MÅNEDENS BILLEDE 2006
(forsidebillede)
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Januar 2006
Brugsforeningen - et fortidslevn?
Engang var brugsforeningen det fælles mødepunkt, hvor godtfolk købte ind, mødte ligesindede - og gjorde en god handel. Her havde man i kraft af sit medlemsskab indflydelse på den førte politik, forretningsmæssige dispositioner og bestyrelsens sammensætning. Fremtiden syntes i sikre hænder...
FDB (Fællesforening for Danmarks Brugsforeninger) har i mellemtiden passeret de 100 år og den unge kaffepige - firmaets kendte logo - har forlængst passeret de 50:
--------------------------------------------------
Kort Nyt
2004.Okt.25
Det franske mysterium
Hvem var Cirkelpigen?
Tegnerens datter mener at have svaret.
Det er også på tide, for Cirkelpigen er i mellemtiden blevet en gammel tøs på 50.
Hvem var Cirkelpigen?
Cirkelpigen fylder 50
Cirkelpigen er blevet en moden dame
50 år der ændrede danskernes kaffevaner
PS
Sådan laver du kogekaffe som i 1954:
Hæld ca. 55 gram kaffe pr. liter op i et kogekar eller en madam blå.
Kogekaret eller kaffekanden sættes over gasblusset, og kaffen koges ind, til den har konsistens af en lind grød.
Kaffen hældes op og nydes eventuelt med en skorpe, som med held kan blødgøres ved at dyppe den i kaffen.
--------------------------------------------------
I de mellemliggende år har brugsforeningerne og den kooperative bevægelse været igennem så mange ændringer, omstruktureringer og rationaliseringer, at der stort set kun er navnet tilbage. FDB er, tvunget af konkurrenterne, nødsaget til at føre en hårdhændet prispolitik, hvor netop prisen er den afgørende faktor. De oprindelige idealer er forlængst gået fløjten. Af ren og skær nødvendighed.
Derfor er det fristende at spørge, om det i dagens overflodssamfund overhovedet har nogen mening at opretholde en brugsforening med højere idealer end lavere priser?
Uanset hvad svaret måtte være, har ledende personer indenfor organisationen beklaget, at forbrugerne ofte siger et når de udspørges, men handler modsat når de står ved køledisken med et konkret valg foran sig.
Månedens Billede viser Sønder Tranders Brugsforening i begyndelsen af 1950'erne. Her trådte Kurt sine barnesko, og her oplevede lokalbefolkningen fordelene ved et fællesskab (senere kom der andre boller på suppen):
Gård- og husmændene i Sdr. Tranders var tidligt med i andelsbevægelsen. Det begyndte med andelsmejeriet, men allerede i 1894 besluttede man at åbne en brugs. Den kom til at ligge meget centralt i byen - og havde lige fra begyndelsen stor omsætning. Man handlede med meget andet end fødevarer: Kul, reb, petroleum (til lamper bl.a.), cement, værktøj m.m.m. Omsætningen gik så godt, at bestyrelsen og generalforsamlingen i 1912 besluttede at opføre en ny bygning vinkelret på den oprindelige. Uddeleren, der jo var ansat til at stå for butikken, boede nu i den ældre del, medens forretning med lager lå i den nye bygning. Engang i 1930'erne åbnede man også en bezintank, der blev placeret lige vest for forretningen. Salget fortsatte med at gå frem lige til omkring 1975, da stadig flere begyndte at handle på vej hjem fra arbejde (som regel i Aalborg). I 1979 blev brugsen overtaget af FDB,- men det hjalp ikke meget på omsætningen - og i 1984 var årsresultatet så ringe, at FDB besluttede at lukke forretningen. I 1985 blev bygningen solgt og ombygget til ejerlejligheder.En ting er sikker:
Om brugsforeningen skal overleve i fremtiden afhænger helt af dens konkurrencedygtighed. Medlemmernes opbakning og/eller solidaritet skal man ikke regne med.
Sådan er det bare...blevet.
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Februar 2006
Save The Crows
Det er en historie fra over there, hvor alt kan lade sig gøre. Men bedømt ud fra mentaliteten, kunne det somænd lige så godt være sket herhjemme: lystjagt på tilfældige fugle eller dyr, som ved samme lejlighed udnævnes til skadedyr - så tjener jagten ligesom et højere formål. Tilbage i 1920'erne havde vi eksempelvis den famøse Rågekrig, hvor et forenet landbrug, Landbohøjskole og jægere i samdrægtighed erklærede, at skabet skulle udryddes: et rågefrit Danmark for danskere.
Heldigvis var der også behjertede mennesker dengang, som kunne se det tåbelige i en krig der både var nytteløs og hjerteløs. Og heldigvis er der også i dag mennesker som forstår, at alle har ret til at leve, herunder allike, krage, ravn, skade, måge, fiskehejre, kongeørn, fiskeørn, havørn, musvåge, tårnfalk og alle de mange andre dyr og fugle, som gennem tiderne har været idømt landsskadelig virksomhed.
Men kampen går videre. Landbrugs-, jagt- og fiskeriinteresser presser til stadighed på, for at gøre en række dyr, fisk og fugle fredløse. Postulatet kan f.eks. være at den pågældende art gør skade, er for talrig, støjer, sviner eller bare ikke passer ind.
Modsat er det derfor fristende at spørge, om det ikke snarere er Homo Krapylius der gør skade, er for talrig, støjer, sviner eller bare ikke passer ind. Han har ihvertfald langt at gå og meget at lære.
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Marts 2006
Fotografen arbejder...
Dette er den meget korte udgave af fotografiets historie, hvor jeg selektivt har udvalgt nogle af de opfindelser, som efter min mening har haft størst betydning for fotografiet, og som har gjort, at udviklingen er gået i en bestemt retning og har ført frem til de teknologier, vi i dag anvender.
Niels Riis Ebbesen, fotograf m.m.m.
Og det gør han så - kvalificeret og spændende.
Fotografiets historie, del 1
Fotografiets historie, del 2
Fotografiets historie, del 3
Fotografiets historie, del 4
Fotografiets historie, del 5
Fotografiets historie, del 6
Fotografiets historie, del 7
Fotografiets historie, del 8
Fotografiets historie, del 9
Fotografiets historie, del 10
Fotografiets historie, del 11
Fotografiets historie, del 12
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE April 2006
J.F. Willumsen: En bjergbestigerske, 1912
Ang. Willumsen, så vil jeg slet ikke forsøge at gøre mig klog på hans teorier eller andres mening om dem, bare sige, at hans billeder er en fornøjelse. Om det så skyldes det konkrete motiv, de bagvedliggende tanker eller noget helt tredie, er egentlig ligegyldigt.
En gammel ven, der for en sikkerheds skyld holder sig langt væk fra skabende kunst, begrundede engang sin uvilje mod en stor del af billedkunsten med, at han ikke FORSTÅR meningen med galskaben. Jamen kære ven, FORSTÅR du da en bøf med løg?
Sådan er det også med Willumsen: spis, drik og vær glad!
Hvis billedet fremkalder en forståelse for - eller indsigt i - større eller mindre dele af billedkunsten, er det jo fint. Hvis ikke, er det lige så fint. Mindst.
Victor Petersens Willumsen-Samling
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Maj 2006
Graffiti
Graffitiens ry er blakket - det forstår sig - for er der noget graffitien altid har forstået, så er det at være på tværs, utilpasset, irriterende og provokerende. Men bag den flabede facade gemmer der sig også en kunstnerisk sjæl, som kan andet og mere end at forarge.
For vist ser det herrens ud, når en eller anden tilfældig samling aber har oversmurt en væg med hver deres uforbeholdne budskab til verden. Men på den anden side: en gang imellem møder man et originalt udtryk, et smukt billede, der gør dagen lettere at komme igennem - og endelig skal vi nok heller ikke glemme, at graffitien også fungerer som en afløbsventil for vrede og afmagt, som - hvis graffitien IKKE var en mulighed - kunne få et langt værre udtryk.
Mit eget forhold til graffiti er ambivalent - tvetydigt. På den ene side er byen fyldt med alt for meget skidt og lort, på den anden side har genren fremelsket kunstværker, som ellers aldrig ville se dagens lys. Månedens Billede er et eksempel. Værket er lånt fra Art Crimes hjemmesiden, hvor et hav af billeder fra hele verden kan nydes - stort og småt, dyt og båt.
Subway 149th St. - GRAND CONCOURSE - fungerede i mange år som mødested for de slemme drenge:
The Writer's BenchAk ja, al kunst er ildeset mens den er ny, mens den senere rykker ind i de fine stuer, nydes af borgerskabet og sælges for formuer. Sådan ender graffitien sikkert også.
Throughout the history of the New York City subway's aerosol art movement there were meeting places for writers known as writer's corners or writer's benches. The majority of these meeting places were in the subway system. The last active location was the 149th Street Grand Concourse subway station in The Bronx, on the 2 and 5 IRT lines. It was active from the 1970s till subway aerosol art's decline in the late 1980s. At a bench located at the back of the uptown platform writers from all over the city came to meet, make plans, sign black books and settle disputes. The main activity was benching, (watching art on the passing trains). The writers would admire and criticize the latest paintings. This station was an ideal location for a writer's bench for several reasons. It was a station where the 2 and 5 lines converged. The 2 and 5 lines featured some of the most artistic works in the city. The fact that many lay ups and train yards for the 2s and 5s were located in both the Bronx and Brooklyn made creativity on these lines extremely competitive. An over pass connecting the uptown and downtown platforms was an ideal vantage point from which to view the passing trains.
Since paintings rarely if ever run on trains, this bench is no longer frequented by writers. New York writers occasionally visit for the sake of nostalgia. Writers post 1989 and writers from outside New York City occasionally visit it as a historical location.
En hård skæbne!
New York City Graffiti @ 149st
Graffiti Creator (lær graffiti på nettet)
Graffiti Fonts (do-it-yourself)
Institut für Graffiti-Forschung (når det skal gøres videnskabeligt)
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Juni 2006
Amagerbillede
Hvorfor Amager er noget særligt, kan man ikke forklare - sådan er det bare. Især hvis man er opvokset derude. Så i stedet for at søge en forklaring, vil jeg henvise til nogle af de steder, som er værd at omtale og som har gjort indtryk. Det vil ske over de næste måneder.
Vi starter med RØDE KRO TEATER (1892 - 1961)
som allerede i 1960'erne, da Kurt kikkede ind, forlængst havde sunget sin sidste sang. Jeg kan derfor ikke påstå at have oplevet stedet i sin glansperiode, men har dog gået en runde derinde i bygningerne ca. 1964, mens rammerne stadig stod oprejst. Hist og her hang et billede fra storhedstiden, så man kunne få en fornemmelse af udsmykning, stil og stemning. For stemning var der, folk kom ikke for at opleve stor kunst, men for at more sig. Og more sig, det gjorde de: det siges, at man kunne høre latteren langt hen ad Øresundsvej, når en skuespiller havde fyret en vittighed af derinde i de små stuer. Jo, det har uden tvivl været festligt, folkeligt og fornøjeligt.
Har De haft en god Teateraften?
Den sidste direktør: Carl Carlsen
På sæt og vis kan man sige at Amager Scenen fortsatte, hvor Røde Kro slap, for også her måtte skiftende direktører - ofte nødtvungent - indse, at det var det folkelige repertoire der bar økonomien oppe. Men teatret nåede da at spille et respektabelt antal sæsoner (1976 - 1998), før tæppet gik ned for sidste gang.
Som det seneste er Røde Kro Teater genopstået i nye lokaler på den tidligere Øresundsvej Skole. Der spilles revy som før, og tilsyneladende kan økonomien følge med. Det har de også fortjent.
Månedens Billede er malet af Mette Rehné i anledning af Amagerbankens 100-års jubilæum i 1993.
I baggrunden ser man byens tårne, som set fra Amager virker som en fjern og uvedkommende verden.
- Kunstneren (som jeg forgæves har søgt oplysninger om) har lavet to Amagerbilleder (Månedens Billede er det ene), som på fremragende måde viser de mest karakteristiske sider af øen:
- - Helgoland (badeanstalt)
- Vestamager (det store grønne område med vilde fugle og dyr)
- Amager Fælled (Fælledens Venner)
- Saltholm (Kroen på nordøen, sælreservatet, gæssene, fuglene)
- Dragør-Limhamn færgen (som broen lukkede)
- Amagerbanken's hovedsæde (Amagerbrogade)
- Lufthavnen (+ busser)
- Store Magleby Kirke
Og så kalder de Amager for Lorteøen!
SULFO (Sundby Lokalhistoriske Forening)
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Juli 2006
Kongelunden
Det næste sted er KONGELUNDEN (1818)
I Kon-ge-lun-den skal bryl-lup-pet stå,
med dans og klin-gen-de spil.
En-hver som har lyst, skal se der-på,
vi ind-by-de a-al-le, sto-re og små
til fes-ten i Ko-ong-e-lu-u-n-den.
Sådan lyder indledningen til sangen fra vaudevillen "En søndag på Amager", Johanne Louise Heiberg's elskede stykke fra 1848, der fortæller om glæden ved at bo ude på landet, langt væk fra det hele. Det kunne man på Amager, hvor bønderne måtte foretage en længere rejse for at komme ind til byen, og desuden betale bompenge for at komme af med deres varer.
Kongelunden blev anlagt i perioden 1818-1858 på det flade Amager, som havde mistet sine sidste oprindelige skove under Svenskekrigene 1657-60. Det blev hurtigt et populært udflugtsmål for øens beboere med bl.a. Kongelundskroen, hvorfra der var et fremragende sigt over til det forkætrede Sjælland. I dag fungerer Kongelunden med tilhørende strand som et natur- og aktivitetsområde med plads til kreaturer, cykelryttere, bådfolk og meget andet i et originalt, bynært miljø.
Fra et fuglemæssigt synspunkt, selv om Kongelunden ret beset er en lille ubetydelig plet på landkortet, fremviser skoven ikke desto mindre det ene ornitologiske hit (sjældent fund) efter det andet.
Med andre ord er Kongelunden et besøg værd, uanset om man kommer sommer eller vinter, alene eller sammen. Bare spørg de tusindvis af gæster, som hvert år besøger Amagers mest berømte skov.
Fugleobs i Kongelunden
Kongelunden Fuglestation
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE August 2006
Flyvergrillen
For enden af Amager Landevej ligger Flyvergrillen. Herfra kan man overskue hele lufthavnsområdet og nyde maskinerne, når de drøner ud ad startbanerne, for til sidst at slippe jorden med noget der nærmer sig kunstnerisk elegance - et syn man aldrig bliver træt af.
Flyfolkets billeder er udstillet indenfor i grillen, hvor man som nybegynder kan gøre sine erfaringer med flykending. At sidde her og gemme sig en grå mandag med en kølig øl og dagens ret, med udsigt over lufthavnen, i samtale med en fly-freak som kan fortælle alt, hvad der er værd at vide om civil luftfart i almindelighed og de sidste rygter i særdeleshed - ja, så har man oplevet noget, der gi'r hverdagen kulør.
Flyv med!
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE September 2006
Knippelsbro
Vejen til Amager, kalder man den gamle Knippelsbro, fordi den i mange år var eneste forbindelse til Christianshavn og det store bagvedliggende flade land. Senere er Langebro og Sjællandsbroen kommet til, men der er nu noget særligt ved den gamle Knippelsbro, som ikke kan forklares - det skal opleves. Prøv selv!
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Oktober 2006
Nyboder
Nyboders PrisChristian IV skrev den 7. januar 1631 til rigsrådet og foreslog, at der skulle bygges boliger til flådens faste stok, da det var praktisk, at folkene var samlet omkring flåden, når den skulle udrustes. En anden fordel var, at når søfolkene skulle stifte familie og boede i en samlet boligenhed, så kunne kvinderne og børnene hjælpe hinanden under mændenes fravær, og på den måde blev flådens folk mere stabile i arbejdet. Der var forinden store problemer med, at de udskrevne folk rømmede fra tjenesten.
Poul Andreasen, 1930
Om Nybo'r jeg kvæde vil en vise, kun en jævn og simpel lille sang.
Holmens gamle rønner vil jeg prise, der jeg selv i vuggen lå engang.
Hver en plet herude rummer minder / om de helte, som på havet for.
Det er skønt, når sommersolen skinner / på de røde tage i Nybo'r.
Skal den grå cementbeton fortrænge / Holmens gule by, næ fy for fa'en.
Jeg og Bjørnegades raske drenge / stemmer i til mundharmonika'n,
Væk med hver en høj og grim kaserne, københavner, syng nu med Nybo'r:
vi vil altid stå på vagt og værne / om de gamle minder i Nybo'r.
Og sådan blev det: en bebyggelse reserveret flådens faste stok. Nyboders historie er lang og omskiftelig - og ikke udelukkende drevet af næstekærlighed - men trods alt har bebyggelsen givet mange familier tag over hovedet gennem generationer - i dag står søens folk ligefrem i kø for at komme til at bo her.
Månedens Billede viser mindesmærket for viceadmiral Suenson - en af Nyboders stolte sønner. Han gjorde sig bl.a. bemærket i slaget om Helgoland (maj 1864), slaget ved Neustadt Bugt (juli 1850) og slaget i Kielerbugten (august 1850). Mindesmærket blev "reist i 1889 af taknemmelige medborgere", som inskriptionen på statuens bagside udtrykker det.
Hvad kan Nyboder fortælle os i dag?
At Danmark har en fortid som stormagt - intet mindre. Om man så er begejstret for dette faktum eller ej, er en anden sag, men stormagtstiden har ført så mange politiske og praktiske konsekvenser med sig, at alle danskere på godt og ondt er underkastet dens eftervirkninger. Nyboder for eksempel.
Nyboder og dets beboere, især i ældre tid
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE November 2006
Kgs. Nytorv
Månedens Billede viser Kongens Nytorv en vinteraften med skøjtebanen på plads og Det kgl. Teater og Magasin oplyst i baggrunden. En stemningsfuld plads på alle årstider!
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE December 2006
Der er noget om snakken...
Foto: Cykelkurt
Det har været et historisk langt efterår i år. Hvad var derfor mere naturligt end at tage en tur i Dyrehaven med sin elskede. Som sagt, så gjort, og før vi vidste af det, sad vi inde på Bakkens område bag ved Pjerrot's teater. Alt er lukket på denne årstid, men det var alligevel både rørende og vemodigt at gense de forskellige forlystelser, når lanternerne er slukket og alle er gået hjem. Samtidig opdager jeg til min store rædsel, at den gamle forlystelsespark er på nippet til at lukke permanent. Altså må vi bede alle gode mennesker om at støtte sagen, at bevare Bakken. For vores allesammens skyld.
Dyrehavsbakken har eksisteret siden 1583 til glæde og fornøjelse for sine mange gæster. Det vil vi gerne blive ved med. Desværre gør myndighederne og enkelte naboer det svært for Bakken. Vi er underlagt strenge støjregler, som vi til fulde lever op til, for vi ønsker ikke at genere beboerne i området.
Hvis Bakken fortsat skal eksistere som et fornøjeligt og festligt sted, kan vi ikke tåle flere krav til støjreduktion. Flere krav til støjen betyder, at Bakken ikke kan forny sig med spændende og nye forlystelser til glæde for vores gæster. Langt størsteparten af støjen på Bakken stammer nemlig fra glade gæster, der morer sig højlydt – og det er svært at begrænse. Flere krav kan også betyde, at Friluftsscenen, som er en central del af Bakkens liv, må lukke.
A/S Dyrehavsbakken står for at skulle have en ny miljøgodkendelse. Hvis kravene til støjen skærpes yderligere, kan det betyde et farvel til Bakken, som vi kender den i dag.
HJÆLP OS MED AT RÅBE POLITIKERNE OP, SÅ LIVET PÅ BAKKEN BEVARES!
Underskrifterne bliver overgivet til politikerne på Christiansborg.
Med venlig hilsen
Dyrehavsbakkens Teltholderforening af 1885
Verdens ældste forlystelsespark
