MÅNEDENS BILLEDE 2005
(forsidebillede)
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Januar 2005
Arenaen
Så er der atter 6-dagesløb i København - i Ballerup Super Arena, som efter en lang fraværsperiode atter er tilbage med en indendørsbane i fineste form. Forum er jo forlængst historie, og selv om der knytter sig særlige minder til stedet, må man alligevel indrømme at den nye permanente bane i Ballerup giver langt større fremtidsperspektiver for dansk banecykling end det årlige stævne i Forum.
Den nye bane giver i princippet mulighed for at træne 365 dage om året, hvor Forum's trækonstruktion kun stod der i de seks dage løbet pågik. Derefter måtte banerytterne tilbage til deres respektive betonbaner under åben himmel i f.eks. Århus, Odense og Ordrup. Uden støtte fra Ballerup Kommune var banens genrejsning aldrig blevet en realitet. Derfor fortjener især borgmesteren så uendelig mange tak for sin opbakning til den hal, der er forudsætningen for dansk banecyklings fremtid (som seksdagesløb er en lille del af) - og Ballerups placering på landkortet.
Af og til blusser diskussionen op, om det nu også går rigtigt til på 6-dagesbanerne - om det hele ikke bare er spil for galleriet og skumle aftaler i porten. Hertil vil jeg delvis bede om, at man læser henvisningerne nederst, hvor spørgsmålet er ret indgående behandlet, og delvis bede om at man studerer sejrslisten fra starten i 1934 op til i dag. Det fremgår forhåbentlig, at langt hovedparten af sejrene er udenlandske.
De fleste forstår sikkert, at intet ville glæde en dansk arrangør mere end et rent dansk par på sejrsskamlen. Problemet er bare, at vi ikke altid har haft tilstrækkelig stærke ryttere til at træde sejren hjem. Derfor kombineres en potentiel dansk rytter med en tilsvarende udlænding. Parret har dermed en realistisk chance for at vinde, men forudsætningen er naturligvis at de kører op til deres bedste og iøvrigt ikke er udsat for uheld. Der er altid mindst tre toppar med i de københavnske seksdagesløb, som alle har chancen for at vinde - såfremt, ifald og på betingelse af at de yder deres yderste. Kort sagt er mistænkeliggørelsen af seksdagesløbene fejlagtige, og som oftest begrundet i misforståelser og/eller løse rygter.
Selve løbet er i år mere uforudsigeligt end nogensinde. Der er selvklart stillet store forventninger til par nr. 7, som uden tvivl vil gøres deres bedste for at slutte som vinder af løbet. Men overmagten er skrækindjagende. Hvis jeg ikke tager meget fejl - listen over deltagende ryttere bliver offentliggjort den 26. i denne måned - kommer vi til at se en række topryttere, f.eks.
- Gilmore & McGrory (Australien),
- Slippens & Stam (Holland) og
- alpeekspressen Risi & Betschart (Schweiz)
der alle er af en kaliber som gør, at sejr til par nr. 7 langt fra er nogen selvfølge.
Michael Sandstød (som tidligere har kørt som en del af par nr. 7) kører sit sidste cykelløb, når han - sandsynligvis sammen med en stærk udlænding - deltager i seksdagesløbet for sidste gang. Derfor er der mange som håber, at han må slutte i top fem. Det er ikke helt urealistisk.
Med et stærkt hjemmepublikum som sparringspartner er det håbet, at Jimmi Madsen & Jakob Piil vil have de fornødne kræfter til at træde sejren hjem. Men uanset hvem der vinder, vil det under alle omstændigheder være førsteklasses cykling - og stemning - vi kommer til at opleve.
Kom ud og vær med!
www.6-dages.dk
Par nr. 7 har startet træningen
Billeder fra træningen
2005
Arenasagen
Vindere
Aftalt spil?
Omtalen af Kilian & Vopel, som afgjorde løbet i Chicago 1935 uden tilstedeværelse af tilskuere, er beskrevet i bogen "Seksdageskongerne" fra 1979, afsnittet "Finale på forskud".
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Februar 2005
Ørnereservatet
Hold af vilde fugle - og jagt med disse - er et gammelt stridsemne, som den dag i dag deler vandene. Frank Wenzel og hans ørnereservat er ikke mindre omstridt, især for de af os som kan huske hans bedrifter i de glade 60'ere.
Forargelsen blev ikke mindre da det op igennem 1970'erne og 80'erne blev klart, at Frank Wenzel's indtægsforhold ikke altid var lige lette at gennemskue. For eksempel havde dagbladet Aktuelt i 1980'erne adskillige artikler, hvoraf det fremgik, at Wenzel gentagne gange havde haft besøg af saudiarabiske sheik'er bærende på minimale ALU-kufferter, velegnet til at transport af fugleæg. Kort sagt var Frank Wenzel mistænkt for ulovlig indsamling af rovfugleæg, og videresalg af disse - selvklart med stor fortjeneste.
I de mellemliggende år er der sket store teknologiske fremskridt, f.eks. påmonteres (som følge af en stramning af jagtloven) samtlige rovfugle i fangenskab i dag en elektronisk chip, der entydigt fastslår fuglens oprindelse. Det er med andre ord ikke muligt i dag at fuske med bestandene, og diskussionen om den enkelte fugl oprindelse er derfor indstillet.
Vi var oppe og bese reservatet en kølig dag i december sidste år, hvor Wenzel himself tog imod uden for normal åbningstid (reservatet er lukket i vintermånederne). For mit eget vedkommende må jeg ganske ærligt sige, at det var en overvældende oplevelse. FW giver et sympatisk og venligt indtryk, er meget vidende indenfor sit felt (det havde jeg nu også ventet), og samkvemmet med de fjerede venner sker 100% på fuglenes betingelser. F.eks. flyver de frit omkring på det store (ca. 50 tønder land) naturområde, ligesom ethvert besøg ved burene er udelukket især i vintermånederne, hvor de store fugle gør klar til formering og i det hele taget nyder privatlivets fred. Det var tydeligt, at alt var tilpasset fuglene - ikke de besøgene, som må finde sig i en stærkt begrænset bevægelsesfrihed. Som menneske er man sat i bur på Ørnereservatet!
Fra Kurt's ornitologiske arkiv plukker vi et par eksempler til belysning af sagen:
Frank Wenzel mener selv at han har være udsat for en unfair behandling, hvilket fremgår af følgende brev, dateret 15. februar 2004:====================================================
FREDENSBORG FALKONERGÅRD
besøgte vi (Inge & Hans, Grete, Junior & Kurt) søndag d. 20. okt. 1991.
Vi fik set Vandrefalk og Havørn sidde på hånden samt i fri flyvning, jagende en attrap som blev holdt af hhv. Edith Wenzel (Frank Wenzels datter) og Finn Hansen (hendes mand).
Desuden er der en permanent udstilling af fotografier (Frank Wenzel) og remedier som bruges ved falkejagten.
Jeg ved jo så udmærket at DOF er skarpe modstandere af den form for jagt og selv om jeg ikke husker alle DOF's (sikkert) gode argumenter, synes jeg dog at både Edith Wenzel og Finn Hansen virkede troværdige, argumenterede glimrende for deres synspunkter - og fuglene havde det tydeligvis godt.
Hvis flere jagede med falk (= færre med bøsse og hagl) ville vi bl.a. have flere rovfugle i den danske natur, færre nedlagte byttedyr (en falk tager ca. en fugl pr. dag), mindre forurening (ingen hagl i naturen) og de nedlagte byttedyr ville være de svageste - et hensyn som den traditionelle jæger ikke tager.
I en situation hvor vi praktisk taget ingen Havørn eller Vandrefalk har i den danske natur, kan det efter min mening kun være et fremskridt at nogen vi have besværet med - på et givet tidspunkt - at udsætte fugle i den danske natur. Har vi noget at miste?
Der har jo været en del skriverier i dagspressen om Frank Wenzel, jeg ligger inde med en hel del udklip desangående. Han er bl.a. mistænkt for at have solgt Vandrefalke-æg til Saudi-Arabiske sheiker. Wenzel har tidligere anlagt injuriesag mod to ornithologer, som beskyldte ham for at stjæle rovfugle fra naturen. Men han opgav sagen, hvorefter DOF kommenterede, at Frank Wenzel "måtte indrømme, at han to gange har skaffet sig unger af Vandrefalk fra Grønland".
Altså med andre ord ikke nogen entydig idealist (hvem er forøvrigt det), men betyder det noget, hvis nettoresultatet af hans indsats bliver, at der kommer flere rovfugle i den danske natur, samt at danskerne som helhed bliver mere bevidste omkring disse fugle?
Fredensborg Falkonergård,
Davidsvænge 11 (sidevej til Helsingørsvej, som går fra Fredensborg til Helsingør)
3480 Fredensborg
tlf. 42 28 25 83
====================================================
Fugleobs 1999:
ØRNERESERVATET i almindelighed og Frank Wenzel i særdeleshed får en kommentar med på vejen af Benny Gensbøl i Fugle nr. 4/91 under overskriften "Frank Wenzel og DOF".
1. FW mistænkes for at stjæle æg/fugle fra den vilde natur.
2. FW's fremgangsmåde ved optagelserne til "Nordens Fugle i Farver".
Det vigtigste ankepunkt er, hvis jeg ellers har forstået BG ret, at FW mistænkes for at stjæle æg/fugle fra den vilde natur - uden at det dog siges direkte. Der måtte tre gennemlæsninger af artiklen til, før det gik op for mig, hvad problemet egentlig var. DOF har været utrolig dårlig til at føre sit budskab frem i denne sag, så også Maren (hende i kæret) og jeg forstår hvor man vil hen.
DOF/BG savner en forklaring på hvordan en mand, der dengang stort set var uden indtægter, mange år i træk kunne leje helikoptere for at besøge falkereder over store dele af Grønland. FW måtte betale flere hundrede tusinde kroner årligt for denne fornøjelse.
FW har iflg. BG sagt ja til på tre år at fotografere alle Danmarks fugle til det store syv-binds værk "Nordens Fugle i Farver" - en uløselig opgave på så kort tid iflg. BG.
FW's fremgangsmåde ved fotograferingen er iflg. BG under al kritik - og bliver behandlet derefter.
For at citere BG: "Det værste eksempel i "Nordens Fugle i Farver" - desværre symptomatisk for hele hans arbejdsform - er nok billedet i bind 3 (s.100) af "Slørugle på reden". Her ligger uglens æg spredt omkring, og uglen er skræmt fra vid og sans op i en krog. Det er så op til den enkelte selv at gætte, hvad der er foregået inden Wenzel har fået sine billeder i kassen. Jeg kan sige så meget, at det vi forestillede os i den forening, der arbejder for beskyttelse af fuglene, bestemt ikke stiller Wenzel i noget positivt lys."
ØRNERESERVATET (Eagle Sanctuary) (Adlerreservat)
v. Frank Wenzel, (50 tønder land)
Tuen, (ikke langt fra Sindal flyveplads)
9881 Bindslev
tlf. 98 93 20 31
====================================================
Kære Kurt Starlit,
Ang. sløruglen på 45 år
Jeg må venligst erindre om, at den sag med sløruglen er 45 år gammel, og jeg mindes kun at have truffet B.G. en gang i mit liv, og det var ved Københavns Zoos andedam, hvor har var optaget af at fotografere sjældne andearter, stækkede fugle, der ikke kunne flyve. Angiveligt skulle billederne bruges i den omtalte bog: Nordens Fugle i Farver, som jeg blev ansat til fra Munksgårds Forlag til at være hovedfotograf på.
Om det var brødnid eller misundelse, der i mange år fik Benny Gensbøl til at føre smudskampagne imod mig i DOF's navn, er op til andre at tage stilling til.
Vedr. den famøse slørugle for 45 år siden, er jeg virkelig overrasket over at være så betydningsfuld, at et så gammelt emne kan få opmærksomhed i dag. - Lige kort - der var snesevis af dygtige amatørornitologer, som næsten alle sammen var ægsamlere, det blev jeg i øvrigt først klar over senere, men de hjalp mig med at finde de vilde fugles reder, som jeg skulle fotografere til det store fugleværk i 7 bind. Billedet af den skræmte slørugle er særdeles autentisk, og viser netop, at vilde fugle helst ikke vil forstyrres og i særdeleshed, når ornitologiske ægsamlere er på spil, og det var netop tilfældet ved denne rede.
De fleste er bekendt med, at der i Danmark rent faktuelt er ført store retssager mod de berygtede ægsamlere, som er blevet dømt for faunakriminalitet, vel at bemærke fremtrædende ornitologer, som i gennem tiden har røvet i tusindvis af sjældne fugles æg. Det gjaldt også vandrefalkene på Møens klint, mindst 200 kuld blev fjernet før falkene forsvandt. Da det tilsyneladende var pinligt, at afsløre de faktiske omstændigheder, så valgte man at fabrikere falske historier om bl.a. tyske falkonerer og andre, som skulle have taget de sidste unger. Forhistorien er nok ukendt for de fleste.
De dengang mest prominente medlemmer af DOF, som var nære bekendte med formændene af foreningen først Finn Salomonsen og derefter Lorenz Ferdinand , blev senere afsløret og dømt for at have ulovlige ægsamlinger.
Jeg forstår godt, at Benny Gensbøl som et evt. nyt formandsemne ville fordreje kendsgerningerne, det er jo altid ubehageligt, hvis man vil sole sig i fint selskab.
Lige en bemærkning om Sindal Lufthavn, formentlig relateret til at nogen har undret sig over hvordan jeg som fattig ung mand kunne rejse rundt i helikopter i Grønland, som sikkert havde kostet formuer. Man kan sikkert få mange fantasifulde udlægninger, men de faktiske forhold var, at både Statens Filmcentral og Grønlands Landsråd sponsorerede mine rejser. Der var altså ingen mellemøstlige oliesheiker, der var indblandet.
Til forståelse af injuriesagen, som er nævnt i din hjemmeside, har jeg også en kommentar.
Når jeg måtte opgive, at føre sagen til ende, var det alene økonomien, der stoppede sagen, og ikke det faktuelle indhold i sagen. Jeg stod alene overfor DOF og Danmarks Biblioteksforening, som var fremkommet med urigtige påstande, og for at redde sig ud af suppedasen, blev der anvendt enorme ressourcer for at skjule sandheden.
Begivenhederne er senere blevet fuldt belyst i min bog: ROVFUGLENE OG MENNESKET. I betragtning af, at jeg ikke senere har fået en injuriesag på halsen, så er oplysningerne i min bog det sagen handler om.
Jeg skal lige oplyse, at jeg selv er en ivrig ornitolog og har mange venner inden for kredsen, som kommer her på Ørnereservatet, du er også velkommen.
Venlig hilsen
Frank Wenzel
====================================================
Hvad skal man så mene om Wenzel og hans ørnereservat?
Hmmm, brevet fra FW har ihvertfald ikke overbevist mig om, at der ikke var nogen ko (Slørugle) på isen dengang.
Men alligevel og på trods af eventuelle gamle synder, så lad os bedømme Ørnereservat på dets resultater i nutiden. Og de er overbevisende. Ikke alene har FW demonstreret, at de store rovfugle KAN yngle i fangenskab - på dette punkt var der tidligere megen usikkerhed (også i ornitologiske kredse). Hvert år kommer der både Havørn, Kongeørn og en række falke til verden i Ørnereservatet - en bedrift, der taler for sig selv. Derudover har Ørnereservatet siden sin start i 1979 udført et enestående pædagogisk arbejde med besøgende i almindelighed og skoleklasser i særdeleshed. Dette har løftet forståelsen for rovfuglenes særlige krav - og øget deres popularitet. Ørnereservatet kommer gennem sit arbejde i kontakt med tusindvis af såkaldt almindelige mennesker; besøgstallet blev f.eks. opgjort til ca. 75.000 i 1992. Derfor er reservatets arbejde uvurderligt.
Summa Summarum: Ørnereservatet har igennem sit pionerarbejde bevist sin berettigelse.
Ørnereservatet
Fredensborg Falkonergård
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Marts 2005
Storm P. (Du Perikles....)
Det hænger derude på landet - billedet.
Gemt af vejen på en ydmyg plads, hvor ingen rigtig lægger mærke til det.
Det har fået et par skrammer i tidens løb, og et hul i lærredet er der også blevet plads til.
Når man ser de glade ansigter på disse bumser der dårligt har til dagen og vejen, kommer man uvilkårligt til at tænke:
Hvad er det, der er så vigtigt?
- penge?
- position?
- prestige?
Ingen af de nævnte faktorer ser ud til at tynge gutterne på billedet, tværtimod synes det at rage dem temmelig lidt:
Kom-mer der ik-ke snart en Tu-borg til mig....
Kan billedet fortælle os noget i dag?
Ja det mener jeg bestemt, f.eks.
- at vi skal nyde livet mens vi har det,
- at lykken hverken er gods eller guld og
- at vi skal grine lidt mere ad os selv.
Det sidste er nok det sværeste.
Hvadenten vi vil eller ej, hvirvles vi dagligt ind i et-hund-re-de-syt-ten idiotiske detaljer, som lige skal ordnes, skal gå helvedes stærkt, og det er forresten allerede for sent...
Resultatet er ofte at vi styrter afsted gennem ugen med den befriende weekend foran. Når vi endelig har kæmpet os frem dertil, skal der kompenseres for fraværet overfor børn, famile, venner og alle de hjemlige gøremål - hvilket forårsager endnu mere stress. På arbejdspladsen får flere og flere klemt mere og mere ned over hovedet, og der kommer stadig mere til. At nogen derfor melder sig helt ud, er måske alt i alt ikke så underligt.
Perikles & Co. er et par af dem.
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE April 2005
Eisner
Will Eisner, det er ham den amerikanske fidus som har tegnet Spirit serien, og som desuden har et gavlmaleri hængende ude på Amager.
Han har en aktiv tegnekarriere så lang som....., så hvad er mere naturligt end at lade en ekspert på området, Tegneseriemuseet, udmale Eisner's biografi.
Gamle Eisner sagde farvel og tak i januar måned, og tilbringer nu dagene sammen med de øvrige tegnegiganter i det høje. For det var han. En gigant.
Will Eisner
Eisner Museum
Dedicated to WE
William Erwin Eisner
Museum of Cartoon Art
PS
Nogle husker måske et indslag i Kort Nyt for længe siden med Jeppe Eisner, som havde dekoreret en varevogn på fortræffeligste måde.
Er de to i familie?
Det har ikke været muligt at få bekræftet, men det lyder trods alt som det mest sandsynlige.
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Maj 2005
Fender "Rubblecaster"
Fender guitaren står for de fleste som selve indbegrebet af den elektriske guitar.
Hank B. Marvin, Jimi Hendrix, Mark Knopfler og utallige andre har brændemærket Fender ind i guitarhistorien.
De mest kendte Fender modeller er
- Stratocaster,
- Telecaster,
- Jazzmaster,
- Jaguar,
- Precision Bass,
- Jazz Bass og
- Jazzmaster.
Ligesom indenfor så meget andet er der også blandt guitarister to hovedskoler: enten er man tilhænger af GIBSON Les Paul eller også FENDER Stratocaster - ihvertfald sådan groft sagt.
Og hvad er så forskellen på Les Paul og Stratocaster?
Grundlæggende vil jeg mene, at Les Paul er et stykke kunsthåndværk, hvor udseendet har lige så høj prioritet som funktionen. Da Les Paul konstruerede sin guitar (han var noget af et geni til både konstruktion af guitarer, udvikling af elektriske pick-up'er, studieudstyr og meget andet), vidste han udmærket at guitarens krop (blokken) skulle være akustisk død. Han fremstillede oven i købet på et tidligt tidspunkt en guitar bygget op på en 4" x 4" jernbanesvelle, som han døbte The Log (bjælken). Den demonstrerede entydigt, at blokguitaren var løsningen på tilbagekoblingsproblemet ("hylet").
GIBSON fabrikken, som financierede gildet, havde dog også et ord at skulle have sagt, og derfor blev model Les Paul et kompromis mellem udseende og funktion - der skulle også være noget til æstetikerne.
I modsætning hertil står Stratocasteren (og for den sags skyld alle Fender's blokguitarer) som et stykke værktøj på linie med skruenøglen, der først og fremmest er designet til praktisk brug. Leo Fender har i adskillige interviews udtrykkeligt frabedt sig æren af at blive udnævnt til kunstner, fordi hans guitarer netop var udtænkt som værktøj - ikke som kunstgenstande. Og da han i mange år stod som ejer af foretagendet, var der heller ingen at spørge om lov når tanker skulle føres ud i livet, så derfor blev Fender's blokguitarer op til midten af 1960'erne udformet præcis som mr. Fender havde tænkt sig.
Omkring 1965 blev Leo Fender købt helt ud af firmaet af TV- og pladeselskabet CBS, som ganske vist videreførte fabrikkens produkter, men under ganske andre forudsætninger. Der blev fra nu af produceret under størst mulig hensyntagen til omkostninger, og desuden blev produktionen efterhånden flyttet til lande, hvor arbejdskraften var billig (Japan og Korea).
Det blev guitarerne ikke bedre af, tværtimod fik renommeet et kraftigt dyk, som medførte et tilsvarende fald i interessen for Fender's NYE guitarer. Interessen for de gamle (vintage) modeller steg tilsvarende. De fleste Fender guitarer fra 1950'erne og op til midten af 1960'erne oplevede et boom, som har holdt sig til i dag. Derfor kan en vintage Stratocaster fra 50'erne snildt koste det ti-dobbelte af en ny, men dette til trods er de gamle modeller stadig uhyre populære og eftertragtede.
SUMMA SUMMARUM:
Vil man eje en førsteklasses Fender guitar, skal den være fra 1950'erne til et stykke op i 1960'erne.
Og betale hvad det koster.
Månedens Billede viser Fender "Rubblecaster", en specialmodel som er monteret på et stykke Berlinmur og derefter malet op.
Vægt ca. 90 kg.
Værket kan beses på Fender museet i Californien.
Mod entre naturligvis.
Fender guitars
Fender amps
Fender Amp Field Guide
Vintage info
Fender Support (setup guides, adjustment & care, dating and more)
Fender Forum
Fender Players Club
Fender Museum
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Juni 2005
The Tree of Crows
Der er ikke meget nyt under solen. Heller ikke vores tvetydige forhold til træet, som for eksempel H.C. Andersen beskriver det i visen:
Det gamle træ, o, lad det stå
Det gamle træ, o, lad det stå,
indtil det dør af ælde.
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.
Vi det så fuldt med blomster så,
de friske grene hælde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde!
Nu vil jeg da på vandring gå,
men det kan jeg fornemme,
man rejser ud for hjem at nå,
thi bedst er det dog hjemme.
Når træet her har blomster på,
det vil min hjemkomst melde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde!
Nutildags bliver træet som det første høvlet ned, når folk endelig har fået råd til det stykke natur, som en grund eller et hus kan - eller burde - være udtryk for. Især er skygge udnævnt til fjende nummer eet. Men ellers er ankepunkterne for eksempel at træet fylder, står i vejen, kaster blade og tager udsigten. Derfor må det vige.
Hvad man tilsyneladende har glemt er, at træet er hjemsted for det levende dyre- og fugleliv - egernet eksempelvis. Eller et herligt legested for børnene; er der noget som en hule i et træ!
De mange parcelhuse med sterile græsdækkede haver (og ikke ret meget andet) er et tegn på vores manglende sans for naturen. De sunde, overlevelsesdygtige planter, der hører naturligt hjemme her, udnævnes ved samme lejlighed til "ukrudt" - og behandles derefter.
Månedens Billede er malet af tyskeren Caspar David Friedrich, som i sine unge dage (1794-98) studerede ved Akademiet i København. Han var en maler af den romantiske skole, der et sted beskrives som....en dyrkelse af det åndelige - et følelsesmæssigt fremfor et rationelt udtryk....en dyrkelse af den store fantasi og længslen efter noget ideelt - at det enkelte menneske bliver "èt med alt" og derigennem i sidste ende selv bliver guddommeliggjort.
Nå, så langt behøver vi heldigvis ikke gå for at værdsætte træet og naturen, for faktisk har vi herhjemme en forening som på et meget jordnært plan gør et prisværdigt stykke arbejde for sagen: Plant et træ!
Som foreningen selv formulerer det:
Vi er en almennyttig landsorganisation, der med K.H.K. Kronprinsen som protektor arbejder for, at der plantes flere træer i Danmark. Plantningerne sker med hjælp fra 52 lokalkomitéer og flere tusind enkeltmedlemmers kontingent til Træernes Venner. Vi planter omkring 30.000 træer om året - træer, der ellers ikke ville være blevet plantet. Desuden oplyser vi om træernes livsvilkår og gør opmærksom på træerne som de naturmonumenter, de er.
Støt sagen!
H. C. Andersen Skoven i Odense
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Juli 2005
Zoo
Jorden var fordærvet og fyldt med vold for øjnene af Gud. Gud så, at jorden var fordærvet, fordi alle mennesker på jorden handlede fordærveligt. Da sagde Gud til Noa: »Jeg har besluttet at gøre ende på alle mennesker, for de er skyld i, at jorden er fuld af vold. Nu vil jeg ødelægge dem sammen med jorden. Lav en ark af gofer-træ; du skal indrette den med rum, og du skal tjære den indvendig og udvendig. Således skal du bygge arken: Den skal være tre hundrede alen lang, halvtreds alen bred og tredive alen høj. Du skal lægge et tag på arken, og tagrygningen skal du hæve en alen. Du skal sætte en dør i arkens side, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste dæk. Jeg bringer nu vandfloden over jorden for at ødelægge alle under himlen, der har livsånde. Alle på jorden skal omkomme. Men med dig vil jeg oprette min pagt. Du skal gå ind i arken sammen med dine sønner, din kone og dine svigerdøtre. Af alle levende væsener skal du bringe ét par ind i arken, for at de kan overleve sammen med dig; de skal være han og hun. Af alle slags fugle, al slags kvæg og af alle slags krybdyr på jorden skal ét par gå ind til dig for at overleve. Du skal tage noget af alt, der kan spises, og samle det hos dig; det skal du og de have til føde.« Noa gjorde, ganske som Gud havde befalet ham.
Ovenstående er et uddrag af 1. Mosebog, 6. kapitel fra Det Gamle Testamente. Hvor bogstaveligt teksten skal opfattes, kan sikkert diskuteres, men ihvertfald har arken været inspirationskilde for zoologiske haver verden over: et sted hvor arterne sikres.
Zoologisk Have af i dag er bymenneskets chance for at komme i kontakt med alverdens vilde dyr, uden at det bliver rigtig farligt og uden at man skal undvære civilationens fornøjelser af den grund.
Zoologisk Have i København blev startet i 1859 af Niels Kjærbølling - en fugleinteresseret mand, der havde været i Berlin og set, hvordan dyrehold kunne gøres i praksis. Alligevel var starten på Valby Bakke yderst beskeden, og behandlingen af dyrene i bedste fald pudsig efter nutidige standarder, f.eks. en ræv i lænke, en sæl i badekar og en skildpadde i en spand.
Igennem mere end hundrede år udviklede haven sig med et væld af arter, uden at disse fik det væsentlig bedre. Før 1970 var de fleste zoologiske havers ambition at kunne fremvise alverdens fugle og dyr. Prisen for det høje ambitionsniveau var, at de fleste dyr og fugle havde så lidt plads, at det reelt var dyrplageri. Jeg husker f.eks. den smukke Mandril han der sad i et lille jernbur, hvor den ingen mulighed havde for at slippe væk fra de besøgendes pågående nysgerrighed eller rent ud drilleri (Mandril aben er cirka på størrelse med Bavian, og buret var et par meter på hver led). Eller den store Havørn, der sad i et bur så lille, at den til nød kunne baske lidt med vingerne - egentlig flyvning var udelukket.
Sådan er det heldigvis ikke længere, bl.a. har man forstået - sikkert også tvunget af den offentlige mening og det svigtende besøgstal - at skabe naturtro omgivelser for de forskellige arter, så det for den besøgende i dag kan opleves som at være til stede på en autentisk biotop eller lokalitet uden at gribe forstyrrende ind - Tropehuset er et godt eksempel.
Vigtigst af alt fungerer en række zoologiske haver i dag som samarbejdende Noah's Arker, hvor sjældne og truede dyr søges opformeret indtil de en dag - forhåbentlig - kan slippes løs. Det pædagogiske arbejde med børn og unge skal heller ikke undervurderes. Skoletjenesten udfører et ubetaleligt arbejde med at bevidstgøre unge mennesker om vores fælles interesse og ansvar for naturen generelt og dyrelivet specielt.
Månedens Billede viser et af de pæne unge mennesker sammen med nogle af sine venner.
Meget er sket på det zoologiske område.
København Zoo
Søndre Fasanvej 79
DK-2000 Frederiksberg
Tel. +45 20 62 71 33
- helt vildt
- the wildest place in town
- vi har også gråspurve...
Ralf Schmode's ulvebilleder fra København Zoo
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE August 2005
Flyvningens Dage
FLYVNINGENS DAGE 2005
R O S K I L D E A I R S H O W
DANMARKS STØRSTE FLYVEOPVISNING
20. - 21. AUGUST - ROSKILDE LUFTHAVN
Flyvningens Venner afholder en stor opvisning i dagene 20.-21. august, hvor alt hvad der kan krybe og gå indenfor flyvningens verden møder op - herunder maskinerne.
Sidste gang der var opvisning - i 2003 - fik de tusindvis af fremmødte en uforglemmelig oplevelse.
Det forventer vi igen i år.
Flyvningens dage i Roskilde - 2005
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE September 2005
Operahuset
Operahuset åbnede i begyndelsen af dette år, og har allerede bevist sin berettigelse. Ikke alene vælter det ind med mennesker, niveauet er hævet ikke så lidt siden dagene på Kgs. Nytorv, hvor de tekniske og lokalemæssige forhold satte sine begrænsninger.
Den konkrete udformning og beliggenhed af huset har været diskuteret stolpe op og stolpe ned siden de første tanker blev lanceret for årtier siden, men der kom først skred i tingene da skibsreder Mærsk gik ind i sagen og byggede et hus efter sit eget hoved. Og man kan synes hvad man vil, men sandsynligvis havde de diskuteret endnu inde på rådhuset, hvis ikke hr. Møller havde handlet. Det er et cadeau til McKinney og et mistillidsvotum til den demokratiske proces, som alt for ofte virker så destruktiv og taktisk betonet, at der åbenbart skal en privatkapitalist ind i sagen, før der sker noget.
Ang. udseendet, så synes jeg egentlig den mest spændende enkeltdel på ydersiden er glas "shaveren" på fronten - nok den mest udskældte detalje overhovedet. Og godt nok er den ikke sat der for at pynte, men ikke desto mindre bryder den det lidt ensformige beton-look som byggeriet iøvrigt (og i for høj grad) er præget af.
Nå, men nu står hytten der, og hvad angår det indvendige, så er alle sejl sat til, for at gøre oplevelsen perfekt: akustik, teknik, materialevalg, rumstørrelse o.s.v. - alt er gjort så godt som overhovedet muligt. Vi var derude for en månedstid siden og kan kun betegne det som en fantastisk oplevelse. Her er der plads til både ignoranter og feinschmeckere.
PS
Jo, jeg ved godt at hr. Møller ikke er idealist,
- at han har opnået visse skattemæssige begunstigelser i forbindelse med opera byggeriet,
- at McKinney koncernen årligt modtager, hvad der svarer til en halv storebæltsbro,
- at koncernen ikke behandler sine (danske) ansatte bedre end strengt nødvendigt,
- at koncernens optræden under 2. verdenskrig giver anledning til diskussion og kritik,
- at o.s.v. o.s.v.
Men alligevel: operaen er bygget, den står der, den fungerer, den er et kæmpe plus for København - og for hele Danmark.
Det er det, der gør forskellen.
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Oktober 2005
Te for to
Bagsidenoterne til Te for to:
Tasse van Tast tænker kun på at vinde mesterskabet i tennis. Men han er samtidig den eneste arving til et stort te-firma, og en skønne dag kræver familiens ære, at han rejser til Indien for at finde ud af, hvem der forfalsker teen. De lumske bagmænd skyr intet middel for at hindre sagens opklaring....
Hollandske serier er ikke videre kendte i Danmark, men med "Te for to" præsenteres et af de bedste album.
Manuskriptforfatteren Martin Loodewijk er i Holland mest kendt for sin egen serie, "Agent 327", som han også selv tegner. Desuden arbejder han i reklamebranchen.
Arbejdet på "Te for to" begyndte i 1969 og strakte sig med afbrydelser over tre år.
Tegneren Daan Jippes ønskede at gøre illustrationerne så indholdsrige som muligt. Når man læser serien anden gang, vil man opdage mange ting, som man ikke så første gang. Der er ikke mange serier som har denne kvalitet.
Der er brugt lang tid på baggrundsstudier, for at tidsbilledet kommer til at virke rigtigt.
Daan Jippes siger selv om arbejdet: "Det tog så lang tid, fordi jeg ikke havde udviklet en økonomisk tegnestil. Jeg ønskede at karikere alt i serien, personer såvel som genstande. Jeg var påvirket af Franquin (Splint & Co.), og han karikerer alt muligt. Resultatet var, at hvert billede blev en illustration i sig selv. Jeg har lært en del siden dengang.
Den næste serie bliver enklere."
For tiden arbejder Daan Jippes for den hollandske Anders And redaktion, hvor han først og fremmest beskæftiger sig med formgivning af omslag.
Martin Loodewijk - tekst (manus)
Daan Jippes - tegning
Dansk tekst af Freddy Milton og Eva Ekelöf.
En fantastisk morsom og spændende tegneserie.
Jeg har læst den om mindst tredive gange og finder til stadighed nye morsomme detaljer.
Plus glæden ved gensynet med de gamle...
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE November 2005
Spitfire i engelsk landskab
Valget af Månedens Billede faldt på "Spitfire i engelsk landskab", men kunne med lige så stor ret have været halvtreds andre uforlignelige malerier af samme kaliber, eksempelvis:
Desert Sharks and Eagles
Skal man være krigsliderlig, for at synes om den slags billeder?
Bestemt ikke, men nogle af os har en trang til gamle lokomotiver og flyvemaskiner, som vist ikke kan forklares helt logisk og rationelt - sådan er det bare. Under alle omstændigheder taler billederne deres eget spændende - ofte dramatiske - sprog, som ikke behøver yderligere forklaring. Det bemærkes, at mange af billederne bygger på autentiske begivenheder fra især 2. verdenskrig. Værkerne er ofte signeret af de gamle flyvehelte fra dengang, hvilket selvsagt giver dem en særlig autoritet. Desuden er hvert billede en opvisning af fine detaljer som dokumenterer, at maleren er en sand mester på sit felt. Nyd synet og flyv med!
Finally skal vi også høre lidt om maleren himself:
Nicolas Trudgian is a landscape artist who paints in time-honoured tradition, and it shows in his aviation art. He is also an enthusiast of the magnificent machines of the first half of the 20th century, and paints them with inordinate skill.
Since he exploded on to the fine art scene at the end of the 1980s, Nicolas Trudgian has established himself as a best-selling aviation artist, his prints now ranked with the finest in the world for popularity. His paintings have a compelling quality. Hanging in the gallery, it is simply impossible to walk past one of his works, be it print or original. His work has tremendous impact, and in each there is so much detail to admire.
After three years of formal training in fine art, Trudgian so impressed his college tutors that when he graduated they asked him to join the teaching staff; thus he spent the first years of his professional life teaching others to paint. As his reputation grew, his commissions gained momentum and he soon found himself painting for some of the large auto and aerospace manufacturers, this leading to further prestigious commissions. It was when he joined up with The Military Gallery and his paintings were first produced as prints, that his reputation began to reach international proportions. Today the quality of his aviation art is recognized right around the world, and demand for his work has justifiably reached remarkable levels.
The fine aviation art of Nicolas Trudgian
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE December 2005
Sundholm
"Arbejdsanstalten Sundholm" var det egentlige navn på Sundholm da anstalten blev indviet den 8. april 1908 af Kong Frederik VIII. Den var afløser for "Ladegaarden", som dengang lå hvor Radiohuset ligger i dag.
Ladegården var en arbejdsanstalt for fattige og husvilde, også kaldet fattiglemmer, almisselemmer - og tvangsanstalt for vagabonder og straffede personer, eller som det hed: “Beskæftigelsesindretning” hvor betlere og de uordentlige fattige blev hensat til afstraffelse.
Der var oprindelig en slags "voldgrav" rundt om Sundholm, idet arealet var ret lavtliggende og for at hæve det, gravede man en grav rundt om. Materialet fra graven blev brugt til at hæve grunden hvor der skulle bygges. Voldgraven var 17,5 meter bred og 3 meter dyb.
Der var kun to indgange til Sundholm, "Brigadeporten" og "Fælledporten" - de samme som eksisterer i dag.
Man havde eget kraft/varmeværk, som leverede centralvarme ikke alene til eget brug men også til Amager Fælled Skole og Sundbyvester Skole.
(ref. SULFO, Sundby Lokalhistoriske Forening)
Og Sundbyvester Skole, det var her jeg henslæbte en del af min skoletid. Derfor havde jeg også rig lejlighed til i årene 1955-59 dagligt at kigge ind over Sundholm, det forjættede land - for adgang var hverken tilladt eller mulig. Her gik "lemmerne" rundt midt i bymæssig bebyggelse og dyrkede grøntsager og afgrøder, som man ellers skulle ud på landet for at se. Lyserøde øffegrise og andre husdyr gik frit omkring, hvilket kunne høres og lugtes. I den indhegnede voldgrav omkring anstalten svømmede blishøns og ænder. Krager, råger, måger og alliker var også dengang almindelige fugle i området, ligesom man af til kunne møde en rotte. Altsammen var det stærkt befordrende for en skoledrengs fantasi.
Selv om behandlingen af hjemløse og sindslidende lader meget tilbage at ønske, er det dog bemærkelsesværdigt at Sundholm som institution stadig eksisterer. For fattigdom og nød er også i dag et livsvilkår for en række eksistenser i vores højt besungne velfærdssamfund. For mange betyder overnatningen på Sundholm et alternativ til parker og trappeopgange - eller slet og ret: den åbne gade. Sundholm repræsenterer på denne måde den sidste rest af håb om et rimeligt liv og opfylder derfor til stadighed en mission.
På Sundholm
(mel.: "En svensk konstabel fra Sverrig")
På Sundholm der læ´r man at feje,
og flække de hårdeste sten.
/:Der får man den dejligste suppe
af knogler og halvstegte ben. :/
Om lørdagen står de på række,
så får vi 10 øre til sprut.
/:Så løber vi over hos Jensen
og køber en halv pul-li-mut. :/
Så lægger vi nakken tilbage,
til bunden i flasken vi ser.
/: så mindes vi ungdommens dage
dengang da det hele var svir. :/
=====================================================
