Tim Egholm
vedr. Rocky Mountains, The Javalins & Fender Jazzmaster
============ ============
Date: 2011.Okt.07
The Rocky Mountains
From: Tim Egholm
To: Cykelkurt
Subject: Fender Jazzmaster
Hej Kurt.
Jeg fandt i nat dine skriverier med Henning Nør og Gert Michelsen vedrørende Jazzmasteren og THE JAVALINS. Nu er jeg ikke på Facebook - og kan nok heller ikke finde ud af det, da jeg ikke er så teknisk minded, men jeg hæftede mig ved et par fejl - ikke fra din side, men kunne jeg måske få dig til at videresende dette til de andre?
Gert hævder at være DK's største JAVALINS-fan !
Passer ikke, for det er jeg !!
Så skriver Gert M at the ROCKY MOUNTAINS spillede fed Javalins sound - og heri har han fuldstændig ret, men som han videre skriver: "Dog spillede leadguitaristen Tim Egholm på Stratocaster."
Jeg ved ikke hvor han har det fra, men det er ganske ukorrekt.
Den 15.4.1964 købte jeg en sunburst Fender Jazzmaster hos "Farbror" Quist (Hagstrøm, Åboulevarden Kbh.). Den kostede 2.690 kr. og havde serienummer L00933 - (Jeg tænker ud fra det, at den har været blandt de første 1.000 stykker der blev produceret).
Og hvorfor købte jeg nu en Jazzmaster ?
Jo, jeg, eller rettere hele bandet Rocky Mountains var ellevilde med The Javalins helt fantastiske og specielle rytme. Jeg var lige kommet hjem fra Grønland, og da jeg havde været med til at øve fra starten kom jeg øjeblikkeligt ind i bandet igen - boede også lige ved siden af, hvor Jens Willumsen (vocal) havde forretning sammen med sin far - hjørnet af Vesterbrogade og Amerikavej. Og på den anden side af Vesterbrogade, inde over gården, havde Vagn Simony Jensen (trommer) og dennes far en virksomhed de kaldte for ABC-bogstavfabrikken.
Som noget af det første, sagde de: "Du skal med ind i SAGA-biografen og høre nogen der hedder The Javalins".
- Nå, OK, så gør jeg det.
Jeg anede ikke hvem de var, men kunne forstå på de andre, at det var noget ganske særligt.
Og det skal jeg da lige love for !!! Jeg var solgt på stedet, og har været det lige siden - også den dag i dag. Så det er forklaringen på hvorfor jeg måtte have en Jazzmaster. Men ikke nok med det. Jeg gik "hele vejen" hvilket indebar, at min Jazzmaster skulle se ud, og være, nøjagtigt som Frankie Franken's (sanger og leadguitarist).
Så i kraft af vores trommeslagers arbejde, var det muligt at skille guitaren fuldstændigt, hvorefter den blev slebet ned og lakeret i nøjagtig den hvid-blå farve som FF´s guitar. Meget professionelt arbejde. Den lignede een der lige var kommet ud af butikken i den farve. MEN - ikke nok med det! Jeg borede tre ekstra huller ved siden af stemmeskruerne, og tilføjede - ligesom FF - en ekstra streng på hver af de tre dybe strenge. Altså blev de lige som på en 12-strenget.
Det var superfedt! - Har aldrig hørt om andre, at de var gået så langt i deres bestræbelser.
Der var, som det også er påpeget i jeres korrespondance, andre fede indonesiske bands, men for mig, som for Gert Michelsen, var og er The Javalins det mest komplette og "stilrene" - hvis man kan bruge det ord - - - aldrig overgået ! ! !
Hvis du gider at videreekspedere mine udgydelser vil jeg være glad, og send også en hilsen.
Jeg eftersender lige et par gamle dias, taget mens vi spillede i STAR CLUB Hamburg. Her kan du måske se det jeg fortalte om min Jazzmaster.
Hilsen
Tim Egholm
PS
Gruppen på billederne er det "opsplittede" Rocky Mountains, her med Ole Neumann, vocal og rytmeguitar.
PS en gang mere:
Jeg er stadig aktiv og spiller nu også i dag på pedal steelguitar. Herudover har det maget sig sådan, at Ole N. og jeg stort set har spillet sammen - i forskellige bands - lige siden. Life is funny.
============ ============
Her er det originale ROCKY MOUNTAINS i 1964.
Vi spiller i det pop-center som vi etablerede på hotel TISVILDELEJE (hos gamle fru Olsen). Det blev et superfedt sted, altid var der fyldt med mennesker, og der var gang i den. Sommetider havde vi også gæstesolister deroppe, bl.a. Lecia og Lucienne - og en anden gang husker jeg, at det var en 2 meter høj neger-sangerinde - LORNE LESLEY. Jo, der var gang i den i de dage. Jeg står ude til venstre, og fyrer den af på min dejlige Jazzmaster. Der var vildt fed gang i javalinsrytmerne.
============ ============
Her er en lidt senere udgave af The ROCKY MOUNTAINS.
Sangeren Jens og trommeslageren Vagn havde et eksperiment kørende, hvorover de blev uopretteligt uvenner, og vi "fandt" så Jørn Padtoft i Moulin Rouge i Vanløse, i fuld gang med at spille med et orkester. Han var en fantastisk trommeslager og til vores store forbavselse, indvilligede han i at komme over i vort orkester. På bas har vi så her fået Kell Winblad med - husker ikke hvorfor Erik Sandby Andersen ikke var med mere, - han var et bas-talent ud over alle grænser, og i Skipperkroen kom der mange bassister for at lytte på ham, og han øste gavmildt ud af sine råd og fiduser. Her er vi på scenen i Norge. Der kom vi meget.
Jeg husker en morsomhed fra netop denne koncert. Sangeren Jens spillede overhovedet ikke guitar, men syntes at det så bedre ud og "fyldte" lidt mere, hvis han også stod med en guitar. På et tidspunkt begyndte flere blandt publikum at grine, og først noget efter fandt vi ud af, at de havde bemærket, at ledningen i Jens´s guitar var faldet ud - og dette havde jo naturligvis slet ingen effekt på lyden al den stund den jo slet ikke var sat til.
============ ============
Her er så den sidste udgave af ROCKY MOUNTAINS. Stadig Kell Winblad på bas, Jørn Padtoft på gryderne, og her har vi så fået Ole Neumann med på sang og rytmeguitar. Kun lige fyldt 18 år. Vi spillede der i 14 dage sammen med engelske REMO FOUR og the VIP´s foruden flere andre. FED tid. Vi havde lige forinden spillet 3 uger et andet sted i Hamborg, CRAZY HORSE. - Ole og Kell delte sangene som det kan ses af billedet.
============ ============
På dette billede kan man lige ane et genskin fra en af de ekstra stemmeskruer jeg satte på. Denne her sidder modsat de normale.
============ ============
Og så lige et mere fra STAR-CLUB. Jeg spillede over en Fender Super Reverb med tilslutning af et ekstra Bassman-kabinet. Det var fed lyd. Jeg husker, at da vi skulle spille første nummer her, blev det Javalins udgave af "Sweet Georgia Brown". Og første aften optrådte vi i hvidt cowboytøj med logoet fra stortrommen malet bagpå ryggen, og belysningsmanden slukkede lyset på scenen og tændte de ultra-violette pærer. Enorm effekt.
============ ============
Her er den ultimative dokumentation for det jeg fortalte om de ekstra påsatte strenge. Hvor ville jeg dog gerne have den guitar tilbage. Jeg græmmes ved at sige det, men jeg gav den i bytte hos Hagstrøm i Ålborg for en hvid Telecaster. Det var en her og nu-grille og fiks idè jeg havde fået, og senere blev den udskiftet med en "Blackie" (Strat). Men den holdt bestemt ikke hvad man var påduttet - meget udmærket, men så heller ikke bedre. F.eks. kunne de bageste mekanikker som strengene lå på (stolen) ikke justeres langt nok tilbage, således at den pågældende streng kunne få lige præcis den længde den skulle have for at stemme i oktaven. Tjaeh, det er bare for dårligt. Den blev så igen skiftet ud med Telecaster, og i dag er jeg "Tele-mand". Billedet her er også fra en af vore Norgesturneer.
============ ============