Mælkepoppen
Året er 1964 og landets fire Mælkepop'er har lagt sig i spidsen med at vise de unge, at man skam godt kan hygge sig uden alkohol. Menukortet tæller en halv snes forskellige varianter af "rystet" mælk med frugt og is - velegnet til et sugerør eller måske to - samt en god håndfuld fristende isanretninger.Mælkepoppen, åh ja, det var her en lang række ukendte (men smukke) piger viste yndighederne frem, i det forfængelige håb at blive opdaget. Drømmmen var, at ende som Evy Nordlund, der efter en MIss Danmark titel i 1958 og en plads i semifinalen i Miss Universe konkurrencen samme år, får en Hollywood filmkontrakt. Hun når at medvirke i en enkelt film, inden en amerikansk skuespiller scorer pigen fra Parmagade.
I 1958 synger Lily Broberg sangen om "Alle vi fra Parmagade" i filmen "Pigen og vandpytten". Børge og Arvid Müller's tekst rammer plet, for Evy Nordlund var langt fra den eneste der drømte om rigdom og berømmelse. Faktisk bliver Mælkepoppen overrendt af håbefulde unge kvinder, der i kølvandet på Nordlund's succes drømmer om det store gennembrud og frigørelse fra det daglige slaveri.
Alle vi fra ParmagadeMen ellers var Mælkepoppen på Axeltorv et sted, hvor der af og til var mulighed for at høre levende musik, f.eks. Jerry Williams, The Cliffters og andre store navne i tiden.
(vers)
Her i gaden, hvor jeg bor,
bli'r man smuk, når man bli'r stor,
og berømt, og får succes.
Det glæder jeg mig til.
(refr.)
Alle vi fra Parmagade,
kommer i de fine blade,
med små bikinier på,
der kan man se os stå - såd'n og såd'n...
Mænd'nes øjne bli'r så glade,
når de ser os stå og bade.
De vender pigerne
på fot'grafierne - såd'n og såd'n...
(B.)
Andre pi'r må slide dagen lang bag en disk,
mens de tænker "Vi er hverken fugl eller fisk".
(refr.)
De ønsker at de osse ha'de,
det vi har i Parmagade.
Men de må gi' fortabt,
for de' jo ikke skabt - såd'n og såd'n...
(vers)
Når jeg bli'r Miss Univers,
flyver jeg - kun iført nertz
over til Los Angelos
og der står Warner Bros.
og råber:
(refr.)
"Der' jo en fra Parmagade,
det' vel nok en smart facade."
Så engager' de mig,
så fotografer' de mig - såd'n og såd'n...
Jeg får vin og chokolade
fra den franske ambassade.
Og Marlon Brando si'r
"Come on og kys mig Dear"! - såd'n og såd'n...
(B.)
Jeg må prøve alt, og så er drømmen forbi,
så bli'r jeg sendt hjem som "Prøve uden værdi".
(refr.)
Hjem igen og sælge blade,
hvor der står om Parmagade
og konkurrencerne
og alle chancerne
(coda)
og filmmodellerne
og luftkastellerne
og hvad man ellers får
af guld og gylden sol
når man er en lille Parma-viol.
Jørgen Ingmann indspillede på samme tid sammen med nogle jazzmusikere "Milkshake Twist". Pladen blev uddelt gratis (eller meget billigt) til poppens gæster, og var en lille blød 45 r.p.m. singleplade i ordets bogstaveligste betydning, idet der kun var riller (og dermed musik) på pladens ene side. Til gengæld var der masser af knas og slingrelyd gennem hele nummeret p.g.a. den skæve centrering af midterhullet.
Det mest skuffende var dog Ingmann's dårlige lyd. Han var jo ellers kendt som en ren perfektionist omkring lydtekniske detaljer, men her må andre hensyn have vejet tungere. Nummeret var gået nådigt i glemmebogen, da det dukkede frem af glemslen på den 4-dobbelte CD, som blev udsendt omkring Ingmann's 80-års fødselsdag i 2004. På CD'en lyder "Milkshake Twist" dog lige så elendigt som dengang.
--------------------------------------------------
Mælkepop på Axeltorv
Der er Stones, Hitmakers og Clifters på jukeboxen, jordbærmælk i glasset, Brylcreme i håret og nappa på stolene, når tidens ungdom sætter hinanden stævne i Mælkepop'en på Axeltorv. Året er 1964, og landets fire Mælkepop'er har lagt sig i spidsen med at vise de unge, at man skam godt kan hygge sig uden alkohol. Menukortet tæller en halv snes forskellige varianter af "rystet" mælk med frugt og is - velegnet til et sugerør eller måske to - samt en god håndfuld fristende isanretninger. Bag projektet står Karolines Køkken, der et par år forinden - med stor succes - testede idéen. Og ingen lægger skjul på, at det primære formål er at øge de unges interesse for mælk og mælkedrikke. Målet er imidlertid også - som det lidt snørklet står beskrevet i Mælkepop-vedtægterne: "At give de unge mennesker et samlingssted, hvor de kan mødes under passende opsyn i omgivelser, de synes om, og hvor de kan deltage i en underholdning, der tiltaler dem"! Underholdningen begrænser sig dog for det meste dog til jukeboxens 100 singler, men ved særlige lejligheder kan man dog være heldig at møde både Johnny Reimar og Dario Campeotto.
The Cliffters spiller i Mælkepoppen, marts 1962.
Sideløbende med driften af Mælkepop'erne i København, Kolding, Esbjerg og Ballerup assisterer køkkenet i Århus også med oprettelse af Mælkepop'er andre steder, bl.a. på flere kaserner, hvor de får navnet Mil-Pop'er. Og ikke overraskende er det ikke kun blandt de unge Pop'erne er populære. Også blandt forældre og politi udtrykkes der særdeles stor tilfredshed med initiativet. Fornøjelserne varer dog ikke evigt. De fire Karoline Mælkepop'er slutter i 1966, samme år som en af de mest spillede på Pop'erne, Hermans Hermits, hitter med "No milk Today"!
ref.:
http://arla.dk/opskrifter/om-karolines-kokken-1/kokkenets-historie/maelkepop-paa-axeltorv/
--------------------------------------------------
Mælkepop eller i daglig tale, Mælkepoppen eller bare Poppen, var en række af af ungdomsbarer over hele landet, der blev åbnet i midten af 1960'erne af mælkeproducenten Danske Mejeriers Fællesorganisation. Deres udviklingsafdeling, Karolines Køkken oprettedes i 1962 og herfra stammer Mælkepopperne.
Disc-jockey Palle Kaustrup demonstrerer pladebarens 40 forskellige plader for de unge gæster.
Den efterhånden faldende interesse for mælke- og smørprodukter, fik Karoline til at starte forskellige tiltag, bl.a. Karolines Køkken og Mælkepopperne. På Mælkepopperne serveredes en lang række ikke-alkoholiske drikke, dog mest milkshakes med forskellig smag. I byerne, Kolding (1963-1969), Ballerup, Frederiksberg, Ålborg, Århus, Vejle og Esbjerg opstod der en Mælkepop.
To yndigheder er klar til at blive opdaget...
Mælkepopperne afholdte forskellige aktiviteter, såsom filmaften, diskussionsmøder, pladepræsentationer og ikke mindst koncerter. Pigtrådsmusikkens fremmarch i 1960'erne var en stor del af ungdomslivet på barerne og en lang række udenlandske og danske band spillede der. De fleste lukkede dog efter en kort årrække.
ref.:
http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6lkepop
--------------------------------------------------
Beatmusik og milkshakes
Karoline Mælkepop i Kolding 1963-68
Den 28. marts 1963 åbnede Karoline Mælkepop i Kolding. Mejeribrugets hjemmemarkedsudvalg stod bag i alt syv Mælkepopper i Danmark; Kolding var nummer to. Den eksisterede frem til november 1968.
Mælkepoppen var et gennemdesignet sted med ?voksen? udsmykning ? uden plads til ungdommelig spontanitet. Alligevel tog de unge mennesker straks stedet til sig. De deltog talrigt i de forskellige aktiviteter som pladepræsentation, modeopvisning, musik fra pladebaren, diskussionsaftener og ikke mindst koncerterne.
For musikken stod med jævne mellemrum den kendte radiomand Anders Dahlerup, som havde været en af speakerne på piratsenderen Radio Mercur. Til daglig ansattes lokale unge mænd.
Da Mælkepoppen åbnede i 1963, var de første koncerter jazzkoncerter. Først den 25. januar 1964 spillede det første pop-orkester, nemlig Teen- Beats. Mange fulgte efter. Helt stort blev det, da Peter Belli & Les Rivals kom til Kolding den 5. november 1965. De fleste af de store danske orkestre som Defenders, Sir Henry & his Butlers, Lions, Melvis and his Gentlemen m.fl. samt udenlandske orkestre som Red Squares, Wishfull Thinking og Artwoods har spillet på Mælkepoppen.
Der åbnedes om eftermiddagen kl. 13 eller 14, og der blev lukket kl. 22. Om lørdagen var der åbent til kl. 23, hvis der var levende musik eller et andet arrangement. På et senere tidspunkt lykkedes det at få bevilling til at holde åbent til kl. 23.
Serveringspigen er Jonna Nissen.
De fire unge mænd er besætningen fra et skib, der lå i Kolding havn.
ref.:
http://www.koldinghus.dk/Default.aspx?ID=3262
--------------------------------------------------
Mælkepoppen og Peter Belli i Aalborg
Peter Belli og Les Rivals, Danmarks populæreste pigtrådsorkester. Den søndag eftermiddag, hvor de første gang spillede på mælkepoppen i Aalborg, var jeg en af de 1200 ellevilde unge publikummer der stod på bordene eller pressede på foran scenen, for at se, høre, opleve idolet. Stemningen var fortættet af forventning, og det rislede koldt ned ad ryggen da konferencieren introducerede bandet og det mørkerøde scenetæppe gled til side. Det var mit livs største musikoplevelse. En oplevelse af samme kaliber som når skrigende og dånende fans møder Beatles, Stones og Elvis. Forskellen var bare, at jeg ikke hengav mig til skriget, men bare gennemlevede det frydefulde øjeblik, da bandet satte i gang. "Move on", "Go Now" og "Roll over Beatles".
Kritikerne hævdede at det lød som sangeren havde næseklemme på, og han kunne bestemt ikke synge engelsk, mente de. Men alle os fans var da ligeglade. Vi forstod heller ikke meget af de engelske sangtekster, men sang med så godt vi kunne, og egentlig var det jo heller ikke kun musik det handlede om. Peter Belli og Les Rivals var langhårede - rigtigt langhårede, og det var ligeså meget det der imponerede.
Peter Belli og Les Rivals blev et af de sikre tilbagevendende bands på mælkepoppen, og et af de faste indslag ved hver koncert, var når Peter Belli kaldte "Vovse" på scenen. "Vovse" var en af byens originaler. Stor og kav. Første gang han optrådte var det en god joke, men ved senere lejligheder blev det mere og mere pinligt for hver gang. Men Peter Belli holdt fast i traditionen, og viste dermed sit folkelige sindelag og sin samhørighed med de skæve eksistenser.
I "Bogen om Peter Belli", der udkom da populariteten toppede i 1965, kunne man læse om Peter Bellis dramatiske ankomst til verden i et toiletskur, under et bombeangreb af Hamburg i 1945, og om hvordan han juleaften, som husvild i Københavns gader, havde smugkigget ind ad vinduerne til de veldækkede borde med andesteg, brunede kartofler og tændte julelys. Jo, Peter Bellis historie var en rigtig tåreperser. Lige så god som den om lastbilchaufføren Elvis, der for sine spareskillinger, indspillede en plade til sin mor og blev verdensstjerne. Men Peter Belli holdet sig til Danmark, og midt i pigtrådsbølgen sang han pludselig på dansk. Forstandige rockskribenter hævdede dengang, at det kunne man altså bare ikke, sproget var for hårdt. Men Peter Belli med næseklemmestemmen trodsede sagkundskaben og udgav singlen "Helt igennem respektabel". Senere skiftede han også bandet ud, og med Otto Franckers orkester sang han "Hvem dømmer hvem og med hvad ret". En meget passende kommentar til den hetzstemning der opstod om hans person, da han blev fængslet for hashrygning. Som ungdomsidol dalede Peter Bellis stjerne, efter dette. Han fortsatte dog til 1968 med backinggruppen Four roses med hvem han bl.a. indspillede "Hvis jeg var arbejdsløs". Arbejdsløs blev Peter Belli dog ikke. Han kastede sig uforfærdet ud i dødsdromen på motorcykel, blev gift i skoven med sandsigerskens datter, o.s.v. o.s.v
Men tilbage til mælkepoppen på Grand, den søndag eftermiddag i 1965, hvor Peter Belli nærede drømmen om at blive rocksanger i et rockband. Vi kunne da godt høre at musikken var lidt falsk. Der var også lidt problemer med en af guitarene. Men stemningen var større end det kritiske øre, og Selmer-forstærkerne var på fuld volume, og hvad Ole Madsen var for fodboldfolket, var Peter Belli for sine pigtrådsfans.
Hver søndag præsenteredes et nyt spændende pigtrådsorkester på mælkepoppen. The Defenders, Lions, Someones og The Hitmakers med pralerøven Jørgen Krabbenhøft som forsanger. De tillod sig engang at komme 2½ time for sent til en koncert. Nå, ja hva' faén, publikum fik en halv times musik. Der var lidt for meget københavnerkrukkeri i dette band, mente vi nok. Så mange tog dem på ordet: "Stop The Music".
Nej, så var der mere energi og fanden-i-voldskhed over The Beethovens, min absolutte favoritgruppe, med sangeren John Harding og sangeren/guitaristen Ole Fick. Gruppens store hit var "Long live Beethoven" fra 1965. Nummeret indledes med tonerne fra Beethovens skæbnesymfoni udsat for forvrænget guitar. I 1966 kom singlen "Æh Bæh Buh" - Æh bæ bu - I`ve been fooling you, jo engelsk og dansk kunne godt forenes. Det rykkede også godt, når gamle Poul Dissing i sort habit gav den hele armen sammen med Beefeaters, med Peter Thorup på guitar.
Det hele blev skyllet ned med frisk milkshake, som var indkluderet i prisen på kr. 3,50. Af og til var der også ekstraordinære arrangementer på mælkepoppen, som f.eks. da The Kinks spillede en onsdag aften. Gruppen havde på dette tidspunkt status som nr. 3 på "verdensranglisten", kun overgået af The Beatles og The Rolling Stones, men den koncert missede jeg. 10 kr. på en onsdag var mere end et købmandsbud kunne klare. Jeg havde heller ikke 15 kr. på lommen da Cream spillede i Vejgårdhallen og det er lidt ærgerligt, når jeg tænker på at det i dag kun er muligt at opleve Eric Clapton i kæmpestore haller med faste pladser, og stor distance mellem musikere og publikum. I Vejgårdhallen var der den ægte "clubfeeling", hvorunder bluesmusik trives bedst.
Dagen efter koncerten i Vejgårdhallen sad vi på Leo's værelse. Leo havde været til Cream-koncerten, og havde fået et par trommestikker med hjem, som trommeslageren havde fyret af ud over publikum. "Ginger Baker" stod der på dem. Det må da være fabrikatet? Nej, sgu da, det er da trommeslageren der hedder så`n!
ref.:
http://www.oleberthelsen.com/11kapitel.php
--------------------------------------------------
===================================================
Spørgsmål fra
Viggo Knackstredt
vedr. Mælkepoppen i København
Tilbage til
Alt det andet...
Til
Forsiden