Tilbage til Musikhuse, del 1

Tilbage til Musikhuse, del 2

 

--------------------------------------------------

 

Den 14. oktober 2019 skriver Musikeren:

4SOUND erklæret konkurs

De norske ejere Music Retail Holding, der står bag musikkæden 4SOUND, er erklæret konkurs.

Music Retail Holding, som har stået bag 38 musikbutikker i Danmark, Norge og Sverige har kastet håndklædet i ringen. Det betyder at kunder i den københavnske musikforretning på 4SOUND's website mødes af et skilt, der oplyser at 4sound.dk er lukket; men den konkrete fremtid for musikforretningen er uvis.

I fredags kunne man læse om konkursen på norske netmedier, bl.a. i Dagens Næringsliv, der citerer Anders Endertorp, administrerende direktør for Music Retail Holding: "Vi har i dag afleveret en konkursbegæring for selskaberne Music Retail Holding og Music Retail Norway," siger Endertorp, der tilsyneladende måtte tage konsekvensen af flere års dårlig økonomi og en bank, der siger stop.

"Det var nået til et punkt, hvor vores bank Nordea ikke længere ville forlænge kreditten. Nordea har en førstehåndspant på varelageret og sidder med sikkerheden. Det er den vigtigste årsag til konkursbegæringen", siger Anders Endertorp.

Music Retail Holding står også bag Luthman SMTS, der er grossisten bag mærker som Gibson, Nordlead, Akai, Focusrite og Apogee og Anders Endertorp er direktør for hele biksen.

Iflg. grejredaktionens kilder rammer konkursen også Luthman, der således ikke længere kan levere musikinstrumenter til musikforretninger i Norden.

Flere lukninger og uvis fremtid
Det er uvist om konkursbegæringen betyder endegyldig lukning af den fysiske musikforretning 4SOUND på Landemærket i København. Ifølge Music Retail Holding har man længe arbejdet på at få nye investorer og långivere.

Måske står nye lejere klar til at overtage konkursboet?

Der er generel krise og usikkerhed i den nordiske musikinstrumentbranche, der længe har levet en "farlig" tilværelse, bl.a. på grund af priskrig og den stigende nethandel.

Den danske grossist SC Sound, der står bag mærker som Röde, Godin, Mackie, Mipro og Native Instruments, har således også måttet standse aktiviteterne. Selskabet bag måtte i starten af september indgive konkursbegæring til Skifteretten i Esbjerg.

ref.:
http://www.musikeren.dk/grej/grejnyheder/nyhed/artikel/4sound_erklaeret_konkurs/

 

4SOUND

4SOUND på Facebook

4SOUND på YouTube

 

--------------------------------------------------

 

 

LiNKS:

Rockscenen, del 1

Rockscenen, del 2

Spillesteder

Rock Elektronik

Pigtrådsøkonomi

Fender Jazzmaster

Fender Broadcaster

Fender katalog 1968

Kommentar fra Ole Rahr

Kommentar fra Jesper Hansen

 

 

 

Hvis du har en mening om stoffet i almindelighed
eller konkrete steder og episoder i særdeleshed, hører jeg gerne fra dig.
Skriv til:


Mange tak!

Kurt Starlit
aka CykelKurt

 

 

Musikhuse, del 1

 

Musikhuse, del 2

 

Musik Index

 

Forsiden