Blokadestop?
Vore borgerlige venner på tinge er på vej til at barsle med et forbud mod blokade. DF's Bent Bøgsted mener f.eks. at blokade skal være forbudt, hvis bare lønforholdene er "i orden".
- Kurt Starlit, marts 2002
====================================================
POLITIKEN 19. marts 2002:
Angreb på fagbevægelsen
Af Bjarne Steensbeck
Samtidig med at fagbevægelsen onsdag har kaldt til stordemonstration foran Christiansborg, tegner der sig et politisk flertal for et nyt angreb på de faglige rettigheder. Denne gang er det fagbevægelsens ret til arbejdskonflikt, som skal begrænses.
Slut med blokader
Det skal således ikke længere være lovligt for en fagforening at lave en blokade, fordi en virksomhed har indgået overenskomst med en anden fagforening. Sådan som det er set i kampen mellem specialarbejderne i SiD og Kristelig Fagforening.
»Det er simpelt hen for galt, at det i Danmark er lovligt at lave en blokade mod en virksomhed, bare fordi den har en overenskomst med den kristelige fagforening. Selv om arbejdsforholdene og lønnen er i orden, og de ansatte alle er tilfredse«, siger Ole M. Nielsen fra Kristeligt Folkeparti.
Ministeren er positiv
Han har fremsat et beslutningsforslag, som i store træk er en kopi af det forslag, som de kristelige fremsatte sammen med Venstre og de konservative for godt et år siden - altså før den borgerlige valgsejr. Dengang kaldte de konservative den nuværende ret til konflikt for »en modbydelig tidsel i den danske model«.
I dag siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), at han stadig er positiv over det kristelige forslag.
»Jeg vil godt understrege, at de blokader, vi har oplevet, er meget krænkende. Jeg er derfor åben«, siger han om sit partis gamle forslag.
Blandt de eksempler, som ministeren kalder for krænkende, er plastvirksomheden Ikadan i Ikast. SiD lavede en blokade i 13 måneder, fordi Ikadan var medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening og havde overenskomst med Kristelig Fagforening. Blokaden kostede 10 millioner kroner, og medarbejderstaben blev reduceret fra 52 til 15. SiD fik arbejdsrettens ord for, at blokaden var lovlig.
LOs formand er rasende
LO's formand, Hans Jensen, er rasende.
»I dag er der en hårfin balance i magtforholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Hvert eneste initiativ, vi ser fra Folketingets flertal, går ud på at svække lønmodtagerne, og sådan ser jeg bestemt også på det her. Det tjener kun et formål, nemlig at styrke den rå kapitalmagt«, siger han.
Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, er klar med sin støtte, og dermed er flertallet hjemme.
»Det kan ikke passe, at de store organisationer skal have ret til at gå ind og kræve en aftale. Det skal være ulovligt at lave sådan en blokade, hvis lønforholdene er i orden. Jeg vil da heller ikke finde mig i, at naboen blander sig i, hvilken type mælk jeg køber hos købmanden«, siger Bøgsted.
LO forventer, at cirka 500 fagforeningsfolk vil vælge at bruge dagen til at vifte med de røde faner foran Christiansborg for sammen med kultur- og græsrodsorganisationer at protestere mod finansloven.
====================================================
Kurt's Kommentar:
Hvis lønforholdene er i orden...
Suk, Kristelig Fagforening har på forhånd afskrevet strejke som kampmiddel - man vender den anden kind til. Det skal nok hjælpe i en kritisk situation, at arbejdsgiverne på forhånd kan kalkulere med at deres modpart har opgivet at foretage sig noget, hvis løn- og/eller arbejdsforholdene ikke er i orden.
Hvor er det dog godt at vi har fået et parti som DF ind på den politiske arena - et parti, som angiveligt kæmper den lille mands sag mod de store forstenede fagforeninger, mod nedskæringer i de ældres forhold, mod forringelser af pensioner o.s.v. - kort sagt, et rigtigt lønmodtagerparti som arbejder for demokrati og velfærd.
Er det ikke lige hvad vi har brug for?
Det interessante er, at partiet med dette politiske tiltag er ude med riven efter en forening (SID), som i udpræget grad varetager de laveste sociale gruppers sag over for stærke økonomiske interesser (at samme forbund indtil fornylig har haft en formand, som åbenbart ikke har kunnet se forskel på sine egne og medlemmernes midler, er et yderst beklageligt faktum, som jeg ikke vil forsøge at forsvare), hvorfor DF vel burde se foreningen som en forbundsfælle i kampen for den lille mands rettigheder, og ikke som en fjende der af al magt skal bekæmpes.
Der har igennem årene været for mange sager, hvor DF i påfaldende grad stemmer sammen med den borgerlige fløj om tiltag, der bestemt ikke gør hverdagen hverken lettere eller behageligere for den jævne befolkning.
Det giver altsammen grund til at stille spørgsmålet: hvis interesser varetager Dansk Folkeparti egentlig?
====================================================