Det begyndte,
da Kim skulle overnatte hos læreren
Kim Jansson blev som dreng udsat for seksuelle overgreb fra en lærer, da han gik på Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk.
Det har taget mange år for Kim Jansson at tilgive læreren:
"Jeg har arbejdet meget med mig selv psykisk, og langsomt er jeg begyndt at forstå, at læreren har været i lommen på et ekstremt voldsomt begær."
Foto: Sofie Amalie Klougart
Nu er der sat punktum for den uværdige behandling af anbragte børn i fortiden, mener socialminister Benedikte Kiær. Den 54-årige skuespiller Kim Jansson er langt fra enig. Som dreng blev han udsat for seksuelle overgreb, da han gik på Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk.
Af Ulrik Dahlin
Kim Jansson kunne tjene ti kroner hver gang, han slog lærer NH's græsplæne. Og da han som elev på Skorpeskolen Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk i Nordsjælland ugentligt fik tre kroner i lommepenge, var det en mindre formue. Så Kim var villig til at komme på besøg hjemme hos den enlige lærer og tjene sine ti kroner.
Samtidig var NH's hjem et attraktivt sted at hænge ud for Skorpeskolens store elever: I stuen var hele gulvet dækket af madrasser med et tæppe af grønt fløjl, og her kunne drengene ligge og høre musik. De måtte også ryge, og navnlig havde de evigt sultne drenge også lov til at gå i lærerens køleskab efter en mellemmad.
Så da Kim Jansson fik chancen for at komme hjemme hos læreren, allerede mens han gik i syvende klasse, følte han sig meget privilegeret. Han var stolt, som var han optaget i en eksklusiv klub. Stoltheden varede ved, lige indtil den fysisk spinkle Kim skulle overnatte hos læreren, fordi hans mor blev for syg til, at han kunne komme hjem på friweekend. Om natten skete der noget, som har mærket Kim for livstid.
"Det tog mange, mange år, før jeg kunne tilgive læreren. Tværtimod havde jeg voldsfantasier om ham, hvor jeg drømte om at gå hen til hans hus og ringe på. Når han så åbnede døren, slog jeg hans fortænder ud, og derefter vendte jeg ham rundt og slog ham i femte lændehvirvel, så han blev lam i underkroppen. Så kunne det svin sidde i kørestol og klapre med sine løse fortænder ... Det har jeg fantaseret om virkelig mange gange," fortæller Kim Jansson, der i dag er 54 år.
Hvad Kim Jansson blev udsat for denne og flere efterfølgende nætter for 40 år siden, vender vi snart tilbage til.
Ministeren og myretuen
Med henvisning til den såkaldte Godhavn-rapport sagde socialminister Benedikte Kiær på et samråd med Folketingets Socialudvalg den 9. juni, at der nu var sat punktum for den uværdige behandling af børn på børnehjem.
Godhavns-rapporten indeholder udførlige beskrivelser af brutal behandling og overgreb, som børn på i alt 19 børnehjem har været udsat for i perioden 1945-76, men Skorpeskolen indgår ikke undersøgelsen. På samrådet mente ministeren, at med Godhavns-rapporten var den dybt beklagelige behandling af børnene blevet kortlagt.
Men står det til Kim Jansson, er det ikke slut endnu. Det er måske kun lige begyndt.
"Det er som en myretue, vi er ved at lirke op. Der har sandsynligvis foregået overgreb på mange drengehjem i den tid. Og i hvert fald kan man sige, at der har været alt for lidt opsyn med, hvad der skete på drengehjemmene," siger Kim Jansson, der med henvisning til den aktuelle Brønderslev-sag peger på, at også i dag har myndighederne ubegribeligt svært ved at gribe ind over for overgreb mod børn.
"Man er så naiv som barn. Man tror ikke, at nogen vil gøre en ondt, før det sker. Men vi var omkring 60 drenge, så skolen var nam-nam for den slags typer," siger han.
Om alle voksne på Skorpeskolen var klar over, hvad nogle af de voksne gjorde mod drengene, kan Kim Jansson ikke vide. Men han er overbevist om, at i hvert fald nogen af dem må havde kendt til, hvad der skete. Alligevel var der ingen, der greb ind.
Heller ikke, når NH eller andre voksne på skolen tævede drengene. Selv om lussinger blev forbudt fra 1968, blev øretæver, 'nødder', trælår og niv opfattet som nødvendige for at opretholde disciplinen på Skorpeskolen. Det samme blev det, hvis en lærer af al kraft kastede sit nøglebundt efter en elevs ansigt.
En tudende dreng
"På et tidspunkt blev min mor rigtigt syg. Hun havde kræft i bugspytkirtlen, og det havde spredt sig til hele kroppen. Derfor kunne jeg ikke komme hjem til hende, når vi havde friweekend hver tredje uge, så i stedet skulle jeg overnatte hos læreren. Der var jeg jo vant til at komme."
Kim Jansson husker, at der i lærerens hjem var en gang med et værelse på hver side. Det ene værelse var lærerens soveværelse, i det andet skulle Kim Jansson sove på en briks.
"Læreren spurgte, om jeg ikke hellere ville ind og sove i hans seng, så jeg ikke skulle ligge der og fryse helt alene. Jeg turde ikke andet end at efterkomme hans ønske, jeg var meget angst for at blive slået ihjel, så jeg gik ind til ham. Han begyndte at pille, og der startede mareridtet."
I første omgang handlede det om Kim Jansson. Læreren tog fat i hans pik og ville sutte på den. Senere skulle Kim Jansson gøre det samme på læreren.
"Det foldede sig så ud til penetration. Heldigvis ikke så mange gange, fordi det gjorde så ondt, at jeg tudede hver gang. Han ville også kysse meget. Han lugtede af alkohol, cigaretter og mad og havde et stort skæg, og det var meget ubehageligt."
Overgrebene fandt sted gennem flere år. Men Kim fortalte det ikke til nogen andre på skolen.
"Jeg var fysisk bange for ham. Jeg var overbevist om, at han ville slå mig ihjel, hvis jeg sagde noget. Dertil kommer, at man udvikler en ekstrem flovhed og skyldfølelse, som knækker en fuldstændigt. Det er, som om man ikke reflekterer over det, men inderst inde fatter man ikke, at man ikke flygter fra det. Der er en usynlig snor af angst, der binder sådan et forhold fast."
Det er ikke lykkedes Information at opspore andre elever, der har været udsat for overgreb fra den samme lærer. Men at der gik rygter om læreren, bekræftes af en tidligere elev, som bruger formuleringen, at læreren omgav sig med et 'harem af udvalgte drenge'.
Efterhånden begyndte Kim Jansson at fjerne sig fra læreren og holde op med at besøge ham: "Det tog han meget ilde op. Der kom en længere fase, hvor jeg fik mange tæv."
Socialrådgiveren
I slutningen af første real havde Kim Jansson og læreren endnu en gang været oppe og skændes. Det endte med, at Kim Jansson løb væk og barrikaderede sig på det kontor, hvor skolens socialrådgiver arbejdede. Selv om både læreren, socialrådgiveren og endnu en lærer forsøgte at trænge ind i kontoret, lykkedes det for Kim Jansson at holde dem stangen. Socialrådgiveren fik de to andre voksne til at gå væk, og lidt efter lykkedes det ham også at få overtalt Kim Jansson til at låse døren op.
"Jeg fortalte socialrådgiveren om, hvad jeg var udsat for fra lærerens side, og jeg kunne se, at det ramte ham. Han gav mig en fornemmelse af, at her var en voksen, der tog det seriøst og lyttede til mig. Han sagde, at jeg ikke skulle finde mig i det, og han tilbød, at jeg kunne komme hjem i hans lejlighed og tage det med ro."
Kim Jansson anede ikke, at også socialrådgiveren havde interesse for mindreårige drenge, således som Information tidligere har berettet med NN's historie. NN blev ifølge sin egen beretning også udsat for seksuelle overgreb, når han besøgte socialrådgiveren. Ifølge NN tog et par elever sagen i egen hånd og fixede noget ved socialrådgiverens røde Datsun lige før jul 1978. Dagen efter blev socialrådgiveren dræbt i en trafikulykke på Nordre Strandvej.
"Da jeg kom hjem til socialrådgiveren, blev jeg lagt i seng og fik tøjet taget af. Nu kunne jeg hvile," fortsætter Kim Jansson sin beretning.
"Men så lagde socialrådgiveren sig på sengen og spurgte, om ikke jeg havde lyst til at se hans store pik. Men jeg tudede så meget, at han til sidst opgav det og kørte mig tilbage til skolen."
Fra det tidspunkt var overgrebene slut for Kim Jansson, både fra NH og fra socialrådgiveren.
"De har sikkert fundet nogle andre ofre, som var lidt lettere at have med at gøre. Jeg var ude af det spil og kom der aldrig mere."
Tilgivelsen
Som mange andre elever på Skorpeskolen kom Kim Jansson fra en familie, der ikke magtede ham. Han boede i Københavns nordvestkvarter, og han mener selv, at han havde DAMP, da han var lille.
"Dengang hed det uartig eller uvorn, men jeg var hyperaktiv og havde en meget høj fantasi," siger Kim Jansson, der ikke erindrer nogen sinde at have fået en omfavnelse eller et kram fra sin mor. Kim Jansson gik på Grøndalsvænge Skole og klarede sig bogligt udmærket, men han kunne bare ikke sidde stille.
"Min far var svensker. Af grunde, jeg ikke kender, var han blevet udvist fra USA, og min mor havde mødt ham på vej hjem med Amerikabåden. Mine forældre blev skilt, da jeg var fire år, hvorefter min far flyttede tilbage til Sverige. Han havde et voldsomt temperament og blev dræbt af knivstik, da jeg var 14 år."
Moren arbejdede som hulkortdame fra kl. syv om morgen til ud på aftenen for at holde hjemmet kørende, så sønnen var overladt til sig selv. Da han blev 11 år, besluttede Kim Janssons mor, at drengen hellere måtte komme til Hellebæk. Kim Jansson startede på Skorpeskolen i sjette klasse i august 1968, og allerede den første nat så han læreren NH.
"Den første dag var en lørdag, og vi skulle tidligt i seng. Så lå vi på sovesalen og snakkede, men pludselig blev døren smækket op. Det stod en granvoksen mand med rødt skæg og råbte, at vi skulle holde kæft. Da manden var gået, hviskede vi lidt alligevel, og pludselig stod han der igen. Han tog så den nærmeste dreng og hev ham ud af køjen og gav ham trælår altså den voksne stødte sit knæ hårdt ind i hoften på den lille dreng hele vejen ned til oldfruens kontor."
På tredjedagen led Kim Jansson så meget af hjemve, at han i shorts og sandaler løb hjem til Hvidkildevej, en tur på mere end 50 km. Men samme aften blev han kørt tilbage til skolen.
"I min familie måtte børnene hverken høres eller ses. Jeg tror, at det er derfor, jeg senere blev skuespiller, fordi jeg som barn aldrig blev set, som den jeg var. Det har trukket i mig at spille en masse roller, fordi jeg ikke selv havde en indre kerne."
"Før jeg blev skuespiller, lå redningen fra ensomheden og angsten i sporten. Jeg var god til at forglemme mig selv, når jeg lavede hård fysisk træning, så for mig var det sport, sport, sport. Jeg kom også på skoleholdet i fodbold allerede i syvende klasse, og det gav en del status, så jeg i dagligdagen blev beskyttet en smule mod vold fra andre elever."
Det har taget mange år for Kim Jansson at tilgive læreren.
"Jeg har arbejdet meget med mig selv psykisk, og undervejs har jeg også beskæftiget mig med begær- mekanismer. Langsomt er jeg begyndt at forstå, at NH har været i lommen på et ekstremt voldsomt begær. I virkeligheden har han været syg."
Kim Jansson mener, at han kunne være sluppet for en del smerte i sit liv, hvis han ikke havde været udsat for overgrebene.
"Men jeg havde en masse smerte i forvejen. Over ikke at blive elsket, over ikke at blive set, over ikke at have selvværd."
En dag kom han til at tude af medfølelse for sin gamle plageånd: "Jeg har arbejdet med dødsprocesser, og jeg begyndte pludselig at tude af medfølelse, da jeg beskæftigede mig med NH's dødsproces. Så forstod jeg, at nu kunne jeg tilgive ham. Ikke fordi det er i orden, hvad han har gjort, men fordi han har været en fange af sit begær."
ref.:
http://www.information.dk/271976
2011.Juni.27
LiNKS
De måske uegnede
Det begyndte, da Kim skulle overnatte hos læreren (Kim Jansson)
Livvagten i skovens dybe, stille ro (Kim Jansson)
Han ville høre om jeg onanerede (Claus Due)
Han fik bule i bukserne, når vi fik smæk (Henrik Mundt)
Skorpeskole-elever blev aldrig spurgt om overgreb
Kriminel pædagogik (Henrik Holsten)
Skorpeskolens historie (pdf)
Dagbog fra DKO (Kurt Starlit)
OHF - OpfostringsHusForeningen
Hvis du har kommentarer til denne side,
skriv venligst til:
.
Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka CykelKurt
