Sundbyvester Skole, del 1

S-t -r- ^ø -t-a- _n-k-e-r...

Sverige eller Sverrig?
Ja det er et godt spørgsmål, for det kommer an på, hvor man kigger og hvem man spørger. KRAK skriver "Sverrigsgade" i kortbogen over København og omegn, men ude på Amager, hvor gaden som bekendt (?) ligger, er stavningen af gadenavnet ændret gennem tiderne. I dag kan man i hver sin ende af gaden se navnet stavet på hver sin måde. Det er noget rod!
Iøvrigt ligger der en "Sverigesvej" ude i Lyngby.

Husker du cykelhandler Madsen ovre på Tingvej? Jeg kom i tanke om ham, da jeg skulle forklare, hvordan guitaristen Jørgen Ingmann var kommet ind i det indre univers:

For mit eget vedkommende var drengeårene i slutningen af 1950'erne på Amager karakteriseret ved især Jørgen Ingmann, som startede sine trickindspilninger i begyndelsen af årtiet.

Jeg opdagede hans eksistens ovre hos cykelhandler Madsen på Tingvej (Gold Star Cykler), hvor radioen kørte non-stop i baggrunden. Når for eksempel en punktering skulle fixes, fik man lov at opholde sig ude på værkstedet hos hr. Madsen, som var en venlig men ikke meget talende mand i olieret blå kittel og store slidte træsko. Her hørte jeg flere gange dele af udsendelsen "Musik til arbejdet" på P1, som blev aflyttet i stor stil af bl.a. de mange udearbejdende kvinder, der i disse år kom ud på arbejdsmarkedet. Flere gange hørte jeg numre med Jørgen Ingmann, f.eks. "Cherokee" og især "Echo Boogie", som nærmest hensatte mig i trance og gjorde det umuligt at videreføre samtalen.

Madsen himself var tilsyneladende uberørt af musikken, en gang imellem fløjtede han forsøgsvis med på en "døgnflue" (som den tids populære sange blev kaldt - især af den ældre generation), men havde så svært ved at følge melodien, at han hurtigt gav op. Så hvorfor radioen overhovedet var tændt, var mig en gåde; ret beset kunne der lige så godt have stået en cementblander og rumle i baggunden. Senere er det gået op for mig, at fænomenet kaldes "baggrundsmusik" - hvilket netop var, hvad udsendelsen var: (baggrunds)musik til arbejdet.

(ref.: Rockscenen i 1960'erne)

Ang. Sundbyvester Skole, så kom jeg til at spekulere på (apropos mail fra Finn Olsen), hvor mange elever der egentlig var glade for at gå i skole?

Ved at gennemgå min klasse enkeltvis vil jeg gætte på, at det måske drejede sig om halvdelen. Omvendt har vi m.a.o. en halv klasse, som var decideret ked af at gå i skole. Det blev dog aldrig sagt direkte, for ingen blev spurgt, og ingen ønskede at høre elevernes mening. Det blev vist af de voksne betragtet som helt uvedkommende, hvad vi måtte mene om skolen og al dens væsen.

Skoledagen startede kl. 8 med klassevis opstilling på række i gården - uanset vind eller vejr. Så var kæft, trit og retning præciseret fra første time. Oppe i klassen husker jeg især den rødhårede viceskoleinspektør Rasmussen, som var hidsig og ikke sjældent direkte ondskabsfuld. Han udsøgte sig de fagligt svage, og behandlede dem med et udvalg af sadistiske specialer, udviklet gennem mange ørkesløse år i skolevæsenet.

Min klassekammerat Jan Andersen fra Islands Brygge, var ikke indstillet på at bøje nakken for dette monster og svarede trodsigt igen, når Rasmussen's beskyldninger regnede ned over ham. Belønningen var nøgleknipper kylet gennem lokalet, trækken i hårstudser, regulære håndslag og sluttelig udvisning af klassen. Under hele seancen var Rasmussen voldsomt ophidset, højtråbende og rød i hovedet. En højst uheldig optræden, som skabte en trykket stemning og gjorde nervøse elever endnu mere nervøse.

På den anden side kan jeg se af f.eks. Østrigsgade Skole's hjemmeside, at der er stor interesse for at mindes de gamle dage, og det er helt afgjort positivt. Men de gamle dage skal efter min mening huskes for såvel plus- som minussiderne. Ellers ender de ligesom soldatertiden, som et glansbillede - og det har de bestemt ikke fortjent.

Kæft, trit og retning
I de dage var der i det meste af samfundet en kæft-trit-og-retning mentalitet, så der er vel ingen grund til at præcisere at den også fandtes i Sundby. Alligevel er det en af de ting som jeg husker fra de år, ikke mindst på Sundbyvester Skole, hvor jeg gik til og med femte klasse. Det tyranni som de store drenge udøvede overfor de mindre blev der vist set igennem fingre med fra de voksnes side, og ihvertfald blev der ikke grebet ind. Mange mindre elever blev tævet på hjemvejen fra skole af de hårde drenge - de, som klarede sig dårligt i timerne - som åbenbart havde behov for at spille med musklerne efter skoletid. En del af lærerne oplevede jeg desværre også ofte som halvsadister, der med stor fryd uddelte lussinger og det der var værre.

4C på Sundbyvester Skole 1958.
Bagest, stående på bænk (v-h): Børge Schalts, Lasse (Hansen?), Finn Olsen, Viggo (Jensen?) og Lasse Hagen.
Stående (v-h): "Fessor" Bjarne Petersen, Jan Andersen, Jørgen?, Jerry Edvard, Johnny Eiberg, Kurt Starlit og Carsten Højby (Andersen). Siddende på bænk (v-h): John Povlsen, Mogens Nielsen, Svend-Erik, Mogens Andersen, Arne Jensen (den ene tvilling) og ?
Første række siddende på jorden (v-h): Bo Keldsen, Bent Jensen (den anden tvilling) og Jan Olsen

stort billede

5C 1959
5C på Sundbyvester Skole i 1959
Kurt var fraværende den dag, men ellers er det
Øverst, stående på bænk v-h: ?, Svend-Erik, Viggo, Carsten Højby (Andersen), ? og ?.
Midterste række, stående v-h: Thorkild "Fessor" Pedersen, ?, Bent (tvilling 1), Jerry Edvard, Johnny Eiberg, Arne (tvilling 2) og klasselærer Niels Nielsen.
Nederst siddende på bænk v-h: Børge Schalts, ?, ?, Lasse Hagen, Niels Schneider, ?, ? og Mogens Nielsen.

Klasselærer Niels Nielsen husker jeg som en høj tynd akademikertype. Når han drak mælk i klassen, så vi alle forundrede på det store adamsæble, der gik op og ned som et stempel. Da han blev gift med en af de kvindelige lærere, tror jeg vi alle undrede os over, hvad den smukke dame så i en høj tynd mand. Han blev let hidsig og skældte voldsomt ud, noget de fleste af os var meget bange for. Men han forsøgte samtidig at være morsom, og sommetider lykkedes det, f.eks. når han spurgte hvor man kom fra, og efter svaret videre spurgte, "nå, er det der, hvor husene står ude om natten?"

Engang var klassen sammen med klasselærer Niels Nielsen ovre på Amager Fælled, og på et tidspunkt var nogle af drengene kommet bagefter, og han råbte efter dem at de skulle komme. Men Johnny Eiberg, som lå i græsset, rejste sig ikke, trods gentagne opfordringer. Til sidst gik det op for NN at noget var galt. Det viste sig at drengen havde fået glasskår op i knæet, og mens NN bar Johnny tilbage til skolen, løb nogle af drengene i forvejen og alarmerede inspektøren. Ambulancen kom og alle kiggede ud ad vinduet - altsammen meget dramatisk.

Husker nogen værtshuset Det Hvide Hus ude for enden af Tingvej? I den ende af vejen, som vendte mod Peder Lykkes Vej var der dengang en række små virksomheder og skrothandlere, som gav området en slags Klondyke atmosfære. Det Hvide Hus var ellers en flot hvid bygning med første sal, som bl.a. (i stueetagen) var indrettet til værtshus. Jeg tror også der var beboelse i ejendommen. En af mine klassekammerater, Viggo, og hans smukke storesøster boede i denne ende af Tingvej. Det kunne være interessant at kende historien bag huset. Hvis nogen har et billede liggende, vil jeg meget gerne vise det her på siden. Skriv til:

2008.Marts.17
Kurt Starlit