WeekendAvisen 2005.Aug.12

Foto: Janne Klerk

Farvelfærd
Har vi brug for en kostskole på højt fagligt niveau til børn fra dårlige vilkår?
Københavns Kommune mener nej.

Farvel til Skorpeskolen

Af Marianne Krogh Andersen

Den blev hædret som skolen for mønsterbrydere. Den lille mands Herlufsholm kunne man kalde Skorpeskolen.

Et hav af kendte samfundsborgere fra Carl Aage Præst, en af Danmarks første professionelle fodboldspillere i Italien, over Troels Kløvedal, professor Ole Lange, Handelshøjskolen, Ny Carlsbergfondets direktør Hans Edvard Nørregård-Nielsen til maleren, tidligere rektor for Kunstakademiet Ole Schwalbe har gået på Det Kongelige Opfostringshus.

Men nu ser det ud til, at den 252-årige skole oprettet af Frederik V til "uddannelse af trængende, velbegavede og flittige drenge" har fostret sin sidste elev. Skolen i Hellebæk drejede reelt nøglen om sidste år i november. Det endelige dødsstød ventes at blive sat ind den 17. august, hvor Borgerrepræsentationens Uddannelses- og Ungdomsudvalg formentlig godkender, at den traditionsrige kostskole ændres til et såkaldt "døgnmiljø". Et kommunalt observationssted, hvor elever opholder sig nogle få måneder, mens pædagoger og psykologer finder frem til, hvordan de videre skal behandles.

"Det er så godt at mødes", hed den lejlighedssang, som H.C. Andersen digtede til skolens 100 års fest. Men i den seneste årrække har klientellet på Skorpeskolen ændret sig fra almindelige, godt begavede børn og unge fra fattige kår, ofte børn af enlige mødre, til at være en institution for stadig færre og mere behandlingskrævende børn og unge med store sociale problemer.

Skolen blev mere og mere nedslidt. Malingen flossede, og det tidligere så smukke gods bygget af Philip de Lange i 1747 fremstod så ramponeret, at de gamle elevers Opfostringshusforening med Hans Edvard Nørregård-Nielsen i spidsen indsamlede 14 millioner kroner til istandsættelse. Især Ny Carlsbergfondet bidrog og i 2000 kunne skoleborgmester Per Bregengaard (Enhedslisten) ved skolens 250 års jubilæum udtale: "Skolen har en meget stor mission som et tilbud til store børn og unge mennesker i gråzonen mellem de normale og de behandlingskrævende børn og unge med alvorlige adfærds- kontakt- og trivselsvanskeligheder. Uden DKO's tilbud kan disse unge meget let blive klemt, glemt og tabt."

Tilsyneladende gjorde Københavns Kommune ikke meget for at støve disse gråzone-unger op. For skolens klientel blev stadig tungere. For at få bedre styr på skolens økonomi, som haltede fælt, begyndte Københavns Kommune - der står i spidsen for skolens bestyrelse med Per Bregengaard som formand - at opkræve stadig større beløb fra de kommuner, som sendte børn på skolen. Det blev eleverne ikke lettere af. Tværtimod, som Martin Günther, tidligere formand for Københavns Borgerrepræsentation, og medlem af elevforeningens bestyrelse, siger: "Når det koster så meget, så skal I også få en af de værste, vi har."

"Samfundet poster masser af penge i de allersvageste, men de ender tit med at være spildt. Vi får ikke nok ud af folk, som ikke nødvendigvis er nogle drønnerter. Det er mærkeligt, at man ikke prioriterer børn med en svag hjemmebaggrund, så deres evner udnyttes. Min far var mekaniker. Jeg var aldrig blevet jurist, hvis ikke jeg var kommet på Skorpeskolen. Det er lige så vigtigt at løfte folk fra et 8-tal til et 10-tal som at forhindre, at dem, der får 5, ryger ned på et 3-tal," siger SF-eren.

Skoleborgmester Bregengaard mener, at kun de allermest belastede skal sendes væk fra hjemmet for kommunale penge. Ellers skal det offentlige først og fremmest hjælpe børn og unge hjemme.

"Skolens formål er passé. I ældre tider var der fattige, men velfungerende familier og enlige mødre med begavede børn, som trængte til et kostskoleophold. I dag mener vi, at den slags problemer bedst løses i nærmiljøet. Dengang sendte man ungerne hjemmefra, og det var en prestigefyldt skole med optagelsesprøve. I dag mener vi, at det kun er de allermest belastede børn, som kommunen skal betale døgnophold for."

Nu vil Per Bregengaard - formentlig med et flertal af Borgerrepræsentationen i ryggen - forsøge at få ændret fundatsen for Det Kongelige Opfostringshus. Civilstyrelsen (tidl. Civilretsdirektoratet) har rejst kritik af, at bestyrelsen var inhabil, når borgmester Per Bregengaard som formand skulle forhandle med sig selv om skolens økonomi og fremtid. Derfor skal formanden fremover være en jurist med forstand på fonde og fondslovgivning, foreslår kommunen.

Bestyrelsens opgave bliver - når skolen nedlægges - at være en slags ejendomsforvalter. Hvor den nuværende fundats oser af gamle dyder, idealisme og tro på, at man ved uddannelse og støtte til at få en læreplads kan bryde den sociale arv, er det nu knastørre fraser som "kommunalt observationssted og døgnmiljø", der præger formålsparagraffen.

I oplægget fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslås, at bestyrelsen fremover kun tager sig af opgaver som at bygge legeplads og stille kanoer og robåde til rådighed for de børn, som skal opholde sig på stedet. Kommunen vil flytte sin nuværende observationsskole Terrasserne til Hellebæk og tjene penge på salg af bygningerne. Derefter vil man drive Skorpeskolen videre som en institution for socialt hårdt belastede børn. Man har allerede i 2002 foræret "de få tilbageværende udstoppede dyr, som i enkelte tilfælde var meget slidte, til Humlebæk Lilleskole... Det var forinden konstateret, at der ikke var sjældne dyr imellem," som der står i skoleforvaltningens oplæg til lukning af Skorpeskolen.

Sidste hurdle er skolens flere hundrede år gamle fundats. Rie Thoustrup Sørensen, kontorchef i Civilstyrelsen siger, at det principielt er vanskeligt at ændre på fondens formålsparagraf:

"At skifte fra ét fokus til et andet kan godt lade sig gøre, hvis der ikke længere er en kreds, som søger det oprindelige formål. Hvis kundepotentialet ikke er der. Men formålsbestemmelser er svære at få ændret. Det kan kun ske, hvis det er helt umuligt at opfylde det oprindelige formål," siger Rie Toustrup Sørensen, som endnu ikke vil tage konkret stilling til, om skolens formålsparagraf kan ændres.

I et festskrift i anledning af skolens 250 års jubilæum lovpriste tidligere elever Skorpeskolen og kaldte den "Paradisets Have". Skønt socialt dårligt stillede fik de en uddannelse på et fagligt højt niveau og hjælp til at komme videre frem i livet. Finn Johansen, formand for skolens elevforening, der kæmper hårdt for at videreføre Skorpeskolen, siger:

"Trods økonomisk velstand mener vi stadig, at der er rigeligt brug for skolen. Der er stadig behov for at bryde den negative sociale arv. 20-25 procent af en ungdomsårgang når aldrig længere end til folkeskolen. Der er børn, som har godt af et miljøskifte og en fagligt god skole. Det har vi selv følt på egen krop.

Skolen var oprindelig tænkt som et tilbud til velbegavede, men trængende unge mennesker, der manglede støtte. Desværre har Per Bregengaard sendt helt andre børn derop. Når forvaltningnen har kørt skolen ind på det helt forkerte spor, er Københavns Kommune ikke den rigtige til at køre skolen videre. Måske kunne Vajsenhuset være den rette til at drive skolen videre. De har samme elevgruppe som os."

Læs også Hans Edvard Nørregård-Nielsen's opsang til Københavns skoleborgmester: Synd og skam.

Til forsiden