Leo Moesgaard
- ravnefuglenes grand old man
Den største notabilitet indenfor beskrivelse og observation af Ravn må være Leo Moesgaard. Et sønderjysk fugleblad har forsøgt at nedgøre hans indsats, hvilket fik Kurt til at fare i blækhuset:
-------------------------------------------------------------------------------------
Til
PANURUS
Lokalblad for DOF i Sønderjylland
Åbenrå
Brøndbyøster, den 16. juni 1996.
Følgende indlæg bedes optaget i PANURUS:
Vedr. Leo Moesgaard.
Hans Harrestrup Andersens artikel om Leo Moesgaaard i Panurus 1-94 (jeg beklager, men bladet er først nu kommet mig i hænde) indeholdt et par konklusioner, som ikke skal stå uimodsagte. Den fulde sandhed om Turteldue-sagen og Moesgaard får vi næppe nogensinde, men et par supplerende oplysninger og kommentarer er vel heller ikke at foragte?
Til sagen:
efter opremsningen af Moesgaard's sensationelle fund skriver HHA: "Er der tale om en eller flere fejlbestemmelser? Formentlig." Hvorefter HHA opremser alle de fejlbestemmelser som Moesgaard - efter HHA's mening - har begået.
Hvorfor det?
Med det skriftelige materiale vi har fra samtiden, er der ingensomhelst grund til at tvivle på Moesgaard som en YDERST KOMPETENT ornitholog; dette er veldokumenteret bl.a. (men ikke kun) igennem den litteratur han har efterladt sig.
Hvis HHA mener noget andet, må han komme med en sandsynlig forklaring.
Senere i artiklen omtales "den kompetente ornitolog Walter Emeis" fra Flensborg, som på næsten samme tid har gjort en række spændende fund umiddelbart syd for grænsen. Disse fund drages ikke i tvivl. Hvor er logikken henne?
At Barfoed under et besøg i Sønderjylland ikke har kunnet finde de af Moesgaard påpegede arter, gør ikke Moesgaard's fund mindre sandsynlige: en art under indvandring ER en sjældenhed!
Derfor er der heller ikke noget mærkeligt i, at Barfoed ikke har kunnet finde disse arter under sit besøg dernede. At Salomonsen efter retssagen om Turtelduen fremsætter en "berigtigelse" af alle Moesgaard's fund, som han tidligere har sagt god for, siger mere om Salomonsen end om Moesgaard.
Dette bringer mig frem til den anden part i sagen: DOF!
Jeg har i samme ærinde som HHA haft brevveksling med bl.a. F.O. Behrends om denne sag, og véd derfor at sagen har flere nuancer end HHA's artikel giver indtryk af. For at citere Behrends:
Moesgaard var ikke sønderjyde, men søn af en embedsmand, som var kommet herned efter genforeningen i 1920. Han var en meget dygtig, kyndig og energisk ornitholog og dertil en beleven og vindende person, som man kun kunne sætte pris på.
Og senere om Turteldue sagen:
Sagen blev fulgt med megen interesse og der gik ligefrem en slags "anti-københavneri" i den for provinsens vedkommende. Det værste var dog, da Moesgaard af en avis blev spurgt, hvorfor han ikke indbød københavnerne (DOF's topfolk og kredsen fra Zoologisk Museum) til at se på de sjældne og nye fugle han fandt, og denne svarede, at det skulle han nok vare sig for, da disse nemlig var nogle "notoriske ægrøvere og redeplyndrere"!
Her havde han nemlig ramt lige i øjet, idet DOF jo udelukkende var stiftet af "fredede" ægsamlere - så at sige som et slags opsporings- og efterretningsorgan af sjældne og attraktive fugleobjekter, hvor også intetanende andre fugleinteresserede menneskers fund og angivelser i "fuglebeskyttelsens ånd" kunne udnyttes - og disse storsamlere sad stadigvæk og trak i trådene indenfor foreningen. Man gennemtvang da her en lovændring med en eksklusionsparagraf - til noget i retning af værn mod krænkelse af foreningens ære - og manden blev ekskluderet trods betydelig modstand!
Ægsamleruvæsenet her i Danmark og som op gennem DOF's historie, var jo fra første færd korrupt og da således allerede med loven af 1/4 1871 ret beset lige så ulovligt som det er i dag, trods Salomonsens påstand om det modsatte!
Hvis HHA (eller andre) skulle tvivle på disse oplysninger, kan de kan dokumenteres til overflod v.h.a. avisudklip, brevveksling, artikler i fugleblade m.v.
Behrends fortsætter:
Jeg mærkede selv ægsamler-korruptionen på min egen krop, da jeg løftede lidt af sløret ved at pege på dets udfoldelse i bl.a. Tinglev Mose (og iøvrigt derved var med til at rejse en opinion imod dette uvæsen her i landet). Salomonsen "straffede" mig allerede i 1963 i sin egenmægtige "Oversigt over Danmarks Fugle" ved at slette bl.a. min første-iagttagelse af Savisangeren i landet, i Tinglev Mose i 1949, der havde været anerkendt bl.a. af ham i over 10 år, og dermed også arten af listen over danske fugle. Uheldigvis for ham indtraf der en invasion af arten her i landet i 1964, og rekorden fra Tinglev mose blev fuldt godtaget senere (Preuss 1967, D.O.F.T. 61:164-167).
Men i den næste "Oversigt over....." ved Tommy Dybbro får den mærkelig nok kun betegnelsen muligvis. Godt nok er manden ret kendt for at skrive af efter storhederne, men det er jo alligevel ganske interessant at se, hvor langt Salomonsens egenmægtige straf kan række!
En af landets stor-ægsamlere var læge Sven Norup, der var en af Salomonsen bedste venner, og da åbenbart naturligvis "fredet". De rejste sammen landet rundt på tur og var også i 1967 på Als, hvor de lod sig Skægmejsekolonien i Miang Dam udpege af lokale, blåøjede folk. Norup optrådte forøvrigt på pressebilleder i den berygtede ægsamlersag, Lemvig og Sand for et par år siden, således hoven og arrogant i følgeskab med sin anklagede storsamler-fælle på vej til retsbygningen. Han syntes jo fuldt ud klar over, at der ikke kunne ske sådanne mennesker alverden, som de ikke nemt kunne betale sig fra, her i et land, hvor ægsamler-korruptionen fra første færd og langt frem, magtfuldt har afsvækket og udvandet loven.
I Sverige får den slags folk fængselsstraffe. Men der blev landets ornithologiske forening heller i stiftet af avancerede, korrupte ægsamlere, og da først i 1942. I Norge endog først i 1962 og ligeledes fri for ægsamler-korruptionen.
Jeg tror HHA må give mig ret i, at denne side af sagen også hører med, hvis man vil beskrive Moesgaard og Turteldue-sagen nogenlunde dækkende.
For mit eget vedkommende står Leo Moesgaard som manden, der har overvåget og beskrevet Ravnen med en grundighed, som få - hvis nogen - har kunnet hamle op med.
Men også den kunstneriske side af fuglekiggeriet havde han sans for, nyd f.eks. dette uddrag fra "Danske Fugle":
I den tid udbedringen af reden står på, kan man se ravnene holde deres pragtfulde flyveøvelser, hvor de, undertiden flere timer i træk, uden den mindste bevægelse af vingerne kredser rundt højt oppe over ynglestedet. I spiralsnoninger hæver de sig opad i de øvre regioner, stryger på spændt fang snart ud fra snart mod hinanden, skyder så pludselig et stykke skråt til vejrs og fortsætter i skruelinier opefter, undertiden så højt, at de forsvinder for ens øje selv i kikkerten, og kun nogle dæmpede, metalklingende råb: Klong! tilkendegiver de store fugles tilstedeværelse deroppe i det uendelige lufthav.Så smukt kan det siges!
Så på een gang lader en af dem sig som en meteor dumpe nedefter, slår et par volter undervejs, så snart den ene snart den anden vingespids peger skiftevis opefter og nedefter, standser derpå brat i en hvirvel for atter at stige et stykke opad eller lynsnart suse hen over trætoppene, medens gjaldende parringsråb lyder ned over skoven. Undertiden kan slige luftmanøvrer vedvare mange timer i træk, og de gentages regelmæssigt hver dag en lille ugestid; så en skønne dag er det forbi; man hverken ser eller hører det mindste til de store, sorte fugle.
Danske Fugle, bind II, 1928, Leo Moesgaard: "Ravnen som dansk ynglefugl".
Hvis man derfor skal drage en konklusion, ser det snarere ud som om det er DOF - og ikke Moesgaard - der har noget at forklare!
Med venlig hilsen
Kurt Starlit
Hyldeager 26
2650 Hvidovre
-------------------------------------------------------------------------------------
En anden notabilitet fra det sønderjyske er Fritz Behrends, som Kurt har haft en interessant brevveksling med.
