FUGLEOBS
Ornithologiske iagttagelser
Af Kurt Starlit
At kigge på fugle
Vi kigger på fugle af forskellige årsager. I den ene ende har vi mennesker, der oplever fuglene som en ren æstetisk nydelse. I den modsatte ende er der folk, som er forargede over fuglenes støj, svineri - eller over, at der er for mange af dem. Jægerne f.eks. - dette muntre folkefærd, der altid beredvilligt stiller op, når en dyre- eller fugleart kræves begrænset eller udryddet.
En anden kategori er de deciderede fuglenørder, som udelukkende går efter sjældenheder. Hvis en fugl er almindeligt forekommende, er den alene af den grund uinteressant, og bliver derfor hverken omtalt eller registreret. Sjældenhed er nøgleordet, som kan få nørden til at stå op kl. to om natten for at cykle til Hanstholm, mens almindeligt forekommende fugle bliver forbigået i rungende tavshed.
Der findes også fugleinteresserede, som har påtaget sig det utaknemmelige arbejde, at optælle og registrere alle arter på et givet område, f.eks. omkring en sø. Det er også her vi finder fredningsfolket, altså personer som arbejder for fredning eller bevarelse af natur, dyr eller fugle.
For mit eget vedkommende er kiggeriet først og fremmest en æstetisk nydelse. For eksempel at møde en krage på Vestamager, som uanfægtet af to meters afstand til en langsomt forbipasserende Cykelkurt kigger vagtsomt, men interesseret på dette monstrøse kræ fra storbyen.
En nydelse er også rovfugleturene med DOF (Dansk Ornitologisk Forening også kaldet "Pipfuglenes Fagforening") til Skåne, hvor vi måske - måske ikke - får set en Glente og måske endda en Hav- eller Kongeørn. For slet ikke at tale om selve nydelsen ved bare at være tilstede i naturen.
Kiggeriet er også en måde at lære flere arter at kende. De fleste fugle opleves helt anderledes i virkeligheden end i diverse bøger. Senest har jeg været så heldig at se Rørdrum og Ravn på Vestamager, som begge for få år siden var sjældenheder i Københavnsområdet. Det tør siges, at virkelighedens oplevelse var noget andet end bøgernes fremstilling.
Man kan m.a.o. kigge fugle på mange måder og med mange motiver. Derfor er det vigtigt at pointere, at vi alle skal kunne være her - at vi alle har ret til at være her - også fuglene. Nedenstående observationer er gjort uden hensyn til sjældenhedsgrad, videnskabelig, statistisk eller prestigemæssig værdi - kort sagt: af ren begejstring.
- Kurt Starlit
aka Cykelkurt
2008.Juli.01
------------------------------------------------------------------------------------
Gråkrage, eng. Hooded Crow, ty. Nebelkrähe, fr. Corneille mentelée (Corvus corone cornix)
Foto: John Larsen
------------------------------------------------------------------------------------
1987.Maj.30
STORMMÅGE unger (Larus canus) set på ø i Jægersøen, Ishøj Strandpark.
1987.Juni
SJAGGER (Turdus pilaris) ved Stillinge Strand (det var Hans som fik øje på den). Muligvis ynglende. Fløj frem og tilbage med strå i næbbet.
1987.Juni.28
HÆTTEMÅGE unger (Larus ridibundus) på ø i Jægersøen, Ishøj.
1987.Juli.18
DVÆRGMÅGE (Larus minutus) sammen med terne (fjord- eller hav-).
Set på Ishøj strand (Ishøj Strandpark). Størrelse som terne, sort hætte, røde ben, mørk vingeunderside, hurtige bevægelser som terne.
1987.Dec.29
BLÅ KÆRHØG (Circus cyaneus), han, ved indløbet til Ishøj havn.
Blev mobbet af 2 måger. Fløj mod Brøndby Strand. Ser næsten måge-agtig ud på afstand, p.g.a. den lyse farve. De sorte vingespidser sås dog tydeligt.
1987.Dec.28
SANGSVANE (Cygnus cygnus) set og hørt i Jægersøen. Var sammen med ca. 50 knopsvaner.
1988.April.01
GRÅKRAGE-parring (Corvus cornix):
Iagttog den 1. april et par gråkrager (fra forbikørende bil) som parrede sig på en pløjemark ved Ringsted, det er første gang jeg har set det....
Hannen (må det vel have været!) sad ovenpå hunnen og baskede løs.....
Men hvor lang tid går der egentlig fra selve parringen til æglægningen?
Manfred Melde's "Raben- und Nebelkrähe", som ellers er meget detaljeret i alle spørgsmål, gir heller ikke noget svar på netop det spørgsmål, men beskriver f.eks. selve parringen (das Kopulation) detaljeret.
1988.April.15
BLÅMEJSE (Parus caeruleus) så jeg for første gang uden for mit vindue i Ishøj. Med blå hat og det hele. Jeg troede udelukkende det var musvitter, som huserede her. Troede først det var en musvit med en særlig accent, jeg hørte, indtil jeg fik øje på den i et træ.
Råge, eng. Rook, ty. Saatkrähe, fr. Corbeau freux (Corvus frugilegus)
1988.April.17
RÅGE-kolonien (Corvus frugilegus) i Køge
har jeg besøgt den 17. april, der var - som ventet - fuld gang i yngleaktiviteten.
Jeg forsøgte mig også med fotografering fra bilen, d.v.s. køre rundt i omegnen af kolonien, og standse op når noget viste sig.
Man kan komme helt tæt på dem i bil, men så snart den holder stille, letter de....
Jeg fik dog et par billeder i kassen, så nu er jeg spændt på at se dem....
Men, jeg tror man skal være to i bilen, således at den ene udelukkende fotograferer, d.v.s. fyrer af i samme øjeblik bilen står stille.
1988.April.24
GRÅGÅS (Anser anser) så vi en masse af, da vi var en tur i Utterslev Mose den 24. april 1988.
Jeg har fået en Clausen-bog om danske fuglelokaliteter, den er vist fra 70'erne, men den beskriver bl.a. hvordan grågåsen bliver meget "tam" og omgængelig, når den kommer til Utterslev Mose. Man kan faktisk få den til at spise af hånden!
Så jeg havde medbragt familien, fotoapparat og min ven Hans, for at studere grågås i mosen. Og det gik over al forventning!
Nu er jeg blot spændt på at se billederne, når de bliver fremkaldt......
Vi kom også i snak med to gamle ornitter, som begge var meget interesserede i grågåsen. De mente der var ca. 300-350 individer spredt ud over mosen. Der er - blandt meget andet - en stor hættemågekoloni derude (ca. 20.000 individer) og iflg. de to gubber, yngler grågåsen sammen med mågerne og opnår derved en beskyttelse, på samme måde som edderfuglen gør det hos sølvmågerne.
Og så mente de forresten, at der var "alt for mange" krager og skader, det var deres (kragernes) skyld at der næsten ingen x-fugle og y-fugle (jeg har desværre glemt de eksakte navne) sås i dette område.
Hvor mange krager og skader skulle der så være, spurgte jeg med uskyldig barnerøst.
"Ingen! De skal helt udryddes fra Utterslev Mose!"
Ak ja! Og det er ganske vist!
1988.April.30
STORMMÅGER (Larus canus) så jeg parre sig, den 30. april 1988 på måge-øen i Jægersøen ved Køge-bugt området. Det vil sige ca. en måned senere end gråkragen, som jeg så parre sig den 1. april.
Det er da en forskel der er til at føle på!
1988.Maj.08
Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus) så jeg ligge på reden den 8. maj 1988, i sivenes udkant ud mod vandet, Tueholmsøen i Vallensbæk. Det er første gang jeg ser en lappedykker på reden.
1988.Maj.23
HULDUE (Columba oenas) set i Suserup Skov v. Sorø, den 23. maj 1988. Så den sidde på en gren i ca. 5 minutter, hvorfor der var god tid til at iagttage den.
Ligner nærmest en ringdue uden ring.
1988.Maj.23
ALLIKE (Corvus monedula), ynglende par set i Suserup Skov, i hult træ den 23. maj 1988.
Nogle røde træbarakker som, iflg. Harry Hjortaa, tilhører Københavns Universitet, beliggende i kanten af skoven ud mod søen, er et feltbiologisk laboratorium, anbragt her pga søernes forholdsvist rene vand.
1988.Juni
LØVSANGER (Phylloscopus trochilus) set ved sommerhus (Stillinge Strand, Slagelse), juni 1988.
Lys gul strube. Lysegråt bryst og bug. Vemodig sang består af klare toner, som aftager i hastighed og tonehøjde. Mange af småfuglene, især sangerne, er svære at skelne fra hinanden, men denne fugl sad hver dag i det samme træ (toppen af en udgået gran) og sang, så jeg havde rig lejlighed til at se og høre den.
1988.Juni
RØDSTJERT (Phoenicurus phoenicurus) set ved sommerhus (Stillinge Strand), juni 1988.
Sort ansigt, gul-orange hals, bryst og bug. Hvidt felt ved overgangen mellem det sorte ansigt og blå-grå hoved. Dette hvide felt er meget tydeligt, næsten skinnende, og ses let uden kikkert. Sangen minder i starten om en bogfinke (det-det-det-ka-jeg), men mere fløjtende, solsorteagtigt i slutningen.
Denne fugl kom også hver dag og satte sig i en anden udgået (i toppen) gran, og sang i flere minutter, så der var rig lejlighed til at studere den.
1988.Juni
GULBUG (Hippolais icterina) set ved sommerhus (Stillinge Strand), juni 1988. Kom hver dag regelmæssigt og sang fra en udgået gran, hvorfor den var let at iagttage og aflytte.
1988.Juni
STILLITS (Carduelis carduelis) set en enkelt gang ved sommerhuset i Stillinge, juni 1988. Det røde ansigt gjorde den let genkendelig, men jeg så den iøvrigt kun ganske kort, inden den fløj bort igen.
1988.Juni.16
SKOVSKADE (Garrulus glandarius) set en enkelt gang i sommerhus-plantagen ved Stillinge Strand, tidligt om morgenen den 16. juni 1988. Det er ret sensationelt, idet det er første gang i de 3-4 år jeg er kommet i Stillinge, at jeg har set en skovskade. Jeg regnede ellers området for helt "skade-frit", idet jeg aldrig før har set hverken skovskade eller husskade i området fra Slagelse, og de ca. 10 km. ud til Stillinge. Den gav overhovedet ingen lyd fra sig - det gjorde til gengæld bogfinkerne, som udstødte nogle hidsige advarselsskrig, meget lig solsortens (når katten er på færde) - men undersøgte træerne meget hurtigt og "professionelt", hvorefter den forsvandt lige så lydløst som den var kommet.
1988.Juni.16
HUSSKADE (Pica pica)
set i sommerhusområdet ved Stillinge Strand, tidligt om morgenen den 16. juni 1988.
Sensation!!
Det et første gang jeg ser husskade ved Stillinge Strand! Og samme morgen som jeg for første gang ser skovskade, det er virkelig sensationelt!
Jeg så den i et øjeblik flyve lydløst over vejen, men da den er så let at genkende, og jeg har set den så mange gange - andre steder - er jeg fuldstændig sikker i min sag.
Himlen denne morgen var klar og solen skinnede, hvilket blot yderligere bestyrker min sikkerhed for en korrekt iagttagelse.
Det lyder måske mærkeligt at en sølle Skade kan bringe mig i affekt, men jeg har aldrig før set husskade i området fra Slagelse og hele vejen ud til Stillinge Strand.
Muligvis bliver der drevet jagt på dem, men det plejer jo ikke ligefrem at kunne udrydde arten, højst holde den nede. Desuden er jeg kommet i sommerhuset på alle tider af året, men aldrig stødt på jægere i området, højst hørt et enkelt skud i ny og næ, som man sikkert kan opleve det overalt i landet.
Det ER meget mærkværdigt, synes jeg, at der slet ikke er skader i området, hvor ellers alle de almindelige fuglearter er repræsenterede - ingen nævnt, ingen glemt.
Forudsætningerne er ellers til stede i rigt mål, vil jeg mene....
FORSKELLIGE ANDRE FUGLE,
som jeg med sikkerhed har set i området ved Stillinge Strand:
- Musvit,
- solsort,
- hættemåge,
- stormmåge,
- sølvmåge,
- havterne (rødt næb),
- ringdue,
- tyrkerdue,
- sangdrossel,
- sanglærke,
- stær,
- allike,
- råge,
- gråkrage,
- vibe,
- hvid vipstjert,
- agerhøne,
- fasan og
- knopsvane.
Desuden mår, brud, egern og hare.
1988.Juni.18
HALLANDS VÄDERÖ
Og så har Hans og jeg været i Sverige med DOF den 18. juni 1988, nærmere bestemt til Hallands Väderö, som er et fantastisk sted, med klipper rundt om det meste af øen.
Vi så bl.a. Svartbag, Hættemåge, Stormmåge, Silde- og Sølvmåger, alle med unger.
Man kan komme ind på 3-4 meter afstand af fuglene, uden at skræmme dem op.
Desværre have jeg ikke mit fotografiapparat med, vejret var gråt, så jeg lod det blive hjemme, men oplevelsen blev selvfølgelig ikke mindre af den grund.
Turleder var Robert T. Andersen, manden som importerer OPTOLYTH kikkerten ("mr. Ornitholyth") og Svend Åge Rasmussen (fra Helsingør). Mange af deltagerne havde Optolyth kikkerten, så jeg måtte selvfølgelig også prøve den (12x50 til ca. 2500 kr), og det var sgu en positiv overraskelse: Meget lysstærk, robust, handy og letvægtig.
Ifølge en af deltagerne er lysstyrken fremkommet på bekostning af dybdeskarpheden (større blænde = mindre dybdeskarphed), men det var ikke noget som generede i praksis.
En fin kikkert!
Sortkrage, eng. Carrion Crow, ty. Rabenkrähe, fr. Corneille noire (Corvus corone corone)
Foto: Jan Thorup
1988.Aug.25
SORTKRAGE (Corvus corone corone)
set på Bellevue Strand, den 25. aug. 1988 i selskab med Gråkrage.
De to fugle fouragerede sammen på stranden og holdt god afstand til en allikeflok, som også var på stranden. Sortkragen så en anelse mindre ud end gråkragen, men alligevel klart større end allikerne.
Den var sortpjusket, altså ikke rigtig sort, nakken var grå når fjerene blev blæst op, min fornemmelse var nærmest at den hverken var helt krage eller helt allike.
Men allike og krage yngler da ikke med hinanden??
Muligvis er det en "melanistisk" gråkrage, de grå underfjer kunne tyde på det, altså en "fejlfarvet" gråkrage, hvor der er for meget farvestof - melanin - i pigmenteringen. Fænomenet kendes fra praktisk taget alle fuglearter og er indgående beskrevet i litteraturen.
Desværre gav den ikke lyd fra sig, gråkragen heller ikke, hvorfor min identifikation er behæftet med nogen usikkerhed.
På et tidspunkt fløj den bort, med retning mod Dyrehaven, men da havde jeg også observeret "parret" i ca. 30 minutter, v.h.a. fotoapparatet (300 mm), desværre var filmen i apparatet opbrugt, så begivenheden kunne ikke foreviges.
Dagene i forvejen så jeg også de to krager sammen, dog ikke v.h.a. fotoapparatet, men kun med det blotte øje.
Vedr. den "melanistiske" gråkrage, som jeg har beskrevet ovenfor, er jeg i mellemtiden blevet klar over at den grå farve på underfjerene er ganske normal for både Sort- og Gråkrage.
KCS 1990.April.19
1988.Sept.06
STENPIKKER (Oenanthe oenanthe) set på Ishøj Strand 6. september 1988 i flere eksemplarer. Det er første gang jeg (bevidst) ser den, men dens hvide overgump (det sikre kendetegn) var ikke til at tage fejl af. Af andre kendetegn som jeg bemærkede, kan nævnes: hvid øjestribe ("øjenbryn") og vippen med halen (som vipstjert) når den sidder på en sten.
1988.Okt.08
FALSTERBO
Vi havde en skøn tur til FALSTERBO d. 8. okt. 1988, tog det stille og roligt hele vejen, og standsede kun op for at æde, skide eller skændes. Men det var et meget kraftigt stormvejr, så rovfuglene holdt sig væk: 1 stk vintervåge og max 10 spurvehøge var alt hvad vi så. Men det er sgu herligt når elementerne raser, og alle de slatne socialister bliver hjemme ved videoen, så vi andre har naturen for os selv! Jeg bemærkede dog at DOF og NOF (Oslo) havde en busfuld snotaber på pletten.
1988.Okt.15
Til gengæld var der en masse fugletræk over sommerhuset i Stillinge (v. Slagelse) d. 15. oktober. En masse gæs trak over huset i den karakteristiske V-formation. Hvad det var for nogle gæs ved jeg ikke, men de kommunikerede højlydt med hinanden under flugten, og kunne høres lang tid, inden de kunne ses.
Og alliker trak om morgenen den ene vej, og om aftenen den anden vej, så der må være en overnatningsplads i området. Det vil jeg undersøge en dag, hvor jeg har tid til den slags pjat.Jeg skulle desværre reparere taget på huset, det brugte jeg hele lørdagen til, og om søndagen var jeg simpelthen radbrækket af at ligge oppe på taget, så de satans alliker kan bare vente sig...
Vidste du, at kragen kun kan tælle til to?
Det blev forklaret i en svensk TV-udsendelse a la "Derudefra". To gamle kvajpander sidder og vrøvler i skægget, og viser "titternas" indsendte film. Hvis tre mand går ind i jagthytten, og to mand går retur, tror kragefar at hytten er tom!
1988.Okt.06
Ryge-Petersen har slået til igen!
Denne gang er det jægerne, som har fået kærligheden at føle. I TV-udsendelsen "Derudefra" (eller noget i samme retning) d. 6. oktober 1988, gennemgik han vildtudbytte statistikken for 1986-87. At der bliver drevet jagt på f.eks. grævlingen, et fredeligt dyr som arbejder om natten og ingen skade gør, var ham fuldstændig uforståeligt.
Det er sgu godt, at i det mindste en af "autoriteterne" tør tage bladet fra munden.
Udsendelsen tog sig også kærligt af vådområderne på Vesterhavskysten, du kender sikkert navnene bedre end jeg, hvor det især var jagten lige op ad de fredede Ramsar områder ved Esbjerg, som fik en kærlig behandling.
Der var samtaler med forskellige jægere, deres motiver, og jagtudbyttets størrelse.
Vi ser mange sjaggere for tiden. I de sidste par weekend'er har jeg bemærket nogle flokke (hver på ca. hundrede fugle) som holder til de samme steder, når vi tilfældigvis kommer forbi. Jeg ved ikke om det er invasionsår for Sjagger, ihvertfald er det første gang i min fugle karriere jeg har bemærket dem i så stort tal.
1988.Okt.
Og FJELDVÅGE (Vintervåge blandt venner) og alm. Musvåge har indfundet sig for ca. en måned siden (medio okt. 1988), det er jo en særlig glæde at se de store, dumme fugle fra det høje nord.
Dumme? Ja, du ved vel, at det er ca. det dummeste dyr som tænkes kan, rovfuglen. Den har jo ingen udfordringer, ingenting at tage stilling til, bare snotdum og ligeglad kaster den sig ud i det blå, og gør som den altid har gjort. En offentlig ansat på vinger, kan man sige (det var en til mig selv).
ALLIKE-overnatning
En af DOF-bosserne, Hans Meltofte, skrev i sine unge dage en afhandling om allikernes overnatning v. Utterslev Mose og Brønshøj Kirke. Nu har jeg været derinde et par gange for at hilse på de små sataner, men der er ikke meget liv i dyrene, ihvertfald ser man ikke noget til dem på kirkegården. De skulle, iflg. HM, også benytte Mariebjerg Kirkegård, som ligger længere nordpå. Den vil jeg besøge en anden gang. Men jeg kan dog høre dem ude i mosen, på en ø som, iflg. HM, kaldes Teglholmen (på kortet er den navnløs), og der forbliver de tilsyneladende hele natten. Når jeg går hjem fra mit arbejde i Herlev, kan jeg se dem trække ind mod Utterslev Mose, under det sædvanlige hurlumhej, som man aldrig blir træt af at se/høre på.
Den Hvidbrogede Ravn, som tidligere levede på Færøerne og Island.
Det sidste levende eksemplar blev skudt i 1902 (dygtige folk).
Er her fotograferet på Zoologisk Museum, maj 1986.
Foto: Cykelkurt
1988.Dec.16
DEN HVIDE RAVN
Jeg har været på Zoologisk Museum d. 16. dec. 1988 for at fotografere den hvide ravn (Corvus corax varius) endnu en gang, denne gang til forsiden af rapporten. Jeg fik snakket lidt med Jon Fjeldså ang. deres "udstopnings-politik" og han fortalte, at de slet ikke udstopper mere, men udelukkende skindlægger fuglene (glasøjne bliver f.eks. ikke brugt mere) d.v.s. fjerner indmaden og imprægnerer skindene (fjerene), fordi de derved bliver mere brugbare som videnskabelige objekter. Og så er han forøvrigt en venlig og imødekommende person.
Jeg var derinde sammen med min ven og gamle skolekammerat 73 Henrik Jørgensen, vi fik lov til at være uden opsyn sammen med tusindvis af skindlagte fugle, f.eks. var skabet hvor den hvide ravn lå på sin egen hylde, fyldt med ravneskind af alm. færøisk ravn, grønlandsk ravn (Corvus corax principalis) og "dansk" ravn (C.c.corax), ialt vel ca. 100 skind i et skab på 2 gange 1,5 meter. På alle fugle sidder en mærkeseddel med forskellige oplysninger, bl.a. bemærkede jeg navnet Müller, som har sendt en hvid ravn til København i 1869.
Den Hvide Ravn
1988.Dec.17
Lørdag d. 17. dec. 1988 så vi tusindvis af troldænder i søerne v. Ishøj Strandpark. De fløj flere gange op (ikke på grund af os), og ikke fordi jeg har nogen erfaring i tælling, men der må have været minimum 10.000, måske helt op til 15.000. Der render altid nogle "specialister" rundt dernede, og ser meget ornithologiske ud, med prestige kikkert- og fotoudstyr fremme på forkanten, så vi skal nok få tallet (med to decimalers nøjagtighed) serveret i "Siden Sidst" (sådan hedder rubrikken vist) i Fugle bladet.
1989.Jan.01
HVINAND (Bucephala clangula) så vi også en masse af, søndag den 1. januar 1989 i Lille Vejlesø (Ishøj Strand). Hannens karakteristiske hvide plet bag næbbet var ikke til at tage fejl af.
1989.Jan.01
KANADAGÅS (Branta canadensis) så vi (Hans, Inge, Junior, Grete og Kurt) 15-20 stykker af, søndag d. 1. januar 1989 på Ishøj Strand i Lille Vejlesø. Ifølge Fugle-Guide'n skulle det være en forholdsvis sjælden vintergæst herhjemme, men da vi spurgte en ornithologisk specialist, som stod på en af broerne og studerede kreaturerne, fik vi den besked at de var ganske almindelige på østsjælland om vinteren.
Der var iøvrigt rig lejlighed til at observere dem fra flere vinkler og afstande, og da vi havde iagttaget dem i ca. 10 min. fløj de op, mens de udstødte den specielle hygge-sound, som er så karakteristisk for gæs. Det var også første gang at Hans så Kanadagås, så vidt jeg forstod.
SORTKRAGE (Corvus corone corone)
så jeg med fuld sikkerhed, onsdag d. 1. februar l988 på Bellevue Strand. Sidste gang jeg så den (25. august) var jeg ikke helt sikker i min sag, men denne gang kom jeg tæt på (ca. 30 m), og havde desuden min kikkert med. Den fouragerede på stranden sammen med en gråkrage, så det kunne tyde på at de danner par; sidste gang var den jo også i gråkrage selskab. Benene var nøgne, altså ingen bukser som hos rågen, og på et tidspunkt gav den lyd fra sig: et typisk kragevræl, og fløj derefter hen over hovedet på mig i 5 meters højde. Den kom dog tilbage et kvarter senere og spankulerede rundt på stranden, så jeg havde rig lejlighed til at studere den: næbbet mørkegråt, næsten sort, skiller sig altså ikke ud fra resten af kroppen som hos rågen.
Det ornithologiske højdepunkt i år!
PICA Vi har langt om længe fået vores eget lokalblad i Københavnsområdet: PICA.
Det første nummer 1-89 ser ret lovende ud, bl.a. er der en kraftig opfordring til alle, om at hoste op med, hvad man måtte have på hjerte i fuglesagen.
For at citere lederen ...."bladets indhold vil især blive præget af læsernes kommentarer og synspunkter. Uden ris os ros kan vi jo kun følge vore egne ideer. Lad os med det samme modtage DINE indtryk og DINE ideer. Det er først og fremmest DIT blad og DINE ideer."
Den slags letsindigheder er vi ikke ligefrem forvænte med fra DOF's side, så jeg har tilladt mig at fyre en venlig bredside af. PICA's redaktion har til huse i fuglenes hus på Vesterbrogade, så jeg er temmelig overbevist om, at enhver hentydning til hovedafd. vil blive bemærket (og forstået?).
Nu er jeg spændt på at se, om bladet vil leve op til sin egen målsætning: en fri og åben debat!
1989.Marts.17
Mågerne er rigtig kommet i forårsstemning! Den 17. marts 1989 så jeg dem mange steder parvis på tagryggene i fuld gang med deres "courtship display" (hedder det ikke sådan?) - parringsspil - alle arbejder ihærdigt på den gode sag. Et sted sad der et par hætte- (m. hætte) og sølvmåger i ca. 5 meters afstand; det er en utrolig stor fugl, sølvmågen. Der har jo faktisk ikke været nogen vinter i år, mange buske og træer er allerede sprunget ud, så der er vel ikke noget at sige til at også fuglene gør sig klar.
1989.Marts.18
DOMPAP (Pyrrhula pyrrhula) han set og hørt i Jonstrup Vang skoven v. Ballerup, lørdag d. 18. marts, hvor vi var på gå-tur sammen med Inge og Hans. Den fløj fra den ene grantop til den næste og udstødte sit enkle kald: en sinus-tone, ca. 600 Hz.
1989.Marts.19
GRÅGÅS (Anser anser) set i Jægersøen (Ishøj Strandpark), søndag d. 19. marts 1989. Den opholdt sig ved "Stormmåge-øen" (øen er ikke afsat på kortet) sammen med en enlig knopsvane, samt øens faste beboere: stormmågerne.
1989.Marts.27
FJELDVÅGE (Buteo lagopus) set i Vallensbæk Mose, mandag d. 27. marts 1989. Foråret har forlængst indfundet sig, temperaturen ligger i dag på 10-15°C; det bliver spændende at se hvor længe endnu Fjeldvågen vil blive i Danmark, inden den igen flyver hjem til nord- Sverige og Norge.
1989.April.18
KRAGE-rede observeret i et træ (muligvis piletræ) udenfor DEMKO, den 18. april 1989. Træet er højt og smalt, grenene deler sig ud fra stammen højt oppe - ca. 10 m - og her i "gaflen" er reden placeret, kegleformet og flad i toppen. Her er et kragepar i gang med at bygge rede. De cirkulerer nervøst rundt om stedet hele dagen, så der er ingen tvivl om at der skal ske noget. Og reden er utrolig godt camoufleret. Selvom træet kun er delvist sprunget ud (det skete for ca. en uge siden), kan man faktisk kun se reden, hvis man VED den er der. Nu vil jeg ihvertfald holde øje med den resten af foråret/sommeren.
1989.Maj.31
TOPPET SKALLESLUGER (Mergus serrator)
han og hun, observeret v. Bellevue Strand d. 31. maj 1989.
1990.April.16
FISKEHEJRE (Ardea cinerea) set ved Hyldeager-søen d. 16. april 1990.
Den kom flyvende fra NW og landede ved søen mens jeg iagttog den fra stuevinduet. Da jeg gik udenfor på gaden for at se den, lettede den omgående og fløj bort mod SW - ind over skoven.
1990.Juni.13
GRÅKRAGEpar (Corvus corone cornix) med flyvefærdige unger og Husskade (Pica pica) med unge som skræppede efter (mere) mad, set i Vestvolden v. Husum første gang d. 13. juni 1990. Hver morgen v. 5.30 tiden trisser krageforældrene rundt på en bestemt græsplæne og leder efter ......(?), alt imens de to forkælede unger render rundt om benene på dem og hyler op. Det ser sgu morsomt ud, og så er det forresten første gang jeg ser krager med unger. Det kunne altså tyde på at vejret/klimaet trods alt spiller en rolle for, hvornår fuglene begynder at yngle. Vi har jo haft en meget mild vinter i år, på det nærmeste ingen. Knud Nielsens teori er - hvis jeg har forstået ham ret - at en mild vinter meget vel kan virke modsat på fuglene, så ynglesæsonen tværtimod bliver forsinket. Eller var det kun ravne teorien gjaldt for?
Ravn, eng. Raven, ty. Kolkrabe, fr. Grand Corbeau (Corvus corax)
1990.Juni.21
Der var i går (tirsdag d.20. juni 1990) en udsendelse i TV2 af Claus Bering fra Grønland, nærmere betegnet sydvest-Grønland, nærmere betegnet Ivigtut kommune (hed det vistnok, og udtales iflg. Bering: "evidut"). Her var masser af ravne- og havørnebilleder (Frank Wille har stået bi) og vidunderlig natur. Ham dersens Bering-aben, han er sgu god. F.eks. var det dejligt at der ingen underlægningsmusik eller studielyde var. Næh, det var de lyde som tilfældigvis var på det pågældende sted, som kom med på strimmelen. Herligt.
Jeg husker for nogle år siden, hvor samme Claus Bering vandrede langs Mølleåen v. Lyngby, lidt nord for København, med sit kamera. Her var det den samme kvalitet: helt ned på jorden og kigge på alt hvad der kan krybe og gå, såvel som blomster og planter - "ukrudt" incl. Bl.a. så vi Vandstær, den er jo ellers ikke så almindelig i det sjællandske - og da slet ikke i København.
MÅR
Vi var nede v. Sorø og besøge Gretes søster og mand (Bent) for et stykke tid siden. På en vandretur i skoven så vi en død Skovmår. Ifølge Bents bror (Jan), som er jæger, kendes den på den gullighvide halsplet samt den brune pels. Husmår er ifølge samme Jan grå eller grålig, altså slet ikke brun. Kan det nu være rigtigt, ved du noget om det?
Jeg går og bilder mig ind at have set en mår løbe over vejen nede v. sommerhuset. Den var tydeligvis brun m. busket hale, men det kan da ikke have været en skovmår, der er jo ingen skov der, eller hva?
Brud eller Lille Væsel så Grete og jeg engang nede i Ishøj, hvor den en forårsdag stod og dansede can-can i solskinnet ude på cykelstien. Den er så lille at det næsten er løgn, den kan efter sigende kravle ned i musenes gang og snuppe sig en fed bid af det forbandede kræ.
Og Stor Væsel eller Lækat (kaldes Hermelin i vinterdragt) har jeg set masser af gange.
Jeg synes i det hele taget vore små rovdyr er mægtig spændende, den eneste jeg endnu ikke har set er Ilder.
HALLANDS VÄDERÖ
(brev til Knud)Vi (onkel Hans & familie, Kurt m. påhæng) havde planlagt at tage en tur til Hallands Väderö den 1. juli 1990; på dette tidspunkt skulle mågerne have store fuldfede unger, og.......du kender vel stedet? Nå, men alligevel: det er et vanvittigt lækkert sted, en lille ø på den svenske vestkyst nordøst for Kullen, ca. 45 km fra Helsingborg. Øen er fredet (ca. 310 ha) og indeholder bl.a. en gammel løvskov som får lov at passe sig selv, det er jo lige noget for hulduen, som jeg så da vi (onkel Hans og jeg) var derovre for et par år siden med DOF. Men det som gør øen til noget særligt i mine øjne er mågekolonierne; og bemærk at alle de almindelige arter er der:
- Hættemåge (skrattmås) - Larus ridibundus,
- Stormmåge (fiskmås) - Larus canus,
- Sølvmåge (gråtrut) - Larus argentatus,
- Sildemåge (silltrut) - Larus fuscus, og ikke mindst
- Svartbag (havstrut) - Larus marinus.
Hele banden yngler her og man kan komme meget tæt på rederne, uden at fuglene bliver urolige, ca. 3-4 meter.
Jeg har vist aldrig helt forstået det der med at den ene mågeart fortrænger den anden, men ihvertfald er de tilstede allesammen herovre, uden at det tilsyneladende er noget problem....teoretisk skulle det jo være en umulighed (men mågerne har måske ikke læst på lektien...).
Nå, men ihvertfald: da vi kom derover var alle unger (som frygtet) for længst flyvedygtige, så fotografering på tæt hold blev der altså ikke noget af. Men også her holdt "min" teori altså (desværre) stik: at det milde vejr fremskynder ynglesæsonen.
Da vi lå på græsset, sammen med nogle slatne, svenske lønmodtagere, kom en sølvmåge meget tæt på - den ville smage på varerne - så den blev fotograferet på kryds og tværs. Filmen jeg havde i var 200 ASA, altså en meget finkornet film (ihvertfald sammenlignet med de film jeg normalt bruger til ravnefotografering: 1000 ASA), så hvis ellers alt er gjort rigtigt, burde der blive nogle virkelig gode billeder ud af det, som også kan tåle at blive forstørret. Objektivet var sølle 75-300 mm, så det kan heller ingen have afstedkommet nogen ulykker (tit kan billederne godt blive noget "uldne" at se på, når der f.eks. bruges 2 telekonvertere, går det som regel galt).
Derudover var der på den sammen græsplæne (med de samme lønmodtagere) en hvid vipstjert og et bogfinkepar; alle blev fotograferet (fuglene altså) på samme tætte hold som sølvmågen, så det bliver virkelig spændende at se resultatet.
RESULTAT: fotograferingen af fuglene - især sølvmågen - på Hallands Väderö blev kun en delvis succes, idet filmen jeg havde sat i apparatet viste sig at være 400 ASA, altså en underbelysning af filmen, som kun kan oprettes delvist under fremkaldelsen/kopieringen. Det fremgår da også med al ønskelig tydelighed af billederne, som ikke er blevet så gode, at de egner sig til forstørrelse. Desværre.
1990.Sept.19
SPLITTERNER (Sterna sandvicensis)
set på Bellevue Strand v. Klampenborg den 19.sept. 1990 i selskab med hættemåger. De falder utrolig godt ind i selskabet, det var faktisk kun fordi jeg iagttog flokken igennem kikkert, at jeg bemærkede at nogle af "hættemågerne" så lidt anderledes ud! Danmark hører jo med til fuglens normale yngleudbredelsesområde, så det burde vel ikke være nogen sensation at se en splitterne, men det er altså første gang at jeg ser en. Junior var med derude (vi var på Hvidøre hospitalet), han syntes de så mægtig skægge ud, med det tilbagestrøgne hår, som en racerkører uden hat!
Sortkrage, eng. Carrion Crow, ty. Rabenkrähe, fr. Corneille noire (Corvus corone corone)
1990.Sept.19
SORTKRAGE (Corvus corone corone ??) så jeg igen d.19. sept.1990 v. Bellevue Strand. Denne gang var der kun een fugl. Den var ikke helt sort: en del af halsen havde grå glans. Jeg tror derfor at det må have været en efterkommer af forældreparret Gråkrage plus Sortkrage.
Allike, eng. Jackdaw, ty. Dohle, fr. Choucas de tours (Corvus monedula)
Foto: Klaus Malling Olsen
1990.Okt.
ALLIKEOVERNATNINGSPLADS fundet på ø i Damussøen i København.
På vejen hjem fra arbejde har jeg flere gange i vinterhalvåret set alliker og råger flyve flokvis i østlig retning på tværs af Tårnvej. Retningen passer perfekt med en lille træbevokset ø midt ude i Damhussøen, så jeg kørte forbi stedet torsdag d. 25. okt. 1990 kl. 17. Vejret denne dag var klart og skyfrit, derfor var der stadig lyst på denne tid. En temmelig stor allikeflok, ca. 200 individer, fløj omkring i nogle træer v. søens kant, mens der kun var ganske få fugle ude på selve øen. Om disse træer er den egentlige overnatningsplads eller kun en (mellemstation) inden selve overnatningen, tør jeg ikke sige, men jeg tror stadig at øen er det egentlige overnatningssted. Mærkværdigvis var der ingen råger at se eller høre, men jeg vil vende tilbage til stedet på et senere tidspunkt og undersøge sagen nærmere.
1991.Febr.
Vi (Junior & Kurt) er endelig blevet færdige med Finn Tougaard's "EN FUGL VED HUSET" del 1 & 2 (Det Grønne Forlag, Skjern) her i februar måned 1991. Del 1 fik jeg for længe siden af Knud i Sønderjylland, og del 2 lånte Grete via biblioteket på Hvidovre hospital (som i sin tur lånte den hjem fra "Børnebiblioteket, 4800 Nykøbing F", som der står bag på bogen. ISBN 87-87381-33-8 (= 1987??)
Som et efterskrift til bogen, er der et afsnit: "Om kragen og dens slægtninge", hvor det på side 55 bl.a. står følgende (efter en beskrivelse af nogle af metoderne for at udrydde kragen):
Og kragen er her endnu - endda i stort tal. Den har ikke ladet sig gå på af menneskets efterstræbelse. Både stor befolkningstæthed, larm fra biler og fabrikker, gift og forurening har den kunnet overleve, og en egentlig udryddelse må stå hen som en uopfyldt drøm, der aldrig kan blive til virkelighed. Det er der vel, når alt kommer til alt, heller ingen, der for alvor ønsker, og den realistiske jæger har ikke sådanne drømme i dag. Han har indset, at han må dele en del af vildtet med kragen, og vi kan i denne forbindelse også nævne ræven og rovfuglene. Men han er interesseret i at holde kragebestanden passende lav.
Eller med andre ord, det sædvanlige jægerjammer. De tror vist de har eneret på naturen!
Og hvad med ræven og rovfuglene?
Med hvilken ret plaffer disse lystmordere en sagesløs fugl/ræv/hare ned, som vi andre har lige så stor ret til at nyde?
Jeg havde fornøjelsen af at diskutere jagtproblemer forleden dag med en af slagsen, han havde været på Grønland flere gange (for at tjene penge). Ifølge ham kunne man absolut ikke sammenligne forholdene i Danmark med dem i Grønland. Deroppe er der ifølge denne hædersmand "massevis" af vildt, hvorfor det slet ikke er nødvendigt med nogen jagtlov. Den jagtlov som er der, bliver under alle omstændigheder overtrådt i vidt omfang, især af grønlænderne selv, som overhovedet ikke kan se nogen mening med den.
Hvem kontrollerer at loven bliver overholdt, spørger jeg vor ven.
"Det gør politimesteren (i Holsteinsborg), men da han er lige så jagtliderlig som alle andre, er han selv med ude at skyde."
Han gav et eksempel deroppefra, hvor renjagten var gået ind.
Alle skulle ud at skyde.
Fire grønlændere var gået i land og kommet langt væk fra deres båd, da de ser en flok rener.
"Instinktivt" skyder de ravl og krat (50-60 stk), selvom de højst kan slæbe (og sejle) en - eller måske to - rener. Resten får lov at ligge og rådne.
Det er sgu moral så det batter!
Problemet er, at der slet ingen moral er på Grønland.
Alt og alle er korrupte, alt kan købes for penge.
Jo højere på samfundsstigen man står, des mere korrupt er man.
At man er nået "til tops" er derfor et tegn på ens "forretningsmæssige" talenter.
Og vi nævner ingen navne, men du kender dem selv, bare læs dagspressen (eller kig indenfor i Folketinget).
1991.Marts.09
VIBER (Vanellus vanellus) set på mark v. Finn & Annie i Kundby lørdag d. 9. marts 1991 da Grete, Junior og jeg var nede og besøge dem. Vejret var temmelig koldt (2-5°C) og blæsende denne dag og der har lige været en kuldeperiode med frost og sne (det meste af februar måned), så jeg synes de er tidlig på færde i år.
1991.Marts
SORTKRAGER (Corvus corone corone) set i massevis i Tyskland, hvor vi var nede og besøge Margrethe og Heinz-Gerd i Wuppertal i marts måned 1991. Så snart man er på tysk jord efter overfarten fra Rødby Havn til Puttgarden, er det udelukkende sortkrager der ses - gråkragen er helt fortrængt her.
1991.April.10
Kurmageri mellem to GRÅKRAGER (Corvus corone cornix) set d.10.april 1991 fra vinduet på mit arbejde. De sad højt oppe på en afsats på en radiosendermast og "nussede" med hinanden, bl.a. stak de flere gange næbspidserne sammen og i det hele taget sad de usædvanlig tæt sammen i de ti minutter jeg iagttog dem. Selv om de er ens i det ydre, set med et menneskes øje, er det nemt at se på opførslen, hvem der er han og hvem der er hun. Initiativet til samtlige kurmagerier kommer helt tydeligt fra den samme krage hele tiden. Hunnen virker en gang imellem en smule reserveret og trækker sig lidt væk, men hannen vralter bare bagefter og fortsætter hvor han slap før afbrydelsen. Pludselig kaster den ene af kragerne (sandsynligvis hunnen) sig ud fra afsatsen og ned mellem husene, den anden sidder tilbage og kalder, dog uden at magen kommer retur, og lidt efter dumper den tilbageblevne krage også ned i dybet.
1991.April.13
RAVN (Corvus corax corax)
fik vi set, da vi (Thomas, Bettina, Junior og jeg) var i Zoologisk Have, lørdag d. 13. april 1991. Vejret var utroligt varmt (ca. 20°C), årstiden taget i betragtning. Det var faktisk årets første "sommerdag" med vindstille, klar sol, høj himmel und alles. Den er altså atter tilbage i haven. Den gamle han fik sig jo en ny mage i 1986, efter at den gamle "originale" hun var død i slutningen af 1985, som følge af en svulst i halsen. Den nye mage fotograferede jeg mens den endnu var "sub-adult" og havde brunlige fjer, bl.a. det store "ørnebillede" som hænger på væggen derhjemme.Den var meget livlig og "snakkesalig", men dens tilnærmelser blev absolut ikke påskønnet af den gamle han, tværtimod.
Men de er altså nu blevet fjernet fra haven efter et længere ophold i Zoo's eget interne hospital/internat. Jeg havde nærmest det indtryk at de ikke kunne forliges, den gamle han og den nye hun. Den gamle "originale" hun har jeg også fotograferet og i særdeleshed lavet båndoptagelser med, ja faktisk er alle mine kære, gamle ravnebånd "indtalt" af netop denne fugl.
Når jeg sætter spørgsmålstegn ved gensyn, er det fordi det faktisk er første gang at jeg ser netop disse to ravne som, iflg. Frederiksberg Bladet d. 20. marts 1989, nylig er kommet til København fra Østrig, nærmere betegnet Alpenzoo i Innsbruck.har fået sig en ny mage aus Deutschland, som sad og sagde lyde hele tiden, mens vi var i haven. Ifølge samme blad skulle denne ravn kunne sige visse brokker på tysk, men det gjorde den nu ikke mens vi var der. Og godt det samme; jeg foretrækker så langt dens naturlige lyde, som er en kilde til stadig fornøjelse, undren og beundren!
Efter et længere ophold på Zoo's eget interne hospital, er fuglene blevet flyttet til et nabobur, hvor to mindre bure er slået sammen til et stort. Det gamle, originale bur er nu beboet af Inkaterne (Larosterna inca) og Kohejre (Bubulcus ibis), som ser ud til at trives godt sammen.
1991.Maj.28
RÅGER (Corvus frugilegus) med unger iagttaget i kolonien på øen i Damhussøen, man. 28. maj 1991 sammen med Junior. Tre unger som så næsten flyvefærdige ud, stod på kanten af reden og lod sig fodre af forældrefuglene, som fløj til og fra.
Vi havde "kanonen" med (25x60), og kunne derfor følge dem på tæt hold. Vi havde placeret os på en bænk på den side af søen som ligger tættest på øen.
Tilsyneladende lod den ene af de voksne - sandsynligvis hunnen - sig også fodre af den anden voksenfugl, idet den udstødte de samme "baby"-skrig som ungerne, samtidig med at den baskede med vingerne. Denne basken med vingerne så vi flere gange ungerne foretage, uden at der nødvendigvis var mad at få som belønning. Det må skulle tolkes som flyveøvelser i det små, som det er beskrevet mange steder i litteraturen om andre fugle.
Vi kom i snak med en ældre mand, som forøvrigt i sine unge dage havde været jæger, som fortalte at han er kommet ved søen regelmæssigt de sidste 4-5 år. Han fortalte bl.a. at bådfolket stort set ikke generede øens beboere, selv om der selvfølgelig altid vil være enkelte som skal spille Karl Smart og se, hvor mange fugle de kan skræmme op. Da der ifølge manden er mange ræve omkring søen, som selv i fuldt dagslys ligger på lur efter en lækker fuglesteg, overnattede samtlige ænder m. unger på øen.
Svanerne derimod, er ikke bange for ræven og turde godt overnatte på siderne af søen.
Også mågerne er noget af et problem for de små ællinger: konstant svæver der en eller flere måger omkring de små (mindre end ca. 14 dage gamle) ællinger, som på deres side nok skulle sørge for at befinde sig tæt op ad moderen.
1991.Maj.29
STOR FLAGSPÆTTE (Dendrocopos major) m. unge i rede set v. "Fiskehejre-søen" i Brøndby Skoven, torsdag d. 23. maj 1991. Reden er placeret i ca. 2.5 meters højde i et træ, lige op til stien, hvor der hver dag passerer mange mennesker. Jeg har flere gange, når jeg passerer stedet, hørt at "nogle fugle" sang, og hver gang undret mig over at denne sang var så vedholdende - aldrig nogen pause. Det lød nærmest som musvitter.
En dag (d. 23. maj) besluttede jeg, at nu ville jeg altså se hvad det var for nogle fugle som sang så vedholdende hver gang jeg kom forbi. Da jeg stod af cyklen fik jeg hurtigt øje på hullet, hvorfra lydene kom, men kunne ikke se ungerne og ejheller de voksne fugle. Jeg har flere gange kørt forbi stedet, og hver gang hørt "musikken" oppe fra hullet, men ikke set hverken unger eller voksne.
Så i dag, onsdag d. 29. maj, fik jeg set en unge som stak hovedet ud af hullet, alt imens den kaglede løs, samt begge voksenfuglene; hannen med rød nakkeplet og hunnen uden.
BØTØ NOR v. Marienlyst på Falster
fik vi (Grete, Kurt & Bo) set da vi var nede og besøge Marianne og Arne i deres feriehytte (som viste sig at være en velvoksen helårsbolig) (1991??) tilhørende Dansk Folkeferie. For enden af Tidselvej ligger der et udkigstårn, hvorfra man kan overskue hele området. Ifølge en stander på stedet, skulle Rørhøg (Circus aeruginosus) være ynglende standfugl, ligesom Trane (Grus grus) skal være regelmæssig trækgæst i forårs- og efterårsmånederne.
Husskade
Foto: Ulrik Bruun
1991.Okt.20
FREDENSBORG FALKONERGÅRD
besøgte vi (Inge & Hans, Grete, Junior & Kurt) søndag d. 20. okt. 1991. Vi fik set Vandrefalk og Havørn sidde på hånden samt i fri flyvning, jagende en attrap som blev holdt af hhv. Edith Wenzel (Frank Wenzels datter) og Finn Hansen (hendes mand).
Desuden er der en permanent udstilling af fotografier (Frank Wenzel) og remedier som bruges ved falkejagten.
Jeg ved jo så udmærket at DOF er skarpe modstandere af den form for jagt og selv om jeg ikke husker alle DOF's (sikkert) gode argumenter, synes jeg dog at både Edith Wenzel og Finn Hansen virkede troværdige, argumenterede glimrende for deres synspunkter - og fuglene havde det tydeligvis godt.
Hvis flere jagede med falk (= færre med bøsse og hagl) ville vi bl.a. have flere rovfugle i den danske natur, færre nedlagte byttedyr (en falk tager ca. en fugl pr. dag), mindre forurening (ingen hagl i naturen) og de nedlagte byttedyr ville være de svageste - et hensyn som den traditionelle jæger ikke tager. I en situation hvor vi praktisk taget ingen Havørn eller Vandrefalk har i den danske natur, kan det efter min mening kun være et fremskridt at nogen vi have besværet med - på et givet tidspunkt - at udsætte fugle i den danske natur. Har vi noget at miste?
Der har jo været en del skriverier i dagspressen om Frank Wenzel, jeg ligger inde med en hel del udklip desangående. Han er bl.a. mistænkt for at have solgt Vandrefalke-æg til Saudi-Arabiske sheiker. Wenzel har tidligere anlagt injuriesag mod to ornithologer, som beskyldte ham for at stjæle rovfugle fra naturen. Men han opgav sagen, hvorefter DOF kommenterede, at Frank Wenzel "måtte indrømme, at han to gange har skaffet sig unger af Vandrefalk fra Grønland".
Altså med andre ord ikke nogen entydig idealist (hvem er forøvrigt det), men betyder det noget, hvis nettoresultatet af hans indsats bliver, at der kommer flere rovfugle i den danske natur, samt at danskerne som helhed bliver mere bevidste omkring disse fugle?
Fredensborg Falkonergård,
Davidsvænge 11 (sidevej til Helsingørsvej, som går fra Fredensborg til Helsingør)
3480 Fredensborg
tlf. 42 28 25 83
ØRNERESERVATET i almindelighed og Frank Wenzel i særdeleshed får en kommentar med på vejen af Benny Gensbøl i Fugle nr. 4/91 under overskriften "Frank Wenzel og DOF".
1. FW mistænkes for at stjæle æg/fugle fra den vilde natur.
2. FW's fremgangsmåde ved optagelserne til "Nordens Fugle i Farver".
Det vigtigste ankepunkt er, hvis jeg ellers har forstået BG ret, at FW mistænkes for at stjæle æg/fugle fra den vilde natur - uden at det dog siges direkte. Der måtte tre gennemlæsninger af artiklen til, før det gik op for mig, hvad problemet egentlig var. DOF har været utrolig dårlig til at føre sit budskab frem i denne sag, så også Maren (hende i kæret) og jeg forstår hvor man vil hen.
DOF/BG savner en forklaring på hvordan en mand, der dengang stort set var uden indtægter, mange år i træk kunne leje helikoptere for at besøge falkereder over store dele af Grønland. FW måtte betale flere hundrede tusinde kroner årligt for denne fornøjelse.
FW har iflg. BG sagt ja til på tre år at fotografere alle Danmarks fugle til det store syv-binds værk "Nordens Fugle i Farver" - en uløselig opgave på så kort tid iflg. BG.
FW's fremgangsmåde ved fotograferingen er iflg. BG under al kritik - og bliver behandlet derefter.
For at citere BG: "Det værste eksempel i "Nordens Fugle i Farver" - desværre symptomatisk for hele hans arbejdsform - er nok billedet i bind 3 (s.100) af "Slørugle på reden". Her ligger uglens æg spredt omkring, og uglen er skræmt fra vid og sans op i en krog. Det er så op til den enkelte selv at gætte, hvad der er foregået inden Wenzel har fået sine billeder i kassen. Jeg kan sige så meget, at det vi forestillede os i den forening, der arbejder for beskyttelse af fuglene, bestemt ikke stiller Wenzel i noget positivt lys."
ØRNERESERVATET (Eagle Sanctuary) (Adlerreservat)
v. Frank Wenzel, (50 tønder land)
Tuen, (ikke langt fra Sindal flyveplads)
9881 Bindslev
tlf. 98 93 20 31
====================================================
Frank Wenzel mener selv at han har være udsat for en unfair behandling, hvilket fremgår af følgende brev, som jeg modtog 15. februar 2004:
Kære Kurt Starlit,====================================================
Ang. sløruglen på 45 år
Jeg må venligst erindre om, at den sag med sløruglen er 45 år gammel, og jeg mindes kun at have truffet B.G. en gang i mit liv, og det var ved Københavns Zoos andedam, hvor har var optaget af at fotografere sjældne andearter, stækkede fugle, der ikke kunne flyve.
Angiveligt skulle billederne bruges i den omtalte bog: Nordens Fugle i Farver, som jeg blev ansat til fra Munksgårds Forlag til at være hovedfotograf på.
Om det var brødnid eller misundelse, der i mange år fik Benny Gensbøl til at føre smudskampagne imod mig i DOF's navn, er op til andre at tage stilling til.
Vedr. den famøse slørugle for 45 år siden, er jeg virkelig overrasket over at være så betydningsfuld, at et så gammelt emne kan få opmærksomhed i dag. - Lige kort - der var snesevis af dygtige amatørornitologer, som næsten alle sammen var ægsamlere, det blev jeg i øvrigt først klar over senere, men de hjalp mig med at finde de vilde fugles reder, som jeg skulle fotografere til det store fugleværk i 7 bind. Billedet af den skræmte slørugle er særdeles autentisk, og viser netop, at vilde fugle helst ikke vil forstyrres og i særdeleshed, når ornitologiske ægsamlere er på spil, og det var netop tilfældet ved denne rede .
De fleste er bekendt med, at der i Danmark rent faktuelt er ført store retssager mod de berygtede ægsamlere, som er blevet dømt for faunakriminalitet, vel at bemærke fremtrædende ornitologer, som i gennem tiden har røvet i tusindvis af sjældne fugles æg. Det gjaldt også vandrefalkene på Møens klint, mindst 200 kuld blev fjernet før falkene forsvandt. Da det tilsyneladende var pinligt, at afsløre de faktiske omstændigheder, så valgte man at fabrikere falske historier om bl.a. tyske falkonerer og andre, som skulle have taget de sidste unger. Forhistorien er nok ukendt for de fleste.
De dengang mest prominente medlemmer af DOF, som var nære bekendte med formændene af foreningen først Finn Salomonsen og derefter Lorenz Ferdinand , blev senere afsløret og dømt for at have ulovlige ægsamlinger.
Jeg forstår godt, at Benny Gensbøl som et event. nyt formandsemne ville fordreje kendsgerningerne, det er jo altid ubehageligt, hvis man vil sole sig i fint selskab.
Lige en bemærkning om Sindal Lufthavn, formentlig relateret til at nogen har undret sig over hvordan jeg som fattig ung mand kunne rejse rundt i helikopter i Grønland , som sikkert havde kostet formuer. Man kan sikkert få mange fantasifulde udlægninger, men de faktiske forhold var, at både Statens Filmcentral og Grønlands Landsråd sponsorerede mine rejser. Der var altså ingen mellemøstlige oliesheiker, der var indblandet.
Til forståelse af injuriesagen, som er nævnt i din hjemmeside, har jeg også en kommentar.
Når jeg måtte opgive, at føre sagen til ende, var det alene økonomien, der stoppede sagen, og ikke det faktuelle indhold i sagen. Jeg stod alene overfor DOF og Danmarks Biblioteksforening, som var fremkommet med urigtige påstande, og for at redde sig ud af suppedasen, blev der anvendt enorme ressourcer for at skjule sandheden.
Begivenhederne er senere blevet fuldt belyst i min bog: ROVFUGLENE OG MENNESKET. I betragtning af, at jeg ikke senere har fået en injuriesag på halsen, så er oplysningerne i min bog det sagen handler om.
Jeg skal lige oplyse, at jeg selv er en ivrig ornitolog og har mange venner inden for kredsen, som kommer her på Ørnereservatet, du er også velkommen.
Venlig hilsen
Frank Wenzel
1992.Nov.07-20
Fugle- og dyreliv i Florida
1993.Maj.13
Fuldvoksen SØLVMÅGE (Larus argentatus?) med lyd som en grædende baby set i Gentofte Sø, den 13. maj 1993 på min vej til Steno Diabets Center. Den lå stille i vandet og gav lyd fra sig. Der var mindst ti andre sølvmåger indenfor hørevidde, og de var tilsyneladende ikke påvirket af lyden. Hvad betyder denne lyd?
1993.Juli.28
HALEMEJSE set ved sommerhuset i Stillinge d. 28. juli 1993 i fyrretræet ved husets gavl. Den eneste gang jeg ellers har set Halemejse er hjemme i Brøndbyskoven (Østskoven) sidste år.
Svartbag
1993.Okt.
SVARTBAG (Larus marinus) med næsten samme lyd som den tidligere beskrevne grædende Sølvmåge hørt på stranden ved Stillinge Strand i uge 42 (okt.) 1993.
1993.Okt.
RØDHALS (Erithacus rubecula) (også kaldet Rødkælk) (Robin på engelsk) ("Pip-Hans") set gentagne gange omkring sommerhuset i uge 42 (oktober) 1993, hvor vi var nede og lave en tilbygning til huset.
GÆRDESMUTTE (Troglodytes troglodytes) (eng. Wren) samme som Rødhals.
1993.Okt.
ALLIKE-træk set over sommerhuset v. Stillinge Strand i uge 42 (oktober) 1993. Hver morgen og aften sås de trækkende frem og tilbage fra sovepladsen.
1994.Jan.17
SJAGGER (Turdus pilaris) ses i stort tal i år (januar 1994). Det må være hvad man kalder "invasionsår". Jeg har i dag (17. januar) observeret mange flokke rundt omkring, og især en temmelig stor flok på legepladsen i Glostrup Bypark, hvor Junior afprøvede sine evner som racerkører. Vi var derinde på hjemvejen fra Bauhaus Byggecenter, hvor vi havde købt hyldeknægte til Juniors nye hyldesystem på hans værelse. De spiste ivrigt af et træ med nogle karakterisktiske røde melede bær.
- hyben?
- hyldebær?
- hyttebær?
- tyttebær?
- rosenbær?
- rønnebær?
1994.Juni
GRANSANGER set og hørt flere gange hver dag igennem hele sommerferien v. Stillinge Strand i juni måned 1994. Det karakteristiske "tjif-tjaf" er ikke til at tage fejl af, selvom dens anonyme udseende - lysegrå undersige og brun overside - gør den svær at bestemme (for mig ihvertfald) på udseendet.
1994.Juni
GÆRDESMUTTE hørt og set v. Stillinge Strand juni 1994, hvor den uafbrudt hoppende fra gren til gren udbrød en skarp gnækkende lyd med svag styrke, som blev gentaget igen og igen.
1994.Dec.03
SVERIGESTUR med DOF i bus (Lyngby Turisttfart) lørdag d. 3. dec. 1994.
Turleder: var Hans Meilstrup og ??, som havde sin søn på ca. 16 med.
Börringe Sö, Havgårdssøen, Näsbyholm, Skurup, Sövde, Evelöv/Kumlatofte, Ilstorps Enge, Sövde.
Deltagere: ca. 38, bl.a. Hans Brøns, KCS, Lars Geil, lille Ulrik på 6½ sammen med sin far og mor (som så asiatisk ud), Michael (som jeg troede var Brian Strack's søn).
Junior og Grete var desværre taget til Wuppertal i Tyskland sammen med Inger og onkel Peter. Jeg ville jo ellers frygtelig gerne have haft Junior med på turen. Turen var en pragtfuld en-dagestur til de kendte skånske rovfuglelokaliteter, Börringe, Ilstorp, Vomb sø og enge, Sövde m.fl. På færgen over gik Hans og jeg op i restauranten på første klasse og spiste et lækkert morgenmåltid. Det hjalp på humøret. Vejret var mørkt og gråt (lige noget for mig, de andre var lidt mugne), men ingen regn. Efter frokost med udsigt over (Börringe søen?), hvor der sad såvel en Hav- som en Kongeørn på hvert sit udkigspunkt inden for synsvidde, gik vi ca. 4-5 km. igennem skoven. På vej mod skoven ser vi hele tiden rovfugle i luften: Havørn, Kongeørn, Glente, Musvåge og Fjeldvåge. Et sted sidder der to havørne på jorden i nærheden af et husmandsbrug og bearbejder noget spiseligt. Snart efter kommer flere ørne til, og på et tidspunkt tæller vi 5 havørne og 1 Kongeørn på stedet. Stor oplevelse.
Andre arter: Stor Tornskade, Isfugl (ved Vomb), Blis- og Sædgås.
Turen som naturoplevelse betragtet var også meget fin. Sverige har stadig mange skønne naturområder tilbage - trods alt. På færgen hjem havde Hans og jeg en diskussion om meningen med livet, videnskabens postulater om livets beskaffenhed (at liv udelukkende er kemikalier), menneskets oprindelse m.m. Hans ville meget gerne låne Forbidden Archeology, så den låner han næste gang vi ses.
1995.April.30
SVERIGESTUR d. 30. april 1995 sammen med Junior og Hans og Ole Brøns.
Vi blev afhentet om morgenen præsis kl. 6.00 på Hyldeager af Ole (Junior og jeg var alene hjemme, Grete var i Cannes). Herfra kørte vi til Ballerup og samlede Hans op. Videre til Helsingør-Helsingborg. Ca. 2 km. udenfor Helsingborg ligger Sofiero, den svenske kongefamilies sommerresidens. Et meget smukt og spændende anlæg, med navneskilte på alle planter. Normalt er der masser af besøgende her (ses bl.a. af en stor parkeringsplads udenfor), og entré skal der også betales. Men fordi vi var så tidlig på den, havde vi parken for os selv, endda uden at skulle betale. Vejret var helt perfekt. Her så vi Alliker, som boede i huller i træerne. Desuden så og hørte vi mange Sjaggere i parken. Fra stranden kunne vi se over til den danske kyst. Øen Hven ser enorm stor ud heroppe fra. Desuden et kig over til Hellebæk Klædefabrik (som nu er lavet om til privatboliger), Hellebæk Hotel og Kro, samt ikke mindst min kære gamle skole, Det kongelige Opfostringshus.
Vi kørte videre ind over Sverige til Söderåsen, hvor vi med udsigt over en 300 meter dyb slugt spiste vores mad (her tabte jeg desværre også en termoflaske, som sprang med et hult drøn).
Videre sydpå til Krankesjön, hvor der er opsat et førsteklasses fugletårn. I fugletårnets gæstebog skrev jeg følgende (sådan ca.):1995.April.30.
Vi har i dag været her og bl.a. set (og hørt!) en Rørdrum og Rørhøg (2 stk.).
Desuden Grågæs og Rød Glente.
Jo, Sverige er et godt fugleland. En stor oplevelse!
Mange tak fra Hans og Ole Brøns, Bo og Kurt Starlit.
Vi så Rørdrum'en da den kom flyvende, den lignede nærmest en lille lysebrun Fiskehejre med halsen krøllet på samme måde og benene ret bagud. En kvindelig svensk pensionist havde samme dag skrevet i bogen, at hun for første gang i sit liv havde set (og hørt!) en flyvende Rørdrum. Mærkeligt nok findes der ingen angivelse i div. fuglebøger af, hvordan en flyvende Rørdrum ser ud.
Herfra gik det videre til Vombs Ängar (Stor og Lille Regnspove) og Vombsjön, som til trods for den dobbelte størrelse, ikke er nær så spændende som Krankesjön; det hele virker mere velfriseret. Men vi fik da set både Kærhøg og Rød Glente. På Limhamn-Dragør overfarten fik jeg brugt de sidste svenske penge, så vi kom i land i Dragør med 1.00 svenske kroner i kontanter.
Efter aflevering af Hans i Ballerup sagde vi farvel og tak til Ole på Hyldeager kl. ca. 19.
En skøn tur!
1995.Juni.03
Stillinge Strand, lørdag d. 3. juni 1995.
Havedrossel, Grønirisk og Bogfinke sad samtidig i toppen af det udgåede grantræ og sang - tilsyneladende uforstyrret af hinanden. Havedroslen er en sand mestersanger, en fabelagtig masse forskellige sangarter veksler uafbrudt med hinanden og synes aldrig at stoppe.
Sortkrage, eng. Carrion Crow, ty. Rabenkrähe, fr. Corneille noire (Corvus corone corone)
1995.Juni.30
SORTKRAGE set i "toppen" af Utterslev Mose, fredag d. 30. juni 1995, da jeg kom cyklende forbi på vej til STENO. Fjerdragten skinnede i solen, jeg var meget tæt på fuglen og kunne bestemme den med fuldstændig sikkerhed. Det var absolut ikke en Råge, idet den havde sort næb.
1995.Sept.30
MUSVÅGER i massevis over huset på Hyldeager, lørdag d. 30. september 1995! Det er en klar efterårsdag med høj, klar himmel. Vinden er åbenbart tilpas lav/høj, ca. 10 sekundmeter. Det er et fantastisk syn. Klokken er 15.30 og der kommer til stadighed flere fugle ind. Hele tiden er der 3-5 fugle indenfor synsvidde, sommetider 10-12. Enkelte fugle står direkte over huset, så man kan se tegningen på undervingen med det blotte øje.
Jeg har forsøgt at afgøre, om nogle af fuglene skulle være Vintervåger (med hvid overgump, håndrodsplet på undervingen og mørkt halebånd), men det synes ikke at være tilfældet. Så vidt jeg kan skønne, er alle fuglene alm. Musvåge. Det er sandsynligvis kun den sidste del af trækket jeg har overværet, ihvertfald syntes det at stilne af efter kl. fire; der sås herefter kun enkelte fugle nu og da.
1995.Okt.28
FALSTERBO sammen med Hans & Margit og Grete & Junior, lørdag d. 28. okt. 1995.
Det var pragtfuldt vejr, men vindhastigheden har åbenbart været for høj, for vi så stort set ingen trækkende fugle. Vi var på Janstorp Naturreservat, Vellinge Naturreservat, Skanör Kirke (strandområdet bagved kirken) - og så selvfølgelig Falsterbo.
Observationer: Fiskeørn, Spurvehøg, Vintervåge, Bramgås (ca. 1000 stk. på Janstorp Naturreservat).
Et sted vi stadig mangler at besøge, er Eskildtorps Ängar. Dem ta'r vi næste gang!
STATUS for fugle-kiggeriet
Jeg har nu interesseret mig for fugle så tilpas længe, at jeg mener at kunne tillade mig at gøre status, at drage en slags konklusion. Og konklusionen er, at jeg interesserer mig for fugle på et æstetisk plan, at betragte det som Guds værk (ka' du stikke den, Hermann). Jeg er m.a.o. ikke interesseret i at lave tællinger o.l. Det betyder ikke at disse ting er uinteressante eller overflødige, det betyder bare, at det ikke er noget for mig.
1996.April.12
RÅGE-ØEN i Damhussøen besøgt d. 12. april 1996 (min fødselsdag).
Vejret var koldt (ca. 2°C) og blæsende, men også med lidt solskin. Der er ikke mange reder på øen, højst ti stykker. Hvor rågerne er trukket hen må guderne vide, en sørgelig kendsgerning er det ihvertfald, at der ikke bliver megen råge-aktivitet i Damhussøen i år.
1996.April.12
STÆREN er kommen!
Jeg så flere enkeltindivider denne dag (fredag d. 12. april 1996), det må betyde at foråret er tæt på, selv om der til stadighed kommer både kulde og sne.
1996.Juni.07
RIDER set ved Bulbjerg/Skarreklit 1996.Juni.07
da Grete, Junior og jeg var oppe at besøge Lene og pigerne (+ Minna's 40 års fødselsdag). Korte sorte ben, grøn-gult næb, rød inde i svælget, røde "mundvige" (på ydersiden) gør den let genkendelig. Meget tillidsfuld. Man kan komme helt tæt på rederne uden at skræmme fuglene. Enkelte havde unger, de fleste æg.
Iflg. Lene skal der også være enkelte MALLEMUKKER ved Bulbjerg, men desværre så vi ingen, selvom tre sølvmågelignende fugle, der stod på resterne af Skarreklit, muligvis godt kunne være Mallemuk. Afstanden var for stor til at afgøre det med sikkerhed.
1996.Juni.08
HVID STORK set i Vestløs 1996.Juni.08 v. Frøstrup, hvor den stod i reden og fodrede et par unger der stak hovedet op. Gråspurv og Stær brugte den store rede som bolig også, idet de uafbrudt fløj ud og ind af grenene med foder til ungerne.
RIDE
?????? 1987.??????? Maj.21 i brev til KN:
(usikkerhed om årstallet virkelig er 1987....?)
Desværre fik vi ikke brug for Slukefter Kro i denne omgang, vi skulle til Nordjylland (Brovst), men til gengæld var vi ude ved Bulbjerg og resterne af Skarreklit, hvor jeg fik nogle gode billeder af Riden, som har en koloni derude. Et fantastisk område, ingen mennesker, ingen huse, gråvejr, storm - lækkert!
1996.Juni.27
RÅGEunge (Corvus frugilegus)
set sammen med forældrefugl på vej til arbejde 1996.Juni.27. Ungen var væsentlig mindre end forældrefuglen og havde sort fjerdragt over hele kroppen. Næbbet var ligeledes sort. Den holdt sig hele tiden tæt til forældrefuglen og tiggede mad hos denne.
1997.Jan.13
STILLITS
flok set fouragere på Damhusengen 1997.Jan.13 på vej hjem fra STENO.
Der ses ofte småflokke af spurvelignende fugle på denne årstid. I dag var jeg så heldig at se dem på nært hold i kikkert. Det viste sig som sagt at være flokke af Stillits. Også Sjagger'en ses i større og mindre flokke denne vinter. Det er åbenbart noget af et invasionsår for Sjagger.
1997.Jan.25
SANGSVANE set i Ishøj 1997.Jan.25
blandt mange (ca. 30) Knopsvaner. Vejret denne lørdag er nogle grader under frysepunktet, svag vind og overskyet (= pragtfuldt vejr!). Ved en våge i isen var forsamlet ænder, blishøns og svaner. Vi opdagede Sangsvanen fordi den regelmæssigt gav lyd fra sig. Knopsvanen grynter nærmest som en gris, hvor Sangsvanen's lyd er helt anderledes højtlydende og melodisk. I vågen drev også en død Knopsvane rundt, uden at det dog tilsyneladende vakte nogensomhelst interesse eller bestyrtelse hos de øvrige fugle. Da vi ankom til stedet kl. ca. 14, lå den døde svane med hovedet inde over iskanten. Lidt efter lidt drev den udad, og til sidst var den helt ude i vandet. Den så oppustet ud, vingerne bredt lidt ud til siderne. Den kan ikke have været død ret længe, for ingen fugle overhovedet så ud til at interessere sig for den, hverken krager, skader eller måger.
1997.Febr.15
RØD GLENTE
set på vores ørnetur (Hans, Margit, Grete, Kurt og Junior) til Skåne 1997.Febr.15.
Vi så flere eksemplarer af arten, en enkelt fløj endda så langsomt hen over hovedet på os, at man tydeligt kunne se såvel farvetegningerne (f.eks. den "gule" underside) som kløften i halen på fuglen. Vi gik igennem naturreservatet ved Sövdesjön (Navderöd Mosse?), som ellers regnes for et sikkert sted at se Havørn (og Kongeørn?), men denne dag så vi desværre ingen (på denne lokalitet ihvertfald). Et andet sted i nærheden så vi en enkelt på ca. 300 meters afstand i ca. 20 sek. - ellers ingen ørne.
Temperaturen denne dag var ca. minus fem grader, svag vind, klart solskin. Vi så (og hørte) mange ravne og knortegæs.
Overfarten Dragør-Limhamn gjorde vi med en af de gamle færger, afgang fra Dragør kl. 9, hvor vi nød det store morgenkomplet (59 kr. pr. kuvert) - ca. en times overfartstid. Hjemturen kl. 18 fra Limhamn foregik med katamaranfærgen "Felix" på ca. tyve minutter. Denne færge er meget smukt og raffineret indrettet, der er helt tydeligt lagt an på det unge publikum, men hva', det er jo også dem der skal holde liv i lortet i årene fremover, så det er vel meget rimeligt.
Rød Glente
Foto: John Larsen
1997.Nov.09
RØD GLENTE
set på fugletur til Skåne (Hans, Margit, Grete, Kurt og Junior) 1997.Nov.09 ved Vombsjön.
Ved den å, hvor Isfugl plejer at være en sandsynlig mulighed, kom pludselig en Rød Glente til syne. Den fløj lige hen over hovedet på os. En gruppe svenske ornitologer, som stod på den anden side af vejen og kiggede ud over søen, så først fuglen da den var et godt stykke ude over vandet. På vejen mod Vomb så vi en død Grævling ligge i vejkanten. Vi kørte tilbage, for at kigge nærmere på den, men der var ingen spor af påkørsel at se på dyret. Den lå fuldt udstrakt på maven, så vi kunne altså ikke se under dyret. Men der var ihvertfald ikke spor af blod eller andet. Men eftersom den jo altså lå i vejkanten, tror jeg trods alt at en påkørsel af en bil eller lignende er det mest sandsynlige. Temperaturen denne dag var omkring +10°C, vinden svag til jævn, sol først på dagen, senere regn, så selv om vi ingen ørne så, var det trods alt en god tur. Overfarten fra Dragør kl. 8.40, hvor vi spiste morgenkomplet (55 DKR), var ikke nogen stor succes. Det hele smagte kedeligt, havregryn og cornflakes nærmest uspiselige, så det er nok sidste gang vi spiser på "Öresunds Krogen" som rederiets restaurant er benævnt.
1997.Nov.23
BLÅ KÆRHØG han ("lyseblå" som en måge), alm. MUSVÅGE og VINTERVÅGE (hvid overgump) set på Vestamager søndag 23. nov. 1997, hvor jeg cyklede alene rundt derude. Junior og Grete ville ikke med, og jeg trængte til frisk luft og motion, så jeg tog turen alene. Da jeg var kommet over Avedørebroen, cyklede jeg ligeud ad den grusbelagte vej, i stedet for til højre ad den asfaltbelagte som vi plejer. Herved kommer man igennem Pinseskoven, som er en temmelig stor skov, bestående næsten udelukkende af Birk. Cirka midt i skoven går det op over en ny-anlagt bro, hvorunder den nye motorvej fører til Tårnby og Kastrup Lufthavn. På sin vis var det en skøn tur, vejret var vidunderligt, ca. 3-5 grader, svag østlig vind, men samtidig en vemodig tur. Det minder mig om alle de mennesker som har haft betydning i barndom og ungdom. Det minder mig også om, at jeg selv forandres - ældes.
1998.Jan.01
VINTERMUSVÅGE (Fjeldvåge) set i Vestvolden på stykket mellem Gl. Køge Landevej og Avedørebroen, da jeg cyklede derudad på vej mod Vestamager 1998.Jan.01. Vintervågen var let at kende på den hvide overgump. Hoved og hals virkede helt hvid i dette vejr, men den er vist i virkeligheden lys-broget eller måske hvidlig. Denne første dag i det nye år var vejret meget diset og tåget; sigtbarheden var ca. 100 meter.
Temperaturen ca. +5°C - et vidunderligt vejr!
Grete ville ikke med, derfor kørte jeg alene (trængte til frisk luft og Gud's nærhed). Efter Avedørebroen kørte jeg til venstre langs med vandet. Et stykke henne møder man den nyanlagte jernbane, som skal føre det kommende S-tog (eller er det en mini-metro?) fra Kastrup Lufthavn til Enghave og videre ind over Hovedbanegården. Det er vist den bedste tur, jeg har oplevet på Vestamager! Der var stort set mennesketomt alle steder, meget få biler på motorvejen, så man havde alle muligheder for at føle sig som Palle alene i verden. Junior sov stadig, da jeg kom tilbage kl. 11:30.
Hjorteflok set på Vestamager 1998.Febr.22, hvor Grete og jeg cyklede rundt på denne milde vinterdag, 6-10ºC, solskin og temmelig kraftig vestlig vind. Junior var på musikskole i Kalundborg med Brøndby Kommune's skoleorkestre.
Hjortene, som udelukkende var hunner, var mørk brun i et bånd hen over ryggen, lys brun på siden og hvid på undersiden. Hvidt spejl. Sikahjort?
1998.Maj.19
STÆREUNGER hørt pippe i kassen ved DEMKO 1998.Maj.19 mens forældrene fløj frem og tilbage. Det er da vist meget tidligt med udklækkede unger?
1998.Juni.02
Kat med rævehale set i Vestvolden v. den militære Ejbylejr 1998.Juni.02. Katten var hvid med et par store sorte pletter. Halen var gråbrun med meget lange kraftige hår, som helt tydeligt skilte sig ud fra den øvrige pels. Katten stod ude på cykelstien, da jeg kom kørende. Den trak sig hurtigt ind i krattet, da den fik øje på mig, men virkede ikke egentlig skræmt - nærmere agtpågivende. En kat med dette udseende må betyde, at en hanræv har parret sig med en hunkat - det modsatte kan vel dårligt tænkes?
Synet af katten virkede helt uvirkeligt, jeg troede næsten ikke mine egne øjne. Desuden virkede synet "ulækkert" - endnu mens jeg skriver dette en halv time efter mødet, har jeg småkvalme. Ikke fordi katten så syg ud, men simpelthen fordi synet virkede "forkert".
1998.Dec.06
HAVØRN set over Røgbølle Sø v. Maribo
Eller rettere: to Havørne set over søen, for der var to. Først så vi (Hans, Kurt, Grete, Margit og Junior) dem i luften over søen, og ca. et minut senere gik de ned på isen. Her stod de tæt ved vandkanten, hvor der bl.a. var Svaner og Grågæs.
Vejret denne dag var blæsende, snefygning, temperaturen ca. minus 3-4 stykker. Turen til Maribo gik nogenlunde glat, men på de små biveje uden for byen måtte vi flere gange skifte retning, fordi vejen simpelthen var usynlig, eller ihvertfald farlig at køre på. Flere gange spurgte vi de lokale om vejen til Hejrede Sø, men vi endte alligevel i bunden af Røgbølle Sø, hvor der var stillet et fugletårn op, og desuden borde og bænke. Her spiste vi vores mad, det var smadder hyggeligt, syntes vi allesammen. Toppen af poppen var selvfølgelig at vi så Havørn. Dagen var reddet.
Det var ellers meningen at vi skulle være kørt direkte til Hyllekrog via Rødby Havn, men det blev opgivet p.g.a. vejret (og tiden: en vinterdag er kort, sol op ca. kl. 8, ned ca. kl. 16). Vi kørte hjemmefra kl. 9.15 og var hjemme igen lidt over kl. fire (16). Vi var alle enige om, at her skal vi ned igen!
Maribo-søerne
E-mail til T. 1998.Dec.07:
Hej T.,
tak for svar på mine spørgsmål om E-post.
Jeg har dog ikke haft tid til at gøre noget ved sagen endnu, bl.a. fordi hele lørdagen gik med forberedelse af søndagens fugle- og naturtur.
Vi havde aftalt med Hans og Margit at daffe en tur ned til Hyllekrog og Saksfjed Inddæmning (v. Rødby), som er to reservater, der er opkøbt af pipfuglenes fagforening - DOF. And so we did, Grete, Gurd, Junior, Margit & Pip-Hans.
Derefter ville vi køre omkring Maribo med søerne Søndersø (852ha), Hejrede Sø (51ha) og Røgbølle Sø (197ha). Blev der tid til overs, ville vi kigge på Knudshoved Odde oppe ved Vordingborg.
Selv om meteorologerne havde truet med både det ene og det andet, valgte vi at stole mere på egne fornemmelser end DMI's erfaringsmæssige katastrofeudsagn. Vi slap da også helskindet fra projektet, selv om man bestemt ikke skulle slappe for meget af derude på de tilfrosne biveje. Enkelte steder var tilfygningen så kraftig, at vi var nødt til at vende skuden, og finde en anden vej (Berlingo'en klarede dog samtlige udfordringer til alles fulde tilfredshed).
På grund af vejret ændrede vi planen til kun at omfatte Maribo-søerne, som var det vigtigste, idet der her var mulighed for at se et Havørne-par.
Landskabet denne dag var hvidt, det så fantastisk godt ud, men er også let at fare vild i. Jeg vil ikke plage dig med alt for mange tekniske enkeltheder, men vi gjorde ihvertfald den erfaring at de lokales oplysninger ikke altid var helt troværdige.
På vejen ud til søerne kom vi igennem Maribo, der viste sig at være en smuk by, vi holdt bl.a. en æde- og drikkepause på torvet lige over for Rådhuset, hvor der med manende skrift stod skrevet over døren Til folkets gavn og Guds ære eller noget i den stil. Et kønt gammelt hus.
Nå, til sagen, vi nåede efter mange genvordigheder at se de to Havørne i fem-seks hundrede meters afstand svæve rundt i luften i ca. to minutter (måske endda kun eet), hvorefter de gik ned på isen i passende afstand fra det kommende måltid: en flok ænder omkring en åbning i isen. Der var også mange svaner derude, så det var let at se, at det var en meget stor fugl vi havde med at gøre. Havørnen er ihvertfald ikke mindre end svanen.
Det er helt sikkert at vi skal herned igen. Det ry, som Lolland vist har fået, at landsdelen er flad som en pandekage, holder ihvertfald ikke stik for Maribo området. Vi talte flere gange om, at havde man fortalt os, at vi befandt os ved en sø i Skåne, ville vi havde troet på det. Fantastisk smukt.
1999.Dec.05 (søndag)
HAVØRN m.m. ved Maribo-søerne
Også i år var vi (Grete, Junior, Kurt, Pip-Hans og Margit) en tur ved Maribosøerne og ikke mindst Hyllekrog, som dog viste sig at være ret utilnærmelig: en temmelig kraftig og kold vind ude fra havet fik os til at annullere vandreturen ud til fyret. Vi var ellers helt henne ved skiltet som fortalte at dette var et naturreservat. Det var en dag med skiftende vejr, både sne, regn og storm. Temperatur fra frysepunktet til +5°C.
Derfor vendte vi Berlingo og kørte tilbage mod Røgbølle Sø, hvor vi året før havde set Havørn. Pip-Hans navigerede os med sikkerhed frem til det samme bord, hvor vi året før indtog vores frokost. Desværre så vi ingen ørn, og besluttede derfor at køre omkring søen. Som sagt så gjort, og senere, på den anden side af søen så vi virkelig en ørn i luften i ca. ti sekunder.
Det var alt hvad det blev til af ørn på denne tur, men selve turen var en fornøjelse, bl.a. på grund af det skiftende vejr som i sig selv var spændende. I fredags har landet haft orkan, hvilket tydeligt sås overalt hvor vi kom frem: ødelagte tage, sammensunkne huse, og væltede træer. Langt det meste var dog ryddet bort fra vejen, så man kunne komme uhindret igennem.
Her mangler en række obs. fra 2000 og 2001.
Det skyldes harddisk nedbrud....(suk)...
Stor Præstekrave
Fugleobs i sommerhuset, Stillinge Strand (Slagelse), 2001, uge 26-27
Gråsisken (rød pande, fuglen er mindre end Gråspurv)
Sangdrossel
Skovspurv, stort antal yngler under nabos tag
Rødhals
Grønirisk
Stor Præstekrave (v. Halsskov Rev)
Solsort
Sølvmåge, Hættemåge, Stormmåge, Svartbag
Gråkrage, Allike, Råge
Sanglærke
Hvid Vipstjert
Sjagger
Stær
-? svale
Tyrkerdue, Ringdue
Agerhøne, Fasan
Tårnfalk
Strandskade
Vibe
Fiskehejre
Blishøne
Gråand, Troldand
Edderfugl
Grågås
Knopsvane
Skarv
Mangler:
(Hus)Rødstjært
Husskade (hvorfor??)
---------------------------------------------------
Fugleobs på Færøerne, juli 2001
Mallemuk, masser
Ravn, 12 stk.
Fuglen ses kun i korte glimt i fjeldene, selv om Bente påstår at der findes "masser af ravne" på Færøerne. Der drives jagt på fuglen, den fanges i fælder, fordi det menes at den tager nyfødte får og fordi den i almindelighed er ildeset. Bente mente f.eks. ikke at den hørte til i byen. Da vi kørte til færgen mandag morgen, så jeg en Ravn sidde på stengærdet ved et hus i selve --Tvøroy-- by.
Sildemåge, masser
Hjejle, 1 stk.
Strandskade (Tjaldur/Tjaldid)), masser
Skovspurv, ret almindelig i byerne
Korsnæb, 1 stk.
Fiskehejre, 1 stk.
Stenpikker, 1 stk.
Stær, masser
Due (Ringdue?), ret almindelig
Gråkrage, ret almindelig overalt (også i byerne)
Lom (langhalset, sorthovedet), 1 stk. ved færgeoverfartsstedet fra Vågø (Vagar) til Strømø.
Stor Regnspove, almindelig i fjeldene
Edderfugl, almindelig ved kysterne
Svartbag, fåtallig
Storkjove, 4 stk. i fjeldet
Mellemkjove, almindelig i fjeldene
Havterne, fåtallig
Bemærkninger:
Der var en påfaldende mangel på rovfugle. Vi så ikke en eneste rovfugl på noget tidspunkt. Det virker helt usandsynligt, at der ikke skulle være plads til f.eks. en Havørn, idet der er masser af fisk og Edderfugl.
Lærkefalk (Smyril), som er et af de store rederiers varemærke, så vi aldrig nogetsteds.
Lunde (Søpapegøje) sås kun i så små antal og i så korte glimt, at jeg ikke vil skrive den på listen, dertil var observationerne for få og usikre.
Jeg har færøboerne mistænkt for ikke at være nær så fugle- og naturvenlige som de vist gerne vil have omverdenen til at tro. Der bliver sondret meget skarpt imellem nytte- og skadedyr og der bliver vist drevet mere jagt end man er villig til at vedkende sig....
2001.Nov.04
Skånes Djurpark
besøgte vi (Junior, Grete, Kurt, Hans og Margit) søndag d. 4. nov. 2001.
Turen gik via Helsingør overfarten (HH Ferries) ad biveje til en lille by ca. tre km. NV for Höör ved navn Jularp, hvor parken ligger.
Vejret denne dag var klart med temperaturer omkring 10°C.
Rød Glente var der i massevis, vi så dem lige fra vi steg ud af vognen til vi tre timer senere kørte hjem igen. Jeg vil anslå antallet til at ligge imellem 50 og 100, fuglene virkede slet ikke skræmte over de mange menneskers tilstedeværelse. På samme måde var der masser af Ravne, antallet er sandsynligvis højere end antallet af Glenter. Fuglene var konstant synlige og aktive (såvel Glente som Ravn).
Parken i sig selv var en mellemting mellem vild natur og zoologisk have, hvilket i praksis vil sige en park med dyrene i store indhegninger. For flere af arterne var indhegningerne dog ikke tilstrækkelig store, f.eks. Kongeørn som beboede et stort bur med anslåede størrelse 15 meter lang, 6 meter bred og 4 meter høj. Fuglene kunne flagre frem og tilbage, men en egentlig flyvetur kunne der selvsagt ikke blive tale om. Sneuglernes bur var endnu mindre, ligesom de øvrige uglers bure var meget små - fuglenes behov taget i betragtning.
Ulvenes indhegning var forholdsvis stor med cirkamålene 150 meter lang, 50 meter bred, 5 meter høj.
Vildsvinenes unger gik frit rundt på gangene og gnøffede i jorden, de havde det helt tydeligt pragtfuldt, ligesom de voksne dyr i deres indhegning heller ikke så ud til at lide nød.
Den sidste halve time vi var i parken, så vi glenter trække ind fra alle sider, hvilket kunne tyde på, at parken også fungerer som overnatningsplads. På vejen hjem så vi ligeledes trækkende grupper af Rød Glente med retning mod parken.
Turen var en stor succes, bl.a. fordi vi så fugle til overflod - ikke mindst Rød Glente og Ravn - men også fordi de fleste af dyrene så ud til at trives under de begrænsede forhold, som det trods alt var.
2003.Febr.06
Isfugl set ved Sjællandsbroen.
Den sad på stengærdet ud mod vandet, fløj derefter et stykke væk og satte sig igen. Den skinnende overgump så jeg flere gange, hvorfor iagttagelsen er fuldstændig sikker.
Vejret var klart, et par minusgrader, svag vind.
2003.Febr.06
Vindrossel set ved Sjællandsbroen. Hvid øjenstribe. Den sad i en busk sammen med nogle sjaggere og var tydeligt mindre end disse. Da sjaggerne lidt efter (sandsynligvis p.g.a. min tilstedeværelse) fløj bort, blev den brune fugl siddende.
Kort, trillende fløjt: trit-te-lit
--------------------------------------------------
Kort Nyt 2003.Sept.30
Tranesøen
Oppe i Sverige, 150 kilometer NØ for Göteborg ligger Hornborgasjön.
Her kan man se traner i stort tal.
Kurt & kompagni var deroppe i denne weekend, hvor vi så 4500 traner gå til ro.
Det største tal, 11.500 blev optalt for en måned siden.
Om sommeren opholder fuglene sig i området omkring søen, om vinteren går turen via Rügen til Spanien.
Om dagen fouragerer de på markerne omkring søen i en 20 kilometers radius, og om aftenen samles flokkene under højlydt palaver i søens lavvandede dele for i fællesskab at overnatte i stående tilstand - et forsvar mod alskens firbenede rovdyr.
Tranen er en stor fugl som kan minde om Fiskehejre, dog noget større.
Den er meget sjælden i Danmark, hvor den har været forfulgt i århundreder, men bestanden er dog igen så småt på vej opad.
Hornborgasjön med omliggende skove er et vidunderligt smukt naturområde. Udover det rent naturmæssige ligger Stora Ekeberg Sommarland og Axevalla Travbane i nærheden af søen, så uanset om man er fugleinteresseret eller ej, er området et besøg værd. Hovedkvarteret for et tranekig må være Hornborga Naturum, hvor man ud over det rent ornitologiske finder et cafeteria med fremragende udsigt over søen, udstillingslokaler, udryddelsestruede svenske husdyr (bl.a. heste, køer og får) i levende live på de våde enge. En lang gangbro fører via forskellige gömslen (skjul eller gemmesteder, hvorfra fuglelivet kan iagttages uden at forstyrre) ud til et 15 meter højt udsigtstårn, som ved højvande står langt ude i vandet.
Herfra er der en formidabel udsigt over søen - og skræmmende langt ned.
Stora Ekeberg Vandrarhem, hvor vi overnattede fra lørdag til søndag, viste sig at være en overmåde stor og flot residens, beliggende i en ikke mindre storstilet park. Stedet blev oprindelig bygget som sanatorium for tuberkulosepatienter omkring 1920. I slutningen af anden verdenskrig blev Stora Ekeberg brugt som behandlings- og rekreationshjem for koncentrationslejrfanger, som blev kørt hjem i de berømte hvide Bernadotte-busser. Først i 1996 blev stedet indrettet til vandrerhjem.
Da det var uden for højsæsonen (hjemmet lukker 1. okt.), var vi de eneste pensionärer og havde derfor hele herligheden for os selv.
Fantastisk!
Tidlig søndag morgen så jeg fra terrassen en flok på ca. 30 traner komme flyvende og trompeterende i V-formation hen over parken. Alt var stille, solen var ved at stå op, temperatur 2 plusgrader, parken, palæet, himlen og tranerne......jamen, det si'r jeg Dem, fru Heilbundt, efter sådan en oplevelse er man klar til at gå til alters.
Det siges, at Kongeørn og Havørn også findes i Hornborga området, men vi så ikke noget til dem, men det gør nu heller ikke noget, for vi fandt trods alt hvad vi kom efter - og mere til.
Hist og her på tilbagevejen så vi en Trane spankulere rundt på marken, og et sted, hvor vi gjorde holdt for at spise, kunne vi højt oppe se og høre en flok som trak bort. Pludselig, da den var lige over os, opløstes V-formationen, og fuglene begyndte at flyve rundt imellem hinanden under fortsat trompeteren, inden flokken efter et minuts tid igen fløj videre i formation mod Rügen.
Var det til ære for os?
Det vælger vi at tro på, og ihvertfald var det en både bevægende og smuk afsked.
Trevlig resa - kom snarast åter!
Hornborgasjön
Stora Ekeberg Vandrarhem
Skara Sommarland
Axevalla Travbana
De hvide busser
Bernadotte aktionen
--------------------------------------------------
2004.Juni.03
Kærsanger ses overalt i sivskovene på Vestamager i denne tid:
- lidt større end Gråspurv
- brunlig med lysegråt bryst og bug
- syngende som bare f..... hele tiden, siddende højt oppe på et rør
- en meget varieret og afvekslende sang
2004.Juli.20
Sildemåge voksen
set v. sommerhus (Stillinge Strand).
Sort vingeoverside, gule ben, slank kropsbygning.
En anelse mindre end de sølvmåger den befandt sig iblandt.
En af sølvmågerne havde fået øje på noget guf i et sommerhus, og fuglene kredsede uafladeligt omkring det. På grund af min tilstedeværelse (5-10 meter) var de forsigtige med at dykke ned i haven, men af og til tog en måge mod til sig og dykkede hurtigt ned. Sildemågen indgik tilsyneladende på lige fod med de øvrige måger i arbejdet - stod hverken over eller under i det hieraki arterne mellem - og indbyrdes. Jeg har kun sjældent været tæt på Sildemåge (Hallands Väderö for år tilbage var vist sidste gang), så det var en kærkommen lejlighed til at studere fuglen på tæt hold.
2004.Aug.25
Skarv
set i Damhussøen.
Den sad på en sten v. de to nye små-øer, som blev anlagt for nogle år siden (og som hvert år huser en ynglende Hætte- og Stormmågekoloni).
Det er vist første gang jeg observerer Skarv her ved søen. Selv om der ude omkring i landet gøres ihærdige anstrengelser for at begrænse arten, er den da heldigvis stadig almindelig i hovedstadsområdet.
2004.Nov.11
Silkehale
flok set og hørt ved den tidl. Bing & Grøndahl fabrik på Valby Langgade. Fuglene fløj omkring i samlet flok, ca. 25 stk., og satte sig på et tidspunkt i et træ nær ved det sted, hvor jeg stod. "Sølvklokken" var tydelig hørbar både mens flokken fløj omkring, og i særdeleshed da de sad i træet over mig. De spidse nakkefjer var tydeligt synlige. Fra mange andre fuglekiggere i Københavnsområdet har jeg hørt, at Silkehalen ses - og måske især høres - mange steder. Amager Strandvej f.eks.
Ung Sølvmåge (Larus argentatus) på Ishøj Strand, juli 1986
Foto: Cykelkurt
stort billede
(ingen obs. i 2005)
---------------------------------------
(ingen obs. i 2006)
2007.Mar.26
Traner
Det var Hennie som fik øje på ca. 70 traner i luften over Kastellet. Klokken var 18:30, da de passerede hen over os i V-formation, inden de fortsatte ud over vandet og op langs Sjællands kyst. Fuglene var tavse under flugten. Vejret denne dag var solrigt, svag vind, temperatur omkring +12°C. Jeg undrer mig over, at de først flyver forbi så sent på dagen, for hvis de skal nå op til Hornborga inden mørket falder på, skulle de da have været længere fremme i programmet på dette tidspunkt?
2007.Mar.30
Træløber
set i træerne bag Danmarks Akvarium, Charlottenlund. Spættet overside, lysegrå underside, lange ben. Desværre glemte jeg at lægge mærke til næbbet, som iflg. Politiken's Fugleguide er langt nedadbøjet. Tilsyneladende mindre end Gråspurv.
2007.Mar.30
Spætmejse
set i træerne og på jorden bag Danmarks Akvarium, Charlottenlund. Fouragerede bl.a. omkring en stor træstub og indeni denne. Mørkegrå overside, lysegrå underside, kraftig sort øjenstribe, lille spidst næb.
2007.April.12
Strandskade
set på strandengene ved Dragør Sydstrand. Da vi (Hennie & jeg) vandrede videre til "Gåserepublikken", bemærkede jeg ca. 25 strandskader på engen udenfor "republikken". Det røde næb og ben samt fløjtet under flugt var sikre kendetegn. Vejret var klart med svag nord-østlig vind, ca. +15° C, så det var meget let at iagttage fuglene, mens de fouragerede på engen.
På græsset i nærheden af den tidligere færgehavn, finder man en stor sten, hvorpå der er indgraveret følgende: "Den 14. oktober 1936 vedtog Dragør Kommunalbestyrelse af frede byens strandenge."
Det er da et sympatisk træk ved kommunalbestyrelsen, uanset hvilken partifarve den så havde dengang.
2007.April.13
Toppet Lappedykker
2 stk. set i parringsleg på vandet ved Christianshavns Vold i den fjerneste ende af Christiania (v. Refshalevej). Under legen svømmede de to fugle periodisk (med 1-2 minutters mellemrum) til og fra hinanden. Der var ansats til et begyndende redebyggeri, idet den ene fugl (antagelig hannen) ofte dykkede ned og hentede et græslignende materiale op, som derefter - i den andens (antagelig hunnens) påsyn - blev lagt på en træstamme, som stak op af vandet. Når fuglene var tæt på hinanden, afgav de en række lyde, som jeg ikke har hørt før, og som ihvertfald ligger ud over de, der findes på Dybbro's optagelse. Den ene gang de trak sammen, svømmede de efter hinanden ("på line"), den anden gang lå de front mod front og gned næbbene mod hinanden og den tredie gang svømmede de cirkulært omkring hinanden. Det var især når de svømmede væk fra hinanden af lydene tog til. Vejret denne fredag var højt og klart, svag vind, temperatur 15-18° C.
Grågæs med unger i Utterslev Mose
Foto: Cykelkurt
2007.Maj.04
Grågæs m. unger
I Utterslev Mose kan man i disse dage se masser af grågæs m. unger. Alderen på disse unger varierer fra ca. 1-3 uger, kuldstørrelsen varierer fra 3 til 13. Vejret denne fredag er højt solskin, svag vind, temperatur 15-20° C.
2007.Juni.09
Stor Præstekrave
set på Vestamager v. Bella Center. 2 voksne fugle var meget nærgående, da Hennie og jeg traskede ud ad den asfaltbelagte vej på det inddæmmede areal. Samtidig afgav de to fugle et karakteristisk blødt enkelttonet fløjt. Da vi efterhånden kom på afstand af fuglene, blev forklaringen på de voksne fugles opførsel klar: 4 unger pilede over vejen, mens de voksne fugle kaldte dem til sig.
(foto: Albert Steen-Hansen)
2007.Juni.24
Tornsanger
set på Vestamager, der hvor det militære udsigtstårn i sin tid var placeret. Jeg kunne høre ungerne pippe fra en rede, skjult i tornekrattet, mens hannen udstødte et karakteristisk advarselskald når han fløj til og fra (hunnen så jeg ikke, men den har antagelig ligget på reden). Tornsangerens normale lyde hørte jeg ikke noget til i den halve time, reden blev holdt under observation. Hannens visuelle kendetegn var sort "hat", hvid strube, lysegråt bryst og brun vingeoverside.
2007.Juli.02
Sortkrage
set ved Rågeleje Klit. Den fouragerede på stranden sammen med sin mage, som var alm. Gråkrage. Den sorte fjerdragt var pletvis grålig, hvilket indikerer at Sortkragen er en "bastard" - en blanding af Sort- og Gråkrage. I overgangszonen (som ligger omkring Åbenrå i Sønderjylland) ser man mange bastarder - og mange farvemæssige varianter.
2007.Juli.02
Havterne
set ved Rågeleje Klit. Flere gange styrtdykkede den efter føde i vandet. Det ser dramatisk ud, når den på stive vingen styrer lodret ned mod vandoverfladen fra 20-30 meters højde. Til gengæld kom den ofte op af vandet igen med bytte i næbbet.
Ravn ungfugl, eng. Raven, ty. Kolkrabe, fr. Grand Corbeau (Corvus corax)
Foto: Cykelkurt
2007.Sept.18
Ravn
set på Vestamager, på en mark ved siden af Klydesøen. Jeg hørte to tydelige ravne-lyde og så fuglen i ca. 10 sek. på 100 meters afstand. Jeg er klar over, at der er gjort mange ravne-obs af andre herude, men det er altså første gang jeg ser én. Ryf!
2007.Okt.02
Stor Tornskade
set på Vestamager v. lågen til Klydesøen. Observerede fuglen i ca. et minut, hvor den sad stille i et buskads foran mig. En meget let kendelig fugl. Iflg. Politikens "Fugle Guide" af Peter Hayman (oversat og bearbejdet af Tommy Dybbro) optræder den uden for yngletiden "i åbent terræn, altid enkeltvis, hvor den ses på sine udkigsposter frit fremme i toppen af buske og træer eller på elledninger".
Desuden er fuglen..."en sjælden ynglefugl i Danmark, men fåtallig træk- og vintergæst nordfra".
Temperatueren denne dag omkring +12°C. Overskyet vejr, let vind fra nord.
2007.Okt.02
Svartbag
en flok på ca. 100 individer set på engene ved Klydesøen (Vestamager), som om de havde overnattet her. Ingen andre måger i nærheden.
2007.Okt.23
Ravn
set på Vestamager samme sted som sidst: på engene ved Klydesøen. Denne gang kom den flyvende på ca. 100 meters afstand. Det sikre kendetegn var lyden: rha-rha-rha....(pause i 10 sek.)...rha-rha-rha.
+10°C, klart solskin, svag vind.
2007.Okt.23
Svartbag-kolonien
stod i dag samme sted som sidst. Klokken var ca. 11 formiddag. Tilsyneladende ingen form for aktivitet. Meget mærkeligt.
2007.Okt.30
Canadagås
ca. 100 individer i små spredte flokke set på engene ved Naturcenter Vestamager (langs Granatvej).
+10°C, let skyet, ingen regn, 7m nordvestlig vind.
2007.Nov.13
Vibe
Store flokke (50-100 individer i hver flok) flyver rundt i området omkring Klydesøen (Vestamager). Det er trækdag i dag, temperatuen er faldet til omkring 4°C, vind fra nord 8m/s, overskyet, let regn.
2007.Nov.13
Sjagger
i store flokke set på Vestamager. Uden tvivl vintergæster fra nord.
2007.Nov.27
Allike-overnatningsplads
fundet v. Ballonparken, Amager Fælled. Da jeg gennem længere tid har konstateret store ansamlinger af alliker i Kongens Have (flere hundrede individer), og set flokkene under stort halløj drage mod sydøst ud på eftermiddagen (i retning mod Christianshavns Torv), var det nærliggende at antage eksistensen af en overnatningsplads på Amager. Derfor besluttede jeg denne tirsdag at bruge dagen på, at finde overnatningsstedet og observere fuglene. Derfor var jeg på Amager Fælled kl. 12:30, for at finde egnede overnatningspladser, inden det blev mørkt og fuglene fløj ind.
Fra tidligere besøg på Amager havde jeg flere gange tilfældigt set et stort antal alliker og krager omkring DR's nye hus og byggekraner på Amager Fælledvej, hvortil de første fugle denne dag ankom kl. ca. 15:30. Jævnligt trak flere fugle ind, og da mørket faldt på kl. ca. 17, talte jeg omkring 2500. Kort efter mørkets frembrud, bevægede hele flokken sig ned på en stor græsplæne foran DR-bygningen, hvor de sad ganske stille; nogle få fløj op, når et metro-tog engang imellem kørte forbi. Efter cirka tyve minutter begyndte fuglene at flyve rundt i området i samlet flok. De var svære at følge p.g.a. det svage lys og trafiklarm, men jeg kunne da konstatere at de tilsyneladenden bevægede sig rundt omkring Ballonparken, som ligger et par hundrede meter fra DR-bygningen. Temperaturen denne dag var 5°C, klart vejr, frisk vind fra nordvest, ingen regn.
Ved at cykle om på Artillerivej, hvor indgangen til Ballonparken ligger, kunne jeg med sikkerhed konstatere allikernes tilstedeværelse i en gruppe træer, som står på Ballonparkens område. Trafikstøjen er meget svag herinde, så jeg kunne med lethed høre, at det hovedsagelig drejede sig om alliker, men at der også var et mindre antal krager iblandt. Omkring kl. 18 var der helt mørkt, alt blev stille, og jeg kørte hjem.
2007.Dec.18
Halemejse
10-15 stk. set på Vestamager v. Pumpestation Syd. +3°C, svag vind, overskyet.
2008.April.09
Rørdrum
hørt i siv- og sumpområde v. Svenskeholmvej, Vestamager.
+10°C, svag vind fra SV.
Det var desværre ikke muligt at se fuglen, men stemmen var til gengæld så karakteristisk (et hult fløjt, ligesom når man puster hen over en tom ølflaske), at der ikke er grund til at betvivle observationen.
2008.Maj.27
Rørspurv
set ved Nato-søen, Vestamager kl. 9 om formiddagen. Fuglen var en hun. Hørte ikke stemmen. +15°C, solskin, 8m/s østlig vind.
2008.Maj.27
Rørdrum
set komme flyvende ved Nato-søen, Vestamager kl. 9 om formiddagen. Runde vinger som Fiskehejre, men betydelig mindre. Stemmen, som jeg hørte tre gange med et par sekunders mellemrum, er ikke til at tage fejl af.
2008.Juni.10
Gravand (Tadorna tadorna)
3 stk. set på Vestamager, engene ved Motorvejsbroen. Let genkendelig fugl. Ingen stemmeafgivelse. Vestenvind 12 m/S. Temp. 20°C. Skyet vejr, men tørt.
2008.Juni.30
Havterne (Sterna paradisaea)
set ved Kalvebod Brygge. Fuglen, der er på konstant vandring mellem de to poler, kan i denne tid ses på de danske breddegrader. En lille gesvindt fugl, som er betydelig mindre end Hættemåge (Larus ridibundus), men modsvarende hurtigere. Temperaturen denne dag omkring 15°C, vekslende skydække, vinden i vest 10 m/s.
Bramgås
Foto: Jari Peltomäki
2008.Nov.04
Bramgås
I disse dage ses store flokke (100-400 individer) af bramgæs på på engene ved Klydesøen (Vestamager) - ofte i nærheden af mindre flokke af Grågås, hvorfor en sammenligning er meget let. Bramgåsens grålige farvenuancer skiller sig tydeligt ud fra Grågåsens brunlige. Dens hvide kinder ses på lang afstand.
+10°C, vind 5 m/s, østlig retning, overskyet, periodisk let regn
2008.Dec.05
Silkehale
flok set & hørt en grå vinterdag i Botanisk Have (Øster Farimagsgade, K). Sangen bliver ofte sammenlignet med lyden af en sølvfløjte, og noget er der om snakken: Dette klip er min egen mp3-optagelse fra haven. Der er vel ca. hundrede fugle, som antagelig er vintergæster fra det høje nord. Afstanden til fuglene, som sidder i en trætop, er ca. ti meter. Temperaturen denne dag er +4°C, vind 4m/s fra sydøst og overskyet. Men en fin dag til ture i det fri!
2009.Febr.20
Silkehale,
i flok, ca. 100 fugle, set i Kongens have. Flokken sidder i et af de store træer, hvorefter den fouragerende flyver rundt i haven, for efter et minut senere at sætte sig i et andet stort (højt) træ. Sølvklokke-lyden høres tydeligt, når flokken sidder stille i et træ. Sandsynligvis drejer det sig om vintergæster fra et af de nordlige lande - mest sandsynligt Sverige.
-2°C, vind 3 m/s fra flere retninger, gråt og overskyet vejr.
2009.Sept.09
Stenpikker,
hun, set ved Fisketorvet, Kattegatvej, Kbh. Ø. Den hvide overgump ses tydeligt, når fuglen flyver. Afstanden til fuglen, da den var nærmest, var ca. ti meter (zoom benyttet på foto).
2009.Okt.20
Halsbånds-allike,
to stk. set i Kongens Have. De færdes meget hjemmevant rundt i haven, som om de altid havde boet her. Ringen om halsen er meget tydelig, se vedhæftede fotos. Vejret denne dag var klart og vindstille, temp. omkring 10°C.
Halsbåndsallike, 1 (foto: Cykelkurt)
Halsbåndsallike, 2 (foto: Cykelkurt)
Halsbåndsallike, 3 (foto: Cykelkurt)
2011.Sept.6-7-8
Trane (Grus grus),
set på engene i fem kilometers omkreds omkring Hornborgasjön. Det er en sky fugl, så det nærmeste vi kom fuglene, var ca. 100 meter (alle billeder optaget v.h.a. fotoappratets zoom funktion). Vekslende skydække alle tre dage, en del regn, vind 7m/s, temp.15°C.
Hornborgasjön ligger 150 kilometer NØ for Göteborg.
For dem, som vil opleve området i flere dage, er der mange muligheder for indlogering. Vi valgte at bo i en tilbygning til en bondemands farm, Kronogården i Skövde, 540 16 Timmersdala, som levede helt op til vore forventinger, men der er mange andre muligheder. Søg evt. på nettet!
Stora Ekeberg Hostel er en anden mulighed for overnatning. Da vi var i Sverige for ca. ti år siden, overnattede vi på Stora Ekeberg. Desværre er stedet ikke vedligeholdt, og vi var dengang de eneste logerende i hele det store etablissement. En både spøjs og rørende oplevelse, for stedet er egentlig smukt, både indvendigt og udvendigt (en stor park med høje gamle træer), men altså ikke vedligeholdt. Stedet blev under krigen (1940-45) brugt som rekreationshjem for kz-fanger fra Tyskland, der blev kørt herop i de hvide Bernadotte-busser.
Er man (som jeg) interesseret i heste-trav-sport, finder man Axevalla Travbanen i nærheden af Hornborgasjön på riksväg 49 mellem Skara och Skövde.
Se yderligere omtale af Hornborga og Stora Ekeberg længere oppe på denne side under overskriften Kort Nyt 2003.Sept.30
Trane, 1 (foto: Cykelkurt)
Trane, 2 (foto: Cykelkurt)
Trane, 3 (foto: Cykelkurt)
2011.Sept.24-29
Ravne
På en fornøjelsestur til Berlin besøgte vi den zoologiske have. Den almindelige Ravn (Corvus corax) eller andre kragefugle finder man ikke her, men til gengæld sad et par afrikanske ravnefugle i en særlig afdeling for rov- og andre store fugle. Hvor godt eller dårligt fuglene havde det, kan diskuteres, ihvertfald havde en af fuglene fået viklet det ene ben ind i noget tråd, som tydeligvis voldte irritation og smerte. Flere af havens ansatte gik forbi buret uden tilsyneladende at være anfægtet af fuglens situation.
Schildrabe (Corvus albus), Pied Crow, Hvidbrystet Ravn
Schildrabe (Corvus albus), Pied Crow, Hvidbrystet Ravn er en afrikansk kragefugl, som er udbredt over midt- og sydafrika. I farvetegningen kan den minde om en husskade, selv om den i kropsbygning og størrelse snarere ligner en alm. (grå)krage.
Schildrabe
Schildrabe tavle
Geierrabe (Corvus albicollis), White-necked Raven, Hvidhalset Ravn
Geierrabe med den typiske hvide nakke. Bemærk også de lyse næbspidser.
Geierrabe, den hvidhalsede ravn, hører hjemme i det østlige og sydlige Afrika. Her lever den på samme måde som vores hjemlige Ravn (Corvus corax) af alskens ting og sager, f.eks. insekter, mus, rotter og frugt. Desuden tager den for sig af retterne på de menneskeskabte affaldspladser.
stort billede
Geierrabe tavle
2016.Maj.30
Træløber
Træløber set et kort øjeblik i Kongens Have. Den landede på en træstamme i en af de lange alléer, hvorefter den foretog en enkelt vandring (imod urets retning) rundt om træet, inden den fløj videre. I farten kan den minde om en spinkel gråspurv, men vandringen rundt på træet burde være et sikkert kendetegn.
Fuglestemmer, I
Fuglenavne (latinske og danske)
Kort over Vestamager (pdf)