Plasticbilen

 

En avishistorie fra det 20. århundredes Roskilde

 

af Lars Due Arnov

 

Den 22. april 1954 blev en grøn bil præsenteret på Hotel Roar i Roskilde. Den så ikke ud af meget, og lignede mest af alt alle andre biler med sine bløde kurver og sit funktionelle design. Alligevel var bilen intet mindre end en verdenssensation. Den var en af verdens første biler med et karrosseri af plastic, og den var den første og eneste af sin slags i Danmark. Tilmed var den lavet i Roskilde, så det var ikke underligt, at roskildenserne strømmede til udstillingslokalet for at se plasticbilen, som den almindeligvis blev kaldt.

Plasticbilen var dog ikke helt af plastic, idet bilens bærende chassis var lavet i letmetal. Til gengæld fremstod bilen som en meget rummelig vogn med fire døre og plads til seks personer. Den var 475 cm lang,178 cm bred og vejede ca. 1000 kg. Motoren var en 4-cylinderet Heinkel rækkemotor på 45 hestekræfter, der kunne sende bilen op på en topfart af 125 km/t. Bilen var konstrueret af de københavnske civilingeniører Svend Aage Mathiesen og Otto Ahlmann-Olsen. Støbeformene til bilen var lavet af modelsnedker Nielsen i Den gamle Bryggergård i Roskilde, mens den endelige færdiggørelse og samling havde fundet sted i smedemester Laurits Olsens maskinsmedje i Øm.

Prisen på bilen var endnu ikke fastlagt, idet der var tale om en prototype. Producenten, det nystiftede Roskilde-selskab A/S Autofabrikken DKR, regnede dog med ca. 15.000 kr. Selv om det var mange penge dengang, kunne det ikke køle interessen. Bilen var på alles læber det forår, og både lokalaviser og store landsdækkende aviser var i dagene efter præsentationen på hotel Roar fyldt med artikler om den danske bilsensation.

I Roskilde havde der imidlertid været talt om bilen i lang tid. Allerede i 1952 og 1953 kom de første udmeldinger om en mulig produktion, og i starten af januar 1954 bekendtgjorde selskabets direktør Frode Gabrielsen i Roskilde Avis planerne for en fremtidig bilfabrik i Roskilde. Ifølge direktør Gabrielsen havde selskabet allerede modtaget tusindvis af bestillinger på plasticbilen fra Spanien og Portugal, og han regnede med, at man sagtens ville kunne afsætte de første 6000-8000 vogne. Direktøren turde love en stor virksomhed med mange arbejdspladser, når først produktionen kom i gang. Til avisen sagde han blandt andet: "Vi regner med at beskæftige mellem 500 og 600 arbejdere, når først vi kommer i sving. Ja, de 500-600 arbejdere er maaske et for lavt tal. Det kan være, at vi kommer op paa at skulle beskæftige omkring 800." Alt sammen sagt på et tidspunkt, hvor der ikke var nogen fabriksbygninger, og hvor prototypen end ikke var blevet præsenteret!

 

Plasticbilen under præsentationen på Hotel Roar 22. april 1954.
Foto fra Auto, 1954, nr. 5

 

Da bilen langt om længe blev præsenteret sidst i april 1954, var de store planer og visioner atter oppe at vende. Denne gang var det dagbladet BT, som kunne afsløre, at den endnu ikke eksisterende autofabrik lå inde med ordrer på mellem 60 og 80 millioner kroner - igen bestillinger fra Spanien og Portugal. Derfor ville der ifølge avisen gå flere år, før plasticbilen blev almindelig i Danmark, om end fabrikken for gennemprøvningens skyld ville sørge for 200-300 vogne til hjemmemarkedet.

Desuden blev det fra selskabet bag bilen bekendtgjort, at man ville lave en endnu bedre plasticbil. Ifølge konstruktørerne var den første bil nemlig ikke god nok, fordi den vejede for meget, og fordi plastic-arbejdet ikke var fint nok til, at man kunne undlade lakering. Men inden produktionen af denne vogn - plasticbil nr. 2 som den blev kaldt - kunne iværksættes, var det imidlertid nødvendigt at skaffe 30.000 kroner. Fik man ikke tilført disse penge (gennem privatpersoners aktietegning i selskabet), ville bilen og den kommende bilfabrik i Roskilde, ifølge direktør Gabrielsen, hurtigt blive flyttet til udlandet.

Samtidig stødte plasticbilen på modstand fra andre sider. Oprindeligt havde det været tanken, at plasticbilen skulle have været udstillet på en håndværksudstilling i Forum i starten af maj 1954, men sammenslutningen af danske automobilforhandlere og importører, der sad på aktiemajoriteten i Forum, forbød denne fremvisning af bilen. Argumentet var, at der fra gammel tid forelå en vedtægt, der forbød udstilling af biler på stedet. Kort efter viste det sig imidlertid, at to andre biler var udstillet i Forum, så hunden måtte være begravetet andet sted. Og da plasticbilen kunne blive en fremtidig konkurrent, var det ikke svært at forestille sig hvor.

Over sommeren 1954 gjorde de finansielle problemer og den etablerede branches modstand, at der efterhånden blev meget stille omkring bilen. Både spanierne og portugiserne havde åbenbart mistet interessen, og borgerne i Roskilde var ikke længere villige til at spytte i kassen. Måske havde bilen alligevel været for urealistisk, eller måske havde direktør Gabrielsens store ord og visioner været for meget for de fleste. Hvorom alting er, så lykkedes det ikke selskabet at skaffe tilstrækkelige midler, hverken til fabrik eller til plasticbil nr. 2. Og da den danske stat ikke var villig til at redde projektet, var det slut, allerede inden det for alvor var kommet i gang.

 

 

ref.:
El, plastic og atomkraft - tre avishistorier fra det 20. århundredes Roskilde (pdf)