Livvagten i skovens dybe, stille ro

På film spiller Kim Jansson enten hårdkogt forbryder eller barsk politimand. Her ses han som livvagt.
Foto: Mike Kolläffel

 

I "Livvagterne" er han iklædt Hugo Boss jakkesæt, går med Glock pistol og kører biler i millionklassen. Privat lever skuespiller Kim Jansson alene i en gammel skovfogedhytte på Slipshavn.

 

Af Rikke Helweg

 

NYBORG:

- I skal køre forbi det nye golfhus og indover golfbanen. Pas lige på golfkuglerne, for de rammer hårdt. Derefter til højre henad skovstien og så ligger huset lige ud til vandet.

Huset er med rødt bindingsværk og i laden, hvor køerne plejede at stå, har Kim Jansson sit eget træningslokale fyldt med vægte og et skilt, hvor han skriver sit ugentlige træningsprogram ned. Indenfor stryger den røde kat sig om benene på én, og der er frodige og sirligt holdte planter overalt i stuen, som er malet hvid. Vi sætter os ned ved et massivt træbord, og skuespilleren tilbyder husets bedste stol og kaffe i limegrønne krus. På bordet ligger en bog med titlen "Mænds seksuelle puls". Derefter bliver det svært at koncentrere sig om andet end Kims rivende talestrøm, som hele tiden fører et nyt emne med sig.

For Kim Jansson er nysgerrig, videbegærlig og altid parat til at gå linen ud.

- Jeg blev skuespiller for at lære mig selv at kende. Alle mennesker rummer alle følelser. Som skuespiller har man muligheden for gennem sine roller at leve en masse følelser ud: had, kærlighed, vold, psykopati og ømhed.

Så da han fik hovedrollen i "Isolde", en film af Jytte Rex i midtfirserne, besluttede han at leve sig helt ind i rollen. Være rollen. Hans figur var soldat, og Kim synes, det ville gavne rollen, om han fik et ar. Derfor tog han et barberblad, lagde is på kinden, skar hul og lagde et hår i såret for at der skulle komme betændelse, der ville gøre det mere livagtigt. Næste dag på sættet blev han bedt om at gå tilbage til sminkøren, for såret var blevet for tydeligt. Da han fortalte, at det skam var ægte nok, at han havde lavet det, fordi det hørte til rollen, troede instruktøren, at han var sindssyg.

Han havde han også bedt om et forskud på 20.000 kroner, for Kim havde planer om at tage til Fremmedlegionen i 100 dage, for at leve sig ordentligt ind i sin rolle som soldat. Det endte med, at han fik tilbudt 500 kroner til at invitere en officer på middag, hvilket han afslog.

 

Tarzan, træning og tryk
I "Danske Filmskuespillere" beskriver journalisten Morten Piil Kim Jansson som en skuespiller med en stærk virilitet, hårdkogt ustråling og med en aura af mystisk mand hjemsøgt af dæmoner. Men engang var Kim en lille, følsom dreng, der voksede op ude i Nordvestkvarteret i København i en toenhalvt værelses lejlighed med seks mennesker. Det var en opvækst præget af vold og druk. Det eneste sted, han kunne få fred var, når han barrikaderede sig ude på toilettet med en rød sodavand, en pakke kiks og et leksikon, eller når han gik i den lokale biograf og så film i timevis med Zorro, Tarzan og John Wayne.

Da han var ti år, blev han sendt på kostskole, hvor han igennem flere år blev seksuelt misbrugt af en lærer. En dag havde han barrikaderet sig inde på sit værelse, så læreren ikke kunne komme ind, men socialrådgiveren på skolen formåede at trænge igennem og kom ind på værelset, hvor Kim brød sammen og fortalte om misbruget.

Socialrådgiveren lovede at tage affære og tilbød Kim at bo hos ham for en tid. De var ikke mere end lige kommet ind i socialrådgiverens hus, førend han kastede sig over Kim, og nye overgreb begyndte.

Men den historie er blevet fortalt. Det er nemlig Kims oplevelser, der er beskrevet i Peter Høeghs roman "De måske egnede". Kims redning blev, at han kom på skolens fodboldhold. Dér var han sammen med de store drenge, som beskyttede ham imod overgreb. Nu kastede han sig over sporten. Det blev hans fristed. Sålænge han trænede og optimerede sin krop til at yde mere hele tiden, kunne han undgå at tænke for meget over sit liv.

- Jeg ville noget, jeg havde et tryk indeni, men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle hen. Så en morgen efter en bytur, kom jeg hjem med friske aviser og helt tilfældigt, som det er sket så mange gange i mit liv, falder mit blik på en lille annonce om sidste ansøgningsfrist til optagelsesprøven til Statens Teaterskole dagen efter. Jeg gik helt uforberedt til prøven med en tekst af Leif Panduro, som jeg havde lånt på biblioteket og Pang!, så var jeg solgt. Jeg vidste bare, da jeg stod der og stammede mig igennem prøven, at det var dét, jeg skulle i mit liv, fortæller Kim.

 

Forbryder og politimand
Nyligt uddannet fik han sin første filmrolle i "Midt om natten". Og det var vildt og fantastisk. Senere fulgte nogle endnu vildere år, med masser af stoffer, over 50 forskellige adresser, rastløshed og for det meste roller som forbryder eller rocker. Med stofferne bevægede han sig over i det mere spirituelle, han begyndte at meditere og kom i kontakt med Jes Bertelsen fra Vækstcenteret i Nørre Snede.

Ganske langsomt kom der ro på. Kim Janssons roller bevægede sig fra at være forbrydere til at være politimænd. Han fik endda tilbudt hovedrollen i "Strisser på Samsø", men ville hellere til Bornholm og være klasselærer for en 1.klasse. Så kom den første danske soap "Hvide løgne", hvor han gennem tre år spillede John Hansen og selv udviklede sin rolle. Det samme er i en vis udstrækning også tilfældet med "Livvagterne". Kim og hans makker i serien, Claus Riis (han spillede hovedrollen i "Nordkraft") har selv fået lov til at digte historien om deres roller og deres indbyrdes forhold. For eksempel er kendetegnet ved Kims livvagt, at han er en erfaren rotte i faget og ikke er til at slå omkuld. Desuden er han halvt finsk, deraf hans fornavn Yukka og han er ekstemt god med en kniv. Claus Riis's livvagt er amerikansk inspireret, god med pistoler og altid lidt jaloux på Yukka, som kan kværne wienerbrød uden at det sætter sig. Disse historier bliver ikke fortalt i serien, men de danner grobund for den energi, som de to livvagter udstråler på skærmen.

- Det er første gang, jeg har arbejdet på et sted med så meget grin, latter og profesionalisme, udbryder Kim begejstret.

Begejstringen fortsætter med at lyse ud af ham, da han fortæller om det andet spor i hans liv - undervisningen. Det kan gøre ham meget mere "høj" end at spille skuespil, når en gruppe gymnasieelever på teaterlinjen på Oure Sport & Performance hujer og råber:

- Bare det snart bliver tirsdag igen, og vi skal have drama.

- De her unge er nogle ualmindeligt vidunderlige mennesker, de brænder for det og er så videbegærlige, fortæller Kim.

Han har været med til at starte teaterlinjen op på Oure, underviser i drama på Snoghøj Højskole og i fysisk grundtræning på Odense Teaterskole.

De indre dæmoner er der kommet styr på, de får i hvert fald ikke lov til at vokse sig kæmpestore. Kodeordene i Kims liv er idag: vågenhed og medfølelse, og hans husregler i skovfogedhuset i skoven er meget simple:

- Vær god mod kattene og bring ingen kødmad ind i mit hus, griner Kim og byder på endnu en kop kaffe.

 

ref.:
http://www.fyens.dk/nyborg/Livvagten-i-skovens-dybe-stille-ro/artikel/1434366
2009.Jan.19

 

 

LiNKS

Sexmisbrug på Skorpeskolen

Kriminel pædagogik

De måske uegnede

Det begyndte, da Kim skulle overnatte hos læreren (Kim Jansson)

Han ville høre om jeg onanerede (Claus Due)

Han fik bule i bukserne, når vi fik smæk (Henrik Mundt)

Om at rode i fortiden...

Skorpeskole-elever blev aldrig spurgt om overgreb

Livvagten i skovens dybe, stille ro (Kim Jansson)

Skorpeskolens historie

Hellebækgård's historie

Dagbog fra DKO (Kurt Starlit)

Opfostringshusforeningen (OHF)

 

 

 

 

 

 

Hvis du har kommentarer til denne side,
skriv venligst til:
.

Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka CykelKurt

 

 

 

 

Historisk Index

 

Diverse Index

 

Til forsiden