Den hvide Ravn
- hvidbroget færøsk variant
Den hvidbrogede ravn, som tidligere levede på Færøerne og Island.
Det sidste levende eksemplar blev skudt i 1902 (dygtige folk).
Er her fotograferet på Zoologisk Museum, maj 1986.
Foto: CykelKurt
Som en hyldest til den smukke fugl - og de prægtige mænd, som har ansvaret for dens udryddelse - har jeg nedenstående samlet en del af den litteratur der findes om emnet.
Ishøj, januar 1988
Kurt Starlit
==============================================================
Den sorte, færøske ravn (Corvus corax varius, Brünnich, 1764)==============================================================
engelsk - The faroe Raven
færøsk - Ravnur eller Krunkur
gl. fær. (før 1500) - Gorpur
Den "hvide" ravn er en mutant af den færøske ravn, Corvus corax varius.
engelsk - Pied faroe Raven (white-speckled mutant)
færøsk - Hvitravnur
Rafn (Claussøn, 1632)
Ravn (Tarnovius, 1669)
Raffn (Debes, 1673)
Bunte Ravne (Resen, 1688)
gl. fær. - Gorpur bringu hviti
Den hvidbrogede mutant er blevet placeret i systemet af flere forfattere:
Corvus versicolor Feroensis (Worm, 1655)
Corvus Færöensis versicolor (Laverentzen, 1710)
Corvus corax varius var. leucophaeus (Brünnich, 1764)
Corvus variegatus Færøensis (Ascanius, 1767)
Corvus leucophaeus (Vieillot, 1817)
Corvus leucomelas (Wagler, 1827)
Nominatformen: den alm. ravn, Corvus corax corax (Linnaeus, 1758)
er udbredt over det meste af Nordamerika, Europa (incl. Skandinavien) og Asien.
Den specielle grønlandske art betegnes Corvus corax principalis (Ridgway).
Den islandske variant, Corvus corax islandicus (Hantsch),
er ifølge Finn Salomonsen identisk med den færøske ravn, Corvus corax varius.
Uddrag fra en artikel (titel: "Aves") af Finn Salomonsen
i værket "The Zoology of the Faroes", vol. 3, part 2, 1935-42,
Oversættelse fra engelsk ved Kurt Starlit:
Hvidbroget færøsk ravn
Ascanius (1767, den danske udgave, s.45 og planche VIII) giver den bedste og mest detaljerede beskrivelse, som er tilgængelig af den hvidbrogede ravn fra Færøerne, baseret dels på en række udstoppede og levende fugle, dels på brevveksling med færinger. Han kalder den "Corvus variegatus Færøensis", og ignorerer derved det navn den blev tildelt 3 år tidligere af Brünnich (Corvus corax varius var. leucophaeus). Senere blev den hvidbrogede mutant kaldt "Corvus leucophaeus" af Vieillot i 1817 og "Corvus leucomelas" af Wagler i 1827.
Morfologiske bemærkninger
Ravnen på Færøerne bestod før i tiden af to former, den normale sorte (C.c.varius), som var den almindeligste, og en hvidbroget mutant, sædvanligvis forkert betegnet Corvus corax varius var. leucophaeus (Vieillot); sidstnævnte er nu uddød, den sidste observation er fra 1902.
Den færøske ravn, Corvus corax varius (Brünnich) ligner meget nominatformen Corvus corax corax (Linneaus), men er generelt mere mat i farverne: ikke så skinnende violet-blå på strube og overside, og mere dunkel grøn-sort på undersiden. Underfjerene - især i nakken - er almindeligvis hvide, ikke grå som hos C.c.corax; proportioner som hos alm. ravn, hvilket fremgår af følgende vingemål hos voksne nordiske ravne:
Skandinavien:
32 eksemplarer, 390-445 mm (en enkelt 465 mm)
Færøerne: 9 eksemplarer, 400-426 mm
Island: 11 eksemplarer, 410-445 mm
Grønland:
24 eksemplarer, 430-470 mm (en enkelt 480 mm)
De islandske ravne har almindeligvis samme farve som de færøske og kan ikke adskilles fra disse - C.c.islandicus (Hantsch) er identisk med C.c.varius - idet den tilsyneladende størrelsesforskel imellem dem skyldes det utilstrækkelige antal færøske fugle som står til rådighed.
Hartert (1910) måler de færøske fugle til max. 440 mm, d.v.s. samme mål som de islandske.
De grønlandske fugle, som bør benævnes Corvus corax principalis (Ridgway), er generelt større, men adskiller sig ikke i farverne fra C.c.corax.
Alle disse former er imidlertid meget tæt beslægtede.
Corvus corax varius, hvidbroget mutant
Den hvidbrogede mutant af den færøske ravn er nu uddød.
Denne bemærkelsesværdige fugl var kendt på Færøerne allerede i middelalderen, hvor den nævnes i folkeviser fra tiden før 1500; I det 16., 17. og 18. århundrede var den ret almindelig blandt de sorte ravne, selvom den langtfra var så talrig som disse.
Den blev nævnt af alle forfattere som beskrev det færøske fugleliv på den tid (Claussøn, Tarnovius, Debes, Resen, Brünnich og Svabo), den havde sit eget færøske navn (Hvitravnur) og var en værdsat kuriositet på de europæiske museer; f.eks. opbevaredes den på Museum Wormianum (Worm 1655, s.300) og den synes også at have været opbevaret på forskellige andre museer.
Den vedblev at være ret talrig på Færøerne indtil begyndelsen af det 19. århundrede, Graba observerede endda mere end ti eksemplarer i 1828, hvor han betegner den som temmelig almindelig (Graba 1830, s.51).
Holm (1848, s.478) beretter tyve år senere at den er gået tilbage, og fra midten af det 19. århundrede er der en betragtelig nedgang i antallet.
I 1850 observerer Wolley to, i 1872 Feilden kun en og Kolthoff slet ingen (Kolthoff 1895, s.9).
I årene op til 1900 var den helt forsvundet fra Nolsø (Andersen 1898, s.355; Winge 1896, s.117) og Suderø (Winge 1897, s.310). Annandale så den ikke under sine rejser kort efter år 1900 (1905, s.53).
Den 2. november 1902 blev et eksemplar set på Myggenæs (Andersen 1905, s.99), hvilket er sidste gang fuglen er blevet observeret.
Grunden til dens forsvinden var den voldsomme forfølgelse fra menneskets side; fugle blev sendt til København i stort antal som en kuriositet (Ascanius 1767, s.45; Holm 1848, s.478). Den blev endvidere mobbet af krager og andre fugle, og - ejendommeligt nok - endda af de sorte ravne (Ascanius 1767, s.45; Graba 1830, s.51; Holm 1848, s.478). Endelig var dens specielle arvelige egenskaber (gener) vigende, så den kunne - alene af den grund - aldrig blive særlig talstærk.
Den hvidbrogede ravn er ikke en simpel albino form!
For det første var den kendt blandt færingerne som en særlig "race" og havde sit eget navn, hvilket ikke var tilfældet med de albinoer som nu og da viste sig blandt de øvrige færøske fugle. For det andet var farvningen nogenlunde ensartet hos alle hvidbrogede ravne, det var ikke tilfældigt, hvilke dele af fuglen som blev sorte og hvilke hvide. Det fremgår også af de mange tegninger og beskrivelser, helt tilbage fra Worms og op til de nyeste beskrivelser.
Helt hvide ravne, som hævdes forekommet på Færøerne (Debes 1673, s.124), må enten have været undtagelser eller også "rigtige" albinoer.
Alle andre forfattere taler om hvidbrogede ravne, f.eks. skriver Tarnovius (Debes' samtidige) i 1669 at de "hvide ravne ikke er fuldstændig hvide, men brogede med sorte fjer".
Claussøn (1632, s.152) kalder dem "brogede Rafne", Resen (1688, vol.III, s.455) "bunte Ravne" (brogede ravne) ligesom Ascanius (l.c.), som sandsynligvis har undersøgt det største materiale af hvidbrogede ravne, udtrykkeligt pointerer at der ikke findes helt hvide ravne på Færøerne.
Ascanius (1767), som fik et stort antal levende såvel som udstoppede fugle sendt til København, samt Graba (1830) og Holm (1848) som begge har skudt nogle eksemplarer på Færøerne, beskriver disse hvidbrogede ravne.
Alle beskrivelserne er identiske og forfatterne understreger selv, at alle individer fremtræder temmelig ensartet.
Det samme fremgår af beskrivelserne af eksemplarerne, som sendes til forskellige europæiske museer i tidens løb, ligesom Hartert og Kleinschmidt kommer til samme resultat (1901, s.44).
Efter at have undersøgt de færøske hvidbrogede ravneskind på museer i London, Liverpool og Dresden, når Tring og Dresser frem til følgende konklusion: "Tilbøjelighed til delvis albinisme viser sig med temmelig regelmæssig fordeling på hoved, underbryst, vinger og hale".
Jeg har selv undersøgt et eksemplar på London Museum og fire på Zoologisk Museum i København, og er kommet til samme resultat.
Kendetegn
Den færøske, hvidbrogede ravn har følgende kendetegn:
Hvidt hoved, temmelig skarpt afgrænset mod en ensartet sort eller lys brungrå ryg. Hvid strube, som går uregelmæssigt over i et sort brystbånd af varierende bredde. Bugen hvid, på et fåtal dog kun den midterste del. Underhaledækfjer sorte, ofte med nogle få hvide fjer imellem. Hånd- og armsvingfjer hvide, vingedækfjer uregelmæssigt brogede, sjældent helt hvide. Af halefjerene er det midterste par som regel de lyseste: hvide eller hvidbrogede - ligesom de øvrige også kan være forsynet med lidt hvidt. Kun undtagelsesvist er mere end et par af halefjerene hvide.
En sådan bemærkelsesværdig fugl har naturligvis vakt interesse hos færingerne, og takket være denne interesse kender vi en hel del til parringsresultaterne mellem sorte og brogede ravne, hvorved deres indbyrdes egenskaber kan beskrives. I alt findes der 11 beskrivelser i litteraturen af krydsninger mellem de to former, spredt over en hundredårig periode. Et stort antal, når der tages i betragtning at vi taler om en uddød fugl.
Ifølge disse beskrivelser, må den færøske hvidbrogede ravn betragtes som en mutant af den almindelige færøske ravn, Corvus corax varius.
Affarvningen skyldes et enkelt gen som er vigende, i overensstemmelse med de almindelige regler for albinistiske mutanter (jfr. Wriedt 1923, s.77). Arveligheden har to muligheder, men de heterozygote individer bliver sorte, som man kan forvente det ved vigende mutation.
Første generation (F1) udviser simpel Mendelsk udskillelse; der kan ses bort fra spørgsmålet om de homozygotiske individer er letale eller subletale, da antallet af unger ved krydsparring som regel er 4-5, hvilket også er det almindelige hos "normale" par.
Krydsparring
Nedenfor er vist eksemplerne på krydsparring, som angivet i litteraturen, og som alle understøtter ovenstående synspunkter. Genet for den hvidbrogede karakter kaldes "a", derfor har de hvidbrogede ravne generne "aa", de sorte homozygote kaldes "AA" og de heterozygote (som også er sorte) "Aa".
Følgende typer krydsparring er beskrevet i litteraturen:
INedenstående eksempler fandtes:
Forældre: AA * aa (sort * hvidbroget)
F1 afkom: Aa (alle sorte)
II
Forældre: Aa * Aa (sort * sort)
F1 afkom: AA * 2 Aa * aa (3/4 sort * 1/4 hvidbroget)
III
Forældre: Aa * aa (sort * hvidbroget)
F1 afkom: Aa * aa (1/2 sort * 1/2 hvidbroget)
1.
To sorte fugle kan give en hvidbroget unge.
(Ascanius 1767, s.45); type II
2.
Man finder ofte reder med 1 hvidbroget og 3 sorte unger.
(Graba 1830, s.54); type II
3.
I en rede på Sandø med to sorte forældrefugle, blev hvert år fundet en hvidbroget unge blandt de sorte.
(Graba 1830, s.54); type II
4.
I Dal blev en sort han krydset med en hvid hun. De fik i mange år kun sorte unger, men i enkelte år var der en hvid unge imellem de sorte.
(Graba 1830, s.54); type I og III
I første tilfælde har hannen generne AA, i andet tilfælde Aa.
5.
En hvidbroget krydset med en sort giver udelukkende sorte unger.
(Holm 1848, s.478); type I
6.
Hvidbrogede krydset med sorte, giver både sorte og hvidbrogede i reden.
(Holm 1848, s.478); type III
7. Sort parret med sort kan give en hvid unge, f.eks. parret i Lejnarvatn på Strømø.
(Holm 1848, s.478); type II
8.
To hvidbrogede unger i en rede, sammen med sorte unger.
(Wolley 1850, s.110); type III
(Forældrefuglene nævnes ikke, men må være Aa og aa).
9.
Nogle sorte par har 1, 2 eller flere (?) hvidbrogede unger.
(Müller 1862, s.10); type II
10.
Et bestemt par, som begge var sorte, fik tidligere en eller to hvidbrogede unger.
I de senere år var alle unger sorte.
(Müller 1862, s.10); type II
11.
I Saxen på Strømø yngler et par, hvoraf den ene er hvidbroget.
I to efterfølgende år har man observeret, at de fik 4-5 unger, alle sorte.
(Andersen 1901 a, s.242); type I
Når en hvid krydses med en sort, bliver alle ungerne som regel sorte (eks. 4, 5 og 11), da chancen for at en hvid (aa) vil blive krydset med en homozygotisk sort (AA) er overvejende, idet sidstnævnte form sandsynligvis er mere talstærk end den heterozygote (Aa).
Når to sorte heterozygoter krydses, bliver 1/4 af afkommet hvidt.
Som det ses af eksemplerne 1, 2, 3, 7, 9 og 10, får de som regel en hvid unge, visse år slet ingen, hvor alle ungerne bliver sorte (eks. 10). Nogle få ynglepar får to hvide unger sammen med de sorte.
Da antallet af æg normalt er 5, stemmer antallet af hvide unger godt hermed, med et gennemsnit på 1/4 heraf.
Når en sort heterozygot krydses med en hvid, resulterer det gennemsnitligt i 2 hvide unger (eks. 4, 6 og 8).
Med så lille et ungeantal som 5, kan der ikke fordres en klarere segregation end ovennævnte.
Hvide eller hvidbrogede ravne blev i tidligere tider betragtet som værende udbredt langt ud over Færøernes grænser, f.eks. synes de ikke at have været sjældne på Island, hvor også Corvus corax varius yngler. Olaus Magnus rapporterer allerede i 1555 om hvidbrogede ravne på Island (Magnus 1555, Liber XIX, s.117 i 1909-udgaven), ligesom Ditmar Blefken i 1607 (Hantsch 1905, s.5) og Thormodus Torfæus (1715, s.86).
Noget endeligt om de islandske hvide ravnes oprindelse kan der ikke siges. Det kan muligvis være samme type individ variation, som kendes fra den færøske mutant, men der eksisterer ikke nogen detaljeret beskrivelse fra den tid. Man får det indtryk at optegnelserne snarere drejer sig om besynderlige undtagelser end beskrivelser af en almindelig form. Det understøttes også af det faktum, at Bjørn Jonsson (Torfæus 1715, s.86) fremfører at den islandske hvidbrogede ravn skulle være kommet til landet på drivisen fra Grønland ("cum glacie Grønlandica"), og derfor ikke yngler på Island. Men på Grønland blev de også kun undtagelsesvis set (Winge 1898, s.269).
Det samme fremgår af nogle breve fra de islandske biskopper Skulason og Sveinsson til kong Christian IV i 1647 (Hantsch 1905, s.8). Den ene af dem har kun een gang set en hvid ravn, den anden slet ingen. I det 18. århundrede bliver den slet ikke nævnt af Olaffsen og Povelsen (1772, vol.I, s.61, 220 & 548), og Faber (1822, s.5) udtrykker det sådan: "Den færøske hvidbrogede afart ser man ikke mere".
Sandsynligvis baserer de jævnlige beretninger om hvide ravne fra Island sig kun på undtagelsestilfælde - eller albinoer som hos andre fuglearter - selvom hvidbrogede ravne vel nu og da er blevet set på øen (Sæmundsson 1934, s.45). Der har dog ikke - som på Færøerne - været tale om en bestemt, konstant, temmelig ensartet form som kunne repræsentere en del af bestanden. Så når Brisson (1760, vol.II, s.12) fastslår at Corvus candidadus lever "in Norwegia, Islandia & aliis locis frigidioribus polum Arcticum respectantibus", skyldes det snarere de tidligere islandske forfatteres kategoriske meninger om emnet.
Hensigten med at samle og forklare denne spredte information, er først og fremmest en teoretisk interesse for at få de genetiske forhold omkring den hvidbrogede ravn klarlagt, og dernæst fordi dens historie vel kan forventes at vække nogen interesse nu, da fuglen er uddød.
Engelsk udgave
Kort ordforklaring++++++++++
allel eller allelomorf
= en (af flere mulige) udgave af et gen.
Alleler kan være dominerende eller vigende (recessive). Hvis en fugls gen rummer en dominant allel, vil det i et heterozygot individ være den dominante allel der bestemmer, hvordan fuglen kommer til at se ud. Det samme gælder, hvis genet rummer to dominante alleler. Kun når begge alleler er vigende, får afkommet det gen, som giver det vigende udseende.
++++++++++
DNA = DeoxyriboNucleic Acid
DNA er et kædeformet makromolekyle, der udgør arvematerialet i alle levende organismer.
++++++++++
fænotype eller fremtoningspræg
= det sæt egenskaber, der kan iagttages ved fotografering, måling og vejning m.m.
++++++++++
genom = arvemasse
++++++++++
genotype eller arvelighedspræg
= summen af de påvirkninger, som arveanlæggene udøver på et individs observerbare egenskaber.
++++++++++
heterozygot
= en organisme, som bærer to forskellige udgaver af et givet gen.
En heterozygot har forskellige alleller på de to homologe kromosomer
++++++++++
homolog = overensstemmende, sammenhørende
++++++++++
homozygot
= en organisme, som bærer to ens udgaver af et givet gen.
En homozygot har den samme allel på de to homologe kromosomer
++++++++++
kromosom
= en samling af gener
Alle levende organismer er opbygget af celler,
som indeholder organismens arvemateriale - de såkaldte gener.
++++++++++
locus
= sted, lokalitet
= det specifikke sted på et kromosom eller et DNA-molekyle, hvor et givet gen er placeret.
++++++++++
morfologi
= læren om organismernes struktur og ydre form.
++++++++++
recessiv = vigende
Et gen kan være vigende (recessivt) eller dominerende (dominant).
++++++++++
segregation = adskillelse, sondren
LiTTERATUR
Ascanius, P. 1767: "Icones Rerum Naturalium ou Figures Enluminees d'Histoire Naturelle Du Nord" (dansk udg.)
Andersen, K. 1894 a: "Diomedea melanophrys, boende på Færøerne".
Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for 1894.
Andersen, K. 1894 b: "Diomedea melanophrys, in the Faroe Islands".
Proceedings of the Royal Physical Society of Edinburgh, vol. XIII.
Annandale, N. 1905: "The Faroe and Iceland: Studies in island life"
Claussøn, P. 1632: "Norriges oc omliggende øers sandfærdige Bescriffuelse"
Debes, L.J. 1672: "Rara Naturae in Insulis Ferroensibus"
Debes, L.J. 1673: "Færoae Et Færoae Reserata"
Graba, C.J. 1830: "Tagebuch gefuhrt auf einer Reise nach Faro im Jahre 1828"
Holm, P.A. 1848: "Ornithologiske Bidrag til Færøernes Favna"
Naturhistorisk Tidsskrift, 2.række, vol. II, no. 5
Kolthoff, G. 1895: "Hågkomster från mitt jægarlif."
Svenska Jägarforbundets Nya Tidsskrift, vol. 32-33
Müller, H.C. 1862: "Færøernes Fuglefauna og Bemærkninger om Fuglefangsten"
Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i København for 1862
Olaffsen, E. & Povelsen, B. 1772: "Reise igjennem Island",
foranstaltet af Videnskabernes Sælskab i Kiøbenhavn, vol. I-II
Winge, H. 1898: "Grønlands Fugle" Meddelelser om Grønland, vol. XXI, afd. I
Worm, O. 1655: "Museum Wormianum"
Wriedt, C. 1923: "Hvite farver hos pattedyr" Naturen, vol. 47
==============================================================
Kommentar
Desværre er udryddelsen af den hvidbrogede ravn ikke et enestående tilfælde, men blot et eksempel blandt mange på en lang og usympatisk tradition som har været udbredt i Danmark og dets besiddelser, se f.eks. udsnit af færøsk jagtlov ang.
Fuglefangst
eller beretningen om
Næbtold
på Færøerne.
På de enevældige kongers tid - f.eks. under Christian IV i 1600-tallet - blev der gennemført store udryddelseskampagner mod fiskehejre og vildsvin, og i slutningen af 1800-tallet forsvandt de sidste store rovfugle (havørn, kongeørn m.fl.) som følge af datidens syn på de store fugle. Senere, i 1920'erne havde vi den famøse Rågekrig, hvor et forenet landbrug, Landbohøjskole og jægere i fælles kor krævede et racerent, rågefrit Danmark for danskerne.
Heldigvis var der behjertede mennesker dengang, som kunne se det tåbelige i en krig der både var nytteløs og hjerteløs. Og heldigvis er der også i dag mennesker som forstår, at alle har ret til at leve, herunder allike, krage, ravn, skade, måge(r), fiskehejre, kongeørn, fiskeørn, havørn, musvåge, tårnfalk, ræv, mår og grævling og alle de mange andre dyr og fugle, som gennem tiderne har været idømt landsskadelig virksomhed.
Bekæmpelse af skarv i nyere tid er fortsættelsen af en gammel tradition, hvor naturen og det naturlige i bedte fald betragtes med skepsis.
Også i dag bliver der gjort ihærdige forsøg på at udrydde alt, hvad der ikke udtrykkeligt kan betegnes som nyttedyr. Kampen mod indvandring af vildsvin, mårhund og elg er de seneste eksempler på en helt igennem usaglig frygt for det fremmede. Ulven har efterhånden opnået fredning i Europa, så det enlige eksemplar der listede over grænsen i Sønderjylland for nogle måneder siden, fik under megen ståhej, pressebevågenhed og efterfølgende nølen allernådigst lov at leve. Så langt, så godt.
For mårhundens vedkommende har skrækhistorierne om dens frådende galskab besat avisernes spalter fra dag et. Stupiditeten nåede sit foreløbige højdepunkt, da et mårhundeprojekt med støtte fra EU blev sat i gang 1. september 2010. Det internationale naturprojekt fortæller om sin virksomhed blandt andet, at...
LIFE har til formål at bekæmpe mårhunden som invasiv art i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I den forbindelse er der udarbejdet en indsatsplan mod mårhund i Danmark.
Også vores egen ornitologiske forening DOF er gået med i bekæmelsen af dyret. Postulatet er, at
mårhunden ligesom mink og vaskebjørn kan udkonkurrere hjemmehørende rovdyr med en lignende levevis f.eks. ræv og grævling. Den vil ligeledes kunne udgøre en trussel mod fugle og små pattedyr, da disse ikke er vænnet til dette rovdyr.
Den 25. marts 2011 var der i Weekendeavisen et interview (skrevet af journalist Morten Beiter) med professor i økoinformatik og biodiversitet ved Aarhus Universitet (Biologisk Institut) J.C. Svenning, som under overskrften "Mississippi mårhund burning" forklarede:
Jeg kan ikke helt greje, hvordan det er kommet op på det niveau. På verdensplan er invasive arter et stort problem. Så man skal selvfølgelig altid tage det alvorligt, når der kommer en ny art. Men man skal forholde sig rationelt og videnskabeligt til det. Og der er masser af eksempler på arter, der er blevet indført, uden at det har haft skadevirkninger. Når man læser bredt i den tilgængelige viden om den effekt, mårhunden indtil nu har haft på faunaen i Europa, er mit bedste bud, at den vil få en neutral effekt for det danske system. Der er altså ikke så meget at være bange for.
Så er det da godt at en tåbelig alliance af jægere, landmænd, skovbrugere, ornitologer, Dansk Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Dyrenes Beskyttelse endnu en gang har fået sig skruet op i det røde felt, og gået til kamp for danske kerneværdier mod en indtrængende fjende.
Og kampen går videre. Landbrugs-, jagt- og fiskeriinteresser presser til stadighed på, for at gøre en række dyr, fisk og fugle fredløse. Postulatet kan f.eks. være at den pågældende art gør skade, er for talrig, støjer, sviner eller bare ikke passer ind. Modsat er det derfor fristende at spørge, om det ikke snarere er Homo krapylius der gør skade, er for talrig, støjer, sviner eller bare ikke passer ind. Han har ihvertfald langt at gå og meget at lære.
I et beklemt øjeblik og
med venlig hilsen
Kurt Starlit
2011.Nov.17
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Jeg har idag gjort en opdagelse som satte min nysgerrighed i omdrejninger. Jeg har med stor interesse læst hvad du har skrevet på din hjemmeside om den hvide ravn, og jeg har denne meddelelse til dig: Den hvidbrogede ravn er ikke uddøet.
Jeg bor i Odense og tog idag cyklen ad Albanigade, som er en bred trafikeret gade helt inde ved centrum. Da jeg holder og venter på grønt lys ved Sct. Albani Kirke, ser jeg at der på en lav afskærmningsmur ved kirken, sidder en hvid/brun større fugl. Jeg har før set en rovfugl som uforstyrret nedlagde en allike inde midt i byen, men da jeg kom tættere på, kunne jeg konstatere, at det helt sikkert var en ravn. Dog i hvid/brune farver!
Og det er et mærkeligt syn, skulle jeg hilse at sige (hvis man interesserer sig lidt for dyr). Jeg har set "fejlfarvede" solsorte med hvide plamager fordelt tilfældigt på kroppen, men det her var noget andet. Det så på een eller anden måde helt rigtigt ud, hvis du forstår. Og det er dét som er det mærkelige i det, fordi en ravn per definition er sort. Det her var et symmetrisk og "gennemtænkt" mønster, som det er på en hvilken som helst anden fugl i flere farver. Fugles mønstre er delt op i felter på kroppen. Een farve på brystet, een farve på hovedet, halen, vingespidserne o.s.v. Og dette her mindede mest om kragens mønster. Og da jeg nu har set flere billeder af den på nettet, er der slet ingen tvivl om at jeg har set den hvidbrogede ravn.
Jeg er spændt på din reaktion på dette, og hvis du har idéer til, hvem der ellers kunne have interesse i denne viden, vil jeg meget gerne fortælle videre.
Med venlig hilsen og godt nytår
Peter Buchardt, Odense
From: Peter Buchardt
To: cykelkurt
Subject: nyt om den hvide ravn
Date: 2008.Jan.03
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
2008.Jan.04
Kære Peter Buchardt,
mange tak for oplysningerne om den hvide ravn. Ja det må jeg sige, det er virkelig en sensation hvis det forholder sig, som du skriver.
Jeg lægger dine oplysninger ud på hjemmesiden, og videresender din mail til Dansk Ornitologisk Forening, som har folk i alle egne af landet; de vil sikkert sende en "spion" ud og checke området. Der var engang noget som hed "Sjældenhedsudvalget", men jeg kunne ikke finde det på deres hjemmeside; nu sender jeg oplysningerne til hovedadressen, så bliver de sikkert videresendt til rette vedkommende.
http://www.dof.dk/
Jeg er under alle omstændigheder meget glad for at have hørt fra dig i denne sag.
Mange tak!
Venlig hilsen
Kurt Starlit
http://www.cykelkurt.com
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Hej
Tak for henvendelsen.
Helt eller delvis hvide fugle optræder fra tid til anden i naturen (således også blandt ravne). Derfor kan man på en måde ikke tale om at den hvidbrogede ravn er uddød.
Ravnen fra Odense kræver dog nok yderligere dokumentation for at vi kan være helt sikre på at det er en ravn. Dels er en ravn inde i Odense ikke et almindeligt syn, dels er hvidbrogede ravne som bekendt en stor sjældenhed. Det ville være fint med et foto eller lignende.
Hvidbrogede krager er derimod temmelig almindelige – også i Odense, så det er måske en mulighed?
Jeg hører gerne yderligere om flere observationer fra området.
Mvh
Knud N. Flensted, biolog, M.Sc.
Dansk Ornitologisk Forening - BirdLife Danmark
From: Knud Flensted
To: cykelkurt
Sent: 2008.Jan.03
Subject: VS: nyt om den hvide ravn
Vesterbrogade 140, DK-1620 København V, Danmark
Telefon # (+45) 3328 3800
Direkte # (+45) 3328 3833
Mobil # (+45) 2124 2275
www.dof.dk
www.birdlife.org
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Hej Kurt,
jeg bor på færøerne og har lige fra jeg var lille vidst, at der engang levede Hvid Ravn på øerne og at de er uddøde.
Men for ca. 10 dage siden hørte jeg om en som havde set en. Jeg troede at det var nogen som havde taget fejl af en ravn og en anden fugl, så jeg tog ud for at se på det.
I en dyb kløft lå der et dødt får og der stod 6 sorte og 1 Hvid Ravn og spiste af det. De sidste dage har jeg jævnligt besøgt stedet og har set den flere gange. Jeg har fået den på Video (Hi-8), men ved ikke helt hvordan jeg får det overført til min Pc. Men jeg vil absolut også gøre en indsats for at få et billede eller flere. Om det så er Hvid Ravn eller blot en tilfældig fejlfarvet, det er jo lidt svært at afgøre.
Man kender jo til, at blandt mennesker opstår pludselige arvelige sygdomme efter flere generationer uden sygdom, så hvorfor skulle dette ikke også være gældende for arveegenskaber for hvid-ravnens farve arve egenskaber.
Med venlig hilsen
From: Jan Andreassen
To: cykelkurt
Subject: Hvid Ravn
Date: 2008.Jan.10
Jan Andreassen
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
2008.Jan.10
Hej Jan,
mange tak for dine interessante observationer - og så på Færøerne - det er jo helt vildt, hvis det virkelig er en Hvid Ravn!
Jeg vil ikke rode mig ud i teoretiske betragtninger ang. dit fund; kun gentage, at det vil glæde mig overordentligt, hvis det virkelig skulle vise sig at være en genopstanden Hvid Ravn.
Jeg er ikke klar over, om den færøske jagtlov er blevet strammet op omkring beskyttelse af ravnen. Da jeg var deroppe i 2001 (se evt.
Færøerne og DOF),
måtte fuglen stadig jages (og blev det i stor stil); jeg fik det klare indtryk, at den ihvertfald ikke var nogen populær fugl. Under alle omstændigheder skal du nok ikke delagtiggøre flere end nødvendigt om beliggenheden af et så spændende og følsomt fund lige med det samme.
Ang. konvertering fra video-format til noget som kan læses af en computer, er jeg på bar bund. De få gange jeg har haft brug for at konvertere film, er jeg gået til min fotohandler. Men det er dyrt, så hvis du i stedet går på nettet og f.eks. søger v.h.a.
Google,
må der dukke noget op. En masse mennesker lægger desuden optagelser ud på
YouTube,
så det kan ikke være helt umuligt.
Jeg ser frem til at høre yderligere fra dig!
Venlig hilsen og tak
Kurt Starlit
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
2012.Maj.04
Jan Andreassen's mail og Finn Salomonsen's artikel har fået mig til at tænke på, at der efter al sandsynlighed må flyve sorte ravne rundt oppe på Færøerne med det hvide gen i sig. Salomonsen's eksempler på krydsparring viser, at hvis begge forældrefugle er heterozygote (Aa), er der en chance for hvidt afkom.
Hvis vi ønsker den hvide ravn tilbage, må opgaven derfor være at finde to heterozygote ravne og parre dem med hinanden.
Sagt på en anden måde, må det være muligt at genskabe den hvidbrogede ravn, hvis man kan finde to sorte ravne, som bærer det hvide gen. Det er realistisk at sådanne fugle findes, ligesom det er realistisk at gennemføre et avlsprojekt på Færøerne. Zoologisk Museum, som har et medansvar for udryddelsen af den hvide ravn, kunne passende stå for den praktiske del af genskabelsesprojektet. Den økonomiske del var det rimeligt at Færøerne selv tog sig af, idet færingerne har hovedansvaret for udryddelsen af den smukke og enestående fugl.
Kurt Starlit
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Date: 2012.Oct.26
From: Tatjana Ravlo Wehner Stenvad
To: Cykelkurt
Subject: Hvidbroget ravn??
Hej Kurt,
Jeg tænkte at jeg lige ville sende dig en tråd jeg har slået op på netfugl.dk omkring den hvidbrogede ravn.
Tatjana Ravlo Wehner Stenvad
--------------------------
postet: 25. oktober 2012 kl. 12:18
emne: Hvidbroget Ravn??
Jeg ved ikke om dette hører hjemme på denne hjemmeside, da jeg pt. er i Sverige og altså ikke i DK, men synet var så mærkværdigt at jeg måtte skrive det til nogen der har mere forstand på fugle end jeg selv har.
Jeg bor i den svenske skærgård 45 min fra Göteborg, med bjerge, hav og stort skovområde i baghaven. Jeg var nede ved vandet hvor der ofte er ravne, som jeg er vældig fascineret af og ofte holder et vågent øje med. Så så jeg to sorte ravne flyve side om side og en anden fugl flyve lidt derfra som havde 100% silhouet, størrelse og bevægelser som en ravn, men med to store uens, hvide afmærkninger under vingerne (mere inde mod kropoen end mod vingespidserne. De cirklede over mig, og jeg iagttog dem i flere minutter.
Jeg tænkte - det kan da ikke passe! Jeg har da aldrig hørt om en hvid ravn før og så nøje efter størrelsen, vingefang, bevægelser, krumning på næbet, halefjer og fjerspidser. Der var ikke den mindste synlige forskel! Jeg havde en råge-unge som lille og er vant til at kunne artsbestemme alle kragefugle uden problemer, så det var i hvertfald ikke en anden type kragefugl - det er helt sikkert.
Fuglen med de hvide aftegninger fulgte efter det sorte ravne-par på behørig afstand, og blev jaget væk så snart den kom for tæt på. Alligevel fulgte den dem så langt jeg kunne se ud over vandet. Hvilken fugl kan dette ellers have været der har udseende, størrelse, vinge-fang, vinge-vinkel, vingeslag, krumt næb og bevægelser som en ravn og som flyver i deres selskab, hvis det ikke er en hvidbroget ravn?
Er der nogen bud på det fra en fuglekyndig?
Det skal siges, at de uens aftegninger meget tydligt var på vingerne og ikke på selve kroppen (som med hvidbrystet ravn). Den var helt sort på kroppen. Benene og øjnene var sorte og den så ikke syg ud. Ingen flosser i vinger eller halefjer - og som sagt; hverken større eller mindre end en ravn.
Er det muligt at der findes farve-variationer af en hvidbrystet ravn (i skandinavnien??), og at de evt. kan krydse gener med hjem-artens ravne...og derved evt. få atypiske aftegninger??
Ved godt det lyder lidt mystisk, men jeg er bare så sikker på at det var en ravn, at der må være en god forklaring på hvorfor den havde hvide aftegninger.
Tatjana Ravlo Wehner Stenvad
--------------------------
Fra: Nis Lundmark Jensen
Hej Tatjana
Hvidbroget Ravn var en farvevariant som fandtes på Island og Færøerne - mig bekendt blev den sidste fugl skudt i 1902 - så det er næppe en sådan du har set...
Fra Gråkrager kendes en farvevariant, som efter sigende skyldes misfarvning af vingefjer hos ungfugle. Se eksempler på dette her og her. Måske samme fænomen findes blandt Ravne, og måske er det sådan én du har set ?
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=35299
--------------------------
Fra: Tatjana Ravlo Wehner Stenvad
postet: 25. oktober 2012 kl. 20:42
emne: Re: Hvidbroget Ravn??
Det kunne jo være en rigtig god forklaring.
Men i forhold til billedet via linket, så havde den fugl jeg så, ikke skyggen af at have et mønster i sig. Det var ikke symmetrisk - eller fulgte fjerne, sådan som billedet så flot viser. Men måske er det forskelligt fra individ til individ. Hvis det ikke lige var fordi den hvidbrogede ravn har været forsvundet fra jordens overflade siden 1902 - ville jeg have svoret, at det var sådan en. Ikke mindst efter at have set billederne af de udstoppede eksemplarer der forefindes. Meeen så heldig har man nok desværre ikke lov at være....
På den anden side må de hvidbrogede jo stadig findes i de sorte ravnes gener, så mon det kunne tænkes, at der fødtes en enkelt i ny og næ? Jeg ville i hvertfald skele lidt til Færøernes ravnebestand....men ja - indrømmet det er selvfølgelig langt ude! Det tætteste jeg kan komme en forklaring er at det er en ravn der har misfarvning præcis som en hvidbroget ravn....men gør det den så ikke til en hvidbroget ravn - eller blot til en misfarvet ravn.
--------------------------
Fra: Jan Lindgaard Rasmussen
postet: 25. oktober 2012 kl. 21:21
emne: Re: Hvidbroget Ravn??
Hej Tatjana.
Hvide farvepartier optræder hos de fleste fugle fra tid til anden, ofte i forbindelse med indavlspopulationer. Det ville være en logisk forklaring på de brogede ravne på en isoleret færøsk bestand. Prøv at se hvor hyppigt leucisme optræder hos husdyr, der jo ofte er indavlet for at fremme bestemte egenskaber, eller bare hos franskbrødsænderne i parkerne. Og asymmetrisk leucisme er helt normalt hos mine klippeduer i dueslaget.
VH Jan
--------------------------
Fra: Tatjana Ravlo Wehner Stenvad
postet: 26. oktober 2012 kl. 7:42
emne: Re: Hvidbroget Ravn??
Det tror jeg også at det var - en misfarvning af en art...eller det vil sige, det må det jo have været.
Er der andre der har oplevet dette hos ravne? Jeg synes ikke, der er nogen beskrivelser af misfarvninger hos ravne nogen steder, selv om det jo må forefindes - ud over selvfølgelig de helt hvide varianter med hvide næb og ben?
Den ravn jeg så var utrolig flot, sund og ung at se på med masser af selvtillid og gå-på-mod. Den led i hvert fald ikke under sin misfarvning / gen-defekt - hvilket jo altid er dejligt, da de ofte hos andre dyrearter, kan være nogen skravl ....håber at den finder en mage med en lignende defekt, så vi får en masse fine harlekin-ravne i fremtiden.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Mail fra
Per Larsen
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
LiNKS:
OBS!
Skriv til
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Ravnefotos
Ligger du inde med viden eller litteratur om den hvide ravn?
Eller litteratur om andre kragefugle?
Få det offentliggjort her på siden!
og lad os gøre noget ved sagen.
