From: Fini Peuliche========================================================
To: Cykelkurt
Subject: IV x 1962 på Sundbyvester Skole
Date: 2010.Sept.09
Hej Kurt og specielt min skoleveninde Johnnie Dalgaard fra Brydes Alle 1. (Jeg kendte jo hendes bror gennem mange år, da vores fælles interesse for håndbold i MK31 gjorde at vi kom til at kende hinanden, selv om han var nogle år ældre end mig).
Den første insepktør hed Frigast Hansen, og ham så vi en gang om året med sort nålestribet vest og sort jakke samt lange mørke bukser. Vi gik stive og strunkne som russiske soldater, hvis vi var så uheldige at møde ham på gangen.
Som du ser, har jeg vedlagt et billede fra 1953 og et af IV X fra 1962.
Johnnie sidder i forreste række: Kirsten Bishoff, Johnnie Dalgaard Jensen, Jessie Pedersen og Eva.
2. række: Preben Søndergård, Birte Andersen, Winiie Andersen, Anne Richard Hansen, Arthur Andresen, Merete Jensen, Ingelise og Knud.
3. Finn Halkjær Jensen, Per Jeppesen, Stig Klante, Allan Pedersen,Tonny Gjeldsted, Per Sørensen.
4. Ole Walbom, Fini Peulicke, Lennart Schumann, Keld Nygård, Bernt Bendtsen, Dan og Knud Vraa Andersen.
Fru Mortensen havde jeg i geografi i 3. klasse. Alt hvad der kunne gå galt gik galt i hendes timer. Min far var en dag til forældredag på skolen (den dag, hvor alle lærerne brugte det, de havde læst i de pædagogiske bøger). Og min far oplevede 2 rædselstimer i geografi, hvor han var klar til at sende mig og hele klassen på en opdragelsesanstalt bagefter. Han er i dag 95, og når vi en gang om ugen snakker om min skoletid, hiver han gud-hjælpe-mig altid fru Mortensen frem!
Mine erindringer fra skoletiden er meget stærke. Mine 10 år på skolen har naturligvis givet nogle oplevelser, som gang på gang bryder frem på nethinden - de sidste 5 år på i I - IV X samt Realen.
Jo jeg kan godt huske herr "Bindeslips" Binding i musik. Han kunne ikke høre en dyt og var musiklærer. Men jeg var vist ikke den eneste, der fik bank/tærsk af denne galning. Ja paradokser var der nok af på denne "Sundby Vester Slaveanstalt", som vi kaldte den.
En gang sad vi alle sammen inkl. lærere med hovedet ud af vinduet, fordi en af tugthusfangerne på Sundholm var kravlet op på den 65 meter høje skorsten for at begå selvmord. Det var "underholdning" på første række, men manden kravlede selv ned efter springlagner og brandmænd var mødt talstærkt på. Og vi var naturligvis skuffede, fordi vi havde regnet med at se en flyvende mand stå på hovedet i Sundholmskanalen.
Gymnastik som det jo hed den gang var særdeles rædselsfuldt, for unge mennesker som os. Leif Rasmussen stod i jakkesæt og hoppede inde i gymnastiksalen, og vi 50 drenge stod på lange rækker og (mindst) hoppede i takt, mens Rasmussens nøgler raslede i hans jakkelomme. Jeg kan se ham for mig med sin tweedjakke og læderlapperne på ærmerne.
Senere fik vi Herr Sørensen i gymnastik - gymnastikopvisning i gymnastiksalen. Herligt. Ham var vi på fornavn med. Han forstod idrætten og det den kunne få os til at cykle i al slags vejr til Frederiksberghallen og få svømmeundervisning - et fag, som jeg også har undervist i i mange år.
Fru Wilken havde en figur, som lagde op til ballade. En gang havde vi fyldt de store konkylier op med vand, og mens hun drejede dem rundt foran os væltede vandet ud over hende og hendes vældige attributter. Døren blev låst udefra og inspektøren Herr Ove Rasmussen kom på banen. Han havde svært ved at holde masken. Men vi fik en straf.
Ove Rasmussen havde vi i engelsk. Med stor respekt læste vi engelsk hver dag til hans timer, og der er vist mange, der kan takke ham for de engelskkundskaber vi har i dag. En værdig inspektør, som hentede mig og Stig Klante til at undervise elever i de små klasser, hvis han pludselige manglede en vikar.
Grisegran, som jeg som voksen kan se som den største mandschauvinist. At stå der og få små griseklap, hvis man til jul havde tegnet en gris og et grantræ. UHA UHA.
Men hos Arthur Andresen i dansk og tysk lærte jeg en masse om menneskekundskab og utroligt meget fagligt, og senere har jeg også læst dansk og historie på seminariet. Han satte også et årligt skuespil op, og den idé har jeg ad åre også prøvet at få eleverne til på Trongårdsskolen i Lyngby (herligt).
Den sociale side kan jeg da også se tilbage på i dag, hvor mange kom fra hjem uden varmt vand eller toilet (det lå i gården kan jeg huske, især på Tingvej og i Liflandsgade).
Mange minder vil med garanti dukke op på et senere tidspunkt, men indtil videre bare dette lille udpluk.
Venlig hilsen
Fini Peulicke
finiwpeulicke@yahoo.dk