FORSTÆRKEREN

 

Vox combo amp, model AC30

 

I serien om rockmusikkens hardware kigger vi på forskellige forstærkere.
Teknisk og musikalsk hilsen fra
Kurt Starlit
- aka CykelKurt

 

 

Serien omfatter:
1. Den elektriske Guitar 2. Effekt pedaler (stomp boxes) 3. Mikrofonen 4. Forstærkeren 5. Højttaleren 6. Orgel & Synth 7. Plader & pladeproduktion 8. Trommer & Rytmebox

 

 

Seneste opdatering: 2020.Maj.08

 

++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

Forstærker er et tvetydigt udtryk, som i rocksammenhæng betyder:

ENTEN en forstærker uden (indbygget) højttaler(e). Ofte er forstærkeren yderligere delt i to sådan, at for-forstærkeren (pre-amp'en) leveres i ét kabinet, og udgangsforstærkeren (power-amp'en) leveres i et andet (separat) kabinet.

ELLER (i de fleste tilfælde) en såkaldt "kuffertforstærker", altså et kabinet med indbygget højttaler(e) og forstærker (pre- og power) i et og samme kabinet. Kuffertforstærkeren kaldes også for en combo amp eller speaker amp.

 

++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

VOX var det dominerende forstærkermærke i europæisk rockmusik i 1960'erne. Det blev brugt af bl.a. The Shadows, The Beatles, Manfred Mann og mange flere, og fik alene af den grund en fremtrædende placering i bevidstheden hos publikum og musikere.

En afgørende årsag til VOX-fabrikatets position var, at man fra fabrikkens side tilbød en række kendte grupper sponsering af deres udstyr sådan, at de intet betalte for anlæg og service, mod til gengæld udelukkende at spille på forstærkergrej fra VOX.

Selmer fabrikken forsøgte sig med næsten samme fremgangsmåde, f.eks. kan man se Gerry & The Pacemakers og en række andre grupper med deres Selmer anlæg i et 1966-katalog (side 11) fra Alfred Christensen. Tidligere havde gruppen ellers reklameret for VOX via et billede med følgende tekst: 1964 VOX promotional photo of Gerry & The Pacemakers with two AC-50 "big box" amps and a Foundation Bass enclosure.

Selmer amp

Selmer Zodiac

Selmer tilbød kun at sponsere anlæggene delvist - grupperne skulle selv betale en del af udgifterne - hvilket resulterede i, at de fleste kendte engelske grupper valgte VOX. Derfor nåede Selmer heller aldrig op på de samme salgstal som VOX, men måtte finde sig i at rumstere rundt langt nede på hitlisten sammen med en række konkurrerende fabrikater som for eksempel Laney, Sound City og WEM.

Objektivt betragtet var VOX forstærkerne hverken værre eller bedre end så meget andet. Det var først og fremmest et spørgsmål om IMAGE, når så mange grupper valgte VOX. For de store kendte grupper har det desuden været et spørgsmål om sponsering, hvilket fabrikat de valgte. Det har kostet dyrt for Selmer og øvrige konkurrenter at negligere dette faktum.

Og apropos VOX, så vil det måske overraske, at virksomheden også lavede guitarer, se f.eks. oversigten over udstyr - VOX Gear. I 1965 havde jeg f.eks. kraftigt kig på deres Symphonic Bass, som lænede sig skamløst op ad Fender's P-bas, men kostede væsentligt mindre. Sammen med et VOX Foundation basanlæg (med en 18" Goodman Audiom 91 speaker) kunne dette udstyr lægge en fin bund i mindre lokaler.

 

++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

2008.Marts.12
Mail fra Nojer:

Hej Kurt.

Jeg har været ude at solde!

For noget siden så jeg, at Aage havde en Vox VR30R på siden. Jeg måtte simpelthen have den. Men ak - den var solgt, og modellen er udgået af Vox program. "om ikke jeg ville have en VT30 i stedet".

Det var ikke lige det, jeg havde tænkt mig. Det var VR30erens udseende, der tiltalte mig - "så skøn som i gamle dage" med det brune, ternede højttalerstof og ikke VTens forkromede metalgitter og alt-i-een COSM forstærker og effekter. De lovede at ringe, hvis, i fald o.s.v.

Det gjorde de så i eftermiddags. De havde skaffet en - "om jeg stadig var interesseret?"

Jeg stod der, næsten inden røret var lagt på. Og her sidder jeg så og leger. Den er godt nok lækker. Som nævnt faldt jeg for udseendet, men lyden er også lækker. I modsætning til de fleste af nutidens forstærkere er den en en hybrid. D.v.s. at den har en transistorstyret forforstærker og rør i udgangsforstærkeren, der giver den klare, sprøde lyd som kendetegnede min gamle AC 30er (hold kæft hvor jeg savner den!)

Foruden den "gamle" clean-kanal har den en dobbelt overdrive kanal, der giver en lidt "mudret" tone, samt rumklang. Størrelse- og vægtmæssigt er den meget overkommelig. (49,5 x 41,0 x 21,0 - 13 kg) ligesom prisen er det: kr. 1.995,-

Efter min ringe mening en rigtig god forstærker til pengene.

Det var bare lige det.

Stor hilsen
Nojer

VOX model VR30R

++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Hej Nojer,
jamen så tillykke med dyret, den ser meget autentisk ud, bortset fra afbryderen i højre side. Og du har helt ret, frontstoffet er noget særligt ved de gamle modeller.

Rør-lyd
Ang. den klare, sprøde lyd, som du (og mange andre) er begejstret for, så har målinger og lytteforsøg givet forklaringen på, hvorfor så mange holder af "rør-lyden". Det skyldes at røret "fra naturens side" har en tendens til at producere 2. harmoniske. Sender man f.eks. en ren uforvrænget 100 Hz sinustone ind i forstærkeren, kommer der selvfølgelig 100 Hz ud på den anden side, men også en hørbar portion andenharmonisk 200 Hz. Lytteforsøg har vist, at det er noget øret kan lide.
En forstærker som slet ikke forvrænger, lyder "kedelig".

Tomgangsstrøm og klassifikation
Hvor meget en forstærker forvrænger, har bl.a. noget med tomgangsstrømmen at gøre. Du kender sikkert begrebet "klasse A". Det betyder, at røret trækker en allerhelvedes masse strøm, selvom der intet signal sendes ind i forstærkeren/røret. Røret trækker m.a.o. strøm som om der var skruet op for fuld udgangseffekt. Fordelen ved den store tomgangsstrøm er den lave forvrængning. Til gengæld er der kun en lille smule strøm tilbage i røret til selve udgangseffekten - og dermed lyden i højttaleren. Klasse A udgangsforstærkeren har derfor som hovedregel lav udgangseffekt og lav forvrængning (samt ubestridelige evner som varmeapparat, ha-ha). Efter min bedste overbevisning hører klasse A forstærkeren hjemme hos hi-fi entusiaster eller muligvis som kontrolforstærker i et studie. Som PA- og guitarforstærker er den håbløs.

Vox forstærkeren kører sandsynligvis i klasse B (= lav tomgangsstrøm), således at det meste af den strøm røret kan trække, bliver brugt til at frembringe udgangseffekt. Til gengæld producerer den bl.a. de ovenfor nævnte 2. harmoniske.

Endelig er der klasse C, hvor forstærkeren slet ingen tomgangsstrøm trækker. Når der ikke er noget signal (lyd) på indgangen, trækkes der heller ingen strøm i udgangstrinet. Næsten al strøm i udgangstrinet konverteres til udgangseffekt - man siger, at forstærkeren har høj effektivitet. Til gengæld forvrænger den uforholdsmæssigt meget (og vi taler her om et væld af harmoniske og uharmoniske overtoner).

Mellem de tre klasser er der overgangs-klasser (AB, BC m.fl.), hvor man forsøger at udnytte det bedste fra hver klasse.

I 1980erne samarbejdede jeg med en forhandler om fremstilling af bl.a. en række (transistoriserede) udgangsforstærkere med effekter fra 50 til 500W. Det gav lejlighed til at eksperimentere med de forskellige klasser. Det er min erfaring at man ved guitar- og PA udstyr kan komme tæt på klasse C, uden at nogen får ondt i ørerne af den grund. Samtidig er den lave tomgangsstrøm med til at stabilisere forstærkeren temperaturmæssigt, således at den næsten går i stand-by, når der ikke er noget signal på indgangen. Det forlænger holdbarheden generelt og udgangens komponenter specielt.

Tak for dit inspirerende input.

Kurt

 

++++++++++++++++++++++++++++++++++++

2009.Dec.05
Mail fra Kim Johnsen:

Hej Kurt Starlit,

Jeg har med interesse læst afsnittet om guitarudstyr (pedaler m.m.), hvor du hævder at man stort set ikke kan høre forskel på forstærkere. Er det virkelig dit alvor?

Venlig hilsen
Kim Johnsen
(Fender freak)

++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Hej Kim,
det er et godt spørgsmål du stiller, for det berører et kildent punkt, selv blandt fagfolk. Personlig har jeg den opfattelse fra mange lytteforsøg, at det er begrænset hvad man kan høre forskel på, når vi taler om forstærkere i almindelighed og udgangsforstærkere i særdeleshed. En række fagblade holder af at fremhæve deres såkaldte blindtest, hvor de påstår at kunne høre forskel på det utroligste. Det er altsammen en længere teknisk historie, at diskutere disse ting til bunds, hvorfor jeg vil undlade det her. For at anskueliggøre mit synspunkt vil jeg i stedet referere en episode tilbage til tiden omkring 1980, hvor månedsbladet High Fidelity var på sit højeste. Et tilknyttet lyttepanel vurderede de indsendte forstærkere, som alle blev bedømt i en såkaldt blindtest. Jeg har tidligere skrevet om sagen i Kort Nyt:

Et godt råd til fyringssæsonen

Hi-Fi bladene er afhængige af branchen på en grundlæggende usund måde. Det kræver mod, mandshjerte og ringe udviklet overlevelsesdrift, hvis "sandheden" - den uforbeholdne subjektive mening - til enhver tid skal gennemlyse artiklerne. Selv fik jeg i sin tid på Hi Fi og Elektronik bortcensureret en anmeldelse af en lille forstærker. Jeg kunne ikke lide apparatet, og annoncechefen (eller hvem det nu var) kunne ikke lide artiklen; …
Ole Thomsen, ingeniør, anmelder & hi-fi entusiast

Forbindelsen mellem anmelder og producent/importør har altid været et ømt punkt. Artiklen giver en række eksempler på mere eller mindre troværdighed - fidelity.

For om muligt at adskille interesserne, forsøgte datidens førende blad på feltet, High Fidelity, at køre deres lytte- & testpanel som en selvstændig virksomhed - "Testholdet" kaldte de sig. På et tidspunkt skulle Quad 404 udgangsforstærkeren fra importfirmaet Sø & Høyem testes. Fem forstærkere blev leveret. Efter gentagne lyttetests gav lyttepanelet de fem forstærkere så forskellige anmeldelser med på vejen, at der ikke kunne drages nogen samlet konklusion. Forstærkerne var simpelthen for forskellige, kunne man efterfølgende læse i Hi-Fi bladet.

Fritz Sø (også kaldet Fritz The Cat) fra Sø & Høyem nægtede at godtage konklusionen, og udfordrede panelet til at udpege de fem forstærkere i en blindtest, hvor man ikke kan se, hvilken forstærker der lyttes på. Testen måtte for importørens skyld afvikles hvorsomhelst, nårsomhelst og med anvendelse af et hvilketsomhelst udstyr ---- forforstærker, højttaler, kabler, hvadsomhelst. Panelet måtte kort sagt bestemme det hele, så længe lytteprøverne foregik uden at kunne se (udgangs)forstærkerne.

Panelet har åbenbart følt sig nødsaget til at gå med på importørens udfordring, for i en efterfølgende test viste det sig, at de ikke kunne udpege nogen af de fem forstærkere, men tværtimod udstyrede dem med lydmæssige karakteristika der var væsentlig anderledes end i første runde. Med andre ord: man kunne ikke høre forskel på noget som helst, men måtte undskylde og gå hjem med røde ører. En beklagende leder blev efterfølgende bragt i Hi-Fi bladet. Lyttepanelets chef, Erik Læssø Stilling måtte i en separat artikel i bladet indrømme, at opgaven havde oversteget evnerne. Han sammenlignede holdets indsats med konen i muddergrøften.

Bladet nedlagde det uafhængige lyttepanel, og siden da har intet været det samme. I dag er der vist ikke mange ved deres fulde fem, som vover at udskille fem udgangsforstærkere af samme fabrikat og model fra hinanden blot ved at lytte.

Da jeg i 1980erne selv producerede udgangsforstærkere, eksperimenterede jeg bl.a. med justering af tomgangsstrøm (bias), som derigennem rangerer forstærken i klasse A, B eller C. Efterfølgende blindtests med aflytning af udvalgte musikstykker dokumenterede, at ingen testpersoner var i stand til med sikkerhed at adskille de tre kategorier. Meget lærerigt.

Når der i artiklen spørges, om anmeldelser af udgangsforstærkere kan bruges til noget, må det bedste svar derfor være: ja, til optænding!

Kan man bruge anmeldelser til noget?

 

Og hvad kan vi så lære af det?

Hele spørgsmålet omkring bedømmelse af lydudstyr er så komplekst, og involverer så mange faktorer, at man skal træde yderst varsomt. Testlokalets fysiske mål (stående bølger, refleksioner m.m.) og materialer (tæpper, gardiner m.m.) spiller f.eks. uhyre meget ind, ligesom testpersonens mentale tilstand spiller en rolle. Er en testperson f.eks. forkølet, deprimeret, økonomisk eller arbejdsmæssigt hængt op, påvirker det altsammen lytteresultatet.

Desuden ved vi alle, at en rød Ferrari kører meget bedre end en rustplettet studenterjaguar!

På samme måde har udseendet en enorm indflydelse på den subjektive oplevelse, når vi taler lydudstyr. Det korte svar på hele lydproblematikken må derfor være, at fremstille noget som mekanisk og elektrisk er i orden. Er de to ting på plads, burde lytteresultatet heller ikke være helt ved siden af.

Når jeg længere oppe skriver, at ingen testpersoner var i stand til med sikkerhed at adskille de tre forstærkerkategorier A, B og C, burde jeg måske have understreget, at der blev lyttet til komplekse musikstykker. Under sådanne omstændigheder camoufleres forvrængningen let.

Det er noget ganske andet, når en guitarist sidder alene med sin guitar og spiller enkelte toner gennem forstærkeren. Her er det uden tvivl lettere at høre forvrængning, fordi den ikke kan "gemme" sig mellem den øvrige musik.

Det helt ekstreme er aflytning af sinus-toner. Her kan de fleste høre forvrængning under 1%.

2009.Dec.28
- Kurt Starlit

 

Rør-guitarforstærkeren, del 1

Rør-guitarforstærkeren, del 2

Rør-guitarforstærkeren, del 3

Guitarforstærkere og deres rør

 

++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

MAX

MAX Fourty "Devil" og Epiphone basguitar

Europæisk Musik Import A/S
Kirke Værløsevej 26 A
Lille Værløse

Europæisk Musik Import

Midt i 1960erne blev MAX produkterne distribueret til det danske marked af en virksomhed i Lille Værløse (forstad til København) med navnet Europæisk Musik Import A/S. Dele af fabrikationen foregik i Lille Værløse, andre dele muligvis (der er delte meninger om sagen) i England. Indehaveren af det senere SuperSound, den navnkundige hr. Larsson, der på samme tid boede i Lille Værløse, var hjernen bag E.M.I. (ikke at forveksle med det engelske pladeselskab med samme initialer).

Larsson, som importerede Vox, havde fundet ud af, at han kunne undgå diverse skatter og afgifter på komponenter (rør, trafoer m.m.) ved at importere løsdelene separat og derefter samle dem her i landet. Det gav ideen til et nyt navn indenfor dansk produktion af forstærkere: MAX.

Lasse Lunderskov og hans gruppe, Blue Dragons, fik i 1964 tilbudt et komplet forstærkeranlæg af fabrikatet MAX kvit og frit, på den betingelse, at de skiftede navn til noget, hvor navnet MAX indgik. Det blev som bekendt til THE MAXWELLS (når valget faldt på netop Lunderskov og hans gruppe, har det givetvis også haft en sammenhæng med, at hans far på dette tidspunkt sad i EMI's bestyrelse).

Se evt. også mail fra Sir John.

Arne Schrøder, der ca. 1970 startede i det nyoprettede SuperSound på H.C. Ørstedsvej, arbejdede tidligere hos E.M.I. Jeg ville gerne have spurgt Arne (der i en årrække spillede rytmeguitar hos Sir Henry) om dette afsnit af hans karriere, men har fra anden side erfaret, at han døde af kræft i 2009. Han må på dette tidspunkt have været 63 år. Arne var helt igennem en hædersmand, som jeg har beskrevet flere steder på hjemmesiden, så jeg vil bare sige her, at det mildt sagt er et tab, at han ikke er her længere.

Vedr. yderligere oplysninger om Arne Schrøder, SuperSound og indehaveren Per-Ole Larsson, så prøv at søge dem på siderne om Musikhuse og Spillesteder.

I popbladet HIT kunne man i nr. 6, marts 1965, om MAX programmet læse følgende annonce fra Europæisk Musik Import:

 

MAX 40 forstærker
komb. bas-, guitar & sangforstærker
2 separate mic. kanaler m. hver 2. indgange
1 kanal der er "boosted" i 2 indgange
1 liniekanal til orgel
Alle indg. har separat bas- & diskantreg.
100 Volt udgangsspænding på alle instrumentanlæg
Eff. udg.effekt 40W (eur. uforvrænget)
70 Watt P.E.P. American Rating
ON/OFF afbryder m. stand-by
Vejl. udsalgspris 1785,-

 

MAX 40 de luxe forstærker
Samme tekn. specifikationer som MAX 40,
men specielt designet til pigtråd.
Ekstra følsomme indgangskanaler,
der yder en hidtil ukendt tonevariation
med en specielt udviklet diskant-boost.
En sensation for alle kræsne pigtrådsmusikere.
Vejl. udsalgspris, kr. 1985,-

 

MAX Fourty "Devil"
En stærk guitarforstærker for den kræsne pigtrådsmusiker,
som ønsker hidtil ukendte tonevariationsmuligheder og styrke.
2-delt forstærker- og højttalerkabinet
med 3 stk. 12" "heavy duty" højttalere.
Alle kanaler har særskilt bas-, diskant- og volumenregulering.
1 instrumentkanal forsynet med særskilt diskant-boost.
I alt 7 indgange
Udg.effekt 40 Watt eur. uforvrænget
70 Watt P.E.P. American rating
Leveres komplet med Swivel Swing stativ og overtræk.
Vejl. udsalgspris, kr. 3495,-

 

Mærkeskilt til Max Fourty "Devil"

Celestion, model G12M Greenback højttaleren, som anvendes i MAX Fourty "Devil".

 

MAX 70 forstærker
I princippet som MAX 40 forstærker,
men med ialt 8 indgange.
Er udstyret med en speciel diskantboost indgangskanal
Effektiv udgangseffekt v. 100 Volt: 70 Watt eur. uforvrænget
125 Watt P.E.P. American rating
Vejl. udsalgspris, kr. 2280,-

 

MAX 70 basforstærker
Specielt designet til brug for MAX bas højttalere,
men kan iøvrigt tilknyttes ethvert velanskrevet baskabinet.
Indgange: 2 stk. i 2 kanaler
1 kanal med en følsomhed af 50 mV.
1 kanal med en følsomhed af 20 mV.
Effektiv udg.effekt v. 100 Volt: 70 Watt eur. uforvrænget
125 Watt P.E.P. American rating
Vejl. udsalgspris kr. 1765,-

 

MAX 100 forstærker
4 mikrofonindgange - 2 linieindgange og 2 instrumentindgange i 4 kanaler
Alle med bas-, diskant- og volumenkontrol
Effektiv udg.effekt v. 100 Volt: 100 Watt eur. uforvrænget
175 Watt P.E.P. American rating
Vejl. udsalgspris 2795,-

 

Levering vil kunne påregnes fra 15. april 1965

MAX fås i alle førende musikforretninger i Skandinavien!

Autoriserede forhandlere af MAX, VOX og EPIPHONE i Danmark er:

Musikhuset v. Aage Jensen, Åbenrå, København K
Musikhuset Viggo Mathiasen, Fredericia
Musikhjørnet v. Svend Olaf Møller, Strandboulevarden 108, København
Musikhuset Jac. Jørgensen, Rådhuspladsen 1, Aarhus C
Esbjerg Musik Import, Torvegade 6, Esbjerg
Margaards Pianofabrik, Vestergade 100, Odense
Musikcentrum, Vestergade 43, Randers
Musikhandler Juul Mortensen, Slotsgade 26, Odense
Aage Schou, Fr. Allé 119, Aarhus

 

MAX forstærkerprogram, 1 (HIT nr. 6, marts 1965)

MAX forstærkerprogram, 2 (HIT nr. 6, marts 1965)

MAX, et topnavn i pop (TOP POP nr. 8, nov. 1965)

MAX Fourty (TOP POP nr. 8, nov. 1965)

MAX Fourty "Devil" (TOP POP nr. 8, nov. 1965)

Vintage Amps Forum

 

Vedr. MAX højttalerproduktion har Per Søfeldt i januar 2011 flg. kommentar:

Jeg ved, at der blev lavet et MAX trykkammer baskabinet med en 15" højttaler
og forskellige søjler, en med 2 stk. 12", en med 2 stk. 10" og en med 4 stk. 8"
i lighed med en søjle som Hagström leverede.

 

Henning Nør skriver 2011.Jan.12:

Det er korrekt, at E.M.I. havde agentur på Vox. Strangers var af og til på en lille smuttur i Kbh. for at "snuse". På et tidspunkt var vi på besøg hos virksomheden i Værløse. Vi var jo gode kunder. Havde tidligere på én gang købt:

2 stk. Vox guitarforstærker, model AC-30,
1 stk. Vox basforstærker m. kabinet, model T-60,
1 stk. Vox hoved, model AC-30 Head,
2 stk. Vox sangkabinet, model LS-40 PA,
1 stk. Dynacord echo, model S65 Echocord Super og
4 stk. Shure mikrofoner, model 545S Unidyne III.
(alt leveret gennem Anker Møller på favorable vilkår!)

Så de var glade for os!

Vi blev vist rundt. Det var et anseligt foretagende. På deres lager stod de AC-100, som The Who havde lånt - og smadret! Det var de ikke så glade for. Ak ja. Disse minder!

Forøvrigt købte vi samtidig en Jazzmaster og en Precision Bass (Preben havde i forvejen en Strat) i Sunburst, (der skulle ikke for meget Shadows i den) samt et Ludwig trommesæt. Nye uniformer i glitrende stof med indvævede (metal?) tråde fuldendte billedet.

Så da vi optrådte første gang med grejet - jeg mener, det var i Aalborghallen til "Det Unge Aalborg" - var der kødrand foran scenen. Ikke af de sædvanlige piger, men af alle Aalborgs andre pigtrådsdrenge, der havde skufferne hængende nede på knæene!

Senere fulgte mange trop og investerede i "ordentligt" grej. De fleste dog Selmer, der var dukket op i mellemtiden. MAX så vi egentlig ikke meget til. De blev åbenbart ikke forhandlet i Aalborg og omegn. Nogle af de besøgende Kbh. grupper havde dem dog.

Stor hilsen
Nojer

 

Det fremgår endvidere af indlæggene i Vintage Amps Forum, at produktionen af MAX på et tidspunkt mellem 1966 og 1971 blev flyttet fra Lille Værløse til Esbjerg.

 

Ove Dalgaard har 2001.Juli.24 sendt en række fotos af Max Fourty:

MF set bagfra

Udg.rørene

Mærkeskiltet

Sindberg, Skive

Liniespændingsomskifteren

Se evt. mere HER.

Mange tak til Ove Dalgaard!

 

Apropos billedet af liniespændingsomskifteren, så skal vi måske lige forklare:

Liniespænding er den billigste måde at installere lydsystemer med mange højttalere. Omskifteren kan indstilles til forskellige liniespændinger, men den principielle virkemåde er den samme ved alle spændinger. 100 volt liniespænding vil sige, at forstærkerens maksimale udgangsspænding er 100 volt. For at frembringe så høj en spænding, har man udstyret forstærkeren med en step-up transformator, som optransformerer (omdanner) forstærkerens maksimale udgangsspænding (15-30V) til 100V liniespænding.

Den vigtigste forskel på et almindeligt system (lavimpedans 4-8-16 ohm) og liniespænding, er måden som den enkelte højttaler er tilsluttet forstærkeren på. På det almindelige lav-impedansede system er højttaleren tilsluttet direkte til forstærken. På 100V liniesystemet er der foran hver højttaler indskudt en step-down transformator, som nedtransformerer (omdanner) de 100V til en spænding som den enkelte højttaler kan tåle.

En MAX brochure forklarer liniespænding på denne måde:

100 Volt udgangssystemer
Samtlige MAX forstærkere og MAX højttalere kan kobles med 100 Volt udgangsspænding, hvilket er ensbetydende med, at der mod en mindre merudgift indbygges linietransformere i højttalerkabinetterne.

Fordelen ved denne form for kobling er, at man arbejder med spænding på sin højttalerledning, hvilket bevirker, at man kan benytte ekstra lang højttalerledning på 100 meter eller mere uden tab af Watt effekt. Dette tab forekommer nemlig på alle anlæg, der benytter lav-ohms systemer.

En anden væsentlig fordel ved brug af transformer-kobling med 100 Volt udgange er, at man ikke p.g.a. overstyring af anlægget risikerer afbrænding af højttalerspoler etc.

For yderligere oplysninger om liniespænding, læs videre her.

 

Alex Rasmussen i Svendborg har i sept. 2011 sendt yderligere oplysning og diagrammer om MAX programmet:

Max 40 diagram

Max Fourty, beskr. 1

Max Fourty, beskr. 2

Max 100 diagram

 

2013.April.18 beretter Poul Erik Lindegaard om Max 40 forstærkeren.

 

I oktober 2018 har Arthur Gaba interviewet Per-Ole Larsson, manden bag MAX og EMI (Europæisk Musik Import) - et stykke dansk rockhistorie.

 

Juni 2020, spørgsmål fra Tim Christensen

 

 

++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

Den digitale forstærker
I nyere tid er de såkaldte digitale forstærkere - også kaldet klasse D forstærkere - kommet på markedet. Vi er så langt fremme tidsmæssigt - 1990 eller senere - at det slet ikke berører rockscenen i 1960'erne. Men fordi den digitale forstærker løser nogle af den analoge forstærkers problemer, tager vi alligevel et kig på dyret.

 

 

Klasse D forstærkeren kaldes også PWM- (Pulse Width Modulation) eller digital forstærker. Den er kommet på markedet, fordi digitale kredsløb fylder mindre, er mere effektive, og udvikler mindre varme end analoge kredsløb. Køleprofilerne er derfor meget små, eller helt udeladt i klasse D forstærkere.

 

PWM
- Pulse Width Modulation (pulsvidde modulation) er en teknik,
hvor man modulerer (blander) et analogt budskab ind i en digital bærebølge.

Der sker en transformation (omdannelse)
fra at informationen ligger i størrelsen af indgangssignalet
til at informationen ligger i pulsbredden af udgangssignalet.

 

I en digitalforstærker sker forstærkningen digitalt. Det vil sige, at den komponent (transistor, rør, MOSFET etc.) som forstærker, enten er helt åben eller helt lukket. Dette er også hovedårsagen til, at den digitale forstærker udvikler så lidt varme.

Det indgangssignal (f.eks. en guitar) som skal forstærkes, bliver i en comparator (en "sammenligner") moduleret/blandet med et højfrekvent signal (500.000 Hz eller deromkring), som forstærkeren selv frembringer.

Moduleringen af de to signaler resulterer i et firkantsignal med varierende pulsvidde på udgangen af comparatoren (se diagram øverst og tegning nederst).

 

Pulsvidde
= Pulsbredde
= det tidsmæssige forhold
mellem høj (1) og lav (0) tilstand i en elektrisk puls.

Er pulsvidden f.eks. 50% betyder det,
at pulsen i 50% af periodetiden er høj.

 

 
    Eksempel på et PWM signal med varierende pulsvidde.
    D = Duration = pulsvidde

Periodetid
= Svingningstid
= den tid een svingning varer.

Eks.: en 1000 Hz tone svinger 1000 gange i sekundet
(frem og tilbage mellem skiftevis
et positivt og et negativt maksimum).

Periodetiden for een svingning er derfor
1/1000 sekund = 1 milliSekund (1mS).

 

Som sagt er udgangsforstærkeren helt åben eller helt lukket - der er ingen mellemstadier. Den tid, som forstærkeren er åben eller lukket, ændrer sig i takt med det (guitar)input signal som tilføres forstærkeren.

Det er det man kalder PWM - puls vidde modulation. Man ændrer pulsvidden af et (firkantet) udgangs-signal i takt med et analogt indgangssignal.

Sluttelig bliver firkantsignalet på udgangen filtreret gennem et lavpasfilter (tegnet som en spole og en kondensator), sådan at man ender op med et velklingende analogt (guitar)signal i højttaleren.

Energitabet (varmeudviklingen) i en digital forstærker er meget lavt, da transistorerne fungerer som en afbryder og ikke, som i en analog forstærker, som en variabel modstand, der kan lukkes mere eller mindre op.

På grund af sin høje effektivitet (omkring 90% af den forbrugte strøm bliver omsat til lyd), er det ikke usædvanligt at se klasse D forstærkere med 500-1000 Watt udgangseffekt. Samtidig fylder den meget lidt rent mekanisk.

 

Comparator
Hvis vi kigger lidt nærmere på hjertet i den digitale forstærker, comparatoren, virker den som tegningen antyder.

Sine Wave Input = det analoge (guitar)input

Triangular wave input = det højfrekvente signal, som forstærkeren selv frembringer.

De to signaler ledes ind på hver sin indgang af comparatoren. Her sammenlignes de af comparatoren, og medfører derved et firkant-signal med varierende pulsvidde på comparatorens udgang.

Comparator's output er lavt (0), når det højfrekvente signal er mindre end (guitar)inputtet.
Comparator's output er højt (1), når det højfrekvente signal er større end (guitar)inputtet.

Average of PWM recovered at output
= Den resulterende middelværdi af PWM-signalet på forstærkerens udgang (efter filtrering).

Det er m.a.o. comparatoren som danner firkantpulserne, og desuden ændrer forholdet mellem "høj" (1) og "lav" (0) i takt med det analoge (guitar)signal som sendes ind på indgangen.

 

TC Electronic RH750 750 Watt digital basforstærker

TC Electronic RH750 (YouTube)

Class D Amplifier

 

++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

LiNKS

Ampeg Danelectro Dynacord Echolette Fender Gibson Hagström

HH Electronics Hiwatt Höfner Laney Marshall Orange (1) Orange (2)

Peavey Sound City Supersound Watkins Amplifiers Watkins Guitar World WEM

++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

Musikscenen i 1960'erne:
Rockscenen, del 1 Rockscenen, del 2 Musikhuse Spillesteder Rock Elektronik Pigtrådsøkonomi Fender Jazzmaster

 

 

Siden er under konstant overvejelse og udvidelse.
Hvis du derfor har en mening om stoffet i almindelighed
eller tekniske detaljer i særdeleshed, hører jeg gerne fra dig.
Skriv til:

Mange tak!

Kurt Starlit
aka CykelKurt

 

 

 

Musik Index

Rock Elektronik

Forsiden