ref.:
Krager hører hjemme i kundskabens træ
Foto: John Larsen
Ugler har ry for at være kloge, men er næppe mere intelligente end gråspurve. Hos fuglene er kragerne blandt de kvikkeste. De er gode til at regne den ud. Krager kan knække nødder i trafikken, og de kan åbne muslingeskaller ved at tænke sig om.
Af Jan Skriver, journalist
Af krage bliver man klogere på kunsten at overleve.
Det er ikke sikkert de tænker dybt. Men de tænker deres. Og de kan regne den ud. Krager har overhalet det rene instinkt og er i stand til at foretage træk, der bringer dem i mere gunstige positioner i livet. Kragerne er klogekarlene i fuglenes verden. De er eksperter i at få fat i den føde, som landskabet til enhver tid serverer, uanset om den er pakket ind eller ej. For eksempel har kragen opfundet en nøddeknækker på fire hjul. Det er set, at krager har anbragt nødder på kørebanen, hvorpå fuglene har siddet i rabatten og ventet på en knasende tung bil, som kunne åbne ind til sagens kerne.
I det hele taget færdes krager tit i vejrabatter, hvor trafikken spilder spiseligt og disker op med drab. Ådsler er god kost for en krage, der selv er trafiksikker. Det er yderst sjældent at finde en trafikdræbt krage blandt de millioner af ofre, som naturen hvert år må lægge ved bilismens alter.
På havne og ved kyster kan man opleve krager med smag for muslinger. Fuglene åbner skaldyrene ved at tage dem op i næbbet og flyve flere meter til vejrs, hvorpå de dumper dem på asfalt eller stenet grund. Jeg har engang set en krage, der på en havn ville åbne en musling ved hjælp af dumpeteknikken. Men fuglen ramte ved siden af kajen, så muslingen endte i havnebassinet. Kragen sad derpå og kiggede undrende ned i vandet. Klogere er kragefuglene heller ikke.
Der er talrige eksempler på, at krager kan samarbejde. En af fuglene i en lille flok er i stand til at lokke en hund væk fra dens madskål, mens dens kolleger forsyner sig så længe. Og ved vinterens foderpladser for rovfugle har jeg flere gange set, hvordan krager kan samarbejde om at drille en musvåge væk fra det udlagte kød.
Jeg læste engang en historie om en gammel isfisker fra dengang, der var vintre til. Han havde oplevet krager, som var i stand til at trække fiskeliner op af hullerne i den islagte sø og stjæle fangsten.
Ja, krager er tilsyneladende ligefrem selv i stand til at forme og bruge redskaber. Det kan man ved selvsyn opleve på hjemmesiden www.naturalisme.dk (gå ind under kategorien "Intelligens" eller søg på "krage"). Her kan man se en krage bøje et lille stykke metal til en krog, så fuglen kan hive føde op af et smalt glasrør.
Tekst under billede 1:
I Danmark er gråkragen en af de mest almindelige og udbredte ynglefugle. Bestanden, der siden 1970'erne har været i fremgang, tæller flere end 200.000 par. Også sortkragen, der tilhører en anden race, yngler hos os. Det skønnes, at bestanden af sortkrager, som primært yngler i den sydlige og østlige del af landet, tæller op mod 4.000 par.
Tekst under billede 2:
Krager er kendt for at mobbe rovfugle så store som kongeørne og havørne. De kan heller ikke lade de mindre musvåger være i fred. Ved vinterens foderpladser for rovfugle er der altid et slæng af krager, som forsøger at komme til fadet. Her lykkes det en lille flok gråkrager at drille en musvåge, så den mister koncentrationen og noget af kødet.
Tekst under billede 3:
I vinterhalvåret bliver antallet af krager i Danmark flerdoblet, når fugle fra Skandinavien ankommer for at bruge Nordvesteuropas milde hjørne som vinterkvarter. Fra oktober til april kan man opleve store flokke af krager, der flyver til kollektiv overnatning på særlige sovepladser. De største kan tælle op mod 30.000 fugle.
Tekst under billede 4:
Kragen var tidligere en af de mest efterstræbte fugle i Danmark. Indtil 1967 var det tilladt at lægge forgiftede hønseæg ud til krager, og indtil 1994 måtte man bruge fælder til at bekæmpe krager med. Der er i dag en jagttid på kragen i Danmark, og hvert år bliver der nedlagt op mod 80.000 krager her i landet. I 1960'erne lød det årlige udbytte på cirka 300.000 krager.
Tekst under billede 5:
Et kragepar får et kuld på 2-6 unger i løbet af en sæson. Æglægninen kan finde sted allerede i marts. Undersøgelser har vist, at en tidlig ynglecyklus giver kragerne de største chancer for succes. Jo tidligere æggene klækker, desto stærkere kan ungerne nå at blive inden vinterens fødeknaphed sætte ind.
"Natur og Miljø" (Dansk Naturfredningsforening) 2/2007 p. 14-17
Fotoet i toppen af denne side, hører ikke til artiklen i "Natur og Miljø", men er hentet andetsteds.
De forskellige foto i artiklen har været umulige at scanne i en acceptabel kvalitet, hvorfor de er udeladt.
- Kurt Starlit, 2007.Juni.02
Krager er klogere, end vi tror