Sundbyvester Skole, del 2
Tilbage til del 1
=============================================
Interview med Kurt Hansen
Jeg fik i januar måned (2009) arrangeret et interview med Kurt Hansen. Han gik jo på Sundbyvester Skole på samme tid som os andre i 1950'erne. Som ung mand gik han ind i politik, og opnåede i flere perioder at blive valgt ind i Folketinget for VS - Venstresocialisterne. Interviewet kan læses
her.
I forbindelse med interview'et fortalte Kurt Hansen også lidt om sin klassekammerat Peter Vistrup Hansen - min lillebror.
(citat)
Jeg husker Peter rigtig godt. Han var jo en spilopmager, kan man vist roligt sige. Men også charmerende og fræk. Jeg lærte meget af ham. Han havde evnen til at overleve den magtudøvelse som der var fra de forskellige læreres side - især regnelærer Linkholm og tegnelærer Gran (GriseGran) var et par kedelige eksemplarer af menneskeracen. Klasselærer Larsen var ikke så slem, han havde ikke behov som visse andre for at udøve sin uindskrænkede magt, så snart der var den mindste anledning.
Peter var ikke bange for at få en på ørerne, både han og jeg var vant til tæv hjemmefra. Så når det ikke skræmte en, så måtte man tage det med. Man prøver jo altid i en klasse at positionere sig, at finde sin plads i hierakiet. Peter var ikke øverst i hierakiet, det var jeg bestemt heller ikke, men vi turde være frække overfor lærerne, fordi vi ikke var bange for øretæver.
Og så var der jo det kendetegnende ved alle lærerne, at de kun slog på børn, som de vidste fik tæsk derhjemme. Altid. Hvis du prøver at se på din egen klasse, så er det tydeligt, at det er ved at tæve nogle ganske bestemte børn, at lærerens magt og autoritet opretholdes. De børn går ikke hjem og sladrer, de er så vant til tæv, at det så at sige er normalt.
Vi var vel en otte-ti stykker som blev udsat for denne behandling.
(citat slut)
Senest har Kurt Hansen en dag i slutningen af februar (2009) fortalt nogle
Glimt fra skoletiden
til mig over en kop øl. Det skal han have tak for!
- Kurt Starlit
=============================================
From: Gert Peuliche
To: CykelKurt
Subject: Sundbyvester Skole
Date: 2009.Febr.23
Hej
Jeg gik på SVS fra 1959 til -66, hvor jeg kom på gymnasiet i Tårnby.
Lærerstaben 1964
Bageste række v-h: viceinspektør Rasmussen, Malle, ?, Svend Bak, GriseGran, ?, Sørensen, Holger Lænkholm, ?, Ernst Larsen, Niels Nielsen og 4 ukendte lærere.
Midterste række v-h: 2 ukendte lærere, Verner Jensen, 3 ukendte lærerinder, skoleinspektør Rasmussen, 4 ukendte lærerinder, ? og Spidsmus.
Forreste række v-h: 2 ukendte lærerinder, frk. Mortensen, 7 ukendte lærerinder, gymnastiklærerinde (navn?) og 3 ukendte lærerinder.
Stort billede
Den kedelige lærer, som rager op på lærerbilledet, hed ikke Linkholm, men Holger Lænkholm. Jeg havde ham i dansk og han var sgu flink. Alle havde jo Grisegran, og han var sær og lugtede altid af hvidløg fra sin spegepølse, og så kunne han godt li' at pille lidt ved de store piger, når de viste ham deres tegninger.
Poul Hansen, som mange af jer havde som klasselærer, og som er med på et par billeder, hed faktisk Richard Hansen. Jeg havde ham i fysik, og han var lidt af et nervevrag.
Min klasselærer i underskolen hed Anne-Mitte Poulsen, tog senere navneforandring til Schmidt, lissom hendes mor, men blev senere gift med anden lærer fra skolen og kom til at hedde Hansen. Og hun hed altså Mitte!
Jeg boede i Telemarksgade og kan tydeligt huske den søde lugt fra Augustinus, når der næsten hver uge var brandudrykning dertil.
Skolen brændte i 1962. Branden opstod i kælderen og blev ført med varmerørene op til tegnesalen. Vi unger blev evakueret ud i skolegården og foran skolen, og fik en lille uges fridage. Kun tegnesalen kunne ikke bruges derefter.
Hilsen
Gert Peuliche
1.y til 5.y 1959-64
6.bu til 7.bu 1964-66
---------------------------------------------
Tak til Gert Peuliche for opklaringen af mysteriet om branden i tegnesalen. Det var altså i 1962 - så forstår jeg bedre, at jeg ikke kan huske episoden - jeg gik jo ud af Sundbyvester Skole i 1959.
Ang. Augustinus tobaksfabrikken, så boede jeg i Gullandsgade lige overfor fabrikken, og husker derfor også "duften" derovrefra - den kunne godt være slem.
- Kurt Starlit
=============================================
From: Johnnie Dalgaard
To: CykelKurt
Subject: Sundbyvester Skole anno dazumal
Date: 2009.Marts.10
Hej Kurt
Her sidder man fredeligt og surfer rundt på nettet, og pludselig dukker min gamle skole op samt en masse indlæg, der i den grad vækker minder, på godt og ondt. Jeg vil også gerne bidrage med nogle oplevelser, som stadig sidder under huden:
Jeg boede i ejendommen "Friheden" på Brydes Allé, er født 1946 og gik på Sundbyvester Skole fra 1953 (1c - 5c + Ix - IVx) til 1962.
Min skoletid forløb stort set uproblematisk, men: jeg husker alt for godt, hvordan den tids pædagogik udmøntede sig. De dygtige elever fik flag og glansbilleder, de "dumme" fik ingenting bortset fra tårer i øjnene og skæld ud (tre klassekammerater i 1. klasse skulle gå om).
I 3. klasse havde vi håndarbejde med en fru Kjeldgaard; hun var gravid og skralderskør. Alle piger frygtede at skulle op til hende og få hjælp til håndarbejdet. Jeg selv tilbød altid de andre at komme før mig, så der gik længst mulig tid, før hun så mit svedige, gnidrede strikketøj! Irriteret trævlede hun det hele op, og så var det forfra og om igen. En af pigerne var altid meget snavset og lugtede mere af lort end lagkage, men den slags indbød ikke til omsorg eller hjælp. Yvonne blev bedt om hurtigt at aflevere strikketøjet og så iøvrigt gå HELT ned bag i klassen. Jeg kan stadig se hendes ansigt for mig.
I underskolen hed klasselærerinden Birthe Hagenbo, et fantastisk sødt menneske, som vi alle elskede højt. Hun havde vist opdaget mine manglende håndarbejdsfærdigheder, så engang TOG HUN DET MED HJEM og færdiggjorde det. Sådan!
I frikvartererne huserede fru Degerbøl i pigernes skolegård. Hun var ualmindelig rædselsfuld, og må have været et omvandrende nervevrag, sådan råbte og skreg hun. Hun fór rundt i sine spadseresko og grå frakke og uddelte lussinger til højre og venstre, hvis man ikke stod på snorlige rækker i skolegården, når klokken ringede op.
I mellemskolen havde vi sang med Hr. Bendix. Han og viceinspektøren delte vist prisen for uddeling af flest øretæver. Stakkels Fini fik så læsterlige tæv, at vi andre sad helt lammede og ikke var i stand til at gøre det eneste fornuftige: hente inspektøren, Ove Rasmussen, som var helt ok.
Og Einar Jensen, en korpulent herre, der opererede med flere valgmuligheder, når man havde glemt sin blækregning, bog o.lgn. Enten en sveder eller et par på kassen. Den dygtige Kirsten havde ikke tid til at sidde efter, så hun valgte heroisk en øretæve. Den sved. 5 fingre lyste ildrødt op på hendes kind, men hun sagde intet. Den triumf skulle han ikke have. (Jeg valgte engang en sveder, men sad aldrig efter. Smed den i papirkurven, hvor jeg så end fik modet fra).
Min klasselærer i mellemskolen hed Arthur Andreasen. Nobelt udseende herre med jakkesæt og slips. Dannet, kultiveret og inspirerende. Han havde ovenikøbet overskud til at tage med os i bus til Venedig 10 dage. Det var i 1961 og ret uhørt. Vi havde ham i tysk og dansk, det var godt.
Richard Hansen var frygtet, især når man ikke lige havde fod på de 5 geometriske steder, men han var faktisk ok.
Grisegran - hvem husker ikke ham. Især for at stå så underligt med spredte ben og vippe op og ned ...
Hr. Bach vil jeg også riste en rune. Fik engang en kæmpe skideballe for ikke at kunne min historielektie. Det var jo meget normalt, men for mig blev det en øjenåbner. Fra den dag læste jeg på historie (og geografi hos den humoristiske Leif Rasmussen), og det kunne ses på karaktererne. Han var iøvrigt en flot mand, det var der vist også en af lærerinderne, der syntes...
Jeg kender kun en enkelt af de øvrige bidragydere, men fornemmer, at vores barndom dengang på Amager, underlagt den tids lærertyranni, har sat sig varige spor hos alle. Noget var sjovt, meget var rædselsfuldt, men heldigvis er de værste tidsler luget ud. Nu bruger man bare andre metoder.
Venlig hilsen
Johnnie Dalgaard
---------------------------------------------
Mange tak til Johnnie Dalgaard for en række fine beskrivelser.
Ang. brugen af andre metoder, så har folkeskolen da - hvis den ikke havde det i forvejen - fået kam til håret i nyere tid. De "rige" flytter jo deres børn til privatskoler, hvorefter folkeskolen kan hygge sig med resten. Det er da klassedeling der vil noget.
Ang. skoleinspektøren, hed han virkelig Ove Rasmussen? Jeg havde viceskoleinspektøren i regning, han hed også Rasmussen, men var alt andet end behagelig. Det er da pudsigt, hvis de begge har samme efternavn. Nå, men sådan er der jo så meget.
- Kurt Starlit
---------------------------------------------
From: Johnnie Dalgaard
To: CykelKurt
Subject: RE: Sundbyvester Skole anno dazumal
Date: 2009.Marts.11
Hej Kurt
Tak for din kommentar. Jo, den er god nok. Inspektøren hed Ove Rasmussen, jeg havde ham i engelsk i 4 år. Han var en meget behagelig lærer og en helt anden slags Rasmussen end den koleriske viceinspektør. Utroligt, at sidstnævnte (og de andre lærere med psykopatiske træk) fik lov at husere, som de gjorde. På trods af mine oplevelser har jeg nu altid været en svoren tilhænger af folkeskolen - den sidste bastion i samfundet, der kan bidrage med en følelse af fællesskab, på tværs af rang og stand.
En lille tilføjelse til lærerstaben:
Birthe Hagenbo underviste i dansk og engelsk
Svend Bach (ikke sikker på stavemåden) underviste bl.a. i historie. Han var kæreste med (blev gift med?) fru Staun, der underviste i madlavning (kogt lever!!!).
Frk. Wilken underviste i naturhistorie.
Leif Rasmussen underviste i geografi; han var gift med Else Rasmussen, hendes fag husker jeg ikke.
Arthur Andreasen underviste i dansk og tysk.
Iøvrigt: Kunne det ikke være en idé at bede skolen være behjælpelig med en liste over ansatte lærere og lærerinder samt deres fag? Der er jo en del tvivl ang. stavemåder og fag.
Og af ren nysgerrighed: Har du nogensinde fået negative reaktioner fra lærere, der stadig måtte være i live eller fra deres familie? Ikke alle beskrivelser er jo lige venlige, mine egne inklusive. Men de passer!
Venlig hilsen - og tak for din indsats
Johnnie Dalgaard
---------------------------------------------
Tak for endnu en ladning oplysninger fra Sundbyvester.
Ang. privatskoler, så forstår jeg på den ene side godt de forældre der flytter deres børn, men det har jo altså på den anden side nogle konsekvenser for resten af samfundet.
Nej, jeg har ingen reaktioner modtaget fra lærere. Måske skyldes det, at internettet er forbigået deres opmærksomhed, eller måske synes de bare eleverne skal have deres afdeling i fred. Ihvertfald er alle, som ved noget om Sunbyvester Skole og omegn velkomne til at deltage her. Til gengæld må de finde sig i evt. kritik.
Kurt Hansen har fornylig fået kontakt til Lænkholm, så måske hører vi noget fra den kant på et tidspunkt. Det kunne være interessant.
- Kurt Starlit
============================================
SPORVOGNEN
Nørrebrogade 1951
Havde man fortalt venner og bekendte i 1960'erne, at man påtænkte at skrive et stykke om sporvognen, ville de sikkert have anset én for lettere gal. Sporvognen var en realitet på samme måde som Merry biografen og ostehandleren med de duggede ruder. Det var der intet fornuftigt menneske der drømte om at ændre ved. Så hvorfor dog skrive om det!
For os, der har oplevet sporvognen som en naturlig og uforanderlig del af hverdagen, har det været sørgmodigt at sporvognens æra i realiteten kun var ganske kort. Den første københavnske sporvogn kørte afsted i 1863 og det sidste stoppested blev nået i 1972 - altså rundt regnet hundrede år, så var det slut.
Ikke desto mindre har den gjort et uudsletteligt indtryk på de fleste, som har oplevet den slidstærke arbejdshest på skinner. Eksempelvis boede jeg i 1971 i Ballerup og skulle ud på Amager til en skumforretning, som lå på hjørnet af Tingvej og Amagerbrogade. Her kunne man få byens billigste skummadras. Jeg købte 2 stk på målene 220 x 100 cm. Indehaveren slog en snor om de to madrasser, sagde tak for handelen og holdt døren for mig til farvel. Hvordan kommer man hjem til Ballerup med to store madrasser? Med linie 13 selvfølgelig, til Hovedbanegården stående på bagperronen, derefter omstigning til S-tog.
Man bliver vist ikke lukket ind i ret mange omnibusser nu om dage, hvis man kommer anstigende med to fede madrasser, der skal proppes ind i bussen. Men sådan var det dengang: kunne noget proppes ind på bagperronen, var konduktøren som hovedregel flink og lod som om han ikke havde set noget.
Jeg har senere i livet været i blandt andet Berlin og Prag, hvor sporvognen fungerer særdeles godt. I disse tider, hvor der er hårdt brug for grøn bevidsthed, er det da helt tosset, at størstedelen af al transport foregår med osende biler. Hvad med derfor at give sporvognen en ny chance - det har den til overflod fortjent!
Sporvogn (Wikipedia)
"Der kommer altid en sporvogn" (YouTube)
JACOBSEN
Tekst: Arvid Müller
Musik: Aage Stentoft
Sunget af: Erika Voigt i Dagmarrevyen, Dagmarteatret, 1948
1. Det var på en bagperron, det skete,
det var midt på da'en på linie fem.
Jeg sku' billettere, og jeg ledte
for at finde tredive øre frem.
De var gledet ned og sad i foret,
lommen var så smal og frakken stram.
Pluds'lig sa' en herre,
Av, frøken, den var værre-
Så sa' han, Jeg betaler! Det var ham...
Jacobsen, jeg vidste ikke, han hed Jacobsen.
Så sku' jeg skifte ved det næste stoppested,
Jacobsen fulgte med.
Jacobsen tog hatten af og sagde, Jacobsen.
Så sa' han, da jeg sa', jeg sku' med Linie 2,
Det skal jeg med - og lo.
Mens vi sad og kørte,
mærked' jeg han førte
armen rundt omkring min ryg,
Men man ku' jo ikke sådan si, La' vær,
det ku' let virke pinligt i vognen, især
på Jacobsen, så hvorfor sku' jeg støde Jacobsen,
han holdt så blødt som på et stykke porcelæn.
Jacobsen var så pæn.
2. Det var godt, at det var midt på dagen,
så'r man mere så'n, De ved, sig selv.
Han var også meget velopdragen,
da jeg gav han hånden til farvel.
Først så sa' han, Frøken, tak for turen.
Og så sa' han, Ses vi snart igen?
Jeg blev helt forlegen
og kikked' ned i vejen.
Jeg svared, tror jeg, ikke andet end:
Jacobsen, det ved jeg virklig ikke, Jacobsen.
Så sa' han, Skov'n er pæn om sønda'n, sku' vi, ja?
Så sa'e jeg, Ved De hva',
Jacobsen, jeg tror De er en værre Jacobsen.
Så sa' han, De' vel ikke bange for en skov?
Så sa' jeg, Både og.
Jeg ved ikke hvodden, Jacobsen var såd'n
så man ikke ku' si' nej.
Før han gik, så loved' jeg vi tog afsted
næste søndag, og jeg sku' ta' frokosten med til...
Jacobsen. Man bli'r så sulten, sagde Jacobsen.
Så sprang han på en linie 2, der var i fart.
Jacobsen var så smart.
3. Der var mange folk på Er'mitagen,
osse mange hjorte og små føl,
jeg havde tyve kroner med af gagen,
jeg drak kaffe, Jacobsen fik øl.
Pluds'lig, mens vi gik. blev han poetisk,
Frøken, sa' han, lad os sidde her
under bøgens skygge
bor mange men'skers lykke,
det lød så kønt, så sagde jeg, La' vær
Jacobsen, det må De altså ikke, Jacobsen.
Så sa' han, Hvorfor ikke det?
Så sa' jeg, Nej,
el's må De gå Der's vej,
Jacobsen. Men hvem der ikke gik var Jacobsen -
han var så stærk og så tilsidst blev jeg svag.
Det var ved højlys dag.
Da vi lå og hvilte, sa' han, mens han smilte
og imens han rejste sig,
Jeg går hen i kiosken, bliv De, De er træt,
jeg går hen og får fat i en go' cigaret,
sa' Jacobsen. så så jeg aldrig mere Jacobsen.
Det var, det synes jeg, den store ironi,
det var ved Springforbi.
4.Alt det der, det skete sidste sommer,
ugen efter tænkte jeg, hvornår
kan jeg vente resultatet kommer?
og det kom den tolvte marts i år.
Han blev døbt i forgårs i Matthæus,
præsten sagde ualmindelig strengt,
Hvad skal barnet hedde?
Jeg stod med blikket nede,
så sa' jeg, Han skal hedde, har jeg tænkt...
Jacobsen. Så sa' han, Hedder De da Jacobsen?
Så sa' jeg, Nej. Men hvad pastoren ikke ved
er, der var en, der hed Jacobsen,
og Jacobsen er far til Jacobsen.
Så sa' han, Nå, javel, det skuffer mig som præst,
men det ved De jo bedst.
Hvis jeg skuffed' præsten,
syn's jeg osse næsten
jeg kan være skuffet lidt.
For de tredive øre på den Linie 5
gav jeg alt hvad jeg ejed' og havde, til hvem?
Til Jacobsen, han fik det billigt, gjorde Jacobsen.
Jeg tror - det tror jeg - at enhver vil gi' mig ret:
det var en dyr billet!
Linie 14
Vil du opleve et glimt af gamle dage, så prøv at stå på Linie 14. Jeg var gået forbi stedet mange gange, da en ven insisterede på, at vi skulle kigge indenfor. Jamen hovsa, det er jo en sporvogn fra gamle dage. Yes sir, med vognstyrer, sæder og det hele - et herligt stoppested midt på Gråbrødre Torv. Her kan man slingre derudad i egne tanker, mens verden går sin skæve gang og konduktøren sørger for, at glasset aldrig er tomt - eller tallerkenen for den sags skyld. Kom og kør med, turen er alle pengene værd!
Kurt Starlit
2011.Dec.09
Så er der indstigning. Det er fru. CykelKurt, der træder an.
Foto: CykelKurt
stort billede
På
Linie 14
hjemmesiden kan man bl.a. læse:
- Linie 14's forfader var en hestetrukken buslinje fra 1841.
- I 1863 blev der lagt spor på den første del af linjen og den første sporvogn kunne opleves i København.
- I 1884 blev der indsat dampdrevne sporvogne, men det blev nu ikke den forventede succes, så den måtte lukke i 1892.
- Først i 1904 blev den genåbnet som en elektrisk sporvej.
- Linie 14 kørte sidste gang som sporvogn den 16. oktober 1965.
- Linie 5 overgik som den sidste sporvognslinie til bustrafik den 23. april 1972.
Konduktøren fremviser dagens retter.
Foto: CykelKurt
Rabatbillet til Sporvejen
sporvejen.dk
=============================================
From: Poul Olsen
To: CykelKurt
Subject: 6A - 1960
Date: 2009.Marts.14
Kære Kurt,
så er jeg gået videre i jagten på at hitte materiale frem omkring vores skoletid og har her et rigtigt godt billede af vores klasse efter at vi nu er slået sammen med de øvrige to klasser, således at A -B -C kom til at blive til 6A, som var en fantastisk klasse.
Vores klasselærer var fortsat Axel Nielsen, den violinspillende og meget alvorlige "herre", som altid var i brunt jakkesæt. Senere fik vi Hr. Trebbin til at styre klassen, men her mødte han en så homogen gruppe unge, at vi stort set fik det som vi ville have det, blot vi lyttede med til hans særlige interesser såsom "den franske klub" i København og Amarika`s historie - det gjorde vi så. Rygterne gik iøvrigt også på at Trebbin havde et godt øje til fru. Back. Når vi påtalte det, ændrede det hans hudfarve fra hvid til rosa, så vi var nok ikke helt gal på den.
På
det store billede
sidder "Tykke" (Bent Andersen) fra Hallandsgade med skiltet og mig selv ved siden af. Derefter tvillingerne Arne og Bent. Bag mig er Søren Jensen til venstre og Johnny Ejberg til højre. Resten er nævnt flere steder på din side, så dem der kender vores navne kan netop se os samlet her: Benny Kirsch, Bo Keldsen, Børge Schaltz, Mogens Nielsen, Mogens Andersen, Per Hansen, John Poulsen, Finn Kähler, Flemming Hansen, Jørgen Nielsen, Lasse Hagen for blot at nævne nogle stykker.
Jeg håber at det vækker interesse hos vores gamle kammerater.
Hilsen fra
Poul Olsen
Brigadegården 11
---------------------------------------------
Hej Poul,
ja for søren, ih hvor er det et godt billede!
Mogens Nielsen (næstsidst i 3. række fra oven), fra Rågårdsminde var en af mine bedste kammerater. Desværre mistede vi forbindelsen med hinanden, da jeg (frivilligt) i august 1959 blev sendt på
kostskole.
Øverst til venstre er det Karsten (glemt efternavnet, men var vist noget i retning af Højby, Højbye eller Høybye Andersen), som også var en af mine bedste kammerater. Jeg blev engang inviteret hjem hos ham, da de (mor, far, søster og Karsten selv) var flyttet fra lejligheden på Amager Fælledvej ud på Kanadavej i et parcelhus langt fanden i vold ude ad Kongelundsvej. Han skiftede vist også efternavn på dette tidspunkt. Jeg tror familien havde et -sen efternavn - Andersen? - som blev udskiftet med et mere usædvanligt - muligvis Højby, Højbye eller Høybye, men det husker jeg kun svagt.
Karstens far, der havde svinget sig op på samfundets sociale rangstige som sporvejsfunktionær, havde enorme ambitioner på sin søns vegne: han skulle være akademiker. Det resulterede i en evigt nervøs, neglebidende og ikke sjældent direkte håndrystende Karsten, der slet ikke kunne leve op til sin fars forventninger. Jeg ved ikke, om faderen direkte slog Karsten (det var jo ikke usædvanligt i de dage), ihvertfald var han ikke bleg for at "dumme" Karsten ud i gæsters (mit) påhør. Ak ja, forældre er ikke altid de klogeste i verden.
Nr. 2 række (fra oven) ved siden af Johnny Ejberg kunne godt ligne den store Jerry, som boede ovre i Norgesgade. Samme række yderst til højre hed vist Sven Erik eller noget i den retning.
Tak for et skønt og mindeskabende billede!
Stor hilsen
Kurt Starlit
PS
Ang. Sundbyvester Skole,
6A 1960.
Lad os lige i bedste sundbyvester-kadaver-disciplin-stil stille kammeraterne op på række, så vi kan se hvem der er hvem:
Øverste række v-h: Carsten Høybye, ?, ?, ?, Lasse Hagen, ? og ?
Række 2, v-h: Søren Jensen, Johnny Ejberg, Jerry Edvard, ?, ? og Sven-Erik
Række 3, v-h: Bent "Tykke" Andersen, Poul Olsen, tvillingerne Arne og Bent, ?, ?, Mogens Nielsen og ?
Nederste række, v-h: ?, Børge Schalts, ?, ?, Jan Andersen (fra Islands Brygge) og Bo Keldsen
---------------------------------------------
From: Poul Olsen
To: CykelKurt
Subject: 3b 1955
Date: 2009.Marts.22
Kære Kurt,
så fik jeg fundet den gamle mappe med mange gode billeder fra skoletiden på Sundbyvester. Her vedsender jeg et fællesbillede fra klassen som den så ud inden vi i 6. klasse blev slået sammen med de andre, og det er fra 1955. Den noble herre som ses stående til venstre og ser meget alvorlig ud er vores første klasselærer ved navn Havlykke som var meget autoritær og som holdt fast på at vi absolut skulle synge morgensang hver dag. 5 år efter dette billede blev taget slår vi elever sammen fra tre klasser og det bliver så til 6A - 1960. Elever fra de andre klasser blev etableret i realklasser. Der er nævnt mange lærere fra den tid og her er et par stykker mere som ikke er nævnt:
Heidemann - vanvittig hårdtslående som gårvagt (Ernst Larsen, som næsten altid var gårdvagt var noget mere mild).
Jes Nielsen - fortæller glædeligt at han var medlem af en modstandsbevægelse der bankede tyskerne under krigen. Det er aldrig blevet diokumenteret.
Jensen (jeg husker ikke fornavn) fysiklærer med troen på at der var individer på fremmede kloder. Var vist medlem af en "flyvende tallerken klub" Holbæck, plusfoerbukser hver dag og butterfly.
Hilsen Poul Olsen,
Brigadegården
PS: Stort klassebillede
vedhæftet
---------------------------------------------
Hej Poul,
endnu et fint billede fra kartoteket. Mange tak.
Kurt
=============================================
From: Kirsten Jørgensen
To: CykelKurt
Subject: Sundbyvester Skole
Date: 2009.Marts.25
Hej Kurt,
Mit navn er Kirsten Jørgensen tidl. (Jensen) også kaldet Kryger i skolen, af gamle klassekammerater.
Jeg har gået på Sundbyvester skole fra 1954 til 1963, og havde fru Mortensen som klasselærer, jeg gik også i klasse med Mona Vistrup, og havde hr. Lænkholm et år i engelsk, Hr. Trebbien, hr. Melchior, frk. Olsen og en masse andre lærere bl.a. Grisen som vi havde i tegning.
Den gymnastiklærerinde som i ikke havde navnet på hed frk. Blarke, og var moster til den dengang meget berømte danske skuespillerinde Hanne Blarke, der havde en mægtig karriere i Frankrig. Frk. Blarke var ofte gårdvagt.
Mona Vistrup gik jeg sammen med fra vi kom i 6 au. og resten af skoletiden, tidligere gik vi i parallelklasse de første 5 år.
Mange hilsner
Kirsten Jørgensen
PS.
Denne side finder jeg fantastisk spændende, og har brugt timer på den, det var en anden gammel klassekammerat der gjorde mig opmærksom på den. Stor tak til dig for at lave den og til hende for at gøre mig opmærksom på den.
Her er et foto fra 1960, der bl.a. er med Mona, hun står ved siden af mig selv,
og jeg står i midterste række nr. 3 fra venstre, Mona er nr. 4.
Række nr. 1 (øverste) v-h: Inga Grøn, Flemming Eriksen, Leo Petersen, Tommy Hein, Walther Petersen, Jens Ditmar, Gerald Larsen, Ole Hartvig, Bent Reland og Vibeke Kristensen
Række 2, v-h: Birte Jensen, Marianne Bech, Kirsten Jensen, Mona Vistrup, Ruth Munk, Lene Tobiasen og Britta Rasmussen
Række nr. 3, v-h: Pia Wils, Elsebeth Gynther, Rita Petersen, Eva Ludvigsen, Elsa Marie Petersen, Kirsten Malm og fru Mortensen (Gås)
Række nr. 4 (nederste), v-h: Kurt Thestrup, Bent Ahlgren, Benny Andersen, Per "Nød" Hansen, Gert Rasmussen og Ole Bjørn.
Endnu et foto fra 8. kl. 1962 med frk. Olsen som klasselærer,
og en del af dem Mona gik i klasse med fra start.
Navnene står på begge billeder.
Øverste række, v-h: Edel Jørgensen, Inga-Lise Skov (Putte), Kirsten Andersen, Lone Espersen og Merete
Række 2, v-h: Inga Petersen, Lene Tobiasen, Kirsten (Kryger) Jensen, Inge Lise Christiansen, Brita Jensen, Annette og frk. Olsen
Række 3, v-h: Annie Flour Trönsson, Elsebeth, Pia Wile, Ulla Tædt, Lio Nielsen og Anne Margrethe Petersen.
---------------------------------------------
Hej Kirsten,
tak for billeder, rapport og smukke ord om siden. Ang. skriveriet om Sundbyvester, så gjorde jeg det fordi ingen andre gjorde det. I mellemtiden er der dukket flere andre sider op om skoletiden, og det er da bestemt helt fint (se links nederst).
- Kurt
Hanne Blarke (Anna Karina)
Født: 22. September 1940
Hanne Karin Blarke Bayer var model-pige inden hun blev fransk filmstjerne. Det var filminstruktøren Jean-Luc Godard (03-12-1930), der bragte hende til filmen efter at have set hende i reklamefilm. I 1959 gav han hende en rolle i den i Frankrig forbudte film "Den lille soldat".
I 1960 blev hun gift med Godard og samme år kom parret til København for at fejre jul. I Kastrup Lufthavn blev Godard imidlertid afvist af paspolitiet og parret måtte returnere til Paris. Årsagen til afvisningen var at filmmandens pas var udløbet og at der uden forklarlig grund manglede fire sider i hans pas.
Hun blev skilt i 1968 og giftede sig senere med den franske skuespiller Pierre Antoine Fabre og den franske instruktør Daniel Duval (28-11-1944). Udover medvirken i fransk film spillede hun teater, bl.a. i forestillingen "Nonnen", der blev filmatiseret i 1966.
Hanne Blarke har boet i Paris siden hun var 16-17 år gammel og bor sammen med filminstruktøren Dennis Berry. I Danmark havde hun den kvindelige hovedrolle i "Manden der ville være skyldig". Hun har skrevet flere bøger.
ref.: http://www.danskefilm.dk/index2.html
=============================================
From: Elsebeth Gynther
To: CykelKurt
Subject: Brigadevej??
Date: 2009.April.12
Hej Kurt
Jeg har med stor fornøjelse læst din side om Sundbyvester Skole. Jeg er født i 1947 og begyndte i første klasse i 1954 og havde frøken Mortensen, kaldet Gås, som klasselærerinde. Vedhæftet de klassebilleder jeg har - læg dem gerne ind på siden.
Det er sjovt at læse om alle de forskellige, hvoraf jeg genkender mange og det vækker mange minder - og jeg har planer om at supplere med et par historier.
Ser, at du boede på Brigadevej 2. Mine forældre købte møbler hos møbelsnedkeren, der lå lige i begyndelsen af Brigadevej (fra Amagerbrogade). Kan du huske, hvad han hed? Det foresvæver mig, at han hed Svendsen, men det mener min søster ikke. Kan du hjælpe?
Har for nylig fået kontakt med en af mine gamle klassekammerater via Facebook og vi udveksler mange minder og er begge begejstrede for din side.
Bedste hilsener
Elsebeth Gynther
3b-1-19xx (årstal?)
4b-1958
6au-1960
8a-1962
---------------------------------------------
Kære Elsebeth,
mange tak for de fine billeder, som alle er en fornøjelse at studere.
Ang. Brigadevej må vi bede andre om hjælp, for jeg boede i Gullandsgade og husker ikke Brigadevej detaljeret. Er der nogen der ved noget?
Ser frem til at modtage nogle historier fra dig!
Stor hilsen
Kurt Starlit
=============================================
From: Lis Holm Larsen
To: CykelKurt
Subject: Hilsen og billeder
Date: 2009.April.28
Kære Kurt.
Jeg har fornylig fundet din side om Sundbyvester skole og blev bare så glad.
Jeg startede i skolen i 1955 i 1 B, kan ikke huske hvad lærerinden hed, det er der måske nogen andre der kan?
Sender de billeder jeg har og som jeg gerne vil dele med andre, håber der er nogle af dem fra klassen der ser dem og håber på en lille kommentar fra dem.
Mange venlige hilsner
Lis Holm Larsen
(Pigenavn: Søndergaard)
klasse?? - årstal??
3B 1958
5B 1960
klasse?? - årstal??
6AU 1962
---------------------------------------------
Kære Lis,
mange tak for de fine billeder. Der mangler lige et par årstal, kan vi ikke få dem også?
Stor hilsen og tak
Kurt Starlit
Bemærk:
Eva Brix (Rasmussen) har 2011.Marts.30 sendt
en mail
med kommentarer til Lis Holm Larsen's billeder.
=============================================
From: Wagn Wedel
To: Kurt Starlit
Subject: Sundbyvester Skole
Date: 2009.June.22
Hej Kurt.
Jeg var elev fra 1B - III real, (1955 - 1965). På Peters
billede af 5B
sidder jeg nederst til højre. Jeg er også fra Kurlandsgade (21), opgangen ved siden af Keld, og "lille Ole" boede helt nede i den anden ende af gaden, nede ved Amagerbrogade.
Efter at have set det sidste billede af "tøserne" i 5b, indsendt af Lis, blev jeg nødt til at komme ud af busken, for halvdelen af pigerne blev sat sammen med nogle af os drenge i 6bv med Else Rasmussen som klasselærer, jeg tror jeg kan huske nogle navne, Lis, Ulla, Birthe, Hanne, Eva, Hanne, Laila, Ida, Sussanne og Jytte.
De fleste af os kom helskindet igennem. Selv endte jeg som elektronikmekaniker, hvilket bringer mig videre til dig, Kurt, for vi var kolleger på Skanti omkring 1975, Otto Hansen var bossen. Jeg husker tydeligt din musikinteresse, kan ikke helt huske om Jørn, fra den nok så kendte gruppe Bacon, var startet da du var på Skanti?
Nå, men alt om Augustinus og fortovet foran fabrikken, på rulleskøjter, tømmerpladsen for enden af Gullandsgade, isskøjterne på
Skotlands Plads, ja det popper op, når man sidder og skriver, Merry Bio, Amager Bio, Alladin og Atlantic på Chr.Havn, film på Kastrup Fortet, Amager Strand, syrebroen i læseferien, jeg har masser af minder, de skal bare rystes frem, men det kan jo komme næste gang.
Mange hilsener for denne gang
Wagn Wedel (tidligere også Kristensen)
---------------------------------------------
Hej Wagn,
mange tak for at du gav lyd fra dig, det er rart også at høre fra nogle af dem, som jeg selv kender.
Du gik jo en klasse under mig på Sundbyvester, sammen med min lillebror Peter Vistrup. Og så kender vi jo især hinanden fra dagene på Skanti i Værløse - en fabrik som fabrikerede skibssende og -modtageudstyr. Jeg var der godt nok ikke særlig længe, et halvt år måske, men husker alligevel mange detaljer.
Jørn fra Bacon husker jeg ikke, men et par stykker fra gruppen boede i og omkring Måløv (naboby til Ballerup, hvor jeg selv boede dengang i 1975), så jeg kendte deres eksistens. Bent Helvang (som tillige arbejdede for Tajmer Booking) boede vist endda i "abegrotterne" - højhusene som kan ses fra Frederikssundsvejen, når man kører forbi.
Apropos min egen musikinteresse, så gav den sig bl.a. udslag i, at vi (Applejacks m.fl.) sled landevejene tynde for at spille i forsamlingshuse, diskoteker, vejfester m.m. over det meste af landet. Vi lænede os kraftigt op ad Dansktoppen med numre som
"Stamcafeen" og
"Vil du blive min",
hvilket gav et hav af engagementer. På mange måder en spændende tid. Hjemme i mit eget lille
hyggestudie
eksperimenterede jeg mere med stilarterne.
Tømmerpladsen for enden af Gullandsgade, skriver du, kan vi ikke lige få genopfrisket den blinde ende af gaden? For enden af vejen startede en havekoloni med plankeværk og det hele. Det er der, hvor politistationen og Frelsens Hær i dag ligger.
Glæder mig til at høre mere fra dig - hvad skete der f.eks. med dig efter Skanti?
Stor hilsen
Kurt
---------------------------------------------
From: Wagn Wedel
To: Kurt Starlit
Subject: Sundbyvester
Date: 2009.Juni.24
Hej igen Kurt
Ang. tømmerpladsen for enden af Gullandsgade, er det muligt at jeg husker forkert, men jeg mener at pladsen brændte ned til grunden, den blev aldrig genopført. Det er også tænkeligt at jeg blander den anden tømmerplads ind i billedet, den der lå for enden af Sundholmsvej, overfor Amagerbro Skolen, den hed vist nok Hammer & Søn, den brændte to gange, sidste gang helt ned. Nå! men lad nu det ligge.
Der kom lige et par andre minder på nethinden, såsom at samle tomme patronhylstre på militærets gamle skydebane på fælleden, løbe på skøjter på de frosne kanaler helt ud til slusen, helikopterpladsen husker jeg også, manden der sprang i bassinet fra den kæmpe høje mast, når der var "gøgl" på fælleden, og senere vores "vilde" kørsel på vores ikke helt lovlige Puck.
Kunne det iøvrigt ikke være sjovt om nogle af de andre af mine klassekammerater gav lyd fra sig ????
Ja, Kurt, der er nok at tage fat på, jo efter Skanti, blev det Esselte Meto i en periode, senere Bizerba og så System Tomra, begge steder ansat som servicechef. Herefter ned på "gulvet" igen, servicemedarbejder på en lokal skole, en tid som lastbilchauffør og sidst kort hos Leasy, som mekaniker, og efterløn i april 2008. Det var lige mit "liv" på et par linier.
Jeg slutter for denne gang og håber, at nogle af "de andre" fra klassen vågner lidt op og kaster sig ud i skriveriet, piger som drenge.
Mange hilsener til alle jeg kender.
Wagn Wedel.
---------------------------------------------
Hej Wagn,
tak for et par kraftige indspark, samt et kig i dit CV, det er jo altid sjovt at snage lidt i andre folks sager (ha-ha).
Ang. tømmerpladsen, så kan det sagtens tænkes at du har ret, der var ihvertfald en stor brand nede i den "blinde" ende af gaden i slutningen af 1950'erne. På Sundby Lokalhistoriske Forenings hjemmeside fandt jeg
et gammelt billede
fra Gullandsgade - se nederst på siden. Måske hjælper det lidt på hukommelsen.
Stemningsfuldt aftenfoto fra Gullandsgade i 1930, mens der endnu var gasbelysning og grøft i vejsiden.
Ang. aktivitetsniveauet, så er det, som det sikkert fremgår af datoerne på diverse indlæg et meget svingende punkt. De fleste kommer vist drypvist og tilfældigt ud på nettet - en del af vores generation er måske endda "bange" for det store stygge net? Derfor skal vi nok heller ikke skrue forventningerne alt for højt op. Men din opfordring er ihvertfald hermed videregivet, og jeg er fuldstændig enig: det ville være rart at høre fra nogle af vore klassekammerater!
Carsten Høybye og Mogens Nielsen var nok de to jeg havde det bedste forhold til. Senere var der en som hed Niels Schneider, han boede på Sundholmsvej lige overfor Gullandsgade og vi kom også godt ud af det sammen. Han gik vist kun i klassen i det sidste år, jeg gik på Sundbyvester, altså skoleåret 1958-59.
Ang. Skanti, så mødte jeg Alex Meyer et par gange i slutningen af 1980'erne. Han fik ansættelse i udviklingsafdelingen på en eller andet højteknologisk virksomhed oppe i Hillerød (glemt navnet). Han var fantastisk dygtig på det tekniske plan, det var en fornøjelse og næsten underholdende at blive belært af ham - vi sad jo ved siden af hinanden på Skanti. Han bor vist stadig oppe i Allerød.
Sluttelig: hvor bor du henne i verden?
Stor hilsen
Kurt
---------------------------------------------
From: Wagn Wedel
To: Kurt Starlit
Subject: Sundbyvester
Date: 2009.June.25
Hej Kurt
Rigtig god billedeserie du fandt. Min far flyttede iøvrigt ind i den del af Kurlandsgade op mod Sundholmsvej, det var vist i nr. 29, i 1933 el. 34. Han flyttede senere til nr. 21, sammen med min mor.
Det gamle billede af Gullandsgade får ikke umiddelbart nogen klokke til at ringe. Ja, de boede og levede under lidt andre forhold, end vi har gjort.
Der kommer ikke mere nu, da "de andre" også snart må melde sig! ! !
Sluttelig til orientering, så flyttede jeg til Værløse i 1978, medens jeg stadig var på Skanti, hvor jeg traf min nuværende livsledsager, og bor her stadig.
Rigtig mange sommerhilsener
Wagn Wedel.
=============================================
From: Jette Frandsen
To: CykelKurt
Subject: Sundbyvester Skole 1952 - 1962
Date: 2009.Sept.25
Hej Kurt.
Jeg har med glæde læst din hjemmeside vedr. skolen og også kigget en del igennem på Facebook. Jeg har efterlyst klassekammerater fra min tid på skolen og har nu fundet et par stykker.
Boede i Kurlandsgade nr. 7, 2 tv. lige overfor Bødkerpladsen. Startede i 1 b hos frk. Kjældgaard i 1952 og senere fik jeg fru Hagenbo som klasselærer i mellemskolen. Endte min skolegang i realklassen med Svend Bach som klasselærer.
Vil se om jeg kan finde billeder frem fra den tid en dag, så sender jeg tilbage.
Hilsen fra
Jette Frandsen (tidligere Hansen)
---------------------------------------------
Hej Jette,
glæder mig at du finder noget af interesse på siden. Ser frem til at modtage billeder.
Kurt
---------------------------------------------
From: Jette Frandsen
To: CykelKurt
Subject: RE: Sundbyvester Skole 1952 - 1962
Date: 2009.Sept.30
Hej igen Kurt.
Jeg har fundet
nogle billeder
frem fra min barndomstid i Kurlandsgade. Jeg har talt med Tom Hvilsted, som jeg bikser med for sjov på det ene billede, og på det andet står vi en lille flok udenfor Hvilsteds tobaksforretning i Kurlandsgade.
Det er så Jørn bagest til venstre. Foran ham står Tom Hvilsted og til højre yderst står jeg (Jette Hansen). Ved siden af står Hanne. I dag hedder hun Wilhelmsen - jeg kan ikke huske hvad hun hed dengang, men hendes far var politibetjent. De 2 øvrige på billedet mangler jeg navne på.
Mange hilsner fra
Jette Frandsen (Hansen)
---------------------------------------------
Hej Jette,
tak for billederne, du og vennerne ser dejlige ud allesammen - lige til at kysse.
Kurt
---------------------------------------------
From: Wagn Wedel
To: Kurt Starlit
Subject: Jette Frandsen
Date: 2009.Okt.01
Hej Kurt.
Lige et lille supliment til Jette:
Hanne, hvis fader var politibetjent, hed Lykkestrup, hun havde en lillesøster der hedder Jette også. De boede i nr. 27, 4 sal. I stuen boede iøvrigt slagter Nielsen, der havde forretning over
for Dovregade. Der var også to piger, Bente og Yvonne, min broder Preben blev iøvrigt gift med Bente, og fik en dreng.
Nå, men jeg ville ellers ikke blande mig, håber det er ok.
Mange hilsener til dig Kurt.
Vi høres ved.
---------------------------------------------
Hej Wagn,
helt i orden, jeg er kun glad for at få kastet lys over sagen. Der er jo stadig mange dunkle punkter fra den tid, synes jeg.
For eksempel var mange af de små butikker også små perler: skomageren i porten i Dovregade, blev han ikke kaldt Lille Petter, Skomager-Petter eller noget i den retning?
Engang skete der en ulykke på Sundholmsvej - det må have været noget tidligere end 1959, da jeg kom på kostskole. To mand på en scooter ville bremse op for Lille Petter, som tøffede over vejen i sit eget adstadige tempo. Føreren af scooteren bremser hårdt op og falder af køretøjet. Vi hører ambulancen hjemme i gården og styrter afsted for at kigge (underlig idé, men sådan var det). Manden ligger i rendestenen og svømmer bogstavelig talt i sit eget blod, mens passageren står og tørrer hånden med et lommetørklæde, fordi han har skrabet den i faldet, men ellers er uskadt. Lille Petter er totalt rystet, og kan slet ikke finde sig selv igen. Det var en skrækkelig oplevelse, som jeg aldrig har glemt.
Der var også et charcuteri i Dovregade. Det var i det hele taget enormt charmerende med alle de små butikker, som tilsyneladende kunne give det daglige brød til et par mennesker - ofte ægtepar. Og parfumeforretningen på hjørnet af Kurlandsgade og Sundholmsvej - var det ikke Schou's Sæbehus det hed? Det kunne være morsomt, hvis vi kunne finde nogle billeder af de forskellige forretninger.
Mellem Kurlandsgade og Tingvej kunne man se et skilt over porten til gården, Dansk Drogeri eller Dansk Droge Import - noget i den retning. Jeg forstod aldrig, hvad det var....noget med bolcher?
Og så var der Gnier-Fritz købmanden på hjørnet af Tingvej og Sundholmsvej, som virkelig var en gnier. Jeg kørte budcykel for ham i en periode. Det hjalp ikke meget på økonomien - min altså. Han hed Fritz et-eller-andet, det stod over butikken, men har nogen et billede liggende?
Stor hilsen
Kurt
---------------------------------------------
From: Wagn Wedel
To: Kurt Starlit
Subject: Kurlandsgade
Date: 2009.Oct.02
Hej igen Kurt.
Lige et par bekræftende bemærkninger, til nogle af dine spørgsmålstegn.
Skomageren i porten husker jeg tydeligt, men ikke navnet, det er vel i virkeligheden heller ikke så vigtigt i denne sammenhæng. Var der ikke også en skomagerforretning omkring hjørnet på Sundholmsvej???
Schou`s sæbehus lå der på hjørnet i mange år, indtil det lukkede. Hvad der siden var i den forretning, ved jeg ikke, jeg flyttede fra øen i 68.
Ang. skiltet på porten mellem Kurlandsgade og Tingvej, mener jeg også et firma ved navn Uhtil, eller noget i den retning, stod på skiltet, det var vist et slags vintapperfirma, jeg kan huske, at "vores" gård stødte op til deres ved nr. 29. Jeg har vel også været med til at kaste sten over plankeværket for at smadre vinflasker!!!!
Købmanden er jeg ikke så bekendt med, da jeg brugte kolonialforretningen på hjørnet af Kurlansgade og Dovregade.
Den lille bagerforretning på hjørnet af Sundholmsvej og Dovregade, er vel noget af det der er lukket sidst??
Jeg holder her for denne gang.
Hilsen Wagn.
---------------------------------------------
Hej Wagn,
tak for oplysningerne, de er med til at fastholde vores fælles hukommelse om årene i Sundbyvester.
Jeg har prøvet at spørge Mona og Peter Vistrup, men heller ikke de husker alt i detaljer.
Efter at skomageren i Dovregade (ham jeg kalder Lille Petter) havde eksisteret i flere år, opstod der en ny og moderne skomagerforretning på Sundholmsvej overfor fru Larsen's kiosk. Det var en far og søn som drev forretningen. Navnet var noget i retning af Thornberg. Faderen så man ikke meget til, han arbejdede mest ude bagved, men sønnen var meget flink og imødekommende. Som sagt var det tydeligvis en moderne forretning med formaliteterne i orden, hvor det hos Lille Petter i Dovregade var en bix af den gamle skuffe.
Ang. bagermester Andersen på hjørnet af Sundholmsvej og Dovregade, så trak ejerne - hr. og fru Andersen - sig tilbage omkring 1970. De boede i en tilstødende lejlighed. Fru Andersen stod i forretningen gennem alle årene. Hun var en høj lyshåret dame, som min mor altid talte positivt om.
Jeg kom i lære som papirnusser i 1966 henne på Sønderbro Hospital (en del af
Sundholm),
hvor jeg flere gange var jeg henne hos bagermester Andersen for at hente flødekager til kaffen. Det var virkelig guf! Min favorit var Napoleonskage, som var fuldstændig uovertruffen. Jeg har prøvet samme kage andre steder senere, men aldrig noget der kom i nærheden af bagermester Andersen's mesterstykke. Min mor blev boende i Gullandsgade til midten af 1990'erne, og købte alt sit brød hos bageren på hjørnet. Efter 1970 kom der dog andre boller på suppen, da en indvandrer overtog forretningen og kørte den videre efter bedste evne, men det blev aldrig hvad det havde været under bagermester Andersen.
Æret være hans Napoleonskager!
(Vi rejser os, står ret og udviser fuldstændig stilhed
i den tid det tager at gnaske en Napoleonsfræser i sig.
Kun rislende mundvand og smaskelyde må høres.)
Sønderbro Hospital
1954 Oprettet som gynækologisk hospital
1957-71 Tillige medicinsk afd.
1971 Omdannet til langtidsmedicinsk afd.
1984 Omdannet til plejehjemsadm., Sønderbro Hosp.
Den 25. juni 1953 blev det vedtaget at indrette 2 bygninger på Sundholm
til et midlertidigt hospital for at imødekomme det stigende pladsbehov.
Hospitalet, der benævnes Sønderbro Hospital, blev taget i brug 15. sept. 1954
med 140 sengepladser for gynækologiske patienter.
Den 7. dec. 1957 blev desuden åbnet en midlertidig medicinsk afdeling med 70 pladser,
der pr. 1. febr. 1971 omdannedes til en langtidsmedicinsk afdeling.
ref.: http://www.starbas.dk/Arkivskaber.php?ID=886
Nå, men Sundby havde andre delikatesser at byde på, f.eks. fortæller min søster Mona at Søren Lerby (kendt af alle fodboldtosser) i sine unge dage boede nede omkring Hørhusvej - for enden af Gullandsgade. Hårdnakkede rygter vil endvidere vide, at navne som Ivan Nielsen og Frank Arnesen også er tilknyttet Amager.
Og så er der frisøren, som boede på Sundholmsvej overfor den nye skomager. Jeg har andetsteds på hjemmesiden skrevet om Nusse-Arly:
De regelmæssige besøg hos den lokale frisør på Sundholmsvej hørte til de gode oplevelser. Etablissementet ejedes af en ældre kultiveret herre, som forstod kunsten at konversere. Vi kaldte ham Nusse-Arly, et navn som jeg tror Orla (min stedfar) gav ham, fordi han gjorde alting meget omhyggeligt og langsommeligt. Af samme grund faldt Orla altid i søvn i stolen, når han var til behandling derhenne (helt appelsinfri har Orla sikkert heller ikke været).
De fleste ville helst ha' besøget overstået så hurtigt som muligt, men jeg syntes det var skønt, jo langsommere det gik. Der var en vidunderlig duft af hårsprit og brillantine derinde, f.eks. husker jeg stadig de spændende flasker med Esprit d'Valdemar, Eau de Cologne og Jacta Est Alea (Dr. Dralle's Håreleksir var der vist også), som stod rundt omkring på hylderne. Eller billedet med Preben Mahrt der betror os: "Jeg bruger Brülcreme". Jeg nærmest svævede hjem derhennefra.
Over døren hang frisørfagets gamle veltjente varemærke, en aflang blik-tallerken med udskæring til halsen, en såkaldt barberskål, der blev brugt til at opsamle barberskum, når godtfolk i gamle dage skulle barberes.
Jeg tror butikken blev overtaget af yngre kræfter omkring 1970, men de beholdt alligevel det meste af inventaret, bl.a. de store læderstole som kunne pumpes op og ned - og så selvfølgelig barberskålen over døren.
Åh ja, de minder!
Hilsen
Kurt Starlit
=============================================
Københavnerglimt
Christmas Møllers Plads som den så ud engang.
Mange kender sikkert Allan Mylius Thomsen, manden med hatten, som ved alt om København - også om Amager, også om Sundby.
Forleden dag så jeg på
Kanal København
en udsendelse om
Amagerbro,
det nye kvarter, som voksede frem uden for bommen ved Torvegade.
Udsendelsen må stamme fra en af DVD'erne med
Københavnerglimt, for det var Allan Mylius, med sin karakteristiske hat og uforstilte fremtræden, der fortalte. Jeg vil ikke gå i detaljer, men bare sige, at udsendelsen er værd at se for alle, som har et eller andet forhold til Amager.
Mylius Thomsen - viser det sig - har i sine unge dage (ca. 1966) frekventerede den samme ungdomsklub i Tycho Brahes Allé som jeg selv: PUK - Politiets Ungdoms Klub(ber).
Senere gik han til musikken, bl.a. bemærker man hans navn på omslaget til Sebastian's LP "Den store flugt" (1972) sammen med navne som Andrew John, Claus Hagen Petersen, Poul Banks, Peter Ingemann, Alex Riel og Kim Gutmanowitz.
Senere gennemførte han en uddannelse som historiker, hvilket kommer rigtig mange mennesker til gode i dag, når de sammen med Mylius trasker byen rundt og kigger på huse og andre seværdigheder. Jeg er stødt på ham flere gange herinde i Nyboder kvarteret, når han står ude midt i gaden og råber en forsamling op, så hele blokken kan lytte med.
For et par år siden skrev han en artikel i en avis om
"De bedagede pigtrådshelte", der mindes gamle dage. Ak ja!
For et årstid siden ville jeg - fordi ingen andre åbenbart havde tænkt på det - fabrikere et lille stykke om værtshuset
Hvide Lam
på Kultorvet. Det viste sig dog svært at finde oplysninger om stedets historie, indtil Mylius trådte til.
Det skal han have stor tak for!
2009.Sept.27
- Kurt Starlit
=============================================
Sundby's historie
Sundby Lokalhistoriske Forening
fortæller historien om Sundby's tilblivelse og udvikling:
I slutningen af 1700-tallet begyndte den første bymæssige bebyggelse at tage form. Årsagen var, at sømænd, håndværkere og arbejdere fra midten af århundredet var begyndt at bosætte sig i Sundbyerne, der lå nærmere København end Amagers øvrige landsbyer. Bebyggelsen lå næsten udelukkende langs Amagerbrogade, mens arealerne bagved stadig var landbrugsjord.
I 1793 blev det bestemt, at Amagerbro skulle høre under København, og området blev underlagt de såkaldte demarkationsbestemmelser. Dette hindrede yderligere bebyggelse, da området hurtigt skulle kunne ryddes i tilfælde af krig, af hensyn til frit udsyn fra Christianshavns Volde. Det øvrige af Sundbyerne hørte fortsat til Tårnby Kommune. Med den tiltagende industrialisering i årtierne omkring 1900 flyttede mange arbejdere til Sundbyerne. I samme periode opførtes mange store etageejendomme og efterhånden opstod det bybillede, vi kan kende i dag.
I 1895 blev Sundbyerne udskilt som selvstændig kommune, fordi konflikterne mellem det landlige Tårnby og det voksende Sundby omkring kloakering, skoler, gadeanlæg m.v. blev for uhåndterlige. Den selvstændige kommune fik dog en kort levetid. Store økonomiske og sundhedsmæssige problemer i den hastigt voksende befolkning gjorde sit til, at Sundby Sognekommune blev indlemmet i Københavns Kommune i 1902 efter kun 7 år i selvstændighed.
I 1908 lå store arealer stadig ubebyggede hen. Der blev udskrevet en international arkitektkonkurrence, for at få forskellige bud på anvendelsen af Københavns nye arealer. Men akkurat som i vore dage blev ingen af forslagene realiseret i sin helhed. I dag skimtes de gode intentioner kun enkelte steder, f.eks. de store boligejendomme omkring Amagerbrogade ved Svinget og promenadevejen Italiensvej.
I 1909 blev de tidligere nævnte militære demarkationsbestemmelser ophævet, og inden længe skød store beboelsesejendomme op. De efterfølgende årtier fortsatte med karré-bebyggelser og villakvarterer på de gamle gårdes jorder. Langsomt, men sikkert, er landsbyernes præg på bybilledet forsvundet. Ser man nøjere efter, kan dog endnu findes enkelte overlevende stuehuse, ligesom gadenettet mange steder er bestemt efter gamle markskel.
Desuden er der et par sider om gadenavne og deres tilblivelse, f.eks.
Brydes Allé
har fået sit navn efter et lille hus, hvor man ernærede sig ved at bryde hør, dvs. knække hørstængler.
Christmas Møllers Plads
Opkaldt efter politikeren John Christmas Møller (1894-1948). Han blev formand for Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe i 1928 og senere formand også for partiorganisationen.
Holmbladsgade
Opkaldt efter fabrikant Lauritz Peter Holmblad (1815-1890). Navngivet i 1898. Før 1898 hed den Køhlertsvej og var oprindelig adgangsvej til Køhlerts Linnedfabrik, grundlagt omkring 1770 af tøjmager Køhlert.
Peder Lykkes Vej
Opkaldt efter adelsmand og magister Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde og dronning Margretes udsending.
2009.Okt.03
- Kurt Starlit
=============================================
Hør, hamp, jute og alt for meget mer
Husker du geografi-timerne ligesom jeg, så har du sikkert ikke glemt den fuldstændig hjerne- og hjerteløse opremsning af, at i det-og-det land dyrker de hør, hamp, jute og 117 andre komplet uforståelige ting. Det var navne og remser uden mening. Hvert land havde sin pinefulde række af produkter, der bare skulle lires af på samme måde som salmevers, kongerækken og 9-tabellen.
Hvorfor vi skulle plages med denne type terperi kan vist kun forklares ved.....ja, ved hvad?
Et fromt ønske om at pine og plage eleverne mest muligt?
Eller et ufint overgreb fra de voksnes side?
Under alle omstændigheder forekommer det ikke helt skævt, at betragte geografi-timerne (og mange andre fag af samme skuffe) som en stor strategisk succes for skolevæsenet. Sundbyvester, og sikkert mange andre skoler landet over, fortjener anerkendelse for indædt og målrettet at have fået tusinder og atter tusinder af arbejderbørn til at føle lede og ubehag ved enhver form for boglig indlæring. Flot flot.
Og hvorfor skal vi nu plages med sådan et tilbageblik?
Det skal vi p.g.a. forklaringen længere oppe om Brydes Allé. Det viser sig nemlig - til vores store overraskelse - at Hør er en smuk lille blomst, som dels har en lang historie, dels kan bruges til mange fornuftige (og forståelige) ting som for eksempel garn, kjoler og malelærred.
Brydes Allé, Hørhusvej, Hørgården - pludselig giver det mening. Det tog heller ikke mere end 50 år.
2009.Okt.04
- Kurt Starlit
Almindelig Hør
Flerårig Hør
=============================================
Bomme til en sporvogn
synger Liller i John Mogensen's
"Sidder på et værtshus",
og så er de fleste sikkert med.
Men hvor stammer udtrykket "bomme" egentlig fra? Det har jeg gået og spekuleret over, indtil tanken dæmrede, at det måske kunne stamme fra dengang man skulle gennem en bom for at komme ind og ud af byen? Man skulle betale bompenge, man blev "bommet".
I Sverrigsgade havde vi jo også
Café "Bommen",
som ifølge Mylius Thomsen (se længere oppe) oprindelig havde til huse i det gamle bomhus ved Amagerbrogade - der, hvor Prags Boulevard løber i dag. Bompengene blev afskaffet i 1914, hvorefter bomhuset blev revet ned og cafeen flyttede om i Sverrigsgade.
På SLF's hjemmside kan man endvidere læse følgende om
"Bommen":
Café Bommen var opkaldt efter det bomhus, hvorfra man siden 1790 opkrævede bompenge for stort set al trafik til og fra Amager. Bomhuset lå først hvor Svinget munder ud i Amagerbrogade, dengang Amager Landevej, men blev i 1876 flyttet ud til stadens grænse, ved hjørnet af Vor Frelsers Kirkegård.
Huset er opført i 1860 af købmand Anton Perber Slager, som i 1859 havde købt hjørnegrundene ved Nygade, senere Sverrigsgade. Han opførte også en fire-etages lejekaserne på sydhjørnet, og sammen med nybyggede ejendomme på hjørnet af Brigadevej, udgjorde de den første egentlige bymæssige bebyggelse i Sundbyerne.
Området var tidligere en del af Den Kongelige Veterinære Skoles Botaniske Have og huset bag Bommen siges at stamme fra den tid. Café Bommen kan føre sin historie tilbage til 1890'erne og var således et af Amagers ældste værtshuse - også kaldet en "ølstue".
Altsammen giver det grund til at antage, at udtrykket "bomme" må stamme fra de københavnske bomhuse.
2009.Okt.31
- Kurt Starlit
=============================================
Billedets alder
Måske har du bemærket på billedet øverst, at der står en Folkevogn og en Volvo Amazon på gaden udenfor Sundbyvester Skole.
Folkevognen
er ikke til megen hjælp, hvis man vil regne billedets alder ud, idet den stort set har lignet sig selv siden gamle Adolf satte produktionen i gang i 1930'erne.
Amazonen
derimod kan give et fingerpeg om billedets alder, idet man på den danske Amazon klub's hjemmeside kan læse følgende:
Volvo Amazon blev vist frem for verdenspressen første gang i 1956, og kunne leveres fra februar 1957.
Amazonen blev da leveret med en B16A motor på 1583 ccm. Effekten var 60 Din HK. Gearkassen var 3 trins. Allerede i 1958 kunne Volvo tilbyde Amazonen med en sportmotor på 76 Din HK, som fik benævnelsen B16B, og en 4-trins gearkasse. Bilen kunne kun fåes som 4-dørs model.
I 1962 kunne Amazonen fåes med B18 motoren, som Volvo havde udviklet til sportsvognen P1800. Man kunne vælge mellem 2 motorvarianter: B18A på 68 Din HK eller B18D på 86 Din HK, og bilen kunne nu fåes med 2 eller 4 døre og som Herregårdsvogn.
I 1967 kom jubilæumsmodellen 123 GT med 115 SAE HK og 4-trins gearkasse med el-overgear. En eftertragtet model i dag.
I 1968 fik Amazonen en endnu større motor nemlig B20 motoren på 1988 ccm. Den kunne også fåes i 2 varianter: 82 Din HK og 100 Din HK.
Sommeren 1970 blev slutningen for Amazonen. Siden starten i 1956 var der i alt produceret 667.323 Amazoner.
Jeg har ikke megen forstand på biler, men måske andre kan hjælpe med bilens årgang?
Derimod genkender jeg reparationen på væggen ind til pigegården - den blev foretaget inden jeg forlod skolen i 1959. Og ser det ikke også ud som om der er drenge inde i pigegården? Hvornår blev drenge og pigeafdelingerne ophævet?
Svarene på disse spørgsmål må kunne indkredse billedets alder.
2009.Nov.03
- Kurt Starlit
---------------------------------------------
2010.Jan.07
Svar modtaget fra
Kai Thomsen:
Ang. alder på det store billede med en Volvo Amazon og en VW.
Jeg kan se at VWén har stor bagrude. Jeg fik kørekort i 1958 og kørte i en VW med lille bagrude, men min kørelærer fortalte, at han snart skulle have den nye model med stor bagrude. Så alderen på billedet omkring 1960 passer udmærket.
Hilsen Kai
---------------------------------------------
2010.Okt.23 har
Henrik
skrevet et par ord om Volvo Amazon og billedets alder.
=============================================
Præcisering
Jeg har et par steder skrevet om den "blinde" ende af Gullandsgade, hvilket vil kunne tolkes sådan, at gaden ikke var forbundet med andre veje. Retteligen bør jeg vel derfor præcisere, at Gullandsgade endte i et T-kryds, hvor den delte sig til højre og venstre ad Hørhusvej - se
det gamle billede fra 1930,
hvor T-krydset anes. Som billedet også fortæller, var den sidste del af Gullandsgade ikke asfalteret. Det var Hørhusvej iøvrigt heller ikke.
Når jeg kalder Gullandsgade for "blind", er det fordi verden nærmest syntes at stoppe for enden af gaden. Der var et højt stakit ind mod den havekoloni, som lå langs Hørhusvej. Det virkede som et totalt lukket land, og jeg har aldrig vovet mig derind. Min klassekammerat Viggo boede ude omkring Det Hvide Hus på Tingvej. Han brugte ofte Hørhusvej hjem fra skole: Gullandsgade, til venstre ad Hørhusvej og sluttelig til højre ad Tingvej.
Jeg arbejder iøvrigt på, at få fat på et KRAK kort 1955-60, scanne Sundbyvester området, og lægge det ud på siden her. Det vil forhåbentlig løse et problem eller to.
2009.Nov.03
- Kurt Starlit
=============================================
Sundbyvester Skole og Omegn
Så er kortene lagt ud på siden.
Forhåbentlig kan de give en idé om, hvordan gadenettet så ud, dengang vi var børn i 1950'erne.
Amagerbro, 1 (KRAK 1955)
Amagerbro, 2 (Politiken 1955)
Sundbyøster (Politiken 1955)
Jeg kunne ikke undgå at bemærke en mærkværdighed ved Politikens kort (Amagerbro, 2): Gullandsgade synes at krydse Hørhusvej og fortsætte videre ud i Peder Lykkes Vej. Det er da helt forkert. Muligvis har der været en havegang inde i den særdeles lukkede havekoloni, som var ført igennem til Peder Lykkes Vej, men ligefrem at tegne den som en regulær vej - det er da helt hen i vejret. Heldigvis har KRAK kortet (Amagerbro, 1) tegnet Gullandsgade sådan som den efter min hukommelse faktisk forløb.
2009.Nov.09
- Kurt Starlit
=============================================
2009.Nov.14
mail fra Kurt Hansen:
Hej Kurt
Blot en hilsen til dig med anerkendelse af din inspirerende indsats med hjemmesiden, og en særlig tak for billederne fra værtshuset Bommen som jeg var genbo til igennem 10 år. I øvrigt var det rigtigt sjovt da vi var på værtshus sammen.
Også de bedste hilsener til mine tidligere klassekammerater Lis og Vagn med tak til Lis for billederne. Som jeg husker det var vi ikke klassekammerater sammen, os tre, Vagn og jeg var det i de tidlige skoleår, mens Lis og jeg var det efter klasserne blev blandet. Tak til dig Vagn for de gode og præcise detaljer fra barndommen.
I øvrigt lyder det som I har det rigtigt godt begge to, det er fint at høre.
De bedste hilsener
Kurt Hansen
---------------------------------------------
Hej Kurt,
tak for de smukke ord, men takken for Bommen lader vi gå videre til
Sundby Lokalhistoriske Forening,
hvor en række medarbejdere frivilligt og ulønnet laver et fantastisk stykke arbejde.
Og ang.
interviewet,
så morede jeg mig skam også, da vi brugte 6-7 timer på at sidde og ævle (med mere!) på Hviid's Vinstue
(senere fulgte endda et interview med
glimt fra skoletiden).
Håber Lis og Vagn ser din hilsen.
Kurt Starlit
=============================================
From: Wagn Wedel
To: Kurt Starlit
Subject: Sundbyvester
Date: 2009.Nov.19
Hej Kurt S.
Ja, så er jeg på igen, og ja, jeg har set Kurt H`s hilsen, jeg kan jo kun svare denne vej gennem dig Kurt S, men det er vel også ok. Jeg kan naturligvis bekræfte Kurt H`s indspark ang. sammensætningen af klasserne, jeg gik ikke i samme klasse som Lis, men jeg husker hende rigtig godt fra skoletiden.
Hej til dig også Kurt H, jeg husker ganske tydeligt din politiske karriere, ganske godt gået Kurt, gid vi andre havde været lige så aktive, så havde det hele måske set anderledes ud i dag, men måske godt det samme!!
Ellers går det godt her på mine "ældre" dage som efterlønner. Der er nok at se til, så hvordan jeg har haft tid til at gå på arbejde, ved jeg ikke. Når der både er børn og børnebørn, ja, så ! !
Håber at det også "kører" for dig, og sidst men ikke mindst en stor hilsen til dig Kurt H, vi høres måske ved senere.
Så slutter jeg for denne gang Kurt, det ville jo stadig pynte på denne hjemmeside, hvis nogle af de gamle elever ville komme ud af busken, på et eller andet tidspunkt må de da ramme DIN side, evt. gennem Facebook.
Mange hilsener fra Wagn.
---------------------------------------------
Hej Wagn,
tak for inputtet, men hvis det er små hurtige indspark du tænker på, så tror jeg faktisk at Facebook er bedre til formålet.
Jeg må indrømme, at efterhånden som siden har taget form, er det gået op for mig, at det nok er bedst med en slags arbejdsdeling, hvor de hurtige frem-og-tilbage meddelelser sker via Facebook, mens der i højere grad gøres plads til de længere udredninger på denneher side.
Ang. synlighed, så burde siden ikke være svær at få øje på. Går man f.eks. ind på Google og søger på "Sundbyvester Skole", kommer siden op blandt de fem første - på gode dage ligger den endda øverst. Det kan da dårligt forlanges bedre.
Ang. de manglende indlæg, så er det en gammel erfaring, at de fleste netsider LÆSES mere end de SKRIVES. Jeg kan jo se af besøgstallene, at der er langt flere besøg end indlæg her på siden. Derfor kan jeg også kun endnu en gang opfordre gamle klassekammerater til at komme ud af busken og delagtiggøre os andre i deres smukke tanker. Vi er lutter øren!!
- Kurt S.
=============================================
stort billede
For nærmere oplysning, se
mail fra Johnnie Dalgård.
=============================================
Taxi, taxa og lillebil
Nutildags findes der hverken taxa eller lillebil, men dengang vi var unge (evt. også smukke) eksisterede de i bedste velgående. Det var i ugebladet Hjemmet, at en læser fornylig spurgte Voldborg: "Hvad er forskellen på en taxi og en taxa?".
Det afstedkom følgende svar:
Taxi
er det oprindelige ord, der kom hertil fra tysk, engelsk og fransk, hvor hyrevogne udstyret med taxametre (på fransk taximètre) blev kaldt sådan.
Taxa
opstod som et firmanavn, der bredte sig ud over landet efter oprettelsen af Københavns Taxa i 1909. Strengt taget er det altså kun biler fra selskaber, der hedder noget med taxa, som er taxaer, men i daglig tale bruger de fleste af os vist ordet i flæng.
Lillebil
I svundne tider havde taxaer eneret på at samle passagerer op på gaden. Alle andre hyrevogne var såkaldte lillebiler, der skulle bestilles via telefon. Begrebet lillebil forsvandt ved en lovændring i 1973.
Så ved vi det.
Jeg ved ikke, om det fremgår helt klart af svaret, men det var lodret forbudt for lillebiler at samle kunder op på gaden. Det var et privilegium, som Taxa med nidkærhed holdt for sig selv: Ville man absolut ha' en lillebil, måtte man værs'go' ringe!
Iøvrigt arrangerede
Gabriel Jensen
udover alle sine øvrige fortræffelige arrangementer også ture til Taxa-huset i Rosenørns Allé, hvor bl.a. deres store telefoncentral var placeret. Her sad damer i fine kitler og hovedtelefoner og trak ledninger ind og ud af det store krydsfelt. Det må have været i sommerferien 1958 eller '59 at jeg var derinde sammen med onkel Gabriel.
Min mor Karen og stedfar Orla støttede, hvis det på nogen måde kunne lade sig gøre, de alternative selskaber såsom Ringbilen (på hjørnet af Englandsvej og Torben Oxe's Allé) og i særdeleshed Tingbilen på Tingvej. Her kunne man på bedste måde blive betjent af chauffør Edward i fin uniform og kasket. En gang i 1962 betalte min mor Edward for at køre op til
kostskolen i Hellebæk,
hvor jeg gik. På
billedet,
som desværre ikke er helt perfekt, ses fra venstre Edvard, min mor og mig selv (sagde hunden). Det er søster Mona der styrer kameraet. Billedet er taget ved Julebæk Kro, og gad vide, om ikke Edvard's bil var en Simca?
Jeg har forsøgt at spørge
Jørgen Grandt
om han kender noget til Tingvej og lillebiler,
hvorefter jeg modtog dette svar 2010.Sept.20:
Hej Kurt
Tak for ros og tillid, men desværre! Indtil videre er alt hvad jeg ved om Tingvej det som ligger på
websiden om den gamle vej.
Hvor på Tingvej - hvilket husnummer - havde de to hyrevognsselskaber holdeplads og/eller kontoradresse?
Jeg kan se i Kraks Vejvisers Hus-Register for 1955 at der i nr. 8 lå et firma som hed Tingvejs Bil-Central, men det var vist udlejning af biler. Vejviseren nævner adskillige vognmænd på Tingvej, men ikke noget om lillebiler og lign.
Prøv evt. at kigge i gamle telefon(fag)bøger på biblioteket eller på Post- og Telemuseet inde i byen.
Venligst: Jørgen
Ja, det er rigtigt, der lå en lille bilforhandler ved siden af Merry biografen. Var det ikke småbiler a la NSU og den slags?
Jeg kan se af billederne på Grandt's side om Tingvej, at forhandlerens forretning hed Lund Nielsen. Fortovet på dette sted var udformet som en lille åben plads, hvor forhandlerens (eller udlejerens) biler stod ude på fortovet. Så langt, så godt.
Men den lillebil-central jeg tænker på, lå på den modsatte side af gaden, cirka på højde med bilforhandleren. Det virkede som om der altid var liv og glade dage derinde på den lille central, bl.a. kunne man se (og høre) at der altid sad nogen og røg og drak bajere derinde. Der var noget "henne om hjørnet, nede i kælderen" over stedet.
Er der nogen der husker noget?
Skriv til:
- Kurt Starlit
2010.Sept.24
=============================================
Jacob Holm's Fabriker
Jacob Holm's tovværksfabrik, 1960
Jacob Holm byggede i 1813 det første industrielle rebslageri, det nuværende Amager Center. Byggede i 1833 som den første fabrikant i Danmark arbejderboliger til sine ansatte. Gaderne omkring rebslageriget er navngivet efter den tidligere fabrik, bl.a. Reberbanegade, Tovværksgade og Jacob Holms Gade.
Der var en mystisk stemning omkring Jakob Holm's fabrik i Reberbanegade - der. hvor Amager Centret ligger i dag - på samme tid tiltrækkende og skræmmende. Jeg har aldrig været inde i det mystiske hus, mens der blev fabrikeret reb, men hørte til gengæld alle mulige historier om, hvad der skete af uhyrligheder - især beretningen om den ulykkelige kvinde, som fik begge hænder hugget af, da hun under akkord-arbejde med en maskine ikke var hurtig nok til at trække hænderne til sig, inden kniven faldt.
I årene op til Amagercenterets overtagelse af bygningerne kom jeg af og til forbi stedet, og bemærkede med et vist vemod, hvordan der var helt tomt og mørkt derinde. Mange ruder var knust og man behøvede ikke være spåmand for at forudse, at nye tider stod for døren.
Er der nogen som husker noget om Jacob Holm's tovværksfabrik - eller måske endda har været derinde - så skriv til:
Venlig hilsen
Kurt Starlit
2011.Okt.11
På
Sundby Lokalhistoriske hjemmeside
kan man læse følgende om Jacob Holm's fabrik:
Strejke på Jacob Holm & Sønner i 1896
Et usædvanligt kapitel i Sundbys lange historie blev skrevet for 110 år siden. Der udbrød strejke på Jacob Holm og Sønners fabrik i Reberbanegade, da arbejdsforhold og lønninger blev for elendige. Det usædvanlige var, at der var ca. 90 kvinder der gik i strejke. Læs i foreningens medlemsblad om den spændte situation i datidens sprogbrug, og følg slagets gang fra start til slut.
Socialdemokraten, 17. sept. 1896:
STREJKE hos Jacob Holms Sønner
85 Kvinder strejker - skandaløse Arbejdsforhold.
I Gaar har samtlige Kvinder i Spinderierne paa Jacob Holms Sønners Reberbane paa Amager nedlagt Arbejdet. Strejken omfatter 85 Kvinder, og Grunden til Strejken er følgende:
Lønnen har i flere Aaar været 7 Kr. 20 Øre om Ugen for 10 Timers Arbejde daglig, altså 12 Øre i Timen for et meget strængt og ubehageligt Arbejde; desuden var der paa Fabriken indført et meget vilkaarligt Mulktsystem, som ikke alene anvendtes, naar Kvinderne kom for sent om Morgenen, men som ganske efter Mesters og Bestyrerens Forgodtbefindende blev benyttet saa snart Kvinderne af en eller anden Grund ikke var dem tilpas.
Det var endog gaaet saa vidt, at der var indført Tegn for den der skulde et nødvendigt Ærinde i Gaarden, og der udleveredes kun 4 Tegn ad Gangen. Blev en af de fire saa for længe borte, blev alle 4 Mulkterede. Disse Mulkter anvendtes blandt andet paa den mærkelige Maade, at Jacob Holms Sønner gav Pengene til Samaritanen, ikke som Arbejdernes, men som Firmaets Bidrag til Velgørenheden.
Kirsten Hansen har skrevet i sine erindringer om tovværksfabrikken og fortæller i mail 2012.Febr.21:
Jeg skriver til dig for at fortælle, at det var helt andre positive minder jeg havde fra Jacob Holms Tovværksfabrik:
Kort tid efter, at jeg var kommet til København - jeg tror, at det var i 1952 - fik jeg arbejde på Jacob Holms Tovværksfabrik, som lå i nærheden af, hvor jeg boede. Jeg fandt hurtigt ud af, at der var en god arbejdstone på fabrikken og en flink værkfører, og jeg følte mig godt tilpas, på min nye arbejdsplads. Jeg stod ved en kartemaskine, der kæmmede hampfibrene ned i nogle store tønder, som skulle sendes videre i arbejdsgangen, når de var fulde. Hver lørdag skulle vi gøre maskinerne rene, også ovenpå, hvor der sad en hel masse spir med de spidse ender opad til at karte fibrene med.
En lørdag var jeg så uheldig at falde, mens jeg stod ovenpå maskinen - og det gjorde av, da jeg landede med min ene hånd og den ene endeballe på spirerne. Så jeg måtte en tur på hospitalet for at få en stivkrampevaccination, og jeg kunne slet ikke se det morsomme i det, da lægen sammenlignede min ømme endeballe, der var fuld af små huller i lige rækker, med en ridset flæskesvær på en steg. Men det kunne mine kollegaer, selv om de også syntes, det var synd for mig.
Efter et års tid holdt jeg op på Jacob Holms Tovværksfabrik - ikke fordi jeg var utilfreds med at være der, men fordi jeg ville ud og se lidt mere af verden. Men inden jeg rejste derfra, havde de nærmeste af mine arbejdskolleger - det var omkring 20-25 stykker, lavet et papirklip til mig med en hilsen og deres navne og arbejdsnumre på. Den blev jeg meget glad for, og jeg har den, den dag i dag.
Venlig hilsen
Kirsten Hansen
Jacob Holm (Wikipedia)
Jacob Holm & Sønners Fabriker A/S
Jacob Holm & Sønners Fabriker A/S
Amager Centret
=============================================
=============================================
Amagerbrogade v. Merry, maj 1970
På fronten af Merry's indgang ligger Valdemar Bøge's Eftf.,
COMO SKO og osteforretningen med det karakteristiske våde vindue.
Stort billede
=============================================
Links
Gullandsgade (1955-59)
Holmbladsgade
Sundbyvester Skole (Facebook)
Sundbyvester
Tingvej fra Amagerbrogade til Sundholmsvej
Tingvej fra Sundholmsvej til Peder Lykkes Vej
Sundholm (Wikipedia)
Sundholm set fra luften (pdf)
København set fra luften, 1954
Sønderbro Hospital
Københavns Stadsarkiv
Gader og andet gods i Sundbyøster og omegn
Gader i Sundby som med tiden har ændret navn eller er sløjfet
Sundby Lokalhistoriske Forening
Østrigsgade Skole
(med omtale af bl.a.
Amagerbro og Sundbyvester Skole)
Gabriel Jensen's Ferieudflugter
Diverse skrammel fra barndomstiden
Skolekammerater (Kjeld & Dirch)
Jørgen Grandt
Amagerbanen (Erik V. Petersen)
Københavnerglimt
Islands Brygges Lokalhistoriske forening
Sundbyvester, del 1
Forsiden
SLUTBEMÆRKNING
Jeg vil fortsat lægge billeder og beretninger ud her på siden med forbindelse til Sundbyvester kvarteret. Har du derfor gamle billeder liggende, eller husker noget fra dengang, så skriv til
og lad minderne komme andre til gode. Også hvis noget trænger til at blive rettet/justeret, hører jeg gerne fra dig.
Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka
CykelKurt
