Mastering - en kort forklaring

 

Af Holger Lagerfeldt
Mastering Engineer
www.onlinemastering.dk

 

Denne artikel beskæftiger sig fortrinsvis med mastering via software og på hobbybasis, da det er den form for mastering, som mange hjemmestudier benytter sig af. Der bliver ikke gået i dybden med de enkelte tekniske punkter.

 

Hvad er mastering?
Når du er færdig med mixet af din sang og har eksporteret den til et stereospor i computeren, optaget den direkte på dat-bånd eller cd-r, har du brug for at foretage mastering af sangen. Mastering, i denne sammenhæng egentligt korrekt kaldet pre-mastering, er det sidste lydbehandlingstrin inden musikfilen uploades til f.eks. streaming eller cd'en får lavet PQ-koder og trykkes. Udgiver man professionel musik, kan det bedst betale sig at få et professionelt masteringstudie til at foretage processen. Det er dog også muligt at opnå et relativt hæderligt resultat på egen hånd.

Selve masteringprocessen består i optimering af det samlede lydbillede på stereomixet ved hjælp af især EQ, komprimering og limitering. Mastering foretages for at opnå et behageligt samlet lydbillede og en højere gennemsnitlig volume. Endelig sikres en teknisk kvalitet, så den færdige cd kan afspilles på mange forskellige musikanlæg uden for store udsving i frekvensopfattelsen.

 

Forberedelser før mastering
Det er vigtigt, at dit mix lyder så godt og korrekt som overhovedet muligt, inden du går i gang med masteringen. Et dårligt mix kan aldrig reddes helt i masteringen. Et godt mix kan derimod gøres endnu bedre, så gør forarbejdet ordentligt. Man kan groft sagt påstå, at et mix kan forbedres cirka to karakterer. Et 6-tal kan blive til et 8-tal eller et 10-tal kan blive til et 12-tal.

dBFS

= Decibel i forhold til fuld skala

dBFS er en måleenhed for signalstyrken i et digitalt system,
som f.eks. pulskodemodulering (PCM).

Sørg for at dit mix er optaget/bouncet, så det peaker et sted mellem -3.0 dBFS (= minus 3 deciBel i forhold til Full Scale / fuldt udslag på skalaen) og -6.0 dBFS uden på noget tidspunkt at overstyre, altså overstige maksimalt indspilningsniveau. De fleste sequencere viser overstyring ved en lille rød indikationslampe. Test dit mix på flere forskellige højttalere og anlæg, og korrigér mixet derefter. Skal du aflevere et mix til professionel mastering, så tilføj ikke selv nogen masterkomprimering eller lignende, men aflever blot en data cd med det originale mix. Laver du mixet i computeren, skal du benytte bounce/eksport-funktionen og brænde direkte fra computeren, f.eks. som 24-bit WAV/AIFF-fil uden dithering. Spørg masteringstedet, hvad de foretrækker.

Forsøg altid at undgå enhver form for unødvendig digital--->analog og analog--->digital konvertering, hvilket lydkortet jo vil foretage, så snart signalet skal ud og ind af lydkortet med almindelige analoge kabler som f.eks. jackstik. Har du en digitalmixer, sørg for at al signaloverførsel mellem lydkort og digitalmixer foregår via digitale kabler,

ADAT,

AES/EBU eller

S/PDIF.

 

Masteringkæden
Når man ønsker at foretage mastering af en sang, benytter man flere på hinanden følgende processer for at opnå det ønskede resultat. En professionel kæde kunne f.eks. se sådan ud:

D/A (fra DAW eller stand-alone D/A converter)
      ---> analog equalizer
            ---> analog compressor
                  ---> A/D (i DAW eller stand-alone A/D converter)
                        ---> digital multibåndscompressor
                              ---> digital equalizer
                                    ---> digital compressor
                                          ---> soft clip/limiter

DAW betyder Digital Audio Workstation og er blot en betegnelse for computer plus sequencer eller en speciallavet computerbaseret arbejdsstation.

Kæden kunne også sagtens være kortere, længere eller i en lidt anden rækkefølge - alt efter hvad man vil opnå. Der er nemlig ingen helt faste regler for masteringkæden, selvom visse rækkefølger er mere udbredte end andre. Det er dog altid i sidste led, man finder limiter-funktionen, eller man kan bevidst til sidst i kæden clippe sin A/D converter (dette anbefales kun med højkvalitets-convertere). En brugbar masteringkæde i f.eks. Logic Audio/ProTools/Cubase kunne blot se sådan ud:

Equalizer
      ---> multibåndscompressor
            ---> compressor
                  ---> limiter

Her kommer en forklaring på de forskellige begreber:

 

Equalizer (EQ)

Equalize betyder at udjævne på engelsk. Således var equalizeren oprindeligt et værktøj til at udjævne frekvensmæssige unøjagtigheder i lydspektret. Equalizeren blev dog hurtigt brugt som et kreativt værktøj til at farve lyden og opnå specielle klangfarver på instrumenter og vokal.

I forbindelse med mastering er man dog tættere på den oprindelige mening med EQ, altså en tilretning af frekvensmæssige "fejl". Når man foretager mastering, søger man at få det mest harmoniske klangbillede frem i musikken. Bassen må ikke buldre, diskanten må ikke skære i ørene, og det skal lyde godt på både store såvel som små højttalere. Derfor kræver korrekt EQ-teknik, at de højttalere, man benytter, skal være af særdeles god kvalitet og ikke må "farve" lyden for meget. Størrelsesmæssigt skal de kunne afspille meget dybe såvel som meget høje frekvenser korrekt.

Der stilles også krav til det rum, man befinder sig i. Man skal derfor forsøge at indrette rummet rent akustisk, så det ikke påvirker lyden mere end nødvendigt med kombinationer af vægrelateret dæmpning (absorbers), spredning af lyd (diffusors), basfælder (bass traps), loftsdæmpning (ceiling clouds) o.s.v.

 

Compressor

En compressor har til formål at udjævne dynamiske forskelle rent volumemæssigt i sangen. Det betyder, at man f.eks. kan udjævne de høje udsving ved at skrue ned for dem automatisk. Hvis dette gøres korrekt, vil resultatet blive en mere jævn opfattelse af den samlede lydpåvirkning. Det har samtidig den fordel, at man nu kan skrue det samlede lydbillede lidt op, hvor man jo før var begrænset af det højeste udsving mod det digitale loft. Se nedenstående illustration.

Originalt ukomprimeret signal.
Den ønskede threshold er vist ved de grønne linier.

Komprimeret signal med ratio 5:1. Rødt viser originalt signal.

Komprimeret signal efter gain make-up på 6dB

Den meste kommercielle popmusik er i dag kraftigt komprimeret, både i mix og i mastering, hvilket skyldes et stigende ønske om, at få sangen til at lyde højere - og især højere end andre sange i radioen og på klubben. Men det er en udbredt misforståelse, at en sang som har en meget høj volume i masteringen (via peak limitering - mere om dette punkt senere) lyder meget højere i radioen. Komprimering er en langt bedre måde at få et højere output i radioen end en limiter, mens det omvendte dog gør sig gældende normalt (dvs. ikke på radio), da en limiter er mere transparent i sin lyd end en compressor.

 

Multibåndscompressor

En almindelig compressor reagerer på det samlede lydindtryk hvad angår frekvensfordelingen. Hvis en compressor modtager en meget høj bastone samtidig med en diskantlyd, så vil compressoren skrue begge lyde lige meget ned volumemæssigt. En multibånds-compressor er derimod kun følsom over for forskellige forudbestemte frekvensområder, og reagerer forskelligt ud fra signalets del-indhold. Multibåndskomprimering kan derfor komprimere bassen og stortrommen i sangen, uden at det berører f.eks. vokalen synderligt. Denne form for komprimering skal man dog benytte varsomt, da det kan introducere såkaldte faseproblemer, hvor lyden kan blive lidt unaturlig at lytte til. Waves laver en fin multibånds-compressor, Waves Phase Linear Multiband Compressor, som er faselineær, dvs. den er uden de faseproblemer, der opstår i forbindelse med multibåndskomprimering. En multibånds-limiter, f.eks. Waves L3 MultiMaximizer, er essentielt det samme som compressor-udgaven, men med en ratio sat til uendelig høj og en lidt anden måde at arbejde på, hvilket giver en noget hårdere og mere kontant afregning pga. en superhurtig attack-tid. Multibåndskomprimering brugt forkert eller overdrevent kan fuldstændig ændre karakteren i et mix og ødelægge lyden.

 

Limiter/Clipper

Clipping eller limitering er det sidste lydmæssige trin i masteringkæden inden ditheringen (se nedenfor). Clipping og limitering er to ret ens metoder, men de lyder lidt forskelligt. Groft sagt, så er clipping en lidt mere brutal måde at behandle lyden på, men den behøver ikke nødvendigvis at lyde dårligere end limitering.

Begge er metoder, hvormed man kan presse de sidste dråber ud af sangen rent volumemæssigt. For når en sang allerede er EQ'et og komprimeret, vil yderligere komprimering kun tilføje stor lydmæssig skade. Man benytter sig derfor af det faktum, at det menneskelige øre ikke er lige så følsomt over for de såkaldte transiente lyde. En transient er en meget kort forbigående lyd, så kort, at den kun varer en brøkdel af et sekund. Ved at udnytte dette til vores fordel, kan man skære toppen af disse transienter og således få noget ekstra loftshøjde foræret rent volumemæssigt. Man presser altså den samlede sang rent volumemæssigt op mod det digitale loft, og de korte bølgetoppe bliver således fladere eller helt flade på toppen, men vores ører kan ikke nå at opfatte det. Tilføjer man mere end 3-4dB ekstra signal via clipping eller limitering, vil der opstå gradvist større og hørbar forvrængning.

En af markedets bedste digitale limiters er L3 UltraMaximizer fra Waves (ikke at forveksle med L3 MultiMaximizer, som er multibåndsudgaven af samme navn). Skal man lave en master til brug for radio airplay bør man ikke limitere eller clippe sin sang alt for meget, da dette kun vil lyde dårligere i radioen. En gammel sang af Toto fra midten af firserne (som ikke er limiteret) lyder både højere og meget bedre i radioen end en super høj og ultra peak limiteret sang fra f.eks. Limp Bizkit.

Man kan som nævnt tidligere også vælge at clippe sin A/D converter, hvilket i visse tilfælde vil lyde bedre end limitering, men i teorien også mere forvrænget. Forvrængningen kan høres enten som direkte knasen eller som en konstant og toppet hvislelyd fra omkring 10kHz. Med den rigtige converter kan clipping dog lyde mere åbent og højere end limitering.

 

Dithering

De fleste sequencere eller DAWs har en dithering-funktion til rådighed, når man skal bounce eller eksportere sin færdige master. Benytter man plugins fra Waves kan man benytte Waves IDR dithering (husk eventuelt at slå sequencerens egen dithering fra).

Benytter man Logic Pro kan man benytte POW-r#3 dithering til det meste musik. POW-r#3 er en af de bedste typer dithering på markedet, fordi den har den mest behagelige lydkurve og optimerer dynamikken betydeligt. POW-r findes i utallige højkvalitetsprodukter. Apogee tilbyder også deres egen UV22 algoritme som et alternativ til IDR og POW-r.

Dithering er en teknik, hvormed man søger at udnytte "tabte bits". Det betyder, at et 24-bit mix, som jo ender i en 16-bit fil (standard cd-kvalitet), kan lyde tættere på et 20-bit mix i stedet. Benytter man dithering, må man ikke efterfølgende pille ved filen, det vil sige ingen volumeændringer, EQ, compressor eller fades i den færdige fil! Al redigering skal således foregå undervejs i mastering, og altid før dithering tilføjes.

DITHERING

Ordet dithering betyder noget i retning af fjumren eller famlen.

Dither er en form for støj, som anvendes til at minimere eller skjule de kvantiseringsfejl, som uundgåeligt opstår, når man konverterer et analogt signal til digitalt.

Dither bruges i behandlingen af både digital lyd og videodata, og er ofte et af de sidste stadier i lydproduktionen til en CD.

 

Anbefalinger

Til software-mastering er Waves' serie af plugins meget udbredte i professionelle kredse, nemlig Waves Masters Bundle, som bl.a. indeholder Linear Phase EQ, Linear Multiband Compressor og L2 UltraMaximizer. Vil man have L3 UltraMaximizer, skal man købe L3 MultiMaximizer, som er en pakke med de to plugins. Waves Masters Bundle findes i både VST (PC/Mac), AU (Mac OS X) og TDM (ProTools) udgaver.

En anden mulighed, som nærmer sig Waves, er MD3 Stereo Mastering pakken fra TC Electronic, som kræver et PowerCore DSP kort til computeren. Til PowerCore findes også en serie af plugins fra Sony Oxford af høj kvalitet. Der findes også masteringløsninger til UAD DSP-kortet.

Som et billigt og udmærket udgangspunkt kan man bruge T-RackS24 fra IK Multimedia, som er et plugin til sequenceren, der består af EQ, compressor, multibånds-limiter og soft clip. T-RackS24 kan åbnes som en suite (alle plugins i samme vindue) eller enkeltvis efter behov. PSP's masteringserie, f.eks. PSP Vintage Warmer, er lidt i samme kategori og kan også levere udmærkede resultater. Voxengo laver også en serie mastering-plugins.

Selv med gode ører og teknisk snilde kan man dog ofte udelukkende via software kun opnå 50-75 procent af en professionel mastering. Vil man have bedre kvalitet, må man enten ty til en professionel masteringservice eller selv investere i kvalitetshøjttalere, lave god akustisk indretning og så indkøbe diverse hardwaremaskiner fra f.eks. Manley, Gyraf, SSL, Weiss, Pendulum Audio, Jünger, NTP, Crane Song, GML, Avalon, TC Electronic, Benchmark, Lavry, Prism, Mytek, Lucid. m. fl.

 

ref.:
http://www.4sound.dk/articles/backstage/tips-og-tricks-samlet/studie/mastering-en-kort-forklaring

 

Online Mastering

 

 

Andre sider, som behandler musikscenen:
Rockscenen, del 1 Rockscenen, del 2 Musikhuse Spillesteder Rock Elektronik Pigtrådsøkonomi Fender Jazzmaster

 

 

Siderne er under konstant overvejelse og udvidelse.
Hvis du derfor har en mening om stoffet i almindelighed
eller tekniske detaljer i særdeleshed, hører jeg gerne fra dig.
Skriv til:

Mange tak!

Kurt Starlit
aka CykelKurt

 

 

 

Rock Elektronik

Musik Index

Forsiden