From: Lone Hector
To: Cykelkurt
Subject: Gullandsgade
Date: 2010.Juni.22

Hej

Jeg har læst lidt på din side og kan tilføje at jeg boede i mange år i det hvide hus i Gullandsgade 32. Der boede 3 familier -den ene ejede Becks transport som min far arbejdede for. De boede i den store lejlighed øverst og vi boede i stuen th. Der var kæmpe have som stødte op til et savværk.

Senere flyttede familien Beck og ind flyttede familien Frank med to piger.

Havekolonierne lå for enden af vejen - dem cyklede vi i. Jeg var inde i flere havehuse da jeg legede med nogle drenge dernede fra. Det var meget, meget fattigt.

Jeg gik ikke på "din" skole - min farmor og farfar - som passede mig efter skole i deres lejlighed i Sankt Annægade på Christianshavn, sørgede for at jeg kom ind på Christianshavns Døtreskole. En privat skole kun for piger.

Senere flyttede vi til Sverrigsgade 20, da grunden blev opkøbt og husene nedrevet. I dag kan jeg virkelig græmmes over at de villaer blev revet ned.

Årstal:
Gullandsgade ca.1958/1959 - 1966

Gik også i børnehave i Gullandsgade.

Frelsens hær:
Spritterne lå og sov i grøfterne - det var lidt uhyggeligt husker jeg, men alt blev opvejet af den store kæmpehave vi havde og den frihed der var til at lege i hele området.

Når jeg læser din side forstår jeg det sådan, at I ikke gik ned af grusvejen.

Hilsen
Lone Hector ( tidligere Lone Sørensen ) født 1956
Mor: Ketty Sørensen

 

 



Gullandsgade 32



 

 

Til forsiden