Indlæg i UgebrevetA4, 2002.Apr.17:
Nye medlemmer - hvordan?
Hvordan man får nye medlemmer til LO er et godt spørgsmål.
Til en begyndelse kunne man da forsøge at holde på dem man har, f.eks. ved at opvise resultater. Resultater er et fandens godt argument!
Som et konkret eksempel på synspunktet, vil jeg nævne de lokale forhandlinger ude på virksomhederne, forhandlinger som mere eller mindre kører efter samme skema uanset branche.
Et gennemgående (og chokerende) faktum er, at
DER ER INGEN STREJKERET I FORBINDELSE MED LOKALFORHANDLINGER!
Arbejdsgiveren har ikke pligt til at nå et resultat med sin modpart, han har kun forhandlingspligt (modsat aftalepligt) og kan nårsomhelst afbryde forhandlingerne og på egen hånd diktere løn- og arbejdsvilkår.
Den overenskomst som jeg er underkastet - Industriens Funktionæroverenskomst - er så generelt formuleret, bl.a. nævnes løn slet ikke, at den på dette punkt reelt er værdiløs. Meget sigende er der på forsiden af overenskomsten vist en trekant, som alligevel ikke er en rigtig trekant. Man bliver mere og mere "trekantet", jo mere man kigger på den. Vi kalder derfor overenskomsten "Den Ubrugelige", for det er hvad den er - ubrugelig.
Det er at trække tænderne ud på troværdigheden af en fagbevægelse, at den - ligesom de kristelige og andre - PÅ FORHÅND har afskrevet sig muligheden af at tale med store bogstaver, at aktionere, strejke. Resultatet er derfor at flere og flere mister modet, det gør jo alligevel ingen forskel om man er medlem eller ej.
Mit forslag til fremgang for fagbevægelsen skal derfor være at bringe strejkeretten tilbage til lokalforhandlingerne. Alternativt kunne arbejdsgiversiden afskrive sin ret til lockout og/eller afskedigelse.
Men den er jo hellig, så det går vel ikke.
Venlig hilsen
Kurt Starlit