Teknikerklubben på DEMKO
Lyskær 8, DK-2730 Herlev
Herlev, den 16. okt. 1997
Vedr.: Dansk Funktionærforbunds KONGRES
Til klubbens medlemmer
Vores forbund, Dansk Funktionærforbund, afholdt i dagene 9.-14. oktober (lørdag-søndag inclusive) kongres i Falconer Center på Frederiksberg, hvortil undertegnede var delegeret.
Jeg skal hermed aflægge en kort beskrivelse af indtrykkene fra kongressen, hvis tema var:
Et nyt årtusinde
Global fred, frihed & velfærd
Da jeg er ny på posten som tillidsmand, er det også første gang jeg deltager i forbundets kongres (som afholdes hvert fjerde år). Jeg var på forhånd noget reserveret over for hele projektet, som sikkert bare var en samling forstokkede socialdemokrater der skulle bekræfte hinandens fordomme.
At et flertal i forsamlingen virkelig viste sig at være socialdemokrater, kom derfor ikke som nogen overraskelse, men at de var forstokkede, må jeg nok tage i mig igen. Dels var debatten meget åben (det var tilladt at have den "forkerte" mening), dels fik alle saglige indlæg en tilsvarende saglig behandling.
Af emner, som blev behandlet, kan i flæng nævnes
- LO,m.m.
- den (af regeringen) førte økonomiske politik,
- overenskomstforhandlinger,
- flaskehals-problemet,
- investering af pensionsmidler,
- velfærd,
- tryghed,
- servicesamfundet,
- privatisering,
- den kolde krig,
- NATO,
- EU,
- det røde flertal (og hvad det kan bruges til),
- globalisering,
- FN (bl.a. bureaukratiet),
- uddannelsespolitik,
- det nordiske fællesskab,
- arbejdsmiljø,
- arbejdsmarkedspension,
- flygtninge- og indvandrerpolitik
Der blev selvfølgelig også lejlighed til mere privat at udveksle synspunkter med tillidsfolk fra andre arbejdspladser, som overbeviste mig om, at vi langtfra er den eneste faggruppe, som har problemer. Det ser nærmest ud til at være en erhvervssygdom, selvom ingen af de øvrige klubber dog har den mangfoldighed af problemer, som kendetegner vores klub (arbejdsplads).
En ting som gjorde et særligt indtryk, var forbundets sociale engagement, som jeg i forvejen beklageligvis dårligt nok havde hørt om. Engagementet blev f.eks. dokumenteret med en stor pengegave til driften af et børnehus for forældreløse børn i Halle i det tidl. Østtyskland. Forbundet har for nogle år siden stået for opførelsen af huset, ligesom de østtyske børn hvert år bliver inviteret på en uges sommerophold på "Strandgården" - forbundets ejendom i Solrød Strand.
En af kongresdagene blev åbnet af rødderne fra Vesterbros Ungdomsgård, som fremførte nogle af numrene fra deres nye CD. Der var fuld knald på, men det var samtidig en rørende oplevelse. Vores forbund har gennem støtte til udgivelsen af denne CD også været med til at støtte det sociale ungdomsarbejde på Vesterbro.
Forbundets engagement i politiske sager, f.eks. økonomisk og moralsk støtte til hende kvindemennesket nede i Burma, som af de herskende militæridioter er idømt "husarrest", har indgydet mig en betydelig respekt for forbundet.
Miljøminister Sven Auken var gæstetaler på kongressen mandag morgen, hvor han efter min vurdering præsterede, hvad der må betegnes som kongressens højdepunkt med et indlæg, som både virkede personligt, indtrængende og overbevisende. Han formulerede præcist og klart problemstillingen i dagens Danmark, som næsten kun en Auken kan.
Konklusionen var klar: arbejdskampen er ikke forbi, tværtimod er det kun ved at gå foran og fastholde de "bløde" værdier i tilværelsen, at vi som nation kan undgå at ende som en trist kopi af de lande, der har så travlt med at efterleve kravene til lave omkostninger som den vigtigste faktor i livet.
Som et eksempel fra den hjemlige andedam nævnte Auken den fulde folkepension, som blev indført i 50'erne, hvor levestandarden var langt lavere end i dag. Dengang jamrede Thorkild Livrem & Co. sig også højlydt, uden at landet dog gik konkurs af den grund. I dag påstår såkaldt ansvarlige økonomer og politikere i skøn samdrægtighed, at vi ikke har råd til denne luksus; visse politiske partier vil hellere end gerne annullere diverse sociale ordninger, pensionsordninger, samt ikke mindst vride halsen om på fagbevægelsen, hvis de ellers havde magt som de har agt.
For lige at runde Auken af, så husker jeg stadig en udtalelse fra halvfjerdserne, som tilskrives SA mens han var arbejdsminister: At holde de radikale fast på en aftale, er som at nagle en budding fast til væggen med syvtommersøm! Jeg indrømmer at det var et sidespring, men alligevel ret morsomt(?).
Tant og fjas blev der også tid til: under festmiddagen mandag aften (ak ja, de pampere) gav Østjysk Musikforsyning forstærket med Jesper Klein den hele armen i en stiv time, hvor forsamlingen simpelthen var ved at kvæles af grin. Ham tumben med ørerne fra De Nattergale var forresten med på trommer; han havde desuden et solonummer på xylofon, hvor han tilsidst spillede med bind for øjnene, samtidig med at en af de andre kvajpander trillede frem og tilbage (mest tilbage) med xylofonen, som var på hjul, hvilket havde en katastrofal effekt.
Jesper Klein spillede One Note Samba (på dansk "Hvad skal vi med kvinder") på glas med en indlagt urinprøve...nej, det bli'r sgu for åndssvagt at forklare, men ihvertfald var det en grusom prøve for de, som havde anlæg for latterkrampe - jamen jeg si'r Dem, fru. Heilbundt, det var dage, hvor det var sjovt at være socialdemokrabat.
FIET - en sammenslutning af funktionærer i mange lande med tilsammen ca. 400.000 tillidsfolk (og en frygtelig masse millioner medlemmer), havde sendt generalsekretær Bob Ramsay til kongressen. Så vi er m.a.o. medlem af en stor familie, som tilmed stadig vokser!
I det hele taget var der mange notabiliteter fra arbejderbevægelsen til stede, men det fører vist for vidt at nævne dem alle. Et af vore tidligere bestyrelsesmedlemmer i klubben - Ole Nielsen - som senere fik en post i F&I, havde sin sidste arbejdsdag som revisorsuppleant for F&I under kongressen, hvor han modtog en afskedsgave af Finn Johnsen for lang og tro tjeneste. Lars Berg, en af vore tidligere formænd i Teknikerklubben (som nu er bestyrelsesmedlem i F&I), havde også snuden godt fremme i flere diskussioner, hvor han viste både mod (til at stå frem med sine synspunkter) og indsigt (til at forsvare disse).
Forbundsformand Karsten Hansen forelagde beretning for de forløbne fire år, som blev afsluttet med en faglig, en politisk, og en international udtalelse. Det vil altid være en smagssag hvilken udtalelse der er afstemt bedst til det alkaliske mundvand, derfor følger her et uddrag fra hver.
Den faglige:
Kongressen konstaterer, at fagbevægelsen m.h.t. strukturforandringer står midt i et vadested. LO har slanket sig og er tilsyneladende i gang med en proces, der skal trimme organisationen til både effektivitet og medindflydelse. Det er meget positivt, at LO således er i gang med at indrette sig på nye tider. Men det er også forbundets ansvar, at LO fortsat har en vigtig rolle at spille på arbejdsmarkedet. Kongressen går ind for et stærkt LO som fælles samlingspunkt og modspil til arbejdsgivernes organisationer.
Den politiske:
Kongressen understreger, at velfærd, tryghed og individuelt ansvar ikke er modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger. Det er forkert passivt at vente på, at velfærdssamfundet skal løse alle problemer for den enkelte. Men det er rigtigt af forvente, at samfundet går ind og sikrer den basale tryghed.
Den internationale:
Kongressens motto - global fred, frihed og velfærd - er valgt med megen omhu. For hvis fagbevægelsen ikke engagerer sig internationalt, vil nøden øges i de fattige lande. Vi må heller ikke være blinde for, hvad den sociale dumpning kan betyde for vores hjemlige arbejdsmarked. Derfor vil Dansk Funktionærforbund under ingen omstændigheder tillade en undergravning af det høje danske niveau for fagligt arbejde. Tværtimod vil vi bestræbe os på at udbrede det.
Det komplette materiale fra kongressen (inclusive ovennævnte udtalelser i deres helhed) kan beses og/eller lånes hos undertegnede.
Summa summarum: en stor og udbytterig oplevelse.
Med venlig hilsen
Kurt Starlit
Fagbevægelse på DEMKO (Teknikerklubbens historie)
