Fagbevægelse på DEMKO
Teknikergruppens historie
DEMKO var oprindelig en del af Københavns Belysningsvæsen og ikke den selvstændige virksomhed, som den senere blev.
I årene under belysningsvæsenet bestod prøveassistenterne fortrinsvis af timelønnede elektrikere og elektromekanikere. De var organiseret i
- Dansk El-forbund og
- Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund.
Da DEMKO i 1964 flyttede ud fra Vognmagergade til egne lokaler i Herlev, var det i forbindelse med statens overtagelse af virksomheden. Samtidig skete der en ændring i ansættelsesforholdet for prøveassistenter. Man gik over til ansættelse på funktionærbasis og assistenterne skiftede ved samme lejlighed til en fælles fagforening: Funktionær- og Inspektørforeningen - F&I.
F&I er en såkaldt landssammenslutning (mini-fagforening) under det store forbund Dansk Funktionær Forbund (DFF). F&I organiserer faggrupper, som er for få til at danne egen fagforening, f.eks. kammerjægere ("kakerlak-kulier") og svineinsiminører ("svinekneppere") for at nævne et par stykker (ja, det er en munter flok).
F&I landssammenslutningen har haft følgende formænd i nyere tid:
Harald Nielsen fra ca. 1960 til ca. 1975F&I klubben på DEMKO
Frode Sylvest fra ca. 1975 til sin pludselige død i 1987 (eller 1988)
Carsten Olsen fra 1988 til sin fratrædelse (afsked) i 1996
Finn Johnsen fra 1996
F&I indgik første gang (lokal)overenskomst med DEMKO i 1964, hvor virksomheden som tidligere nævnt var ejet af den danske stat. Dengang hørte DEMKO under Finansministeriet, men virksomheden har ført en omskiftelig tilværelse på det punkt og har derudover ofte været besøgt af ministre og embedsmænd fra de skiftende ministerier, f.eks. kan nævnes
Minister for Offentlige Arbejder Jens Riisgaard Knudsen, Soc. (1979-81),som alle har haft DEMKO under sit område.
Minister for Offentlige Arbejder Arne Melchior, CD (1983),
Finansminister Palle Simonsen, K (1984-89),
Trafik- og Kommunikationsminister H.P. Clausen, K (1988)
Boligminister Agnete Lausten, V (1990),
Boligminister Svend Erik Hovmand, V (1991),
Boligminister Flemming Kofoed Svendsen, Kr.F. (1993) og
Boligminister Ole Løvig Simonsen, Soc. (1996),
Desuden har DEMKO været et yndet besøgsmål for uddannelsesinstitutioner, f.eks. ingeniører og tekniske skoler fordi vi så at sige ingen hemmeligheder havde, og gerne demonstrerede forskellige bombastiske prøver som diverse apparatur blev udsat for. De forskellige prøveemner fra indsendere (sådan kaldtes kunder før privatiseringen) skulle dog skjules i tilfælde af besøg på værkstedet. Kom der f.eks. beøg fra en japansk elektronikfabrik, skulle alle konkurrende virksomheders produkter (f.eks. B&O) gemmes godt af vejen.
Flere af de store flernøstlige producenter af elektronik har deres egen kvalitets- og sikkerhedsafdeling - et internt DEMKO så at sige (og ofte med flere ansatte end DEMKO). Disse afdelinger har haft deres folk på besøg på DEMKO i kortere eller længere perioder for at lære, hvordan vi gør tingene i Europa, hvordan standarderne (bestemmelserne) tolkes o.s.v.
Da DEMKO desuden er en del af det gode selskab, er vi med i de internationale udvalg og komiteer som fastsætter bestemmelser og tolkninger. Vi har faktisk folk ansat, som ikke laver andet. Salgs- og kundebeordret arbejde over hele verden er også en del af virksomhedens område, så alt i alt er det et bredt felt der dækkes.
Der har i alle årene under elværkerne, og senere under staten, været et nærmest ubrydeligt sammenhold i teknikergruppen. Nyansatte teknikere fik besøg af tillidsmanden den første dag de mødte på virksomheden. På denne måde var der aldrig tvivl om gruppens ståsted eller sammenhold.
Var folk tilsluttede andre organisationer (Kurt var f.eks. medlem af Metal da han ankom i 1979), blev man overflyttet. Var man slet ikke organiseret - hvilket var yderst sjældent - blev denne sag bragt i orden af tillidsmanden.
F&I klub blev startet på DEMKO den 15. januar 1965. Klubben har haft følgende formænd:
Ole B. Nielsen ("Lille Ole") jan. 1964 - nov. 1965 (skiftede herefter til andet arbejde)Forskellige overgangspersoner på posten er udeladt, fordi de har fungeret i meget kort tid - ofte under en uge.
Dick Nilsson, nov. 1965 - aug. 1979 (udnævnt til tjenestemand)
Kurt Jespersen ("Jeppe"), aug. 1979 - aug. 1988
(skiftede herefter arb.område: flyttet til HK)
Flemming "Etben" Larsen, ca. 1988
Lars Berg Andersen, ca. 1989
Kaare B. Jørgensen, ca. 1990
Kim Nilsson, 1991-92
Arne Bredberg, ca. 1992 - 97
Kurt Starlit, 1997-98
Tillidsmandsarbejdet har for de fleste været en (på enhver måde) stor oplevelse. Personligt var DFF kongressen i Tre Falke den største oplevelse, hvor tillidsfolk fra hele landet var installeret i tre (eller fire) stive dage med konferencer, faglige diskussioner og socialt samvær. Der var højt til loftet, f.eks. husker jeg at forbundet hvert år afsatte et stort beløb til et børnehus i Halle (det tidligere DDR) - hjælp til vanskeligt stillede børn.
Eller at fagbevægelsen i det ene land hjælper vanskeligt stillede lønmodtagere i et andet land. Pludselig forstår man, at solidaritet ikke bare er en forslidt frase fra 70'erne, men en faktor som betyder noget reelt for mennesker rundt omkring i verden - og i Danmark selvfølgelig.
En oplevelse har det også været som tillidsmand at opdage, at det ikke er nok at være utilfreds med tingenes tilstand - man har også en forpligtelse til at fremkomme med bedre forslag. At opdage at også virksomhedsledere sidder med deres store tvivl om mange spørgsmål, hvilket man som tillidsmand har en mulighed for at påvirke, hvis man ellers er vaks ved havelågen.
Under Bredberg's formandsskab har jeg haft fornøjelsen af (som best.medlem) at deltage i forhandlinger med DEMKO's (mere eller mindre samarbejdsvillige) ledelse. Disse møder var i en klasse for sig selv. Der blev udsendt skarpe referater af disse møder til teknikergruppen - referater som jeg ofte var ophavsmand til.
Det var også Bredberg som fra grunden udarbejdede tillæg til ny funktionæroverenskomst samt forslag til ny lokalaftale i forbindelse med overgang til den ny overenskomst (DEMKO havde ved UL's køb af virksomheden opsagt alle aftaler). Både som person og som tillidsmand har Bredberg været en stor oplevelse og en stor inspiration. Fra ledelsesside har man åbenbart frygtet Bredberg så meget, at man - da han stod på nippet til at blive genvalgt som klubformand - valgte at bortvise ham fra virksomheden en time før valget.
Der har på vejen mod UL's opkøb af DEMKO været et par prikkerunder, hvor virksomheden benyttede lejligheden til at skille sig af med et antal medarbejdere. Første gang var februar 1993, hvor 12 medarbejdere - ingeniører, teknikere og HK'ere - fik sparket (ref. Den Grønne Avis, 3. febr. 1993). Den slags situationer skaber nervøsitet i enhver virksomhed. Afskedigelserne var bl.a. begrundet i et ønske om at gøre virksomheden rentabel, derfor startede man fra bunden med at privatisere rengøringen - noget som (skulle det vise sig) hverken gjorde rengøringen billigere eller bedre.
I juni 1996 blev DEMKO solgt til det selvejede amerikanske aktieselskab UL (Underwriters Laboratories).
Salget skete under boligminister Ole Løvig Simonsen's (Soc.) ledelse. UL ynder at fremstille salget som en aftale med det danske kongehus, fordi der øverst på aftalen (som i alle officielle papirer fra den danske stat) er en kongekrone, men det er selvfølgelig ikke tilfældet - det er en klokkeklar aftale, som er indgået med den danske stat. Der hviskes i krogene om kontante købssummer på mellem 30 og 70 millioner for hele herligheden, men det er aldrig blevet bekræftet.
Herefter opsagde virksomheden alle (lokal)aftaler med F&I klubben (og husets øvrige klubber) og der fulgte nu en lang periode med dårligt indeklima, arbejdsnedlæggelser og afskedigelser - noget der aldrig tidligere var set i UL's 100-årige historie. Det er en lang og ømskindet historie altsammen, men det endte ihvertfald med en lokalaftale som blev indgået april 1997 - næsten et år efter UL's overtagelse af DEMKO. Samarbejdsklimaet mellem virksomhedens ledelse og klubben blev aldrig godt - ingen af parterne havde tillid til hinanden og især på det lønmæssige område blev der aldrig opnået enighed om hvordan en tekniker rettelig burde indplaceres.
Men også i egne rækker var der knas. Medlemmer af TL var begyndt at lægge an til dannelse af en konkurrerende klub og dette gav anledning til intern rivalisering mellem F&I og TL. Ikke mindst på grund af denne rivalisering stod teknikergruppen svagt da der skulle indgås lokalaftaler i 1998, så ikke overraskende blev det en begrænset succes den lokale klubformand (Kurt) kunne præsentere for sine medlemmer.
Efter et strategisk fejlgreb fra F&I's side i forbindelse med en lovlig varslet konflikt (indskrænket strejkeunderstøttelse), valgte teknikergruppen (som prøveassistenterne i mellemtiden var blevet omdøbt) at opsige medlemsskabet af F&I, og i stedet en bloc søge optagelse i TL - et mere (håbede vi) kvalificeret forbund; et forbund som havde det tekniske som kerneområde og ikke bare som et punkt blandt mange.
Desværre blev de store forventninger kun delvist indfriet. Man har i TL ingen tradition for strejke og arbejdskamp, hvorfor teknikergruppen i dag stadig står endnu mere svagt end tidligere, fordi man i realiteten har afskrevet strejke som aktionsmiddel. Tilmed står gruppen splittet i flere væsentlige spørgsmål, så alt i alt kan man ikke sige at skiftet til TL medførte det store spring fremad.
TL-klubbens formænd:
Claus Lauge Larsen, 1998Og hvad kan vi så lære af det?
Dorte Pedersen, 2000
Det er ihvertfald nye tider. I gamle dage, før den store privatiseringsbølge, herskede der en reel korpsånd på DEMKO, folk snakkede ikke så meget om det - ånden var der bare (her taler vi om hele medarbejderstaben - ikke kun teknikere). Folk blev populært sagt på deres pind til de skulle bæres ud - enkelte blev det i bogstaveligste forstand. Sammenhold var en realitet, bl.a. fordi alle prøveassistenter (teknikere) fik løn efter anciennitet, ingen havde derfor personlig gevinst ved at møve sig frem - ofte på bekostning af en kollega.
I dag snakker alle om korpsånd, men ingen har set skyggen af den. Det er alles kamp mod alle på teglværket, bl.a. fordi der er indført (med accept fra teknikerne) individuel aflønning og vurdering. UL Demko er på det punkt blevet en virksomhed som de fleste andre. Folk bliver hængende på anstalten et par år og finder så noget som enten er mere interessant eller bedre betalt - gerne begge dele.
Lyder det som et surt opstød?
Muligvis, men statistikken taler sit eget sprog:
Gennemsnitsalderen for ansatte i virksomheden var for femten år siden ca. 40 år - i dag er den 28.
Ansættelsesperioden var for femten år siden i gennemsnit 20 år - i dag er den 5.
Onde tunger har kaldt virksomheden for Vandrerhjemmet, og helt forkert er det ikke. Gentagne prikkerunder og et problematisk lederskab har drænet virksomheden for kraft og dynamik i en grad, at man ikke behøver være spåmand for at forudsige resultatet.
- Kurt Starlit
EFTERSKRIFT
I august 2002 - kort tid før det blev Kurt's tur til at gå planken ud - skriver UL's øverste chef Loring Knoblauch (også kaldet hr. Hvidløg) i månedsbrev til samtlige ansatte, at ud af værkets for tiden 160 ansatte har de 120 været ansat mindre end to år. Tendensen i den ovenfor citerede statistik er m.a.o. blevet yderligere forstærket.
