Hviids Vinstue
Hviids Vinstue er en institution i det københavnske beværtningsmiljø - en kæmpe som har overlevet århundreders krige, kriser, brande og bombardementer. Gennem alle omskiftelser har Hviids formået at bevare sin oprindelige atmosfære og uformelle omgangstone. Det er det, der gør stedet til noget særligt.
Af Kurt Starlit
iNDLEDNiNG
Vi går en tur langs havnen, da billedet af Hviids Vinstue pludselig og uventet dukker frem på den indre skærm. Vi drejer derfor op langs Nyhavn og står snart foran de historiske stuer på Kongens Nytorv, hvor gud og hvermand har haft deres gang i snart tre hundrede år. Her har vi slået mangen en sludder af med turister fra det store udland, eller en dansk håndværker som i en fart skal have dagens ration skyllet ned. Dertil et hold velklædte tjenere, som med en frisk bemærkning er med til at sætte stemningen på plads.
GAVEKORT
2 x Lunch, Kr. 130,-
Tegning af Leo Estvad
Et gavekort til to lunser betyder 6 stykker uspecificeret smørrebrød,
2 grønne Tuborg og kvik opvartning hos Hviid.
Selv om Hviids Vinstue nærmer sig sit 300 års jubilæum i 2023, er det ikke alderen der trykker, når man befinder sig hernede i de brune stuer. Tonen er frisk og ligefrem, de bestilte varer serveres med et smil og ikke sjældent med en personlig kommentar - især hvis man kommer her regelmæssigt. Men et brunt værtshus, det er det med et interiør, der ser ud som noget fra en anden tid. Vinstuens klientel synes dog ikke at være utilfreds med indretningen og frem for alt føler man sig inkluderet i disse historietunge lokaler - hvilket bestemt ikke er nogen selvfølge på de øvrige københavnske værtshuse.
Rygepolitikken er menneskevenlig. Gæster med trang til nikotin kan fortrække til et separat lokale, "Smøgen", hvor man sidder ved borde og nyder sin smøg, cigar eller pibe, alt imens udtrækket sørger for, at røgen kommer væk. Ingen behøver derfor at stå ude på gaden og føle sig kold og andenrangs.
Norske turister fra Oslo-båden på sviptur til København møder man ofte hernede. Det er muntre folk, som gerne fortæller om deres syn på det danske broderfolk, svenskerne (som de er knapt så begejstret for) og om sig selv.
Det er tydeligt, at klientellet skifter i dagens løb. Om formiddagen er det pensionister og håndværkere, midt på dagen kan man møde veldressede kontorfolk, som nyder deres frokost her. Om eftermiddagen er det turister og hen under aften, når folk går hjem fra arbejde, skal mange lige have en fyraftensbajer med på vejen. Tidligt på aftenen er det stedet, hvor man varmer op til en tur i byen. Senere på aftenen kommer teatergæsterne forbi og sluttelig kigger skuespillerne ind kl. 23.
Det var i april 2006, en tåget formiddag, hvor vi oplevede et professionelt italiensk kor - 51 damer og herrer - bryde pludselig og uventet ud i hjemlandets vemodige sange. Det foregik a capella efter noder og var betagende smukt. Da de holdt inde, brød klapsalverne ud i de små stuer. En tjener forklarer senere, at den slags hændelser er de ofte udsat for hos Hviid...
Hviids Vinstue truet af metrobyggeri
Sådan kunne man læse i en avis i begyndelsen af 2009, da det trak sammen til anlæggelse af den nye metro. Der fulgte en lang og pinagtig periode, hvor fortovet uden for vinstuen var ikke eksisterende. Heldigvis overlevede Hviids dog alle anslag, sådan at man i dag igen kan sidde på fortovet med udsigt til Kongens Nytorv og nyde en kølig genstand. Det ville også have været et voldsomt tab for byen, hvis et karakterfuldt sted af denne kaliber skulle forsvinde for altid.
Højdepunktet var marts 2009, hvor jeg havde jeg fornøjelsen af at interviewe Kurt Hansen hernede i dybet. Vi sad der i syv stive timer, mens tjenerne bar smørrebrød og vådt tilbehør ind i en fortløbende strøm - en uforglemmelig oplevelse.
2013.Juli.10 har restauratør Per Møller velvilligt besvaret nogle af mine spørgsmål:
Kendte du Werner Hansen (den tidligere ejer), dengang du købte stedet?
PM: Ja for søren.
Sp.: Så du har forhandlet direkte med ham?
PM: Ja, det var jo et gammelt aktieselskab, hvor Werner var en af dem. Så var der desuden højesteretssagfører Sandager. Og så var der endelig IngeLise Rasmussen, som var ud af den gamle Hviid familie. De blev allesammen købt ud ved den lejlighed.
Men jeg kan fortælle en lille sjov historie fra dengang vi købte værtshuset her:
Jeg havde jo diskotek Tordenskjold, som lå heroppe på anden sal i 9 år. Jeg havde dengang en kompagnon som hed Simon Døngart. Og så åbnede vi Annabels henne i Lille Kongensgade. Og historien er jo den, at det her sted (Hviids) aldrig har været sat til salg. Der sker så det, at Simon og jeg købte en ejendom oppe i Hornbæk på Stejlepladsen. Det var en gammel IRMA forretning, som vi ville indrette til diskotek. Ideen var, at der var plads til hvert vores sommerhus oppe på førstesalen, så det var jo vældig smart.
Der var bare den hage ved historien, at i aftalen med IRMA var det sådan, at hvis ikke vi kunne få en 5-bevilling (tilladelse til udskænkning indtil kl. 5 morgen), så kunne vi rive alle papirerne i stykker. Og så sker der det, at vi sad en dag på mit kontor oppe i Tordenskjold, så kom der et brev fra politimesteren i Helsingør, hvor der stod at vi kunne få en bevilling til kl. 1 eller 2.
Så sagde jeg, at så kan det osse være lige meget. Så går vi sgu ned og køber Hviids Vinstue i stedet. Det var selvfølgelig ment som en joke, men Døngart siger: Ja, det gør vi fand'me! Og så gik vi ned ad bagtrappen herude, og vi vidste ikke at Werner (Hansen) havde vrøvl med hjertet, så han var klar til at sælge. Men vi kom ind lige på det rette tidspunkt, så vi købte stedet uden at det nogensinde var sat til salg.
Sp.: Hvad har du ellers bedrevet?
PM: Jeg har haft Parnas i 10 år, jeg var med at åbne Alexandra Rock Teater nede i Nørregade, og så har jeg haft Annabel og Tordenskjold diskoteker. Så jeg har efterhånden aftjent min værnepligt, synes jeg.
Sp.: Opfatter du det her som en slags aftrædelsestjans?
PM: Nej, bestemt ikke. Der er lagt en stor portion arbejde i det, selv om mange mennesker tror at sådan et sted kører af sig selv. Du kan ikke bare sidde derhjemme og glo ud i luften. Der er hele tiden noget som skal ordnes - hver dag.
Sp.: Jamen I bor da til leje i de her lokaler, ikke sandt?
PM: Nej, vi ejer dem. Jeg købte lokalerne her i 1988, så vi boede seks år til leje, og købte så hele molevitten.
Sp.: Hvordan så lokalerne ud, da I købte dem?
PM: De så rimelige ud, lidt maling hist og lidt vedligehold pist, så var stedet klar til at køre videre. Vi lavede ingen forandringer som sådan.
Sp.: Ville det have været en fordel, hvis I havde boet til leje i dag?
PM: Nej for F....., så havde vi slet ikke været her, nej, det kan desværre ikke lade sig gøre.
Sp.: Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om Jørgen "Gamle" Hansen, han var her jo i en årrække...?
PM: Ja, jeg kendte Jørgen Hansen og hans kone Hanne fra Aalborg, fordi jeg selv er aalborgenser. Der sker det, at han kommer ind her en dag sammen med Hanne i slutningen af 1980'erne. De sidder inde i det vi kalder Kasematten. Det var på det tidspunkt hvor Aalborg Værft var lukket, så jeg vidste han var arbejdsløs, så jeg siger til ham:
Hvad så, Hansen, går du stadig rundt med hænderne i bukselommen deroppe i Aalborg?
Jah, det var fandme ikke til at få noget arbejde.
Og så siger jeg, du kan starte hernede den første september som tjener!
Og så grinede vi allesammen, for det var jo en joke.
Så gik der to dage, så ringede han og siger, du øh, det der job, var det alvorlig ment?
Så fanger bordet jo!
Så gik jeg ind til de andre og sagde, jeg har snakket med Jørgen Hansen sådan og sådan.
Og så sagde de, okay, vi napper ham, så må vi se hvad der sker!
Så det gjorde vi, og han blev her i 15 år.
Sp.: Ja, han må have været glad for det. Men jeg har da indtryk af, at alle dine tjenere er glade for at være her. Flere af dem har jo været her i masser af år...
PM: Joh, Knud (Westberg) har været her i 31 år og Ole (Hansen) har været her i 25, så.....enten er de her i to timer eller også bliver de her i 30 år!
Som eksempel peger Per Møller på køkkenchefen Mohammed, der efterhånden har arbejdet her i 21 år.
PM: For mange år siden kom Mohammed og sagde til mig: "Nu har jeg arbejdet for dig i flere år. Nu laver jeg mit eget firma, og så skal du aldrig spekulere på, om der er nogen der er syge eller falder af." Så alt omkring køkken og rengøring er outsourcet til Mohammed. Han ejer firmaet og vi aftaler hvert år en pris, som begge parter kan leve med. Så vidt jeg husker har han en ansat om dagen i køkkenet og en anden om aftenen - foruden sig selv.
Per Møller gør klar til dagens arbejde, mens han afslutningsvis rækker en lille bog over bordet med ordene: "Kender du denneher?" Det viser sig at være et jubilæumsskrift i anledning af Hviids Vinstues 250-års jubilæum i 1973.
Et jubilæum som stadig er værd at mindes.
Nedenstående har jeg samlet, hvad der findes af tilgængelig information om Hviids Vinstue. Hvis nogen ligger inde med yderligere oplysninger, modtages disse med tak. Skriv til:
Venlig hilsen
Kurt Starlit
2013.Juni.22
Udendørs servering på Kgs. Nytorv. Bagved anes Magasin du Nord.
STEDET
Hviids Vinstue ligger på hjørnet af Lille Kongensgade og Kongens Nytorv. Lokalerne er snart 300 år gamle og fortæller en historie fra dengang, da Nyhavn var en rigtig havn og København var en købstad. Stemningen er autentisk og original.
Når sommeren kommer til landet og du er i byen, er der en fantastisk stemning på pladsen udenfor Hviids Vinstue, som ligger lige ud til Kongens Nytorv med udsigt til Det kgl. Teater og Nyhavn.
Her er plads til 80 gæster, som kan nyde en iskold øl, læse avisen eller få serveret en omgang smørrebrød.
Kig selv forbi og føl stemningen på en varm sommerdag.
ref.: Stedet
Hovedindgangen som kræver, at man træder et par skridt ned.
Der findes yderligere en indgang fra Lille Kongensgade.
HiSTORiEN
Historien om Hviids Vinstue er i virkeligheden en beretning om København i en nøddeskal, for Hviid er og har altid været mødestedet for et bredt udsnit af Københavnere af alle aldre og samfundslag, selv om det måske nok i nogen grad er kunstnere og intellektuelle, der har udgjort dets stampublikum.
På nærmeste hold har den været vidne til byens store brande i 1728 og 1795, den har oplevet Englandskrigene i 1801 og 1807, de slesvigske krige, den første verdenskrig og besættelsens fem forbandede år.
ref.: Historien
Her er indgangen i Lille Kongensgade
På gode dage er der også udendørs servering her.
GLÖGGEN
Hviids berømte glögg blev første gang serveret i 1954, hvor daværende restauratør Werner Hansen eksperimenterede sig frem til den opskrift som benyttes den dag i dag. Den stadigt stigende efterspørgsel har bevirket, at vi nu er oppe på en årlig produktion på 8000 liter.
Denne proces begyndes allerede i maj måned, hvor rødvinen og portvinen sættes til trække med med rosiner og krydderier. Herefter lagres den og rosinerne, som er det eneste sødestof der anvendes, presses og smides ud.
I sidste del af processen tilsættes spiritus hhv. cognac og mørk rom, og ved serveringen tilsættes friske rosiner og en hel mandel.
Interessen for Hviids glögg bevirkede, at vi i 2004 begyndte at tappe den på 1 liters flasker, mærket med årgang, som sælges ud af huset. Disse flasker kan kun købes i Hviids Vinstue og er blevet en succes bl.a. som mandelgaver, værtindegaver, firmagaver etc.
Årets glögg serveres hvert år fra den 11. november kl. 11.
ref.: Glögg
2005 Glögg med tilhørende glas.
Hvert år bliver der fremstillet glas med årstal påtrykt.
Når året er omme, foræres de overlevende glas bort til stamkunder.
Restauratør Per Møller fortæller om Hviids glögg
HVAD ANDRE MENER
Den islandske kunstner Örlygur Sigurðsson (1920-2002) har i 1978 tegnet fire navnkundige islandske gæster i vinstuen:Restauratører gennem tiderne
Jonas Hallgrímsson (1807-45) - digter,
Johann Sigurjonsson (1880-1919) - digter,
Árni Pálsson (1897-1970) - professor og
Sverrir Kristjànsson (1908-76) - historiker.
Nederst i billedet kan man læse:
Gleði sem löngu er liðin lifnar í sálu minni
(En længst forgangen glæde lever (stadig) i min sjæl.)
Verslinien stammer fra digtet "Bikarinn" af Jóhann Sigurjónsson (1880-1919).
Fire islandske gæster på Hviids Vinstue
Anna M. skriver 2012.April.11:
Denne vinstue er noget helt særligt, ikke kun på grund af dens historiske baggrund og snart 300 år på bagen men ligeledes den helt specielle stemning, der stadig hersker. På Hviids Vinstue kan man ofte møde artister fra Det Kongelige Teater, der bruger caféen som stamsted efter en forestilling. Det er både skuespillerne, orkestret og balletdanserne man kan møde her, før de går hjem og hviler fødderne eller går videre i byen. Jeg har tit hægtet mig på rusen af en veloverstået forestilling, for på Hviids er der plads til at fejre og være højlydt. Miljøet er kreativt på sin helt egen facon, der hænger masse af billeder rundt omkring i stuen, og jeg ved egentlig ikke om dette er noget man må, men der bliver skrevet løs på lamperne derinde - både små tekster og autografer. Vi har hvert fald endnu ikke fået skæld ud for denne 'uformelle' tradition. Som de andre ligeledes har skrevet, så er deres gløgg noget for sig, og efter min smag byens bedste. Den skal prøves!
Lampeskærm m. påskrift fra glade gæster
Lone L. skriver 2012.Marts.05:
Her er intet nyt under solen HELDIGVIS.
Hviids Vinstue, har ikke gennemgået noget som helst, Det er jo nok ikke sandt, men det man oplever og hører fra andre gæster er, at her er intet forandret, alt er som det altid har været. Samme hyggelige stemning, samme rare lokaler, og samme rappe bemærkninger fra tjenerne. Det går ellers hurtigt her, øllerne langes over disken, det er jo det man er kommet for, så hvor lang tid kan det tage, at vælge, det handler jo bare om, hvorvidt det skal være kolde eller fra kassen.. eller måske fra fad. Frokosten der tilbydes her her er heller ikke noget "nymodens pjat", her får du de tre berømte håndmadder, nyder dem med en øl , og så er det ellers videre. Om aftenen kommer man ikke så hurtigt ud af døren, stemningen er høj, og kan være svær at sige farvel til.
Jørgen "Gamle" Hansen i samtale med en kunde. Bemærk smørrebrødet til højre.
Emil B. skriver 2012.Marts.28:
Sig Hviids Vinstue, og de fleste vil med det samme tænke gløgg. Det er som regel også det eneste, man kan huske, når man har været en tur omkring Københavns ældste nuværende værtshus (grundlagt i 1723) ved juletid. Er man så heldig at kunne finde et bord, venter der nemlig en gløgg så liflig, at selv de mest dydige dommedagsprædikanter må overgive sig. Cognac, mørk rom, rødvin, rosiner og krydderier. Bum! Så har du en vaskeægte københavnsk juletradition med procenter.
Hviids lokaler ser ud, som de har gjort i næsten tre hundrede år. Tjenerne bærer hvid skjorte og sort vest (og bukser naturligvis), stemningen er høj, og en betragtelig del af klientellet ganske højtråbende. Sådan skal det være. Skal man finde et par minusser, vil det være, at der kan være ganske forfærdeligt overrendt på grund af beliggenheden på en af Københavns mest befærdede pladser. Derudover er priserne et stykke over gennemsnittet for værtshuse.
Her ses et udsnit af Hviids mange tegninger og malerier.
Casper H. skriver 2012.Marts.16:
På Hviids kan man synde tappert med velskænkede fadøl og kulturhistorien drivende ned af de mørke vægge. Hviids Vinstue ligger i et vidtstrakt kældersystem på Kongens Nytorv, og selvom øllene er dyre, så er der formidable muligheder for at få specielle alkoholiske oplevelser. Er du i København omkring jul, bør du prøve gløggen her, som er intet mindre end legendarisk. Hviids har ligget her i over 275 år og det siges, at selveste H.C. Andersen kom her ofte. I de mørkbejdsede lokaler kan man læne sig tilbage med en velskænket (men for dyr) fadøl og falde tilfældigt i snak med nogle af stedets sofistikerede stamgæster, eller man kan gemme sig i de små viadukter og bare være sig selv midt i den travle storby.
En af de faste gæster: skuespiller Olaf Ussing.
Sara Vinter F. skriver 2012.Febr.17:
Hvert år den 11/11 kl.11 skænker Hviids Vinstue årets første Gløgg. Umiddelbart tænker man, at man har betalt overpris, når man får serveret det lave glas på stilk med ikke meget mere end 100 ml af den varme drik, og endda kun en enkelt mandel som gemmer sig på bunden. Men når man tager den første tår og varmen breder sig i kroppen forstår man, hvorfor Hviids gløgg år efter år er så eftertragtet. Men det er ikke kun vinterens kulde du kan søge ly for hos Hviids, som har åbent hele året rundt. Om sommeren kan du nyde en plads i solen udenfor med din fadøl, som Hviids Vinstue har mange år på bagen i at servere. Smørrebrød er en naturlig del af menukortet.
Der er lidt en 'morfar' stemning over det mørke sted med de store tunge læder- og træmøbler og det emmer af historier om det gamle Danmark. Der hersker ingen tvivl om, at Hviids Vinstue er vellidt. Alle de gange jeg har været der, har det været svært at finde et sted at sidde, og stemningen er altid høj. Overvej dog om det er et besøg værd, hvis du er på vandvognen.. Det kan godt være lidt af en kamp at få lov at bestille alkoholfri drikkelse i baren hos Hviids.
Et hyggeligt hjørne med temaskine
Mette Nielsen skriver 2007.Okt.15:
Hvert år 11. november klokken 11 bliver julen tyvstartet med det første glas gløgg på Hviids Vinstue. Indtil jul langes omkring 50.000 glas over disken af den varme drik, som allerede er sat i gang i august måned.
Et stenkast fra Det Kongelige Teater ligger Københavns ældste vinstue. Her er mørkt og lavloftet med lige dele hygge og bodegastemning. Overalt mærkes historiens vingesus, og i de kolde vintermåneder kan du varme dig på husets hjemmelavede gløgg.
Stedet er grundlagt i 1723. Dengang var der fransk vinhandel med tilhørende smugkro. Stilen er gammeldags med mahognimøbler, og de seks rum har masser af hyggelige kroge og hjørner. Vinduerne er mosaikruder, og på væggene hænger masser af gamle billeder. Kigger du nærmere efter, finder du fotografier og autografer af så forskellige folk som H.C. Andersen og Pierce Brosnan. Begge har været kunder på Hviids.
Ny indgang I januar 2002 fik Hviids Vinstue endnu en indgang i Lille Kongensgade. Samtidig slog håndværkerne hul i væggen, så du nu kan kigge gennem baren, og lokalet i Lille Kongensgade er udvidet med en lille scene til levende musik. Her lå tidligere en kondomforretning, og det er forklaringen på, hvorfor lokalet også bliver kaldt for Gummicellen.
Mad serveres der for så vidt intet af, men i løbet af dagen kan du få tre stykker smørrebrød og en Tuborg for 55 kroner.
Baren har på trods af navnet kun et mindre udvalg af vine. I stedet kan man prale af 27 forskellige slags dansk øl. Vinstuens hjemmelavede gløgg er også et besøg værd. Den blandes allerede i august måned og opnår derved en passende styrke, inden det første glas serverers 11. november klokken 11.00. I 2001 blev der langet 53.000 glas over disken.
Berlingske Tidende 2009.Juni.24:
Skribenten på Berlingske har nu ikke helt ret, når han mener at tørkost er udelukket på Hviids, for faktisk kan man på de fleste hverdage i dagtimerne få tre stykker smørrebrød serveret sammen med en Grøn Tuborg til en yderst rimelig pris:
Det gamle københavn: Byens ældste værtshus
Af Jørgen Larsen
Overdådigheds Indskrænkning - det var navnet på en forordning, som blev indført i slutningen af 1700-tallet. Den skulle forhindre, at borgerne brugte valuta på indkøb af udenlandske luksusvarer, når de lige så godt kunne tage til takke med enkle danske produkter.
Det indebar blandt andet, at der ved private middagsselskaber kun måtte serveres et begrænset antal retter. Det var til at leve med, men da regeringen også bestemte, der kun måtte drikkes røde og hvide vine fra Frankrig efterfulgt af malaga, madeira og punch, gik vintapperlavet på barrikaderne.
For det var et uhørt overgreb på et ædelt erhverv, når vinhandlerne blev forhindret i at sælge andre typer vin og hverken måtte handle med likør eller udenlandsk øl. Og hvad skulle ejerne af byens vinstuer stille op, når de ikke måtte servere de drikkevarer, som kunderne tørstede efter? De ville gå konkurs, og derfor indførte man en række undtagelser i forordningen om »Overdådigheds Indskrænkning«.
En af de vinstuer, som på den måde blev reddet, lå på hjørnet af Kongens Nytorv og Lille Kongensgade i en kælder, hvor der allerede på det tidspunkt havde været værtshus i et halvt hundrede år. Her havde et par franske vinhandlere slået sig ned, og selv om de ikke var optaget i vinhandlerlavet, drev de åbenlyst forretning i strid med reglerne, som skulle beskytte kongens indfødte undersåtter.
Det gik selvfølgelig ikke med en smugkro af den karakter midt i byen, og i 1723 blev beværtningen lovlig. Det har den været lige siden, og i dag er Hviids Vinstue byens ældste værtshus, en institution med sit eget miljø og sin egen kultur, og hvor en kongerække af vintappere og værtshusholdere i snart 300 år har holdt hof for godtfolk af enhver slags.
»Gamle folk her i landet forlyster sig ved at sidde på et vinhus om aftenen og gennemhegle ungdommens fejl, indtil de af fire vægtere må lade sig slæbe drukne hjem«, kan man læse hos Holberg, og det er en iagttagelse, han meget vel kan have gjort overalt i København, hvor det vrimlede med tarvelige brændevinsknejper og ølstuer, men næppe i den lavloftede kælder et par minutters gang fra teatret i Lille Grønnegade. Her udviklede der sig nemlig en tradition for, at gæsterne blev overrislede på en mere sober facon end i byens andre værtshuse.
I 1763 blev det gamle bindingsværkshus revet ned, og i stedet opførte ejeren den nuværende bygning med herskabslejligheder på første og anden sal. Kælderen var derimod sparsomt indrettet, og her fortsatte udskænkningen som i gamle dage. Det var som om Bacchus holdt sin skærmende hånd over vinstuen, for den overlevede både bybranden i 1795 og bombardementet i 1807 og et hav af andre ulykker. Den var et helle, hvor noble folk fra kunstens og kulturens verden kunne udveksle synspunkter over spandevis af rompunch og cognactoddyer. Det var den traditionelle servering, indtil den første whisky kom til landet i 1880erne. På det tidspunkt var etablissementet netop overtaget af vinhandler Ernst Hviid, og hans familienavn har siden været uløseligt knyttet til stedet.
I Hviids Vinstue har man aldrig beskæftiget sig med tørkost, men i 286 år har man taget imod gæster med en sund og naturlig tørst. Selv damer, som kun var i selskab med sig selv, blev budt velkommen i kælderen, og det gav sjældent anledning til misforståelser. Kongens Nytorv er et pænt sted.
Dagens tilbud
En glad nordmand skriver 2012.Nov.15:
Hviids Vinstue ble grunnlagt i 1723, og ligger midt på Kongens Nytorv. Den drives av en svært så trivelig danske og restauratør, Per Møller. Her får du dansk øl og "smørrebrød" til en billig penge, og vinstuen har også sitt eget røykerom. Her kommer mange stamgjester, også nordmenn.
Hendrichsen, 1723
J. Glemsøn, 1730
Thomas Soderup, 1751
Herman Dreier, 1768-78
Jean Heqvet, 1778-1795
Lars Kuuhr, 1795-1800
Abraham Preus, 1800-1834
N.B.C. Andrup, 1834-39
N.B.C. Andrup & I.A. Andersen, 1839-45
Andrup, Andersen & C.J.A. Hansen, 1845-?
C.J.A. Hansen, ? - 1882
Ernst Hviid, 1882
Alfred Hviid, 1908-1933
Alice Theodore Hviid m. Gunnar Hansen som bestyrer, 1933-47
Aage Sørensen, 1947-55
Gudrun Sørensen m. Werner Hansen som adm. direktør, 1955-57
Werner Hansen, 1957-1982
Per Møller, 1982-
De fleste navne og årstal kan aflæses på loftspanelerne i Hviids Vinstue.
For yderligere oplysninger, se Steffen Linvald's bog, "Den ældste vinstue i København".
Menukortets forside
Foto: Cykelkurt
Staben:
restauratør Per Møller
Jørgen "Gamle" Hansen (sidste omgang i 2005, foto Jeppe Carlsen)
og flere følger...!
Åbningstider
Mandag - Torsdag 10 - 01
Fredag - Lørdag 10 - 02
Søndag 10 - 20
Kontakt
Tlf. & Fax: 33 15 10 64
Mail: hviids@mail.tele.dk
"Det runde bord 1723 - 1973" står der skrevet - m.a.o. et 250 års jubilæum.
Flere billeder
Siden om Hviids Vinstue er under stadig overvejelse og redigering. Ligger du derfor inde med billeder, oplysninger eller kommentarer til siden, hører jeg gerne nærmere. Skriv til:
Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka CykelKurt
Den ældste vinstue i København
Hviids Wine Room (YouTube)
