MÅNEDENS BILLEDE 2010
(forsidebillede)
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Januar 2010
James Last på sine ældre dage
James LastJames Last, ja tænk at jeg nogensinde skulle skrive om ham. I mine unge dage forekom hans musik at være vammel, korrupt og røvslikkende. For nogle år siden havde jeg lejlighed til at opleve James Last Orchestra i Forum København. Det vendte op og ned på alting:
Real Name: Hans Last
Born : April 17, 1929 in Bremen, Germany
Brother of Kai Warner
Kort Nyt 2002.Aug.22Og det siger jeg stadig.
James Last
For et par dage siden lånte jeg et kassettebånd på biblioteket med James Last og hans store orkester. Det er en live-indspilning fra 1987 i Østberlin, mens muren stadig var en realitet, bl.a. spiller de Praterleben (Seksdagesvalsen), som er den melodi der spilles igen og igen når der køres æresrunder ved seksdagesløb.
Det store orkester går ikke i små sko, bl.a. er der 20 strygere, som på fremragende vis filer sig igennem "Eine Kleine Nachtmusik" og andre populære perler.
Da JL og hans store orkester sidst var i København (i '98 tror jeg), udtalte han at dette var sidste gang (Kurt og et par stykker mere var derinde og kigge/lytte). Hans kone var syg og han selv var træt.
Det koster en mindre formue at flytte, indlogere og betale det store show som tæller op mod halvtreds mennesker. Derfor er der heller ingen fortjeneste ved at køre på landevejen. Det hele går op i udgifter.
Nå, men de spillede fantastisk, alle musikerne er førsteklasses - uanset om man så kan lide hvad de spiller eller ej - og repertoiret er overraskende bredt. Mr. Last holder små stille taler imellem numrene, som giver en fin overgang fra det ene til det andet.
I mine unge dage syntes jeg at mr. Last var ren musikalsk korruption, men når man ser hvor mange mennesker han faktisk glæder med sin musik, og ved selvsyn kan høre kvaliteten af de enkelte musikere, kan man ikke undgå at få respekt.
Hertzlische Grüsse und Danke Schön sage Ich.
James Last (Wikipedia)
The Worldwide James Last Appreciation Society
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Februar 2010
Bycyklen, som den kan ses i Københavns gader.
Bycyklen er blevet en overvældende succes overalt i Europa, og USA er langsomt på samme vej.
De fleste som har prøvet en bycykel er enige om, at komforten ikke er den allerbedste. Det er hvad man må forvente, når en cykel skal tilpasses mange forskellige mennesker. På den anden side er lige så mange enige om, at bycyklen faktisk fungerer; man kommer rundt i byen hurtigt og effektivt, samtidig med at man kan nyde udsigten.
Bycyklen er m.a.o. populær. Så populær at hver anden bycykel er forsvundet, d.v.s. taget ud af kredsløbet på den ene eller anden måde. Alligevel vil bycyklen fortsætte sin sejrsgang, for intet andet transportmiddel taler i den grad til bymennesket. Lad det fortsætte sådan.
Bycykel (Wikipedia)
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Marts 2010
Socialdemokraten 23. marts 1923
AVISEN SOM KAMPMIDDEL
Aviserne har det svært. Især hvis de befinder sig politisk til venstre for midten. Et utal af aviser har gennem årene måttet slukke og lukke til skade for den demokratiske udvikling og debat i samfundet. Desværre er der ikke noget der tyder på, at udviklingen er ved at vende. Tværtimod har selv de største dagblade besvær med at holde skuden på ret køl.
Midt i en nedskæringstid dukkede der alligevel en lille avis op. Kort Nyt 2002.Okt.29:
NY AVISJa, sådan kommenterede jeg dengang avisens potentiale, og man kan beklage DAGEN's skæbne eller det modsatte, men et talerør for venstresiden i dansk politik var den under alle omstændigheder aldrig blevet. Derfor græd jeg også politisk tørre tårer, da avisen gik ind. Som arbejdsplads for en række mennesker var det selvfølgelig beklageligt med krakket, men rent politisk eller journalistisk tror jeg ikke det ville have gjort nogen forskel med en halvintellektuel avis mere eller mindre.
Der skulle være kommet en ny avis på gaden i tirsdags (d. 22. okt.) - DAGEN hedder den, men er ikke til at fremskaffe, mange steder kender man den overhovedet ikke (har aldrig hørt om den) og avisens hjemmeside er heller ikke noget at råbe hurra for.
Flot start.
Avisen skriver om sig selv:
Grundlæggende repræsenterer DAGEN et nybrud i avisverdenen ved at være det første danske dagblad, der ved sin fødsel ikke er bundet af geografiske, partipolitiske og kommercielle interesser. Samtidig har vi redefineret det traditionelle dagblads organisation og nytænkt udvælgelsen og prioriteringen af det redaktionelle indhold. Resultatet er en moderne, international avis rettet mod videbegærlige og kvalitetsbevidste læsere. Mennesker, der deler et handlingsorienteret, globalt og fordomsfrit syn på verden. Mennesker, der sætter pris på en avis, hvis nysgerrighed altid er større end dens fordomme.Den ansvarshavende chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen husker jeg fra Aktuelt, hvor han gjorde hvad han kunne for at jage de sidste pligtopfyldende læsere med håndværksmæssig baggrund ud af butikken (roses den som roses bør). Det kan altså ikke være dem han satser på.
Hvem kan det så være.....nå jo, den er skrevet af folk der kan skrive til folk der kan læse, som der står i helsidesannoncerne, så der skal sikkert nok være et par gymnasielærere, en forsker og en enkelt præst som støtter foretagendet, men ellers......nej, hvor nødig jeg end vil, må jeg give de gamle aviser ret i kritikken: ham nykomlingen er der ikke meget ved. Hvis man som læser kun holder een avis, kan det ihvertfald ikke blive DAGEN, dertil er den alt for begrænset og (i virkeligheden) indskrænket.
Der skal andre boller på suppen!
Som sagt, avisen klarede ikke skærene og måtte lukke efter få måneders eksistens. Det samme skete for partikøteren AKTUELT. Kort Nyt 2002.Nov.07:
AKTUELTJa, det var ordene dengang i 2002, og guderne skal vide at tingene ikke er blevet bedre siden da. For at understrege sagens alvor vil jeg tilføje, at der er dage, hvor jeg har taget mig selv i at savne Aktuelt - eller for den sags skyld Land og Folk. Så havde man da noget. Men selvfølgelig ved jeg jo godt, at det sidste vi har brug for, er endnu en gårdkøter der glammer, som herren ønsker det. Den type avis er der rigeligt af på højrefløjen.
Apropos dagbladet DAGEN, som jeg skrev om for et par dage siden, så var det måske på sin plads at nævne avisen som Kresten Schultz Jørgensen slog sig op, eller måske snarere ned på.
Under samtlige redaktører - og specielt KSJ - var avisen så kedelig, frelst og højrøvet, at det ikke kan undre at den til sidst måtte lukke. Det daglige oplag var i den sidste periode nede omkring 20.000 - heraf blev en stor del af oplaget foræret bort til pampere, venner, faglige sekretærer og tillidsfolk - selv rengøringskonen fik af og til et eksemplar med hjem - da LO til sidst smækkede kassen i.
Og hvad er der så galt i at forkæle gode venner?
Ingenting, ihvertfald ikke hvis vi taler om en avis som økonomisk kører fornuftigt. Men det var jo lige netop hvad den IKKE gjorde: avisen kørte mod afgrunden fordi den var skrevet for en åndelig elite - overklassen. Den manglede alt det folkelige.
- Socialdemokratenvar så helt igennem kedelig, at dødsdommen alle dage kun var et spørgsmål om LO's tålmodighed eller barmhjertighed. Selvopholdelsesdriften manglede i den grad. Prikken over i'et var, da man fjernede resultaterne fra dueløbene i Damhus Tivoli. Alene på den konto mistede man flere hundrede abonnenter.
- Aktuelt
- Det Fri Aktuelt (også kaldet Det Prøveløsladte Aktuelt)
- (og så tilbage igen:) Aktuelt
Guderne skal vide at vi mangler en slagkraftig avis til venstre for midten med et socialt, menneskeligt og politisk engagement. Men også en avis, der tør være morsom, fræk og underholdende - alt andet end selvhøjtidelig og frelst.
Så højt nåede Aktuelt aldrig.
Løsningen må derfor være, at alle gode kræfter fra midten ud mod venstre slår pjalterne sammen og får en slagkraftig avis op at stå. En avis med en selvstændigt journalistisk linie og indhold. Eller måske endnu bedre: en netavis, der teknisk og økonomisk er langt mere overskuelig end papirudgaven. Hvad dælen nøler vi efter!
Hvorfor kan Arbejderen eksistere, når Land og Folk og Aktuelt gik ned?
Land og Folk - historie og oplagstal
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE April 2010
Det luftløse cykeldæk
Never worry about another flat tire again.Åh ja, tak for sangen. For sagt med det samme, så vil det glæde mig overordentligt, hvis det nye punktérfrie dæk bare holder lidt af, hvad det stiller i udsigt:
You paid a lot of money for your bike and last thing you need in the middle of your exercise, pleasure ride or commute is a flat tire. Our easy to install and comfortable riding tires will let you go places that you wouldn't go before because of rocks, glass and debris. Get a pair of Air Free and get peace of mind.
NU-Teck dæk er fyldt med microcellulær polyuretan i stedet for luft.
Derfor er der ingen ventil og ingen slange.
Altså er det garanteret at dækkene på ingen måde kan punktere.
Bortset fra det, fungerer dækkene præcis som gode kanttrådsdæk.
Samme vægt og samme køre- og bremseegenskaber. Samme køreglæde.
Besøg www.ricktig.dk
- dækkene er ensartede og derfor fri for de variationer der findes ved ordinære kanttrådsdæk,Men jeg tvivler!
- dækkene har ingen ventil, så de kan ikke piftes,
- dækkene er vejrbestandige og mindre påvirkelige af kemiske påvirkninger,
- dækkene er typisk lettere end tilsvarende luftfyldte dæk inklusiv slange og fælgbånd,
- dækkene slides mindre og holder 2 til 3 gange længere end ordinære kanttrådsdæk,
- dækkene opfører sig ligesom ordinære kanttrådsdæk på alle måder undtagen, at de ikke kan punktere,
- dækkene afgiver ikke streger på f.eks. linoleumsgulve (til dem der har cyklen inde),
- dækkene er komplette som leveret og kan monteres problemfrit på alle gængse fælgtyper,
- dækkene er sikre under de mest ekstreme påvirkninger (sving, bremsning),
- dækkenes pris er meget fordelagtig på langt sigt (ingen lapper, ingen CO2, holder længere),
- dækkene koster ikke mere end top kvalitets kevlar dæk, der alligevel punkterer jævnligt, og
- dækkene er helt igennem produceret af genbrugelige materialer.
For år tilbage (ca. 1990) kom der et massivt dæk på markedet, der lige så uomtvisteligt som ovennævnte var punktérfrit. Men desværre havde det andre ulemper, som for eksempel, at det føltes som at køre på et jernrør, når man gungrede hen ad vejen på de massive dæk. Det dyre baghjulsnav (som oftest med mange gear) kunne ikke tåle de hårde rystelser, og gik ikke alene ud af justering, men regulært i stykker. Eger knækkede regelmæssigt, og faldt cyklen i et lille hul på vejen, var det ikke sjældent enden på den rejse. Derfor gik dækket også hurtigt ud af handelen igen.
Hvis man dengang spurgte i gummi- og/eller plasticbranchen, om det var muligt at fremstille et punktérfrit dæk med en nærmere defineret eftergivenhed, var svaret et ubetinget ja. Så hvorfor cykelbranchen stadigvæk kun leverer luftfyldte dæk - og ikke mindst slanger - må stå hen i det uvisse. Måske anser de ikke punkteringer for det samme problem som cyklisterne, eller måske har de ligefrem en interesse i, at løsningen på punkteringens gåde ikke findes lige med det samme?
Never mind, nu er der måske dukket en løsning op. Lad os derfor afprøve den i bedste ånd. Foråret er jo lige om døren, og tænk, hvis man kunne cykle ud i det grønne uden at punktere - hvilken berusende tanke!
Fuldstændigt punktérfrit dæk (debatforum)
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Maj 2010
D-mærket
Beskyttelse af forbrugerens elektriske sikkerhed har altid haft høj prioritet i Danmark - og øvrige nordiske lande for den sags skyld. Til at varetage denne funktion oprettedes DEMKO (Danmarks Elektriske Materiel Kontrol) som en uafhængig virksomhed i 1965. Den danske stat var ene-ejer og betalte driften. Det var kulminationen på en udvikling, som startede helt tilbage i 1920'erne, hvor elektricitetsværkerne gik sammen om en godkendelsesordning for elektrisk materiel på det danske marked. Ordningen blev løbende revideret og udvidet, således at kontrollen til enhver tid var på højde med den tekniske udvikling. I DEMKO's bestyrelse sad repræsentanter for staten, de danske eletricitetsselskaber, fabrikanter, forbrugere og DEMKO selv. Det betød, at forbrugernes ønsker blev tilgodeset på linie med fabrikanternes. Derfor var det også et slag i ansigtet på hele forbrugerbevægelsen, da den socialdemokratiske regering i 1996 solgte det statsejede DEMKO til et privatejet multinationalt selskab - amerikanske UL, Underwriters Laboratories. Beløbets størrelse er aldrig blevet offentliggjort, men ligger løseligt anslået i intervallet 30-70 millioner danske kroner.
For dette beløb fik UL fri råderet over virksomheden, dens bygninger og personale og alle de europæiske og internationale samarbejdsfora som DEMKO havde adgang til. Det er en længere historie at gøre rede for alle de problematiske konsekvenser dette afstedkom, men på eet punkt var det meget tydeligt, hvad det nye ejerskab betød: Fra at være et kontrol-organ oplevede DEMKO at blive ændret til et service-organ. Fabrikanten kom i centrum - det var jo ham der betalte kontrollen. Forbrugeren var ude af billedet.
Fabrikanter blev fra nu af tituleret som kunder, hvor de før var betegnet som indsendere (af elektrisk materiel). Hele kontrolfunktionen blev i stor stil ændret fra kontrol til service. Der skal vist ikke megen fantasi til at forestille sig, at det tidligere økonomisk uafhængige DEMKO nu i høj grad var afhængig af fabrikanternes syn på tingene. Ydermere var der i mellemtiden indført fri konkurrence på det europæiske marked mellem alle Europa's prøvestationer (DEMKO, NEMKO, SEMKO, TÜV og hvad de allesammen hedder). Det betød, at den prøvestation som kunne tilbyde kunden de bedste vilkår, fik ordren.
Fra ledelsesside så man ikke den nye udvikling som noget problem, men var tilsyneladende henrykt over, at DEMKO fra nu af kunne beholde alle indtjente penge selv.
--------------------------------------------------------------------
Politiken 1996.Juli.16:
Staten sælger Demko til USA--------------------------------------------------------------------
Af Vivi Vestergaard
Danskerne vil fortsat kunne finde det kendte D-mærke på elektriske apparater, som tegn på, at produkterne er sikkerhedsmæssigt i orden. Det står fast, selv om Demko, der kontrollerer produkterne, i går gik fra at være en statsejet virksomhed til at få amerikanske ejere.
- Salget er en naturlig udvikling. Vi har diskuteret privatisering i mange år, fordi det ville give os den største frihed og mulighed for at finde den bedste samarbejdspartner, så vi kan konkurrere med tilsvarende organisationer i resten af verden, siger Demkos administrerende direktør Henning Østerbye.
Firmaet beholder sit navn, selv om den nye ejer hedder Underwriters Laboratories (UL).
Henning Østerbye ser ingen mulig interessekonflikt i, at Demko som privat arbejdsplads fuldt og helt skal leve af at kontrollere andre private firmaer.
- Næh, for selv om vi var en statslig virksomhed, har vi siden 1993 egentlig fungeret som en privat og har lavet kontrakter med firmaer om at prøve og certificere deres apparater. Og det er foregået uden problemer.
GODT MED EN PARTNER
Han frygter heller ikke vanskeligheder med at vænne sig fra at være dansk statslig ejet til at blive amerikansk privat-styret.
- Nej, det tror jeg ikke bliver svært. Og vilkårene på markedet er nu engang sådan, at det er fordel med en partner som UL. De er kendt for høj kvalitet og for at være en non-profit virksomhed som os, samtidig med at de arbejder med test af de samme produkter som os, forklarer han.
Frem til 1993 skulle alt eludstyr undersøges og godkendes af Demko, inden det blev sendt ud på det danske marked. Den kontrol blev stoppet af et EU-direktiv, bl.a. fordi 'varernes frie bevægelighed' blev hæmmet. Frem til nu - og altså også i fremtiden - kontrollerede Demko derfor helt efter producentens eller importørens eget ønske.
Som en slags sikkerheds-kompensation øgede 'Markedskontrollen' under Demko dog samtidig antallet af stikprøver i eludstyrs-butikkerne og udstedte flere forbud mod salg. Den opgave og de ca. ti medarbejdere, der er ansat i Markedskontrollen, er ved amerikanernes opkøb overgået til Elektricitetsrådet, en statslig instans med ansvar for elsikkerheden i Danmark.
KONTROLLEN BEVARES
- Der vil altså være lige så meget kontrol af sikkerheden som tidligere, forsikrer Henning Østerbye, som er øverste chef for 110 medarbejdere. De er blevet lovet, at ejerskiftet ikke medfører fyringer. Faktisk har amerikanerne besluttet, at Demko skal være europæisk hovedkontor for UL-koncernen, og som Henning Østerbye vurderer fremtiden, kan det let medføre flere danske arbejdspladser.
UL er som Demko et uafhængigt certificerings- og afprøvningsinstitut. Virksomheden, der er blandt de største af sin slags, er 102 år gammel og har 3800 ansatte.
DEMKO's nøgletal for 2007 (beløb er i 1.000 kr.):
Navn: UL International Demko A/SDEMKO's nøgletal for 2008 (beløb er i 1.000 kr.):
Adm. direktør: Anne Mette Winther Pedersen
Web: http://www.ul-europe.com
Omsætning: 87.688
Primært resultat: -1.879
Nettoresultat: -965
Egenkapital: -1.950
Balance: 33.779
Overskudsgrad: -5%
Antal ansatte; 106
Navn: UL International Demko A/SDEMKO's regnskab gennem årene har antydet, at UL med sine besiddelser overalt i verden, har haft en enestående mulighed for at manipulere aktiver og passiver frem og tilbage mellem landene alt efter, hvad der regnskabsmæssigt har været mest bekvemt. At DEMKO på papiret kører med et solidt underskud, behøver derfor ikke nødvendigvis være udtryk for de faktiske forhold.
Adm. direktør: Anne Mette Winther Pedersen
Web: http://www.ul-europe.com
Omsætning: 86.487
Primært resultat: -5.418
Nettoresultat: -6.532
Egenkapital: -8.483
Balance: 26.563
Overskudsgrad: -6%
Antal ansatte: ikke oplyst
Det nye ejerforhold betyder under alle omstændigheder, at DEMKO's fremtid står og falder med modervirksomhedens velvilje og dispositioner. Skulle disse en dag medføre, at DEMKO lukkes, er der ingen forbrugere eller politikere, der får nogensomhelst indflydelse på beslutningen. UL kan m.a.o. lukke DEMKO når det passer dem. Set fra et forbrugersynspunkt har privatiseringen af DEMKO været mildt sagt uheldig, og set fra en personalemæssig synsvinkel har privatiseringen været intet mindre end katastrofal. Man må derfor håbe, at DEMKO's permanent dårlige regnskaber vil give anledning til en smule eftertanke fra politisk hold, om privatiseringen var det hele værd.
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Juni 2010
Kaffen serveres på Købmagergade.
Foto: Cykelkurt
Den lille Piaggio scooter-bil har de fleste danske turister set i Italien, men efterhånden er den blevet et almindeligt syn i Danmark, hvor den blandt meget andet gør livet lettere for vinduespudsere, blomsterhandlere og kaffebarer. En charmerende fætter på sin egen lavteknologiske facon.
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Juli 2010
Erik Straarup i Perth, Australien
Jeg er døbt Erik Straarup, vistnok i 1954, har kone og to børn - det giver lige 3 piger. Jeg har boet i omegnen af Faarvang (Midtjylland) siden 1978, og har biavl og cykling som hobby. Biavlen på et afslappet plan. Cyklingen helt ude af kontrol.
Sådan skriver en cykelfreak på sin hjemmeside, og vi må give manden ret: det er langt ude og der er langt hjem.
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE August 2010
Sådan kunne moskeen komme til at se ud.
Foto: Arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group
Bach Gruppens byggeplaner på den 71.000 kvadratmeter store grund bag SAS-hotellet på Amager rummer langt mere end blot en moské. Grunden skal bebygges med i alt 124.000 etagekvadratmeter fordelt på boliger, butikker, et hotel, daginstitutioner og altså også en moské. Boliger skal efter planen udgøre 30-40 pct. af byggeriet, der består af ni sammenhængende højhuse.
Den har været heftigt diskuteret, moskeen på Amager, siden tanken blev luftet første gang. En masse vrede og begejstring er blevet luftet. Når bølgerne efterhånden har lagt sig, er jeg dog sikker på, at byggeriet bliver til de flestes tilfredshed. Alene det at bygge noget, som tjener et formål udover det rent (penge)spekulative, er i sig selv en god ting. Desuden trænger vi til nogle udadvendte projekter - noget der kan præsentere København som mere end Danmarks største provinsby. Personlig ser jeg frem til byggeriet af en antal lejemål, hvor almindelige indtægter også kan være med. Det vil virkelig være en forandring.
Sådan skal milliardbyggeriet på Amager se ud
Gigantbyggeriet på moskégrund bliver rigtig dyrt
Plan om moské på Amager genoplives
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE September 2010
Boing 747 under indflyvning til LA International Airport, 2006.May.28
Photo: Paul Paulsen
British Airways
Boing 747-436
Ah, the time of day I love best!
Add to an abundance of beautiful cloud formations, the luck to have this 747 on final at the right moment, and everything comes together! That's the thing with nature; you never know what she will bring you next. Therefore, you have to be ready when she calls. I try to be… and was lucky enough on this day. Here she is landing on 24R, local time 19:41PDT.
Åh ja, alle de skønne fly fra hele verden. Og alle de billeder, som fly-enthusiaster har taget. Nyd dem!
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE Oktober 2010
India Pale Ale
Brøckhouse IPA, 6.0%Ja, det har vi prøvet mange gange, og det har hver gang været en udsøgt fornøjelse: Pale Ale er noget særligt. Desværre gik Brøckhouse i betalingsstandsning i slutningen af 2008, så i dag må man prøve sig frem med andre bryggerier, f.eks. Ølfabrikken, men det er slet ikke den samme oplevelse. Inderen fra Brøckhouse var noget særligt.
Brøckhouse India Pale Ale er en meget kraftigt humlet overgæret øl, brygget på almindelig danske pilsner-, karamel- og Münchnermalt. Specialmaltene tilfører øllet en smule restsødme, som afbalancerer den kraftige humlesmag. Alen er brygget med tre forskellige humletyper, for at få et mere komplekst smagsbillede: De engelske Northern Brewer og Fuggle samt den amerikanske Cascade.
Brøckhouse India Pale Ale her et forholdsvist lavt indhold af kulsyre, fordi kulsyren ellers nemt overskygger de mange finere smagskomponenter i øllet. Bør serveres ved 10-12°C.
Brøckhouse er i betalingsstandsning
Brøckhouse (Wikipedia)
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE November 2010
Gråspurv, fra Politiken's FUGLE GUIDE
Vi skal ud og kigge på fugle, men hvad skal vi kigge efter og hvordan kender man fuglene fra hinanden?
Det er et par gamle spørgsmål, som er forsøgt besvaret på utallige måder, men begynd med de helt almindelige arter, f.eks. Gråspurven, som man kan møde de fleste steder. Få fat i en lille (fysisk og indholdsmæssig) fuglebog, hvor de almindeligste oplysninger plus billeder er med. Månedens Billede er f.eks. fra en lille bog (20 x 10 x 2 cm) fra Politikens Forlag: "FUGLE GUIDE" af Tommy Dybbro og Peter Hayman. En meget praktisk og brugbar håndbog, som er let at have med i felten.
Med internettets fremkomst har vi fået endnu en hjælpende hånd i vores søgen efter viden om fuglene - selvom også nettets forfattere griber opgaven an på meget forskellige måder.
En stor hjælp kan det være, at tage på fuglekig med en ven som ved noget om fugle og som kender nogle gode lokaliteter, hvor man kan kigge på fugle. Hvis han/hun tilmed har viden om det udstyr (påklædning, fødevarer, kikkert m.m.) man med fordel kan medbringe, gør det kun oplevelsen bedre. At være flere om en fælles oplevelse er noget de fleste sætter pris på. Et medlemsskab af en fugleforening kan også kun gøre mulighederne større. Herhjemme er det først og fremmest DOF - Dansk Ornitologisk Forening med lokalafdelinger over hele landet, der tegner billedet.
Da jeg startede med at kigge på fugle omkring 1984, troede jeg at medlemsskab kun var for de særligt udvalgte - de, som virkelig vidste noget om sagen. Det er heldigvis slet ikke tilfældet. Alle kan blive medlem og alle er velkomne - selv jægere.
Og lad os så komme afsted: ud og kigge på fugle!
Danmarks fugle (DOF basen)
=====================================================
MÅNEDENS BILLEDE December 2010
Der var engang
Kort NytSandt nok.
2006.Jan.08
Panserbilen
V3-vognen, der bl.a. blev vist frem i Göteborg og Stockholm, deltog i en sejrsparade i Paris. I dag er den opstillet foran Frihedsmuseet i København med en enkelt af de oprindelige påmalede tekster.
Den gamle Panserbil er forlængst gået på pension.
Men der var engang...
=====================================================
