiv politisk ryg til at kapere. Alligevel er kursen rigtig. For hvad er alternativet? Tilbagetrækning nu? Så har mørkemændene i og omkring Irak da først vundet. Og indsatsen været spildt.
Ansvar i Irak
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.18
Stribet Sanger
Ornitologerne blevet så ophidsede over fundet, at der ventes tilrejsende ornitologer fra Tyskland. Der var sågar en fugleelsker, der i går tog en taxa fra Skagen til Mandø i Sønderjylland for at se fuglen, fordi han ikke kunne finde anden transport.
Ja, hvad gør man ikke...
Ornitologer flokkes om sjælden sangfugl
Blackpoll Warbler
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.19
Varme tanker
De hjemløse i Danmark - og sandsynligvis også udenfor landets grænser - vil i denne vinter sende de glade festivalgæster i Roskilde en varm tanke.
Det har de fortjent.
Festival-soveposer til hjemløse
Lun vinter i sigte for Københavns hjemløse
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.20
Mere ghetto
Salg af lejeboliger flopper totaltDet kan lyde meget rart med muligheden for at købe sin egen bolig, men når nu erfaringen viser, at det kun er "de allermest ressourcestærke i attraktivt tæt-lav byggeri" der benytter sig af muligheden, burde det vel i sig selv give anledning til eftertanke: yderligere ghettodannelse ligger lige om hjørnet.
Lejere i almennyttigt byggeri skal have frihed til at blive ejere, mener regeringen. Alligevel er kun tre ud af 542.000 almene boliger blevet solgt, siden regeringen tiltrådte 2001. Socialministeren giver 'vrangvillige og berøringsangste' boligselskaber skylden.
Af Iver Houmark Andersen
Det trak mange avisoverskrifter, da regeringen i 2001 søsatte et ønske om at give lejere i socialt boligbyggeri mulighed for at blive ejere. Men siden da har flagskibet ligget for anker. Kun tre ud af 542.000 almene boliger er blevet solgt. Nogle lejere og socialministeren ærgrer sig, mens boligselskaber fryder sig.
Tre beboelser i Boligforeningen Plantagebyen i Hjørring, Nordjylland. Det er, hvad regeringen kan fremvise af eksempler på, at lejere i almene boliger har købt deres egen bolig, siden det for halvandet år siden blev en mulighed. Flere salg af almene boliger - blandt andet i Herlev ved København og i midtjyske Nørre-Snede - er på vej, men der er meget langt til at opfylde regeringens ambitioner.
Socialminister Eva Kjer Hansen (V) forklarer det kuldsejlede flagskib med modstand fra kommuner og især boligselskaber. "Boligorganisationerne virker vrangvillige og berøringsangste i forhold til salg. Det er ærgerligt, for skift fra lejer til ejer kan give en bedre beboersammensætning og dermed løfte områder," siger Kjer Hansen.
De konservatives boligordfører, Jakob Axel Nielsen, siger:
"Det virker som om, boligforeningerne ofte sætter en kæp i hjulet. Det tangerer en form for smagsdommeri, hvor boligselskaberne siger til lejerne: 'Det er slet ikke godt for jer at få foden under eget bord. I er meget bedre tjent med den solidariske, almene boligforening.'"
Øget ghettoisering?
Direktøren for Boligselskabernes Landsforening (BL), Gert Nielsen, kalder regeringens forsøgsordning for salg "et ideologisk skoleridt," og siger videre:
"Vi vil ikke afvise, at salg kan være fornuftigt, men alt tyder på, at det kun er de allermest ressourcestærke i attraktivt tæt-lav byggeri, som vil købe deres boliger. Hvis det for alvor udvikler sig, vil koncentrationen af socialt dårligt stillede vokse i det resterende almennyttige byggeri og føre til yderligere ghettoisering."
Et af eksemplerne på, at det er de bedst stillede, som vil købe gode almene boliger, finder man i Herlev vest for København. Her vil beboerne i tæt-lav byggeriet Sortemosen inden længe kunne købe deres attraktive boliger. Seniorforsker Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut har lavet en opgørelse, som viser, at den gennemsnitlige indkomst pr. voksen i Sortemosen er 274.000 kr., mens den for beboere i almene boliger over hele landet er 171.000 kr. Om risikoen for at socialt belastede danskere og ny-danskere bliver endnu mere koncentreret i ikke solgte almene boliger siger Skifter Andersen:
"I England har de solgt lejligheder i sociale boligbyggerier i stor stil. Erfaringen der er, at det er de bedste boliger, som bliver solgt, og at der i de resterende er en høj koncentration af sociale problemer."
Socialminister Eva Kjer Hansen medgiver, at salg af boliger i nogle tilfælde kan give bagslag, men siger også:
"Blandede ejerformer kan gøre boligområder mere attraktive for interesserede. Det er meget skuffende, at Boligselskabernes Landsforening modarbejder selv små forsøg."
Enkeltlejere må sælge
Venstres nye boligordfører, Michael Aastrup Jensen, siger:
"I løbet af den måned jeg har været ordfører, har jeg fået cirka 20 e-mails fra lejere, som er løbet panden mod en mur i deres forsøg på at blive ejere. Det siger mig noget om, at BL med Gert Nielsen i spidsen er ude af trit med, hvad en hel del lejere og afdelinger ønsker."
Socialministeren forhandler her i efteråret med boligordførere fra Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en reform inden for den almene sektor. Her spiller ejerformer også ind.
Den radikale boligordfører, Charlotte Fischer, siger:
"Vi ønsker en reform, hvor boligselskaberne får langt større frihed til at bestemme selv. Hvis de mener, at en god måde at bekæmpe ghettodannelse på er ved at have byggerier med et mix af ejerformer, så skal de have lov til det."
Venstres ordfører, Michael Aastrup Jensen, ønsker også mere frihed til boligselskaberne. Endvidere siger han:
"Der skal gøres mere reklame for muligheden for at købe. Derudover vil jeg kigge på, om vi ikke skal gøre det juridisk muligt for enkeltlejere at købe deres bolig. I dag skal der et flertal til i boligafdelingen, før en lejer kan købe."
Salg af lejeboliger flopper totalt
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.21
Nyt leksikon
Den store forskel mellem Wikipedia og Citizendium er, at eksperter skal overvåge siderne. På den måde håber Larry Sanger at kunne undgå den informations-vandalisme Wikipedia ofte er plaget af: brugernes tåbelige eller provokerende redigering i artiklerne.
Ja, det er desværre rigtigt: visse artikler anvendes af brugerne næsten som et debatforum. Det har aldrig været meningen.
Wikipedia
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.22
Mere til flere
Danmarks Cykle Union fremsendte d. 30. august til UCI, UEC og alle de Europæiske Forbund et konkret forslag, der efter DCUs opfattelse vil være et stort skridt på vejen i kampen mod dopingmisbruget i cykelsporten. Forslaget blev behandlet på et møde mellem de Europæiske Forbund d. 2. september og herfra blev det med positiv anbefaling videresendt til UCIs antidoping-kommision.
Desværre er det nok vejen frem: mere straf til flere.
DCU foreslår hårdere straffe
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.23
Når sandheden skal frem
En del øl bliver betydeligt bedre med alderen. Grundreglen er, at mørke øl på over 7 procent kan gå en god alderdom i møde. Langt hen ad vejen er en 'mindst holdbar til' dato ligegyldig. Enten kan en øl drikkes, eller også kan den ikke.
Hørt!
Porter eller stout?
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.24
Den udødelige drøm
Stoffet havde kun meget små virkninger på forsøgspersonernes kropsfunktioner - og intet kom tilnærmelsesvist i nærheden af producenternes gyldne løfter om ny vitalitet. Eneste trøst kan være, at forskerne ikke konstaterede skadelige virkninger ved at indtage stoffet.
Altså drømmer vi videre.
Ungdomspillen er kun en drøm
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.25
Mysteriet er opklaret
Et mysterium er løst. En af verdens mest berømte galopheste, den australske Phar Lap, blev forgiftet med arsenik. Det afslører højteknologiske undersøgelser.
Ret fantastisk.
Legendarisk hest blev forgiftet
pharlap.com
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.26
Øget satsning
Team Danmark øger nu satsningen på dansk banecykeling. Det sker med en ekstra check på 150.000 kr. til Danmarks Cykle Unions bane-satsning. De ekstra midler har givet mulighed for et 3-ugers højdetræningsophold i Italien, ligesom konkurrencekalenderen er blevet udvidet.
Helt fornuftigt. De midler, som allerede nu er skudt i projektet, har været givet godt ud.
Flere penge til banecykling
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.27
Ferie på kolossen
Jeg tror, at det vil være både en udfordring og en chance for at udstille fortidens spøgelser og desuden få alverdens turisters øjne op for, at dette på trods også er et utrolig smukt sted i verden.
Ulrich Busch, idémand bag det nye projekt Prora
Uden tvivl.
Nazi-borg ombygget til ferieparadis
Dokumentations Zentrum PRORA
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.28
Alt andet end kedelig
Manuskriptet, der har titlen "Hans Henrik Mattesen - en monografi", lå forsvarligt låst inde i en brandboks hos datteren, Signe Højholt, der bor i Vanløse.
Ja det var jo en kedelig historie - tyveriet altså. Højholt's bog ville nemlig højst sandsynlig have været alt andet end kedelig.
Per Højholts sidste manuskript stjålet
Bibliografi
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.29
Opstand eller samarbejde?
Vestens dilemma var klart defineret: Skulle man støtte oprøret og kravet om frihed og demokrati med andet end ord? Eller skulle man lade Sovjetunionen kvæle opstanden, om nødvendigt i blod?
Det var en svær tid med svære spørgsmål. En historiker giver svarene.
Kompromis eller konfrontation?
Ungarnopstanden
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.30
Urimelige lettelser
Bendt Bendtsen vil gøre Danmark til et nyt Panama eller Liberia, hvor alle mulige rederier kan placere deres hovedkvarter. Dermed får de udenlandske rederier Danmarks blå stempel, men de undgår at betale både selskabsskat, indkomstskat og skat ved salg af skibe.
Henrik Berlau, forretningsfører i fagforeningen 3F
Tja, de danskejede rederier er i forvejen godt kørende (sejlende). Det virker ikke helt rimeligt med yderligere skattelettelser.
Dannebrog bliver bekvemmelighedsflag
Udenlandske rederier kigger mod Danmark
Skibe vender hjem
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Okt.31
Investor søges
Det er trist at erfare, at firmaet London & Copenhagen Leisure, som stod bag planerne om at opføre Danmarks multiarena i Høje-Taastrup, er gået konkurs. Det er en skam for de visionære kræfter bag selskabet, udtaler borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup.
Ja bestemt. Men på den anden side bekræfter borgmesteren også, at der stadig kan bygges multiarena på området (og absolut ikke f.eks. boliger eller lign.). Forudsætningen er bare, at en investor melder sig.
Brøndby ude af Multiarena-ræs
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.01
På en anden måde
Erik Mongrain er en kanadisk guitarist som har gjort sig heldig bemærket rundt omkring. Spillestilen er højst usædvanlig, nyd f.eks. Air Tap - den siger vist alt.
Erik Mongrain
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.02
Skatten stadig ukendt
I denne måned vil et hold på 13 mand dykke ned på otte meter vand for at udforske et vrag, hvor de allerede har fundet kanoner, en skibsklokke, tinkrus - og medikamenter mod syfilis.
Den meget omdiskuterede skat, som Sortskæg/BlackBeard angiveligt skulle have skjult, er dog stadig ikke fundet. Altså fantaserer vi videre.
Dykkere mener at have fundet Sortskægs skib
The Hampton Blackbeard Festival
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.03
En stabiliserende faktor
Der er tre ting, der forhindrer Belgien i at gå i opløsning: Kongehuset, fodboldlandsholdet og fagbevægelsen. Sat på spidsen, ja, men ikke helt forkert. Og i en tid, hvor kongehuset stadig oftere rager uklar med pressen, og hvor fodboldlandsholdet spiller elendigt, har den belgiske fagbevægelse faktisk et stort ansvar for, at landet ikke knækker over i to eller tre selvstændige lande.
Det lyder interessant.
Belgisk fagbevægelse holder skansen
Belgien
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.04
Ekspansion
Det uofficielle formål med besøget er, at skabe tættere politiske bånd mellem Kina og Afrika, hvis ledere ofte føler sig overset af Europa og USA, og som i disse år mødes med stigende krav fra de gamle samarbejdspartnere og koloniherrer.
Som verdens kommende stormagt nummer 1 er det nok hvad man må forvente: et Kina, som på alle fronter ekspanderer.
Kina
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.05
Harddisk recording
Omkring 1980 skete indspilninger i hjemmestudiet v.h.a. to stk. 2-spors REVOX A-77 båndoptagere (datidens Rolls Royce for husmænd), 38cm/sek. på store 19" spoler samt DBX støjreduktion, 20 bånds equalizer og hele bullesjasen. Men selv under disse betingelser var det svært at opnå et acceptabelt signal-støj forhold, når der var foretaget f.eks. 5 overspilninger.
Cykelkurt
Nu om dage løses den slags problemer v.h.a. harddisk recording.
Musik på computeren
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.06
Se tiden an
»Det her er en rigtig god aftale, der aktiverer pengene, så de kommer lejerne til gode«, siger socialminister Eva Kjer Hansen (V).
Tja, lad os nu se...
Milliarder til renovering af lejeboliger
Boligselskabernes Landsforening kritiserer aftale
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.07
En mand, mange stemmer
Les lays down a hot solo at NYC's Iridium during his 85th birthday performance in 2000.
Les Paul: I'll tell you what happened. When the Allies went in to Hitler's occupied territory, most of the things the Germans tried to destroy. The one thing they didn't attempt to destroy. They didn't think it was important, was a tape machine, which was invented by the Germans.
Med andre ord: båndoptageren er en tysk opfindelse, som amerikanerne lånte (stjal) med hjem til staterne efter 2. verdenskrig. Les Paul m.fl. videreudviklede dyret til 8-spor, som i mange år var hans lydmæssige kendetegn: en mand, mange stemmer.
Les Paul er en dygtig guitarist samt en gave til den elektroniske musikindustri. De specielle og patenterede Gibson humbucking pickupper fortalte han for mange år siden om i et interview. Mange har forsøgt at aflure ham opskriften, især japanerne var energiske. Da de til sidst måtte give op, og invilgede i at betale for hans patent, viste det sig at opskriften var forbavsende enkel: lav impedans!
"Hvis telefonselskaberne kan bruge lavimpedansede telefoner, så kan jeg også", tænkte manden. Det morsomme er, at de lavimpedansede (guitar)mikrofoner med få (tråd)viklinger er langt lettere at fremstille end de højimpedansede med mange viklinger.
Les Paul har i mellemtiden passeret de 90, men spiller ufortrødent videre.
Interview 1999
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.09
Et flydende museum
Knap 5 meter lykkedes det at flytte det næsten 300 meter lange hangarskib, før det sad uhjælpeligt fast i Hudson Flodens mudrede bund. Ikke engang en halv times tovtrækkeri af seks slæbebåde med tilsammen 30.000 hestekræfter gav resultat, selvom McAllister Towing ifølge medierne har fået halvanden million for slæbe-opgaven.
Ja det var synd det skulle gå så galt. Bortset fra det, så kan et besøg på på USS Intrepid anbefales. Vi var der i 2004 og var mildt sagt imponeret, så selv om skuden i øjeblikket ligger underdrejet, bliver det vel muligt en dag igen at entre hende.
En ultrakort sørejse for fuld musik
Fra Cykelkurt's rejse til NY:
Intrepid Sea- Air- Space Museum er bygget op omkring hangarskibet Intrepid, som har været med i 2. verdenskrig, Koreakrigen m.m. - og overlevet det hele, omend det var tæt på katastrofe da det lykkedes to japanske selvmordsbombere at styre direkte ned i skibet under anden verdenskrig.
Alt er bygget spændende og realistisk op, masser af krigsfly står opstillet på dækket, og som det sidste er der blevet anskaffet et Concorde jet, som åbnes for offentligheden til maj (2004). Selvom museet også har karakter af reklame for amerikansk krigsindustri, er det alligevel både interessant og spændende.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.10
På gaden - igen igen
"Køb Hus Forbi, verdens bedste avis, ingen over, ingen ved siden af", udråber sælgeren frimodigt fra den københavnske S-togs station. Mens fortravlede lønmodtagere pisker afsted i alle retninger, står han i et hjørne og docerer: "Bare tag det roligt, togene kører også i morgen!" De fleste morer sig over det frimodige sprog, nogle få køber avisen - de hjemløses avis.
Hjemløs
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.11
I sidste øjeblik
Tre fjerdedele af alle danske kortfilm, spillefilm, reklamefilm og andre typer optagelser fra filmens fødsel omkring 1900-tallet og frem til 1950 er gået tabt for altid. Resten bliver til gengæld reddet med konstruktionen af det, som altid har manglet: Et arkiv med optimale betingelser for de skrøbelige og brandfarlige gamle filmruller.
Det var da også på tide. Iøvrigt var det måske en endnu bedre idé, at konvertere diverse film til et digitalt medie? Det ville gøre det lettere at opbevare og/eller rekonstruere filmene.
Danske filmskatte gået tabt
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.12
Pyrrhus-sejr
Indholdet af "Systemskiftet 2001" er, at den kulturradikale og socialdemokratiske foragt for den danske virkelighed - altså danskernes ret til eget land - er brudt af et folkeligt oprør. Jeg håber dette "systemskifte" opretholdes.
Søren Krarup
At valget i 2001 skulle være mere "systemskifte" end så mange andre, er en diskutabel påstand. Poul Schlüter kunne med lige så god ret hævde, at det valg der bragte de konservative tilbage til taburetterne i 1980'erne, er "det største der er sket i nyere Danmarkshistorie". Da Fremskridtspartiet i 1970'erne blev valgt ind i Folketinget, kunne Glistrup med større ret end Krarup hævde, at dette var "det største, der er sket i Danmark de seneste 100 år". Også Retsforbundet med deres syn på jord og ejendomsforhold kan med nogen ret hævde, at deres valg var det største. Eller CentrumsDemokraterne med deres puslen om parcelhusejerne og opgør med enhver form for venstreorientering. Eller Erhvervspartiet med deres vision om Danmark som pengenes paradis.
Cykelkurt
Den trussel, islam udgør, er stadig kolossal. Og det er jo først nu, de andre europæiske lande er begyndt at se mod Danmark og sande, at sådan en udlændingelovgivning må de også have. Dermed ikke sagt, at de fredelige muslimer, der gerne vil leve og bo her i landet, ikke skal have lov til det. Men ingen skal være blinde for islams virkelighed. Det er en trussel mod Vesten, kristenheden og mod Danmark. I det øjeblik det danske folk og Europa forstår situationen, idet man ved, hvem man selv er, og hvad truslen er, så er man ovre det farlige punkt.
Søren Krarup
Er islam en trussel mod Vesten?
Trussel mod hvad? Demokratierne i vesten?? I så fald er svaret meget enkelt: ethvert demokrati holdes ved live ved engagement og medleven. Hvis vi overlader demokratiet til professionelle politikere og pengepugere, kan det ende i hvad som helst. Det er m.a.o. helt op til befolkningerne selv.
Cykelkurt
Er islam en trussel mod kristenheden?
Muligvis. Danmark er en - hvadenten vi kan lide det eller ej - en flerkulturel stat, hvor flere (mange) kulturer og religioner lever side om side. Hvis en kultur tager sig friheder på de øvriges bekostning, skal og bør der skrides ind - helt enig. Men det er jo netop hvad kristendommen gør: tager sig friheder på de øvriges bekostning. Altså skal og bør der skrides ind mod denne særstatus.
Cykelkurt
Er islam en trussel mod Danmark?
Spørgsmålet er ikke forstået.
Betyder det at Danmark som selvstændig stat er i fare p.g.a. islam?
I så fald er svaret nej, for Danmark er fortsat et demokrati, hvor vælgerne kan danne politiske, religiøse eller andre foreninger. Og sætte krydset hvor de vil.
Betyder det, at islam er på vej til "ad bagdøren" at overtage styringen af Danmark?
Igen må jeg henvise til, at det er vores eget ansvar at holde demokratiet levende. Islam er lige så legal en bevægelse som utallige andre. Derfor har den sin fulde ret til at påvirke den danske debat, den danske offentlighed og det danske politiske liv.
Danmark blev iøvrigt ikke kristianiseret ad frivillighedens vej, vi havde faktisk en helt anden religion før kristendommen blev os påtvunget. Derfor er jeg også enig med Krarup i (hvis det ellers er hans budskab), at tvangs-religionisering ikke skal kunne gentage sig.
Cykelkurt
Som det vel fremgår af ovenstående, er jeg temmelig uenig med Krarup. Derfor er det alligevel relevant og forfriskende, at han bringer debatten op. Tak for det, Krarup!
Sejrherren
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.13
Af klasse
Da jeg var lille, lavede jeg selv mit legetøj af papir og træ. Min far lærte mig at arbejde med ædelmetaller, da jeg var tretten. Sidenhen har jeg eksperimenteret med at finde de former, som jeg bedst kan lide. Værdien i mine smykker kommer af måden, de er fremstillet på. Der er ingen automatiske processer, ingen samlebånd. Disse smykker er tankerne, som jeg giver substans ved hjælp af mit håndværk. Ved hjælp af ild, vand og jern bliver den flygtige drøm indfanget og stabiliseret i en fast form.
Frolov er en smykkedesigner fra Rusland, som har slået teltpælene op i Danmark (taler flydende dansk). Alt er håndlavet og resultatet er personligt og smukt. En fingerring, købt hos en konkurrent, blev uden beregning pudset op (den så iflg. Frolov lidt "træt" ud). Fin service, flink fyr. Og smykkerne, de er jo bare...
Frolov Smykkedesign
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.14
Succeskriterier
Det første år havde vi næsten 100.000 besøgende som turistinstitution. I år har vi dage, hvor der slet ikke kommer nogen. Det vil sige, at operaen i dag er reduceret til lige præcis det, der ikke var meningen - nemlig et sted, der bare ligger og venter på, at der spilles 220 forestillinger om året - resten af tiden ligger den stinkende død og fuldstændig lukket.
Teaterchef Michael Christiansen
Stinkende død er måske så meget sagt. Alle forestillinger er udsolgt året igennem. Faktisk er det sådan, at man på billetsalgets første dag skal stå tidligt op for at sikre sig en plads: hele årets repertoire er udsolgt på 2-3 timer. Det kan man da kalde succes. Hvis Operaen derudover har ambitioner om at blive et sted der besøges også af andre årsager, er det bestemt udmærket. Det skal bare ikke medføre bilforstoppelse af en i forvejen tætpakket by.
Uden en bro vil operaen dø
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.15
Rådvild
Jeg aner ikke, hvem jeg skal stemme på herhjemme. De siger alle sammen ja til EU undtagen Enhedslisten. De går ind for forbud mod tobaksrygning alle sammen, hvilket jeg synes er et stort indhug i friheden. Staten blander sig efterhånden i alt.
Kim Larsen, popsanger
Larsen er rådvild; på sangfronten har han dog stadig bevaret retningssansen.
Kim Larsen har aldrig sunget bedre
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.16
På den ene og anden side
Tilbuddet er en samlet pakke, og der er ikke tale om, at man kan sige ja til dele af tilbuddet og nej til andre dele. I de kommende dage vil vi søge en uddybning af beboernes synspunkter og vurdere, om der på nogle af punkterne er grundlag for en videre drøftelse. Det er af afgørende betydning at fastholde de grundlæggende sammenhænge i tilbuddet.
Carsten Jarløv, direktør for Slots- og Ejendomsstyrelsen
Jeg kan ærlig talt godt forstå at christianitterne ikke er begejstrede for tilbuddet. På den anden side kan de heller ikke fastholde et nej til det hele. Altså må der fires. Og forhandles.
Vi var derude i går for at gå en tur på voldområdet, og jeg må sige, at den del af voldene, som hører under Christiania, trænger til en kærlig hånd. Det er heller ikke særlig opløftende, når christianitter på eget private initiativ går i gang med at bebygge voldene (som i sig selv er ulovligt) med huse, der ofte ligner affald stillet på højkant. På den anden side virker den del af voldene som hører under Københavns Kommune (som er langt den største del af voldområdet) kedelige og fantasiforladte, så måske ligger løsningen et sted midt imellem?
Siger Christiania ja eller nej?
Christiania gav sit svar som et show
Christiania, 2
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.17
Et lille lyspunkt
Som 18-årig var Pia Kjær en helt almindelig pige fra Vejle. Som 28-årig var hun tilsløret muslim i Vollsmose uden selvtillid eller egne holdninger. Nu løfter hun sløret for sit liv som muslimsk kvinde.
Uanset den berettigede kritik af et religiøst snæversyn, er det da et lyspunkt, at hun fra begyndelse til ende har bevæget sig ind og ud af det muslimske miljø af egen fri vilje. Den efterfølgende forelskelse i en pakistansk (muslimsk?) taxachauffør tyder heller ikke ligefrem på, at hun er skræmt fra vid og sans.
Jeg levede et dobbeltliv
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.18
En lille anstødssten
I en tid hvor flere vælger cyklen på vej til og fra arbejde og uddannelse, så er der selvfølgelig også flere udfordringer for fortsat at gøre cykelturen mere bekvem og sikker. Københavns Kommune har i mange år haft ambitiøse visioner for, hvordan vi kan få flere til at cykle og gøre cykelturen i byen bedre.
Klaus Bondam, Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune
Jeg kan kun sige, at jeg er enig i de fleste af Bondam's betragtninger. Et lille personligt cykel-suk skulle måske være (og mange bilister er sikkert enige heri), at der stadig er for mange umotiverede huller i vejene - ofte af en størrelse der gør dem direkte farlige at køre ned i, f.eks. i aftentimerne hvor man ikke kan se dem. Derfor er det en lille, men vigtig anstødssten at få bragt af vejen.
Mere end cykelvisioner
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.19
Dresden
Da jeg første gang steg af toget her i Dresden og slentrede hen over byens banegårdsplads, fik jeg Lenin lige i hovedet. I dag er soklen med Sovjetstatens grundlægger forlængst fjernet.
Jørn Ørnstrup, JP-medarbejder
Dresden er en by med en dramatisk historie, bl.a. blev den udsat for kraftige bombardementer under 2. verdenskrig. I nyere tid er det oversvømmelser og restaurering, der præger dagsordenen. Jeg har selv været i Dresden en enkelt gang og kan kun hyle med i koret: en overordentlig smuk by.
Oversvømmelser - dem lever man da med
Dresden
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.20
På en ny måde
Jeg hader at lave den samme forbandede ting dag ud og dag ind. Da The Beatles så kom ind i mit liv, var det helt fantastisk, for det store ved John, Paul, George og Ringo var jo, at de aldrig gav mig det samme to gange. At arbejde med The Beatles var som at arbejde med forskellige grupper hvert år. Drengene ændrede sig på samme sære måde som et væsen fra det ydre rum, der er i stand til at mutere og helt efter forgodtbefindende.
George Martin, pladeproducer m.m.
Og nu udsender George Martin en CD med gamle Beatles sange på en ny måde. Det bliver spændende at høre.
All You need is Love
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.24
Ellers tak
Da jeg ikke synes, det sømmer sig for en gammel gadedreng og popsanger at føre sig frem med kors og bånd og stjerner, takker jeg pænt nej til ridderkorset, siger 61-årige Kim Larsen i en pressemeddelelse.
Vel talt.
Ordnung muss sein
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.25
En genial idé
Hvis man bruger internettet som leksikon og leder efter et eller andet emne, kan man være temmelig sikker på, at der blandt de første af de 17.683.924 resultater er en side fra Wikipedia med et bud på sagen.
Ja, Wikipedia er en genial idé.
Wikipedia Danmark
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.26
Tilbage i rampelyset
Historien om Eddie Skoller er en historie om et liv med op- og nedture. Om en entertainer, der i årevis havde det meste af Danmark i sin hule hånd, men som med tiden fik sværere ved at fange publikum og måtte sande den gamle sandhed om, at afstanden mellem succes og fiasko er uendelig kort.
En del tyder dog på, at han i disse år kæmper sig tilbage i rampelyset.
Troede jeg kunne køre den hjem på rutinen
Skoller
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.27
Ud!
Jens Rohde har allerede i dag - to måneder inden radioen går i luften - modtaget sin første kraftige irettesættelse af TV2-direktør Per Mikael Jensen for sine udtalelser om Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt.
Og hvis man kender lidt til Rohde's tidligere affærer, vil man vide at det heller ikke bliver den sidste. At han tilsyneladende ikke har lært noget af de mange tidligere sager viser, at det er klogest at skifte ham ud NU.
Storm om Jens Rohde-udtalelser
Problematisk udnævnelse af Jens Rohde
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.28
Moralsk og holdbar
Jeg ved ikke, om ovenstående berettiger til frihedskæmperstatus efter seneste målestok, men det piner mig, at en så helt igennem hæderlig og sympatisk mand som Gunnar Nu Hansen nu skal udstilles i et dårligt lys.
Ole Brage
Helt enig. Gunnar Nu har muligvis været imponeret af den store nabo mod syd, men han skiftede i så fald mening - og ikke mindst handling - i så god tid, at der moralsk ikke er noget at komme efter.
Gunnar Nu var en hæderlig mand
Gunnar Nu var dybt fascineret af Nazityskland
Debat
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Nov.30
Nødhjælp
I anledning af Anders Foghs første fem år som statsminister, har Røde Mors Rockcirkus rejst sig fra rullestolen for at ønske højt tillykke. I december begiver bandet sig ud på en landsdækkende turné med et forrygende rockshow og et til lejligheden specielt udvalgt program. Af hensyn til Røde Mors høje alder medbringer orkestret egne sygeplejersker og genoplivningsudstyr. Dette bliver ingen Wigwam-tour - det bliver en tur i ilttelt!
Det trænger vi også til.
Røde Mor
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.01
Klar besked i december
Har jeg taget skade af det? Gu fandme nej!
Derfor er det laaaaaaaaaatterligt, at kommunen tilbyder mig psykologhjælp måned efter måned. Bare fordi man er indebrændt, hidsig og utilregnelig er det da ikke ensbetydende med at man har lyst til at græde snot opad skuldrene af en ruccula-fortærende friværdimillionær, som kun tænker på at få den nyeste mobiltelefon og derfor tager 900 kroner i timen for at man kan sidde og tømme næsen i hendes Kleenex'er, der står på marmorbordet i et dødssyg psykologklinik med Monets røvkander på væggene. Og grunden til at jeg brugte hendes Kleenex var i øvrigt kun fordi jeg var forkølet. Intet andet. Så kan hun tro hvad hun vil. Sådan en skide socialpædagog!
Gus Jensen
Det er altid rart med klar besked.
SYG-ologer er selv syge i bolden!
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.02
Pension
Danskerne er rigtig dårlige til pension. Det er tankevækkende, at vi kan bruge masser af tid og energi, når vi skal købe nyt tv. Så kan vi bruge timevis på at sammenligne den ene model med den anden og gå på nettet for at finde de bedste priser. Men når det drejer sig om pension, ved vi et sted mellem ingenting og slet ingenting.
Ole Beier, analysechef i ATP
Men nu skal der gøres noget ved sagen!
....og mange flere....søg selv videre på Google
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.03
Eksisterer hun endnu?
I ti år har Kim Wilde ikke udgivet plader. I stedet valgte hun i 1996 at sige farvel til pladebranchen for at koncentrere sig om at få en familie. Og i en verden, der hurtigt glemmer sine helte, er hun i dag kommet i »Kim Wilde, eksisterer hun endnu?«-kategorien. Så hvad er mere relevant end at spørge hende om, hvor hun har været i de sidste ti år.
Det gør vi så.
Wikipedia
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.04
Evolution Online
At Darwins teorier – hvis man vælger at sige det på den måde – ikke var en fis i en hornlygte, har de sidste 150 års forskning tydeligt vist. For både inden for biologi, geologi, palæontologi og andre naturvidenskabelige discipliner er evolutionsteorien gang på gang blevet bekræftet. Alligevel virker Darwin den dag i dag som en rød klud på en del mennesker – især folk af stærkt fundamentalistisk religiøs observans – og det prøver Aarhus Universitet nu ved hjælp af en ny hjemmeside at gøre noget ved.
Uanset hvad man måtte mene om Darwin, kan det kun være et fremskridt at gøre hans tanker tilgængelige for alle.
Darwin's skrifter online
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.05
Et afgørende spørgsmål
I Danmark er prægtige moskeer stadig en mangelvare og et synligt bevis på, at den religiøse mangfoldighed ikke har manifesteret sig visuelt endnu. I min længsel efter en rigtig moské i København har jeg søgt tilflugt i byens kirker. Disse har fungeret både som ramme for klassiske koncerter, finske julegudstjenester (med min finsk/kristne mor) og den islamiske bøn. Men jeg har også søgt kirker for at komme i læ for verdens larm og for at møde Guds enhed i "andetheden".
Sherin Khankan, forkvinde for Kritiske Muslimer
Ønsket om synlig mangfoldighed er helt berettiget, eksempelvis burde moskebyggeriet ved Ballonparken (på Amager) forlængst have været en realitet. Khankan er ikke for ingenting fortaler for det man kunne kalde "universel tolerance". Dog synes jeg stadig vi mangler svar på et afgørende spørgsmål, som blev stillet i Kort Nyt, 2003.Marts.08: står sharia over eller under dansk lov?
Dø, før du dør
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.06
En tur i Lunden
Vi er taget på Charlottenlund Travbane nord for København. Her kigger vi spillefugle, drømmere og knuste skæbner efter i sømmene og undersøger, hvad det er for kræfter, der er på spil, når vi søger lykken, meningen med livet og nærværet.
Der sker altid noget derude (jeg har selv været der).
Lunden
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.08
Hæderlige striber
Her på siden kan du se de indsendte forslag i konkurrencen om en stribe i Berlingske Tidende.
Det er en blandet landhandel, men der er da kommet et par hæderlige striber ud af anstrengelserne.
Tegneseriekonkurrence
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.10
En akademisk pointe
Der er kun garanti for dødenDen folkekære Højlund kan have en akademisk pointe, men for mange patienter er det jo altså blodig alvor - et spørgsmål om liv eller død. Derfor forekommer det også helt rimeligt at fastholde behandlingsgarantien, samt fastholde ministeren på sit ansvar (at han efterfølgende forsøger at tørre det af på sine underordnede, gør ikke sagen mindre alvorlig).
Vi skælder ud over kontraktbrud og forulempelse af vore rettigheder, selvom vi jo udmærket godt ved, at der her i livet ikke er garanti for noget som helst, ud over at vi en skønne dag skal dø.
Af Niels Højlund
Den ligger, som den selv har redet, regeringen! For når man vælger at erstatte det gammeldags tillidsforhold mellem vælgere og politikere med et kontraktforhold mellem borgere og regering, så får man før eller siden en retssag på halsen, når borgerne i den ene eller den anden sammenhæng ikke mener, at kontrakten er blevet overholdt. Det er kontraktbrud, og den slags kan man slæbes i retten for.
Så det var utvivlsomt, hvad indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forudså ville ske i forbindelse med de behandlingsgarantier for kræftpatienter, han så letsindigt havde overtaget fra sin forgænger, Arne Rolighed. Frem for at stå med en dårlig sag, som regeringen helt sikkert ville tabe (domstolene ville næppe have accepteret diverse kreative omskrivninger af, hvad ordet garanti betyder!), besluttede han at tilbyde erstatning til dem, der var blevet ramt af den manglende opfyldelse af garantien. Og åbnede dermed en Pandoras æske, hvis indhold ingen kan overskue. Nye patientgrupper har straks meldt sig på banen med krav om erstatning for manglende behandling. Til sidst skal sundhedssystemet vel give erstatning til alle, der døde, uden at lægerne kunne gøre noget i rette tid for at forhindre det! Hvem ved, hvad det kan ende med?
Det passer også alt sammen meget godt til en anden sproglig forvridning af menneskebilledet, som vi uden videre har tilladt kunne brede sig uhæmmet gennem den seneste halve snes år, overgangen fra mennesket som en skabning, der i al usikkerhed er henvist til håb og tro, til opfattelsen af mennesket som rettighedsindehaver, der altid kan tillade sig at være krænket, fordi det har lidt skade på sine rettigheder, og den slags må der jo være en eller anden, der kan gøres ansvarlig for. Det ligger i sagens natur.
Og når så denne pukken på rettigheder og de dertil hørende garantier kombineres med mediernes amokløb for at komme først med det sidste i den evige kamp om læseres og seeres gunst og opmærksomhed, har vi en giftig cocktail, som vi utvivlsomt kommer til at få serveret hyppigere og hyppigere fremover. Medierne finder en eller anden sag, som lugter af skandale. De går i selvsving og behandler sagen i udsendelse efter udsendelse. Oppositionen puster til ilden, det bedste den formår, og i løbet af no time er en ellers rolig og stabil indenrigs- og sundhedsminister blevet en forfulgt og jaget politiker, hvis afgang – eller om man vil: overgang til anden beskæftigelse – drøftes åbenlyst, og som i sin desperation tvinges til at tørre sagen af på en embedsmand, hvis embedsførelse ingen ellers hidtil har haft noget at udsætte på. Tværtimod.
Det hele drejer sig om nogle garantier, der selvfølgelig aldrig skulle have været udstedt, for hvordan kan man give garanti for noget som helst inden for et sundhedssystem, hvis behandlingsmuligheder vokser eksplosivt, men som alligevel aldrig kan komme på højde med befolkningens angst for sygdom og død og dens oplevelse af, at det egentlig er selve livets grundlæggende usikkerhed, der er en fornærmelse mod vores allermest fundamentale rettighed: retten til at leve? Det er jo en håbløs sag at give garanti for noget som helst i dette kapløb med døden.
Når der skal være nyheder nok til 24 timer i døgnet og til tre-fire gratisaviser, som ingen nogensinde har efterspurgt, får man lige netop dette mønster: At sansen for proportioner fuldstændig går fløjten. Så kan den mindste lille uenighed om forvaltningen af de altid sparsomme ressourcer i et samfund på mindre end et døgn blive blæst op til en skandale, der ryster hele det politiske system.
Selvfølgelig har meningen med den såkaldte behandlingsgaranti altid været, hvad Løkke Rasmussen til en start prøvede at forsvare sig med: Nemlig at det var en hensigtserklæring om, at sundhedssystemet i tilfælde af overbelastning det ene sted ville gøre, hvad der stod i dets magt for at finde behandlingsmuligheder andre steder, eventuelt helt uden for landets grænser. Men pludselig er denne gode vilje på mulighedernes vegne blevet til en ond vilje, hvor den øverste ansvarlige, sundhedsministeren, nærmest beskyldes for med sin forsømmelighed at slå folk ihjel.
Så har medierne haft deres sag, gjort en forskel på befolkningens vegne og kan nu gå over til næste punkt på dagsordenen. Og så har oppositionen fået endnu en mulighed for at rokke ved befolkningens tillid til den siddende regering – og det er jo utvivlsomt oppositionens opgave i et demokrati – og kan bagefter gnide sig i hænderne over, at det lykkedes at give en ellers ganske kompetent minister nogle grimme ridser i lakken.
Men alle vi andre bliver dumme i nakken af den slags tåbeligheder. Vi mister proportionssansen. Vi skælder ud over kontraktbrud og forulempelse af vore rettigheder, selvom vi jo udmærket godt ved, at der her i livet ikke er garanti for noget som helst ud over at vi en skønne dag skal dø, hver og én af os, og at i kapløbet med døden vil ethvert sundhedssystem i et hvilket som helst samfund i sidste ende altid tabe.
Der er kun garanti for døden
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.12
Grænser for fattigdom
En fattigdomsgrænse er et vigtigt redskab til at følge udviklingen. Bliver der færre eller flere fattige? Og hvad skal kommunen gøre for disse mennesker, siger medlem af SF i Borgerrepræsentationen, Signe Goldmann, som har taget initiativ til forslaget.
Et helt rimeligt forslag. Især loftet over kontanthjælp vil skubbe mange ned i Underdanmark, hvis ikke der gøres noget. Ikke overraskende afviser borgerlige politikere forslaget under henvisning til, at..."det skal kunne betale sig at arbejde". Ak ja.
En københavnsk fattigdomsgrænse
Rådets fattigdomshøring
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.13
Still going strong
Jamen, han er jo fantastisk, Tony Bennett, der i august fyldte 80 år og nu fejres med denne cd, hvor han i atten numre optræder i duetter med andre sangere fra pop-, rock- og jazzverdenen.
Boris Rabinowitsch i Politiken
Tony Bennet er en af dem, som bare bliver bedre og bedre. I Kort Nyt 2005.Jan.13 omtales den forrige CD "The Art of Romance", der ligeledes indeholder en række musikalske perler. For, som Rabinowitsch skriver: På ét punkt er der ingen, der overgår ham. Og det er, når det drejer sig om at fortolke en sangs ord, give dem troværdighed og emotionel dybde.
Helt enig.
80-årige Tony Bennett er stadig på toppen
Wikipedia
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.14
Benedetto
"Wolf Trap" by Anthony Benedetto
Gårsdagens omtale af Tony Bennett burde rettelig suppleres med en henvisning til hans andet store talent: maleriet. Et talent der egentlig ikke behøver omtale, idet billederne taler for sig selv.
Anthony Benedetto
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.15
En hjælpende hånd
Hjælpen var nær, da to delfiner i Fushuns akvarium i det nordøstlige Kina blev syge efter at have slugt plastikstykker fra deres bassin.
Fint arbejde!
Verdens højeste mand redder delfiner
Giant man declared naturally tall
World's tallest man
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.16
Mozart på nettet
Siden 1954 har den internationale Mozarteum Stiftung arbejdet på at udgive Mozarts samlede værker. 122 af de planlagte 127 bind er nu færdige og lagt ud på nettet, frit tilgængelige for enhver.
Ganz nett!
Internationale Stiftung Mozarteum
Komponistbiografi
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.17
Phi og vær smuk!
De gamle grækere hævdede, at skønhed er matematik, tilhængerne af Pythagoras havde teorier om kroppens og ansigtets symmetri, og Marquadt ikke blot bekræfter den teori, han har også - siger han - fundet det forhold, der skaber menneskelig symmetri og skønhed. Forholdet er 1:1,618. F.eks. én centimeter over for 1,618 centimeter.
Hvis man har læst »Da Vinci Koden«, vil man gysende genkende tallet. Forfatteren Dan Brown kalder det for det »det guddommelige tal«, andre kalder det mere nøgternt for »phi« eller »det gyldne gennemsnit«, og det er - hvis man skal tro tilhængerne - det forhold, der bestemmer stort set alt her i tilværelsen.
Jeg forbinder nu nærmere phi med skoletidens rædsomme regne- og matematiktimer. Men man kan altså åbenbart også blive smuk af phi...
Beauty and the Brain
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.20
Efter behag
Det er Forlaget Vandkunsten, der står bag den nye oversættelse af Koranen, som filolog Ellen Wulff har oversat. Forlægger Søren Møller Christensen fortæller, at førsteoplaget er på 10.000 eksemplarer, så halvdelen er altså allerede væk.
Det er bestemt godt, at så mange nu vil sætte sig ind i sagerne. Men desværre tror jeg de kommer til at gøre samme erfaring som mange før dem: en hvilken-som-helst tekst kan udlægges på en hvilken-som-helst måde. Det afhænger af øjnene der ser.
Koranen bliver et hit under juletræet
Wikipedia
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.21
Synker flåden?
Faktum er, at søværnet aldrig nogen sinde i historien har rådet over så lille et antal skibe, som vi gør i dag. Danmark havde faktisk flere skibe tilbage i flåden, efter at englænderne for snart 200 år siden, i 1807, frastjal os den daværende dansk/norske flåde.
Johnny Balsved, marinehistoriker
Måske har Balsved ret, men at dømme efter de artikler der iøvrigt skrives om emnet (incl. Balsved selv), ser det da heller ikke ud til at gå så dårligt.
Flåden er nu under 1939-niveau
Links 2
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.23
Den legale flugt
"Den gudstjeneste var helt ude i tovene. Julemanden er en stor del af magien omkring julen, og alle forældre prøver at få den magi til at vare så længe som muligt. Det har pastor Dowland ødelagt på et øjeblik", siger moderen til en ti-årig pige, der var med til gudstjenesten.
Jeg må give moderen ret: lad dog børnene. Den dag kan hurtigt nok komme, hvor livets alvor trænger sig på.
Præst ødelagde børns jul
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.27
Det rigtige valg
27. december 2006 kl 18:00 afholdes der cykelløb som"optakt" til det 45. københavnske 6-dagesløb i Ballerup Super Arena.
6-dages.dk
Jacob Piil har på selve dagen meldt afbud til 6-dages ouverturen; begrundelsen er sygdom. Det har medført at 6-dagesledelsen har sat den schweiziske toprytter Franco Marvulli ind i stedet. Det fremgår ikke, om erstatningen også gælder til 6-dagesløbet i februar, men efter min bedste vurdering har Marvulli netop den styrke og erfaring, som kan gøre en sejr for par nummer 7 realistisk.
6D 2007
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.28
Vis barmhjertighed!
Hillerød-præsterne får også støtte fra det såkaldte Præsteinitiativ, som blev etableret af tre Mariager-præster ved juletid sidste år som en reaktion mod regeringens udlændingepolitik. Præsteinitiativet opfordrer sine cirka 200 tilhængere landet over til at støtte det nye intitativ ved at troppe op ved demonstrationen den 6. januar.
Det er et kontroversielt initiativ præsterne har sat i gang. Men på den anden side: der har i de senere år været alt for mange sager, hvor mennesker i uomtvistelig nød, under henvisning til paragraf ditten eller datten, er smidt på porten. Hvor er det danske storsind blevet af?
Præsters asylprotest breder sig til hele landet
Præsters asylprotest breder sig
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
2006.Dec.29
Tak for sangen!
Ovenstående stod at læse i Politiken i går, hvor den ramte som en bombe: Asger Rosenberg, det er jo ham den udødelige!
Første gang jeg hørte Rosenberg var en efterårsdag på det lille værtshus "Cykelstalden" ved Østerport Station. Her arrangeres der fyraftensjazz i forårs- og efterårsmånederne. Det var det faste kapel Jacob Fischer (guitar) og Hugo Rasmussen (bas), der spillede - suppleret denne dag af fabelagtige Henrik Bolberg på flügelhorn. Som rosinen i pølseenden kom Rosenberg traskende ind fra gaden og fremførte "Smil" UDEN mikrofon! - en harsk, morsom og tankevækkende fordanskning af Chaplin's sang, som kun Rosenberg kan. Selv om han også sang andre fine numre denne dag, var det alligevel "Smil" der gjorde det største indtryk - måske fordi teksten var dansk, måske fordi den var vittig og (selv)ironisk, måske fordi det regnede, måske fordi det var onsdag, måske fordi vi var så mange, måske fordi vi sad så tæt, måske, måske, måske. Det virkede ihvertfald som om Rosenberg var påvirket af den positive modtagelse nummeret faktisk fik.
Senere var vi på "Hvide Lam" (Kultorvet), hvor han spillede (kontra)bas og sang hver onsdag som medlem af "Eddie's Pleasure". Det var heller ikke dårligt!
I dette forår var Rosenberg så venlig at tilsende mig teksten til "Smil".
Original titel: "Smile" (Charlie Chaplin)
Dansk tekst: Carl Erik Sørensen
Ret dine skæve skuldre, smil, når det hele smuldrer,Senest jeg så Rosenberg, var den 30. november, for en lille månedstid siden, hvor han sad ved et bord udenfor Long John i Købmagergade. Senere på aftenen kom han ind og sang et par numre sammen med Hans Knudsen's Jump Band, især og ikke mindst på Kurt's udtrykkelige opfordring: "Smil". Han så træt, nærmest forpint ud denne dag, men at han ligefrem skulle gå hen og dø af det....det er jo helt urimeligt. Derfor, med slet skjult beundring: tak for sangen, Rosenberg, det har været en fornøjelse at opleve dig. Hver gang.
Verden er smuk, så la` vær´ med å´ muk´
Bare smil, hvis din ispind smelter, smil, hvis dit fjernsyn vælter,
Mangler din cykel en ventil, så smil, ja
Smil, selvom renten stiger, smil, når dit spædbarn skriger,
Hvis din altan falder ned, så hva´fa´n,
Jo mer du smiler, jo kønner´ bli´r du,
Og hvis din kone si´r, du ligner Fedtmule i profil, så bare Smil.
Smil selvom skuden synker, Smil ad de nye rynker,
Smil ad de hår, du har tabt sid´n i går,
Bare Smil, hvis du får en rykker, Smil og riv den i stykker,
Og bli´r du fyret til april, så smil, ja
Smil, hvis din kone skrider, Smil, når din bulldog bider,
Himlen er grå, men det skider vi på,
Bare smil gennem gråd og sorger, Smil, hvis du bli´r kørt over,
Og bli´r du ramt af et missil, så bare Smil.
Rosenberg sammen med Fischer og Rasmussen i "Cykelstalden". Sådan vil jeg huske ham!
Jeg har frygtløst indspillet min egen version af sangen; tekst og melodi er ændret en smule, men er ikke desto mindre tænkt som en hyldest til den store crooner i dansk jazz: Asger Rosenberg.
Smil--------------------------------------------------
1. Ret dine skæve skuldre, smil når det hele smuldrer,
verden er smuk, så la vær med å muk.
Smil når din ispind smelter, smil når dit fjernsyn vælter,
og mangler cyklen en ventil, så bare...
2. Smil når licensen stiger, smil når din unge skriger,
smil hvis altanen faldt ned, så hva' fa'n.
Smil når potensen svigter, smil som en elskovsdigter,
og ligner du en grædepil, så bare...
3. Smil selv om skuden synker, smil ad de nye rynker,
smil ad de hår, du har tabt sid´n i går.
Smil når du får en rykker, smil og riv den i stykker,
og bli´r du fyret til april, så bare...
4. Smil, hvis din kone skrider, smil når din bulldog bider,
himlen er grå, men det skider vi på.
Smil gennem gråd og sorger, smil hvis du bli´r kørt over,
og bli´r du ramt af et missil, så bare smil.
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------