Fritz Behrends
- sønderjysk fuglespecialist
Ishøj, den 15. september 1988
Kære hr. Behrends!
Jeg tillader mig at skrive til Dem, for at bede om oplysninger i en sag som tilsyneladende er gået i historiens glemmebog, og som - paradoksalt nok i dagens kommunikationssamfund - er meget svær at få informationer omkring.
Det drejer sig om Leo Moesgaard og "turteldue-sagen" fra 30'erne, hvor jeg af gode grunde (født i 1947) kun kender personen og sagen af omtale.
Jeg vil derfor være Dem meget taknemmelig, hvis De vil have ulejligheden med at besvare mine spørgsmål, og sende dem retur, frankeret svarkuvert er vedlagt.
Jeg har fået Deres adresse af en anden sønderjydsk ornitholog, Knud Nielsen i Vedsted, som jeg kender gennem vores fælles interesse for - og kærlighed til - ravnen.
Jeg har læst nogle af Moesgaards artikler om ravnen, især "Ravnen som dansk Ynglefugl" fra "Danske Fugle" bind 2 (1925-29), som er noget af det fuglelitteratur, der har gjort det største indtryk på mig!
Alene af den grund har jeg svært ved at forestille mig, at han skulle falde for fristelsen, til at få lidt hurtige "håndører" ad den vej, men sikker er jeg ikke, derfor brevet til Dem!
Og iflg. Knud Nielsen kendte De Moesgaard godt, og har vel derfor også et førstehånds-kendskab til både personen og sagen.
Min interesse for Moesgaard er altså udelukkende på privat-basis, jeg kan desværre ikke give ham den oprejsning, som det er min fornemmelse at han fortjener.
Udklippene fra Politiken og Ugeskrift for Retsvæsen - som Knud Nielsen har fremskaffet - virker ikke særlig overbevisende, synes jeg. Jeg sidder med den fornemmelse, at han er blevet dømt på indicier af DOF-toppen i København.
De ting som jeg har læst af Moesgaard, virker på mig både saglige og sobre, desuden er han af samtiden blevet bakket inddirekte op, f.eks. Walther Emeis i D.O.F.T. 31.årg./1937 ("Om Grænserne for visse Fuglearters Udbredelse i det slesvigske Omraade").
Knud Barfods 14-dages tur til sønderjylland i 1933, hvor han tilbageviser forekomsten af bl.a. Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ignicapillus), er efter min mening ikke særlig overbevisende, men tilsyneladende blev der dengang (ligesom i dag?) lagt mere vægt på visse personers ord end på andres.
SPØRGSMÅL:
1. Havde Moesgaard kun taget et enkelt billede af turtelduen på reden?Jeg håber De vil have ulejligheden med at besvare disse spørgsmål, så vil jeg være Dem meget taknemmelig!
(Havde han taget flere - hvad der vel er naturligt, hvis det ellers havde kunnet lade sig gøre - må det være en smal sag at afgøre, om fuglen er udstoppet eller ej. En stiv, udstoppet due vil se kunstig ud i forskellige positioner, hvis den ikke ændrer positur, skulle jeg mene).
2. Havde De set - eller hørt om ynglende turteldue i Sønderjylland i begyndelsen/midten af 30'erne?
(Det vil være interessant at vide, om det var en almindelig udbredt opfattelse blandt ornithologer i Sønderjylland, at turtelduen ynglede i området).
3. Er det muligt at få fat i det pågældende fotografi (evt. en kopi), eller kan det beses nogetsteds?
(Billedet på forsiden af Politiken er jo mildt sagt uklart, det ville være rart at se en god kopi af billedet, og danne sig sin egen mening om, hvor meget der i det hele taget KAN udledes af det pågældende foto).
4. Hvordan var Moesgaard som person?
Ville han - efter Deres mening - kunne falde for fristelsen til et sådant plagiat?
Er der - i bekræftende fald - undskyldende elementer, som forklarer hændelsesforløbet?.
Med venlig hilsen
Kurt Starlit
Ågården 30, 3.th.
2635 Ishøj
===========================================================
F.O. Behrends
Parkgade 47
6400 Sønderborg
17/10 1988
Herr Kurt Starlit!
Tak for Deres brev af 15/9 og undskyld min lange tavshed.
Jo, jeg lærte da Leo Moesgaard at kende (forår 1934), men han var en del ældre end mig (ca. 9 år). Han var ikke Sønderjyde, men søn af en embedsmand (overbibliotekar), men var kommet herned efter genforeningen, efter 1920. Han var en meget dygtig, kyndig og energisk ornitholog og dertil en beleven og vindende person, som man kun kunne sætte pris på.
Men et eller andet må jo have slået klik hos manden, da han offentliggjorde billedet af en udstoppet Turteldue, han som gymnasieelev havde lånt i Statsskolens samling og fotograferet ved en rede, under foregivende af at det drejede sig om en levende fugl i naturen, som på Als. Det skete første gang i "Aarskrift for Sønderborg Statsskole 1930", samme år han blev student der, og næste gang som bekendt i Politiken til konkurrencen op til 1934. Den udstoppede fugl skal have været et vigtigt bevis i sagen og forstørrelser blev nøje sammenlignet med det omstridte billede i retten.
Men sagen blev fulgt med megen interesse og der gik ligefrem en slags "anti-københavneri" i den for provinsens vedkommende.
Det værste var dog, da Moesgaard af en avis blev spurgt, hvorfor han ikke indbød københavnerne (DOF's topfolk og kredsen fra Zoologisk Museum) til at se på de sjældne og nye fugle han fandt, og denne svarede, at det skulle han nok vare sig for, da disse nemlig var "nogle notoriske ægrøvere og redeplyndrere"!
Her havde han nemlig ramt lige i øjet, idet DOF jo udelukkende var stiftet af "fredede" stor-ægsamlere - så at sige som en slags opsporings- og efterretningsorgan af sjældne og attraktive fugleobjekter, hvor også intetanende andre fugleinteresserede menneskers fund og angivelser i "fuglebeskyttelsens ånd" kunne udnyttes (se også senere i Tinglev Mose m.v., vedlagt 1961) - og disse storsamlere sad stadigvæk og trak i trådene indenfor foreningen. Man gennemtvang da her en lovændring med en eksklusionsparagraf - til noget i retning af værn mod krænkelse af foreningens ære - og manden blev ekskluderet trods betydelig modstand!
Ægsamleruvæsenet her i Danmark og som op gennem DOF's historie, var jo fra første færd korrupt og da således allerede med loven af 1/4 1871 ret beset lige så ulovligt som det er i dag, trods Salomonsens påstand om det modsatte! - jfr. vedlagte af 1976.
Vedrørende bemeldte Fischer-Benzon ægsamlerkreds i forrige århundrede, står der om førstnævnte J. Fischer at læse i Vor Tids Konversationsleksikon, bind 4, 1937:218, at han, der var politiker, var kultusminister 1875-80 og at bl.a. "egenmægtige politiske forhandlinger bevirkede hans afgang".
Jeg mærkede selv ægsamler-korruptionen på min egen krop, da jeg løftede lidt af sløret ved at pege på dets udfoldelse i bl.a. Tinglev Mose (jfr. vedlagte af 1961) og iøvrigt derved var med til at rejse en opinion imod dette uvæsen her i landet. Salomonsen "straffede" mig allerede i 1963 i sin egenmægtige "Oversigt over Danmarks Fugle" ved at slette bl.a. min første-iagttagelse af Savisangeren i landet, i Tinglev Mose i 1949, der havde været anerkendt bl.a. af ham i over 10 år, og dermed også arten af listen over danske fugle.
Uheldigvis for ham indtraf der en invasion af arten her i landet i 1964, og rekorden fra Tinglev mose blev fuldt godtaget senere (Preuss 1967, D.O.F.T. 61:164-167). Men i den næste "Oversigt over....." ved Tommy Dybbro får den mærkelig nok kun betegnelsen muligvis. Godt nok er manden ret kendt for at skrive af efter storhederne, men det er jo alligevel ganske interessant at se, hvor langt Salomonsens egenmægtige straf kan række!
En af landets stor-ægsamlere var læge Sven Norup, der var en af Salomonsen bedste venner, og da åbenbart naturligvis "fredet". De rejste sammen landet rundt på tur og var også i 1967 på Als, hvor de lod sig Skægmejsekolonien i Miang Dam udpege af lokale, blåøjede folk. Norup optrådte forøvrigt på pressebilleder i den berygtede ægsamlersag, Lemvig og Sand for et par år siden (jfr. også vedlagte af 1984), således hoven og arrogant i følgeskab med sin anklagede storsamler-fælle på vej til og ved retsbygningen. Han syntes jo fuldt ud klar over, at der ikke kunne ske sådanne mennesker alverden, som de ikke nemt kunne betale sig fra, her i et land, hvor ægsamler-korruptionen fra første færd og langt frem, magtfuldt har afsvækket og udvandet loven.
I Sverige får den slags folk fængselsstraffe. Men der blev landets ornithologiske forening heller i stiftet af avancerede, korrupte ægsamlere, og da først i 1942. I Norge endog først i 1962 og ligeledes fri for ægsamler-korruptionen.
Med venlig hilsen
F. O. BEHRENDS
P.S.
A propos Ravnens stærke nyindvandring, kender De forøvrigt min artikel "Lidt om fuglenes indvandringsforhold i Sønderjylland" i Panurus 1977, med bl.a. omtale af denne arts dynamiske indvandringsmekanik til os fra stagnerende, navnlig tyske landområder syd for Østersøen, Pommern - Mark Brandenburg.
===========================================================
Apropos "Sand", som er nævnt længere oppe, så drejer det sig om Rudolf Sand. I Kristeligt Dagblad mange år senere, nærmere bestemt den 12. juni 2002, kan man læse:
Landsretssagfører Rudolf Sand, Kongens Lyngby, er død. Han blev 79 år. Rudolf Sand blev cand.jur. i 1947 og var i studietiden en kendt manuduktør. I 1950 blev han landsretssagfører, og i en lang årække har han haft møderet for Højesteret, ligesom han i 1950'erne var lektor i ejendomsret ved Københavns Universitet. Rudolf Sand har haft tæt forbindelse med erhvervslivet og har været formand for mange bestyrelser, blandt andre Carl Allers Etablissement A/S og Aller Press A/S, og han har været medlem af bestyrelsen for Julius Larsen & Søn A/S Hillerød. Hertil kommer formandsposter og bestyrelsesposter i fonde med tilknytning til det store landbrug såsom Rosenfeldt Familiefonden, Godsejer Tove og Børge Friis Thorsens Familiefond, Vennerslund Familiefond og Eiler Lensbaron Holcks Familiefond samt Borrebyfonden. Rudolf Sands hobby frem for alt andet har været jagt på storvildt. Han drev jagt i over 30 lande over hele verden og blev belønnet med priser for det bedste afrikanske trofæ samt for at have nedlagt det største antal arter storvildt fra fem verdensdele. Væggene var prydet af talrige trofæer, og han skrev artikler og bøger om storvildtjagt, således blandt andet bogen »Afrika stadig vildt«. Han var også medlem af flere internationale jagtforeninger. Ved siden af sin jagtinteresse samlede Rudolf Sand i mange år på æg fra sjældne fugle. Det bragte ham i flere vanskelige situationer, for det er ikke alle æg, man må puste ud og anbringe i sin private samling.
- Poul Exner
ref.:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/2002-06-12-0
===========================================================
Ishøj, den 7. december 1988
Kære hr. Behrends!
Mange tak for materialet som De har tilsendt mig - og som jeg blev meget glad for!
Det er både meget interessante ting De fremkommer med, men også "stærke sager" som - ihvertfald i mine ører - lyder insinuerende. Ikke at jeg tvivler på Deres udsagn, men oplysningerne er så nye for mig, at der skal lidt tid til at fordøje kosten! Det overrasker mig at DOF-toppen åbenbart har været meget dygtig til at undertrykke ubekvemme kendsgerninger.
Hvis jeg forstår Dem ret, skulle salig Salomonsen have været æggesamler i stor skala? Eller ihvertfald at have hjulpet sine æggesamler-venner godt på vej.
Mine spørgsmål synes Dem måske noget naive, men her må jeg til mit eget forsvar fremføre, at jeg først begyndte at interesse mig rigtigt for fugle i 1984.
Derfor stammer det meste af min fugleviden også fra læsning af div. litteratur, især om kragefuglene, men også jagtlige emner - samt starten af DOF i 19O6 (med nogle hidsige skriverier mellem Dansk Jagtforening og DOF) interesserer mig.
Da jeg første gang blev konfronteret med den kendsgerning, at jægerne afskyder 300.000 krager om året herhjemme, var det et chock som jeg vist aldrig er kommet mig over.
Jægernes fremfærd i den danske natur - de jægere som påstår at vide hvor skoen trykker - forekommer mig i det hele taget noget stupid.
Derfor er det også sørgeligt at konstatere, at tidligere DOF-ledelser kan slås i hartkorn med den gruppe.
Det har endvidere undret mig, hvorfor så mange notoriske ornithologer (Peter Skovgaard, Sigurd Rosendahl m.fl.) lægger energien i Dansk Ornithologisk Central, det måtte vel kunne gøres bedre hvis alle gode kræfter slog sig sammen om EEN forening og EET blad. Der er jo ikke for mange resourcer (penge) at rutte med i forvejen. Er der også person-politik i dette fænomen?
Jo, jeg kender udmærket Deres artikel om fuglenes indvandringsforhold i Sønderjylland, som jeg har læst med stor interesse! (PANURUS 11:1, s.5-30).
1) I afsnittet om ravnen bruger De konsekvent udtrykket "indvandring", men skyldes fremgangen nødvendigvis en indvandring? Der er jo delte meninger om den sag blandt ornithologerne. Jeg mener f.eks. at have forstået på Knud Nielsen, at bestandsstigningen i Sønderjylland meget vel kan skyldes lokale faktorer. (PANURUS 11:1, s.19-24)Ang. Moesgaard, hvad skete der senere med manden?
2) "......en populations-eksplosion indenfor moræneområdet fra øst om Østersøen, der har fundet sin udløsning med udvandring (d.v.s. ekspansion op med randmoræne området) af de unge overskydende fugle..." (PANURUS 11:1, s.19).
Spørgsmål:
Er der foretaget ringmærkninger eller andet som kan underbygge Deres teori? Det vil undre mig en del, hvis der slet ikke er foretaget undersøgelser over ravnens livsmønster v.h.a. ringmærkning. (Det synes ellers at være en livsstil blandt visse ornithologer, at ringmærke til højre og venstre). I dette tilfælde ville en ringmærkning kunne fortælle noget om, hvor de unge fugle kommer (eller ikke kommer) fra.
3) "Jagttrykket er lavt, da retten til at besidde jagtvåben ikke eksisterer" (PANURUS 11:1, s.23).
Kommentar:
Jeg går ud fra, at der menes jagttrykket i DDR(?), men her har det - mig bekendt - eksisteret i bedste velgående siden begyndelsen af 50'erne (ref. Manfred Melde: "Raben- und Nebelkrähe", Die Neue Brehm-Bucherei, 1984, hvor kragebekæmpelse v.h.a. skydevåben diskuteres).
Salomonsen skriver et sted i DOFT (i 7O'erne), at "turteldue-sagen i 30'erne tog hårdt på Moesgaard." Derudover har jeg ikke hørt noget fra den kant.
Jeg har bl.a. spurgt Geertz-Hansen (Paludans Boghandel) om turteldue sagen. Han kendte ikke Moesgaard personligt, men mente bestemt at dommen i sin tid var både god og retfærdig, og sagde endvidere noget i retning af, at problemet med at være højt til tops er, at der er så grueligt langt at falde!
Er man et "navn" (det mener han åbenbart at Moesgaard har været), kræves der kun een fejltagelse, før øksen falder...
Det som gør Moesgaard særlig interessant i mine øjne, er at han får sin personlige glæde overført til læseren (mig), uden at det bliver pinligt, og uden at det "videnskabelige" går fløjten.
Hvad mener De f.eks. om denneher:
I den tid udbedringen af reden står på, kan man se ravnene holde deres pragtfulde FLYVEØVELSER, hvor de, undertiden flere timer i træk, uden den mindste bevægelse af vingerne kredser rundt højt oppe over ynglestedet. I spiralsnoninger hæver de sig opad i de øvre regioner, stryger på spændt fang snart ud fra snart mod hinanden, skyder så pludselig et stykke skråt til vejrs og fortsætter i skruelinier opefter, undertiden så højt, at de forsvinder for ens øje selv i kikkerten, og kun nogle dæmpede, metalklingende råb: Klong! tilkendegiver de store fugles tilstedeværelse deroppe i det uendelige lufthav.Det synes jeg er smukt!
Så på een gang lader en af dem sig som en meteor dumpe nedefter, slår et par volter undervejs, så snart den ene snart den anden vingespids peger skiftevis opefter og nedefter, standser derpå brat i en hvirvel for atter at stige et stykke opad eller lynsnart suse hen over trætoppene, medens gjaldende parringsråb lyder ned over skoven. Undertiden kan slige luftmanøvrer vedvare mange timer i træk, og de gentages regelmæssigt hver dag en lille ugestid; så en skønne dag er det forbi; man hverken ser eller hører det mindste til de store, sorte fugle.
Danske Fugle, bind II, 1928, Leo Moesgaard: "Ravnen som dansk ynglefugl" (i uddrag).
Jeg sender Dem et ravnefoto som tak for Deres ulejlighed med at besvare mine spørgsmål, og håber De vil have ulejligheden endnu en gang.
Med venlig hilsen
Kurt Starlit
Ågården 3O, 3.th.
2635 Ishøj
===========================================================
O. Behrends
Parkgade 47
6400 Sønderborg
11/2 1989
Kære Kurt Starlit!
Tak for Deres brev af 7/12 med indgående spørgsmål og det fine fotografi af Ravnen. Fuglen må vist have skinnet i solen, hvad der da ofte kan fremtræde som hvidt, også i felten; men ellers kunne det snart også se ud, som var der tale om en særlig race.
Spørgsmålene skal jeg prøve at besvare i rækkefølge.
Salomonsen var næppe ægsamler, men sikkert både dækkende over og hjalp sine storsamler-venner med forbindelser godt på vej. Zoologisk Museum, hvor han sad, kunne jo så altid overtage deres samlinger med mange sjældenheder, når de gik bort, som det hidtil var sket i fortiden og hvorved museet havde opnået en fremtrædende plads i Europa.
Jægernes adfærd i den danske natur over for fuglene er ganske rigtigt et trist kapitel, og det gælder ikke mindst havjagten (jfr. vedlagte artikel). Godt at vi er kommet med i EF, for ellers havde jægerne, som den pressionsgruppe de er her i landet, da slet ikke været til at styre.
Dansk Ornithologisk Central blev oprettet af P. Skovgaard for at videreføre ringmærkningsvidenskaben, der genialt var påbegyndt af H.Chr.C. Mortensen i Viborg 1899 som den første i verden. Bladet "Danske Fugle" standsede i trediverne, men blev atter videreført af Sigurd Rosendahl sidst i tredserne, men er nu desværre atter standset (1980). Derimod påbegyndte Zoologisk Museum i København først ringmærkningen midt i trediverne, men fik efterhånden med sin indflydelse (vel bl.a. især ved Salomonsen) forbudt al anden ringmærkning her i landet, med undtagelse af Vildtbiologisk Institut, Kalø.
Spørgsmålene om Ravnen lader sig vel bedst besvare af vedlagte fotokopi fra min artikel i Panurus. Når man så yderligere tager i betragtning at bestanden her i landet iflg. en kronik i Jydske Tidende d. 16/5 1982 menes at have nået bunden i 1960, da udviklingen var ved at vende, med blot 19 ynglepar (heraf næsten halvdelen på Als-Sundeved), sættes sagen jo ligesom mere klart i relief!
Leo Moesgaard står opført i telefonbogen som civilingeniør med bopæl i Farum. Under krigen var han selvstændig mindre boghandler i København. Som frihedskæmper var han med til at sprænge Forum i luften, efter sigende; og efter krigen var han fangevogter på Vestre Fængsel, vel som en slags belønning.
Ved læsningen af den svulmende og langt udspundne beskrivelse af Ravnens flyveøvelser, kommer man nemt til at tænke på, om ikke også manden leger lidt vel meget med fantasien for at blænde om sig. Dengang var ornithologer jo en sjældenhed og han var nok den eneste sagkyndige i det da just genvundne (1920) og "ukendte" Sønderjylland.
Jeg kender ham dog ikke fra den kant, stræbte på ture med ham altid efter at opleve nøgterne fakta og realiteter, og dygtig i felten det var han.
Med venlig hilsen
O. BEHRENDS
===========================================================
Ishøj, den 23. februar 1989
Kære hr. Behrends!
Jeg tillader mig at skrive til Dem endnu en gang, for at aflevere mit lille "værk" om den hvide ravn, som jeg håber De vil synes om!
Det er ikke fordi der fremkommer nogen sensationelle nyheder med denne samling, men da Salomonsens artikel (mig bekendt) kun er offentliggjort i Zoology of the Faroes, og så endda på engelsk, kunne jeg forestille mig at flere ville læse den, hvis materialet forelå i en let tilgængelig form på dansk.
De har sikkert ret i at Salomonsen ikke var noget englebarn, men ret skal være ret: artiklen om det færøiske fugleliv, og i særdeleshed om den hvide ravn, er han sluppet godt fra. Jeg synes at man - trods alt - må respektere Salomonsen for perlerne i hans produktion, uanset hvad hans motiver kan have været.
Det er i det hele taget en problematisk sag for en novice som mig, at vurdere tingene "indefra", jeg har jo ikke kendt nogen af notabiliteterne personligt, men må dømme dem på hvad de skriver.
De skal have mange tak for artiklen om fuglenes indvandringsforhold i Sønderjylland, som er et gedigent stykke arbejde, og De argumenterer eminent for Deres synspunkter!
Men, som jeg også skrev i mit sidste brev, der findes jo altså flere meninger om den sag, f.eks. Knud Nielsen, som på sin side også leverer en fornuftig forklaring på, hvorfor de store overnatningsbestande meget vel kan stamme fra det sønderjydske område. Jeg går ud fra at De kender hans rapporter om optællinger ved ravnenes overnatningspladser ("Ravneovernatning" fra 1981 og "Ravneovernatning 1978-1987" fra 1988), ellers vil jeg stærkt anbefale dem.
For mit eget vedkommende må jeg tilstå, at jeg ikke har en færdig mening om den sag, men har dog en fornemmelse af, at det også afhænger af, hvilken teori (for beviser har vi jo ikke) man foretrækker at TRO på.
Skoven ser man tit ikke for bare træer; at slå op i telefonbogen for at finde Moesgaard var det sidste jeg ville have tænkt på. Tak for det!
Forresten troede jeg at manden var død for flere år siden, det synes jeg at have hørt et eller andet sted.
Moesgaards beskrivelse af ravnenes flyveøvelser er rigtignok, som De også påpeger, noget svulmende - hvis den tages ud af sin sammenhæng - men den er jo vel at mærke en del af en helhed, hvor han iøvrigt holder sig til de nøgne fakta.
Selvom jeg ikke forlanger noget svar, tillader jeg mig alligevel at stille Dem et sidste spørgsmål: har Moesgaard om jeg så må sige "diskvalificeret" de sønderjydske ornithologer med sin offentliggørelse af turteldue-fotoet? Ødelagt mere end han har gavnet med sin "aktion"? Trådt godt og grundigt i spinaten - og først bagefter indset konsekvenserne?
Med venlig hilsen
Kurt Starlit
Ågården 30, 3.th.
2635 Ishøj
===========================================================
O. Behrends
Parkgade 47
6400 Sønderborg
23/7 1989
Kære Kurt Starlit!
Der er rundet meget vand i strande siden Deres sidste brev af 23/2 1989. Jeg har tit tænkt på at skrive, men så er det blevet derved.
Jeg skylder Dem tak for det fine arbejde om den hvide Ravn på Færøerne, som jeg læste med interesse og er glad for at eje.
A propos Ravnen, så jeg forleden en natur-udsendelse i det tyske fjernsyn, der forøvrigt tit bringer sådanne. Her blev der vist et projekt, hvor man udsatte unge Ravne der var indfanget i Mecklenborg, for at etablere en bestand i et ravnetomt område ved den nedre Rhin, der jo regnes fra Köln og nordpå.
Som jeg jo har peget på i min artikel om bl.a. Ravnens stærke nyindvandring i Danmark (Panurus 1977, 1:19-24), var Mecklenborg endnu 1951 stort set et ravnetomt yngleområde indenfor Østersøens moræneområde, men blev derefter, fra o. 1960, invaderet kraftigt af arten østfra (fra Polen, hvor den var i betydlig fremgang i 1950'erne) og i den grad, at der opstod et stærkt populationspres der, hvorefter arten også videre indvandrede stærkt til Danmark op med randmoræneområdet, således fra sidst i tredserne og især ind i halvfjerdserne.
Det primære er her da indvandringen, hvortil så efterhånden også kommer den selvforstærkende dynamik ved den etablerede og reproducerende, stærkere voksende bestand. Man kunne i den henseende måske stort sige, at udviklingen i Danmark ligger 10-15 år efter den i Mecklenborg. Men der har overskuddet, når bestanden blev for presset, kunnet fortsætte videre med randmoræneområdet (grænsemarkeringen for deres foretrukne område) op i den jyske halvø og spredende videre hos os, for derpå ikke også at sige fortættende sig her.
Knud Nielsen er jo i fuld gang med at optælle bestande, der så vidt at se stedvist nok kunne synes mere sammenpresset, som i og ved randmoræneområdet.
Jeg tror ikke Moesgaard skadede sønderjyske ornithologers renommé, da der på den tid ikke fandtes andre der, som ragede frem. Dengang var ornithologer jo så sjældne, at de ligesom i det øvrige land var noget af et særsyn - når måske undtages København med DOF og æggesamlermafiaen.
Idet jeg endnu en gang takker for det interessante skrift om den hvide Ravn på Færøerne, tegner jeg
med de venligste hilsner
O. BEHRENDS
====================================
EFTERSKRIFT
Som et efterskrift vil jeg tilføje, at den Moesgaard som bor i Farum IKKE er den Moesgaard jeg eftersøger. Jeg skrev et brev til Moesgaard i Farum og fik svaret, at han intet kender til fuglemanden Moesgaard.
- Kurt Starlit
