Hjemmestudie

 

Sådan kommer du i gang med dit eget hjemmestudie

 

 

Det bliver stadig mere populært at få et hjemmestudie. Det er der mange gode grunde til: det er simplere, hurtigere og billigere end nogensinde før at forfølge drømmen om eget hjemmestudie.

Mens et klaver eller en akustisk guitar kan holde årti efter årti, er den teknologiske del af hjemmestudieindustrien i rivende udvikling, og det kan derfor være vanskeligt at holde sig opdateret på, hvad du behøver for at kunne producere musik derhjemme.

Det har Stefan Kengen svaret på. Han er sælger i 4Sound København, men har også eget hjemmestudie hvor han producerer musik for sig selv, andre artister, og til film og reklame under navnet Short Circuit Productions.

- Det var Jean-Michel Jarres lydunivers som for alvor satte gang i drømmen om en karriere i musikkens verden. Siden har jeg arbejdet som sangskriver, producent, tekniker, remixer for en række danske kunstnere, fortæller han.

I dag bruger Stefan mest tid på at hjælpe andre med at realisere deres musikalske drømme - delvis som sælger i 4Sound, delvis med privatundervisning i musikteknologi.

 

Stadig flere ønsker at få deres eget hjemmestudie
Når du sætter dig ved tangenterne, tager guitaren (eller tubaen!) frem og spiller et nummer, er musikken borte i det øjeblik du stopper med at spille.

"Du kan producere professionel musik hjemme, hvor du bare for bare få år siden måtte leje et lydstudie."

Med et hjemmestudie kan du producere egne sange som bliver bevaret. Du kan producere professionel musik hjemme, hvor du for bare få år siden måtte leje et lydstudie. Mange af nutidens mest kendte kunstnere er faktisk startet med et lille hjemmestudie.

Det som stopper mange er økonomi og teknologi. Stefan kan dog afkræfte dette og fortæller, at det hverken behøver at være dyrt eller vanskeligt at starte sit eget hjemmestudie.

- Har du en computer kan du komme i gang for under 5.000 kroner.

- Hvad bør de som vil starte hjemmestudie tænke over før de tager ned i butikken?

- Det vigtigste er at du har en forestilling om, hvad du vil og hvilke instrumenter du vil bruge: Er det for eksempel guitar og tangenter, eller vil du hellere producere mere elektronisk musik?

 

Alt du behøver til dit hjemmestudie
Lad os starte med hvad du IKKE behøver. Mange spørger stadig om mixere, men det er ikke nødvendigt - brug hellere softwareprogrammer. Du behøver heller ikke mikrofonforstærker og hovedtelefonforstærker, da dette er indbygget i det eksterne lydkort.

Og så over til det du faktisk behøver for at få dit eget hjemmestudie, dig som allerede har et hjemmestudie kan også få et par gode tips her.

 

Computer
Om du bruger bærbar eller stationær PC eller Mac/iMac er op til dig, men hav gerne en eller allerhelst et par skærme i en god størrelse og med god opløsning. Det giver dig bedre overblik.

 

Programmer/software
Her er der to som udmærker sig: Presonus Studio One og Propellerhead Reason.

Studio One er ny i klassen - enkel at arbejde med og specielt hvis du er singer/songwriter har den mange gode værktøjer. Reason passer bedre, hvis du ønsker at producere elektronisk musik, og den indeholder alt du har brug for: Synth, trommemaskiner, effekter - you name it.

 

Lydkort
Her anbefaler Stefan Focusrite Scarlett eller Presonus AudioBox-serierne.

Ifølge Stefan er der ikke den store forskel, men AudioBox har lidt renere preamps. De er også de eneste som har en digital mikserfunktion i softwaren, der giver dig mulighed for at lytte uden forsinkelser samtidig med at du indspiller. Fordelen med Scarlett-serien er, at den er mere fleksibel, fordi de har flere forskellige produkter.

 

Mikrofon
Selv om du måske kun satser på elektronisk musik - har du brug for en god mikrofon. Stefan er klar på hvad han ville vælge, nemlig en SE Electronics sE 2200 MK II. Det er ganske enkelt fordi den billig, men alligevel professionelt udført. Blandt andet er kapslen håndbygget, og alle deres mikrofoner bliver kvalitetstestet individuelt.

Det kan også være en fordel anskaffe sig et popfilter.

 

Mikrofonstativ
Her kan du vælge, hvad du vil, så længe du vælger et mikrofonstativ med galge. Et stativ der kun består af en stang ser fedt ud, men med galge bliver alt mere fleksibelt.

 

Hovedtelefon
Heller ikke her er Stefan i tvivl. Han går all inn med Beyerdynamic DT 770 Pro 80 Ohm, fordi den er et godt kompromis mellem precision og pris. Desuden er den lukket, så den ikke lækker lyd.

 

Monitorer
Først og fremmest: Fald ikke for fristelsen til at flytte dine stuehøjttalerne ind i hjemmestudiet. Hvor en almindelig højttaler er designet for at give bedst mulig lyd, er monitorer specialdesignet for at give den mest korrekte lyd. Gode bud på dette er PreSonus Eris E5 og EVE Audio SC205. Den største forskel er prisen: PreSonus monitor er billig, og du får meget for pengene. EVE er i en anden prisklasse, og giver en mere precis lyd.

 

Keyboard
Her bør du gå efter USB/MIDI-keyboard. Disse kan sammenlignes med en fjernkontrol som "tilfældigvis" er formet som et musikinstrument. De har ikke lyd selv, men afspiller via computeren. Gode bud er en hvilken som helst M-Audio Keystation eller Roland A-49. Keystation er den bedstsælgende serie nogensinde, mens A-49 har bedre tangenter og en generelt bedre fysisk kvalitet.

 

Lyddæmpere/basfælder
At dæmpe lyden fra hjemmestudiet er altid en god idé, men har du et stramt budget kan det for blive dyrt at lydisolere gulv, vægge og loft.

Stefan påpeger at det er vigtigt at skelne mellem regulering og isolering - det er næsten umuligt at isolere helt. Men du kan regulere og justere rumlyden sådan at den bliver mere precis. Det vigtigste er basfælder, alt andet er sekundært, og et godt valg her er Universal Acoustic. Som udgangspunkt bør du dække mindst to af hjørnene, og da gerne langs med den væg hvor monitorene står.

 

Bliv fortrolig med dit hjemmestudie

- Har du et godt råd til den som har har bestemt sig for at få hjemmestudie?

- Det bedste råd jeg kan give er, at når du har en passion, så forfølg den. Det betyder at du bruger tid på at lære - du må øve og træne meget. Det uanset hvilket niveau du har eller ønsker at opnå, det er ligesom når du skal lære at spille et instrument eller køre racerbil: Når du kan og kender udstyret i dit eget hjemmestudie blir det meget sjovere at arbejde i, konkluderer Stefan.

 

ref.:
https://www.4sound.dk/tips-og-tricks-samlet/saadan-kommer-du-i-gang-med-dit-eget-hjemmestudie

 

 

 

Musik Index

Forsiden