Rør Guitarforstærkeren, del 3

 

Dette er den tredje artikel i serien om opbygningen af rør-guitarforstærkeren. Artikelserien er udarbejdet af Troels "Trolle" Hadberg, indehaver af RMS Musikelektronik som udfører modifikation, reparation og service af instrumenter og udstyr.

Artiklen er skrevet som oplysning og ikke som vejledning i reparation af forstærkeren. Alle reparationer bør udføres af en kyndig mekaniker. Ethvert ansvar der henviser til disse artikler fralægges. Forkert håndtering af elektricitet er livsfarligt.

 

Af Troels "Trolle" Hadberg

RMS Musikelektronik

 

Udgangsrør (effektrør)
Det er mere end 50 år siden at rør for alvor havde sit indtog, når det drejede sig om at forstærke vore kære 6-strengede instrumenter. Siden har teknologien budt os på transistorer i en betydeligt mindre indpakning og med en helt andet karakteristik end rør. Transistorer og rør virker egentligt på samme måde: De skal forstærke et signal. Begge er brugt flittigt i alle slags elektroniske apparater, hvor forstærkning ønskes. Engang i 70'erne blev transistoren virkelig populær, da den var billigere, mindre og mere holdbar i forhold til rør. Til alt held, kunne man sige, kan man ikke snyde et godt øre og derfor gik man aldrig bort fra brugen af rør.

Nu er det sådan, at guitarforstærkere findes med 2 typer udgange: Rør eller transistor, aldrig begge dele. Forskellen rent mekanisk er, at man bruger en trafo (se forrige indlæg) i rørforstærkeren før man leder signalet ud i højtaleren. Transistorer bliver spændt direkte på højtaleren. Der findes nye typer forstærkere, bl.a. Mesa Boogie's Road King, der benytter sig af flere typer udgangstrin i én forstærker, stadig har man holdt sig til rør i alle trin, hvilket også koster derefter.

Det lægger jo op til det evige spørgsmål: "Hvorfor vælge rør fremfor transistor i udgangen?"

De kloge siger at man ikke kan måle forskel, musikerne siger de kan høre forskel lige med det samme, andre synes man ikke kan høre forskel og køber transistorforstærkere fordi de er billigere. Tager man sine gudsbenådede måleapparater og måler ting som frekvensrespons, THD (Total Harmonic Distortion), signal/støjforhold og så fremdeles, så ender man med et resultat: Der er IKKE den store forskel på rør og transistorer, alt efter kvalitet osv.

Nå, men hvad er det så vi betaler for når vi "skal" have rørforstærkere?

Det hele handler om hvad vi kan høre, og ikke hvad vi kan måle. Vores eget øre reagerer helt anderledes på signaler og deres tilhørende overtoner end måleapparaterne.

 

Rørene træder i karakter ved overstyring
Langt hen ad vejen lyder transistorer og rør ens, men når vi kommer op i en tilpas volumen, overstyrer vi på ét eller andet tidspunkt vores forstærker. Som tidligere nævnt, omtaler vi det som mætning. Det er når vi overstyrer (distortion) vores signal gennem power-ampen, at forskellen på rør og transistorer træder markant frem. Det tekniske udtryk er ulineær forvrængning. Forstærkeren frembringer selv harmoniske forvrængninger af enkeltstående toner. Dertil kommer at når vi spiller flere toner på guitaren, sker en intermodulation, som betyder forvrængning ved blanding af flere frekvenser. Igen sker der en masse modulation og flere harmoniske frekvenser opstår af disse blandingsfrekvenser.

Nu begynder det at lyde indviklet?

Pointen er, at netop RØR er gode til at gengive disse forvrængningskarakteristikker, hvorimod transistorer "giver op" når de bliver presset til overstyring. Det er en større videnskab og der er mange meninger om hvordan forskellene skal tolkes og hvorfor vores øre opfatter lydforskellen som det gør.

Vi spiller et A på spaden, der som bekendt ligger og svinger på 440 Hz. Af denne frekvens opstår 1. harmoniske overtone på 880 Hz, 2. harmoniske overtone på 1320 Hz og så fremdeles. Ligeledes kommer der nogle sum- og differensfrekvenser så der opstår også harmoniske under 440 Hz, altså i basområdet. Alle disse frekvenser kan øret bedre lide når rør gengiver dem, de fremstår kraftigere i blanding med det oprindelige guitarsignal.

 

Rør revival
Det er tydeligt at se hvordan rør har fundet frem til alskens musikgrej igen. Grunden er at mange har erkendt, at selv om det er svært at måle, giver rør lyden en karakter og varme som er eftertragtet og vellydende. En overstyret rørforstærker komprimerer på en måde ved overstyring/distortion, der lyder som englesang for de fleste, modsat en transistorforstærker som mange opfatter som skurende ved overstyring og som i værste tilfælde hæver niveauet af hvid støj.

Vi vil have rør, fordi vi kan li' lyden af de harmoniske forvrængninger der opstår og netop måden hvorpå rør behandler disse harmoniske toner. Der er ingen der ved præcis hvordan øret opfanger signaler, hvilket gør at man ikke kan måle og regne sig til den perfekte forstærker.

 

De forskellige typer udgangs-rør
Der findes utallige typer effektrør, da de første rør var designet til brug i radioer, tv, radar m.m. Igen en fordel ved rør, da rør er meget bedre til at gengive højfrekvens ved stort effektbrug end transistorer. De mest brugte rør i guitarforstærkere kan dog begrænses til 5 typer/familier:

EL-34 (6CA7, KT77)

EL-84 (6BQ5)

5881 (6L6, KT66)

6V6

6550 (KT88)

Navnene i parentes er amerikanske udgaver af samme rør eller meget nære slægtninge, dvs. stort set samme data. Disse 5 typer lyder meget forskelligt og derfor er det ikke ligegyldigt hvilke rør man vælger når man søger en bestemt lyd. Min personlige erfaring om lyden er følgende:

EL 34: Den klassiske engelske rocklyd. Røret overstyrer ret tidligt ved forholdsvis lav volumen og er allermest brugt i Marshall forstærkere.

EL 84: Igen et rør forbundet med engelsk lyd, navnligt de gamle Vox-forstærkere. Røret er betydeligt mindre end de andre typer, men da man oftest kører i klasse A (mere om klasser senere), kan man sagtens få masser af lyd ud af den lille fætter.

5881: Dette rør er klassisk i Fender-forstærkere. Har en lidt højere smertegrænse, dvs. røret overstyrer senere end f.eks. EL-34, hvilket også kan hjælpe til en klarere lyd ved høj volumen. Faktisk brugte Marshall også disse rør i begyndelsen, da Marhalls første forstærker var en kopi af en Fender Bassman. I dag ser man mest betegnelsen 6L6 i Fenders rørforstærkere.

6V6: Dette rør minder om en blanding af EL-34 og 6L6 familien. Det er egentligt mest brugt i klassiske forstærkere, som Fender Deluxe. Røret har lidt samme klang og tone som 5881/6L6, men overstyrer ligesom EL-34 tidligt og tilføjer derved en fornemmelse af sprød komprimering og forvrængning på et tidligere tidspunkt.

6550: Her har vi virkelig et rør der kan klare noget most, inden det forvrænger. Brugen af røret er et meget blandet billede, da det både egner sig godt til ren lyd, ligeledes kan det foretrækkes når man spiller metal, netop fordi at loftet for hvor langt man kan presse røret er så højt. Fender bruger det eksempelvis i deres Bassman på 600 Watt.

Det kan være svært at give et præcist billede af hver enkelt rørs lyd, det er noget du i sidste ende selv skal vurdere. Der er skrevet side op og side ned om hvordan rørene lyder, men intet måler sig med at sætte sig foran forskellige typer forstærkere og simpelt hen opleve forskellen. Oftest bruger man nøjagtigt samme udtryk om rørenes lyd til ALLE rørene, hvilket jo nok skal skabe forvirring for den nye lytter. Lyt selv og bedøm selv.

 

Hvordan, hvorfor og hvornår?
Jeg har fået flere mails omkring rør og deres virkemåde, derfor følger her en lille opsummering af svarene:

Et rør bliver varmet op til en driftstemperatur.
Derfor:
Tænd altid først for POWER på forstærkeren og lad denne varme op i et par minutter, inden STANDBY slås til.

Ligeledes:
Slå STANDBY fra, når du er færdig med at spille og sluk først for POWER efter 10-15 sekunder.

Du har sikkert hørt det "pop!" der kommer i højtaleren, hvis du slukker lidt for hurtigt. Det er en hurtig strømafladning og faktisk lidt af et chok for røret, hvilket forkorter levetiden for røret betydeligt.

De fleste har sikkert hørt om Bias-justering, som ofte er det eneste indgreb der er nødvendigt, når man skifter rør i forstærkeren.

Dog, skifter man rørtype, skal man ofte skifte formodstande til røret, altså ændre spænding og strøm til rørets arbejdsområde.

 

ref.:
http://www.4sound.dk/articles/backstage/tips-og-tricks-samlet/guitar/guitarforstaerkeren-1-3/guitarforstaerkeren-del-3

 

++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

 

 

Andre sider, som behandler musikscenen:
Rockscenen, del 1 Rockscenen, del 2 Musikhuse Spillesteder Rock Elektronik Pigtrådsøkonomi Fender Jazzmaster

 

 

Siderne er under konstant overvejelse og udvidelse.
Hvis du derfor har en mening om stoffet i almindelighed
eller tekniske detaljer i særdeleshed, hører jeg gerne fra dig.
Skriv til:

Mange tak!

Kurt Starlit
aka CykelKurt

 

 

 

Rør guitarforstærkeren, del 1

Rør guitarforstærkeren, del 2

Rock Elektronik

Musik Index

Forsiden