Råge
Generel beskrivelse
Råge, Corvus frugilegus, en stor sort kragefugl, som er almindelig over det meste af landet.
Bemærk at benene er dækket af fjer til "knæene": Man siger, at fuglen har "bukser" på.
Rågen har i århundreder været en almindelig fugl i det danske landskab. Desværre også en udskældt og jaget fugl. Men trods alt har den klaret sig, så vi i dag stadig har en rimelig stor rågebestand i Danmark.
Af Kurt Starlit
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Kragefugle (Corvidae)
Størrelse: 47 cm.
Vingefang 90 cm.
Vægt: 500 gram.
Råge, Corvus frugilegus, har sort skinnende fjerdragt, langt kraftigt sort næb, kileformet hale og sorte ben. Han og hun er ens.
Rågen er karakterfugl i agerlandet, hvor man ser den fouragere på marker i store flokke. Fuglen kan med sin størrelse og fjerdragt minde om sortkragen, men kendes på sit lange lysegrå næb, som hos den voksne fugl forekommer ekstra langt p.g.a. den nøgne grå hud omkring næbroden.
Føden består af insekter, orme, snegle, korn, bær, frugter mm.
Råger yngler og overnatter socialt i større eller mindre kolonier. Rågen ses ofte i flokke på marker. De yngler i kolonier fra marts til juni. 3-6 æg udruges på 16-20 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 30 dage.
I vinterhalvåret samles rågerne (ofte sammen med alliker og krager) på marker nær ved en fælles overnatningsplads, som benyttes hvert år. De kredser ofte meget støjende over træerne, inden de sætter sig til hvile for natten.
De danske råger er overvejende standfugle, men nogle trækker i strenge vintre sydvestpå til Kanalkysten. Landet besøges af en del trækgæster fra Nordskandinavien og Rusland, som i milde vintre kan overvintre her.
Rågen forekommer i et bredt bælte fra Europa til Asiens Stillehavskyst. I Europa yngler den spredt, talrigest i et bælte fra Skotland og Danmark i nord til Frankrig i syd. I Danmark forekommer rågen over det meste af landet, men den er klart mest almindelig i det østlige Jylland og på Øerne. I det vestlige og nordlige Jylland kan der være langt mellem fuglene.
Rågen er udbredt over et bredt bælte fra Europa til Asiens Stillehavskyst.
I Europa yngler den spredt. I Danmark forekommer rågen over det meste af landet,
men er mest almindelig i det østlige Jylland og på Øerne.
Efter en kraftig tilbagegang i perioden 1925-1978 fra omkring 100.000 par til under det halve, især grundet bekæmpelse og jagt på ungerne, der kan spises, gik bestanden atter frem i løbet af 80'erne og kulminerede omkring 1990. Siden da har bestanden stabiliseret sig på et niveau på omkring 40-50.000 par.
På det personlige plan har jeg haft mange fine oplevelser med rågen gennem årene. Her følger sluttelig nogle fugleobs samt klip fra en korrespondance med en fugleven i det sønderjyske:
CykelKurt i brev, 1987.Febr.23:
Jeg har lige lånt en bog fra Roskilde Universitetsbibliotek af G.K. Yates: "The Life of the Rook" fra 1934. Jeg er åbenbart den første som låner bogen, for jeg måtte skære siderne op, før den kunne læses. Helt utroligt, ikk'?? Den er forøvrigt mægtig god, manden er fotograf, fabrikeret et fotoskjul ved en rågekoloni og fotograferet/iagttaget hele sæsonen, fra parret finder hinanden til ungerne flyver fra reden. Ingen videnskabelige kurver eller blinkende lysshows, alt er forklaret med jævne ord, så selv John Krage forstår hvad der bliver sagt.
Knud Vedsted i brev, 1987.April.21:
Jeg har ellers haft nogle fantastiske oplevelser her i vinter/efteråret ved at drøne ad motorvejen gennem rågernes land. Det er vel snart millioner af råger jeg har set sidde langs vejene. Nogle positurer har jeg lige fanget ud af øjenkrogene i det 1/100 af et sekund det tager at "flyve" forbi. Hver gang har jeg tænkt det samme. Det må være noget for Kurt og hele hans fotoudstyr, at få styr på de ting.
Prøv engang at finde en rågekoloni. 5-10 km udenom vil markerne være sorte af fugle. Så er det blot at vente på godt vejr og alt det der. Jo mere man ved, jo mere ser man. Jeg havde en - et skud - her den anden dag. Den sidder i baghovedet, men er umulig at beskrive.
Men ellers går de jo løs på rågekolonierne i denne tid. Nu fjerner de reder, æg og unger - skidt og skrammel. På intet tidspunkt kan de leve i fred.
CykelKurt i brev, 1987.Maj.21:
Det glæder mig at du har haft nogle gode oplevelser med rågerne, men det er ikke nær så let at fotografere dem, som du åbenbart tror: man kan KØRE forbi uden at fuglene tager notits, men så snart man STANDSER, letter kræene....heldigvis, det er jo derfor de (og andre kragefugle) klarer sig så godt - trods al forfølgelse. Med 600 mm objektiv (= 12 gg forstærkning) skal jeg ind på 5-7 m afstand, for at en råge fylder billedet ud, prøv selv efter med en kikkert!
Knud Vedsted i brev, 1987.Maj.29:
Jeg har gjort lidt mere ud af undersøgelser af rågen. For det første har jeg besøgt nogle af de sønderjyske rågekolonier. Sidst de blev optalt var i 1978. Siden er der sket ihvertfald een ting. De flytter nærmere til byen. Også et generelt indtryk i Fyns Amt. Her hos os i Sønderjylland er en koloni på 350 fugle flytte fra landet ind til Haderslev. Mærkeligt nok ind til kugler og krudt. En artikel i Jyllands Posten for en måned siden, nævner i et interview med formanden for Haderslev Jagtforening, at der nedlægges årligt omkring 500 unger. Det er sgu meget besynderligt at flere råger bosætter sig i sådan et område. De to kolonier havde i 1978 omkring 500 par. I 1987 omkring 500, men nu kun i een koloni, der tilligemed bliver beskudt.
Noget nyt - måske for at formindske arbejdsløsheden, eller ung i arbejde - hva' ved jeg - er at nedtage rederne i slutningen af april. Det er forsøgt ihvertfald i Haderslev, Christiansfeld og Tønder. Effekten er der ikke nogen der har talt om endnu. Fra Christiansfeld mener man, at det er for meget med alt det skyderi på rågerne.
Måske vil der ske noget i fremtiden med skadevoldende vildt. I år - eller er det fra 1988 - tages nogle få arter ud af listen, bl.a. spurvehøg og, hvis jeg husker rigtigt, gråspurv og allike. Der er lang vej endnu.
I marts/april havde jeg mange gode oplevelser med rågeopførsel. I nærheden af kolonierne sidder altid mange fugle på markerne, fouragerende eller bejlende. Her er der gode muligheder for at studere deres adfærd. Jeg har kun korte glimt af oppustede, vingehængende, skræppende fugle i baghovedet, men værd at se på engang.
I de korte glimt jeg har set, minder en del om de tegninger som er i Coombs af ravnene, f.eks. side 25 og 30. Hvis du har tid, kan jeg kun anbefale dig at opsøge rågerne for at gøre studier/billeder. De er jo i familie med ravnen, så mange af positurerne er nok identiske.
CykelKurt i brev, 1988.April.27:
Rågekolonien i Køge har jeg besøgt den 17. april. Der var - som ventet - fuld gang i yngleaktiviteten. Jeg forsøgte også med fotografering fra bilen, d.v.s. køre rundt i omegnen af kolonien, og standse op når noget viste sig. Man kan komme helt tæt på fuglene i bil, men så snart man holder stille, letter de. Jeg fik dog et par billeder i kassen, så nu er jeg spændt på at se dem. Men, jeg tror man skal være to i bilen, således at den ene udelukkende fotograferer, d.v.s. fyrer af i samme øjeblik bilen står stille.
CykelKurt fugleobs, 1991.Maj.28:
RÅGER (Corvus frugilegus) med unger iagttaget i kolonien på øen i Damhussøen, man. 28. maj 1991 sammen med Junior. Tre unger som så næsten flyvefærdige ud, stod på kanten af reden og lod sig fodre af forældrefuglene, som fløj til og fra.
Vi havde "kanonen" med (25x60), og kunne derfor følge dem på tæt hold. Vi havde placeret os på en bænk på den side af søen som ligger tættest på øen. Tilsyneladende lod den ene af de voksne - sandsynligvis hunnen - sig også fodre af den anden voksenfugl, idet den udstødte de samme "baby"-skrig som ungerne, samtidig med at den baskede med vingerne. Denne basken med vingerne så vi flere gange ungerne foretage, uden at der nødvendigvis var mad at få som belønning. Det må skulle tolkes som flyveøvelser i det små, som det er beskrevet mange steder i litteraturen om andre fugle.
CykelKurt fugleobs, 1996.April.12:
RÅGE-ØEN i Damhussøen besøgt d. 12. april 1996.
Vejret var koldt (ca. 2°C) og blæsende, men også med lidt solskin. Der er ikke mange reder på øen, højst ti stykker. Hvor rågerne er trukket hen må guderne vide, en sørgelig kendsgerning er det ihvertfald, at der ikke bliver megen råge-aktivitet i Damhussøen i år.
LiNKS:
Råge (DOF)
Råge (Wikipedia)
Råge (Felthåndbogen)
Råge (Fugle & Ornitologi)
Regulering af råger (Naturstyrelsen)
Så meget om rågen. Har du kommentarer eller spørgsmål til denne side, så skriv til:
Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka CykelKurt
