RAVNEOVERNATNING 1978-1987
Hjelmvrå området 1978-1987
Af Knud Nielsen
I midten af 1970'erne forlød det, at ravnesovepladsen, der havde været i en af Aabenraa-skovene, var forsvundet. Jeg har senere gennemsøgt skovene på alle tidspunkter af døgnet, i perioden 1976-78, uden at finde noget som kunne antyde tilstedeværelsen af en overnatningsplads.
I 1978 fik jeg imidlertid nys om, hvor et større antal ravne overnattede, og siden da har jeg fulgt denne overnatningsplads - mere eller mindre intenst.
I det følgende vil jeg beskrive, hvordan jeg opfatter overnatningen samt nogle af de tanker jeg har gjort mig mens jeg forventningsfuld har iagttaget, noteret.....og ventet.
Der er ikke korrigeret for, hvor megen uro jeg selv har bidraget med ved optællings-arbejdet. Muligvis er det p.g.a. min tilstedeværelse, at fuglene af og til fløj bort - eller slet ikke kom ind.....
Den nuværende overnatningsplads er beliggende ca. 20 km nord for Aabenraa. De lokale beboere mener, at den må være opstået omkring 1976, på dette tidspunkt begyndte de nemlig at se flere ravne i området end tidligere. Der er sikkert flere årsager til, at ravnene har slået sig ned i dette område, men hvorfor er de overhovedet flyttet?
Herom er der fremsat flere teorier, bl.a. forstyrrelser fra nysgerrige fuglekikkere og fældning af overnatningstræerne. Men da kun en del af skovkomplekset fældes, må der vel være plads andre steder i samme skov...
Den afgørende faktor er muligvis forholdet mellem de gamle territoriehævdende ynglepar og ungfuglene: Det har tidligere (in litt.) været hævdet, at en soveplads udelukkende består af ungfugle (fugle under 3 år).
Men da de gamle ravne som regel jager ungerne (førsteårsfuglene) ud af territoriet i oktober/november måned, lyder det ikke særlig sandsynligt, at voksenfuglene skulle kunne tolerere anden- og tredieårsfuglene i territoriet, men vil selvfølgelig også jage disse "på porten".
Ynglebestanden omkring Aabenraa er i midten af 70'erne så stor, at der ikke længere er plads til ungfuglene.
Jeg har forsøgt at illustrere forholdene omkring den nye overnatningsplads i fig. 1 og 2, som viser "luftrummet" omkring dette sted. Altså om der er områder hvor ungfuglene kan opholde sig, uden at blive jaget bort af de voksne ynglefugle. Og det ser faktisk ud som om der endnu findes områder, hvor de ikke-kønsmodne fugle kan eksistere. Måske er det en strategi i ravnens spredningsmønster, at levne plads til ungfuglene.
Muligvis er der endnu en årsag til, at ravnene har slået sig ned i området, nemlig de gode fødebetingelser ved den åbne losseplads, tæt op ad soveskoven.
Siden 1978 har jeg fulgt og optalt ravnene, dels om aftenen når de kom til overnatningsstedet, og dels om morgenen når de forlod pladsen igen. Resultaterne er vist i fig.3 samt tabel 1.
Sommetider var det dog umuligt at få dem optalt, f.eks. når de pludselig begyndte at flyve rundt imellem hinanden, eller hvis vejret ændrede sig (regn, tåge). For at få det bedste overblik over området og indtræksruten, har jeg benyttet den samme observationsplads fra gang til gang, ved hvert overnatningssted. I materialet er der heller ikke korrigeret for denne usikkerheds-faktor.
HJELMVRÅ-OVERNATNINGEN (oktober 1978 - april 1981)
Det hele begynder en oktoberdag i 1978. 125 ravne "lander" i Hjelmvrå, som er en langstrakt blandskov, beliggende på kanten af den østjyske randmoræne og den flade hedeslette.
Selve overnatningspladsen er en lille højtliggende skovpart med høje bøge (ca. 100 træer tilbage efter udtynding i 1984/85). Ravnene benytter denne skov størstedelen af året, kun i 2-3 sommermåneder benyttes nogle el-master, ca. 1 km. vest for sovepladsen.
Det virker besynderligt, men sådan forholder det sig......en del af ravnene benytter endog masterne som samlingssted hele året igennem.
Om morgenen flyver ravnene fra sovepladsen, næsten alle mod sydvest (se fig. 4). Jeg anser det for givet, uden dog at have efterprøvet det, at de flyver direkte til lossepladsen; det passer også med trækretningen.
Senere på dagen har jeg set ravne fouragere her. En del af disse vil dog spredes og strejfe omkring, når de har ædt sig mætte i pølseender og rotter. Om morgenen har jeg jævnligt set småflokke (5-15 fugle) strejfe rundt på må og få.
Hen under aften begynder ravnene at samle sig på de føromtalte el-master (fig. 4B), i 1978 dog ikke så udpræget som senere. Fra masterne flyves det sidste stykke i småflokke, men enkelte gange har jeg dog oplevet at hele flokken ankommer på een gang. Forinden kan der komme enkelte fugle fra øst. De flyver hen over overnatningsskoven, uden at slå sig ned, og videre til samlepladsen på el-masterne. Senere flyver disse fugle med hovedflokken til overnatningsskoven.
Der er forskel på den "larm" en ravneflok frembringer, sammenlignet med "støjen" fra enkeltflyvende individer: et individ "snakker" betydeligt mere end en hel flok! Deres ytringer er "råbende" og kan normalt høres på lang afstand, men når fuglene har sat sig, er de forholdsvis tavse.
Fra november 1979 bruges el-masterne mere end tidligere som samlingssted om aftenen. Herfra flyver de i småflokke til endnu en samleplads, tæt ved soveskoven (fig. 4D). Indflyvningen til samlepladsen er koncentreret, akkurat som hos andre kragefugle. Herfra flyves der til nattekvarteret i løbet af få minutter.
DEN "DØDE" PERIODE (maj 1981 - december 1985)
Lossepladsen (fig. 4C) lukkede 1.jan. 1981 og blev kort efter tildækket. Langsomt ændres ravnenes trækvaner. El-masterne (fig. 4B) bliver et mere og mere centralt samlingspunkt - både morgen og aften. Jeg har dog kun observeret ganske få gange i denne periode.
NYE SOVEPLADSER (1986-1987)
I begyndelsen af 1986 samles ravnene stadig på el-masterne (fig. 5B). Nu flyver de ikke direkte til overnatningen i Hjelmvrå, men samles i et område som grænser op til overnatningsstedet: dels græsmarkerne (som før har været brugt til samleplads), dels den østlige del af en mindre skov (løvtræerne i denne skov er mindre, og skoven virker mere tæt, end skoven i Hjelmvrå).
Nogle naboer til Hjelmvrå-skoven har igennem længere tid luftet hund i skoven. Rådyrene forsvandt af denne grund fra skoven. Måske kan det også være årsagen til at ravnene forsvandt...
I løbet af 1985 bemærkede jeg, at store mængder slagteriaffald fra et tarmrenseri blev læsset af forskellige steder på egnen og senere pløjet ned (fig.5, E1-4). Affaldsdyngerne virker ekstremt tiltrækkende på ravnene: sønderjysk pølsebord!
Hver gang jeg besøger området, er affaldet dækket af ravne. Enkelte krager, alliker, husskader og måger deltager også..... det hele foregår i en rolig atmosfære, men ravnen har tydeligvis første-prioritet.
En tanke som har strejfet mig, mens jeg har iagttaget disse ædegilder er, om der findes et hieraki ravnene imellem? Jeg har flere gange set, at når en ravn kom til et ædehul, veg den som stod ved hullet, uden kamp - blot et par skridt eller et hop til siden...
I slutningen af 1987 er det som om fuglene har fået tilstrækkeligt sul på kroppen, og bruger mere tid på flyveopvisning og fjerpleje. Det milde vejr er sikkert også årsagen til en begyndende "forårskuller". Om sommeren overnatter de på el-masterne, og til hen i september måned.
I sidste halvdel af 1986 er ravnene mere urolige og "ustabile" end de har været før, f.eks. var de i midten af juli hverken på el-masterne eller i Hjelmvrå. Og i november er der en nedgang i overnatningsbestanden.
I januar 1987 har situationen atter stabiliseret sig, det varer til midten af april, så forsvinder fuglene igen fra el-masterne og Hjelmvrå.
Jeg finder dem i en række gamle egetræer i Bevtoft Plantage. Her hakker de møre dele af løvtræerne eller brækker rådne grene af. Plantagen består overvejende af nåletræer, langs den østlige side findes dog en række ældre løvtræer. Det tyder på at fuglene senere er flyttet længere ind i skoven, som på dette sted består af nogle store spredte graner (med begyndende udtørring af nålene), samt en del lærketræer. I denne plantage opholder de sig højst tre uger.
Senere har jeg fået at vide, at ravnene igen i tidsrummet fra april til juli/august har opholdt sig på stedet.
Det er besynderligt at de pludselig flytter, ovenikøbet til en nåletræsplantage. Jeg har ikke noget entydigt svar på hvorfor, men jeg tror ikke at føden spiller nogen afgørende rolle, idet området domineres af kartofler. I tidsrummet marts-april begynder fuglene at gå og rode i jorden, men at kartofler skulle være mere tiltrækkende end al anden føde, lyder ikke særligt overbevisende. Jeg har dog een gang fundet en kartoffel under et sovetræ, så spist bliver de altså...
Fra slutningen af maj måned bliver de i området med slagteriaffald. Det ser heller ikke ud som om, de flyver den korte vej til overnatningsskoven i Hjelmvrå.
Men i nærheden af affaldet er der en større grantræs-plantage, som for den resterende del af 1987 bliver ravnenes overnatningsplads. Svækkede vækster (uden nåle) foretrækkes, vel mest som udkiksposter. De første ravne sætter sig i de yderste grene, heri er der intet nyt, sådan gjorde de også i Hjelmvrå.
Senere flytter de ned i den tættere del af kronen, hvor det er umuligt at se dem, dels p.g.a. grenene, men også fordi lysmængden er mindre.
Grantræer er åbenbart mere beskyttende for fuglene (end løvtræer), især når de er mange, men de har svært ved at se hinanden. Det lyder dog ikke som om de skræpper mere op af den grund.
For at gøre det hele mere kompliceret, flyver ravnene til el-masterne for at overnatte. Dagen efter er de væk...
OVERNATNINGSBESTANDEN
Endnu i 1978/79 tyder det på, at overnatnings-pladsen er under opbygning, idet der kun er et forholdsvist lille udtræk (fra sovepladsen) til ynglepladserne. I foråret 1979 falder antallet af overnattende ravne fra 180 til ca. 125, altså et udtræk på 50-60 fugle. Herefter er der næsten konstant 230-260 individer på overnatningspladsen i vinterperioden, og 120-150 i sommerperioden. Hvert forår forlader ca. 100 fugle (50 par) overnatningspladsen til fordel for ynglepladserne.
I vinteren 1986/87 udviser ?aatningsbestanden endnu en stigning (til 320 ravne), ligesom det var tilfældet i 1979. Nu er udtrækstallet ca. 200 (100 par), det er virkelig mange!
Igen i den milde vinter 1987/88 stiger overnatningsbestanden til omkring 450 fugle, men endnu mangler udtrækstallene.
Tilbage på sovepladsen er så de fugle, som ikke har nogen yngledrift, ungfuglene.
Hvornår begynder ravnen egentlig at yngle?
Litteraturen angiver, at det sker som treårig, og hvis det er rigtigt, må det betyde at der i marts/april kun er første- og andenårsfugle på overnatningspladsen (tredieårs-fuglene er jo udfløjet til ynglepladserne).
I løbet af sommeren kommer de ravne tilbage, der alligevel ikke var beredte til at gennemføre en ynglesæson. Det er mest sandsynligt de treårige fugle, som vender tilbage, for året efter atter at forsøge sig på "ægteskabs-markedet". Dette fænomen er også kendt fra andre større fuglearter, f.eks. rovfuglene. Udover de treårige fugle, vil også de ravnepar som har yngleterritorium tæt ved sovepladsen, slå sig sammen med ungfuglene på denne.
I oktober/november måned jager forældrene deres unger (førsteårs-fuglene) ud af yngleterritoriet. Ungerne bliver i løbet af vinteren indsluset i overnatningsbestanden. Optællinger tyder dog på, at de i nogle måneder kan strejfe omkring, inden de frekventerer overnatningspladsen.
Det er tidligere (in litt.) blevet postuleret, at overnatningspladsen udelukkende benyttes af ungfuglene, idet de voksne fugle forbliver i yngleterritoriet vinteren igennem. Hvis det er korrekt, og der i foråret 1987 er forsvundet ca. 200 fugle fra overnatningspladsen, skulle bestanden altså være forøget med ca. 100 par! Det lyder helt utroligt!
Ungfugle-teorien kan dog ikke med sikkerhed forkastes, idet disse fugle selvfølgelig udmærket kan strejfe rundt, uden at besætte et område, for om efteråret igen at vende tilbage til Hjelmvrå-overnatningen. Teorien er altså mulig!
Nogle vil måske indvende, at der ikke er kompenseret for dødeligheden. Rigtigt, men så længe ravnene opholder sig ved affaldet (det protein- og vitaminberigede svinefoder), anser jeg dødeligheden for at være minimal - faktisk nul - dels p.g.a. fødemængden, dels fordi vitaminindholdet i nogen grad vil holde sygdomme o.l. nede.
Anderledes med de fugle som forlader overnatningsområdet. De vil være udsat for mere normale livsbetingelser, men på nuværende tidspunkt er det umuligt at sige, hvor stor en del af bestanden der vil bukke under. Derfor er denne faktor heller ikke indregnet i statistikken, eller rettere, der er set bort fra den.
I fig.6 er vist en model af overnatningsbestanden igennem et år. Efter mine beregninger er der en nogenlunde fast ungfuglebestand på 170-215 individer. Begynder vi f.eks. i maj/juni, er ungerne (fra sidste år) blevet et år ældre, dermed er de blevet andenårs fugle og udgør ca. 65-80 individer. Tredieårs-fuglene udgør ca. 55-70 individer. I løbet af sommeren kommer de fire-årige (som var tre-årige ved udflyvningen i marts) tilbage til overnatningspladsen, ca. 50-65 individer.
I oktober/november forøges overnatningsbestanden så med de nye førsteårs-fugle, i størrelsesordenen 75-90 individer. Omkring årsskiftet kan der således (teoretisk) være 245-305 fugle på overnatningspladsen. Af og til kan en del voksne fugle vel også deltage i overnatningen...
ANKOMST OG UDFLYVNING
Jeg antager at de styrende mekanismer for ankomst og udflyvning er lysstyrken og sultfornemmelsen.
Jeg har ofte iagttaget, hvordan de andre kragefugle i løbet af året ændrer ankomsttidspunktet til de kollektive overnatningspladser. Dette tidspunkt ændrer sig ikke alene i forhold til årstiden (solens nedgangstid), men også i forhold til det faktiske dagslys, f.eks. fremskyndes det af tåge og forsinkes af solskin. Derfor er mine optællinger også kun delvist sammenlignelige, idet der ikke er korrigeret for vejrliget. Af samme grund ville det være ønskeligt med lysstyrkemålinger i forbindelse med tællingerne.
Ravnene følger samme mønster ved indflyvningen til overnatningspladsen som de øvrige kragefugle, dette er vist i fig. 7. Her er resultaterne fra 28 forskellige optællinger plottet ind. Det illustrerer hvornår hhv. 25, 50 og 100% af overnatningsbestanden er ankommet. Der er ikke optegnet noget specifikt starttidspunkt, fordi jeg de fleste gange er ankommet for sent til at få dette registreret.
Det er desuden muligt at se, hvor lang tid selve indflyvningen tager, fra 25% til hele bestanden er "hjemme". Jo længere afstand der er mellem 25%-mærket og 100%-mærket, desto længere tid varer indflyvningen.
Fig.8 viser de gennemsnitlige indflyvningstider, måned for måned. De to tællinger i juli måned som falder lidt udenfor det forventede interval, skyldes at disse optællinger er foretaget ved to andre overnatningspladser. Disse to sovepladser virker i perioder som samlepladser, derfor tager indflyvningen hertil betydelig længere tid, end de mere koncentrerede indtræk ved sovepladsen. Indtrækket til samlepladsen foregår i flokke af meget varierende størrelser. De kan komme i en jævn strøm, klatvise flokke i ny og næ, eller næsten hele overnatningsbestanden på een gang.
Figurerne 9 til 12 viser ankomsttiderne til overnatningsskoven i 5-minutters intervaller. Selve indflyvningen er noget af det mest spændende og fascinerende at betragte, her er der flyveopvisning for hele femøren! Bedst er det når fuglene har "forårs-kuller", så suser de rundt imellem hinanden - ofte parvis - snart på ryggen, snart på stive vinger op imod vinden. Eller lader sig falde hovedkuls fra stor højde ned mod jorden, for kun få meter før overfladen at folde vingerne ud, bøje af i en bue og fare til vejrs igen....et syn for guder!!
Udflyvningen om morgenen varierer på samme måde som indflyvningen om aftenen, dette er vist i fig. 13.
Det starter med at stilheden gennemskæres af nogle høje ravneskrig. Det er umuligt at se noget, men det lyder som om enkelte fugle flyver rundt, eller basker med vingerne. Pludselig tager skræpperiet til og en flok letter. De skræpper dog kun lige i startøjeblikket, derefter er de næsten tavse, kun enkelte dybe, sagte strubelyde høres nu og da i tusmørket.
Nogen tid efter letter endnu en flok på nøjagtig samme måde, et til to minutter, så er de væk. Endnu et par store flokke drager afsted, inden det hele atter er roligt.
Men tilbage i skoven sidder stadig en del fugle...
Jeg har endnu ikke haft tålmodighed til at vente på, at de skulle flyve, det virker som om de har masser af tid: flyver lidt omkring, sætter sig. En enkelt drager af sted........og nok en..........det tager afgjort flere timer, inden hele flokken er borte.
I de forløbne år, hvor jeg har studeret ravneovernatning, har der kun i kortere perioder været råger, krager eller alliker på de samme marker og træer som ravnene benytter. Det normale er, at ravnene holder sig for sig selv.
Det samme er tilfældet med overnatningsskoven: her er det endnu mere sjældent at finde de fire kragefugle-arter samlet, også selvom der kun er ca. 5 km. til nærmeste overnatningsplads for kragefugle.
(slut)
===========================================
TEKNISK NOTE
Når kurver og tabeller er udeladt skyldes det, at det på daværende tidspunkt, hvor jeg havde originalmaterialet til rådighed, ikke var muligt at scanne disse - scanning var endnu ikke en mulighed for almindelige dødelige. Hvis der på et senere tidspunkt bliver mulighed for nærkontakt med originalmaterialet, vil diverse kurver og tabeller blive scannet og lagt ind i artiklen.
- Kurt Starlit
