Ravnens genindvandring
til de midtjyske skove
af Søren Ulrich Thomsen
Indledning og metode
Første gang jeg var på vej til Klostermølle for at se på ravne, så jeg fra bussen mellem Gl. Rys byskilt til bussen holdt midt i Gl. Ry 12 ravne - det lovede godt. De følgende iagttagelser er alle fra området omkring Klostermølle. Alle fortolkninger og analyser i det følgende er taget med udgangspunkt i mine observationer fra to besøg til stedet i november og mellem jul og nytår 1996. Jeg prøver i det følgende at gengive ravnens historie, og hvordan det at følge en fugl på denne måde giver en helt anden og efter min mening større oplevelse.
Ravnene omkring Mossø området
P. Skovgaard's kort fra 1937 viser, at der var ravne ved Mossø. Elleve år senere, i 1948, viser Poul Jespersen's kort, at der ikke er ravne i området. De første genindvandrede ravne i området skete jfr. litteraturen i 1961, men dette var før den store ekspansion af fuglekiggere, så måske har der været flere ravne?
I 1974 var Århus - Frijsenborg - Skanderborg den nordligste grænse, så vidt vides (de flyver meget rundt). Da den første atlas-undersøgelse sluttede i 1976, er der i kvadratet med Mossø 1 sikkert og 1 sandsynligt ynglepar (se kort). I dag ses der ravne alle steder i området, men det store overblik over ynglepar mangler, som i øvrigt er svært at få.
Dagsrytme
Det lokale ravnepar ankom til Klosterkæret mellem 8:30 og 9:00, men der blev en af dagene observeret 13 ikke-ynglende ravne, som havde indfundet sig inden daggry, lokket til af døde fisk som lå ved Klosterkanalen. Når man ser ravne i flokke større end en famile, f.eks. de 13 omtalte, er det 1-5 årige fugle. Flokken på de 13 fugle forsvandt så snart det lokale ynglepar ankom, hvilket stemmer helt overens med litteraturen.
Territoriegrænser
Yngleparret, især hannen, jagede andre ravne væk. Dødeåen i nord blev ikke krydset og udgjorde sikkert den nordlige territoriegrænse. Der blev således set en ravn nord for Dødeåen, som ikke kom syd for denne. De eneste ravne territorieparret tolererer, er egne unger indtil disse får sparket i august/september som 1K fugle. Og dog, se afsnitet om hjælperen.
Fødegrundlaget
Ravnene sad ofte i elletræerne ved Klosterkanalens udmunding og fouragerede på fisk, som var smidt der af den lokale fisker. Fisk var det eneste fødeemne jeg observerede ravnene på, mens jeg observerede i Klosterkæret. Ravne går fortrinsvis på ådsler og konkurrerer udover andre ravne med ørne, musvåger, rød glente, ræve, og krager.
Hjælper
I de tre dage i december kom der om morgenen altid 3 ravne fra Højlund, først en single, derefter parret. Man kan ikke vide med sikkerhed vide det er en "Ravnehjælper", da man skal observere alle tre fugle omkring reden, før man kan være sikker på "Hjælperen". For at afdække dette, kunne farveringmærkning være en stor hjælp.
Leg
1996.Nov.18
I Klosterkæret ved Klostermølle kl. 8:00
Der sås to ravne, yngleparret, den ene (B) af disse gik pludselig i spind mod jorden fra ca. 20 meters højde og til cirka to meter over jorden, hvor den fløj "på hovedet". Den anden fugl (A) fortsatte ligeud, og B fik efter loopet kontakt med A, hvorefter "klong"-lyden blev brugt flittigt.
Tekst under Skovgaard's kort:
P. Skovgaard's kort fra 1937 med alle de ravneynglelokaliteter, man indtil dette tidspunkt havde registreret. Lokaliteterne ud for Bulbjerg er den nu forsvundne Skarreklit (efter P. Skovgaard).
Det ligger i sagens natur, at registreringen ikke er fyldestgørende. F.eks. har der også ynglet ravne på øerne syd for Fyn og Sjælland. Derimod er det nok rigtigt, at hedeområderne i Vest- og Midtjylland ikke har været befolket af ravne. Meget betegnende indeholder det samme område i Geodædisk Instituts Geografisk Atlas (1:100.000) heller ingen stednavne, hvor orden "ravn" indgår.
Tekst under Dybbro's kort:
Kort fra "De danske ynglefugles udbredelse" (efter Dybbro 1976).
Antal kvadrater med ravne:
51 - muligt ynglende
9 - sandsynligt ynglende
122 - sikkert ynglende
Tekst under udbredelseskort:
Udbredelseskort fra "Fuglenes Danmark" 1993-96.
OBS!
Billeder kan forstørres ved
1. - at holde musen ind over billedet
2. - at (venstre)klikke på det felt som kommer til syne.
Kragefugle og andre fugles reaktion på ravne
Alliker
Allikers reaktion på ravne blev observeret tre gange. Der var ca. 12 alliker i en flok, som huserede omkring den lille have ved Klostermølle. Når der kom en ravn for nær, samledes de i en stor lind, der står på gårdspladsen ved Klostermølle. De forlod først dette træ når de var sikre på at ravnene var væk. Det kan ikke være tilfældigt, da det blev observeret tre gange på 2½ time. Ravnene fløj i 15-20 meters højde. En berømt dyreadfærdsforsker (Konrad Lorenz) der havde studeret allikers adfærd, fandt ud af at unge alliker skulle lære, hvad de skulle være bange for. Det kan tyde på, at eventuelle unge alliker lærte at være bange for ravne. I England er det flere gange set, at alliker flyver væk når der er ravne i nærheden. Alliker er set tage ravneæg, specielt når ravnereden er placeret på klipper, så det er ret få steder det bliver aktuelt her i Danmark, mens ravne kan tage alliker. Det er altså med god grund allikerne lærer at frygte ravne.
Krager
Når der er ravne i nærheden, sidder kragerne og skriger sig hæse, men holder pæn afstand til disse. I Sønderjylland er det set, at ravnen har taget en krage, men kun en enkelt gang. Men den væsentligste grund at krager ikke kan "lide" ravne er nok fødekonkurrencen. Kragerne sidder i pæn afstand til ravnene, mens disse sidder på et ådsel. Først når ravnene har ædt sig mætte, kommer kragerne til. En af de sjoveste oplevelser med ravne havde jeg ved Klosterkæret. Det var på et tidspunkt, hvor jeg sluttede mine observationer for den dag. Ved Klosterkanalens munding var der en lille våge i isen. Her var 10-12 krager i færd med at mobbe en ravn. De havde dog respekt for ravnen, da den bare skulle flytte lidt på sig, før kragerne trak sig tilbage. Kragerne var så travlt optaget af at mobbe, at jeg kunne komme tæt på dem - ca. 40 meter - hvilket undrede mig noget. Måske var det Hjælperen – den var ikke større end en krage.
Husskader
Husskader så jeg ikke meget til når der var ravne i Klosterkæret. Men når ravnene forlod stedet, dukkede skaderne hurtigt op igen. Husskaderne kom bogstaveligt ud af busken, hvor de havde gemt sig.
Andre ravne
Territoriefugle jager andre ravne væk. Når yngleparret viste sig, fløj andre ravne væk, og hannen fulgte dem til dørs, for at være sikre på at alle var væk (?). Udover de 13 ravne som er omtalt ovenfor, observerede jeg parret jage 6 andre ravne væk. Begge gange var der en 3. ravn, som blev tålt af parret. Hjælperen?
Musvågers og sølvmågers forhold til ravne
I de fem dage jeg var her, så jeg ikke ravne jage musvåger. Der var mindst 4 musvåger i de tre dage i december. Derimod observerede jeg 6 sølvmåger blive jaget væk. Da sølvmågerne kom hen over træerne, lettede en ravn (hannen), som angreb ved at flyve op over mågene og styrtdykke efter dem. Sølvmågerne fortrak meget hurtigt tilbage til isen på Mossø. Sølvmågerne var de eneste fugle udover andre ravne, der blev jaget væk. Det var dog svært at vurdere, om angrebene var skinangreb eller blodig alvor.
I Sønderjylland ved byen Blans er der et slagteriaffaldsdepot. Her bliver der holdt øje med farveringmærkede ravne. Her er sølvmågernes tilstedeværelse accepteret af ravnene. Undersøgelser i England viser, at det ikke er så sjældent, at musvåger yngler 4 meter fra den nærmeste ravnerede. Musvågerne kan også dominere ravnene ved ådsler.
Hermed er en idé til kommende fugleture videregivet - på denne måde bliver turene andet end den rene registrering.
Ovenstående artikel har tidligere været bragt i DOF Vejle amts lokalblad, ”Svingfjeren”:
Ravnens genindvandring til de midtjyske skove, 1Søren Ulrich Thomsen's blog
