Balladen om Bellahøj
Integration kontra kassetænkning
Nudi Ghelam på China Restaurant, 5. april 2011
Foto: Cykelkurt
På Københavns Rådhus er der enighed om, at integration af de unge andengenerations indvandrere har høj prioritet. Ikke desto mindre har kommunen gentagne gange valgt at spare gademedarbejdere bort - medarbejdere som til overflod har bevist deres værdi for såvel integration som den forebyggende indsats. Hvorfor? Jeg har talt med en gademedarbejder om sagen.
Af Kurt Starlit
Interessen
Det starter med, at jeg en dag kommer traskende hen over Dronning Louises Bro, da en ung indvandrer bevæger sig hen imod mig. Nogle lystige mennesker har hængt kulørte balloner fast i lygtepælene, som den unge mand nu er i færd med at skære ned med en stor kniv. Jeg må åbenbart have set lovlig munter ud, for mens han nærmer sig, råber han irriteret: "Der er sgu ikke noget at være glad for", mens han holder kniven truende frem mod mig. Jeg forstår med et, at den unge mand utvivlsomt har ophobet en portion vrede som skal ud, hvorfor jeg stilfærdigt svarer: "Nej, nej, det er klart", lægger grimassen i de rette folder og skynder mig videre.
Udover chokket ved selve konfrontationen fik episoden mig til at tænke på den tilværelse mange unge indvandrere synes hensat til: på kant med danske normer, med svag kontakt til arbejdsmarkedet og mødt med skepsis af danskerne. Hvordan er det kommet så vidt? For at få svar på dette og lignende spørgsmål, har jeg kontaktet en gademedarbejder fra højhusbyggeriet Bellahøj, hvor en stor andel af beboerne er af fremmed herkomst. Han præsenterer sig selv således:
Mit navn er Nudi Ghelam, jeg er 23 år og jeg har afsluttet min uddannelse som VVS montør i 2007. Jeg er selvfølgelig glad for at have gennemført uddannelsen, men egentlig brænder jeg mest for arbejdet med udsatte børn og unge.Vi mødes på China Restaurant i det indre København en grå aprildag i 2011, hvor Nudi har indvilget i at fortælle om sit arbejde og syn på kommunens integrationspolitik. Han er en ung, høj og køn mand med et perfekt dansk. Den danske formuleringsevne skyldes, at Nudi sammen med sine forældre kom til Danmark fra Algier som 6-årig i 1995. Han har således alle forudsætninger for at forstå de unge andengenerations indvandrerdrenge og -piger. For unge piger, der har svært ved at tilpasse sig livet i de københavnske bydele, er efterhånden også blevet et almindeligt fænomen.
Min erfaring i arbejdet med denne kategori er både professionel og personlig. Jeg har været deltidsansat som klubpædagog, og har desuden arbejdet i et socialt boligprojekt. Desuden har jeg været med til at starte ”De unges Klub” i Husum, hvor jeg også var bestyrelsesmedlem (www.nextsolution.dk).
Desuden har jeg været ansat i Klub 348, for sammen med Københavns Kommune at tilbyde de unge fra Voldparken aktiviteter, mens deres egen klub holdt sommerferielukket. Jeg har arbejdet i deres knallertværksted, hvor det er lykkedes at skabe kontakt til de unge drenge, samt at skabe ro og tryghed for de øvrige børn og unge, forældre og personale.
I 2010 har jeg været tilknyttet klubbernes opsøgende arbejde i Brønshøj, hvor jeg havde ansvaret for det sociale boligområde Bellahøj. Her har jeg skabt kontakt til de unge og deres forældre, samt været med til at inkludere de unge i en ny ungdomsklub i området. Jeg har ved akutte situationer været med til at støtte op om arbejdet via de gode kontakter jeg har til de unge.
Min motivation som projekt medarbejder er, at jeg gerne vil optræde som en god rollemodel, for derigennem at holde de unge ude af kriminalitet, og i stedet lede deres positive energi hen på uddannelse eller job, samt involveres dem i et socialt fritidsliv.
Udover dansk taler jeg arabisk, engelsk og fransk, hvilket er en stor fordel i samarbejde med de unges forældre. Jeg er god til at skabe kontakt til de unge, og har erfaring i at skabe dialog og samarbejde med deres forældre.
Arbejdet
Bellahøj er en samling højhuse på toppen af højdedraget af samme navn, hvor der gennem generationer har været afholdt dyrskue og cirkusforestillinger. Herfra er der en formidabel udsigt over København. Og selv om byggeriet oprindelig vel nok var for byens bedrestillede, er beboersammensætningen i dag mere nede på jorden. Ikke mindst bor der mange folkepensionister i kvarteret - samt et stort mindretal af det man temmelig summarisk kalder mennesker med anden etnisk baggrund. På grund af uro og hærværk i området har Københavns Kommune gennem årene iværksat en række tiltag, som skal dæmme op for ulykkerne - frem for alt har man i perioder ansat et antal gademedarbejdere.
Nudi blev senest ansat i Bellahøj projektet i juni 2010, hvor det i første omgang var meningen at det skulle løbe over et år. Han oplevede det som en god periode, hvor mange ting faldt på plads. Nudi er vokset op i nabodistriktet Husum, og kender derfor forholdene i lokalområdet godt. Det kommer ham til gode i arbejdet med de utilpassede unge.
Nudi: "Projektet var fra begyndelsen plaget af nogle selvskabte problemer, som ikke havde været nødvendige. For eksempel er Bellahøj opdelt i to afdelinger, Nord og Syd. På den måde fik man utilsigtet skabt et modsætningsforhold mellem de unge mennesker i de to afdelinger. Vi lavede derfor et brobygningsprojekt og en fodboldturnering, hvor alle kunne være med. Projektet gjorde, at de to grupper fra Nord og Syd begyndte at tale sammen - ingen trusler, ingen slagsmål. De lærte at kende hinanden gennem projektet. Jeg tog også på udflugter med Nord og Syd samlet, for at de kunne lære hinanden at kende. Det har været en stor succes."
"Min første tur sammen med de unge gik til Bakken. Det er jo gratis at komme ind, så det krævede ikke de store kontanter. Jeg gav dem en is, og så stod vi og snakkede lidt. Så kom de i klammeri med en anden gruppe fra Nørrebro. Men heldigvis havde de også deres gademedarbejder med, og ham kendte jeg i forvejen, så vi fik grupperne skilt uden at det gik helt galt. Efter den konflikt kom vi rigtig godt ind på hinanden, så vi begyndte at snakke om, hvordan man skal håndtere sådan nogle situationer. Så vi har et godt samarbejde i dag."
Hvorfor gik Nudi ind i denne type arbejde fra begyndelsen af?
Nudi: "Jeg har jo lavet meget frivilligt arbejde indenfor området, så når man er frivillig, er kommunen hurtig til at ringe til én, når der skal laves brandslukning. I en periode var jeg arbejdsløs, men lavede stadig frivilligt arbejde. Så kom der en periode, hvor der var en masse ballade ude i Husum og de unge havde brændt deres egen klub ned og så videre. Derfor blev jeg sat på sagen. Jeg skulle være der i to måneder, hvor jeg skulle sørge for, at der var ro og trivsel blandt beboerne, for de var helt oppe og ringe."
Nudi's arbejde strækker sig langt ud over turene med de unge, for eksempel holder han sig ajour med, hvordan det går den enkelte i skolen.
Nudi: "Jeg har været ovre og besøge deres skole og snakke med deres skolelærer om hvordan det går. Det er for at se, hvordan det går med dem, om de fungerer socialt, om de laver deres lektier o.s.v. De kommer ikke med på tur, med mindre de har lavet deres lektier. Turene skal jo ikke være en belønning for ikke at lave noget. De er nødt til at skabe noget for at få noget."
"Lad mig tage et eksempel. Der er nogle unge som går i folkeskolens 8.-9. klasse. Jeg siger højt og tydeligt til dem, når de f.eks. spørger om en tur til Lalandia: I kan godt komme i Lalandia, i kan også komme til USA, men i skal skabe noget først. Jeg skaber det ikke for jer!"
Og det de skal skabe, er resultater i skolen og på arbejdspladsen, så det kan ses, at de gode resultater er en effekt af turene. På samme måde forventer Nudi, at de unge holder sig ude af kriminalitet. Hvis det alligevel sker, er der omgående lukket for det varme vand. Som Nudi formulerer det: "De skal jo ikke belønnes for kriminalitet."
Hvordan kommer Nudi i kontakt med de unge? Ved at opsøge dem ude på gaden. Fra andre tilsvarende byggerier ved han, at det eneste der skaber resultater er den direkte kontakt med de unge. Som han selv udtrykker det: "Gademedarbejderen skal ud på gaden - det er derfor han er gademedarbejder!"
Bemærkningen hentyder til de byggerier over hele landet, som ansætter højtuddannede sagsbehandlere med dansk middelklasse baggrund. Denne type sagsbehandlere medbringer ifølge Nudi en intellektuel attitude, som kun i sjældne tilfælde skaber resultater. Problematikken er behandlet i tidligere interviews med David Desilva og Fabian Laier, men kort fortalt kan man sige, at arbejdet kræver folk med samme baggrund som klientellet. Desuden skal behandleren befinde sig i området - også udenfor almindelig arbejdstid - og gå ud på gaden, for at skabe resultater.
Men hvordan finder han ud af hvem der er hvem blandt de unge?
Nudi: "Først så screener jeg dem, d.v.s. jeg finder ud af, hvem det er der bestemmer i gruppen, hvem spiller smart og har det sidste ord. Når jeg har fundet ud af det, så begynder jeg at skille dem ad: der er f.eks. gruppe A på 6 medlemmer. Jeg giver som regel gruppen navn efter lederen, men her i eksemplet kalder vi ham bare A. Det skriver jeg op på en liste i min bærbare PC sammen med oplysninger om, hvor de bor, hvor de går i skole o.s.v. På den måde ved jeg hele tiden, hvem der er hvem. Derefter tager jeg den næste gruppe, og den næste og så videre og så videre. Det ender op med, at jeg har en komplet oversigt over alle de unge i bebyggelsen og hvilken gruppe de tilhører.
Vi har også en pigegruppe på Bellahøj, som er meget voldelig, og som gang på gang er blevet nævnt ved SSP-møderne (Skole, Socialforvaltning & Politi). Det er uforståeligt, hvorfor der ikke er en gadeplansarbejder deroppe, hvor pigerne holder til. Det er faktisk helt nødvendigt."
Jamen, er gademedarbejderen da så vigtig?
Nudi ser overrasket ud over spørgsmålet, tænker lidt og siger så: "Altså, jeg kan måske svare på den måde, at du er den første der sætter spørgsmålstegn ved vores arbejde. Beboerne i lokalområdet udtrykker dagligt deres tilfredshed med vores indsats. Vi skaber jo ro og tryghed. Personlig er jeg stolt over de resultater vi har opnået, men du kan jo også tage en ting som kriminaliteten i området. Efter ansættelsen af gademedarbejdere faldt kriminaliteten så drastisk, at Brønshøj-Husum Avis ligefrem skrev en artikel om det. Faldet skal også ses i sammenhæng med, at det skete i en tid med bandekrige, finanskrise og så videre. Du ved sikkert også, at hverken Brønshøj, Husum eller Tingbjerg hører til i den stille ende, når vi taler bandeopgør og kriminalitet."
Det kan man roligt sige. Der har været perioder, hvor de landsdækkende aviser stort set dagligt rapporterer fra de tre distrikter, Nudi har sin daglige gang i. Han mener desuden, at kommunen først reagerer, når der sker noget drastisk, men hurtigt taber interessen igen, når der er skabt ro.
Om det seneste drab siger Nudi: "Alle deres klokker ringede da det var sket. NU skal der ske noget, NU skal det være, siger Børne- og Ungdomsforvaltingen, og indkalder til borgermøde. Men helt ærligt, det er da langt ude, at der åbenbart skal et drab til, før der bliver gjort noget."
Hvad kan kommunen gøre for at forebygge?
Nudi: "Allerede for to år siden har vi appelleret til kommunen om, at de unge skal have et sted at være - et værested. Det er blevet sagt gang på gang. Pengene til stedet kommer tilbage igen via de mange besparelser kommunen har, når der ikke bliver begået hærværk og gadevold. Det burde ikke være så svært at forstå."
Stoppet
I betragtning af de fine resultater Nudi og andre gademedarbejdere kan fremvise, skulle man måske mene at det ville placere dem i en særlig kategori af uundværlige medarbejdere. Det er mildt sagt ikke tilfældet, tværtimod har Københavns Kommune valgt at standse projekt Bellahøj med den begrundelse, at der ikke længere er brug for deres indsats og at kommunen iøvrigt skal spare.
Derfor får Nudi i december 2010 at vide, at projekt Bellahøj indstilles fra nytår. Nudi mener, at det som så ofte før handler om kassetænkning.
Nudi: "En dag, da jeg ringer til min kontaktperson i kommunen, fortæller hun, at der ikke er flere penge, at de vil lukke projektet. De vil kun beholde een mand, som skal dække hele området bortset fra Bellahøj. Han skal fare rundt i Brønshøj og Husum, der må betegnes som en af Danmarks største ghettoer. Desuden skal han dække Tingbjerg, som også er et af de vanskelige områder. Ofte går han alene, så det er bestemt ikke nogen optimal løsning, der er fundet her."
Hvad er den optimale løsning?
Nudi: "Ansættelse af et antal gademedarbejdere for hver bydel. og for lange perioder, f.eks. 3-5 år."
Hvorfor?
Nudi: "Fordi det er forudsætningen for holdbare resultater. Som det er nu, fungerer kommunens politik som brandslukning. Så snart der dukker noget uro op, er kommunen hurtig til at reagere. Til gengæld er de også hurtige til at trække slangen ud, så snart roen igen sænker sig. Det holder ingen steder."
Nudi ser frem for sig, mens han sukker: "Hver gang der sker et eller andet i lokalområdet, så råber og skriger de oppe på rådhuset. Men de har glemt, at det var dem selv der startede med at fyre det personale som skabte roen."
Fra en anden vinkel
Bjarne Krohn fra Bellahøj byggeriet bekræfter tendensen. Som formand for beboerforeningens afdelingsbestyrelse under Samvirkende Boligselskaber har han set hvad vej vinden blæser:
"Vi havde en gademedarbejder ansat her fra det opsøgende SSP-Team. Der har kommunen i år høvlet 750.000 kroner af budgettet, og derfor blev han fyret. Det er mildt sagt uklogt, hvis jeg skal sige det. Han tog jo på udflugt med ballade-drengene, i Lalandia og biografen og meget andet."
For Bjarne Krohn ligger børnene og de unges forhold ham på sinde. For eksempel var han en af initiativtagerne og koordinator i arbejdet med at få gennemført opførelse af en legeplads i Bellahøj byggeriet. På denne måde håber han, at der vil blive mulighed for de unge mennesker, at bruge kræfterne på andet end larm og hærværk.
Krohn: "De fire boligorganisationer AAB, AKB, FSB og SAB er gået sammen om at lave en social helhedsplan for Bellahøj bebyggelsen. Den venter vi os meget af. Real Dania Fonden har desuden afsat 100 millioner til sociale aktiviteter. Dem har vi tænkt os at ansøge. Endelig står der et vandtårn ved Bellahøj Syd, som for nylig er taget ud af drift. Vi søger Københavns Kommune om at få indrettet det som medborgerhus."
Altsammen glimrende og godt, men Bjarne Krohn anser stadig det opsøgende SSP-arbejde for helt afgørende, fordi det er her man får fat i de unge. Derfor kom det også som en bombe, da kommunen valgte at spare gademedarbejderen væk.
Bjarne Krohn: "Jeg har godt nok stadigvæk lidt kontakt med de unge. Når de f.eks. begynder at lave larm dernede, så si'r jeg, hør nu her for Fanø, stop nu lige og sådan noget, og så lytter de lidt efter mig. Men det er jo ikke noget der rigtig batter. Gademedarbejderen kan noget som vi andre ikke kan."
Det er der noget der tyder på, for efter afskedigelsen af Nudi, er hærværk og gadevold atter på vej op, og det er således kun et spørgsmål om tid, før kommunen igen må rykke ud til flere brandslukninger.
Hvad nu?
Ja hvad nu, kan man spørge, for det må efterhånden stå klart, at ballade og hærværk ikke kan spares væk. En gruppe der føler sig udstødt og foragtet, må næsten pr. definition reagere. De unge savner kort sagt anerkendelse og et sted at være. Derfor er det også tvivlsomt, om kommunens klatvise indsats på området vil føre til nogen ændring af udviklingen - endsige besparelse. Det mest sandsynlige er, at den samlede regning for opsamling af tabte skæbner vil blive betydelig højere, hvis man på denne måde lader de unge sejle deres egen sø.
Nudi's arbejde skabte ro i området, de unge indvandrere følte et indhold i tilværelsen, de danske beboere var beroligede, kommunen og lejerne sparede penge, så alle burde være indstillet på en fortsættelse af den forebyggende indsats. Men tværtimod har kommunen smækket kassen i med det resultat, at de unge igen er begyndt at lave hærværk og andre ulykker. Så med mindre der bliver gjort noget for at ændre udviklingen, vil det fortsætte sådan.
Nudi siger med et opgivende stemmefald:
"Det er sørgeligt at sige det, men hvis man vil overleve i dette game skal man IKKE skabe resultater. Man skal ihvertfald ikke skabe SYNLIGE resultater. Det er der hunden ligger begravet, og det er derfor jeg og andre gademedarbejdere bliver sparket ud. Fordi opgaven tilsyneladende er løst. Når de sidder oppe på Københavns Rådhus og ser at der er skabt ro og fred, så tænker de ikke at der er nogen grund til at forlænge indsatsen. Pengene kan spares - og det bliver de."
Såvidt Nudi og hans kolleger. Hvad siger Københavns Kommune til situationen? Slår man eksempelvis op på Københavns Kommunes store velformulerede hjemmeside, og mere specifikt på den store side om kommunens integrationspolitik, er det påfaldende med den megen omtale af alle de tiltag kommunen sætter I GANG, men ikke hvilke der LUKKES NED. Der står faktisk ikke eet ord om besparelser nogetsteds på hjemmesiden.
Ved at søge i dagbladenes database Infomedia finder man heller intet om kommunens nedskæringer på området.
Ved henvendelse til forskellige ansatte på rådhuset, for at få svar på spørgsmål omkring gademedarbejderne, er standardsvaret at besparelser er politisk bestemt, så henvendelser i den afdeling sendes venligt, men bestemt opad. Politikerne på deres side hævder, at der er nogle overordnede hensyn at tage. De vil ikke tage stilling til konkrete sager, men henholder sig til det overordnede perspektiv som rettesnor for deres beslutninger.
Voila! - stor besparelse, lille ansvar, ingen kender noget til noget, om fire år er alting glemt og....var der nogen der sagde fremmedgørelse?
Ihvertfald ikke de unge ballademagere på Bellahøj, for dem er der ingen der spø'r.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++
LINKS
Bellahøj Huse (1956)I samme serie:
Bellahøj (Wikipedia)
Street Wise fornemmelser for de unge
Har du kommentarer til ovenstående, hører jeg gerne fra dig.
Skriv til:
