MÅNEDENS BILLEDE 2003
(forsidebillede)
=====================================================
Det første billede Juli 2002 - Januar 2003
Kurt & Kassander, ca. 1998
Det første billede, "Kurt & Kassander", som vi efterhånden har gloet på i et halvt års tid, er taget for ca. fem år siden til en fest. Og ingen fest er en rigtig fest uden KASSANDER corona cigaren - en gulvbrækker som kun kan købes i Tivoli Copenhagen. Og dog, ude i det virkelige liv sælges en identisk hørmer under navnet SIGNATURE, præcis den samme djævel - selv prisen er den samme.
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Februar 2003
Bamse, Kurt (far) og Kristian (farfar) - ca. 1924.
For at skabe lidt variation på forsiden, vil jeg forsøge med et nyt billede hver måned. Motivet kan i princippet være alt, det skal bare virke motiverende - at man bliver en lille smule opstemt, eftertænksom, hvad-som-helst, bare det gør en forskel.
Til denne måned har jeg valgt et billede fra fotoalbummet, en gammel sag fra ca. 1924 som viser mit fædrene ophav (som også hedder Kurt) siddende på knæet af sit ophav (som hedder Kristian). De ser da meget flinke ud, synes Kurt.
Junior altså.
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Marts 2003
Gunnar og Yrsa til seksdagesløb.
Ude på banen er det Evan Klamer og Kay Werner.
Højsæsonen for seksdagesløb lakker mod enden, for selvom der køres et løb hist og pist i sommersæsonen (bl.a. Italien), kan man godt tillade sig at påstå, at det bedste er overstået. For denne gang, altså, for der starter da gud-ske-lov en ny sæson til efteråret. Med lidt lykke og lidt held kommer der to store 6D begivenher i København Danmark: Ballerup (Siemens Arena) og Østerbro (Parken).
Månedens billede viser Gunnar, en dansk tegneseriehelt, som ophavsmændene Niels Roland og Per Vadmand tegner et både alvorligt og muntert - og frem for alt solidarisk - billede af. Han er en ufaglært dansk mand og vi følger hans op- og nedgang gennem livet fra fødslen i 1940 til han mange år senere fejrer sin 60-års fødselsdag på den lokale bodega Svinestien. Gennem Gunnar's oplevelser lærer vi Danmarkshistorien at kende, som om vi selv var med (det er vi jo på en måde også). Kurt's favorit er nr. 9, Hjertekval og Cykelfeber fra 1997, hvorfra månedens billede er lånt. Sammen med sin genfundne kammersjuk fra ungdommen mindes Gunnar sine første år på arbejdsmarkedet i 1950'erne, stemningen ved 6-dages-løbene samt forelskelsen i kantinedamen Yrsa.
De to forfattere er desuden ophavsmænd til den mesterlige række Danmark besat 1-5, så hvis du vil gyse og more dig, så er det bare med at få bestilt disse små mesterværker. Tegnemæssigt er vi oppe i superligaen.
Niels Roland I
Niels Roland II
Per Vadmand I
Per Vadmand II
Michael Jensen
Netstof
Danmark besat
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE April 2003
Moulin Rouge
Moulin Rouge og april hører sammen. April i Paris!
Billedet er fra et staffeli, som vi købte i 1998 oppe på "butten" (højen) i Paris, der hvor Montmartre og Sacre Ceur ligger. Den lidt disede atmosfære er en del af den stemning som vejret frembringer, men som også - i Kurt's univers - er en del af Moulin Rouge. Hvem der har malet billedet vides ikke, men efter bilerne at dømme må det stamme fra omkring 1950.
Toulouse Lautrec gjorde langt tidligere, i slutningen af 1800-tallet, Moulin Rouge berømt med sine mesterlige billeder af gæster og danserinder på etablissementet, ligesom der er skrevet adskillige bøger om emnet. Han blev født 1864 i en velbjærget adelig familie i Sydfrankrig og var således forudbestemt til et lykkeligt liv uden bekymringer. Men desværre led han af knogleskørhed - væksten i benene stoppede, mens resten af kroppen udviklede sig normalt - og kunne derfor ikke deltage i familiens hovedinteresser, jagt og ridesport. I stedet begyndte han at tegne alt det han fysisk var afskåret fra. Senere flyttede han til Paris, hvor tegneriet fortsatte, fortrinsvis i forlystelseslivet og i klubber som f.eks. Moulin Rouge. Da han døde 36 år gammel i 1901, var anerkendelsen ikke til at få øje på, men ikke desto mindre viste påvirkningen sig hos eftertidens malere, som i enighed har udråbt Lautrec til den store mester på plakatkunstens område.
I dag står billedet af Røde Mølle på sit vakkelvorne staffeli ude hos min gamle mor, hvor det ved hvert besøg minder om vore lykkelige vandreture i byernes by.
Webmuseum
C'est magnifique.
Plakater
Priser
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Maj 2003
Povl Søndergaard
Mand og Pige
Statuen står i den ene ende af Genforeningspladsen ved Bellahøj. Hugget af Povl Søndergaard blev den opstillet her i 1935. Som titlen "Mand og Pige" antyder, drejer det sig om et ungt par, der kommer gående med hinanden i hånden. Pigens næsten gennemsigtige kjole flagrer let i vinden, kroppens smukke kurver træder tydeligt frem, og begge har de et dynamisk kropssprog. Kurt har kigget på statuen mange gange, det er en af de oplevelser som vokser for hvert gensyn, og efterhånden er de to blevet så levende og personlige, at man næsten er på fornavn med dem - noget som kendetegner stor kunst.
Genforeningspladsen, hvor parret er placeret ved den sydlige indgang mod Mågevej, er en af Københavns mange oaser. Byggeriet, der blev afsluttet 1924, var muligheden for arbejderfamilier fra broernes mørke baggårde at flytte ud i lyse venlige omgivelser. Dengang lå Bellahøj langt uden for byen, der gik køer på markerne, og langs Frederikssundsvejen kunne man lægge sig i grøften og kigge op i himlen. Dybbøl Mølle og Skamlingsbanken var blevet genforenet med Danmark i 1920, og vi havde fået den første socialdemokratiske regering, så der var optimisme og opsving i luften. Området - som udover 10 boligkareer - er belagt med 3 statuer, 2 legepladser, et atletikstadion, fodboldklubben UNION, og ATK - Arbejdernes Tennis Klub - med sine 1200 medlemmer fordelt over 12 baner er Københavns største tennisklub. Udover pladsens egne beboere anvendes faciliteterne af de københavnske pensionister, som bl.a. spiller petanque herude. Gymnastik- og atletikklubber i Københavnsområdet bruger banerne til træning, og lejlighedsvis afholdes der større arrangementer med fest og ramasjang, f.eks. Fagenes Fest.
Desværre er det ikke tant og fjas altsammen. Et uhyggeligt fund blev gjort af nogle legende børn under et buskads på byggeriets legeplads. Ritzaus Bureau 11. nov. 1994:
Den 26-årige Nick Blankensteiner er i Københavns Byret blevet idømt 12 års fængsel for drabet på den 34-årige prostituerede Janni Birthe Rasmussen. Den 26-årige tilstod uforbeholdent drabet i retten. Kvinden blev fundet nedgravet den 14. maj på Genforeningspladsen i Københavns nordvestkvarter. To uger tidligere havde Nick Blankensteiner samlet kvinden op på Vesterbro, hvor hun arbejdede, og sammen tog de til hans lejlighed på Bogfinkevej for at afvikle "forretningen". Han dræbte den 34-årige med en filetkniv og pakkede liget ind i tre sorte plasticposer, som han gravede ned på Genforeningspladsen under et buskads. Efter et større efterforskningsarbejde blev den 26-årige anholdt i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han var ved at afsone en volds- og røveridom."Heldigvis er der flest plussider på Genforeningspladsen, f.eks. kan det nævnes, at Københavns Kommune i de senere år har drevet en skøjtebane på atletikområdet i vinterperioden, hvor københavnerne kan skøjte og kælke så meget man lyster. Banen har olympiske mål og er med sine 400 meter i længden og 12 meter i bredden nordens største. Alt i alt er Genforeningspladsen et både spændende og fredfyldt sted, som er et besøg værd.
Mindst!
Skøjtebanen
Boldklubben UNION
ATK - Arbejdernes Tennis Klub
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Juni 2003
Kurt
Kvinden er menneskets bedste ven, siger man, men hunden er da heller ikke så tosset.
Slet ikke Beaglen, som er en stor hund i en lille krop.
Den fører sig frem med en selvfølge der kendetegner den store hund - og med den lille hunds charme og elegance.
Snu, kærlig og selvstændig er tre egenskaber som kendetegner Beaglen.
Oprindelig opdrættet til rævejagt i England har den nutildags indtaget pladsen som hele familiens kæledægge.
Kurt bliver blød i bagagen, når der er en Beagle i nærheden - især øjnene, når den kigger på én....
Og så er det forresten Beaglen som har stået model til Nuser i tegneserien Radiserne, hvor hver dag er en kamp mod alverdens vindmøller i almindelighed og Den Røde Baron i særdeleshed, som ubarmhjertigt bekæmpes fra en Sopwith Camel. Her får Nuser lejlighed til at vise sin kontrol over situationen.
Desuden kæmper den en kamp som forfatter på en tagryg, kun udstyret med sin skarpe hjerne og en skrivemaskine.
Altsammen siger det noget om hunden og altsammen siger det noget om forfatteren.
Det var en mørk og stormfuld aften.....
Forbandet være du, Røde Baron
Et firkantet indlæg
Snoopy
Schulz
Bibliografi
Samtaler med Schulz
Schulz' farvel
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Juli 2003
Kurt med spade
Juli måneds billede kommer for sent op at hænge på grund af ferie. Til gengæld bliver det fjernet lige så hurtigt igen...... omkring 1. august. Det var i de dage, da der var gang i spilleriet, mange lørdage blev banket af på diskoteker, danserestauranter og bodegaer sammen med Stridens Æble, Applejacks, Empire og Green's Trio.
Billedet er taget hos Alfred Christensen Musik ca. 1980, hvor Lars Green bestyrede guitar- og forstærkerafdelingen. Den viste guitar var lige sådan en model Kurt kunne li' - et helt igennem enkelt instrument, som var betydelig mere driftssikker end mange af de sofistikerede brædder med alt for mange skrøbelige dimsedutter. Jeg har haft mange guitarer i min tid, men det var altid de enkle - og dermed velfungerende - modeller valget faldt på.
Til gengæld var jeg bidt af pedaler - jo flere, jo bedre. Men også her gælder Murphy's lov: hvis noget kan gå galt, så går det galt. Derfor havde jeg altid mindst to af hver slags med ud at spille..... Effektpedaler til guitaren var et herligt stykke legetøj, som også kunne løfte en indspilning, men live fik de ofte guitaren til at lyde mudret og uklar.
Apropos pedaler, så fortæller guitaristen Phil Manzanera, som var pedal-freak om en hals, i et interview i Melody Maker for mange år siden, at han en aften, da han stod på scenen (med Roxy Music), som sædvanlig ikke kunne få lortet til at virke. Han stak derfor i ren irritation guitarledningen direkte i forstærkeren. Ifølge venner og bekendte, som var til stede ved arrangementet, har hans guitar aldrig lydt bedre. Fra den dag stod menuen på DC-koblet guitar.
Den afbildede model er en blokguitar af fabrikatet GRETCH....en skøn spade. En elektrisk guitar kaldes også
- an axe (en økse)Så kan man selv vælge.
- en møggreb
- en skarpladt luth
- en gi-i-i-i-tar (lang udtale på Sorø egnen)
- en gidder (kort udtale på Hjørring egnen)
- en spade
- en æggedeler
- et bat
- et brædt
- et lokum
Alfred Christensens Musikhandel A/S
Roxy Music
Roxyrama
Phil Manzanera
Phil Manzanera's private hjemmeside
GRETCH
Gretch Guitars
Gretch Axe G7685
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE August 2003
Vor Frelsers Kirke
På Christianshavn falder kirken i øjnene, ligemeget fra hvilken side man nærmer sig.
Vor Frelsers Kirke er omkring tre hundrede år gammel og besøges hvert år af rundt regnet 300.000 gæster fra hele verden.
Som sognekirke betjener den Christianshavn, Amager og - Gud bedre det - Christiania.
Orgel og kirkerum er en oplevelse for sig selv.
Et bredt orgel (ca. 4000 piber) der stammer tilbage fra år 1700, er i sin levetid flere gange restaureret og regnes for at være velegnet til at genskabe orgelmusik fra 1600, 1700 og 1800-tallet.
I begyndelsen af 1970'erne dyrkede Kurt orgelmusik og kom bl.a. herud.
Flere notabiliteter gav koncerter i Danmark, bl.a. franskmanden (som er en dame) Marie-Claire Alain, som på daværende tidspunkt blev regnet for creme de la creme i orgelkredse.
Flere gange havde vi inde i det store kirkerum fornøjelsen af at blive forstyrret af en sabotør fra Christiania, som cyklede rundt udenfor, blæsende på en trompet vendt direkte mod kirkerummet (hvilket højere formål trutteriet havde, eller hvilken personlig glæde det kan have beredt hærværksmanden, blev dog aldrig oplyst).
Kirkespiret blev indviet 1752 og med sine 400 trin kan det være en hård opgave at træde hele vejen op - fremfor alt skal man ikke være bange for højder.
På toppen står den fanebærende kristusfigur - Frelsermanden - på sin globus 90 meter over jorden og skuer ud over byen.
Filminstruktør Nils Vest lavede i 1997 filmen "Himmelstigen", som beskriver det restaurationsarbejde der blev påbegyndt i midten af 1990'erne. Filmen fik Danske Instruktørers Pris i 1998 og blev kåret som den bedste undervisningsfilm ved Den Internationale Filmfestival i Montreal 1999.
En smuk kirke og et unikt orgel.
Kirken
Orglet
Himmelstigen
Marie-Claire Alain
Pour Marie-Claire Alain
Hommage a la famille Alain (une famille de musiciens)
Orgler i Danmark
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE September 2003
Synthesizer
Hvad er en synthesizer?
Jo forstår du, det er.......æh...øh.....det er ikk' fordi.....vi har i mange år....ja ja....en synthesizer er et elektronisk apparat til kunstig frembringelse og bearbejdning af lyd, kunne man for eksempel svare.
Velegnet til at efterligne instrumenter og andre lyde, kunne man tilføje, og
sædvanligvis styret fra et keyboard (klaviatur), kunne man afslutte.
Synthesizeren har igennem sin udvikling bredt sig til så mange områder, at den i dag ofte fungerer som et komplet studie med flerspors båndoptager, mixerpult, lydmoduler, kontrol af lys, lyd og sengetider.
Med opfindelsen af synthesizeren fik musikere og studier mulighed for konkret og kreativt at arbejde med lyd i almindelighed og musik i særdeleshed. Processer, som før havde været enormt tidskrævende og involveret masser af musikere og teknikere, kunne nu realiseres af én person ved (stærkt forenklet) at trække et par ledninger og trykke et par knapper.
Canadieren Hugh Le Caine var foregangsmand på området og langt foran sin tid, da han i 1945 bygger den første spændingsstyrede synthesizer - The Electronic Sackbut.
Keyboard Magazine havde omkring 1980 vedlagt en plade, som demonstrerede Caine's opfindelse. På optagelsen forklarer han apparatet og giver prøver på lyden, som er meget imponerende - ofte bedre end lyden på langt senere instrumenter. Desværre bliver hans opfindelse aldrig sat i serieproduktion, og ganske ulykkeligt omkommer han ved en trafikulykke i 1977, hvorfor kun et fåtal kender Caine eller hans banebrydende eksperimenter.
Da vi kommer op i midten af 1960'erne dukker MOOG synthesizeren op. For de fleste står MOOG som den oprindelige synthesizer, og selv om det ikke er historisk korrekt, var Robert Moog manden der gjorde synthesizeren kendt. Ikke tilgængelig for gud og hvermand, men for de musikere og studier som var indstillet på at betale en mindre formue for en lille monofonisk (en-tonet) dims. Selv i dag har den gamle MiniMoog et særligt renommé, fordi dens lyd- og kontrolmuligheder er så suveræne.
Manfred Mann har igennem alle årene foretrukket Mini Moog frem for alt andet, fordi den har den rigtige lyd og de nødvendige kontrolmuligheder. På Moog'en kan man kontrollere alle detaljer LIVE (i real time som det hedder), mens man på den digitale synth stort set er fastlåst til et antal forud-bestemte lyde. Derfor sværger Manfred til to stk. oldgamle monofoniske Moogs, som stadig fungerer og stadig serviceres (læs f.eks. 1991 interviewet). Først fornylig (2003) skilte Manfred sig af med den ene MiniMoog, som blev solgt på en net-auktion for 2500 Euro.
Gruppen TOTO's keyboardmand David Paich (som i mellemtiden har skiftet køn) var især før deres hit-periode en meget anvendt studiemusiker. Alle vidste han kunne lave den rigtige lyd. Det kunne han bl.a. fordi han kom slæbende med et læs monofoniske Moogs på en lastvogn. Bagsiden af medaljen var, at det tog en fandens tid at sætte systemet op og bringe det i termisk balance. Ofte brugte han 3-4 timer på at lave den ønskede lyd. Men stjernerne fandt sig i det. Ville man have den rigtige sound, måtte man vente....og betale naturligvis (gnæk gnæk).
Den analoge synthesizer havde sin fordel i de mange indstillingsmuligheder, som samtidig var dens svage punkt, idet den var meget temperaturfølsom (Moog var ingen undtagelse). En lampe, som f.eks. lyste ind på et oscillator-modul, kunne få katastrofal effekt. Træk i lokalet, variende temperatur, skiftende sollys, ændringer i den elektriske belysning - alt påvirkede.
Indledningsvis skulle systemet helst stå og hygge sig med sig selv i et par timer for at oscillatorer og filtre kunne finde - og bevare - den termiske balance ("holde tonen") over en længere periode. "Længere" er i denne forbindelse ikke over 20 minutter. Så skulle der efterjusteres. Dernæst skulle hver ny lyd bygges op fra bunden med forbindelse af ledninger, instillinger af knapper o.s.v. Som belønning for alt besværet fik man i sidste ende en lyd, der var præcis som man ønskede - ofte mere til.
Månedens billede viser Moog 77 hjemme i studiet hos Wendy Carlos. Hun udsendte i 1968 en LP med titlen "Switched on Bach". Her var den gamle komponist taget under kærlig behandling af Moog synthesizeren. Pladen blev en bragende succes og viste, hvad synth'en kunne bruges til.
Senere fulgte "Well-tempered Synthesizer" og musik til "A Clockwork Orange", hvor en Vocoder for første gang høres. Musik til Disney-filmen "Tron" er ligeledes skrevet (og udført) af Carlos.
Hun er en overmåde begavet musiker og komponist. En fyldestgørende beskrivelse af hendes bedrifter ville fylde en halv bibel, men heldigvis har hun oprettet sin egen hjemmeside, hvor vi savlende kan kigge med.
Vi skal op i 1970'erne før udvalg og priser er sådan, at almindelige dødelige kan være med. Alle de kendte mærker lancerer deres første monofoniske (en- tonede) synthesizere i begyndelsen af dette årti, f.eks. ROLAND, YAMAHA og KORG (Kurt's grundsystem bestod f.eks. af KORG MS-20, MS-50 og en expression pedal).
Næste trin i udviklingen var den analoge synth med digital styring, som kom frem i slutningen af 1970'erne. Her kunne alle indstillinger og forbindelser programmeres ind på forhånd og kaldes frem ved tryk på en knap. Det gjorde betjeningen lettere, men det var også her glansen gik af Gertrud; charmen ved at fabrikere sin egen helt personlige lyd var forsvundet.
På samme tid fremkom den polyfoniske synth, som kunne spille flere toner ad gangen. Dette medførte at interessen flyttede sig fra den monofoniske analoge synth til den polyfoniske med digital styring. Interessen flytter sig endvidere fra eksperimenter til færdige instrumentlyde (klaver, trompet, violin o.s.v.), hvor man med tryk på en knap kalder en ny lyd frem.
Med indførelsen af den digitale synthesizer i begyndelsen af 1980'erne var eksperimenternes tid ovre. I den analoge synth (uanset om styringen var analog eller digital) var lydene elektronisk frembragt, men nu begyndte man at lave digitale optagelser - samplinger - af virkelige instrumenter. For eksempel kunne man sample et flygel tangent for tangent, og derefter afspille lyden via en digital synthesizer (et digitalt keyboard). Nu var det fikse og færdige lyde som lå derinde og bare ventede på at blive trykket af. Det lød imponerende - dengang.
For selvfølgelig holdt benovelsen kun en tid, så opdagede man at medaljen også havde en bagside. Det vil føre for vidt at beskrive alle de lydmæssige problemstilinger, som teknikere, musikere og ingeniører i alle årene har kæmpet med, men humlen er ihvertfald, at heller ikke de samplede lyde løste problemerne en gang for alle. Tværtimod viste de sig at medføre andre ulemper (jfr. Murphy: Man løser eet problem og skaber to nye). Derfor har fabrikanterne eksperimenteret videre med rene digitale løsninger (f.eks. YAMAHA's algoritmer) samt forskellige former for blandinger af samplede og elektroniske lyde, som f.eks. ROLAND's LA-syntese (Linear Arithmetic Synthesis).
SYNCLAVIER (1975) var på enhver måde forud for sin tid. Hovedmodellen var et komplet studie, banket ned i en lille nydelig trækasse med keyboard. Apparatet var lavet sådan, at udvidelser og ændringer løbende kunne foretages. Derfor var der heller ikke behov for at markedsføre nye modeller - man opdaterede simpelthen de eksisterende.
Da MIDI standarden (Musical Instrument Digital Interface, den elektriske kommunikation mellem (elektriske) musikinstrumenter) i begyndelsen af 1980'erne blev diskuteret på plads mellem de forskellige operatører på området, stod Synclavier alene med tekniske krav og løsninger som de øvrige firmaer enten
- ikke var i stand til at opfylde, ellerDerfor tilsluttede Synclavier sig heller aldrig MIDI-standarden, men kørte sit eget high-tech sololøb. Til gengæld var (er) deres udstyr oppe i en klasse, hvor de øvrige godt kan pakke sammen: state-of-the-art, let betjening, alt er muligt, alt er en fornøjelse. Systemet er solgt til mange studier og enkeltmusikere over hele verden (mest USA naturligvis), f.eks.:
- ikke troede på, at forbrugeren i sidste ende ville (eller kunne) betale.
- Oscar Peterson,for at nævne et par stykker.
- Frank Zappa og
- Hvem-der-bare-var-hvid-og-lavet-af-plastic-Jackson
Til trods for sin høje pris (i millionklassen) solgte Synclavier udmærket, men virksomheden løb af uransagelige årsager ind i økonomiske vanskeligheder i begyndelsen af 1990'erne og er i dag vist lukket helt ned.
Der Endlösung?
Visionen - at een mand fra sit klaviatur skal kunne frembringe og kontrollere en hvilken-som-helst lydlig frembringelse, så ingen kan høre forskel på illusion og virkelighed - arbejdes der stadig på. Men selv med dagens tekniske formåen, er der ikke noget som kommer i nærheden af det akustiske instrument, hverken lydmæssigt eller fysisk. At sidde foran et Bösendorfer flygel, hvor det håndværksmæssige og musikalske går op i en højere æstetisk enhed, det kan ikke - og skal ikke - erstattes af en elektronisk dims. Til gengæld har synth'en så mange andre fordele, at den i dag betragtes som en naturlig del af ethvert større orkester.
Da James Last var i Danmark i 1998, var hans store orkester bestykket med bl.a. to keyboards, 16 violiner(!), en trækharmonika plus alle de andre instrumenter, som er en del af et moderne orkester. Det er selvfølgelig ikke noget James kun gør for sjovs skyld og narrestreger. Han gør det også fordi instrumenterne hver især kan noget som de andre - herunder synth'en - ikke kan.
Med til historien om synthesizeren hører også, at den har været med til at fjerne mange gode musikerstillinger i teatre, pladestudier og lignende. Professionelle musikere har ofte måttet se sig erstattet af en enkelt mand med en møgkasse under armen. Det har skabt bitterhed og boycot, som f.eks. da det engelske musikerforbund i en periode udstedte forbud mod samarbejde med synth-aber uanset race, religion eller foretrukne ølmærke.
På sæt og vis kan man sammenligne synthesizerens stilling med gravemaskinen. Da den kom frem, overflødiggjorde den mange mennesker og var forståeligt nok frygtet og forhadt. Gradvist blev den dog accepteret, da man fandt ud af, at der også var fordele ved maskinen......i dag vil ingen vist undvære den.
Konklusionen af det hele må blive, at synthesizeren med sine fordele og ulemper så at sige har fundet sin plads i lydbilledet. Vi har vænnet os til tanken - og lyden.
Electronic Music in the 20th Century
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Oktober 2003
Den Hvide Ravn
Ravnen er en stor sort krabat, det ved de fleste.
Hugin og Munin hed Odin's sladrehanke, som hver morgen fløj ud, og hver aften fløj hjem og satte sig på skuldrene af Odin, hvor de indberettede hvad de havde observeret derude....
I Zoologisk Have er der mulighed for at se fuglen på nært hold, men i fri dansk natur er den stadig en sjældenhed.
Det skyldes at den i mange år er blevet betragtet som skadedyr, skadevoldende vildt, rovtøj, eller hvad man nu ellers har kunnet finde af ukvemsord. Derfor er den indtil midten af 1960'erne blevet ubønhørligt jaget, og derfor er bestanden af Ravn i Danmark stadig langt fra oppe på det niveau, som landskabet (fødeunderlag og biotop) berettiger til, og som fuglen i tidligere tider - før skydevåben blev almindelige - var oppe på.
Fuglekendere vil sikkert græmmes når jeg antyder at Ravn og Råge ligner hinanden, for selvfølgelig er der forskelle - næbbet f.eks. - men sådan hurtigt og i forbifarten kan en sammenligning godt slæbe af. Derfor:
Den sorte Ravn minder lidt om en Råge, men er betydelig større.
Og Rågen har de fleste set, man møder den overalt når den i sin sorte overfrakke på skæve ben humper rundt på græsplænen sammen med sin (fulde) fætter Allike og leder efter orm, korn og hvad der ellers måtte byde sig.
På Færøerne har der siden Middelalderen (måske endda endnu længere) eksisteret en speciel art, som blev kaldt Hvidbroget Ravn, Hvitravnur eller "Den Hvide Ravn".
Navnet fik den, fordi store dele af kroppen - hoved, vinger og bug - var hvid.
Også næbbet var farvet anderledes end hos den almindelige Ravn: brunt eller brunligt.
Hvitravnur blev på lige fod med sin sorte slægtning betragtet som et skadedyr og skulle derfor naturligvis bekæmpes og udryddes.
Det lykkedes over al forventning: 1902 regnes for det år, hvor det sidste levende eksemplar af Hvidbroget Ravn nedskydes af en kæk Jägermeister.
Månedens billede er taget på Zoologisk Museum i København for en del år siden, hvor jeg sammen med en (meget) gammel skolekammerat havde fået tilladelse til at fotografere de skindlagte fugle. De blev sendt herned fra Færøerne efterhånden som de blev skudt, så vi i dag rundt om på forskellige museer i verden har et anseeligt antal skind liggende til videnskabelig undersøgelse og almen græmmelse.
Hvordan står det så til i dag - er vi blevet klogere?
Ikke meget.
På Færørne jages den tilbageblevne sorte Ravn stadig, det fremgår bl.a. af Færøernes jagtlov at den må jages hele året. Da vi var deroppe for nogle år siden fik jeg bekræftet fra adskillige sider, at fuglen absolut ikke var velset. Som en anden fredløs bliver den omgående plaffet ned, hvis den f.eks. vover sig ind i byerne.
Med andre ord: bortskydningen af Den Hvide Ravn er ikke nogen undtagelse, ej heller et ulykkestilfælde, men tværtimod en helt bevidst handling - en mentalitet som eksisterer i bedste velgående den dag i dag. Det ville være lykkeligt hvis man kunne sige, at de arter som vi indtil nu har udryddet, har ladet livet til fordel for de tilbageværende arter, men så langt er vi endnu ikke nået.
Lad os alle bede....
Billede
Den Hvide Ravn
Fugleobs på Færøerne
Færøerne og DOF
Jagtlov for Færøerne
Færøske fuglenavne
Næbtold
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE November 2003
Seksdagesløbet
Vintersæsonen er startet og med den muligheden for at komme til seksdagesløb rundt omkring i de europæiske storbyer.
For den som aldrig har været til seksdagesløb, kan det måske være svært at forstå, hvad der er så saliggørende ved den slags arrangementer, men grundlæggende er det den samme type spænding som man oplever ved mange andre sportsgrene - fodbold og hestevæddeløb for eksempel.
Især er det den stemning man som tilskuer er med til at opbygge, når hele huset på et øjeblik kommer op på kogepunktet, og der hujes og piftes, mens rytterne kæmper en indædt kamp for at vinde en omgang eller ligefrem overtage føringen af løbet.
Sidst - men ikke mindst - er seksdagesløb muligheden for at følge førsteklasses ryttere på tæt hold igennem flere timer - eller dage - for nogle af gæsterne flytter bogstavelig talt ind i hallen i de seks dage løbet pågår.
Seksdagesløb regnes stadig for en vintersport, som afholdes på den tid af året hvor mange andre sportsgrene holder vinterpause, men faktisk afholdes der også seksdagesløb om sommeren på udendørsbaner - i Italien for eksempel - derfor er betegnelsen måske heller ikke helt retvisende.
En stor del af de mennesker der går til seksdagesløb cykler ikke selv, men holder simpelthen af stemningen i hallen, hvor pointen med at befinde sig lunt indendøre, spise og drikke, og i det hele taget hygge sig, også tæller med. Så selv om det for mig personligt også hænger sammen med interessen for at cykle, er det altså ikke nødvendigvis tilfældet for alle 6D fans.
Månedens Billede er plakaten til filmen "Seksdagesløbet", og indfanger på udmærket måde stemningen i et løb. Selv om Poul Reichardt sandsynligvis aldrig har kørt en hel omgang igennem, er det alligevel en film som levendegør den stemning der herskede i 1950'ernes Forum.
Fremtiden for seksdagesløb på dansk grund er usikker.
Siemens Arena ligger stadig i ruiner, men håbet er, at løbene fra januar 2005 igen vil komme i gang.
Arenaens korte liv viste at der er en ung potentiel talentmasse til stede, som meget gerne vil køre dansk banecykling tilbage til en placering på sejrsskamlen.
Tiden må vise om de får lov.
Seksdagesløbets historie
Stemning & Fest - en beretning fra de glade dage i 1950'ernes Forum.
Union Internationale des Velodromes - her kan man følge de europæiske seksdagesløb sæsonen igennem.
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE December 2003
Julemand i knibe
Fotograf: anonym
Det er nye tider.
De kendte må dække sig bag bodyguards, og Julemanden er ingen undtagelse.
Frem for alt er loppetjansen som statsansat gaveonkel i fare efter at Erhvervsministeren har krævet hans monopol knækket og udbudt i fri licitation.
Tidligere har
- Beskæftigelsesministeren klaget over at Julemanden påfører skorstensfejerne unfair konkurrence,
- Arbejdsministeren antydet at Santas trækdyr ikke overholder hviletidsbestemmelserne,
- Skatte- og Afgiftsministeren afsløret rod i regnskaberne.
Som det seneste har Finansministeren måttet konstatere at pengene fosser.
Ikke overraskende har Santa set sig nødsaget til at gå under jorden.
Månedens Billede er taget med skjult kamera og viser Julemanden under et hemmeligt besøg i Libanon fornylig, hvor han søger politisk asyl og nyt hovedkvarter.
Det kontroversielle besøg rejser en række spørgsmål:
- Skal Santa ende sine dage som fremmedarbejder?
- Vil der komme et indgreb inden jul?
- Får vi i det hele taget jul?
- Hvid jul?
Det ser sort ud!
Hvid Jul i Danmark
Kalendervejr og hvid jul
Julemanden i Libanon
=====================================================
