#######################################################################################
Kære Knud!
Breve til og fra en fugleven
####################################################################################
D.O.F.
Vesterbrogade 140
1620 København V
1985.06.18
vedr. RAVNE-SOVEPLADS v. ÅBENRÅ.
Jeg skriver til jer for at få oplysning om beliggenheden af ovennævnte soveplads. Jeg har læst omtaler af den flere steder, bl.a. Feltornithologen 3/71, men ingen nærmere angivelse af stedet, udover at det er "nær Åbenrå".
Jeg ville meget gerne over at besøge og fotografere de kære dyr, men de bliver vist svære at finde efter ovennævnte beskrivelse......Vil i hjælpe mig?
Samtidig vil jeg gerne bestille de fire kassettebånd med fuglestemmer (ca. 270 kr), som er annonceret i DOF-brochuren.
Med venlig hilsen
Kurt Starlit
Ågården 30, 3.th.
2635 Ishøj
####################################################################################
#######################################################################################Kære Kurt! Vedsted 9.7.85
Dit brev er nu ad snørklede veje endt på mit bord - og jeg vil forsøge at "beskrive" lokaliteten.
Overnatningspladsen for ravnene ved Åbenrå opløstes på en eller anden måde - måske p.g.a. fotografering, lydoptagelser m.m. - omkring 74-76. En ny blev etableret ca. 25 km nord for denne.
Jeg har fulgt dem regelmæssigt 1978-82. Herefter er det kun spredte observationer. Om de store flokke (om vinteren max 260) er der endnu står hen i det uvisse.
Men det bedste tidspunkt til et besøg vil uden tvivl være dec-feb.
Jeg vil gerne checke om de benytter pladsen endnu.
Stedet er (beskrevet efter Geodætisk Instituts kort 1:100.000): Mellem Vojens og Haderslev findes Pamhule Skov. Vest herfor en langstrakt skov - stedet hedder TØRNINGSMARK. I den vestlige del af denne skov er det at ravnene - normalt - holder til. Jeg håber at du kan finde det.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
Knud Nielsen
Dr. Knud! 1985.O7.16
Mange tak for dit brev med oplysninger om ravne-overnatningspladsen. Jeg troede næsten at DOF havde "syltet" mig, og kun var interesseret i min fede løn-konto!
Din beskrivelse af stedet tror jeg er tilstrækkelig til at finde det. Jeg har iøvrigt tit siddet og savlet over Pamhule Skov, hvor der iflg. Schack-Nielsen's "Kortbog over danske fuglelokaliteter" skulle findes 3 par ynglende ravne.
Men jeg forsikrer dig at jeg intet ønske har om at skræmme fuglene. Jeg forarges selv når jeg i div. tidsskrifter læser om (nogle) ornithologers fremfærd for at score et "hit" i rækken af sjældne fugle.
Jeg bruger, bl.a. af samme grund, altid kraftige telelinser når jeg fotograferer kragefugle, som er (blevet) min store interesse.
Og lydoptagelser af ravnen får man vist ikke bedre end i Københavns Zoo, hvor der sidder et par og skvadrer dagen lang (meget samarbejdsvillige, som vi siger i det private erhvervsliv). Ikke fordi jeg er tilhænger af at spærre kræene inde, men når de nu alligevel ER der....Mange af ravnens lyde er jo "mumle-i-skægget"-lyde, som vil være næsten umulige at optage i naturen, medmindre man griber til "hit"-metoder.
Så for mig har Zoo været eneste mulighed for at se et levende eksemplar i København og omegn....jo, jeg ved godt at der er gjort enkelte ynglefund på Sjælland, men jeg er ikke med i DOF's inderkreds, og følgelig heller ikke informeret om beliggenheden af disse top-hemmelige fund.
Dit tilbud om at checke sovepladserne ta'r jeg imod med kyshånd. Det er jo en større udskrivning både i tid og penge, når en Københavner-snude skal til hovedlandet. Og dit tip om december-februar som bedste periode, stemmer godt overens med mine egne iagttagelser fra krage- og allikesovepladsen ved Næsseslottet i Holte.
Jeg håber at høre fra dig og forbliver ærbødigst, bukkende og skrabende
Kurt Starlit,
Ågården 3O, 3.th.,
2635 Ishøj
####################################################################################
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 17.7.85
- det er åbenbart lige modsat hernede i Sønderjylland med hensyn til ravnene.
Omkring 8O par - tror jeg - men ingen til at se på dem. Vi er ikke så mange fuglekikkere hernede - aktive ihvertfald: vel 2O-3O. Så der er plads nok.
Nå, men det var jo faktisk ikke det jeg ville skrive om!
Det glæder mig der endelig er en som interesserer sig for kragefuglene.
Jeg har engang selv set på kragefugleovernatning i min "grønne ornithologiske ungdom". Det var ved Åbenrå - men ingen ravne var på denne plads. De overnatter for sig selv, også nu.
Det var et prægtigt syn: 18.ooo sorte fugle gå til ro.
Jeg vil forsøge at finde ravnesovepladsen i løbet af de næste 6 mdr. Jeg har faktisk en del der venter på en hånd - så det kan måske lyde afskrækkende - men bare rolig; meningen var nemlig at jeg ville skrive en lille artikel om overnatningen. Så det passer fint med lidt billedmateriale om emnet. Jeg vil foreslå at du venter med et sønderjysk besøg til efter nytår - altså engang først i 1986. Så kan vi jo - hvis du er interesseret - lave en lille Sønderjyllandstur. Overnatning finder vi nok ud af.
Disse var ordene dennegang. Jeg vil forsøge at få et lille overblik over ravnene i den nærmeste tid.
De bedste hilsner
Knud Nielsen
Kære Knud! 1985.O7.31
Tak for dit brev med tilbuddet om en Sønderjyllands-turne' i det nye år, det lyder spændende, og hvad tiden angår ("6 mdr") er det ikke noget problem, så har jeg tid til at forberede mig.
Men jeg håber ikke at jeg har taget munden for fuld, og bildt dig ind at jeg er "aktiv" (= skidedygtig, erfaren), så kommer det ihvertfald an på, hvad man lægger i ordet.
Jeg er nok "aktiv" i den forstand at jeg går ud og kigger, men jeg fører ikke journal og jeg laver ikke fugletællinger.
I mit system har hver (krage-) fugl SIN mappe, og hvis der er noget af interesse i blade eller bøger, fotokopierer jeg det, med angivelse af tid, sted etc.
Jeg træder stadig mine ornithologiske barnesko, interessen for fugle kom først i gang i april sidste år efter en vellykket skilsmisse, hvor jeg gjorde op med mig selv, hvilke gamle interesser jeg ville droppe (bl.a. et mini-musikstudie, hvor man kan begrave sig 25 timer i døgnet, 8 dage om ugen, og stadigvæk er der for lidt tid), og hvilke nye jeg ville begynde på.
Fugleinteressen har ligget og "modnet", og ventet på det rette tidspunkt til at folde sig ud, tror jeg.
Nu, hvor interessen gløder, er jeg kommet i tanker om en masse fuglebegivenheder fra min barndom (jeg er 37 år), som jeg troede jeg havde glemt. F.eks. var jeg i 1958 i Zoologisk Have med min mor og far, og jeg husker tydeligt at der sad et par "sorte fugle" i præcis det samme bur som i dag, præcis på samme sted.
Jeg har iøvrigt skrevet til Zoo for at spørge om det er det samme par der sidder der i dag, men det er det ikke, de kom fra Mulhouse i Frankrig i 1979 og fik en unge i 198O, som er foræret til fugleparken Frydenlund på Fyn, kender du det sted?
Hvor gammel kan ravnen egentlig blive? Jo mere man læser, jo mere bliver man klar over at "eksperterne" heller ikke er for kloge, jeg har set alt fra "....en halv snes år med lidt lykke og held" til "....over hundrede år" og en spansk fortælling beretter endda om et eksemplar på 3OO år.
Min egen fornemmelse er, at de hundrede år nok er muligt, men ikke det almindelige.
Bortset fra det med fuglene, hvad går du så og laver? (I kører vel ikke speedway allesammen i Vojens....undskyld, den var dum!).
Selv er jeg radiomekaniker på DEMKO, med forbrugerens ve og vel for øje, det er et røvkedeligt arbejde, men man ser de nye elektronik-ting inden de kommer på markedet, og det kan være ret interessant.
Jeg forstår på dit brev, at krageinteressen er et overstået stadium, men hvad er så kommet istedet?
Vidste du at Ishøj Strand er et virkelig godt observationssted i trækperioderne, her kommer masser af vade- og andefugle fra de øvrige nordiske lande. Selvom jeg ikke er nogen ørn (ha-ha) udi andefugle, lykkedes det dog alligevel at identificere masser af troldænder og taffelænder v.h.a. Dybbro's "Fugle Guide".
Og måger er der masser af bl.a. svartbag, som er fantastisk flot. En af mine bekendte har sommerhus i et område med alle de almindelige småfugle, det er også spændende, synes jeg. Min plan er at få taget nogle gode billeder af havens fugle, delvis fordi de er kønne, men også for at blive mere sikker i identifikationen af dem.
Jeg har forresten også telefon, O2 - 73 47 37, men jeg foretrækker at skrive bl.a. fordi man (jeg) glemmer en masse når man (jeg) ævler i telefon.
Kaduhadet gåårtt ogalsådannoget
Med venlig hilsen
Kurt
####################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 22.1O.85#######################################################################################
Jeg har skam ikke glemt dig. Tak for brevet! Det er meget opmuntrende at høre fra dig. Jeg kan godt forstå du skriver i stedet. Det gør jeg faktisk også selv - selvom jeg hverken ka' læse eller skrive.
For at begynde med mig selv. Jeg er uddannet smed. Og gennem de sidste 8 år holdt de gule sønderjyske mejetærskere kørende. Repareret dem både sommer og vinter - kedeligt? Både ja og nej. Ca. en måned om året - i høsten - var det meget spændende. Drøne rundt, ikke på banen i Vojens, men i hele Sønderjylland, for at banke lortet sammen. 12-14 timer i døgnet. Lørdag-søndag. I kontakt med mange mennesker. Det var da meget sjovt.
Men nu - nu er det noget helt andet. I oktober begyndte jeg som "aktivist". Aktivere psykiske børn - eller endnu kun barn, vi har kun en - i et hjem for børn og unge. Det er noget af en kovending, men udmærket. Det giver frisk luft, hjernegymnastik og en hel masse andre dejlige ting.
Jeg er snart 34 år, har kone og to børn, noget af et hus - et par tagsten - en gammel bil, liguster og alt det der hører med. En ting er vi nok lidt anderledes end de fleste. Vi har ingen fjernsyn. En dejlig ting at være fri for. Men ellers kører det bare på skinner. Tror jeg nok!
Det var vist alt om mig.
Og de kære fugle. Jae, hvor skal jeg begynde. Jeg er hverken ørn, høg, svane eller noget andet. Jeg ser fugle når jeg har lyst. Og det har jeg hele tiden. Har dyrket det gennem 1O år til fordel for en hel masse andre ting, som interesserer mig. Det startede med at drøne rundt til gode fuglesteder her i Jylland og Skåne - ørne! Og så kom kragerne. Jeg var da flyttet fra Skanderborg til Åbenrå. Flyttede igen. Ja så blev det til en hel masse ture til "gode" lokaliteter her i Sønderjylland. Så steg benzinen. Gode trofaste venner flyttede, stiftede familie og den slags. Så var der faktisk kun bøgerne tilbage. Men lidt kommer jeg da ud endnu. Det sidste par år har menuen stået på knopsvaner og lappedykkere (gråstrubet og toppet). Optælle og skrive artikler sammen med en anden fuglegal mand. Det næste store projekt vi arbejder med, er en bog om fuglene her i Sønderjylland. Skal udkomme dec. 86.
Ind imellem har jeg arbejdet på at lave en aktiv gruppe i Haderslev. Tilrettelægge møder/ture og den slags. Det er til dels lykkedes. Men bliver nu indstillet en tid. Du må lige huske på, at der kun er ca. 2O aktive ornitologer her i amtet. Så der er rigeligt til alle der vil gi' en hånd - ikke til Afrika! - med.
Sådan ser det faktisk ud lige nu. Kort fortalt. Selvfølgelig er der mange spændende ting indimellem - men nogle er meget uinteressante og trælse, f.eks. lokalplaner for de forskellige kommuner.
Ravnene ser ud til at være tilfredse med området. De skulle - efter pålidelige kilder - være der endnu. En hundrede stykker. Men de må ha' talt forkert. Der skulle helst være flere.
Har du tænkt lidt på optagelserne? Der er jo ikke meget lys når de kommer. Det hele foregår ca. en time før og efter solnedgang. Eller ca. en time før solopgang. Men selvfølgelig kan vi være heldige med vejret. Bare du lige tænker på det. Vi kan følge dem ca. 1OO-5OO m fra sovepladsen.
Jeg har nok glemt en masse ting, men vil alligevel slutte og vender tilbage senere med mere udførlige planer - måske med en artikel om fænomenet.
De bedste hilsner
Knud
Kære Knud! 1985.11.O4
Tak for dit brev, ja det var længe undervejs, jeg troede faktisk du havde fået kolde fødder...
Jeg er i mellemtiden flyttet sammen med en pige som jeg har kendt igennem længere tid, og vi yngler i januar næste år, så du kan nok se hvor det bærer hen: ingen jyllandstur i jan-febr.!
Jeg har derfor fået den geniale (?) ide at komme over og besøge dig og ravnene i december måned, nærmere betegnet week-end'en d. 7.8. dec. How about that?
Hvis det er OK, så ring og lad os diskutere de tekniske detaljer, O2 - 73 47 37.
Hvis ikke, så håber jeg du forstår at besøget først kan blive til noget et godt stykke tid EFTER fødslen, d.v.s. marts-april.
Med venlig hilsen
Kurt
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 29.11.85
Det bliver nu rart at se dig! Endelig et offer! Det er jo ikke det helt vilde min familie deltager i mine projekter. Nåe...men det bliver nu dejligt!
Jeg har samlet lidt stads sammen om de overnattende ravne. Så har du mulighed for at forberede dig lidt. Med hensyn til udstyr, påklædning og foto må du eksperimentere lidt. Vi skal nok regne med omkring en time et sted i minus 15 graders kulde. Det kræver jo lidt tøj. Du kan jo forsøge en aften, men stå nu ikke på fjernvarmerørene. Foto. Med det vejr vi har haft i dag, høj luft, frost og sol, kan vi nok komme på godt skudhold.
Jeg besøgte pladsen den 17.11, talte 247 ravne - rekord for november, men vist også rekordtidlig vinter. De kom alle ind fra samme retning. Det tyder på een samleplads i umiddelbar nærhed, hvor der må være skudchancer. Jeg vil forsøge at finde den. Så vidt jeg ved får en bonde i nærheden affald fra slagteriet i Vojens - dog uden grisedele, udover lort.
Ellers er alt juleagtigt - sne, frost, masser af juletilbud og kataloger - og alt vel ombord!
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, december 1985
Mange tak for det interessante materiale, som jeg vil studere intenst inden jeg kommer til Jylland. Jeg har en del spørgsmål ang. kragefugle, men efter at have hurtiglæst dit materiale, har jeg endnu flere!
Jeg har taget en kopi af hele lortet, og tager originalerne med retur d. 27., plus en del fra mit eget overskudslager.
Apropos originaler, så vil jeg ikke undlade at nævne, at du efter min mening har passeeret grænsen for NYTÅRSLØJER, når du bukker originalerne sammen, og sender dem med postvæsenet. Det nærmer sig HÆRVÆRK! Jeg har selv mistet mere end et brev på den måde.
Ang. fotografering, så har også jeg spekuleret på, hvordan man kan få nogle acceptable fotos, uden at skræmme fuglene. For det BLIVER svært at få nogle ordentlige billeder i skumringstiden på de afstande....
Har du en KOWA TS-1 "kanon-kikkert" m. 15 x okular?? Så vil jeg tage en foto-adapter (koblingsled mellem fotoapparat og kikkert) med over. Med KOWAen kan vi komme op på 75O-125O mm brændvidde (= 15-25 gg forstærkning), så det er jo noget der forslår.
Og så tager jeg en sovepose og en masse tøj med.
Ang. mig selv, så er jeg 197 cm høj (gulp!), slank (mildt sagt), tv for midten (til midten for venstre), passer mit arbejde (det er jeg nødt til), betaler min licens (du ved ikke hvad du går glip af, ha, ha, host, hark, nå, hmmm....spøg til side....) og går regelmæssigt til alters....
Og så er jeg på Vojens station, fre. 27. dec. kl. 12.24
Jeg/vi/du ringer dagen i forvejen og får et sidste check.
Ærbødigst
####################################################################################
Kære Knud! 1986.O1.13
Jeg sender hermed div. original-litteratur tilbage, med tak for lån, jeg har kopieret det hele.
Det er et flot stykke arbejde du har præsteret med "Kragefuglenes overnatningsmystik", det kan du godt være stolt af!
Bengt Holst nævner i sit brev til dig noget om et ravneprojekt, han er ved at gøre færdigt (i 1982), har du set noget til det??
Lydoptagelsen fra Kbh's Zoo er en REDIGERET kopi af originalbåndet, d.v.s. de kedelige passager er udeladt og de interessante er gentaget op til 1O gange. Det er en mono-indspilning (opt. v.h.a. plastic kassette optager m. indbygget mikrofon), og der er ikke brugt støjreduktion (DOLBY ell. lign.), så hvis det lyder lidt "tamt" så slå DOLBY fra, eller skru op for diskanten.
Fotografisk blev Vedsted-turen en skuffelse: ikke eet ordentligt ravne-foto, men jeg har et fra Kbh's Zoo (maj '86) som du får med i købet.
Apropos Zoo, så har jeg været derinde her i januar måned, for evt. at få nogle gode lyd- og billedoptagelser, men det blev en total fiasko: Hunnen var død (svulst i halsen), og hannen sad (og blev siddende!) et sted i buret, hvor man ikke kan undgå at få gitteret med på optagelsen, og så sagde han ikke en lyd!
Men ellers går det godt, barnet er født, og alle er ved godt mod.
Mange venlige hilsener, og tak for et par dejlige dage i Vedsted, fra Kurt.
####################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 7.2.86
Nu må det vist være på tide at få skrevet et par ord til dig. Jeg takker for dit materiale - jeg har fået det.
Det var jo ærgerligt at billederne ikke blev til noget. Vi må prøve en anden gang. Det var jo meget sjovt at være med til - og lidt erfaring gav det da.
Til sommer må det være godt - når lysforholdene er optimale. Måske lure et enkelt par af. Hvis det ikke er svært at få et godt billede af ravnene, ville det jo nok allerede være i handelen. Men lad os forsøge en anden gang.
Jeg har ikke arbejdet mere med Corvus projektet siden vores turne, udover et bibliotekslån af CORAX - et tysk tidsskrift. De artikler jeg søgte var der ikke. Du hører nærmere, når jeg har noget konkret.
Det var fuglene!
Jeg vil gerne ønske jer tillykke med den "nye" ornit. Nu er der jo noget at se til - ikke!
Her kan man sige at det er kommet i den gamle gænge. Jeg har nemlig skiftet til mit gamle job. Det andet blev for meget. Nu ser jeg det "gamle" arbejde i et helt nyt perspektiv. Det er nu rart nok.
Så er det jo den her bog. Vi har fået vel ca. halvdelen ind. Men der er himmelvid forskel i de forskellige artikler. Nu kommer et kæmpemæssigt arbejde med at få det skåret til.
Ellers ved jeg ikke meget mere - og slutter med håbet om at vi får billederne i kassen engang.
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 7. maj 86
- og nu kom turen til dig!
Det er ved at være nogen tid siden vi drønede rundt efter ravnene. En skam billederne ikke blev til noget. Men vi må jo gøre det om engang. Nu er vejret jo til det. Både varme og lys. Du snakkede om ferie her i det sønderjyske. Bliver det til noget?
Jaeh, hva' har jeg bedrevet siden. Bogen - selvfølgelig. Et arbejde uden lige. Det er for lidt med 6 mdr til at søge og læse litteraturen igennem plus at skulle nedfælde det, så alle - næsten - skal kunne forstå det. Men nu er min del da ved at være færdig til "sats". Så mangle vi kun resten - billeder, trykning og penge. Et projekt til omkring 1oo.ooo kr.
Alt andet arbejde (i fritiden) er lagt til side for at få klaret skriveriet. Ja selv børnene vokser mellem fingrene på en. Men lidt nyt kommer der da ind.
Bl.a. en glædelig overraskelse med en ravneovernatningsplads i nærheden af Vejle. Optalt 26. dec. 85 med "små" 1OO fugle. Hvordan det ellers er gået her i sommer ved jeg ikke - endnu. Her var der omk. 17O først i april. Da har de fleste gamle fugle nok været forsvundet. De første unger forlader rederne i næste uge. Jeg syntes at en del af de gamle ravnereder ikke er besat i år. Måske er det bare en ide jeg har. Længere er jeg ikke kommet med "kragerne". Artiklerne fra CORVUS er arkiveret et eller andet sted i bunken.
Udover alt det, har der været et par minutter til at se efter rød glente. Det tyder på det er det normale - 2 par.
Så er der et par klager der skal udfærdiges. Optællinger af knopsvaner, gråstrubet og toppet lappedykker. Et hus og en have der skal passes - og en familie. Vi tager på ferie på Mols i uge 22. Det bliver dejligt. Min bedstefar boede før i huset. Nu er det indrettet som sommerhus af min onkel, 2oo m fra vandet. Plus en masse dejlig natur - og langt væk fra de vanlige ting.
Jeg vil slutte mit lille "vers" - og håber i hygger jer i Ishøj. Hils familien.
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Kære Knud! 1986.O7.O1
Tak for et par dejlige dage i Sønderjylland, og selv om der ikke kom noget fotografisk ud af det, var det en fornøjelse at være sammen med de kære dyr.
Hvis du/i kommer til København en dag, håber jeg du vil med ud og se det inddæmmede areal på Amager (Kalvebod Fælled) med fugle-reservatet, det er virkelig et besøg værd!
Jeg sender den smule fotografi der KOM ud af Sønderjyllandsturen plus to nye fotos fra Zoo i Kbh., hvor den gamle han har fået sig en ny mage. Du husker nok at den gamle hun døde i foråret....
Det er tydeligvis en ungfugl, størrelsesmæssigt er den betydelig mindre end den gamle han, men stemmerne er ens. Samme lyd, samme toneleje. Under mit besøg derinde, sad den sorte han stille oppe i et hjørne det meste af tiden, mens den nye hun var konstant aktiv.
Der er en del nye, spændende ravne-lyde i Edvin Nilsson's TV-udsendelse om ravnen, er du interesseret så send kassetten retur, så kopierer jeg ind på den.
Lydoptagelserne fra nordSverige beviser iøvrigt (som vi tidligere har diskuteret), at det fleste af lydene på Zoo-båndet er autentiske (og ikke ravne-imitationer af andre dyr), idet de nordsvenske ravne siger præcis de samme lyde, plus en del andre.
Hvor gammel blev Moesgaard iøvrigt?
Hvad lavede han udover det med fuglene? (det kan ikke være ret meget).
Pip-pip og gak-gak fra KCS
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 1O.7.86
Tak for billederne. De bliver jo bedre og bedre. Og fremragende af Zoo-ravnen. Jeg synes den ser noget forpjusket ud, eller er det fordi den er så tæt på. Men teknisk i top.
Og E.Nilssons film har sikkert været go'. Herhjemme mener jeg at de får unger noget før, men ellers er mange af iagttagelserne de samme. Jeg har specielt hæftet mig ved lossepladserne. Måske en af årsagerne til at den er steget i antal. Vi skal vel igang med noget tilsvarende herhjemme.
Du nævner Moesgaard. Jeg kender ham mindre end dig, men jeg vil undersøge sagen. Kopien af Moesgaards artikel i DOFT 1931, hvor han omtaler et "natkvarter", må være for de 3 unge ravne - og ikke en "stor" overnatningsplads.
Jeg har lavet en kopi af en artikel i GEJRFUGLEN (stjysk Biologisk Forening, 22.årg., nr.2, juni 1986) om ravnebestanden i Århus amt. Den er i grunden meget fin, men måske en smule overvurderet.
Det mest bemærkelsesværdige er - ihvertfald for mig - at han nævner "velkendte kollektive overnatningspladser". Jeg mener at de ikke er så velkendte endda! Man træffer aldrig på beskrivelser af dem, heller ikke i det svenske tidsskrift.
Lige nu er jeg meget stemt for et større ravneprojekt i 1987 med bestandsopgørelse og fluktuationerne i overnatningsantallet. Men endnu kun ide-skitse. Måske kommer der noget brugbart ud af det.
Elleres er der ikke sket det helt store her i Sønderjylland. Nu begynder sæsonen jo - og så er der kun arbejde. Måske tager vi et smut til København okt/nov.
Hils omkring dig!
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Kære Knud! 19. aug. 1986
Tak for brevet med ravneartiklen og frimærkerne, som ikke var stemplede, men det var vel også derfor du havde placeret dem NEDE på konvolutten....
Det er et smukt mærke, selvom jeg ikke synes det er særlig vellignende.
De "velkendte kollektive overnatningspladser" opfatter jeg således, at de er velkendt som fænomen (selvom der ikke findes noget litteratur om emnet), men at man savner viden om deres beliggenhed i praksis. Men eksemplet viser også, at nærlæsning af teksten ikke altid giver større forståelse, snarere tværtimod.
Din ide med en bestandsopgørelse over Corvus corax er virkelig god - og tiltrængt!
En ting jeg selv har tænkt på, og som vi har diskuteret tidligere, er en "kvalitativ" ringmærkning (d.v.s. af udvalgte fugle, med ringe som kan aflæses v.h.a. kikkert) for at se hvor de går hen, når de går ud. Hvis man gjorde noget tilsvarende i Mecklenburg (og andre "mistænkelige" steder), kunne man få en definitiv afgørelse om, hvorfra tilvæksten i Sønderjylland IKKE stammer. Ikke fordi jeg er i tvivl, men det er der jo åbenbart andre som er, og så er der noget som ligner et BEVIS....
Jeg har haft en skadeunge i pleje i et døgn, 15-16 juli. Den sad på græsplænen foran DEMKO og skræppede op, og forældrene var ikke at se eller høre, hverken før eller siden. Den var let at identificere, sparsom fjerdragt (d.v.s. tynd) men med farver og glans som en voksen, halen var ikke vokset ud og den kunne absolut ikke flyve. Er det ikke meget sent at se en ikke-flyvefærdig skade i midten af juli? Bjarne Frost angiver i sin jagtbog at den er flyvefærdig i beg. af maj.
Jeg tog den med hjem, og fodrede den med vådt franskbrød som blev lempet ned i halsen v.h.a. en pipette med sukkervand.
Den åd og drak relativt villigt. Og havde afføring flere gange. Men næste morgen var den død....
Har jeg gjort noget forkert??
Jeg har lige lånt en bog på biblioteket, som jeg vil anbefale dig, idet den indeholder mange interessante oplysninger, og forfatteren er tydeligvis "hjemme" i stoffet: "Krager og Kragejagt" af Bjarne Frost.
Vidste du f.eks. at kragen er totalfredet? (Lov om jagt- og vildtforvaltning), men at den må "reguleres"?? (bekendtgørelse om regulering af skadevoldende vildt).
Det er vist det man kalder at "tale med kløvet tunge" (Sitting Bull et al.)
Hvis i kommer til København på et tidspunkt, er i selvfølgelig meget velkomne til at besøge os, og jeg kan også godt tage et par dage fri fra arbejde, hvis du/i har brug for en (fugle)guide.
Jeg HAR forstået at du ikke er interesseret i det københavnske fugleliv, men du BØR som et minimum opleve det militære (= ikke overrendte) område Kalvebod Fælled med fuglereservatet, inden lokalsvinene (kommunal-politikerne) får muret det hele til med asfalt og beton.
Ha det godt og alt det der
Kurt Korax
####################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 11.9.86
- tak for de sidste artikler. Jeg har hørt om bogen om kragejagt - men længere er det ikke kommet.
Jeg er så småt ved at lade op igen efter høstsæsonen. Det var somænd ikke så - nu bliver jeg forstyrret af naboen....!
Det var vist ikke så slemt i år. Nu starter vi forfra til høstsæsonen 87.
Jeg har lige været et lille smut ude ved ravnene nu her i aften. Det gav 1 overnattende! For et par dage siden besøgte jeg "lortedyngerne". Hold da op hvor de glinsede!" Et pragtfuldt syn! En skam du ikke var med!
Det jeg egentlig ville fortælle, var at vi tager til København fra mandag den 2o/1o til torsdag d. 23/1o. Hvis vi ellers kan komme over bæltet. I øjeblikket er vi ved at "time" turen - minut for minut.
Havfruen, Amalienborg, Rundetårn, Regensen, Oliehavnen og kødbyen har allerede lagt beslag på 2.5 minut af vores tid....
Vi tager børnene med og har indkvarteret os på et af de "mange" vandrehjem i byen. Jeg regner også med det bliver tid til en studietur i Ishøj-planen.
Dette var kun til alm. orientering.
Hils familien!
De bedste hilsner
Knud - og familien
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 29.9.86
- med hensyn til dine mærkelige fugle, har jeg set i et par bøger om STÆREN.
I den ene (Carl Weismann: "Stæren, fuglen der er anderledes") står: "Ungfuglene, der flyver fra rederne først i juni, har brun fjerdragt, medens de gamle fugle stadig har forårets sorte, iriserende fjerdragt. Ved fjerskiftet sidst i august får både unge og gamle næsten sorte fjer men med lyse spidser, og den nu spraglede fjerklædning beholdes indtil næste forår." Så mit gæt, da du siger de opførte sig som stære, at det er ungfugle i begyndende/ikke afsluttet dragtskifte. I bøgerne var der ingen billeder, som lignede dine!
Det var alt om stæren.
Dine KRAGER! Har du set i Ulf Roeds rapport. Der må sikkert stå noget om at i slutningen af sep. forøges antallet på sovepladsen, fordi flere og flere af ynglefuglene forlader deres yngleterritorie. Eller ungerne jages ud af territorierne - det gør ravnen - har jeg ladet mig fortælle. Du har selv mulighed for at kontrollere det - altså hvis du kender et par ynglende krager. Prøv f.eks. at se på fig. over antal fugle (fig.9).
Fra det store udland har jeg taget nogle kopier over trækkende krage - altså "trækkende" - ikke som vore mere stationære, med trækbevægelser vel indenfor 5O km (du kan jo undersøge).
De viser: Antal dagtrækkende fugle observerade vid Falsterbo
(Nabben)(? pr. tiodagars period och totalt. Observationsperiod: 11.aug. - 2o.nov.
Daglig bevakning: gryningen til kl.14.oo).
Jeg håber det er tilstrækkeligt nu - ellers kontakt mig. Jeg vil så gå igang med at rydde op igen - jeg har en masse ting der skal arkiveres, smides ud - og noget skal bare bare ha en ny plads!
Ka du ha det godt - og hils Knud
#######################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 16.11.86
Så lykkedes det at få et par timer i "storbyen". Så jeg håber du er hjemme - ellers bliver du nødt til at aflyse alt andet.
Jeg kommer fredag den 21. nov. - nu på fredag - lidt sent at få det at vide, men....
Vi sejler nok over ved 16-17 tiden, så ved jeg ikke hvornår vi kan være i Ishøj.
Om lørdagen og søndagen skal jeg til møde i DOF. Det hele starter omkring kl. 14, tror jeg. Så vi kan jo da nå at se et par ting inden.
Jeg ringer - (har forsøgt uden held!).
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 4.12.86
Tak for sidst! Jeg er faktisk ikke kommet over turen endnu. Det var meget inspirerende at se dine bøger, mapper m.m. Jeg får selv lyst til at gå igang. Men der er i grunden et par andre ting som står på programmet inden.
Mødet gik også udmærket. Jeg får efterhånden et andet indtryk af foreningen, som jeg får snakket med de forskellige "hovedpersoner". Foreningen er, som alt andet her i denne verden, bygget op om dem som VIL bestemme - også os andre. Nå, men skide være med det...!
Jeg har fået taget et par kopier af Dansk Ornithologisk Bibliografi af Anders Pape Møller, DOF 1981. Jeg har kontrolleret om det hele er med - det skulle det være. Selvom det måske ikke umiddelbart ser sådan ud.
Det kræver måske en smule forklaring til, især alle de tal der er noteret ved hver artikel. De (artiklerne) er nummererede - står yderst til højre i parantes - f.eks. første ravne artikel (364O).
Hvis vi bruger den som eksempel:
Anonym 1917: Fra fugleverdenen. - Dansk Jagttidende 34, 29. (16) (364O)
(= Dansk Jagttidende 34.årg., side 29. 16 er koden for udbredelse, artiklen fortæller altså noget om udbredelsen). Nogle af de øvrige koder:
11 SystematikDet var vist de fleste af de koder, som bliver brugt. Bibliografien tager det meste med til 197O.
12 Feltkendetegn
13 Fældning
14 Stemme
15 Anatomi
16 Udbredelse
17 Bestandsstørrelse
18 Biotop
19 Forplantning
2O Økologi
21 Træk
22 Ringmærkning
23 Genmeldinger
24 Etologi (fuglenes adfærd)
25 Føde
26 Jagt
27 Fredning
28 Beskyttelse
3O Decimering
Desuden er der et katalog med fra Naturbokhandeln fra SOF. Den er godt nok fra 1985, men de fleste af bøgerne har de sikkert endnu. Der er faktisk mange gode.
Jeg har regnet ud at den svenske moms svarer til minus 18% af prisen. Kursen for Skr var dengang jeg købte 1,19 plus 1O SKr i fragt. Så det går næsten lige op. Mit regnestykke O,98 plus fragt: altså en bog til 1OO Skr koster for Peter Krage i DK 98 kr plus fragt.
Jeg regner med at Gulls for mig vil koste omkring 18O kr.
Det var lidt udregning. Men det kommer vel i min (vort) arbejde (projekt). Udregning af hvor meget den danske ravnebestand skider om året.
Men ellers er det jo noget mørkt hernede i "syden". Og så alt det julefræs. Men det har da givet lidt til bøger. Jeg ved ikke, om jeg har fortalt dig, at jeg "samler" på bøger.
Det var alt for denne gang. Måske bliver jeg snart klogere - så får du selvfølgelig besked.
- ellers hils familien
- og go' jul.
De bedste hilsner
Knud
########################################################################################
Kære Knud! 9. jan. 1987
Tak for dit brev med div. kopieringer.
Nu har jeg selv anskaffet Dansk Ornithologisk Bibliografi og bestilt div. årgange af DOFT, hvor de resterende bibliografier står.
Men uanset hvad A.P. selv hævder, så er bibliografien ikke fejlfri (!), f.eks. indeholder "Jagtvennen" to ravneartikler af P.Skovgaard (1932-33) som ikke er nævnt i bibliografien.
Jeg har bestilt "Raben- und Nebelkrahe" og den amerikanske corvus-plade (set i "Crows of the World") hos Apollo Bøger, og som du ser, vil de tilsyneladende gøre meget for at gøre kunden tilfreds.
Det glæder mig at du er blevet inspireret af Københavner-turen, det er jo også bedst hvis vi begge føler at vi får noget ud af vores meningsudvekslinger med hinanden.
Jeg har givet mig selv en mini kassettebåndoptager m. indbygget højttaler og mikrofon i julegave. Den er ikke ret meget større end selve bånde??a. 11 x 3 x 3 cm, og jeg vil bruge den til at snuppe en fugl i farten, f.eks. når jeg er på vej til arbejde.
Så kan jeg bagefter, ved at sammenligne med DOF-båndene o.a., gætte mig til fuglens navn. Smart?
Hils din kære familie og onkel Corvus
Hilsen fra John Corax
####################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 4. febr. 87
Nu har jeg lige et par minutter til at fortælle om de sidste studier m.m.
Jeg har set lidt på Coombs artikel. Det er meget interessant. Jeg mangler endnu at gå i dybden. Han nævner - hvis jeg husker rigtig - at de (ravnene) samles ved et "slagterhus" - affald som hernede - pudsigt. Jeg mener at - nåe ja - det var da med i kataloget fra Apollo Bøger. Bind 1O af "Handbuch der Vogel Mitteleuropas" hvor kragefuglene må/skal være omtalt. Det bliver meget spændende at se den. Vi kan sikkert ikke låne den endnu!
Men projektet skrider da derudaf. Nye ideer næsten hver dag, selvom der er sat en kæp i hjulet, idet min moder er ret så alvorlig syg af en hjerneblødning og skoldning. Nu er der hård træning de næste måneder, før de lærde kan sige hvor stort hendes handicap vil være. I øjeblikket er højre side lammet og hendes talecenter "skadet". Så der ryger nogen tid med besøg og lign. Det er en rejse på 13O km hver vej.
Nåe...men skæbnen er jo en ting, ravne noget helt - næsten jordnært.
Fra primo januar til primo februar tyder det på, at overnatningsbestanden er reduceret med 5-1O%, enten p.g.a. død eller udtræk til ynglepladserne.
Det er i grunden ikke meget, når vi tager i betragtning at vinteren har været hård. En usikkerhed er der dog - ingen ved om der i samme tidsrum er kommet gamle par til (de skulle iflg. litteraturen blive ved/i territoriet året rundt - mon de ved det).
Jeg forsøgte i mandags at få et skøn over, hvor mange ravne der så ud til at være "udparrede" (kom samlet, legende o.s.v.). Det var omkring 35 par (7O fugle). Hvis de ryger ud for at gøre yngleforsøg, og der dør 1O% flere i løbet af de næste måneder, er overnatningsbestanden:
9. jan. 87: 296 fugle til overnatning (reduceret 7%)Og hvad siger de tidligere år:
2. feb. 87: 275 fugle til overnatning
Reduktion febr. ----> marts = 1O%
247 fugle
- 7O fugle til ynglepladserne
= 177 fugle omkring april
14. apr. 86: 161 - 186 fugle til overnatningDet ser sgu næsten for godt ud!
Jeg har lavet en lille litteraturliste om ravne, som jeg har fundet ved at tærske nogle gamle mølædte DOFT numre igennem. Det mest bemærkelsesværdige er i nr. 5, hvordan Moesgaard bliver "slagtet" og hans oplevelser "slettet".
Der var mange teorier om dit og dat endnu - de må vente. Kun en varm vinterhilsen til slut
Knud
Hils fam.
LITT. om RAVNEN - og dens slægtninge:
-------------------------------------------------------
1) Niels Hesselberg Christensen, 196O:
"Ornithologiske iagttagelser ved Atbara, Nord-Sudan" DOFT 54, 144-161
(nævner side 148: Ravn, Corvus corax og Hvidbrystet Ravn, Corvus albus)
(også en bog side 144: om udbredelse og feltkendetegn)
2) Leslie M. Tuck og Louis Lemieux, 1959: "The Avifauna of Bylot Island" DOFT 53, 137-154
(side 151: modsætning - eller hedder det tilpasningsevne - til no.1)
(side 129: .....)
3) Herluf B. Thomsen, 1951: "Fuglenyt fra Færøerne" DOFT 45, 114-116
(side 13: Lapland)
(side 115: de gik til den i gamle dage!)
4) DOFT 29, 77-78 (1935): om den hvidbrogede ravn
5) DOFT 3O, 4 (1936): om Leo Moesgaard - sådan gjorde man også dengang
6) DOFT 63, 76 & 167 (1969)
Kære Knud! 1987.O2.23
Jeg sender hermed div. skrammel fra overskudslageret: for at vise mit økologiske samfundssind vil jeg, istedet for at smide det ud, for fremtiden sende det til Sønderjylland (ha, ha .... ?)!
"Det store overblik begynder nu at indfinde sig vedr. ravnene i Kbh. Zoo. Bemærkt Højgaards artikel, en grønlandsk ravn til zoo i 1951, det er sikkert den jeg så i '58, da jeg var derinde med mine forældre.
Og de første ravnebilleder du fik (voksen fugl som IKKE ser pjusket ud) fra mig, er fugle fra Mulhouse Zoo i Frankrig, ankommet til Zoo 3O. okt. 1979 (brev fra Bengt Holst).
Så døde Mulhouse hunnen af en svulst i halsen, og en ny hun kom til i '86 (den forpjuskede ravn), hvorfra vides ikke (af mig ihvertfald).
Annoncen fra FO 19.årg. (1977) sender jeg for at du kan se Geertz-Hansens butik og adr. dengang han var selvstændig: Pocket Bogladen, Dansk og Udenlandsk Boghandel, Fiolstræde 32. Paludan ligger i no. 1O.
I DOFT 48.årg. (1954) er der en artikel om forårstrækket over Skagen, observationerne blev begyndt så sent som i 1946 af Sinding. Behrends stødte til i '47 og Geertz-Hansen i '53 (så helt ung kan han altså ikke være).
Jeg har lige lånt en bog fra Roskilde Universitetsbibliotek af G.K. Yates: "The Life of the Rook" fra 1934. Jeg er åbenbart den første som låner bogen, for jeg måtte skære siderne op, før den kunne læses. Helt utroligt, ikk'??
Den er forøvrigt mægtig god, manden er fotograf, fabrikeret et fotoskjul ved en rågekoloni og fotograferet/iagttaget hele sæsonen, fra parret finder hinanden til ungerne flyver fra reden. Ingen videnskabelige kurver eller blinkende lysshows, alt er forklaret med jævne ord, så selv John Krage forstår hvad der bliver sagt. Og han er heller ikke bange for at udtrykke sin begejstring, det er jo ellers to fundamentale fejl ("jævnt sprog" og "begejstring"), hvis man vil begå sig i DOFs slimede korridorer, man risikerer jo at blive betragtet som "useriøs", uha, uha....
DANSKE FUGLE er vild forvirring! (Skovgaards avis).
A.P.s bibliografi bruger romertal for "bind" og arabertal for "årg.", mener jeg at kunne udlæse. Men efter den logik skulle årg.1 være ca. 1948, men tidsskriftet er da udkommet ihvertfald siden engang i 2O'erne (Skovgaards artikel).
Har du en forklaring på bind, hefte og årgang??
Jeg har fået en boggave fra Grete's familie i Florida, USA: "Birds of North America", skrevet af bl.a. Bertel Bruun fra Danmark. It's a "guide to field identification" på ca. 35O sider, kompakt format, så det er kun ganske lidt der står om hver art, plus et eller to billeder, men i kragefamilien er der da billeder af Common Raven (Corvus corax), Whitenecked Raven (Corvus cryptoleucus), Common Crow (Corvus brachyrhynchos), Northwestern Crow (Corvus caurinus) og Fish Crow (Corvus ossifragus).
Familien bor i Florida, de har sendt en stak billeder, hvor mor fodrer en pelikan, som jeg v.h.a. bogen har bestemt til Brown Pelican (Pelecanus occidentalis). Der er udbredelseskort for hver art samt "audiospectogram" eller "sonogram" (hvad hedder det på dansk, I don't know).
Jeg sender også en tabel over mågernes dragtskifte, måske har du den i forvejen, ihvertfald blev jeg overrasket over at opdage (selvom jeg ved nærmere eftertanke ikke burde være blevet det!) at dragtskiftet ikke falder sammen på de to tabeller, den ene gælder vel engelske forhold (?).
Jeg sender også Paludan's udsalgskatalog, jeg har understreget de bøger jeg selv har købt. Jeg var inde og bese bixen, der er pænt og nydeligt, næsten hyggeligt og zoologi etc. har sin egen afdeling, hvor jeg blev betjent af en høj (næsten som mig selv), veltalende herre som godt KUNNE være Geertz-Hansen.
Mine forventninger til "The Breeding Birds of Europe" var store (se den oprindelige pris), men kun delvist indfriede. Raven var absolut ikke god, intet nærbillede (man ser fuglen fra ryggen, flyvende mod reden med 3 skrigende unger), Carrion Crow var defocuseret (utydelig) og Chough og Alpine Chough delte side (kun nærbillede af alpealliken). Så kragefuglene var en skuffelse, men mange andre var gode bl.a. ugler og måger, men du kan jo selv se dem når du kommer over....(?).
En lokal-avis har lige haft et tilbud, Sydsverige og kigge på havørn 195,- (bustur), men jeg skulle selvfølgelig ud at spille den week-end....
Det gør mig ondt at høre at der er sygdom i din familie, det er altid noget kedeligt noget, som gør at altmulig andet må træde i baggrunden, men intet er så galt at det ikke er godt for noget...søg selv!
Med andre ord, få noget godt ud af en dårlig situation (forslag: administrativ tænkning vedr. udgivelse af diverse skrifter, som du jo har snakket om mange gange, og klaget over den tid det tager. Køb f.eks. en kassette båndoptager til max 2oo kr (det kan sagtens lade sig gøre) og indtal de sunde tanker mens du kører frem og tilbage til/fra din mor, så bruger du ikke tid på at redigere det, når du kommer hjem)(Man kan også indtale sine egne argumenter for/imod en sag, ved gennemlytning senere hører man tydeligt evt. "huller" i argumentationen).
Nok om det, du må ha det godt og hils din søde kone - og børn.
Hilsen fra onkel John
####################################################################################
Hej Kurt! feb. 87
- der er som sagt mange ting og problemer at holde styr på - nogle har lavet gode penge på at styre folks "time". Jeg er kun kommet dertil at det giver grå pletter i hjernebarken - næsten udviskede gøremål. Denne gang vil jeg ikke vente, men tage dem mens de er i frisk erindring.
Tak for brevet. Det er rart at høre fra dig. Du er da heldigvis ikke blevet indesmurt endnu af ildelugtende magtsyge - som en del andre fuglekikkere har klistret sig ind i. Mange kunne man spørge hvorfor ser i på fugle? Glæden er forlængst fløjet. Men navnet skal slås fast - om ikke i fodbold så på fuglearenaen. Men er det ikke sådan i alle brancher - hva med musikken!
DOF arbejder jo meget seriøst på at gøre det professionelt både med dit og dat. Men jeg er nu heller ikke frelst på det område. Nåe....men det var nu ikke det jeg ville bruge tiden på. Det kan vi tage op en anden gang.
Dit overskudsmateriale bliver skam behandlet nænsomt og arkiveret på bedste måde - for senere at indgå i mine smånotitser.
Med hensyn til Geertz-Hansen er det ham som står for den ornitologiske afdeling hos Paludan. Jeg ved ikke hvornår han flyttede.
Behrends er en gammel fyr fra 1919 - og betalt kontingent til DOF i næsten 5O år (- til 1988).
De gamle bøger er herlige. Det er faktisk det samme med de ældre tidsskrifter. De skrev jo for at fortælle noget. Havde en oplevelse. Nu er der jo business i det!
Og Danske Fugle: Jeg har selv et par numre. Jeg synes det er meget nemt at finde ud af: DF startede i 192O, det er OK!
Men bindene indeholder flere årgange, f.eks. bind 1O, årg. 29 og 3O (1977 og 1978) - er det OK!
Englænderne er noget for sig. Se i dine engelske bøger, hvor langt Europa går hen, når man sidder derovre. Ikke mange litteraturhenvisninger til litteratur fra fastlandet. Joe, englænderne er i centrum.
Og alt det der tekniske fis. Nu er vi vist tilbage ved det professionelle. Hver meget udstyr skal man slæbe rundt på. Men det ville være herligt at ha en Nagra med ud til ravnesovepladsen, når de kommer væltende ind - en dag når der er gang i den. Så er det i orden!
Men det er jo et spørgsmål om at sætte farten lidt ned - nyde livet, omgivelserne og medmenneskene.
Men trods sygdom, dårlig økonomi og atomvåben, brager det stadig løs i det det sønderjyske.
Heldigvis gør fuglene ikke som vi spår. De kan finde på hva' som helst. Det gør ravnene også. Jeg havde udregnet at så og så mange ville dø i løbet af en vinter. Det passer bare ikke en ravn. Fem uger efter er der 317. Nu (d. 24. febr.) 26O. Men nu tør jeg næsten sige at det er (= skyldes, KCS) udtræk til ynglepladserne. Nu skal familien snart i skoven for at finde ravnereden.
Vidste du forresten, at der er startet en Corbie Group? Du er udnævnt til æresmedlem af Sjælland - og skal iflg. vedtægterne optælle, måle m.m. alle ravnene på Sjælland. Ifølge velunderrettede kilder er der p.t. to par i Vestsjælland og tre i Nordsjælland (Sønderjylland ca. 6O-8O par).
Vedsted 6.3.87
-så var der receptionen den 28.2.87 - og bogen!
Med venlig hilsen
Knud
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 21.4.87
Hej Kurt - du efterlyste et tlf.nr. på vor udmærkede kro - kunne jeg forstå på Eva. "Slukefter Kro", tlf. O4 - 54 52 3O (de kan ha' selskaber op til 15O personer).
Jeg har ellers haft nogle fantastiske oplevelser her i vinter/efteråret ved at drøne ad motorvejen gennem rågernes land. Det er vel snart millioner af råger jeg har set sidde langs vejene. Nogle positurer har jeg lige fanget ud af øjenkrogene i det 1/1OO af et sekund det tager at "flyve" forbi. Hver gang har jeg tænkt det samme. Det må være noget for Kurt og hele hans fotoudstyr, at få styr på de ting. Jeg har nok lige lovlig travlt til alt det. Men prøv engang at finde en rågekoloni. 5-1O km udenom vil markerne være sorte af fugle. Så er det blot at vente på godt vejr - og alt det der. Jo mere man ved - jo mere ser man.
Jeg havde en - et skud - her den anden dag. Den sidder i baghovedet - men er umulig at beskrive.
Men ellers går de jo løs på rågekolonierne i denne tid. Rågerne skider jo også over det hele - og skræpper op. Selv de amerikanske turister er begyndt at flygte - så noget må der jo gøres. Og det gør "de" så. Nu fjerner de reder/æg/unger - skidt og skrammel. Det er forkasteligt! På intet tidspunkt kan de leve i fred. Skadevoldende vildt? Vi må gøre noget! Men hvad?
Og ellers rabler det vist for mig, efterhånden som jeg får indsigt i foreningens højere lag. Der er sgu noget i vejen et eller andet sted i systemet. Det kan være det er mig selv. Foreningen skal køre mere professionelt - siges der. Så mon ikke vi amatører skal lave en mere jordnær forening. Eller jeg kan jo forresten arbejde med de ting som interesserer mig. Der er jo nok at tage fat på, f.eks. kragefuglene.
Jeg har da fundet et par ravnereder. Så det går fremad. Overnatningspladsen følges regelmæssigt. Nu er der omkring 12O-14O ravne tilbage. Cirka 2OO er trukket ud - formodentlig til ynglepladserne. 1OO par, det er mange at holde styr på.
Har du forresten fundet de 5-1O par på Sjælland. Det må være sjovt at kunne følge deres fremgang - men vist et heldagesjob.
Jeg ved vel i grunden ikke så fælt meget mere - litteraturstudierne holder varmeferie - nu da der er gang i feltarbejdet.
Vi snakker vel sammen engang om alt det "nye".
De bedste hilsner herfra
familien Knud
#######################################################################################
Kære Knud! 1987.O5.21
Tak for bogen som jeg har læst løseligt igennem, jeg har lært betydningen af en masse ord (bl.a. brakt vand, polsk svane, hallig m.m.) ved at læse den. Rent teknisk er den god, stift omslag, vandskyende, godt papir, pænt tryk o.s.v., men med mine specielle (?) interesser er det selvfølgelig begrænset, hvor meget jeg kan få ud af den. Den henvender sig jo også til et B-R-E-D-T publikum, ikke sandt? Og som sådan er god, ingen tvivl om det!
Og tak for div. litteraturhenvisninger, jeg glæder mig til at læse om Moesgaard, selvom jeg har mine bange anelser ang. "omgivelsernes" behandling af ham.
Desværre fik vi ikke brug for Slukefter Kro i denne omgang, vi skulle til Nordjylland (Brovst) blev der sagt, men til gengæld var vi ude ved Bulbjerg og resterne af Skarreklit, hvor jeg fik nogle gode billeder af riden, som har en koloni derude. Et fantastisk område, ingen mennesker, ingen huse, gråvejr, storm....lækkert!
I et af dine første breve skrev du, at det var en stor opmuntring for dig, at få mine breve, men sådan har jeg det sgu også med dig! Vi har jo alle brug for "lidelsesfæller", og jeg er ingen undtagelse!
Det glæder mig at du har haft nogle gode oplevelser med rågerne, men det er ikke nær så let at fotografere dem, som du åbenbart tror: man kan KØRE forbi uden at fuglene tager notits, men så snart man STANDSER, letter kræene....heldigvis, det er jo derfor de (og andre kragefugle) klarer sig så godt - trods al forfølgelse.
Med 6OO mm objektiv (= 12 gg forstærkning) skal jeg ind på 5-7 m afstand, for at en råge fylder billedet ud, prøv selv efter med en kikkert!
Dit udbræk over behandlingen af rågerne forstår jeg, men er det en bestemt hændelse du hentyder til? Haderslev?
Danske Fugle's system har jeg vist efterhånden fattet, selvom det ikke er helt så enkelt som du antyder, se kopien....
Nej, jeg har ikke fundet de få ravnereder, der givetvis findes på Sjælland og jeg har heller ikke forsøgt, det vil tage for meget af min kostbare tid, udelukkende at LEDE....men selvfølgelig er jeg vågen når jeg er "derude".
Hils din familie og hold dig fra sumpen, vi høres ved.
Karl Koraks
####################################################################################
stort billede
Hej Kurt! Vedsted 29.5.87
Så har jeg lidt tid igen. Jeg venter på at det skal lysne. Det sker jo at solen også står op herovre. I dag er det husrødstjerterne der skal registreres i Åbenrå. Det har jeg gjort siden '78 med en tidlig morgentur her i maj!
Men ellers er der jo gang i pipperiet nu her, hvor alle fuglene er vendt hjem igen. I mandags havde jeg en fantastisk tur til Rømø. Det må du også prøve engang. En af Danmarks bedste fuglelokaliteter. Virkelig et højdepunkt hvert år. Så var vi tillige heldige med vejret. Vi blev næsten stegt. Og fuglene kunne fylde teleskopet ud. Fantastisk!
Jeg ved ikke om du har fået mit sidste brev. Det er faktisk også lige meget - jeg kan i grunden ikke huske, hva' jeg skrev. Jeg vil lige omtale/fortælle hvad jeg har fundet ud af indtil nu - med de kære kragefugle.
Starter vi med den mindste - alliken - er det kun blevet til få oplevelser. Se dem søge føde på plæner/marker og trække i små grupper. Med indbygget film i kikkerten ville der være gode billeder - tror jeg. Jeg synes ikke der har været forskel i farvetegningerne - eller kræver det træning?
Lidt flere krager er det blevet til. Jeg så en - har glemt hvor - men den havde kun en grå ring omkring halsen - resten var sort. Husker jeg rigtigt, er det næsten kun gråkrager jeg ser. Det kan være et tilfælde, at der ikke har været sortkrager imellem.
Jeg har været en del i skovene heromkring, men det er da både svært og arbejdskrævende at finde dem på yngleplads. Jeg troede de var mere almindelige. Jeg har fået fortalt - en skovtekniker, der holder opsyn med træerne - at hvor der yngler ravn, er der næsten ingen krager. Jeg har endnu ikke undersøgt påstanden, men det kan lyde rimeligt. De færdes jo næsten heller ikke sammen - og ravnen går jo ikke af vejen for noget.
Jeg har gjort lidt mere ud af undersøgelser af rågen. For det første har jeg besøgt nogle af de sønderjyske rågekolonier. Sidst de blev optalt var i 1978. Siden er der sket ihvertfald een ting. De flytter nærmere til byen. Også et generelt indtryk i Fyns Amt. Her hos os i Sønderjylland er en koloni på 35O fugle flytte fra landet ind til Haderslev. Mærkeligt nok ind til kugler og krudt. En artikel i Jyllands Posten for en måned siden, nævner i et interview med formanden for Haderslev Jagtforening, at der nedlægges årligt omkring 5OO unger. Det er sgu meget besynderligt at flere råger bosætter sig i sådan et område. De to kolonier havde i 1978 omkring 5OO par. I 1987 omkring 5OO, men nu kun i een koloni, der tilligemed bliver beskudt.
Noget nyt - måske for at formindske arbejdsløsheden, eller ung i arbejde - hva' ved jeg - er at nedtage rederne i slutningen af april. Det er forsøgt ihvertfald i Haderslev, Christiansfeld og Tønder. Effekten er der ikke nogen der har talt om endnu. Fra Christiansfeld mener man, at det er for meget med alt det skyderi på rågerne.
Måske vil der ske noget i fremtiden med skadevoldende vildt. I år - eller er det fra 1988 - tages nogle få arter ud af listen, bl.a. spurvehøg og, hvis jeg husker rigtigt, gråspurv og allike. Der er lang vej endnu. Jeg har den opfattelse, at DOF holder lav profil i denne sag. Det er kun oppe at vende på de møder, som holdes mellem jægerne og vildtornithologerne m.m. Det er mit indtryk, at DOF prioriterer "rødliste" arter højere end sådan nogle almindelige arter. Men nok også et sprørgsmål om, hvad de mennesker som repræsenterer DOF, er interesseret i. Der sker ikke meget på kragefronten; det er vist et lille sidespring - og vandet koger!
I marts/april havde jeg mange gode oplevelser med rågeopførsel. I nærheden af kolonierne sidder altid mange fugle på markerne, fouragerende eller bejlende. Her er der gode muligheder for at studere deres adfærd. Jeg har kun korte glimt af oppustede, vingehængende, skræppende fugle i baghovedet, men værd at se på engang. Problemet er måske det samme, som vi oplevede med ravnene, nemlig at de er meget sky. Så længe man drøner forbi med 45, reagerer de ikke, men mystisk kørsel vil nok få dem til at ændre adfærd .
I de korte glimt jeg har set, minder en del om de tegninger som er i Coombs af ravnene, f.eks. side 25 og 3O. Hvis du har tid, kan jeg kun anbefale dig at opsøge rågerne for at gøre studier/billeder. De er jo i familie med ravnen, så mange af positurerne er nok identiske.
Og fuglen over alle fugle: ravnen!
Den er bare fantastisk!
Se dem, når de har forårskuller. Det er virkelig flyveopvisning. På ryggen, styrtdyk fra stor højde og der, hvor vi tror den bliver smadret, glider den elegant få meter over jorden. Eller når yngleparret får den vanvittige ide, at yngle i glentens rede, kommer der jo uvilkårligt spektakel ud af det. Glenten måtte finde en ny rede. Det skete for to glentepar i år. Hva' går den i grunden af vejen for? Det skulle da lige være fotografiapparat monteret div. rør!
En aften kom to ravne flyvende som par. Som om den ene var efter den anden. Da de var meget tæt på, kunne jeg se hvordan den første rejste hoved/nakkefjerene - hva' så siden det skulle betyde.
En anden dag var der nogle ravne på en mark. De stod spredt og det var i yngletiden. En af dem gik hen til en anden. Lavede forskellige positurer, som jeg ikke var opmærksom på. Men den ankomne fik bare nogle hug. Så hen til den næste, hvordan det gik så jeg ikke, men sjovt så det ud!
Og så var der en ravn som søgte føde på en "sort" mark, 1OO-2OO m fra vejen - hvor jeg tilfældigvis var ved at sætte alt udstyret op. Den fandt en stor ting - blev samtidig nervøs for den gule bil - gik et par skridt, stak "genstanden" ned i jorden, rodede noget jord ovenpå og skyndte sig videre. Det så ud som om den gemte noget!
Overnatningspladsen var før i tiden ved Åbenrå. I.Gram begyndte at optælle der i 1965 (i min "artikel" står der noget om, at I.G. beskrev den fra 1965. Det skal forstås derhen, at han optalte/har data fra 1965. Omkring 1976 flyttede de til Hjelmvrå, hvor du var med ude. De flyttede sandsynligvis p.g.a.
1. at træerne blev fældetNoget lignende kunne tænkes at gælde for ravnene.
2. at en losseplads for slagteriaffald ophørte/blev lukket
3. mulige forstyrrelser fra ynglende ravne (se Bjarne Frost ang. rangordenen for krager.
Jeg talte i Hjelmvrå fra medio oktober 1978. Opførte sig rimeligt til marts '81. Januar '81 blev en stor losseplads lukket, som før omtalt. Siden da har jeg ikke kunnet finde dem om sommeren, men om vinteren var de rimelige at have med at gøre (1983-84 ingen obs.). Går vi frem til slutningen af april '87, blev de væk fra Hjelmvrå. Jeg fandt dem igen - v.h.a. et tip fra førnævnte skovtekniker - i Bevtoft Plantage, ca. 7-8 km WSW for Hjelmvrå i begyndelsen af maj (ca. samme antal: 12O-13O).
Nogle dage senere var de også forsvundet herfra. Men 2O. maj fandt jeg en lille gruppe på 15-2O stk, ved affaldsdyngerne i Lilholt (hvor vi forsøgte foto safari). Eller rettere - for de fouragerede (nogle af dem) om dagen her - i nogle grantræer. I Bevtoft Plantage var det lærke- og egetræer. Det er altså ikke let, at have med disse fugle at gøre! I Bevtoft fandt jeg enkelte fældefjer. Ved et tilfælde så jeg, at nogle havde en meget mørkebrun bræmme yderst, mens andre var helt sorte. Er der forskel på unge og gamle fugle, og hvornår skifter de kulør? Ved man noget i Zoo? Her må ravnene vel også fælde.
Jeg besøgte et ynglepar 1O.maj. Kunne først ikke finde reden. Opgav. Men heldigvis fik jeg drejet hovedet rigtigt på vej ud af skoven. De gamle hang over skoven og "sang". I en grenkløft sad 4 fede ravneunger, næsten flyvefærdige, i en halv overkalket rede. Resten var styrtet. Hvordan kunne jeg i grunden overse det hvide bøgetræ. Har du nogensinde stået under en flok tavse ravnebørn? Som at være i paradisets have!
Klokken går, jorden roterer, jeg vil ta' på husrødstjerte tur.
Vi ses vel engang!
Hils omkring dig!
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Mr. Knud! 17. juli 1987
Tak for dit brev med div. litteraturhenvisninger (DOFT). Så fik jeg da endelig svar på, hvad Moesgaard-sagen er for noget. Han havde fotograferet en "levende, ynglende turteldue i en skov på Als" og indsendt den til en fotokonkurrence i Politiken (1. januar 1934 skulle der stå noget i Politiken desangående).
Knud Barfoed (who's that man?) påstod det var fup og svindel, et udstoppet eksemplar. Moesgaard lagde sag an mod Barfoed for "ærefornærmelse", men tabte sagen (dom af 7.juni 1935). Dommen betragtede det som bevist, efter at forskellige eksperter havde udtalt sig, at fotografiet var taget af "en på en rede anbragt, udstoppet turteldue."
Desværre bliver sagen meget let behandlet i DOFT, man får et kedeligt indtryk af, at Ornithologisk Forening HAR taget parti i den sag. Min egen strøtanke: Hvis Moesgaard har taget billeder af turteldue v. rede, kan han vel vise reden frem igen? Måske har han taget mere end eet billede? O.s.v. o.s.v.
Tak for bogen om kragen Klaus (eller er bogen kun til låns?) som jeg læste med stor fornøjelse. Sjovt nok er der i A.P.Møller's ornithologiske bibliografi en L. Novrup, som i 1942 har skrevet en bog om "Klavs min tamme krage". Nu vil jeg bestille anden del af bogen på biblioteket.
Det er spurvehøg, solsort og allike (og ikke gråspurv), som fjernes fra bekendtgørelsen om "skadevoldende vildt".
Det morer mig at læse dine herlige beskrivelser af småepisoder med ravnene, og selv om jeg heller ikke kan gi' en udtømmende forklaring på hændelserne, er der dog enkeltheder som jeg genkender fra Zoo: Ravneparret som fløj forrest, "forfulgt" af et efterfølgende par, rejser nakkefjerene. Det mener jeg er en aggressiv attitude, "tættere på, og du får en på snuden!".
En ravn går hen til en anden - og får et hak i tuden. Det har jeg også set i Zoo: den nye hun nærmer sig den gamle han under udfoldelse af forskellige fysiske positurer. Den gamle han markerer MEGET tydeligt med rejste nakkefjer og den ene vinge sænket, at han IKKE er interesseret. Da kællingen kommer tæt nok, får hun et hak, hvorefter hun omgående fjerner sig over i den modsatte side af buret.
Og ravnen som gemmer "forråd" i jorden, har jeg også set i Zoo, præcis som du beskrev det.
En mørkebrun bræmme yderst på fjerene kan da vist kun tolkes som en ungfugl, jfr. mine fotos fra Zoo, eller er det muligvis slid? Men de er meget flinke til at svare på spørgsmål i Zoo, så du kan roligt spørge, men prøv også at læse artiklen om den grønlandske ravn, den var jo nærmest haleløs ved ankomsten, og skiftede så fjerdragt på sædvanlig vis.
Dine oplevelser med de tavse ravnebørn misunder jeg dig, ingen tvivl om det, men misundelsens brød skal også ædes, ved du nok!
Ved Berlingske Tidendes hjælp har jeg fundet frem til et ynglepar på Sjælland: Hornbæk Plantage. Jeg har ikke været deroppe endnu, men nu ved jeg da hvor jeg skal søge.
Jeg vedlægger en kopi af Seychell-kragerne, som tak for ICBP-skrivelsen, ak ja, selv ornithologerne lider af.....(gi' det selv et navn).
Var i Ishøj Strandpark d. 3O. maj. Hættemåge og Stormmåge yngler på hver sin lille ø (holm?). Så for første gang stormmåge-unger. Herligt!
Du må ha' det, hils din søde familie og kragefuglene.
Hilsen fra Kurt
####################################################################################
Kære Knud! 13. okt. 1987
Ja jeg er stadig i live og ved godt mod, det er godt nok længe siden, men jeg har også haft en del om ørerne.
Jeg er holdt helt op med at gå ud at spille (røvballe trio), til gengæld dyrker jeg det mere intenst derhjemme i mit eget lille mikro-studie, men bare rolig: det er kun for sjov, jeg har ingen ambitioner - og fugleinteressen er der stadig!
Jeg har lige fået raget et par bøger til mig: Fågellokaler i Sverige" og "Seabirds" af Peter Harrison. P.J.Grant's "Gulls, a Guide to Identification" og "Seabirds" supplerer hinanden vældig godt (mågerne står no. 2 på hitlisten, mærker du nok), det er i det hele taget skønt at have nogle gode opslagsbøger.
"Fuglelivet i Grænse-Egnen" som jeg har kopieret fra FO 1963, er fuld af fede hentydninger til Moesgaard-sagen, samvittigheden er vist stadig ikke i orden i '63, men hvad med i dag? Lidt GLASNOST ville være på sin plads.... Manden er død og borte - javel - men hans ære....? eller er det et utidigt begreb?
Og DOF fik endelig sit eget hus, selvom jeg gir dig ret i at der er noget prestige-agtigt over, at det absolut skal ligge i det CENTRALE København (argumentationen for KØBENHAVN synes jeg derimod lyder acceptabel), men lad os mødes derinde d. 27. november og diskutere videre!
Ved Strib fyr v. Middelfart (Gretes familie) står et rundt skilt, STATENS VILDTRESERVAT, med tegning af Stor Regnspove. Området er max 15 x 15 meter, omgivelserne er Lillebælt og villakvarterer.
Hvad kan det være af "vildt" sådan et sted?
Er det en vittighed?
Jeg har været på DOF-tur til Falsterbo og se rovfugletræk d. 1O. oktober. Det er min første tur med DOF, og ikke ubetinget succesfuld.
I Dragør og Limhamn var der masser af lejlighed (og lys) til at fotografere måger, jeg husker især en fed svartbag i 3 meters afstand, men jeg havde ladet kameraet blive hjemme sammen med KOWA-pølsen, jeg var jo usikker på, hvordan turen ville forme sig.
Vi kørte til Falsterbo ad snørklede omveje og så bl.a. en masse finker. Ude på Nabben ved fyret var der en stiv SW vind (6-7 Beaufort), men alligevel kom der hele tiden spurvehøg og tårnfalk (og indimellem dværgfalk) lige over hovedet på os. Hvert 3O. sekund så vi mus- eller fjeldvåge, så efter mine begreber var der ingen grund til at søge videre ("...min sjæl, hvad vil du mere...").
Vi spiste vores mad ved kanten af Ljungen (det lyngklædte område), hvor der uafbrudt sås våger og kærhøg. Ved en diskussion med en af "specialisterne" fik jeg at vide, at detteher var ingenting, så nu tog vi ud til Børringe søen og checkede af!
Da vi havde trasket rundt om den sø i et par timer og praktisk taget intet set (nogle af "specialisterne" så en kærhøg i horisonten), blev vi enige om, at der vist ikke VAR noget at checke....
Det er den form for hit-jageri der gør, at jeg ikke synes turen var en UBETINGET succes. Efter min mening kunne vi gerne have blevet ved Nabben hele dagen, men jeg fik det indtryk at jeg udgør et meget lille mindretal, så næste gang ta'r jeg nok derover alene.
Hele den kære familie har det godt, lille Bo bliver stadig større, så jeg si'r ligesom A.Jørgensen i stiv orkan, "det skal nok gå altsammen....".
Hilsen fra Kurt
Hils din søde kone og børn
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 14.10.87
Det er meget dejligt at høre fra venner, tak!
Siden sidst er der sket en masse. Den sønderjyske jord er langt om længe mejet - og snart vendt rundt. Det tog vel også 2 1/2 mdr. i år.
Og så er der bilen, der nu får en overhaling. Jeg regner med at være færdig om en uges tid.
Fugle? Jaeh, det er en helt anden ting. Jeg ser faktisk ingen. Jeg er også gået hen og blevet sur på DOF. Så jeg tog min afsked fra bestyrelsen (Sønderjyllands Amt) - nu kan de løbe mig noget....især på Vesterbrogade. Historien må du ha' tilgode.
Helt droppe fuglene er ikke let, så jeg regner med at begynde med ravnene igen først i november.
Et ordentligt brev må du have til gode en tid endnu - håber du kan vente!
Hils familien
Med venlig hilsen
Knud
#######################################################################################
Kære Knud! 3. dec. 1987
Jeg har langt om længe fået kragepladen fra USA - via Paludan - det viser sig at adressen i "Crows of the World" er unøjagtig, derfor kom(mer) brevene retur.
Men vor gamle ven, Geertz-Hansen, har forbindelser til Københavns underverden, så han fik omsider ordnet DEN sag. Og nu ved jeg, hvordan han ser ud: høj, kraftig, klædt som kontormand, med et kultiveret sprog og attitude. 4O-5O år ser han UD til at være. Har bl.a. lavet rovfugletællinger v. Skagen i 5O'erne.
Spurgte ham ang. Moesgaard, men han kendte intet til ham personligt, men kendte udmærket turteldue-sagen fra 3O'erne. Som han sagde: "Når man først er et stort navn (Moesgaard), skal der kun et enkelt fejltrin til, før øksen falder."
Lånte "Birds of the Sudan" på biblioteket, men det var meget lidt der stod om Corvus, og intet nyt (for mig), og ingen billeder (af Corvus)....
Fik et pragtbillede af en kohejre (Bubulcus ibis) i zoo: en lille (<5O cm) skrutrygget tingest, som spankulerede rundt blandt hjorte og okser.
DOF's åbne hus d. 27.nov. var noget af en skuffelse for mig, lokalerne så nærmest kedelige ud - og de omtalte "gode tilbud" på bøger, var en masse gammelt uinteressant bras.
Men jeg fik da lov at skrive i gæstebogen, æde en småkage og hilse på Ferdinand. Hurraahh!!!
Hilsen fra Kurt
og hils din søde familie!
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 2.feb.88
Jeg troede selv på, at jeg kunne blive færdig med første delen af ravneartiklen inden februar. Det kunne jeg ikke. Men jeg når det nok engang.
Her i slutningen af dec. toppede overnatningsbestanden med 44O fugle. Uhyggeligt mange. For en uge siden - måske mere - var jeg igen på pletten. Der var megen uro i flokken - ved en sammentælling viser det 48O, men det er vist noget i overkanten.
Jeg synes selv jeg holdt dem adskilte, men, men...det får vi aldrig svar på, og hva' ska' vi osse med det!
I lørdags var jeg til 3O års fødselsdag på en sønderjysk kro. Her havde de en udstoppet ravn. Det er en mærkelig fornemmelse, at stå ansigt til ansigt med denne store sorte fugl. Det er fascinerende. Der var et eller andet over denne fugl, som virkede tiltrækkende. Normalt virker udstoppede dyr afskyelige. Men ikke denne. Den var virkelig flot. Eller er det måske drømmerierne, der tager overhånd. At stå sammen med de lyslevende ravne. Jeg kommer her til at tænke på Konrad Lorenz' beretninger om sine kragefugle. Hvis du ikke har læst den, så er der kun et at gøre: se at få fat på dem hurtigst muligt - helst i dag. Den hedder: "På talefod med Dyrene".
Når du alligevel skal på biblioteket, kan du lige så godt bestille ORINIS (ikke Consult men) SCANDINAVIA, fra 1984 og 1985. Jeg har lavet nogle kopier af en af artiklerne - som smagsprøve - du har vist nemmere og billigere ved at få lavet kopier. De øvrige artikler er:
2. Breeding succes in relation to parent size and experience in a population of the Hooded Crow.Men spørgsmålet er, om det er umagen værd at søge litteratur gennem de artikler vi finder. Jeg har vedlagt nogle papirer om Dansk Biologisk Oplysningstjeneste, bl.a. om litteraturlister. Jeg har endnu ikke råd til at forsøge.
3. Effect of culling on population size i Hooded Crows...
4. Variation in egg size of the Hooded Crow...
Jeg har været i kontakt med Bengt Holst. Foreløbig fik jeg en kopi af artiklens resume. Jeg håber det kan blive til mere engang. Artiklen er på næsten 2OO sider. Det er virkelig guf.
Det er der også i vildtreservater. Skiltet med en flyvende spove står mange steder i det danske landskab. Hvis jeg er meget positivt indstillet overfor disse indretninger - det skal MAN jo være - så er de (fleste) oprettet for at omverdenen (os) kan se, at jægerne virkelig gør noget for fuglene. Bl.a. er der oprettet et reservat midt inde i Haderslev - her er det jo alligevel forbudt at skyde - så på papiret er det et fristed for fuglene. Ligemeget om det er velegnet eller ej. Det er sagt meget positivt.
Det er lige ved, at DOF's arealer kan komme ind under denne betegnelse også. Når først DOF har overtaget arealet, går de i gang. Akkurat som bondemandens højt produktive bygmarker, her er det bare ikke byg, men hit!
Jeg har spurgt en af de gamle veteraner indenfor fuglekiggeriet her i Sønderjylland - O. Behrends - bl.a. om Leo Moesgaard. Han fortalte, at sagen var blevet afgjort i landsretten. At foreningens love var blevet lavet om, for at smide Moesgaard ud. At aviserne havde taget parti: provinspressen med Moesgaard, de sammenspiste med Københavnerpressen. Der har sikkert været gang i den.
Har du forresten nogle data om episoden. Jeg kan da fortælle, at Leo Moesgaard var fra Sønderborg. Jeg kunne godt tænke mig at grave lidt dybere.
Men ellers er vi kommet tykke og fede ind i 1988. Vi skal til at spise kaninføde, ellers må der en ny garderobe til. Jeg har fået forskellige tip fra bogen "76 Dage - alene i en redningsbåd over Atlanten".
Vi drøner rundt med fuld turbo. Eva er til møde hver anden aften. Jeg med kursus og enkelte fugletrip. Vi (jeg) når faktisk ikke at se, hva' der sker rundt omkring (mig) os. Det må der gøres noget ved!
Det var alt for denne gang - hoved/fingre er trætte - hils familien!
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 12.febr. 1988
Tak for brevene, som jeg fik for længe siden!
Som du ser er mit brev trykt noget anderledes (og ikke nødvendigvis til det bedre) end du er vant til fra min side; det skyldes at jeg er begyndt at interessere mig for computere og alt hvad deraf følger. Brevet her er lavet v.h.a. et såkaldt tekstbehandlings-program, hvilket vil sige at jeg sidder og klamper teksten ind på en computer (ligesom på en skrivemaskine). Hvis jeg undervejs ønsker at ændre/rette i teksten, kan jeg gå tilbage og foretage disse ting, computeren retter selv teksten ind: Nu kan jeg altså få en ide i den 12. time uden at hele arbejdet med renskrivning er spildt.
Når brevet er "skrevet" færdigt, kan det arkiveres på en diskette, tages frem igen, ændres/rettes o.s.v. og til sidst trykkes på papir v.h.a. en "printer". Der er en million andre muligheder med en computer, tænk på noget og det kan (sikkert) lade sig gøre.
FELTBESTEMMELSE AF MÅGER v.h.a. KIKKERT.
Iflg. Grant ("Gulls - a guide to identification", 1986) kan kikkert-bestemmelse af måger, ved at sammenligne dem størrelsesmæssigt, være mere problematisk end man umiddelbart skulle tro.
Fænomenet kaldes "SIZE-ILLUSION" (størrelses-forvrængning) og er nærmere beskrevet i British Birds, vol.76, p.327-334.
Size-illusion optræder så snart der bruges kikkert eller teleskop: Jo kraftigere forstørrelse, des mere forvrængning; ligesom jo kortere afstand, desto større forvrængning.
Fænomenet bevirker at fjernere objekter syner større end de i virkeligheden er, sammenlignet med nærmere-stående objekter. Man kan selv lave en hurtig lille prøve: Opstil to kassette-bånd ell.lign.(med samme størrelse) med 2o cm afstand, og betragt dem i kikkert (de fleste kikkerters minimum betragtnings-afstand er 5-1o m).
DEN BAGESTE SER STØRST UD!
Jeg har lånt et par af de nyeste årgange af naturfredningsforenigens blad NATUR OG MILJØ, der står en masse interessante artikler om Sønderjylland (bl.a. om marskens afvanding); også mange fugleartikler (f.eks. fugletællinger fra luften over Vadehavet). Der er (som du ved) alt for mange, alt for store miljøproblemer i lille Danmark, men der er dog lys for enden af tunnelen: END LEVER VI! (frit efter Chr.IV).
Og så har jeg og en kammerat været i Skåne, den 6.febr. (Vomb og Søvde) sammen med Ornithologisk Forening for at se efter havørn og kongeørn. Det lykkedes nu ikke, vi så kun een havørn på ca. en kilometers afstand, men det var også regnvejr hele dagen. Til gengæld så vi en masse andet, bl.a. 1o-15 ravne ved Søvde-søen. Det var lækkert nok, men jeg tror nu først og fremmest jeg vil bruge DOF-turene til at lære området at kende, og så ta' derover sammen med kammerat Hans, når vi er blevet mere sikre i geografien. Der er for megen spildtid med de mange mennesker i een bus, ligesom naturoplevelsen udebliver når man tramper 5o-6o mennesker derudaf.
UDSTOPPET RAVN: du har ret, det er stærke sager, at være sammen med en udstoppet ravn, jeg husker det fra dengang jeg var på Zoologisk Museum for at fotografere den hvide ravn. Men samtidig afskyeligt: de røvhuller der har skudt den, skulle selv skydes!
Det må du gerne citere mig for! (frit efter Uffe-manden)
KONRAD LORENZ: beretningen om hans tamme ravn ROA, har jeg skam læst med stor fornøjelse, men stykket om ravn var på bare to sider, mens allikerne fik en særdeles omsorgsfuld behandling på ca. 3o sider.
LITT.HENVISNINGER: jeg foretrækker så absolut at opsøge litteraturen selv (eller få et tip af dig), jeg tror ikke at DBO kan finde noget som jeg ikke selv kan finde. Der er - trods alt - også grænser for HVOR videnskabelige (kurver, tabeller, grafer) artiklerne skal være. Nogle af artiklerne har næsten til FORMÅL at være "indviklede", ellers er de jo ikke "seriøse", vel?
Men tak alligevel, det er rart at vide at tilbuddet eksisterer, HVIS man en dag.....o.s.v.
BENGT HOLST: har jeg haft i tankerne jævnligt, lige siden jeg så din brevveksling med ham, jeg håber du vil tænke på mig når/hvis du får fat i hans afhandling.
Tak for oplysningerne om "vildtreservaterne", symboliseret ved den flyvende spove, ja jeg har jo forklaret hvor skiltet står i Strib: stedet havde ikke meget med reservat at gøre, buskads havde været et bedre ord. Men din kommentar til FUGLEVÆRNSFONDEN's fremfærd må du forklare lidt nærmere, den forstod jeg vist ikke. Er det ikke godt at DOF opkøber arealer og gør dem fuglevenlige?
MOESGAARD: Det glæder mig at høre at nogen (Behrends) stadig husker ham, lad os endelig grave i den sag, det lugter værre og værre, jo længere man kommer ned... Jeg sender en kopi af de Moesgaard-artikler jeg har....
KURSUS: Hvad for noget kursus går du til, hvis jeg må spørge? Eller underviser du??
FAMILIE: Vi har det alle godt, bli'r heller ikke fede (vi har også spist kanin-føde hele tiden!), det er kun et spørgsmål om livs-stil!!
FAMILIEN DANMARK: dit opstød omkring jule-maden giver mig anledning til at komme med et modstød: Alt det jule-æderi (plus en masse andet bræk), er (efter min mening) en del af danskernes vanetænknings-tilværelse. Når det er jul/pinse/påske gør man sådan og sådan, hvorfor er der ingen der aner, men "det er nu engang tradition" og "du vil da ikke skuffe din bedstemor/familie/arb.giver, vel"....
Ligesådan med vejret: "Imorgen fortsætter det sure vejr...." (hørt utallige gange i TV-avisen). Hvem Fanden siger det er surt? Hvis der er så dejligt nede ved Middelhavet, hvorfor flyttede de så nordpå til at begynde med?
Der findes ikke "surt" vejr, der findes kun sure mennesker! (frit efter John Krage).
Med venlig hilsen
OBS! ang. dit julebrev: I er skam også meget velkomne til at besøge os, ingen tvivl om det!
BILAG: Moesgaard
BILAG: Junior-foto
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 19.feb.88
Jeg må straks beklage, at jeg kom til at sammenligne Fugleværnsfondens reservater med Vildtreservaterne. Det var lige lovlig hurtigt. Jeg beklager.
Det er helt OK at "dyrke" fugle, lave bedre betingelser. Det kan jeg se nu.
Der var en ting mere, jeg ville fortælle dig med hensyn til vildtreservaterne: det er væk!
Så er der Marsken. Det glæder mig at du er faldet for dette område - men det skal opleves. Det får vi tid til engang!
Jeg regnede med, at vi skulle ha' taget ravnebilleder her i vinter - men nu kan vi lige så godt vente til der kommer sol. Med de lange "rør" kan solen og mere lys ikke være af det onde. Jeg går selv i foto tanker. Det koster jo en formue!
Men jeg har jo også fået min lille artikel om ravneovernatning færdig - foreløbige arbejdspapirer til videre studier og "debatter". Hvis du har spørgsmål, supplerende oplysninger m.m., modtages de med kyshånd.
Ang. Leo Moesgaard har jeg fået en kopi af stre Landsrets dom. Den får du, når jeg har været en tur på biblioteket. Har også bestilt Politiken fra 1. januar 1934.
Her i Sønderjylland går det godt med vor nye livsstil. Den hedder "kur".
Hils omkring dig
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 7.4.88
Jeg håber ikke du har ringet forgæves. Hvis du har, beklager jeg meget. Nu, hvor det er forår og ??, er det udetid. Så nu er det kun muligt at få fat i mig om aftenen.
Mit ravneprojekt går næsten for godt. I mit område 2O x 2O km, har jeg fundet 11 mulige ynglepar - så mangler jeg endnu ca. halvdelen af skovene. Det giver nu ikke 11 par mere, men i bedste fald 3 par yderligere.
De er noget tavse nu, hvor de ruger. I begyndelsen (midten af marts) skræppede de op, det første jeg gik ind i skoven.
Det var faktisk alt for denne gang, håber det går godt med omskrivningen. Glæder mig til at se den.
Jeg har nogle papirer til dig, som jeg må se at få samlet sammen en regnvejrsdag.
Jeg havde forresten en go' tur til et sjappet Belgien. Der har de også råger.
Hils omkring dig
De bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 15. april 1988
Tak for dit brev af 7.april med sidste nyt fra ravnefronten!
Ca. 14 ravnepar på 4OO km2, det er sådan cirka 25-3O km2 pr. par, der må da være plads til flere???
GRÅKRAGE-PARRING: Iagttog den 1. april et par gråkrager (fra forbikørende bil) som parrede sig på en pløjemark ved Ringsted, det er første gang jeg har set det....
Hannen (må det vel have været!) sad ovenpå hunnen og baskede løs.....
Men hvor lang tid går der egentlig fra selve parringen til æglægningen?
FRYDENLUND FUGLEPARK husker du måske i forb. med ravneparret i Kbh. Zoo, som fik en unge i 198O, men som blev foræret til Frydenlund. Jeg ville vide, hvor parken lå (Fyn er jo et vidt begreb), men du vidste det heller ikke.
Nu er det ihvertfald bekræftet at parken eksisterer, jeg fandt dette udklip i Sjællands Tidende .....
SKADEVOLDENDE VILDT har der lige været et par udsendelser om i TV's "Derudefra". Desværre så jeg kun den sidste med råger, men i den første udsendelse har Ryge Petersen (hedder han vist) åbenbart drejet halsen om på en skovskade, efter fangst i fælde, ihvertfald har tusindvis af forargede seere reageret meget kraftigt og følelsesladet på indslaget.
Men det er kun godt, lad os endelig få jægernes infame mentalitet stillet frem i lyset, så vi kan se hvilke hædersmænd de er!
RAVNEOVERNATNING:
er et pænt stykke arbejde, som alt det andet du har lavet gennem tiderne, men der er dog ting som efter min mening KUNNE gøres bedre.
For at starte i småtingsafdelingen, så er der mange stavefejl, ligesom der er en del "uheldige" formuleringer.
Når man kommer tilbage til sit værk dagen efter, og læser stoffet igennem med friske øjne, opdager man ofte at et udtryk eller vending kan forstås på en helt anden måde, end man oprindelig havde tænkt sig.
Overskueligheden er ikke god (nok), artiklen kan ikke "skimmes" af en lægmand som mig, stoffet er (efter min mening) unødvendigt "sejgt"......
Arbejdsindsatsen har givetvis været meget stor, både fysisk og psykisk, det afspejler tekst og kurver tydeligt (selvom det sikkert er sagen uvedkommende, nævner jeg det alligevel, det gør et vist indtryk på mig!)
Men græd ikke, gamle Knud, kritikken er velment og vi kan begge blive klogere af den (citat Bengt Holst).
Forsiden er herlig, en fin tegning (man kalder det vist en "kærlig streg"), hvem har tegnet? Min kompliment!
Som jeg sagde til dig i telefonen, så har jeg ingen ambitioner om at "møve" mig ind på dit domæne, men jeg vil gerne have at dem som læser artiklen ad åre skal kunne sige, "ja ham KN, han havde sgu tjæk på kragerne!"
Og inden du får den famøse omskrivning af værket, er der er par tekniske spørgsmål som skal besvares:
side 2...."Det normale er, at de gamle ravne jager ungfuglene ud af territoriet i oktober/november."
Hvorfor det? Er de gamle fugle også territoriehævdende UDEN for yngletiden??
side 3...."Det resulterede faktisk i, at jeg havde faste observationssteder ved de forskellige overnatningssteder."
FASTE obs.steder, hvad er det? Det samme sted hver gang??
Eller alle steder på een gang....samtidig??
side 4...."Senere på dagen har jeg set, at der er en del ravne, som fouragere her."
Senere på SAMME dag?
side 6...."I midten af juli 1986 er ravnene hverkaen på masterne eller i Hjelmvrå. Samtidig er fuglene mere urolige og ustabile end de har været før f. eks. ved affaldsdyngerne.
De er faktisk ikke til at stole på! F.eks. er der en nedgang i overnatnings bestanden i begyndelsen af november."
Hvordan kan der være en "nedgang i ovenatnings bestanden" når fuglene er væk?
De er jo "hverken på masterne eller i Hjelmvrå"?
side 9...."De to overnatningspladser virker i perioder som samlepladser, derfor tager det åbenbart betydelig længere tid end de mere koncentrerede indtræk til sovepladsen."
Hvorfor det? Der er vel ALTID en samleplads som frekventeres inden overnatningspladsen.....??
Eller skal det forstås på en helt tredie måde???
Jeg venter spændt på dine kommentarer, og sender derefter RAVNEOVERNATNING så hurtigt som muligt.
Med venlig hilsen
K. Rabenkrähe
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 23.4.88
Hvis den store Ravnebog skal være færdig inden jul - 1988! ikke! - må vi hellere komme i gang.
Som andre mennesker har jeg også til tider underlig adfærd og vaner. Noget er arbejdsskade, f.eks. dieselos (nedbryder cellerne, værst selvfølgelig i hjernen), andet er tillært ad åre. F.eks. har jeg det med at stable mine artikler af vejen, når de er skrevet færdige. Jeg "gider" ikke tage dem frem igen. Ravneartiklen er ingen undtagelse. Jeg har kun brugt de forskellige figurer lidt - ellers ikke. Men jeg skal prøve at hakke igennem dem.
Jeg giver de forskellige spørgsmål numre:
1. "Iagttagelser tyder på, at de gamle...."
Det er måske noget af en påstand, men det passer fint med de urolige tendenser, som er i overnatningsflokken - og at overnatningsbestanden stiger.
2. Samme sted hver gang.
3. Det behøver ikke nødvendigvis være samme dag - jeg kan ikke finde et bedre udtryk.
4. Det kan f.eks. lyde: "I sidste halvdel af 1986 er ravnene mere urolige og ustabile end de har været før. De er faktisk ikke til at stole på! F.eks. var de i midten af juli hverken på masterne eller i Hjelmvrå, og i november er der en nedgang i overnatningsbestanden.
5. Til din orientering: Der behøver ikke være nogen direkte samleplads inden overnatningsskoven. Problemet er, at den ene plads til tider er samleplads og til andre tider overnatningsplads.
Det der er talt, er faktisk hvornår fuglene er kommet til punkt B (fig.5) - og har overnattet der.
Et andet overnatningssted er punkt H i fig.5. Her er fuglene fløjet ca. 2OO meter. Her er der faktisk ingen direkte samleplads.
I de to tilfælde mangler der en samling af de små grupper af fugle, som kommer fra øst, vest, syd og nord. Skriv et eller andet, eller tag det ud, der er nemlig noget mere i det. Nemlig, at fuglene ser ud til at begynde indtrækket til overnatning på samme tid, ligemeget hvor i Sønderjylland de befinder sig. De der har 2 km til sovepladsen, vil ankomme før de, som har 15 km.
Der er en hel masse i det. Det ser meget spændende ud. Problemet orker jeg ikke at udpensle og udrede nu - det kan vente til tredie oplag.
En go' ide vil det være, at slette de to juli-observationer, samt slette de sidste 6 - 6,5 linier i det afsnit.
Det kan vente med tekster til figurerne. For de skal være med til at underbygge teksten. Måske savner du noget, måske er der nogle som er for dårlige. Selve trykkekvaliteten skal du ikke tænke på - lige nu ihvertfald.
Jeg håber du kan finde ud af disse ord - og toner. Jeg vil nemlig slutte nu - og glæder mig til at se den "nye" artikel.
Jeg tager på ravneopdagelse igen i morgen - kl. 5.OO.
Jeg kan forresten ikke finde de overnattende mere, men de kommer vel tilbage....
Det var alt for denne gang, de bedste hilsner,
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 27. april 1988
Her har du så den omskrevne version af "Ravneovernatning", som jeg håber du vil synes om.
Gør du ikke det, kan der til enhver tid rettes i lortet, ligesom jeg gerne senere vil lave et nyt optryk af artiklen, på min nye (bedre) printer, men der går nok 1-2 mdr. før jeg får den, det er jo desværre først og fremmest et økonomisk spørgsmål (den koster ca. 25OO).
SKUMRINGSTAL
Hvordan ligger det med kikkerter, hvad skal man købe??
Der er tilsyneladende en afgrund mellem teori og praksis!
På den ornithologiske ørnetur til Skåne (som jeg fortalte om i sidste brev) kom jeg i snak med et ægtepar, som lige havde købt en OPTOLYTH kikkert hver. Den ligger vist i prislaget 2OOO-25OO kr. Den var de begge meget begejstrede for. Konen, som før havde haft en russisk Zenit kikkert (kendes på det gule skær i objektiverne), fortalte at nu kunne hun se meget bedre i tusmørke end før (alle kikkerter havde samme mål, 1Ox5O).
Men efter min ringe viden om emnet skulle alle kikkerter med samme mål, have samme skumringstal, det er nemlig defineret som DxF (kvadratroden af objektivdiameteren ganget med forstørrelsen), jo større skumringstal, des bedre evne til at "se i mørke" (ifølge lærebogen ihvertfald....).
Den viden har jeg bl.a. fra en artikel i FUGLE af Leif Schack-Nielsen.
Således vil en 10x50 kikkert have et skumringstal på ( 50x10) = 22,4.
I teorien skulle det altså være ligegyldigt om man køber den ene eller den anden kikkert, hvad skumringstallet angår........(?)
Og da vi to i sin tid diskuterede kikkert-emnet, fortalte du at KOWA ikke er, hvad det har været, det har jeg iøvrigt også hørt fra anden side, men ihvertfald gør det ikke kikkert-junglen mere gennemsigtig.
Hvis man prøver at regne lidt på det, viser der sig en åbenbar fejl ved skumrings-formlen:
En fordobling af forstørrelsen (= halvering af lysmængden!), f.eks. fra 1O til 2O gg ( 2Ox5O) giver ca. 1,5 gange bedre skumringstal, hvilket selvfølgelig er helt hen i vejret.
Når lyset i kikkerten halveres, må skumringstallet også blive mindre (dårligere).
Coating'en af linserne m.m. må også betyde noget, ligesom farven i objektivet (de russiske er jo gule) sikkert også spiller en vis rolle.
Den psykologiske side af sagen er endvidere, at ægteparret kender "Robert" (Robert T. Andersen) personligt, og han er en "vældig flink fyr", så du ka nok se, at det ikke gør sagen lettere at gennemskue.
UDTRÆDELSESPUPIL optræder andre steder i litteraturen som målet for evnen til at "se i mørke".
Den er defineret som D/F (objektivdiameteren divideret med forstørrelsesgraden). Eksempelvis har en 10x50 kikkert udtrædelsespupilen (50mm/10gg). Det menneskelige øjes pupil er ca. 2-3 mm i solskin og 5-6 mm (eller mere!) i dunkelt lys.
Denne enhed forekommer mig at være mere rigtig, da der her er en fornuftig sammenhæng mellem udtrædelsespupil og lysstyrke (en fordobling af forstørrelsen giver en halvering af udtrædelsespupilen).
BLÅMEJSE så jeg for første gang uden for mit vindue i Ishøj, den 15. april. Med blå hat og det hele. Jeg troede udelukkende det var musvitter, som huserede her.
Troede først det var en musvit med en særlig accent, jeg hørte, indtil jeg fik øje på den i et træ.
RÅGEKOLONIEN I KØGE har jeg besøgt den 17. april, der var - som ventet - fuld gang i yngleaktiviteten.
Jeg forsøgte mig også med fotografering fra bilen, d.v.s. køre rundt i omegnen af kolonien, og standse op når noget viste sig.
Man kan komme helt tæt på dem i bil, men så snart den holder stille, letter de....
Jeg fik dog et par billeder i kassen, så nu er jeg spændt på at se dem....
Men, jeg tror man skal være to i bilen, således at den ene udelukkende fotograferer, d.v.s. fyrer af i samme øjeblik bilen står stille.
COMPUTER til salg! Det må lige være noget for dig!
Commodore 128 computer 12OO kr (nypris 25OO kr) samt Brother HR-5C printer 6OO kr (som dette brev er skrevet på)(nypris 18OO kr) sælges fra overskudslageret.
GRÅGÅS (Anser anser) så vi en masse af, da vi var en tur i Utterslev Mose den 24. april.
Jeg har fået en Clausen-bog om danske fuglelokaliteter, den er vist fra 7O'erne, men den beskriver bl.a. hvordan grågåsen bliver meget "tam" og omgængelig, når den kommer til Utterslev Mose.
Man kan faktisk få den til at spise af hånden!
Så jeg havde medbragt familien, fotoapparat og min ven Hans (som jeg vist har fortalt dig om?), for at studere grågås i mosen.
Det gik over al forventning!
Nu er jeg blot spændt på at se billederne, når de bliver fremkaldt......
Vi kom også i snak med to gamle ornitter, som begge var meget interesserede i grågåsen. De mente der var ca. 3OO-35O individer spredt ud over mosen. Der er - blandt meget andet - en stor hættemågekoloni derude (ca. 2O.OOO individer) og iflg. de to gubber, yngler gæssene sammen med mågerne og opnår derved en beskyttelse, på samme måde som ederfuglen gør det hos sølvmågerne.
Og så mente de forresten, at der var "alt for mange" krager og skader, det var deres (kragernes) skyld at der næsten ingen x-fugle og y-fugle (jeg har desværre glemt de eksakte navne) sås i dette område.
Hvor mange krager og skader skulle der så være, spurgte jeg med uskyldig barnerøst.
"Ingen! De skal helt udryddes fra Utterslev Mose!"
Ak ja! Og det er ganske vist!
Nå, men du må ha det godt, og hils familie og ravne, de kære væsener!
Med venlig hilsen
Kurt Ravn
####################################################################################
Hej Kurt! 30. april 88
Artiklen er nået frem - TAK!
Det ser godt ud.
En nøjere granskning og gennemarbejdning må vente - måske regner det i sommer.
Jeg sender et eksemplar til Fugle og DOFT, bare for at se/høre hvad de siger til det.
Bengt Holst skal jo ha' et også, så vi kan få narret hans overnatningsartikel fra ham.
Her er vi så nu - med 8 sider til bogen. Det går forbavsende godt med yngleundersøgelserne. Nu flyver ungerne snart fra reden - efter ? uger i "skålen". De er virkelig flotte. Man kan vel næsten sige, at ravnen er en mærkelig snegl.
Hej
KNUD NIELSEN
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted, 2. maj 88
Jeg lovede dig nogle papirer engang for længe siden. Det er blot et problem at få dem fundet frem nu, hvor sol og varmen er over landet. Men vi får jo aldrig mere tid end vi har nu, så derfor....
Der er et par artikler om Leo Moesgaard. Så vil jeg lade ham "ligge". Jeg kan jo ikke gøre noget ved den sag. De mennesker der handlede uret, er jo for længst døde og borte. Hans oplevelser kan jo ka leve videre af den grund.
Så er der en artikel fra det svenske tidsskrift, om ravnens mærkelige opførsel. Meget interessant!
Jeg synes selv, at mine undersøgelser er forløbet godt i år - indtil nu. Ravneområdet er dækket næsten 100% - der mangler højst 3 par, men så er der også 18 yngleterritorier. Nogle er kun yngleforsøg, men alligevel tæller de med. En nærmere redegørelse for ravnebestanden i Sønderjylland, vil blive udarbejdet i en artikel nr. 3 om ravnene. Nummer 2 skal omhandle overnatningen frem til 1978. Jeg håber du vil være med!
Ang. kikkert, så husk, at du kan altid få en som er dyrere end den, du lige har købt. Jeg fik min første kikkert i konfirmationsgave for godt 20 år siden, 7 x 50. Den er (var) meget god. Den kostede vel 75 kr dengang, måske ikke engang så meget. Mærket ukendt, men japansk.
Siden fik jeg en KOWA 10 x 50, den er også ganske udmærket. Jeg vil ikke udskifte den lige med det første. Jeg købte den af den grund, at alle andre fuglekikkere løb (løber) rundt med den. Jeg har ikke fortrudt.
Men nu duer de ikke p.g.a. et letmetal hus (aluminium), der slides meget hurtigt. Optikken er vist ??? stadig god. Nu er det jo et status symbol for fuglekikkere, kikkerten: hvor-meget-har-man-råd-til mode.
Måske de små letvægts lommemodeller fra 6 til 1O tusinde kroner fra et kendt schweizisk firma. De har en ulempe, siges der: at de er for lette, når de skal bruges. Et problem når man vil kikke i længere tid. Det skulle bevirke, at hænderne og armene vil ryste. Om det passer ved jeg ikke.
Eva har forresten også en kikkert. Men den er nu ikke go'. Jeg tror du skal glemme alt om det teoretiske, og så prøv dig frem. Du må ikke købe en, der forstørrer mere end 1O gange. I det sidste nummer af Vor Fågelvarld har de afprøvet en hel stribe kikkerter. Her kan du måske hente lidt viden, det er også nr.2 - 1988.
Udover ravnene har vi (jeg) været i gang med at tælle rågekolonierne op. Resultatet er ikke færdigt, men nogle steder tyder det på en hård beskydning.
Fiskehejrekolonien bliver også talt. Gråstrubet lappedykker skal optælles, når de nu engang får unger sidst i maj/først i juni.
Husrødstjerterne i Åbenrå skal registreres og sættes i bås for 11. år i træk.
Det er helt utroligt, hvor kort foråret har været. Nu svulmer skovene op.
Jeg må hellere slutte nu, jeg går i gang med Hjelmvrå artiklen engang i nærmeste fremtid.
Hils omkring dig, de bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 11. maj 1988
Tak for dit brev af 2. maj 1988, hvor du udbreder dig om alverdens emner, bl.a. div. ravnetællinger........
Det er altid rart at høre sidste nyt fra ravnefronten, og da især når det er GODT nyt!
STORMMÅGER (Larus canus) så jeg parre sig, den 3O. april på måge-øen i Jægersøen ved Køge-bugt området. Det vil sige ca. en måned senere end gråkragen, som jeg så parre sig den 1. april. Det er da en forskel der er til at føle på!
STAVEKONTROL i ravneovernatnings-artiklen blev desværre først koblet ind, efter at brevet var sendt afsted. Jeg troede jo, at jeg havde check på det pis og ikke behøvede at støtte mig til stavekontrollen.
Men det viser sig altså, at der er en stavefejl på side 4, linie 3: "......men det lyder ikke særlig overbevisende.....", hvor det faktisk skulle hedde "særligt overbevisende". Pinligt? Så absolut!!
Side 4 er vedlagt i ny, forbedret udgave..........
Iøvrigt skal man ikke tro at en stavekontrol kan klare alverdens problemer, der er faktisk masser af "faldgruber" i den også!
Kontrollen virker ved, at computeren sammenligner hvert enkelt ord i artiklen, med en "ordbog", som computeren har til sin rådighed. Findes ordet i "ordbogen", godkendes det som værende stavet rigtigt.
Der tages altså ikke hensyn til, om f.eks. et udsagnsord er brugt i den rigtige form (nutid, datid o.s.v.), men udelukkende om ordet er til stede i "ordbogen". Derfor er jeg også begyndt at redigere "ordbogen", således at alle ord kun står i deres grundform, f.eks. står der kun "ravn", men ikke "ravnen" eller "ravnens" etc.
Under stavekontrollen vil computeren fremover stemple ordet "ravnens", som værende forkert stavet, hvilket giver mig anledning til at gennemtænke sagen endnu en gang. Smart?
Nødvendigt!!
MOESGAARD synes jeg ikke du skal gi helt op endnu, jeg kunne f.eks. godt tænke mig at få en udtalelse fra mr. Behrends, han har jo kendt ham, ikkesandt?
Og Behrends kender vel også sagen lidt mere "indefra" end vi andre.
Det var lækkert at få artiklen fra Politiken og Ugeskrift for Retsvæsen, tak for det, men vi kan sikkert ikke - som du også selv påpeger - gøre hverken fra eller til, bortset fra at indhente oplysninger og tage ved lære af tidligere tiders fejltagelser, til beroligelse for vores eget nervesystem.
Jeg synes stadig at sagen er noget dunkel, og føler mig ikke overbevist om dommens retfærdighed, Moesgaard er jo en spændende person og virker fuldt hæderlig i alt det, vi iøvrigt kender ham for.
Det er derfor en udtalelse fra Behrends muligvis ville kunne flytte et par hegnspæle, tror/håber jeg.
Hvis du vil give mig hans adresse, vil jeg meget gerne skrive til ham (Behrends), og stille mine spørgsmål direkte.....
ang. KRAGE-PARRING fik jeg ikke noget svar på mit spørgsmål: hvor lang tid går der fra parringen til æglægningen?
Manfred Melde's "Raben- und Nebelkrahe", som ellers er meget detaljeret i alle spørgsmål, gir heller ikke noget svar på netop det spørgsmål, men beskriver f.eks. selve parringen (das Kopulation) intenst.
KIKKERT skal jeg skam heller ikke have købt lige med det samme, det interesserer mig blot, om der findes nogle troværdige data som kan bruges, HVIS man en dag skal vælge kikkert.
Og det gør der vist desværre ikke, præcis som i alle andre brancher (musik, hi-fi, biler, kvinder, kager etc.).
Min egen Kenlock 12 x 5O er da nogenlunde god, ikke det helt store, men heller ikke allerværst, den kostede ca. 5OO kr. i en standard foto-forretning i 1984.
HIERAKI imellem ravnene, er et problem som du berører i overnatnings-artiklen, side 3 (......"En tanke som har strejfet mig, mens jeg har iagttaget disse ædegilder er, om der findes et hieraki ravnene imellem?"......).
DET GØR DER!!
Svaret har jeg fundet i F. Coombs, "The Crows, a Study of the Corvids of Europe" p.24, som du vist har fået i foto-kopi engang.
Her er fremvist forskellige ravne-positurer, bl.a. "the head-forward threat", som "...is used by dominant ravens to drive others from food...."
"The action need to be no more than the turning of the bill towards the threatened bird."
Hierakiet eksisterer altså og bliver administreret diskret, men effektivt!
Læs selv videre, artiklen er god at få forstand af........
Coombs refererer iøvrigt til Gwinner's artikel i Journal fur Ornithologie (2/1965, årg. 1O6), "Beobachtungen uber Nestbau.........", hvor ovenstående betragtninger vel nærmest er kopieret fra.
TOPPET LAPPEDYKKER (Podiceps cristatus) så jeg ligge på reden den 8. maj, i sivenes udkant ud mod vandet, Tueholmsøen i Vallensbæk. Det er første gang jeg ser en lappedykker på reden....
Du synes måske ikke, at mine iagttagelser er voldsomt ophidsende, men du er jo også gammel i gårde, så der skal nok mere til at hidse dig op, vil jeg tro.
Nå, men det var alt for denne gang, good-bye mr. Chips
Deres ærbødige
John Rook
####################################################################################
Hej Kurt! 4.sept.88
Er du endnu varm på ravnene! Jeg er godt igang med at rette/gennemarbejde mini bogen.
Jeg regner med at den kan være færdig om 14 dage, måske 3 uger.
Hvis du har tabt lysten til at indskrive m.m., kan du bare sende bud.
Ellers var det en meget, meget god Tønder-festival - og ferie.
Og alt det andet.
Men ravnene er væk.
Hils fam.
De bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################