ARKIV 2007-2 ......Juli - December

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.01
Enkle valg
Vi skal lade være med at gøre politik mere kompliceret, end det er. Grundlæggende er der tale om nogle valg, som alle kan forholde sig til. Uanset uddannelsesbaggrund kan man have en kvalificeret holdning til de væsentligste politiske spørgsmål: Lighed, skal vi have en stor offentlig sektor eller privatisere, skal Danmark i udenrigspolitikken følge EU eller USA, vil vi have et debatterende demokrati eller lade spindoktorer dreje verden efter deres forgodtbefindende, og hvordan forholder vi os til klimatruslen. Politiske emner, som LO-arbejderen har en lige så relevant holdning til som akademikeren.

Det er "problemet" med de mange akademikere i Folketinget, der diskuteres. Og det er Villy Søvndal der har en mening om sagen.

DJØF erobrer dansk politik
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.04
Mudderfestival
Folk gør klogt i at tage de store gummistøvler på, når de skal på Roskilde Festival. De seneste dages regn har gjort såvel parkeringsplads som campingareal til en kæmpe mudderpøl.

Så galt går det forhåbentlig ikke i København, når CJF starter på fredag...

Mudderpøl i Roskilde

Copenhagen Jazz Festival
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.05
Endnu et selvmål
Netop i en situation, hvor bekymringen og utålmodigheden med S-ledelsen er åbenbar, er det svært at få øje på logikken i, at Sass Larsen har valgt at angribe sine egne i fagbevægelsens rækker i stedet for at tage kampen op med partiets hovedmodstandere i form af VK-regeringen og Dansk Folkeparti.
Thomas Larsen, kommentator på Berlingske

Der er ingen tvivl om at TL kun er frydefuld ved tanken om en yderligere socialdemokratisk deroute - han er ikke kommentator på en borgerlig avis for ingenting. Ikke desto mindre har han ret i sin analyse et stykke hen ad vejen, for desværre har socialdemokraterne klokket så godt og grundigt i det med så mange sager - f.eks. velfærdsforliget, dagpengeforliget, efterlønsreguleringen og strategien med at arbejde regeringen ud af kontorerne - at vejen mod afgrunden ikke er anlagt af partiets fjender, men af partiet selv. Det seneste udfald fra socialdemokratisk side har kun gjort ondt værre. Stort SUK.

Socialdemokraternes store selvmål
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.06
Et skridt fremad
Tre voldtægtsforbrydere og en bankrøver er fanget på kun én måned i København, fordi politiets dna-register har fældet dem i gamle, uopklarede sager.

Det er blevet mere og mere almindeligt i de senere år, at forbrydelser opklares v.h.a. af tekniske spor. Et skridt fremad for retsbevidstheden.

Dna-register fælder forbrydere på stribe

DNA fælder 34-årig for to år gammel voldtægt

Politiet har bogført 55.000 danskeres dna
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.07
Sære ord
I Johannes Søren Bloch Suhrs "Æsthetiske Skrifter" fra 1868 kan man fx læse om en mand at han var "yderst flau tilmode, thi han havde ikke nydt andet end et Glas koldt Vand". Og så er det jo ikke så mærkeligt at man bliver utilpas!

Ja, ordene har mange sære oprindelser.

Brødflov

I kridthuset

Ku(g)leskør

Falde i staver

Humsk - uhumsk

Nedstirre/nidstirre

Marokko- eller rokokopude?
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.08
Ude af proportion
Kære Rasmus Paludan
Tak for et rigtig godt initiativ. Det har der været brug for i mange år. Det gode, synes jeg, er ikke så meget fokus på hver enkelt lille lovovertrædelse, men mere fokus på en generel tendens til hensynsløshed. Det starter jo i det små, så hvis vi bliver bedre til at tænke på og vise hensyn til hinanden i hverdagen, så kunne vi få et bedre samfund at leve i - det tror jeg på.
Sune Nielsen
Cand. Mag. og forfatter

På den ene side kan ingen sikkert være uenig i, at vi skal tage hensyn til hinanden. På den anden side kan det vel ikke være et helt håbløst samfund, hvis problemerne ikke er større end cyklister, der kører uden hænder på styret. Paludans initiativ er forsåvidt meget sympatisk, men også ude af proportion. Med sådan en intelligens må der være vigtigere sager at bruge kræfterne på.

Hjemmeside afslører kriminelle cyklister

Kriminelle.dk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.09
Personalet inklusive
På hvert fjerde danske sygehus er ventilationsanlægget så forældet, at det sender partikler fra udækket mineraluld ind til patienterne. Det kan give kroniske lungesygdomme.

Ak ja, det er sagt så mange gange før, men er stadig lige aktuelt: det kræver et stærkt helbred at være på hospital. Nu er der bare kommet den tilføjelse, at det også gælder personalet.

Udslidt ventilation hvirvler mineraluld rundt på sygehuse
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.10
Af kalk er det kommet

Da beboerne i Mønsted blev kristne for mere end 1000 år siden, fik de samtidigt et nyt bierhverv, "kalkbrydning og kalkbrænding". Til den nye religion hørte der kirker, og de skulle helst bygges af sten. Den lim, der bandt stenene sammen, var brændt kalk læsket til mørtel, et nyt byggemateriale i Danmark. Under markerne ved Mønsted var der kalk, tidligere en unyttig sten, men nu en kilde til indtægt (velstand blev det aldrig). I løbet af 200 år blev der bygget mere end 2000 stenkirker, godt 10 om året. Et byggeri der gav startskuddet til kalkindustrien i Mønsted, en produktion der først ophørte 1978.

En spændende historie - et spændende sted.

Mønsted Kalkgruber
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.11
De gratis glæder
Hvis du som fan af Tour de France vil have en bedre fornemmelse af de strabadser, rytterne skal igennem de næste tre uger, kan du følge med på et kort, hvor en hollænder har tegnet hele ruten ind. Kortet er en udvidelse til Googles 3D-verdenskort, Google Earth. Det kan downloades gratis og tilføjes Google Earth-programmet, der ligeledes er gratis.

Så er det jo bare om at komme afsted....

Følg Tour de France via Google

Google Earth
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.12
En nødvendig fredning
Om ti eller tyve år skal københavnerne fortsat kunne nyde solen i Fredens Park, slappe af på Christianshavns Voldanlæg eller lege med børnene i Nørrebroparken. Københavns Borgerrepræsentation har nemlig for nylig indstillet disse og fem andre, grønne områder i byen til fredning.

Helt fint.

Nu skal alle københavnske parker fredes
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.13
En jungle
Problemet er, at lejeloven er kompliceret og ikke særlig logisk, forklarer den juridiske konsulent. Det kræver erfaring at kunne løse konflikter mellem lejer og udlejer, fordi afgørelser ofte skal træffes på baggrund af afgørelser i andre sager.

Mon ikke. Lejeloven er en jungle, som de fleste farer vild i. Det bedste man derfor som lejer kan gøre, er at indmelde sig i Lejernes LO.

Lejeres retssikkerhed svækkes

Huslejenævn

Sådan klager du

Lejernes LO
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.14
Brobygger
Den nu 72-årige amerikanske pianist Ramsey Lewis er ikke en kunstner, jeg har dyrket specielt. Han har været en pionér inden for den såkaldte funk-jazz, og han er kendt for sine trioplader, der har opnået salgstal, som har fået mangen en jazzpuritaner til at se skævt til ham og blot omtale ham som kommerciel.
Kjeld Frandsen i Berlingske

Åh ja, Ramsey Lewis husker jeg tilbage fra 1960'erne, hvor han havde flere hits på POP-listen, bl.a. "The 'in' Crowd" og "Wade in The Water". Ikke fordi jeg dengang syntes særlig godt om jazz, tværtimod faktisk, men Lewis var i stand til at bygge bro mellem pop, rock og jazz fordi han kunne det hele og mere til. Desværre havde jeg ikke mulighed for at komme ind i Copenhagen Jazz House forleden aften, da han for første gang var i byen, og gik derved glip af en musikalsk gigant og brobygger.

Guddommeligt!

Ramsey Lewis

Wikipedia
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.15
Inkonsekvens
De høje parkeringstakster jager bilisterne ud af København. Det koster i manglende omsætning, og derfor sætter politikerne taksterne ned med 64 procent.

I går sagde de samme poltikere, at bilerne - som i overvejende grad er skyld i byens trafikale problemer - skal ud af byen. I dag siger de det modsatte. En logik, der ikke er helt nem at følge.

Upopulære parkeringsafgifter sænkes markant
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.16
Indtryk fra CJF 2007
Festivalugen har budt på mange typer jazz - og i mange kvaliteter. Her er et par stykker, som Cykelkurt oplevede dem:

Ole Toft Trio
Friske fortolkninger af Cole Porter kompositioner.
Georges Muschik (bas), Gunnar Raymund (trommer), Ole Toft (klaver).
Fre. d. 6. juli 2007, kl. 17.
Pastis, Gothersgade 52, København K
Ole Toft & co. var ikke det bedste jeg nogensinde har hørt. Udmærket, men heller ikke mere. Jeg snakkede efterfølgende med OT, som præciserede, at gruppens musik skal betragtes som diner music, d.v.s. med lydstyrke og musikalske udfoldelser holdt på et minimum. Det kunne høres. Jeg ved ikke om OT trioen overhovedet kan spille medrivende, fredagens oplevelse gav ihvertfald ikke den helt store tro på sagen. Samtidig viser oplevelsen, hvor stor spredningen er i jazzfeltet. Det bedste ved oplevelsen er, at Ole Toft og hans musikere har været med til at sætte de efterfølgende koncerter i relief.

Jan Kaspersen Kvartet
Huspianisten medbringer endelig kvartetten.
Lør. d. 7. juli 2007, kl. 21.
Café Blågårds Apotek, Blågårds Plads 2, København N
Det var et tæt besat apotek lørdag aften, da Kaspersen entrerede scenen. Med sig havde han Karsten Bagge på trommer, Peter Danstrup på bas og Bob Rockwell på saxofon. Kvartetten spillede et udvalg af Monk, Ellington og Kaspersen's egne numre - alle med stil og præcision. En fin aften!

Henrik Gunde Trio
Søndag d. 8. juli, kl. 19
Henrik Gunde - klaver, Nicolas Kock - kontrabas, Steen Holm - trommer
Trioen har specialiseret sig i Erroll Garner's unikke swing og udadvendte spillestil.
Jazzcup, Gothersgade 107, 1123 København K
Allerede halvanden time før dørene blev åbnet, var der kø ude på gaden, så ikke overraskende var det en sprængfyldt Jazzcup, der denne aften under Copenhagen Jazz Festival lagde hus til en række af Erroll Garner's klassikere som f.eks. "The Way You Look Tonight" og "Autumn Leaves". En håndfuld Gunde-fans fra Esbjerg var kommet den lange vej fra hovedlandet for at fejre hovedpersonen; det var med til at sætte stemningen i vejret. Trioens nye CD "Gunde on Garner" og T-shirt blev præsenteret ved samme lejlighed.
Rent musikalsk var det tydeligt, at der er bevægelse i foretagendet. En række nye numre er kommet på repertoiret - numre som er skrevet efter Garner's død, f.eks. Billy Joel's "Just The Way You Are", men alle spillet som Garner kunne tænkes at ville have gjort det, hvis altså...
Desuden er repertoiret udvidet med danske klassikere såsom "En skærslippers forårssang" (jeg sliber knive), "Månestrålen" (jeg var bare tyve år) og "Sangen om Larsen" (det sku' vær' så godt) - alle i umiskendelig Garner-stil. De gamle Garner-klassikere er ligeledes under udvikling - intet bliver afleveret nøjagtig som sidste gang.
Det tjener Gunde til ære, at selv om det er respektindgydende Garner-klassikere der tages under behandling, er det tydeligvis med et touch af Gunde - ikke en efterplaprende kopi. Sådan skal det være. Aftenen sluttede med den legendariske "Misty", som endnu en gang viser Gunde som den største Garner-fortolker herhjemme.
Henrik Gunde Trio

Kurt Elling (voc.)
Laurence Hobgood (p), Rob Amster (b), Willie Jones III (dr)
2007.Juli 11, Kongens Have kl. 17
Kurt Elling er en af vor tids førende mandlige jazzsangere. Han har en ærefrygtindgydende sans for rytme, tekstur, frasering og det dynamiske, han kan lyde mere som en virtuos jazzmusiker end en egentlig sanger. Hans repertoire strækker sig fra egne kompositioner til moderne fortolkninger af standarder, hvor begge kan fungere som springbræt for frie improvisationer, scatting, talte ord og digte.
Jeg kendte intet til Kurt Elling på forhånd, men var alligevel forventningsfuld, efter at have læst ovenstående anbefaling på Copenhagen Jazz Festival's hjemmeside. Og forventningerne blev bestemt indfriet, for Elling har det hele: en kraftfuld stemme og fysik (kan næsten minde om Schwarzenegger & Terminator), et stort stemmeregister, flyvende fantasi, gode kompositioner og humoristisk sans. Han medbringer tre førsteklasses musikere, som han tydeligvis respekterer og behandler som ligeværdige (hvilket bestemt ikke altid er tilfældet med såkaldt "store navne", der ofte behandler deres musikere som skrald). Gruppen spillede bl.a. en række numre fra deres nye CD, "Nightmoves" som for eks. "And We Will Fly", "Body & Soul" og ekstranummeret "Embracable You".
Hele seancen varede cirka 1½ time, hvor der blev spillet uden stop. Musikken var hele vejen igennem interessant, spændende og varieret. Elling og co. er i en klasse, hvor en billetpris på 300 kr. eller mere havde givet en bedre idé om musikkens kvaliteter. Men selvfølgelig var vi glade for, at man blot kunne møde op og nyde musikken gratis. Det var der ca. 300 der gjorde. De fik alle en musikalsk oplevelse af højeste klasse med hjem.
Kurt Elling
Wikipedia
Elling & Co. på scenen, I (foto: Cykelkurt)
Elling & Co. på scenen, II (foto: Cykelkurt)

ILLUMINATION QUINTET
I 2005 samlede Espen Laub sit eget orkester med nogle af Danmarks virkelig gode musikere, hvor de primært spiller hans egne kompositioner. Et af de orkestre hvor energien og det råswingende er i højsædet!.
Tor. d. 12. juli 2007, kl. 21
Café Blågårds Apotek, Blågårds Plads 2, København N
Når man dagene forinden har hørt kapaciteter som Gunde's Trio og Kurt Elling's Kvartet, falder Illumination uværgerligt igennem. Kapelmester Esben Laub på trommer tenderer mod det bastante og hårdtslående. Torben Bøtker Bjørneskov på bas spiller til gengæld et fint og nuanceret spil. Christoffer Møller på klaver, som har skrevet en stor del af gruppens numre, viste gode takter her og der, uden at det ligefrem var epokegørende. Niels Lykkegaard på altsax og Jesper Riis på trompet var et par habile frontfigurer - men heller ikke mere. Alt i alt er det en gruppe, som i løbet af nogle år vil kunne drive det til væsentlig mere, hvis de holder skruen i vandet og fortsætter med at udvikle sig selv og gruppens musik. Som det er nu, er det middel.
Illumination Quintet

Palle Mikkelborg, Moussa Diallo, Helen Davies & Gert Sørensen
Krudttønden, Serridslevvej (v. Idrætsparken)
Fredag d. 13 kl. 20
Der var ingen programerklæring til dette arrangement, så med mindre man kender gruppen fra tidligere, var det umuligt at vide, hvad man kunne vente sig. Det var der dog åbenbart mange der gjorde, for en time før arrangementet var der kø ude på gaden. Krudttønden er et næsten intimt lokale, hvor man kan komme meget tæt på scenen. Vi sad på første række og havde derfor frit udsyn over hele scenen.
I første afdeling spillede Mikkelborg, Davies og Sørensen egne numre, i andet sæt var gruppen forstærket med bassisten Moussa Diallo, hvilket livede gevaldigt op. Mikkelborgs stykker står i lange passager stille i samme toneart, ligesom hans spil ofte virker stillestående og mediterende. Helen Davies på harpe var i bedste fald overflødig - er vist med i gruppen på samme måde som Yoko Ono var det i The Beatles. Gert Sørensen på diverse slagtøj er til gengæld fantastisk med alle sine små tingester og dingenoter, som kan sige de mærkeligste lyde. I et langt stykke trakterede han noget der ligner et sigteris med blykugler indeni. Han fik det til at lyde som bølger der brydes og vindens susen i træerne - ret fantastisk. Til gengæld var hans brug af den digitale Theremin pinlig og smagsløs.
Scenen var iøvrigt fyldt med elektronik, synthesizere, lydpedaler, computere, keyboards m.m. som betjentes af Mikkelborg og Sørensen - og lyden var derefter: elektronisk. Om man synes om denne form for jazz, er en smagssag. For mit eget vedkommende er det elektroniske studie - den elektroniske musik -et felt der blev forladt i 1980'erne. Det elektroniske har sine fordele i en næsten ubegrænset mængde lydmuligheder, men har samtidig sin store begrænsning i manglen på improvisation og ekstrem følsomhed overfor tekniske udfald. Som Mikkelborg udtrykte det: "Det er i dag fredag d. 13 og det gik som det måtte gå på sådan en dag: teknisk udfald fra morgenstunden." Det mærkes tydeligt, at Mikkelborg & co. har planlagt forløbet af numrene ned til mindste detalle - og resultatet bliver derefter. Never mind, jeg er glad for at have oplevet Mikkelborg live, men oplevelsen gav ikke lyst til høre mere. Dertil er det musikalske univers for stillestående, livløst og elektronisk.
Mikkelborg
Køb & Lyt

Gary Brooker & Georgie Fame w. Tivoli Big Band
Tivoli, Plænen 22:00, lørdag 14. juli
Gary Brooker er kendt over hele verden for sin sang og orgelspil på Procol Harum hittet "A Whiter Shade of Pale". Georgie Fame kendes fra en række hits fra 1960'erne, f.eks. "Yeh Yeh", "Get Away" og i særdeleshed "The Ballad of Bonnie & Clyde". Denne aften var der for begges vedkommende lagt mere vægt på samspillet med Tivoli Big Band end egentlig solo fremtræden, idet langt den overvejende del af numrene var standards og evergreens i swing takt.
Georgie Fame lagde ud med "Get Away" og virkede i det hele taget som om han var hjemme i big band sammenhængen (han arbejdede f.eks. sammen med Count Basie's orkester i slutningen af 1960'erne), hvor Gary Brooker såvel i den fysiske fremtoning som i sin stemmeføring lød træt og uinspireret - der var noget opgivende whiter shade-stemning over det hele. I hovednummeret "A Whiter Shade of Pale", hvor Brooker spillede klaver og Fame spillede Hammond orgel, lød Brooker stadig ikke overbevisende. Det var måske heller ikke at vente i betragtning af, at han sandsynligvis har sunget nummeret tusindvis af gange, siden Procol Harum strøg ind på alverdens hitlister i 1967. Under alle omstændigheder tilhørte aftenen Georgie Fame som sang, spillede og charmerede sig gennem den halvanden time det hele varede.
Tivoli Big Band under ledelse af Peder Kragerup spillede som sædvanlig fremragende, uden at overdøve eller dominere solisterne. Alt i alt var det Georgie Fame's aften med Gary Brooker som en træt sidemand.
Gary Brooker
Procol Harum
Georgie Fame

Blood Sweat Drum’n Bass Big Band
Det succesfulde crossover project Blood Sweat Drum´n´Bass Big Band (BSDnB) blander beats og synthesizers med den moderne Big Band lyd. Denne sommer arbejder orkestret sammen med den norske multiinstrumentalist Jørgen Munkeby, der er kendt fra orkestre som The Shining, Damp og ikke mindst Jaga Jazzist.
Vor Frue Plads, søndag 15. juli kl. 15
Det 24 mand store big band var en formidabel oplevelse og en værdig afslutning på en begivenhedsrig jazzfestival. Bandet, der bl.a. tæller to bassister (som skiftevis spiller el- og kontrabas, uden at nogen dog kunne give en forklaring på, hvorfor), afleverede et første sæt som på mange måder gav mindelser om Blood, Sweat & Tears.
Jørgen Munkeby fra Norge var indkaldt for at tilføre bandet originale kompositioner, og det gjorde han virkelig. Størstedelen af andet sæt bestod af Munkeby-kompositioner, som dels var vanskelige at spille (p.g.a. kompleksisteten), dels var præget af store kontraster klangmæssigt og styrkemæssigt. Munkeby selv spillede på en række forskellige instrumenter, herunder saxofon, elektrisk klarinet og el-guitar - altsammen på overbevisende vis. Det afsluttende nummer endte i et klimaks, som sætter enhver lydmand på en hård prøve, men også her demonstrerede gruppen (og lydmanden) sin evne til at navigere i vanskeligt farvand. En flot præstation!

Opsummering
Alt i alt har jazzfestivalen været en pragtfuld oplevelse. Desværre har den også været skæmmet af en mangelfuld annoncering - sikkert af økonomiske årsager (manglende sponsorstøtte). Et logo kunne f.eks. have gjort underværker (se Månedens Billede juli 2007, som jeg nødtvungent har lånt fra Copenhagen Jazz House). Resultatet har været, at potentielle interessegrupper har svigtet festivalen, og som - hvis annonceringen havde været optimal - uden tvivl ville have støttet sagen. Det kan man i al fromhed håbe på vil ske næste år, når der forhåbentlig igen er Copenhagen Jazz Festival.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.18
Nye veje
Formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Orla Hav, mener, at den etablerede lægevidenskab godt kunne være mere åben over for andre behandlinger, end den er i dag.

Ja, det er da altid en åbning. Hvor mange år har de haft "alternativ" behandling i Kina? Et par tusinde måske. Skulle de så ikke kunne lære os et og andet...

Danskerne vil have alternativ behandling på sygehuse
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.19
Nødvendige boliger
Andre regeringer og store byer har indset, at der skal gøres en ekstra indsats, for at folk med almindelige indkomster har råd til at bo i storbyerne. Og de ved, at byerne ikke kan fungere, uden at den arbejdskraft også er til rådighed - for børn skal have undervisning, gamle skal passes og plejes og sygehusene skal have medarbejdere. Problemerne flytter sig ikke, fordi den borgerlige opposition på Københavns Rådhus nægter at se realiteterne i øjnene. Vi fortsætter selvfølgelig ufortrødent arbejdet med at sikre billige boliger, med de begrænsninger som er lagt ned over projektet. De står der ikke alle sammen om fem år. Det kommer til at tage længere tid. Men de billige boliger skal nok komme, for København kan ikke klare sig uden.
Overborgmester Ritt Bjerregaard (S)

Helt enig, København kan ikke klare sig uden billige boliger.

Behovet for billige boliger vokser og vokser i København
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.20
Delvist svar
nazz
as used by David Bowie on Ziggy Stardust, nazz means the hippest, most magnetic of beings. He clearly lifted this term (and many other phrases) from the 50's--60's beat poetry of Richard "Lord" Buckley whose poem The Nazz is a jive iteration about Jesus of Nazareth.

En nu-engelsk ordbog er højst tiltrængt, da sproget løbende tilføres nye ord. Med Urban Dictionary, som opdateres dagligt, er der alle muligheder for at finde det ord, man søger. Dog vil jeg tillade mig at supplere ordbogen, da ordet "nazz" i pop-sammenhænge er væsentlig ældre end Ziggy Stardust, idet The Yardbirds allerede i midten af 1960'erne indspillede et nummer med titlen "The Nazz Are Blue" (findes på en LP fra ca. 1966). Jeg forstod aldrig hvad ordet betød, og har spurgt stort set alle engelsktalende i byen, men altså uden at få et svar. Med Urban Dictionary er der endelig kommet svar på spørgsmålet. Delvist ihvertfald, for hvordan oversætter man "The Nazz Are Blue" - KøligKaj hænger med kastanjen?

nazz

Urban Dictionary
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.21
Nye boller på gammel suppe
Nazisternes grusomheder er overdrevne, og 'Anne Franks Dagbog' er løgn, mener forfatteren Erik Haaest. Nu har Kunstrådet givet ham penge til sit arbejde. Selv er manden ikke i tvivl: 'Der er nye boller på suppen'.

Det kan man roligt sige.

Jødisk center kritiserer legat til Holocaust-skeptiker

Kunstrådet giver penge til Holocaust-skeptiker
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.22
En forudsigelig udvikling

De närmaste året kommer ett tiotal kyrkor i Köpenhamn att stängas och säljas. En av anledningarna är att gudstjänstbesökarna blir allt färre liksom församlingarna. Samtidigt kommer nya kyrkor att byggas i nya bostadsområden.

Lukning af et antal kirker har været til at forudse i efterhånden mange år. Den økonomiske ufornuft i at holde et stort antal kirker kørende, som stadig færre benytter sig af, er til at overse. Men ellers er der masser af muligheder for at fylde kirkerne op med interesserede og aktive mennesker. "Kultur" er det store overordnede begreb, som kunne dække aktiviteterne. I Københavnsområdet er mange aktivitetscentre lukket af sparehensyn. En åbning af kirker til disse aktiviteter var en mulighed.

Danska kyrkor går mot tidig död
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.24
Brev til en ven
Ang. sangen "Smile", som du spørger til, så véd du sikkert, at det er Charlie Chaplin som skrev melodien i 1936: Smile !

Wikipedia (leksikon på nettet) har også et stykke om Chaplin.

"Smile" var kendingsmelodi til Chaplin's sidste stumfilm "Moderne Tider" i 1936. Sangen fik sit navn slået fast, da John Turner og Geoffrey Parsons skrev tekst til melodien i 1954. Nat 'King' Cole indspillede sangen og den blev et hit i 1955: Smile !

I mange år var sangen en standard, som blev indspillet af gud og hvermand, bl.a. Grete Klitgård engang i 1970'erne: Smil !

Efter mange års stilhed dukker en ny version op på det lille værtshus "Cykelstalden" v. Østerport Station. Det er Asger Rosenberg, som i april 2006 synger en dansk udgave med tekst af Carl Erik Sørensen: "Smil !"

Cykelkurt forsøger sig samme år i hjemmestudiet: Smil !

På YouTube ligger der et klip, hvor det er Michael Jackson, der fremfører sangen: Smile !

Nummeret er, som det sikkert fremgår af ovenstående, indspillet i et hav af versioner, og det vil være urimeligt at fremhæve den ene frem for den anden. Selv synes jeg bedst om Rosenberg's version - men smag og behag er forskellig, så hvis eksemplerne har givet lyst til at gå videre med sagen, kan du f.eks. søge på Amazon.com, som er et stort sted for CD og DVD. Men ellers er der CDON.com, som jeg har købt hos mange gange, og hvor man kan blive betjent på dansk.

God jagt!
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.25
Kritiske Masser

Blågårds Plads kl. 17
Hver sidste fredag i måneden
Vi cykler for mangfoldighed, endnu mere kollektiv trafik og mange mange cykler i gaden.

Til trods for den noget voluminøse overskrift, er ideen med en demonstration for flere cykler (og færre biler) i gadebilledet fornuftig. Næste demo må være fredag den 27.juli - nu på fredag

Sidste demo: 29. juni 2007
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.26
Bærbar og billig - ja, måske
Det lille svenske firma Medison har erklæret skyhøje computerpriser krig. De har introduceret en computer til kun 150 dollars - det svarer til 840 kroner.

Til den pris burde der ikke være noget at betænke sig på...på den anden side er der rapporter, som gør firmaets tilbud tvivlsomt.

Svensk firma sælger bærbar til 840 kroner

Tvivl om 840-kroners pc'en

Medison
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.27
Temmelig unikt
En sjælden gang overgår virkeligheden ens vildeste fantasi. At Wing fra New Zealand har udgivet 13 cd'er og lever af at synge er et af disse tilfælde.

Rune har ret, det er temmelig unikt det her.

Latterkrampe-fremkaldende talentløst

Wing Music
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.28
Meningsfuldt meningsskift
Liste A har ambitioner om at gøre Danmark til verdens cykleland nummer 1, hedder det i oplægget.

Glimrende og udmærket, men hvad med Fehmern Bælt og Øresundsbroen? Var det ikke daværende socialdemokratiske trafikminister Sonja Mikkelsen, som affærdigede en cykelforbindelse til Sverige under henvisning til, at det ofte blæste derude på bølgen den blå? Nu er chancen der for meningsfuldt at skifte mening.

S vil have os op på jernhesten

Cykelbroer
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.29
BGT - Britain's Got Talent
On June 9, 2007, Potts' audition of Simon Cowell's new search-for-a-star show Britain's Got Talent was televised on ITV in UK. The actual audition was held at the Wales Millennium Centre in Cardiff on March 17, 2007. Paul sang a condensed version of Giacomo Puccini's "Nessun dorma", which impressed the judges and received a standing ovation from the audience of 2,000 people. Potts' rendition of this has currently been viewed on video upload site YouTube tens of millions of times and exists among Youtube's all-time most viewed videos.

Noget tyder på at BGT udsendelsesrækken har fundet en diamant af højeste klasse.

Paul Potts sings "Nessun Dorma"

"Time To Say Goodbye" (BGT Semi Final)

BGT Final

NBC Today

Paul Potts

Wikipedia
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.30
Greetings in Jesus name. I am the widow of Idi Amin.
Du har muligvis ikke modtaget præcis denne hilsen fra Idi Amins enke, men højst sandsynlig en mail der har samme formål. For hvad enten det er en rig afrikansk eks-diktators enke, der forsøger at vinde sin tabte formue tilbage eller en gevinst i et lotteri, som du ikke vidste, du havde deltaget i, er budskabet det samme: SOS - Send Omgående Slanter.

Det er der nogle stykker som forsøger at lave om på.

Den der ler sidst ...

419 Eater

Scam-O-Rama

Dead Parrot sketch
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.31
Søges: stærk opposition
TDC burde være et skrækeksempel på udlicitering af opgaver, der egentlig hører hjemme i det offentlige, men den siddende regering synes fortsat forhippet på at lade private overtage mest muligt, der i dag er offentlige anliggender. Også på dette punkt trænger landet til en stærk opposition.

Ja, men hvor er den?

Grådighed som drivkraft
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.04
En vovehals
Nicolai Majland Swingtrio
Et must for Erroll Garner fans!!
Nicolai Majland piano, Morten Hæsum trommer, Jacob Lauridsen bas.
Lør. d. 4. august 2007, kl. 21.30. (Fri entré)
Copenhagen Plaza/Library Bar, Bernstorffsgade 4, København V

Der er ikke mange pianister, som spiller Erroll Garner stilen, men i aften er der mulighed for at høre en af de få, som tør vove pelsen.

Nicolai Majland
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.05
Flot flyvning, sikker landing

Majland på Library
Foto: Cykelkurt

Gårsdagens klaveraften i det kombinerede bibliotek og herreværelse på Plaza Hotel (overfor Hovedbanegården) var et helt igennem vellykket arrangement. Ikke fordi der var gjort noget særligt for at fortælle verden om begivenheden - tværtimod var det nærmest ved et tilfælde vi hørte om arrangementet. Lokalets loftshøjde (fem meter) og distingverede stil med tunge møbler, gardiner og gulvtæpper samt brunlakerede vægpaneler kan virke som et levn fra gamle dage. Ikke desto mindre skaber det hygge (og fremragende akustik), der virker som en magnet på omgivelserne, hvilket bevirkede at samtlige borde var besat aftenen igennem. Majland & co. gjorde deres til at skabe stemning ved at spille kvalificeret Garner-inspireret musik aftenen igennem. Det endte aldrig i ren kopiering - altid med et aftryk af Majland's egen stil.

Nicolai Majland er en ung mand, udgået fra Vestjysk Musikkonservatorium i 2003 og har siden ligget vandret i luften. Som tak for indsatsen har han blandt andet modtaget et par priser (se hans hjemmeside) og i det hele taget gjort sig fordelagtigt bemærket. Det gjorde han også denne aften, hvor han på bedste vis blev bakket op af Morten Hæsum på trommer og Jacob Lauridsen(?) på bas.

Majland's spillestil ligger noget længere væk fra Garner end f.eks. Gunde. Om man foretrækker den ene frem for den anden, må bero på personlig smag. Jeg er ihvertfald fuld af respekt for Majland efter denne aften, hvor han præsterede en flot flyvning og en sikker landing.

Majland på Library Bar (1. sæt)
Majland på Library Bar (2. sæt)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.06
Dumpekarakter
Den offentlige sektor skriger på arbejdskraft - men det afspejles ikke i lønniveauet. Hertil kommer, at den fagforening, der repræsenterer de lavestlønnede offentligt ansatte, FOA, har været for sløv til at forhandle ordentlige lønninger og arbejdsvilkår hjem til sine mange tusinde medlemmer, siger Pia Kjærsgaard.

Jeg er til en afveksling helt enig med fru Kjærsgaard. Dumpekarakter til FOA!

Pia K. angriber FOA
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.07
Rimelige krav

Kvæg i fodbad på Saltholm.
I baggrunden de store vindmøller på Middelgrunden ud for Københavns Havn.
Foto: Kristian Sæderup

»Vi har kæmpet for at få samme status som andre beboede øer i Danmark uden broforbindelse det vil bl.a. sige gratis færgefart for fastboende, adgang til elektricitet og acceptable indsejlingsforhold, men vi taler for døve øren,« siger 56-årige Markus Sørensen, der sammen med sin kone har opsynsansvaret for de godt 500 kreaturer, der i øjeblikket græsser på øen.

Det er da ellers meget rimelige krav saltholmerne fremsætter.

Øen der druknede

Saltholm

Saltholmsejerlauget

Wikipedia
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.08
Støtte = vækst!
For nicheprægede kunstnere som jeg selv er KODA’s støtte uhyggelig vigtig. Vi er fuldstændig afhængige af den for at få kulturen løftet. Det er en absolut blindgyde, hvis man skærer ned på støttemulighederne, for et samfund har brug for god kunst og kultur.
Erwin Thomas, sangskriver & tekstforfatter

Nemlig.

Støtteordning til ny dansk musik under udfasning

Erwin Thomas

Jeg er jo bare en knægt fra Roskilde

COPY-DAN

KODA
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.09
Knas i Tibet
Join the struggle of a freedom loving people to have their voices heard by supporting Team Tibet.

Sådan stod der i et butiksvindue i Ryesgade, og sikkert er det, at tibetanerne ikke altid har haft det nemt. Jeg husker fra min egen (kost)skoletid omkring 1960, at en lokal fabrikant Fenneberg i Hellebæk (v. Helsingør) betalte tøj, mad og husly for et antal fordrevne tibetanske drenge, så de kunne få en uddannelse heroppe.

Allerede dengang var der knas i Tibet, hvor en undrende verden kunne iagttage det store Kina, som med vold og magt absolut skulle træde på den lille dværg, der tilmed lå ned. I de mellemliggende år er der sket en udvikling i Kina, som langsomt (og ikke sjældent modstræbende) bevæger sig mod demokratiske tilstande. Derfor kan man håbe, at Tibet's deltagelse i de olympiske lege i 2008 kan være med til at synliggøre Tibet's ønske om selvstændighed.

På den anden side kan det sikkert diskuteres, hvor vidunderligt det er med en tilbagevenden til et konservativt præstestyre. Men hvis det store flertal af tibetanere virkelig ønsker det sådan, er det vel vores pligt at bakke op?

Bring Tibet to the 2008 Games

Støttekommiteen for Tibet

The Tibetan Webhotel

Tibet
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.10
Praktisk viden
Klimaet er under forandring. Vandstanden i verdenshavene stiger, og Vestamager er det første sted i landet, der kommer til at stå under vand. Nu er det muligt at se, hvornår vandet skvulper op ad din hoveddør på internettet.

Det kan være meget praktisk at vide.

Det halve Amager væk når havene stiger en meter

Vandet stiger
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.11
Jazz med konsekvenser
Jeg bestemte mig for, at læsning kun skulle være en hobby, og begyndte derfor at spekulere på, hvad jeg i stedet skulle kaste mig ud i. Valget faldt på musik - jazzmusik. Jeg arbejdede hårdt og sparede op, lånte penge af venner og slægtninge, og straks efter universitetet åbnede jeg en lille jazzklub i Tokyo. Vi serverede kaffe om dagen og drikkevarer plus lette retter om aftenen. Vi spillede plader konstant og unge jazzmusikere optrådte i weekenderne. Det fortsatte i syv år. Hvorfor? Fordi jeg på denne måde kunne lytte til jazz fra morgen til aften.
Haruki Murakami

Det lyder da meget fornuftigt. Og nu er der så kommet endnu en roman ud af samkvemmet med jazzmusikken (måske skulle man begynde at læse romaner).

Jazzen gav språket rytm

Haruki Murakami

Wikipedia

Oversigt

Haruki
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.12
Er der en vilje?

»Hvis de tror, at de har slået miljøet ihjel, tager de fejl. Jeg ser hele tiden nye ansigter til demonstrationer og koncerter. Jeg tror, at rydningen har styrket miljøet.
Martin Mosh, aktivist

Det tror jeg gerne. Københavns Kommune (personificeret ved overborgmesteren) har valgt at hænge hatten på en formel fodfejl fra de unges side, og har til gengæld fået et mildt sagt udgiftskrævende problem på halsen, som ikke ser ud til at finde sin løsning foreløbig. Er der en vilje?

Jeg ser hele tiden nye ansigter (2007.Aug.10)

Ungdomshusets glød ulmer videre i byen (2007.Aug.10)

Autonome opfordrede til uro på tv (2007.Aug.03)

Nye sager på trapperne efter rydning af Ungdomshuset (2007.Juli.02)

Tvivl om udgiften til rydning af Ungdomshuset (2007.Juni.26)

Husbesættelse på Nørrebro (2007.Juni.23)

Jagtvej 69

Ungdomshuset

Wikipedia
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.17
Smid hornet mens det trutter!

Johnny Griffin på Ronnie Scott's
Da det er forbudt at fotografere, må vi nøjes med ovennævnte, som er smugklikket uden blitz midt i "Body & Soul".
Foto: Cykelkurt

Tenor sax legend returns to the club he has graced for nearly 40 years.

Sådan stod der på standeren uden for klubben, hvor Johnny Griffin endnu en gang ville betage jazzverdenen med sit suveræne spil. Sådan skulle det ikke gå. Langt fra.

Det startede ellers så godt med en sviptur til London - bustur rundt i byen, sejltur på Themsen, gåtur i skønne Hyde Park hvor egern og Musvit spiste af hånden - og som rosinen i pølseenden et besøg på Ronnie Scott's jazzklub i Frith Street. Saxofonisten Johnny Griffin var på plakaten. Han er en gammel dreng tæt ved de 80, har spillet med mange store navne, så forventningerne var givetvis af en vis kaliber, da vi (formedelst 37engelske pund pr. person) sneg os ind på en af de ydmyge pladser bagest i lokalet.

Huset's pianist James Pearson, gjorde sig fordelagtigt bemærket, da han som medlem af den faste stok som opvarmning spillede en række standarder og evergreens sammen med Chris Dagley på trommer og Sam Burgess bas. Desuden medvirkede en lang- og mørkhåret spinkel ung mand (ca. 30 år) på vibrafon. Virkelig godt. Nævnes må også sangerinden Polly Gibbons, som tilførte gamle travere nyt liv (f.eks. "Bye Bye Blackbird") gennem sin utraditionelle frasering.

Men ak, tilbage til hovedpersonen, som fra begyndelsen kom slingrende ind på scenen med et spil, der var usammenhængende, ukoncentreret og middelmådigt. Griffin var tydeligvis beruset, og startede sit sæt med en kommentar om, at alt ville blive anderledes og bedre længere henne i seancen, when I am more sober. Sådan skulle det heller ikke gå. Slet ikke.

Udover en række dårlige vittigheder, som i sig selv var med til at sætte standarden, var Griffin's spil til overflod spækket med strofer fra kendte sange og melodier, som intet havde med sagen at gøre, men udelukkende havde til formål at dække over, at han ikke kunne sit stof. Diverse fraseringer, figurer og skalaløb mislykkedes gang på gang, så det eneste fornuftige Griffin kunne gøre denne aften var, at overlade scenen til de øvrige musikere. Det gjorde han klogt i, for de spillede alle godt, med mange soli, mens Griffin dinglede rundt på sidelinien. Et ungt par, som sad ved et bord umiddelbart foran scenen, tilbød i deres begejstring (eller benovelse) Griffin et glas vin. Det gled let og ubesværet ned, uden dog at gøre hverken fra eller til.

Efter forestillingen var der foto-session på scenen, hvor diverse notabiliteter flokkedes omkring hovedpersonen. Jeg talte efterfølgende med pianisten James Pearson, som kategorisk nægtede at udtale sig om noget, der overhovedet kunne tænkes at indeholde antydningen af kritik af nogen- eller nogetsomhelst, men holdt sig til standardfraserne, oh yeah, he's a great player, he'll be performing here tomorrow also, why don't you drop in o.s.v., men af ansigtsmimikken fremgik det, at et andet ordvalg havde været mere på sin plads.

Never mind, gamle Griffin er en gammel dreng, så måske er det for brutalt at dømme på grundlag af en enkelt optræden. Han er trods alt tæt på de firs og har - det skal siges - gennemlevet en flot karriere (f.eks. hos Lionel Hampton, Art Blakey og Thelonious Monk, se nedenstående interview). For at der ikke skal komme yderligere skrammer i lakken, håber jeg derfor, at han fremover udvælger sine engagementer med større omhu, og ikke sammen med musikere hvor han ubarmhjertigt kommer til kort. Indenfor cykelsporten siger man, at man skal smide cyklen, mens det kører. Noget lignende burde jazzfeltet måske overveje - og ihvertfald i Griffin's tilfælde: smid hornet mens det trutter!

Ronnie Scott's Jazz Club

Johnny Griffin (interview)

Wikipedia
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.18
Trosfrihed - en selvfølge
Kun hvis vi konfronterer spørgsmål om frafald fra islam, og gør det fuldstændig klart, at trosfrihed er en lovfæstet rettighed i Holland, kan vi lægge grunden til en europæisering af vores muslimer. Bare vent, det kommer også i Skandinavien. I kan lige så godt begynde at overveje, hvad I vil gøre for at beskytte jeres frafaldne.
Nausicaa Marbe, forfatter og skribent ved dagbladet Volkskrant

Jamen så gør vi det. Retten til at tænke, tro og tale er fri - ingen tvivl om det. Men derfor behøver man vel ikke, som Ehsan Jami i artiklen tydeligvis gør det, fornærme religiøse medborgere?

Den hollandske hedning
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.20
Nyt forsøg

Johnny Griffin mens det stadig kørte for ham.

Efter en lidt kedelig oplevelse med Johnny Griffin på Ronnie Scott's, er det helt befriende at liste ud på YouTube, hvor der ligger en række fine optagelser den amerikanske saxofonist. Spille kunne han altså!

Up-tempo Blues ("Village Vanguard" jazzklub i New York)
Johnny Griffin - tenor sax
Ronnie Matthews - piano
Ray Drummond - bass
Kenny Washington - drums

Blue Monk
Thelonious Monk's famous blues "Blue Monk" along with two French musicians,
Rene Urtreger on piano and Alby Cullaz on bass.

My Little Suede Shoes (Charlie Parker)
By the time this French video was filmed in 1971, Griffin had been an expatriate living in France since 1963, same year as the great hard-bop drummer Arthur "Art" Taylor (1929-1995) who accompanies him here in Charlie Parker's famous tune "My Little Suede Shoes" along with two French musicians, Rene Urtreger on piano and Alby Cullaz on bass.

Shaw/Griffin Quintet: "A night in Tunesia" (Köln Germany 1986)
Woody Shaw - trumpet
Johnny Griffin - tenor sax
Reggie Johnson - bass
John Hicks - piano
Alvin Queen - drums

West Coast Blues
Wes Montgomery in his famous composition 6/8 time "West Coast Blues", appearing on a German TV jazz special in 1965 in the company of US and European heavyweights.
Hans Koller as
Johnny Griffin & Ronnie Scott ts
Ronnie Ross bs
Martial Solal p
Michel Gaudry b
Ronnie Stephenson dr

Bemærk, at Ronnie Scott (som i mellemtiden er død og borte) spiller tenor sax på ovenstående optagelse. Lad os derfor sluttelig nyde et par glimt med manden, som startede den verdensberømte klub, men som også selv kunne håndtere et instrument: On Green Dolphin Street (Bill Evans) og Nica's Dream (Horace Silver).
Kenny Clare, John Critchinson & Ron Mathewson
Special Guest: Louis Stewart, guitar
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.21
Så faldt ti-øren
Måske troede du, at udseendet ikke spiller nogen rolle - i hvert fald i forhold til en arbejdsgiver. At det var dine evner og kompetencer, som betød noget for dit lønniveau. Men der tager du måske fejl. Forskere fra The University of California hævder ifølge den britiske avis The Independent, at attraktive personer tjener hele 12 pct. mere end mindre attraktive personer.

Så forstår jeg bedre, hvorfor lønningsposen altid var halvtom.

Smukke tjener mest

Beautiful people earn 12% more than Ugly Bettys
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.22
Take and run me
»Selv om mange danske musikere er fremragende, er det sjældent, de kan skrive tekster, der får amerikanerne op af stolene. Alt for ofte er teksterne skrevet i talesprog, og det sælger altså ikke cd’er. Man kan også vende den om og sige, at man oversætter engelsk direkte til dansk. Det duer heller ikke, for vi vil også lytte til et klart og fejlfrit dansk,« siger Pia Tønder, der er partner i Ad Hoc.

Oh, I know now not (åh, jeg ved nu ikke), der er da mange store danske navne som hverken skriver, synger eller taler fejlfrit dansk. Det skæve danske kan endda være stilskabende, som f.eks. Gasolin, Shubidua og Bamse's Venner hver på deres måde har demonstreret det. Hvorfor skulle det ikke kunne gøres på engelsk også?

Musikere dumper i USA
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.23
Rusty Rides Again
The muscular, groove-oriented tenor of Rusty Bryant was heard to best effect on his funky soul-jazz albums for Prestige in the late '60s and early '70s, though he'd actually been leading bands since the '50s.

DR sender jazz på DAB-radio 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Som en service til lytterne vises kunstnernavn og titel på det spillede nummer i et display på radioen - meget nyttigt. Forleden dag hørte jeg tilfældigt Rusty Bryant og hans gruppe, hvor det især var titelnummeret og den elektriske bas, som gjorde indtryk. Et par lydprøver fra pladen kan høres på Amazon hjemmesiden (klik på "Listen to samples").

Rusty Bryant - tenor sax
Bobby Floyd - piano
Terry Binns - electric bass
Joe Ong - drums
(alle er lokale musikere fra Columbus, Ohio)

Rusty Rides Again

Biography
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.24
En uvildig bedømmelse
På den anden side står advokat Knud Foldschack, der mener at zonerne aldrig burde være indført. Han mener, at politiet ad bagvejen sniger en undtagelsestilstand ind til at blive hovedreglen, og frygter hvad politiet kan få beføjelser til.

Det er et ømt problem Foldschack rører ved, for på den ene side er knive i nattelivet mildt sagt uønsket, mens politistats-tilstande på den anden side heller ikke er sagen. Hvad med en prøveperiode og en uvildig bedømmelse?

Politiet kan jo klæde folk af
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.24
Et nødvendigt skift
Jeg skifter, fordi kernen i mit politiske engagement er min sociale og økonomiske retfærdighed. Og her føler jeg mig i dag bedre hjemme hos SF. SF har en meget klar opfattelse af, at skal man virkelig ændre noget i forhold til den sociale retfærdighed, så bliver man nødt til at kigge på skatten. Man kan ikke rende rundt og sige, at vi skal ikke kigge på ejendomsværdibeskatning, fordi man er bange for parcelhusejerne. Man er nødt til at tage nogle diskussioner, som måske ikke er populære, men som bare er nødvendige for at lave noget, der er andet end lapperi.
Sandy Brinck, tidligere S, nu SF

Helt enig og derfor er der heller ikke andet at gøre end at skifte parti; Socialdemokraterne har ikke længere noget ønske om at ændre ved samfundets indretning. Sandy Brinck skrev i 2004 en artikel om de fattige i Danmark, som dels viser hendes engagement, dels stadig er sørgelig aktuel:

Fattige i Danmark?

Af Sandy Brinck, MF (S) valgt i Vestsjælland

Rådet For Socialt Udsatte er netop udkommet med deres årsrapport, som endnu engang langer hårdt ud efter regeringen. Den gennemgående pointe er, at flere og flere bliver fattige i dette rige land. Sidst Rådet advarede om denne udvikling reagerede regeringen ved at afvise fattigdom i Danmark og sammenlignede med fattigdom i ulande. Pointen skulle være, at ”sådan er det jo ikke i Danmark”. Nej, sådan er det heldigvis ikke i Danmark, men det betyder ikke, at der ikke er fattige i dette land. Der er borgere, som vender hver en krone og ikke har råd til, at deres børn tager med til klassekammeraters fødselsdage. Der er tale om relativ fattigdom; at være afskåret fra at deltage i det flertallet oplever som helt almindelige fornødenheder i det daglige liv.

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt blot at se til, når tendensen er klar: Flere og flere bliver socialt udsatte. At ignorere dette bliver utilgiveligt, når årsagen faktisk er til at få øje på, og dermed også til at angribe. Alt for mange er alt for længe på kontanthjælp og vi ved oven i købet hvorfor. 44% af de langtidsledige har gældsproblemer og langt hovedparten til det offentlige. Så lav dog en ordentlig gældspolitik, hvor borgeren kan få en kyndig økonomisk rådgivning før gælden vokser én over hovedet og på en måde, hvor afdragsordninger bliver realistiske, overskuelige og bevarer incitamentet til at få et arbejde. Dette har man haft positive erfaringer med i Sverige, hvor man har erkendt, at mennesker der er presset økonomisk og oven i købet socialt, er lettere at friste til sort arbejde eller i værste fald kriminalitet.

Loftet over kontanthjælp gør, at mange pludselig sidder med en husleje som ikke kan betales. Man kan ikke ”bare” følge beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens råd, om at tilpasse indtægter og udgifter. Hvor skal de flytte hen hr. minister? Eller har ministeren måske et job til dem? De har ikke brug for arrogante svar, men brug for en løsning på problemet. Kontanthjælpsloftet må revideres og selv en borgerlig beskæftigelsesminister må kunne forstå, at en økonomisk straf til ledige næppe har anden effekt end at folk bliver fattigere, når der ikke er arbejde at få.

Derudover har 33% af de langtidsledige et alkoholmisbrug. I de tilfælde er løsningen ikke et pc-kørekort eller det at lære at skrive ansøgninger. De skal af med deres misbrug, fordi det er misbruget som er den egentlige barriere for adgangen til arbejdsmarkedet. Det kan ikke hjælpe noget, at man bliver så arbejdmarkedsfokuseret, at man bliver blind for andre forhold som hindrer, at man kan fungere i et almindeligt job.

Et tredje oplagt indsatsområde er, at få hjulpet de 300-500.000 danskere som har læse-staveproblemer. 20 % af de svageste kontanthjælpsmodtagere har så alvorlige problemer med at læse og skrive, at det er en direkte barriere for arbejde. Disse hjælpes heller ikke af regeringens økonomiske pisk – tværtimod er det disse mennesker, der rammes hårdest af regeringens besparelser på voksen og efteruddannelse.

Alt i alt er der masser af områder, hvor vi kan hjælpe de dårligst stillede, men det kræver i bund og grund en erkendelse af, at alle ikke kommer i arbejde af, at blive straffet på pengepungen, men at der vitterlig er nogle, der behøver en hjælpende hånd. Så i stedet for at bruge tid på at tilbagevise tal og konkrete problemer fra Rådet For Socialt Udsatte, burde regeringen hellere bruge energien på at løse de fattigdomsproblemer som virkelig findes i Danmark. Vi er ikke et u-land og skal ikke sammenlignes med ulandes fattigdom. Vi er et rigt land, hvor der ikke bør være plads til fattigdom.

Sandy Brinck skifter til SF

Wikipedia

Sandy Brinck
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.24
Når mod og vilje mangler
Regeringens skattereform fordeler endnu en gang goderne i boligejernes favør, mens hovedparten af landets lejere får en lang næse, lyder det fra Klaus Hansen, formand for Lejernes LO.

Det sørgelige er egentlig ikke at en borgerlig regering fører borgerlig politik - det var vel hvad man kunne forvente. Det sørgelige er, at en Socialdemokratisk opposition tilsyneladende hverken har mod eller vilje til at gå imod den.

Lejerne snydes - igen

Lejernes LO
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.26
Cyklernes Paris
Med over to millioner cykelture på en måned er de parisiske bycykler kommet godt fra start. Håbet er at få pendlere til at stille bilen og for eksempel tage en kombination af tog og bycykel på arbejde.

Det er hårdt tiltrængt med cykler i Paris, for byen er så tætpakket med biler, at noget må gøres. Det sker tilsyneladende nu.

Paris håber på tohjulet revolution
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.27
Noget at leve for - og af
Rapporten, Informed Anecdotes, konkluderer, at fire parametre er afgørende for ældres livskvalitet:
· etablering af en ”sekundær” beskæftigelse
· fortsat tæt forbindelse til det øvrige samfund
· opretholdelse af værdighed
· opfattelsen af tid og rum

Ang. punkt 3, så er det da fristende at foreslå en pensionsordning som omfatter alle samfundets borgere - og ikke kun de, som har oprettet en arbejdsmarkedspension. Opretholdelse af værdighed bliver noget lettere at gennemføre, hvis man har lidt penge at leve for - og af.

Ældre skal have noget at stå op til
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.28
Aldrig om søndagen

Købmagergade 41.
Fugleburet hænger tv. for flaget, den lille lydgiver er diskret monteret på afsatsen under flaget.

Den hyggelige solsort i Købmagergade 41 er Fupp, Schwindel und muss erschossen wird sein - sådan cirka. Rifbjerg og det meste af kultureliten er vældig indignerede over dens tilstedeværelse; han omtaler den f.eks. et sted som "den forbandede kunstige solsort i Købmagergade, der kvidrer fra en butik". Personlig synes jeg den er meget sød og uskyldig - som et kærligt puf i hverdagen. Om søndagen holder den fri som os andre.

Solsorten i Købmagergade (optaget af Cykelkurt)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.29
Terry Sylvester
When Graham Nash decided to leave The Hollies in late 1968, the group called upon an old friend to fill Nash's big shoes, Terry Sylvester then of The Swinging Blue Jeans and previously a member of The Escorts.

Uanset om man er interesseret i The Hollies musik eller ej, kan det være interessant at høre historien bag successen fra en af dem, som har været med, da bølgerne gik højt: Terry Sylvester.

Part 1, The early years

Part 2, The Hollies at their peak
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.30
Sikken stemme!
Den britiske sanger, der er blevet verdensberømt efter at have vundet en tv-konkurrence, kommer til landet på onsdag for at give interviews og et nummer på Rådhuspladsen i København.

Og jeg kan kun sige: mød op og hør ham. En sympatisk person - og sikken stemme!

Nu kommer Paul Potts til Danmark
(se også Kort Nyt 2007.Juli.29)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.30
1807
Se et historisk slag på Rosenborg Ekserserplads, når historiske soldater fra England og Danmark går i kamp. Oplev lyden af våben, lugten af krudt og virvaret af danske og engelske uniformer. Fortsæt ind i Kongens Have, hvor en militærlejr anno 1807 er åben i weekenden. Også i Søndermarken er der lejr - med soldaterne, se dem lave mad over bål, sove på halm og leve fortidens liv ved fronten.

Året 1807, hvor den dansk-norske flåde blev konfiskeret af englænderne og København brændt af, er vel ikke ligefrem noget at fejre. Ikke desto mindre er det tilsyneladende hvad man gør med "Golden Days in Copenhagen" fredag 31. aug., lørdag 1. sept. og søndag den 2. sept., hvor Københavns bombardement og alt hvad dertil hører bringes til live. En række hjemmesider behandler emnet fra forskellige vinkler, blandt andre:

Kulturcentret Assistens

Københavns bombardement og flådens ran

Sankt Petri 1807

Told & Skat Museum

Chakoten (klik på "Krigen på Sjælland 1807")
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.31
Folkehaven
Vi fastsætter jordlejen ud fra en forudsætning om, at det skal være muligt for alle indkomstgrupper at leje en kolonihave. Fødevareministeriet stiller jorden til rådighed for en rimelig leje, og på den baggrund finder jeg, at der må være en eller anden form for vurderingsregler, der forhindrer, at priserne på havehuse udvikler sig helt urimeligt.
fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V)

Helt enig.

Der skal være et socialt sigte med kolonihaverne
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.31
Regional strategi
Er Radio Free Europe's eksempel relevant for USA's ambition om i dag at sprede demokrati i Mellemøsten?

»Nej, det tvivler jeg på. USA har mindre støtte i Mellemøsten, end vi havde i Østeuropa og Sovjetunionen, hvor borgerne jo elskede Amerika. Det er ikke tilfældet i den muslimske verden. Desuden er der ikke længere nogen, der lytter til kortbølgeradio. Det bedste middel i dag er gennem personlige udveksling, internet og e-mail at bygge alliancer og netværk med intellektuelle og systemkritikere i den arabiske verden og gøre dem til en del af en global bevægelse for at sprede demokrati til hele regionen.«
Arch Puddington, tidligere medarbejder ved Radio Free Europe
i dag forskningschef for tænketanken Freedom House i USA

Det hører også med i billedet, at USA med sin kluntede - men sikkert velmente - fremfærd i Irak, har skudt drømmen om regionalt demokrati et stykke ud i fremtiden. Det kan man først og fremmest takke sig selv for.

Radioen vandt Den Kolde Krig
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.01
Scott Hamilton

The conservative Scott Hamilton actually caused a bit of a stir when he appeared on the scene in the mid ´70s. He came along at a time when his mainstream melodicism and swing, derived from the pre-bopy triumvirate of Hawkins, Young, and Webster, swam against the prevailing tide of self-conscious exploration and fusion. Nonetheless, Hamilton did not represent a mere trend; rather, he was a fully formed stylist with an individual sound. Hamilton (b. 9/12/54, Providence, RI) began focusing on tenor sax at age 16, gaining experience in hometown organ combos. In ´76, he moved to New York, where he soon joined up with Benny Goodman (´76-´78); since then he has performed primarily as a leader, occasionally sharing the stage with Ruby Braff, Rosemary Clooney, The Concord Jazz All-Stars, and the Newport Jazz Festival All Stars. His many recordings as a leader for Concord include collaborations with Gerry Mulligan, Flip Phillips, and Dave McKenna.

Efter at verden har fået YouTube, er det som at gå til koncert hver aften med et næsten ubegrænset repertoire af kunstnere. I aften vil jeg nyde min saxofon-favorit Scott Hamilton, som hverken spiller for lidt eller for meget.

Et par eksempler:

Cherokee
          Scott Hamilton - tenorsax,
          Gerry "The Wig" Wiggins - piano,
          Dennis Irwin - bass,
          Chuck Riggs - drums.

Sweet Geogia Brown
Fra en koncert i Japan 1986.
          Scott Hamilton - tenor sax,
          John Bunch - piano,
          Chris Flory - guitar,
          Phil Flanigan - bass
          Chuck Riggs - drums

The Jitterbug Waltz
          Scott Hamilton - tenor sax
          Paul Schmeling - piano
          Marshall Wood - bass
          Jon Wheatley - guitar
          Chuck Riggs - drums
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.02
Herreværelset - en menneskeret
Ni ud af ti danske mænd vil gerne have et sted, hvor de kan trække sig tilbage. Det viser en undersøgelse, som Dansk Institut for Detailhandel har foretaget blandt mænd i 30 til 50 års alderen.

Det tror da f....., hvor ellers kan man tænke sine egne tanker?

Mænd vil have et herreværelse
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.03
Blog?
En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster (kaldet poster), som regel med den til enhver tid nyeste øverst. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. En blog er ofte knyttet til en person, men kan også deles af en større gruppe. En person der skriver blog kaldes en blogger.

Det var en som spurgte hvad en blog er?
Det er.....æh, øh, jo....tja....jeg ved jo godt hvad det er, men kan ikke lige forklare det...

Blog (Wikipedia)

Få din egen URBANblog

Sådan laver du en blog

Bertel's Blog

Free Blog Hosting
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.04
Nye bundrekorder
»De udsatte og udstødte vil vi kun have noget at gøre med, når det er spektakulært. Og helst vil vi se dem på tv. Så vi kan bruge dem som skrækeksempler og sige til vores børn, at »se, så galt kan det gå«! Den sociale elendighed kan være farverig på tv, men til daglig eksisterer de her mennesker ikke i vores bevidsthed. Politisk er initiativerne for disse mennesker punktnedslag, og overordnet set er socialpolitikken afløst af en beskæftigelsespolitik. Den eneste overordnede strategi er at få folk i arbejde, koste hvad det vil.«
Bjarne Lenau, chef for Kirkens Korshær

Som om det løser noget. Den økonomiske velstand sætter på det mentale plan stadig nye bundrekorder.

De fattige ser vi på TV
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.05
Langhåret TV
Der hviler et meget tungt ansvar på skuldrene af politikerne og DRs ledelse i disse år, siger Gitte Rabøl og Mette Davidsen-Nielsen. De to afgående DR2-chefer forlader et presset DR for at give nye kræfter plads til at gentænke kanalen, og de er bange for at velmenende, men gammeldags indstillede »hatteherrer« er ved at gøre kulturformidlingen i DR en gevaldig bjørnetjeneste.

DR2 har en række tankevækkende, debatskabende og underholdende programmer på samvittigheden. Det skal de have tak for. Men om effekten af "hatteherrerne" bliver så katastrofal som de to chefer antyder, tillader jeg mig at betvivle. At man f.eks. på forhånd véd, at det-og-det program omhandler det-og-det emne, kan da kun være en fordel. En udsendelsesrække som Mikael Berthelsen's nørdede "Den 11. time" ser da ikke ud til at have gjort interessen for kultur større.

Der er meget at miste, hvis vi ikke tænker os om

DR2 (Wikipedia)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.06
Et stort talent

Paul Potts på Rådhuspladsen
Foto: Cykelkurt

Jeg troede aldrig, at jeg ville få en karriere. Det var bare noget, som jeg kunne lide at lave, og jeg gjorde det for min egen skyld. Der var et tidspunkt, da jeg sendte enkelte bånd til agenter i Storbritannien, men jeg fik ikke respons fra nogen af dem. Jeg fik ikke engang at vide, at de havde modtaget båndene. Så jeg vurderede, at jeg ikke var god nok til en professionel karriere som sanger og planlagde at gøre det på amatørniveau og bare nyde det.
Paul Potts

Heldigvis skete der noget, som vendte udviklingen. I går aftes kunne vi andre derfor nyde et indiskutabelt talent, da han på Rådhuspladsen i København sang to af sine vel nok mest kendte numre "Nessum Dorma" og "Time to say Good-Bye".

Potts’ bedste ven er stemmen

Verdenssensationen i Danmark

Hr. Askepot kom til byen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.08
Frivillig forsøgskanin
Der er en forbløffende ringe sammenhæng mellem indtægt og lykke. I USA har man fundet ud af, at hos langt de fleste er der overhovedet ingen sammenhæng. Rigdom gør kun folk mere lykkelige end gennemsnittet ved ekstremt høje indkomster, og her taler vi om dem, der tilhører den rigeste procent af befolkningen.
Thomas Nielsen, lektor i psykologi ved Aarhus Universitet

Åh, jeg vil da godt nøjes med mindre. Bare som et forsøg.

Kun stor rigdom giver lykke

Rigdom gør dig ikke lykkeligere
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.11
Sku ned!
Ifølge organisationen bør man ikke skrue så højt op for musikken på mp3-afspilleren, at andre mennesker kan høre musikken, når de står i en afstand på en meter - heller ikke selv om man befinder sig på støjende steder som trafikerede gader eller i offentlige transportmidler.

Det er ofte voldsomme lydstyrker der anvendes ved aflytning af mp3-afspillere. Ikke sjældent overdøver de små hovedtelefoner de omkringståendes samtale, hvilket tydeligt indikerer, at der er knald på. For at undgå at en hel generation får høreskader, er det nødvendigt at skrue ned.

Unge risikerer høreskader efter mp3-brug
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.12
Årets Valbyborger
Mine børn skal ikke vokse op i en rigmands- eller middelklasseghetto. Valby indeholder netop den brede sammensætning af mennesker, som det danske samfund også rummer, og det holder jeg af, siger Karen Lumholt.

Det forstås.

Jeg kan få tårer i øjnene, hvis folk er ligeglade
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.12
Grænsen er nået
- Det er år siden, at jeg har set så meget aktivitet så tidligt i forløbet. Stemningen overalt er, at nu er det nok, nu vil vi ikke finde os i mere.
Sådan siger den københavnske fællestillidskvinde for det almene område i Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), Annette Mortensen, til Arbejderen.

Ak ja, politikerne ævler om børnetrivsel, borgerservice og ældreomsorg, men virkeligheden er ofte en anden.

Pædagoger har fået nok
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.13
Påtale

Du svigter os, Enhedsliste
Overlad opportunismen til populister, levebrøds-politikere og andet godtfolk

13. september 2007

Af Eva Jørgensen og Franck Johnsen

Kære Enhedsliste,

Vi, som skriver til dig, hører til dine kernevælgere, og vi skriver til dig, fordi vi synes, du svigter os.

Du har lige fra begyndelsen haft et lidt sært syn på de europæiske muligheder, men det har vi da kunnet leve med. Det kan diskuteres, om vi skal nedbryde det eksisterende europæiske fællesskab og derefter skabe et nyt efter vores eget hoved, eller vi skal kæmpe for at ændre det nuværende til et fællesskab efter vores hoveder. Det kan diskuteres, fordi det ikke anfægter vores principielle grundholdninger.

Når vi kommer til de principielle grundholdninger, er det en ganske anden sag. De kan naturligvis også diskuteres, men bliver man ikke enige om dem, må man skilles. Grundholdningerne er jo ligesom dét, man organiserer sig omkring. Det er vi egentlig helt sikre på, at du godt ved, sådan inderst inde, men når tilstedeværelsen i Folketinget fylder så uforholdsmæssigt meget i dit liv, kan der selvfølgelig opstå tvivl om, hvad det egentlig er, der betyder noget her i verden.

Du er et socialistisk parti, nogle vil måske endda sige et revolutionært socialistisk parti, du er ikke bare et socialt bevidst parti - dem er der jo så mange af. Næh, et socialistisk parti med en materialistisk verdensanskuelse, som derfor ikke lægger religiøse fantasier til grund for politiske holdninger, og hvor enhver form for diskrimination og undertrykkelse er fraværende. Af hele det socialistiske program tager vi kun fat på religion og diskrimination, for det er på de punkter, du svigter os.

Sagens kerne er Asmaa
Du kan sikkert fornemme, at vi nærmer os sagens kerne - den hedder Asmaa. Og hvorfor er denne sikkert udmærkede kvinde, socialt bevidst progressiv muslim, så et problem?

Det er hun, fordi hun lægger religiøse grundholdninger til grund for sin politiske væren. Fordi hendes religiøse grundholdning bl.a. påbyder hende at acceptere at kvinder skal være tildækkede, altså at acceptere en grad af ufrihed - og en hierarkisk, ulige orden imellem kønnene. Og ved du hvad, Enhedsliste, vi kan ikke have det - det strider så alvorligt mod vores grundlæggende holdninger, at vi bare ikke kan have det.

Partiet skal være rummeligt, er der nogle af dine medlemmer, der siger. Derfor skal der også være plads til sådan en som Asmaa.

Nej, samfundet som helhed skal være rummeligt, og dér skal der være plads til Asmaa. Det er en fundamental politisk ret at organisere politiske partier på et defineret og udtrykt ideologisk grundlag, som udelukker folk med andre holdninger. Alle andre partier er religiøst rummelige, nogle er også socialt bevidste, dér burde det ikke volde kvaler for Asmaa at udfolde sig politisk.

Endelig kan vi ikke frigøre os fra mistanken om, at rummeligheden dækker over en noget fladpandet opportunisme: Asmaa kan sikkert tiltrække så mange muslimske vælgere, at vi får flere folketingsmedlemmer. Hvis det er rigtigt, kære Enhedsliste, er du i alvorlig krise. Det kan da ikke være rigtigt, at du dropper din analytiske stringens, p.g.a. at du går på kompromis med din materialistiske verdensopfattelse.

Hvis du vil forhindre os i, næste gang vi skal stemme, at gå hen og skrive bøh på stemmesedlen ud for Enhedslisten, så har vi lige et par anvisninger:
- foretag en ideologisk hovedrengøring, herunder løsning af Asmaaproblemet,
- overlad opportunismen til populister, levebrødspolitikere og andet godtfolk.

Og husk, at folketinget ikke er den eneste politiske arena for kampen for socialismen.

Uha uha, der er rigtig kommet gang i ærtesuppen på den yderste venstrefløj. Jeg ved ikke hvad diskussionen kan ende med, muligvis løber den (som så meget andet) ud i sandet. Ihvertfald er det et sundhedstegn, når/hvis et politisk parti tør tage sine principielle (og fri os venligst for de personlige) opgør i al offentlighed.

Du svigter os, Enhedsliste
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.13
Alt ved det gamle
Ledelsen har begrundet fyringerne med økonomi, men jeg kan se nogle fyringer, der kun kan betegnes som personlige hævnakter. Der er tale om medarbejdere, som i årevis har været på kant med deres chef, men hvor der intet er at udsætte på deres professionelle indsats. Nu har cheferne så haft en kærkommen lejlighed til at skille sig af med dem uden at skulle argumentere for det.
Jørgen Laurvig, DR-tillidsmand

Ak ja, den historie har vi hørt før. Men hvor er det dog synd! Resultatet bliver en medarbejderstab bestående af nikkedukker og ja-sigere, hvilket bestemt ikke er godt for hverken det mentale klima på arbejdspladsen eller de producerede udsendelser.

Fyringer ligner hævnakter
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.14
Kunst i kapitalens tjeneste
Der er stadig mange topchefer, der opfatter mine budskaber som varm luft og måske endnu et profitabelt, konsulentsmart trick. Og det er helt korrekt, at der er født en ny konsulenttype – den kunstneriske konsulent – og at det hurtig kan blive varm luft, hvis man ikke tager det alvorligt. Omvendt kan kunst, der bruges rigtigt, have en stærk effekt og skabe vækst.
Lotte Darsø, Lektor på LearningLab Denmark

Jamen så lad os da høre, hvad sagen drejer sig om.

Kan kunst skabe vækst? (pdf) (Teknikeren side 22-23)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.15
Pink Polka
De er bestemt ikke talentfulde, de er slet ikke kendte, og det hele lyder mere end almindeligt tåbeligt. Pink Floyd udsat for polka.

Tja, jeg ved nu ikke, ideen er da ellers god nok...men vel ikke det allermest talentfulde man nogensinde har hørt.

KEN HAAS - Guitars, Vocals and Arrangements
ERIC HITE - Accordion, Piano(studio cut), Vocals and Ken's Headaches
PENNY HAAS - Fender Rhodes, Synths and keeping the rest of us in line
CHRIS ZIELINSKI - Upright and Electric Basses, Vocals and Bartending
FRANK DRAMCZYK - Drums and Human Resources

Pink Floyd og polka

The Polka Floyd Show
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.16
Fra rent skrammel til ægte perler
Efter 14 år er det snart slut med at gøre gode loppemarkedsfund og prutte om priserne i Det Blå Pakhus. Ejendommen er blevet solgt, men med salget lukker mere end et loppemarked. Pakhuset er et fast holdepunkt for både kunder og kræmmere.

Det kan man roligt sige. Pakhuset i Holmbladsgade er et fornøjeligt samlingssted, hvor man kan finde alt fra det rene skrammel til ægte perler. Eller bare komme for at hygge sig. Det er synd at stedet lukker, men andre muligheder kan måske vise sig...

Pakhuset pakker sammen

Det Blå Pakhus
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.18
Vi ses i morgen - måske
Journalist og TV-vært Eva Jørgensen var berusende lykkelig, nygift og gravid i syvende måned, da hendes mand fik konstateret en brutal, dødelig sygdom. I en ny bog fortæller hun om at holde fast i sig selv, om selvforagt og magtesløshed. Og om at se lys forude – trods alt.

En stærk og bevægende beretning, som på mange måder minder om min egne forældre.

Vi ses i morgen... sagde han

Mine forældre
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.19
Den ulykkelige pille
Det kan også være en slank person, som får en depression og ender med at overspise og tage på. Derudover kan en del medikamenter mod depression give vægtøgning.
Jes Gerlach, formand for Psykiatrifonden og overlæge på Sct. Hans Hospital

Det kan man roligt sige. Fedme blandt psykisk syge ser ud til at være reglen snarere end undtagelsen. Det er meget ulykkeligt, når folk, der behandles med f.eks. lykkepiller; får en solid omgang fedme oveni. Som om livet ikke er svært nok.

Hver fjerde tykke er på lykkepiller

Hver fjerde overvægtig på lykkepiller
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.20
Misty

Omtåget, diset eller sløret var nok det sidste man ville kalde Erroll Garner, som indspillede sin vel nok mest kendte melodi "Misty" i 1954. Senere skrev Johnny Burke en fin tekst, og herefter er sangen indspillet i et utal af versioner med lige så mange kunstnere, f.eks.
- Johnny Mathis, som hittede den amerikanske hitliste i 1959,
- Ray Stevens, som hittede alverdens hitlister med en countryficeret udgave af sangen i 1975,

Ellers kan man i flæng nævne:

Sarah Vaughan (Berlin 1969)

Freddie Hubbard (Blue Note festival 1986)

Jazzerman (hvorfor optræde under pseudonym, når man spiller så godt?)

Zack Kim (een mand, to guitarer!)

Joe Pass fingerstyle

Erroll Garner (Holland 1969)

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.23
Mere grønt i byen!
Facadeplanter producerer ilt og absorberer CO2, og renser luften for støvpartikler. De beskytter mod solens og frostens gradvise nedbrydning. Og de kan hjælpe med at holde bygningerne lune om vinteren og kølige om sommeren Samtidig viser en rapport, at en facadebeplantning holder murværk tørt og ikke hindrer fugttransporten gennem murene.
Jens Hvass, arkitekt

Med andre ord: mere grønt i byen!

Byens grønne lunger

Nørre Kvarters grønne lunger

Jens Hvass
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.24
Godt spørgsmål
Tilbage står spørgsmålet, hvorfor finder vi os i det? Hvorfor tillader vi, at vore politikere gør os fattigere - midt i al vores velstand?
Egon Clausen

Godt spørgsmål.

Et rigt armodigt land
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.25
Digital lydrevolution

4GigaByte hukommelse med plads til et utal af sange

Det hele startede i 1979, da SONY lancerede en lillebitte kassetteafspiller med letvægts hovedtelefoner.

Siden da er der sket et og andet...

Her ligger 6000 sange
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.26
Nødværge
Efter urmageren Michael Woolhead i januar skød og sårede tre serbiske røvere, der trængte ind i hans forretning i det indre København, reagerede en noget nær enig folkemængde mod, at den 47-årige skulle dømmes for sine handlinger. Baggrunden for denne reaktion var, at vi i vores stenaldersind ikke så nogen grund til at dømme ham. Risikoen for, at han gentog sine handlinger, var nemlig noget nær ikke eksisterende.

Det er muligt, at Michael Bang Petersen har skrevet en glimrende afhandling, men eksemplet med urmageren er ihvertfald ikke særlig glimrende. De fleste var enige om, at urmageren havde handlet i nødværge, altså tvunget til selvforsvar af omstændighederne. Det skal man naturligvis ikke straffes for - stenalder eller ej.

Holdninger skabes i et stenaldersind
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.28
Afsløring?
Førende søvnforskere er nu sikre på, at man direkte kan aflæse et menneskes personlighed ud fra måden, det sover på.

Det var jo ikke så godt. Eller hvad?

Du afslører dig selv, når du sover
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.30
De Berlingske sympatier
‘68erne er danmarkshistoriens mest forkælede generation, og har ingen skam i livet. Hele menneskehedens udvikling er båret af forældres ønske om, at børnene skal have det lidt bedre. Det stoppede med ‘68erne - den store, store generation født i årene efter 2. Verdenskrig - som med forbløffende intensitet har evnet at dominere lovgivningen til gavn for sig selv.
NIels Krause-Kjær, journalist på Berlingske

Uha uha, hvis KK mener at alle ulykkerne skyldes 68'erne, vil jeg da foreslå f.eks. at kigge på fradragsretten for private boliger, som er opfundet langt før 68'erne kom på banen. Evt. kunne Krause-Kjær også overveje social- og bistandslovgivningen, som lader meget tilbage at ønske uanset om man er 68'er eller ej. Hvis Krause-Kjær i det hele taget mener, at der skal gøres noget ved de økonomiske uligheder i samfundet, er det selvfølgelig meget glædeligt, men jeg tror KK har valgt den forkerte avis, at lancere sine synspunkter i. De Berlingske sympatier ligger helt andre steder.

‘68erne har ingen skam i livet
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.01
Vendepunktet
Et år efter, han vandt 22,7 millioner kroner i LOTTO, kan Henrik Sørensen ikke sige, at pengene har gjort ham lykkeligere. De har dog været skyld i, at hans liv endelig har taget en retning, og det er heller ikke så dårligt.

Det kan man vist roligt sige.

Det er for fedt at være millionær
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.02
Rimeligt nok
- Vi vil have hævet vores grundløn med 7000 kroner om måneden, og så skal vi have afskaffet 'ny løn', forklarer Helene Collin.

Fodfolket møder op med rimelige krav på Christiansborg slotsplads i dag. Rimeligt nok.

Så er det strejketid

Vi mødes på rådshuspladsen kl. 11

I dag lytter Fogh

Demo vil trække over 100.000 på gaden
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.03
Brødkassen

Commodore 64 har haft en kæmpe, kæmpe, kæmpe betydning. Stort set alle, der har indflydelse i computerbranchen i dag, tog deres første skridt ind i computerverdenen med Commodore 64. Selvom andre computere også var populære, var det Commodore 64, der havde det dér ubeskrivelige og fantastiske, som gjorde, at det er den, man husker, og den, der står som ikonet.
Thomas Tanggaard, chefredaktør på computermagasinet Gamereactor

Ja, det var tider.

Nørdernes darling fylder 25

Se også Månedens Billede januar 2007, hvor Brødkassen er omtalt.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.04
Rambøll's forsøg
Elforbrugerne kan spare milliarder og miljøet får det bedre med svag strøm i vores huse, mener ingeniørvirksomheden Rambøll.

Det skal nok være rigtigt, for de fleste hjem er efterhånden en syndig ormegård af strøm i alle formater og dimensioner. Og selv om det skulle vise sig, at Rambøll's forsøg ikke kan give svar på alle spørgsmål omkring strømformater, er bare det at tænke tanken et stort skridt fremad.

Strømrevolution i parcelhuset
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.06
Knuden er løst
Hvorfor skal ledninger og snore altid danne knuder, når de ligger løst i tasker eller skuffer? Endnu et af livets store spørgsmål har omsider fået et videnskabeligt svar af en slags.

Det har vi ventet længe på.

Knudens gåde er løst

Spontaneous knotting of an agitated string
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.08

Det må vi prøve.

Modkraft
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.09
Mirakler sker stadig

Don Pullen developed a strikingly individual style. He composed masterworks ranging from blues to bebop and modern jazz. The variety in his music always made it difficult to pigeonhole his work. The only constant was a vitality that, at first hearing, could shock as much as engross his audience.

Don Pullen...never heard of him. Ikke før i dag. Men hvilken dag!

The Necessary Blues (Part 1 of 3)
The Necessary Blues (Part 2 of 3)
The Necessary Blues (Part 3 of 3)
          George Adams, tenor saxophone
          Don Pullen, piano
          Cameron Brown, bass
          Danny Richmond, drums

Flowers For A Lady
          1974, July 28
          Umbria Jazz Festival, Todi, Italy
          Charles Mingus, bass
          Dannie Richmond, drums
          Don Pullen, piano
          George Adams, tenor sax
          Hamiet Bluiett, baritone sax

Confirmation
          John Scofield - guitar
          Don Pullen - Hammond B3 organ & bass
          ?? Smith - drums

Don Pullen Homepage (bl.a. med en række fine lydeksempler)

Wikipedia
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.10
Stævefajl
Hvis du staver ”dobbelseng” uden ”t”, bliver du mål for Ikeas markedsføring. Ikea er blot et af mange firmaer, der spekulerer i, at danske internetbrugere staver dårligt.

I så fald har firmaene en stor kunne hos dansge avisar, såm i nyare tij alt for åfde staver såm en bragged orm.

Nætbutikker tjæner på dine stavefejl
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.11
Glimrende strategi
Flere fagforbund har på det seneste købt Mærsk-aktier for at kunne stille kritiske spørgsmål til ledelsen på selskabets årlige generalforsamlinger.

Jamen det er da en glimrende strategi.

Fagforbund holder Mærsk til ilden
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.12
Spis brød til
Hele verdens fremtid og overlevelse står på spil, hvis ikke kristne og muslimer slutter fred, advarer 138 af verdens muslimske frontfigurer i et opsigtsvækkende brev med fremstrakt hånd til paven og andre kristne ledere.

Det er bestemt et godt initiativ, de muslimske frontfigurer fremkommer med, men som en ledende dansk biskop svarer, så skal man nok spise brød til og ikke skrue forventningerne alt for højt op.

Muslimer vil slutte fred med kristne
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.14
Genopretning påkrævet
»Jeg er meget optaget af, at der skal være rimelighed i skattesystemet. Så derfor synes jeg, at vi skal se på, om der er nogen af de meget store formuer som slipper for billigt,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Det er der helt sikkert. Eksempelvis de meget store skattefrie gevinster som boligejerne har skovlet ind gennem efterhånden mange år. Beskatningen af disse arbejdsfrie gevinster kunne f.eks. bruges til sikring af billige boliger til lavindkomstgrupper i storbyområderne som f.eks. kassedamer, bistandsmodtagere, hjemløse, psykisk syge og langtidsledige. Det sociale sikkerhedsnet er efterhånden så tyndslidt, at en genopretning er påkrævet.

Helle Thorning-Schmidt vil genoplive formueskatten
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.15
Dagen kan komme...

Tag pengene hvor de er. Hæv skatten for de multinationale.
Foto: Cykelkurt

Ovenstående plakat hænger udenfor en café i indre by. Her minder den det unge publikum om, at dagen kan komme, hvor også de får brug for tjenester fra et fungerende velfærdssamfund. Især hvis det er der...

Bestil plakat
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.16
En forklarlig splittelse
Men den negative udvikling fortsætter med endnu større styrke, forventer LO selv. I rapporten regner LO med at miste 25.000 medlemmer om året de næste fire år. Og det skyldes alene ’naturlig udvikling’, hvor medlemmerne forlader arbejdsmarkedet eller ’uddanner sig ud’ af LO og dermed ind i et andet forbund.

Åh ja, gid det var så vel. Men fagbevægelsen har generelt været for nemme at handle med, f.eks. den individuelle aflønning, som blev dygtigt solgt af arbejdsgiversiden, mens faldgruberne vist aldrig blev forstået af LO. Indenfor eksemelvis TL's område (Teknisk Landsforbund) er det i dag sådan, at folk ofte slet ikke ønsker at tale sammen om deres løn- eller ansættelsesforhold - det er en privatsag. Så skal sammenholdet jo skride.

100.000 lønmodtagere på vej ud af LO
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.16
Tati

TP Musik har i et stykke tid haft udsalg. Blandt tilbuddene finder man en DVD-pakke med Jaques Tati's fem mest kendte film til 300 kr. Den bedste (og morsomste) produktion er så afgjort "Play Time", selv om den mærkeligt nok i sin tid ikke blev nogen kommerciel succes. Alene den er alle pengene værd.

TP Avisen

TP Musik

Jaques Tati
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.18
En kedelig person
Da jeg kom ud fra cellen på Staldgården efter at have slukket og lukket bag mig, spurgte jeg, hvorfor der ingen skilte var til besøgende.
»Museet er lukket«, svarede en person, jeg mødte. »Det er sparet væk, og de kan ikke finde ud af, hvem der skal betale, så ...«.
Jeg fortalte om Brinkmand uden dog at registrere nogen slags erindring hos ham.
»Ja, der skete jo så meget dengang«, sagde han imødekommende.

Det kan man roligt sige.

Ingen dom kan være for streng ...
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.19
Lykkepillen fylder rundt
Det betragtes stadig som et af medicinalindustriens stærkeste brands og er optaget i Cambridge Avanced Leaner's Dictionary som både et udsagnsord og et navneord. Det er således helt i orden at betegne glade og opstemte mennesker for prozacted.

Lykke er.....ja hvad er lykke?
Det ser ihvertfald ikke ud til, at lykkepillen har bragt os nærmere et svar.

Er du glad nu?

Lykkepille
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.20
Klar udmelding

Foto: Cykelkurt

Hver gang et gevær bliver fremstillet, et krigsskib søsat, en raket affyret, er det reelt et tyveri fra de der sulter og ikke får mad, fra de der fryser og ikke har tøj. Verdens våbenproduktion koster ikke kun penge, den koster arbejderes sved, forskeres talenter, børns forhåbninger.
Republikansk præsident Dwight D. Eisenhower, 16. april 1953
Øverstbefalende for de allierede styrker under 2. verdenskrig.

Han må vide det.

Fredsvagt ved Christiansborg
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.21
En sær historie
Kaare Bing er tidl. programredaktør, DR, cand.jur., ifølge politiet uden »åndelig egnethed«.

Ja det lyder jo ikke så godt. Lad os høre hans historie!

Åndeligt uegnet
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.22
Underdanmark på dagsordenen
- Ulighedsdiskussionen fylder meget i den politiske debat, men det er så som så med handling, siger LOs næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger.

Åh ja, somænd.

Uligheden er blevet større

Vi har fået en underklasse
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.23
Fremtidsudsigter
For bare hundrede år siden var det i USA forbudt at gifte sig med en person fra en anden race eller at have sex med en af samme køn som en selv. Det er ophævet de fleste steder, og trenden er, at hver enkelt person selv træffer sin beslutning om, hvem vedkommende vil gifte sig med. Det er ikke spørgsmål om, hvorvidt vi vil se robotægteskaber, men et spørgsmål om hvornår.
David Levy, forsker i kunstig intelligens på det hollandske universitet i Maastricht.

Det skal nok være rigtigt.

Robotter til sex og ægteskab på vej
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.24
De svenske piger
Aldrig før har så mange danskere og svenskere giftet sig med hinanden. Det er især yngre danske mænd, som flytter østpå og finder sig en kone.

De er nu også dejlige, de svenske piger.

Dansk-svenske ægteskaber boomer

Sverige + Danmark = Sant

Kärleken fick liv mitt i Öresundsregionen

Morgonpigg svärson kan genera svärmor
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.25
Reception

Du inviteres hermed til Pladeudgivelses reception lørdag d. 27. kl. 15 i Jazz Kælderen med Jazzkvintetten MAGNIFY. Tjek dem ud på nettet og kom og hør live.

Vi ses

Med venlig hilsen / Best regards

Jazz Kælderen
Skindergade 19
DK-1159 Copenhagen K
Denmark

Tel: (+45) 3391 2245
E-mail: info@jazzmusic.dk
Web: http://www.jazzmusic.dk/

Det skal nok blive sjovt.

Magnify

Jazz Kælderen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.26
Test
Se, hvilke af de opstillingsberettigede partier du er mest enig med. Vi har bedt alle opstillingsberettigede partier om at tilkendegive deres holdning til de 20 påstande i partitjekket.

Her kan man få sit politiske tilhørsforhold testet. Prøv selv!

Hvilket parti er du enig med?
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.27
Gemt i bunken

"Tre personer" af Rufino Tamayo

Næste gang du går forbi en dynge skrald, der endnu ikke er blevet afhentet, så tjek lige, om der skulle gemme sig en Picasso, en van Gogh eller bare en Per Kirkeby.

Det vil jeg huske.

Mesterværk fundet i affaldscontainer

Kostbart maleri endte i skraldespand

Museo Tamayo
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.28
Sproget
Sproget.dk er en hjemmeside for dansk sprog skabt i et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Sproget.dk skal være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark. Portalen skal være en hjælp i det daglige arbejde for sprogbrugere af alle slags, og den skal være et søgeredskab af høj kvalitet for alle der bare vil vide mere om sproget.

Fin idé.

Den store danske sprogportal er åbnet

Sproget.dk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.29
6D 2008

Ballerup Super Arena

Velkommen
til det 46. københavnske 6-dagesløb
31. januar - 5. februar 2008

Partoutkort-salget
starter onsdag 24. oktober 2007 kl. 11 fra billetkontoret i Arenaen.

Billetsalget
starter mandag 12. november 2007 på Billetnet og posthusene.

Så er det bare om at komme i udbrud...

6-dages.dk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.30
Nye ansigter
The Zimmers, the oldest and greates rock band in the world.
40 old people who refuse to be swept under the carpet.
Whether they're fed up in old peoples' homes or stuck on their own in a tower block.
Together they made Abbey Road rock...

Og så siger de, at halvfjerds er støvets år...

My Generation

The Zimmers live

The Zimmers backstage

Now it can be told
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.31
Når eftersnak er normen
Til samtalerne fyger det med følgende sætninger fra de personaleansvarlige direktører og HRM-folk:
»Din personlighed er for stærk«,
»Du er for tung til de opgaver, vi har«,
»Vi kan ikke holde på dig«,
»Du skriver brandgodt, men du passer ikke ind i det miks af medarbejdere, vi har lige nu«,
»Du er for kreativ til at passe ind her i virksomheden«,
»Du har godt nok prøvet meget«
– og så kommer den, igen og igen: »Desværre, du er overkvalificeret!«.

Ak ja, den historie har vi hørt før. Hovedproblemet er, tror jeg, at virksomhederne (ikke mindst HRM-folkene) er bange for folk som kan tænke selv. Man ønsker ikke modspil, er nærmest bange for det. Men eftersnak, det kildrer så dejligt på ryggen.

Jeg er for klog til at arbejde!
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.01
Ærgerligt

Harald Børsting
Tegning: Roald Als

Valget af Harald Børsting som ny formand for LO kan give fagbevægelsen et gammeldags image.

Det har det allerede. Det var ærgerligt, at Tina Aurvig-Huggenberger ikke vandt, for hun kunne have vendt skuden.

Afgående formand frygter for LO's image
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.02
KA kontra venstredynen
Som læser sidder man og savner det store panorama, som bl.a. kunne have illustreret de flydende grænser mellem Kommunistisk Arbejdsgruppe og folkevalgte partier som VS, DKP, SAP og hvad grupperingerne ellers hed. Nok var de sekteriske på hver deres måde, men set i sammenhæng udgjorde de et kludetæppe af politisk idealisme og fanatisme, en venstreradikalisme, der vel at mærke kom til at præge den politiske elite på mange direkte og indirekte måder. Den revolutionære impuls var med andre ord langt stærkere, end man får indtrykket af i Peter Øvig Knudsens bog.
Michael Jalving

Det var den muligvis, det kan være svært for en, som selv var ung dengang det skete, at vurdere sagligt. Men antydningen af, at grænserne var flydende mellem KA (Kommunistisk Arbejdsgruppe) og diverse folkevalgte partier på venstrefløjen er ihvertfald helt forkert. Det antydes jo også i bogen, hvor KA'erne gentagne gange betegner den øvrige venstrefløj som "venstredynen" - underforstået: de som bare snakker, men aldrig handler.

En af mine kontakter i det politiske miljø, som siden begyndelsen af 1960'erne har arbejdet i Land & Folk huset i Dronningens Tværgade og udmærket kender Gotfred Appel, har detaljeret fortalt undertegnede om de interne forhold og diskussioner i DKP. Her lagde man lige fra begyndelsen afstand til Appel's metoder, ja faktisk blev han ekskluderet af partiet af samme årsag. "Han havde jo set lyset, og var ikke til at rokke", som min kontakt udtrykte det.

Dagpengebanden
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.03
Skovlyst

Ford A fra Skovlyst Bryggeri
Foto: Cykelkurt

Mærke: Ford A 1930
Art: varebil
Anvendelse: godsbefordring
Egenvægt: 1025 kg.
Max last: 575 kg.
Total vægt: 1600 kg.
Motorstørrelse: 16 HK
Indreg. 1. gang: 1. april 1931

Denne dejlige bil holdt i går uden for 6-dagesbanen i Ballerup. Bilens tekniske data er aftrykt på indersiden af sideruden. Desværre dukkede ejeren aldrig op, så jeg kunne stille et par spørgsmål, men bilen fortæller vel også det meste selv: en kørende reklame for det hyggelige beværtningssted Skovlyst og det tilhørende bryggeri.
Sjovt nok husker jeg først og fremmest "Skovlyst" fra 1970'erne, hvor jeg med forskellige dansebands spillede til fredags- og lørdagsbal i det grønne. Alt var i den gamle, slidte stil, men der er tydeligvis kommet nye ejere siden da. Det er resultatet ikke blevet dårligere af.

Bryggeri Skovlyst

Skovlyst på besøg

Skovlyst Pilsner

Skovlyst Brown Ale

Skovlyst Julebryg

Danskerne er vilde med anderledes øl
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.05
Aktivitetsdag
- Jeg ved godt man skal passe på med at sige det. Men det har aldrig været så vigtigt som nu, at vi i fagbevægelsen markerer at vi mener det alvorligt, når vi siger at der er brug for et politisk skifte, siger LO-formanden til Arbejderen, netop vendt tilbage til sit kontor efter LO-kongressen.

Hørt!

Fagforeninger går på gaden

Velfærdsaktiviteter 8. november

Opbakning til velfærdsdag
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.07
Et spørgsmål om valg

En dag et stykke ude i fremtiden dør Anders Fogh. Efter ankomst til paradiset bliver han mødt af Skt. Peter, som ser lidt forlegen ud.

"Øh, velkommen", får han omsider fremstammet.

"Tak" siger Anders, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her."

"Mjah," siger Skt. Peter, "du har jo i det store hele opført dig anstændigt...i betragtning af din barndom, og så videre. Så vi bestemte at vi gerne ville have din sjæl her.
Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med fremtrædende venstremænd..."

"Ja ja, fint," siger Anders, "luk mig nu bare ind."

"Jamen, ser du" siger Skt. Peter, "der var lidt konkurrence om at få fat på dig. Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med djævelen..."

"Aftale?!" udbryder Anders, nu synlig rystet.

"Det er ikke så slemt", siger Skt. Peter, "han mente han havde de fleste af dine venner alligevel. Så vi har aftalt at du får lov til at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himlen. Så må du bagefter selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden."

Anders protesterer lidt, men aftalen er allerede på plads, så Skt. Peter viser ham vej til en elevator, hvor de siger farvel og på gensyn om fireogtyvetimer.

Anders trykker på "Helvede" og kører nedad i meget lang tid, inden han ender foran en stor sort port.

Da han ringer på, går porten øjeblikkeligt op, og djævelen selv modtager ham.

"Anders! Gamle ven! Kom indenfor!" brøler Satan, og hiver Anders ind ad døren.

Her står han så på en gigantisk overdækket golfbane. En masse af hans gamle regeringskammerater går rundt og spiller golf. Banen er perfekt, det er varmt og der er fyldt med små let-påklædte djævledrenge, som serverer kølige drinks. Anders spiller hele dagen, og om aftenen har Brixtofte, der er død kort tid forinden, forberedt en kæmpe buffet med de bedste vine og udsøgte lækkerier.

Inden Anders ved af det, er det første døgn gået, og en lille djævel viser ham atter vej til elevatoren.

Da Anders kommer op i himmelen, er han meget eftertænksom, men også her bliver han modtaget med varme og sympati. Han bliver klædt i englegevandter og får udleveret en harpe. Resten af dagen spadserer han fra sky til sky, hører fuglene synge og spiser friske frugter ad libitum. Senere får han dog mavepine af al den frugt, og på en sky nær ved sidder Lykketoft og jammer med Nyrup på harpe for anden time i træk.

Snart efter dukker Skt. Peter op.

"Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", siger ærkeengelen, "har du truffet dit valg?"
"Hmmm..." siger Anders, "jeg havde godt nok aldrig troet at jeg skulle sige det, men måske hører jeg trods alt til i helvede. Det er måske det bedste sted for mig."

Skt. Peter er målløs og forsøger at omvende Anders, men han er fast besluttet. Så endnu engang bliver han fulgt til elevatoren, og de tager afsked.

Også denne gang lukker djævelen selv op, da Anders ringer på, og hiver ham energisk ind ad porten. Anders ser sig om i et brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans gamle venner vrider sig i smerte.

"Men..." siger han, "...men, hvor er golfbanen og de kolde drinks?"

"Tja," siger djævelen eftertænksomt,
"ser du, i går førte vi valgkamp, men i dag har du jo stemt på os...

Ovenstående stammer fra en af Kort Nyt's læsere.
Forhåbentlig gør det valget lidt lettere.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.08
Fra en svunden epoke
Det er 50 år siden, den lille østtyske Trabant for første gang forlod fabrikken i byen Zwickau.

Og det føles som meget længe siden...

Trabant fylder 50 idag

Wikipedia

1957 Trabant P50

Den lille Trabant vender tilbage
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.09
Slip slanterne!
Det er nostalgi, evergreens og sing-alongs der er i højsædet, når danske virksomheder bruger op til en halv million på at hyre kendte bands til at underholde de feststemte medarbejdere til julefrokosten.

Fint, lad dem bare slippe slanterne.

Gamle slagere hitter til firmaets julefrokost

De dyreste bands til den ultimative julefrokost
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.10
En fristende tanke
Og så skal vi i højere grad turde stille de sprængfarlige spørgsmål. Som f.eks.: Skal vi overhovedet kæmpe for at bevare landsbyer, som folk tilsyneladende ikke gider leve i?

Godt spørgsmål. Det forekommer da ihvertfald fristende at bruge pengene på at gøre de større byer beboelige for mennesker med små eller almindelige indtægter.

Lad falde, hvad ikke kan stå?
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.11
Stem hjemmefra
Det giver ingen mening, at danskerne i 2007 skal valfarte til skoler og forsamlingshuse og sætte kryds på et stykke papir med en blyant, når de lige så godt kunne stemme elektronisk.

Helt enig.

Drop papir og blyant og stem elektronisk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.12
En dygtig musiker, et fint menneske, en stor pædagog
Mit liv begyndte i Hjorth's gård i Slotsgade 12 i Aalborg. I dag ligger varehuset "Føtex" på stedet, og gadebilledet ser helt anderledes ud. Hjorth’s gård var en gammel købmandsgård på 4 længer med bindingsværk. Ved siden af lå politigården med udsigt over Nytorv. Der var udlejning af hestevogne, som skramlende kørte over de toppede brosten og ud og ind af porten hver dag.

Sådan startede Per Krogen, men mere fulgte.

Per Krogen & JazzPianoKlubben

Pianobar

Musikkrogen

Interview med Anker Møller 17/1 2007
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.13
Ingen overraskelse
Siden regeringen trådte til i 2001 er erhvervslivet blevet lettet for en sjettedel af selskabsskatten, som er faldet fra 30 til 25 procent. "Det har i alt sparet erhvervslivet for 4,6 milliarder kroner", udtaler direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.

Ak ja, det vil være en overdrivelse at sige, at det kommer som nogen overraskelse.

Selskabsskatten styrtdykker
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.13
Klynkeri - eller det der er værre
Vi arbejdet i mange år med årsager til sygefravær, bl.a. positivt sammen beskæftigelsesministeren. Ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø. Og vi har diskuteret det her vægge op og stolper ned med HTS. Det, som HTS er ude i nu, er noget klynkeri,« siger Svend-Erik Hermansen.
Miljøkonsulent Svend-Erik Hermansen, HK Privat

Ja, eller det der er værre. Hykleri f.eks.

Fyrede melder sig syge med fuld løn
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.13
Memory refresh
Hvordan forholder dit parti sig til medielicensen? Eller til spørgsmålet om kopibeskyttelse? IT-Politisk Forening har sørget for, at du kan få genopfrisket din hukommelse.

Interessant.

Enhedslisten og DF er enige om it

IT-Politisk Forening
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.14
Anne Frank's træ

”Anne Frank var en usædvanlig pige sat i en usædvanlig ond situation, og det er sjældent, at den slags smelter sammen til noget så frugtbart. Men i Annes tilfælde er resultatet strålende og gribende, og gang på gang frydes man over hendes fortællelyst og talent og fanges i at forsøge at forstå hendes sammensatte natur – det sind, der både voldte hende sorger og glæder. Hendes budskab høres som en varm stemme, der advarer om ikke at diskriminere på grund af hudfarve kultur eller tro – et budskab, der aldrig må drukne i alverdens larm. At så mange mennesker skulle dø på grund af nazisternes herredømme under Anden Verdenskrig var forfærdeligt, men det ville være en yderligere katastrofe, hvis ingen drog lærdom af ulykkerne. Det er her Annes dagbog har sin mission.”
Uddrag af bogen ”Anne Franks liv – før, under og efter dagbogen”, skrevet af Sten Wijkman Kjærsgaard

Og nu er kastanjetræet, som AF skrev om i sin dagbog, blevet så sygt og gammelt, at det nødvendigvis må fældes. Forhåbentig bliver der sat frø til et nyt træ, hvor det gamle faldt. Som et håb for fremtiden.

Anne Franks træ skal fældes

Historien om Anne Frank

Hvem var Anne Frank?

Anne Frank's hus

Wikipedia

Flere versioner af Anne Franks Dagbog
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.16
Afklaring
Diskussionen har raset i årtier: Er Superman jøde, metodist eller noget helt andet? Det jødiske museum i Paris giver nu det endegyldige svar.

Det ser vi frem til at høre.

Var Superman jøde?

De Superman au Chat du rabbin (From Superman to the Rabbi's cat)

Musée d'art et d'histoire du Judaïsme
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.17
Den urealistiske drøm
“Der er så skønt på landet…” – men det er byboerne, der er lykkeligst. Det er en af hovedkonklusionerne bag den hidtil største undersøgelse af EU-borgernes livskvalitet, som netop er offentliggjort.

Det tror jeg gerne.

Byboere lykkeligere end landboere
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.19
Plan C ligger klar
- De kunne naturligvis tage udgangspunkt i DI`s 'Plan B' og se på efterløn, skat, jobkortordninger, førtidspension og integration. Gør de ikke det, står vi overfor en årrække med meget lav vækst, siger DI-direktør Kim Graugaard.

Hvis det er forslagene i en tid med dansk økonomi i top, tør jeg slet ikke tænke på Plan C, som uden tvivl ligger klar.

DI kræver indgreb nu
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.20
Helles Engle
Christine Antorini, Kirsten Brosbøl og Sophie Hæstorp Andersen har inspireret af filmen Charlies Angels dannet »Helles Engle« i anledning af valgkampen.

Nu er valgkampen jo godt nok overstået, men alligevel...

Helles Engle
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.21
IT-junglen
IT-nørden giver gode råd om overspilning af vhs-bånd og plader til pc'en. Der er også information om de lovgivningsmæssige fælder.
Af Steven Snedker, IT-nørd af Folkets nåde

Ja, det er sgutte nemt at være en fortabt forbruger i it-junglen, men rådene fra it-nørden hjælper da lidt på vej.

Sådan redder du VHS-bånd og vinyl over på computeren

Fire spørgsmål om overspilning af musik og video

Kan man optage et VGA-signal?

Gå aldrig i edb-butikker
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.22
Julegaveidé

Selvportræt af Storm P., omgivet af nogle af sine kendte figurer. Original collage.
Foto: Bruun Rasmussen

Den 10. december kommer Saxhof's samling af tegninger, malerier, akvareller, plakater, manuskripter og bøger af Storm P. på auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade. Eftersynet til de 125 katalognumre begynder i dag.

Så skulle vi måske lige smutte indenom og finde en julegave...?

Teksten under billedet er ellers ret morsom (så vidt jeg kan se):
Til fru. Gudrun på Fødselsdagen 24. juni (årstal)
Fra Onkel Storm og Hans Drenge

Blæst om Storm's univers
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.23
Fino nyhed
Borgerrepræsentationen har vedtaget, at Københavns pulje til rytmisk musik skal tredobles i 2009. Det giver byens spillesteder mulighed for at afvikle flere og bedre koncerter.

Det er da en stigning, som er til at få øje på.

Københavns Kommune tredobler støtten til spillestederne
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.24
Når en tosse går i land
Det havde blæst en tid, og der var set hundreder af suler langs Jyllands vestkyst. Ved Skagens Gren havde ekstraordinært mange havfugle rundet spidsen, og de fleste havde taget turen mod syd og østpå mod de indre farvande for at finde føde. Og velsagtens for at nå roligere fiskevande. Men for en af dem gik det galt i en grad, så det vanskeligt kan blive værre...

Det tør siges.

Tossefugl på landlov

Sule (Morus bassanus)

Seneste obs.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.25
Idiotarbejde farvel
Vi eksporterer juletræer til millioner af forbrugere i mange forskellige lande. Men på tværs af markeder er forbrugerne enige om, at juletræer skal være høje, slanke, tætte og symmetriske. Hvis kloning kan sikre de kvaliteter og tilmed hurtigere vækst, vil det være særdeles interessant for de danske producenter.
Henrik Mainz, afsætningsmedarbejder i Juletræsdyrkerforeningen

En masse idiotarbejde bliver også overflødigt ved samme lejlighed. Sikke et held.

Højt fra træets klonede top
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.25
Sheriffen fra Amager
John Erik Wagner har været medlem af næsten alle partier. Dansk Folkeparti og Venstre smed ham ud, fordi han var for venstreorienteret. Og den anden fløj ville ikke have ham, fordi han var for højreorienteret.

Det tror jeg gerne.

De lidt mere finurlige

Valgkaos

Wagner drømmer stadig om mandat

Sheriffen smider tøjet for at komme i Folketinget
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.26
Retfærdig harme
Lad mig præsentere… I det røde ringhjørne: 57 år, sort kvinde fra Californien, USA. Ufaglært, opvokset i små kår med 11 søskende og ansat i Wal-Mart siden 1994. Byd velkommen til udfordreren Betty Dukes.

I det blå ringhjørne er det verdens mest afskyelige supermarkedskæde, som ikke er blevet mere sympatisk siden Kort Nyt sidst skrev om firmaet 2004.Juli.17.

Jeg vil ikke leve mit liv som et offer
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.27
Inden døren sparkes ind
EU bør gribe ind. Men EU taler aldrig om mafia, man hører stort set aldrig ordet udtalt, og det er underligt, eftersom flere efterforskninger har vist, at mafiaens folk for længst har indtaget EU som sit eget indre marked. Det var massakren i Duisburg da også et tydeligt tegn på. I morgen sker det måske i København, hvem ved. Jeg håber bare, at man i Danmark forstår, at alt dette ikke er noget, der foregår på en anden planet, men meget tæt på.
Roberto Saviano, forfatter til bogen "Mafiaen i Napoli"

Som Saviano siger: EU bør gribe ind. Hellere i dag end i morgen.

Mafiaen indtager Europas erhvervsliv

I clinch med camorraen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.29
Måske
Der hersker en ånd af optimisme og overskud i Lundgaard & Tranbergs mesterlige skuespilhus. En elegant og poetisk bygning, der fornemt placerer sig i forhold til havnen og sine nærmeste naboer.
Torben Weirup i Berlingske

Det ved jeg nu ikke rigtig. Vi har gået mange gange omkring Kvæsthusgade i byggeperioden, og har aldrig oplevet bygningen som hverken elegant eller poetisk: en stor firkantet klods, som - det må indrømmes - fint matcher operaskrumlet på den anden side af vandet. Men det kan måske ændre sig, når vi kommer indenfor til næste år. Det er da ihvertfald godt, at bygningen er blevet rejst, for skuespillerne mangler i den grad en scene, hvor plads og teknik er i orden (det gør vi andre forresten også). Det har de angiveligt fået med det nye hus. Om den store kunst så indfinder sig af den grund, må tiden vise. Tillykke alligevel.

Cool elegance og poetisk intimitet

Indhold, indhold, indhold
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.30
Modellen

Foto: Cykelkurt

Denne motorcykel af træ står i disse dage udstillet i Bredgade.
Den kan købes for penge.
Men hvor mange?

Thomas Høiland Auktioner
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.01
Musikindex

En samlet oversigt kan være praktisk at have ved hånden.

Totalindex
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.02
Klar afgrænsning
Vi skal ikke bruge militæret af hensyn vores egne strategiske interesser. Magtanvendelse skal være begrundet i civile katastrofer. Der skal være menneskeliv på spil, førend vi griber til militære midler. Man kan sammenligne det lidt med et kirurgisk indgreb på en patient. Man skal være sikker på, at det indgreb, man nu sætter i gang for det første ikke slår patienten ihjel. Og at indgrebet for det andet ikke er værre end det, du er inde for at rette op på. Det er også afgørende, at målet er klart defineret og afgrænset.
Kamal Qureshi (SF)

Det er da en klar afbrænsning.

Vi skal turde gribe til våben
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.03
Orgeljazz

Lidt orgeljazz kan aldrig skade. Joey DeFrancesco og hans trio viser, hvordan det skal gøres. De fleste optagelser stammer fra Bern International Jazz Festival (Schweiz) i 1999.

Joey DeFrancesco - orgel
Frank Vignola - guitar
Jo Ascione - trommer

Evidence

Fly me to the Moon

All The Way

Just in time

Speak Softly Love

Volare

Four Hammond B3's playing "The Cat"
(Paul Shaffer, Joey DeFrancesco, Doug Riley, Dr. Lonnie Smith)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.04
Superkaffe

INTIMKONCERT

Den første mandag i hver måned kl. 20:30 til 23:00 er der intimkoncert med TømrerClaus & venner på Snedronningvej 5 C, 2730 Herlev.

Første koncert er 7. januar 2008.
Døren lukkes kl. 20:25 (så kom til tiden).
Der spilles 2 sæt á 40 min.

Der serveres kaffe og kage før koncerten og i pausen. Når du har bestilt plads får du en bekræftelse og en privat invitation via e-mail. Kun hvis du har invitation, kan du komme ind. Koncerten er gratis. Kaffe og kage koster kr. 100,- som betales ved indgangen.

Vil du til intimkoncert, så klik her, og bestil en af de 15 pladser der er til TømrerClaus's intimkoncert.

--

Flowerpower hilsen

TømrerClaus
Karma Music
Snedronningvej 5C
2730 Herlev
tlf + 45 86145352 / karma@karma.dk

Obligatorisk kaffe & kage til 100 kr., så må den virkelig være god...

Karma Musik
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.05
Pigtråd m.m.

TømrerClaus

TømrerClaus er så meget andet end intim-musik (se Kort Nyt i går), f.eks. har han en fin CD-samling af gammel dansk rock og pigtråd til salg.

Gammel Dansk Rock, 1

Gammel Dansk Rock, 2

Gammel Dansk Rock, 3

Pigtrådssiden
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.06
En varm kartoffel
Finansrådet har i årevis presset på for at få topskatten fjernet. Og bankernes formand Peter Schütze, som er landechef for Nordea, anbefaler at højere boligskat inddrages i forsøget på at få skatten på arbejde ned. Det er jo ærgerligt, hvis vi ikke kan tale om at beskatte fast ejendom som en af mulighederne for at få skatten på løn ned. Vi ved jo alle, at det er en bedre beskatningsform, men vi tør åbenbart ikke tale om det,« sagde Peter Schütze i sin beretning på Finansrådets årsmøde på Chr. IV’s børs i København onsdag.

Heldigvis er der et flertal på vej uden om regeringen, som peger på beskatning af de helt urimelige skattefri fortjenester, som landets boligejere gennem adskillige år har opnået. Det er en varm politisk kartoffel, men den ligger i den grad i vejen for lavere skat på arbejde, at den nødvendigvis må op på bordet - varm eller ej.

Banker vil have højere boligskat
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.07
I fremmed havn
To russere er fanget på deres eget skib, der siden juni sidste år har ligget i Københavns Havn. Sømændene mener, at deres reder skylder dem penge. Rederen mener, at de har kapret skibet.

Det lyder godt nok som en vanvittig historie.

To russere fanget i eget skib i Københavns Havn
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.08
Til overvejelse
I et bredere perspektiv skulle vi måske fundere over, hvorfor lande som Danmark, Sverige, Norge og Holland – alle med en stor offentlig sektor, højt skattetryk, høje skatter og stor lighed mellem befolkningsgrupperne – befinder sig i den internationale elite, når det drejer sig om lav arbejdsløshed, lav inflation, positiv betalingsbalance og høj levestandard.
Bent Rold Andersen

Ja, det var måske en overvejelse værd.

Puslingeland, vågn op!
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.09
Bodsgang?
Hvis man interesserer sig for Europas politiske og mentale tilstand og gerne vil forsøge at forstå den europæiske sjæl lidt bedre, er der stadig grund til at lytte til Frankrigs intellektuelle koryfæer. Med seismografisk sikkerhed og stort overblik er franske filosoffer i disse år nemlig leveringsdygtige i tankevækkende analyser af den åndelige krise og det moralske forfald, som synes at have ramt det europæiske kontinent.

Det gør vi så. Lytter.

Bodsgangstyranniet
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.10
Demokratisk kontrol
I gamle dage fik kapitalfondene udelukkende deres penge fra meget rige mennesker – de betød ikke så meget i det brede samfund, og når de tabte eller vandt, var det sådan set deres eget problem. I dag indskyder pensionskasser og forsikringsselskaber 40 procent af pengene – og kapitalfonde og hedge-fonde kontrollerer nu halvdelen af det globale finansmarked. Derfor skal disse fonde naturligvis opfylde krav om åbenhed og gennemsigtighed som alle andre aktører på markedet. Det har vi faktisk værktøjerne til: IMF, Basel-banken, EU, USA, de nationale Finanstilsyn. Der er aldrig kommet noget godt ud af at holde tingene hemmeligt.
Poul Nyrup Rasmussen

Helt enig, åbenhed fra kapitalfondenes side er helt nødvendig.

Grænser for grådighed
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.11
Jazzmaster m.m.

Fender Jazzmaster 1965

Post fra Henning Nør ("Nojer") og Gert Michelsen, som udviklede sig til en udveksling af minder om dansk 1960'er rockmusik i almindelighed og Fender Jazzmaster i særdeleshed.

Det kan man roligt sige.

Nojer
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.15
Nyt håb
Det må kræve ægte mandsmod at gå diametralt imod folkestemningen og et samlet kor af danske journalister og smagsdommere. Søren Schmidt har sikkert spaghettiarme og er måske endda både venstreorienteret og mørkeræd, men alligevel vover han pelsen og siger det, man har sagt og skrevet i amerikanske medier de seneste to-tre måneder: at præsidentens militære oprustning virker.

Det vil glæde mig, hvis han har ret.

USA vinder krigen i Irak
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.16
Elektronisk jul
Torsdag spillede Jean Michelle Jarre i Paris. Hør numrene her.

Ja mange tak.

Jean Michel Jarre live
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.17
Genovervej!
Statens Naturhistoriske Museum, som Botanisk Have og Botanisk Museum er en del af, ser dog gerne, at publikum får endnu mere glæde af - og bedre adgang til - det grønne område i centrum af København. I dag må græsset i den over 130 år gamle have ikke betrædes, og der er lukket hver mandag.

Så skulle SNM måske overveje at genbesætte de stillinger som for år tilbage blev nedlagt af rene sparehensyn. Det siger sig selv, at når der intet personale er til at vedligeholde parken eller tilrettevise de besøgende, behøver man ikke være spåmand for at vide, hvilken vej det går.

--------------------------------------------------
Kort Nyt 2002.Okt.18
Har du nogensinde været i Botanisk Have?
Hvis ikke, vil jeg anbefale et besøg i Øster Farimagsgade, på denne årstid er det især væksthusene som er spændende, bl.a. er der en hel afdeling med blomstrende orkideer og området ud mod Øster Voldgade med store træer fra hele verden.
Desværre har den borgerlige regerings liberaliseringspolitik også ramt haven. En af gartnerne forklarede, at fra omkring tredive er man nu sparet ned til ca. tyve gartnere. Det har bl.a. påvirket besøgstiderne (p.g.a. tyveri m.m. kræves tilstedeværelse af gartnere i åbningstiderne), som nødvendigvis har måttet skæres tilsvarende ned og vedligeholdelsen af haven i øvrigt også.
Hvad laver de afskedigede gartnere så?
De dingler rundt i gaderne, var svaret, der er jo sparet tilsvarende på andre områder, så der er ikke rigtig noget sted at trække hen for en ledig gartner.
"Pengene ligger bedst i borgernes lommer", huskede jeg Kurt på, da vi senere forlod stedet....
--------------------------------------------------
Botanisk Have skal være mere åben

Botanisk Have & Museum
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.18
Kaffehåb
De engang så populære kaffebarer, hvor arbejdere høvlede mokka til morgenmad og brun sovs til frokost, er ved at forsvinde fra byens gader.

At det går den forkerte vej, er der desværre ingen tvivl om, men jeg vil da alligevel lade et ord falde om to skønne steder:
Cafe "Firkanten" ude for enden af Artillerivej (tæt på Nokken) og det lille kaffested ved Havneskolen på Skudehavnsvej, som begge er opstået i nyere tid. Alt håb er altså ikke ude - endnu.

Kaffebarerne er tæt på udryddelse

Kaffebarer i Kbh. & omegn

Havneskolen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.19
Overskuelig ynk
Jeg synes, det er noget svineri, at der er et hul i skattestoppet, der gør, at kommunerne kan blive ved med at skovle penge ind, i stedet for at være loyale overfor skattestoppet. I stedet for at holde grundskylden provenuneutral, som de burde, så udnytter kommunerne de her undtagelsesregler.
Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening

Som formand for en interessegruppe skal Malskær selvfølgelig sige som han siger. Men ellers kan forargelsen over kommunernes "skovlen penge ind" ligge på et overskueligt sted. For hvis der er nogen der har skovlet penge ind gennem efterhånden mange år, så er det husejerne.

Ny boligvurdering giver skattechok
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.20
Hauptwerk

The Notre Dame de Metz Cavaillé-Coll virtual organ from Milan Digital Audio

We are very proud indeed to present Hauptwerk version 3, the pioneering virtual organ system that can bring the experience and sound of playing any pipe organ from anywhere in the world within the reach of almost anyone with a home computer and MIDI keyboard or MIDI sequencer, with incredible realism down to every last acoustic nuance and functional detail, whilst also powering the next generation of electronic digital organs and voice expanders for both classical organs and theatre organs.

Med sådan et orgel har man noget at spille julens melodier på.

Hauptwerk (Virtual Pipe Organ)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.21
Lidt at miste
Punkzinet "Alt for meget"
Dyb 80'er retro i extremt lav kvalitet
Nu on-line: kvalitet så lav som for 25 år siden !

Ja så har vi vel ikke meget at miste.

Alt for meget
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.22
Spektakulært styrt
Ni ryttere slap næsten mirakuløst uden alvorlige skader, da de blev involveret i et massestyrt på velodromen i australske Melbourne. 18 mand var med i feltet på distancen 2000 meter.

Ja, det ser dramatisk ud.

Ni cykelryttere i spektakulært styrt
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.23
Røntgensyn

Bubi følger kampen tæt.

En ugle, som afbrød en fodboldlandskamp i sommer, er netop blevet kåret som årets indbygger i den finske hovedstad, Helsingfors.

Helt rimeligt.

Her er årets finne
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.24
Ny krop, gammel sjæl
- Han har en gammel sjæl. Når man ser ham spille, kan man se, at han virkelig har følelserne med i det. Det er både lidt mærkeligt, men også ret cool, siger The T-Man's far, Carl Latz.

Så absolut. Dog er det tydeligt, at lille hr. Temand stadig har et stykke vej at gå, før man kan kalde ham en fuldbefaren bluesmusiker. Hr. fader skulle derfor måske overveje, at vente et par år eller fem, inden den store lancering på det kommercielle musikmarked.

Verdens yngste blues-guitarist

T-Man's Corner

Tallan Latz (YouTube)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.25
Holstein Bodega

Frøken Svendsen
Ti gratis pilsnere kostede 30 dages fængsel.
I Café ”Holstein”, Holsteinsgade 1, sad skræddersvend Svend Sørensen d. 20. marts og læskede sin tilsyneladende meget tørre tunge med grønne Tuborg pilsnere. Den ene efter den anden gled ned, og til sidst havde serveringsdamen, frk. Svendsen, bragt ham hele 10 og havde noteret i sit lille hæfte, at hun skulle have 5 kr. Hun fik imidlertid ikke en ikke en klink, for medens hun serverede i den anden ende af lokalet, listede skrædderen ganske roligt ud og forsvandt.
Fortørnet gik frøkenen straks til politiet, og efter det opgivne signalement bilagt med visse oplysninger blev hr. Sørensen snart fundet. Det viste sig, at han den 31. januar 1935 havde fået tilhold om i 5 år hverken at købe eller nyde spiritus i nogen som helst form. Han blev følgelig sat under tiltale for overtrædelse af spiritusforbudet, og nu er både By- og Landsret rørende enige om, at han skal i fængsel i 30 Dage, altså 3 dage for hver grøn Tuborg.

Aftenbladet 1935

Ja, og de serverer flere historier af samme kaliber på Holstein Bodega. Vi var der forleden dag, og kan bekræfte at det er et hyggeligt sted i den gamle mørkebrune stil. Sådan skal det være.

Holstein Bodega
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.26
Perfection
A new, self-released CD by jazz singer Jackie Ryan has succeeded on two levels: She has surrounded herself by first-class musicians, and she performs a collection of classic songs with style and grace.

Helt enig.

Jackie Ryan

Listen Now!
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.27
Indbrud

Uha. Sådan viste en af de første computervira sig på Commodore 64eren.
Foto: Kaspersky Lab

Det er i år 25 år siden, at den legendariske hjemmecomputer Commodore 64 begyndte sin sejrsgang i den vestlige verdens stuer. Kort tid efter begyndte de første computervira også at dukke op og gøre livet surt for de forbløffede brugere.

For de fleste af os var virus dengang kun noget man havde hørt om.
I dag er det anderledes.
Mildt sagt.

"Hej fede, dette er en ægte virus"
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.29
Genopretning
Dansk natur med elge, vildsvin og bævere. Det er udsigten efter at Danmarkshistoriens hidtil største fredningssag nu er afgjort. Hele Lille Vildmose skal føres tilbage til sin oprindelige tilstand.

Fantastisk!

Lille Vildmose bliver til storvildt
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.30
Et hammerslag fra tømrerpladsen

"Alle" véd efterhånden, at en forholdsvis snæver elite får de fleste af pengene fra Statens Kunstfond og det nu nedlagte Statens Musikråd - nu hedder det Kunststyrelsen, uden at det i øvrigt gør nogensomhelst forskel.
TømrerClaus

Og så får "systemet" og alt hvad dertil hører ellers en på frakken.

Men har han ret?

Det er en stor mundfuld at diskutere hele den danske musikpolitik under et, men ang. f.eks. det påståede demokratiske underskud hos KODA og Gramex, så står det ethvert medlem (af KODA) frit for at møde op til den årlige generalforsamling, og sammen med ligesindede at stemme et forslag ind eller ud.

Ang. medlemsskab af f.eks. KODA, så er man i princippet medlem i samme øjeblik man er registreret som komponist. KODA beregner sig en administrationsafgift, som er indregnet i det overordnede regnskab (og klart fremgår af dette). Medlemsskabet er dermed på en måde gratis, og man kommer ihvertfald ikke til at indbetale penge til KODA.

Ang. ophavsrettigheder, så er de fleste musikere og komponister enige om rimeligheden af, at deres værker beskyttes. Værket er ofte deres eneste indtægtskilde. Når vi eksempelvis ser på de mange (beskyttede) værker, som afspilles på værtshusene rundt omkring i landet, kan det godt være svært at se, hvad det skulle gavne at lade dem gøre det uden beregning? Skal musikstederne have lov at afspille og kopiere ubegrænset? Og den almindelige forbruger, skal han/hun også kunne gøre hvad der passer ham/hende?

Det kan selvfølgelig være, at jeg har misforstået TømrerClaus, men ellers forekommer det da helt rimeligt at en ophavsmand modtager betaling for sit arbejde - sin idé. Det kan sagtens tænkes, at KODA's midler ikke fordeles rimeligt, men så er der vel ikke andet at gøre end at møde op på generalforsamlingen, skabe en opinion, og stemme nye tanker igennem. Det er stadig muligt!

Ført bag lyset?
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------
--------------------------------------------------

 

Arkiv 2002

Arkiv 2003-1
Arkiv 2003-2

Arkiv 2004-1
Arkiv 2004-2

Arkiv 2005-1
Arkiv 2005-2

Arkiv 2006-1
Arkiv 2006-2

Arkiv 2007-1

Arkiv 2008-1
Arkiv 2008-2

Arkiv 2009-1
Arkiv 2009-2

 

Til forsiden