Spillesteder

Scener med levende rockmusik i 1960'erne

 

 

I København fandtes der i 1960'erne mange spillesteder, altså steder hvor man kunne høre levende rockmusik. Her følger en beskrivelse af de vigtigste (i alfabetisk orden).

 

 

--------------------------------------------------

 

Arena House

Artikel om Arena House i ungdomsbladet HIT, oktober 1965

Stort billede

ARENA HOUSE er forgængeren for Star Club og Revolution på Åboulevarden 35 i København.

- Oprindelig hedder stedet COLUMBO (jazz).
- Senere bliver det til NATTERGALEN (tyrolermusik & cabaret).
- Det er HIT HOUSE A/S (v. Poul Parris) som i 1965 overtager og indretter ARENA HOUSE.
- Der serveres spiritus i ARENA HOUSE (i modsætning til HIT HOUSE).
- Daglig leder (Inspektør) af ARENA HOUSE er impressario Niels Hastrup.
- Dress Code (nobel paring;klædning) er påkrævet,
          d.v.s. at der som minimum kræves en pæn ren (hvid) skjorte & slips for at slippe ind.
I oktober 1966 overtager Star Club (v. Bent Hasebart) lokalerne.
I november 1968 overtager Arne Worsøe stedet, ombygger og omdøber det til Revolution.

Musiker Bent Hesselmann fortæller på Facebook 2013.Maj.30:

Engang i starten af 50'erne hed stedet "Columbo", ejet af en tidligere blikkenslagermester. Der hørte jeg Københavns Fodvarmere med Helmuth Lassen, Gunnar "Fladhår" Mathiesen og John Hartwig. I StarClub perioden spillede jeg der nogle gange med Maxwells. Da den så skiftede navn til "Revolution" havde vi premiére på "Kul på" og Midnight Sun blev meget populære og fik drinks og mad på husets regning!

De fleste oplysninger om ARENA HOUSE skyldes Gert Michelsen, som blandt sine kilder henviser til popbladet BØRGE.

Stor tak til ham!

 

--------------------------------------------------

 

Central Caféen

Central Caféen på Sydhavns Plads

Et udsnit af klientellet omkring Central Caféen

I oktober 2015 skriver Calle Sand:

Hej Kurt,
Flot side du har lavet, men når du nu har Dyrehavsbakken med på København siden, burde du måske også have København SV med, d.v.s. Central Caféen i Sydhavnen - som jo var "stedet" i 60'erne. Skal jeg sende dig noget skriv og foto materiale?
Hilsen
Calle Sand

Jo mange tak, Central Caféen skal selvfølgelig og fuldt fortjent med på fortegnelsen over spillesteder i 1960'erne. Calle Sand fortæller videre:

Central Caféen på Sydhavns Plads blev vores (The Lennons) første faste spillested, hvor vi og gæsterne gik totalt amok i fem timer hver lørdag aften. Af og til gik gæsterne så meget amok, at værten måtte komme løbende og bede os om at spille et stille og roligt nummer, når der var mere end to slagsmål i gang udenfor. Det var en meget lærerig periode og heldigvis også stedet, hvor vi lærte en fantastisk god rocksanger at kende, der af og til kom forbi for at synge et par numre: Teddy Edelmann, som i 1984 fik stor succes med indspilningen af min danske oversættelse af Hasse Andersson's "Himmelhunden". De andre orkestre som vi skiftede med i Central Caféen var The Bachelors og The Sleepwalkers (med en meget ung Tommy Seebach).

The Lennons præsentationsvideo

The Lennons

The Bachelors

The Sleepwalkers (Bjarne Krohn)

Kommentar fra Erling Hermansen

 

--------------------------------------------------

 

Club 6

Club 6 engang i 1968.
I vinduet til højre står der "BiLGOTEK" over tegningen af en racerbil.
Foto fra "Vi Unge" juli 1968

stort billede

I midten af 1960'erne fandtes dette etablissement i Jernbanegade 6 (ved Rådhuspladsen). Jeg har været derinde et par gange i sommerferien 1965, hvor der bl.a. spillede en nydelig gruppe i hvide skjorter, som jeg har glemt navnet på (de var nu heller ikke særlig ophidsende at se eller høre på). Ellers kan man konstatere, at Holger Hagelberg var kunstnerisk leder og at The Teenmakers i 1970 har spillet syv gange i Club 6. Det fremgår af gruppens spilleplan for årene 1964-71.

Scenen i Club 6.
Billedet er fra åbningens-receptionen hvor en ny ejer, restauratør Tage Løth Jensen, 1. april 1969 overtager stedet.
Gruppen på scenen er en af impressario Holger Hagelbergs grupper: ESKiMOERNE & MAJ-BRiTT.
V-H: Bjarne Rasmussen trommer, Ove Arvidsen bas, Maj-Britt Rosner sang, Jan Eklund guitar og Niels "Busser" Jørgensen orgel.
Scenen er placeret foran vinduerne, så gruppen spiller med ryggen ud mod Jernbanegadegade.
Fotograf: ukendt

stort billede

Gert Michelsen har oplyst, at Walkers spillede i Club 6 i 1969-70. Men ellers var det ikke et sted jeg følte mig særlig velkommen. Der var noget pseudo-eksklusivt over stedet, som blev drevet af Bent Hasebart, der også var manden bag Star Club (inden ændringen til Revolution i november 1968), La Cubana (Allégade på Frederiksberg) og Place Pigalle på Bakken. Club 6 fortsatte et stykke ind i 1970'erne.

 

--------------------------------------------------

 

Dansetten

Dansetten i Tivoli
Foto fra "Vi Unge" juli 1968

Der har været danset i Tivoli siden 1850, hvor haven fik Justitsministeriets tilladelse til at afholde dans. I 1890'erne var Friluftsdansen det helt store nummer, og i 1920'erne og 30'erne foregik det på Arena, hvor tidens hotte jazz-orkestre spillede. I 1943 blev Glassalen indrettet til dansested med Leo Mathiesen ved tangenterne.

Dansetten åbnede i 1948 og blev hurtigt et af byens populære dansesteder for ungdommen med konkurrencer i jitterbug og høj cigarføring, når orkestret spillede etablissementets kendingsmelodi, "Tivoli Boogie Woogie".

The Scarlets spillede flere sæsoner i Dansetten, første gang i 1966. Dansetten fortsatte indtil maj 1970, hvor det blev omdannet til Krudthuset, der i sin tur eksisterede til og med udløbet af sæsonen i september 1973.

Efter en genoplivning af Dansetten i 1980'erne endte det hele ganske bedrøveligt i 2005, hvor man efterfølgende kunne læse følgende på Dansetten's hjemmeside:

Der var engang en danserestaurant...

Dansetten blev opført i 1954 som en integreret del af Tivoli's nye koncertsalskompleks. Det helt specielle ved lokalet var, at det både kunne fungere som en del af koncertsalens indgangsparti og som en selvstændig enhed - en restaurant, hvor man kunne spise og derefter slå sig løs til musik serveret enten levende eller af en professionel DJ. Dansetten var en unik ramme for større selskaber, fester, receptioner, events, shows m.m.

Dansetten var retro, kitch og mest af alt tidløs. Uanset om man var 20 eller 80 og uanset om man var til hip hop eller jitterbug, var stedet noget helt specielt. Den er der ikke længere...

Primo 2005 påbegyndte Tivoli en gennemgribende renovering af koncertsalskomplekset. I den forbindelse måtte Dansetten lade livet. Det unikke rum, som var kernen i det hele, er revet ned og kommer ikke til at genopstå. Jeg siger tak for to forrygende år til de samarbejdspartnere og det personale, som hjalp med at gøre det umulige muligt og til de gæster, som det hele handlede om.

Dansetten
Morten Johansen

Dansetten 1968, orkesteret er The Scarlets
Fotograf ukendt

stort billede

 

--------------------------------------------------

 

Enghaveparken
Optakten til 1960'ernes beatmusikalske brag var 1950'erne og den rockende ungdom, som allerede på dette tidspunkt truede den grå livsstil, danskerne havde opbygget omkring sig selv. Ungdommen var utilfreds, utaknemmelig og utålmodig. Det viste sig bl.a. i Enghaveparken, hvor der blev arrangeret asfaltballer hver torsdag i sommerperioden og langt ind i pigtrådsperioden:

Da rocken kom til Danmark

Af Tine Godsk Hansen

Midt 50'erne var præget af koldkrigsstemning. Velfærdssamfundet begyndte stille at finde sin form, men krigens skygge lå stadig over landet, og blandt højdepunkterne var besøg fra statsmænd som Churchill og Eisenhower. Man lyttede til pæne Nina & Frederik og dansede til jazz i klubberne.

50'erne var også tiden, hvor efterkrigstiden store børneårgange blev unge. De var mange, tjente deres egne penge og var med til at skabe det nye begreb Teenager. Men teenagerne havde ikke rigtig noget at lave eller nogen steder at være. Man kunne gå på isbar eller som det vildeste hænge ud på sin knallert.

Rocken kommer
Så kom der nye lyde fra USA. Bill Haley & The Comets bragede igennem med nummeret 'Rock Around The Clock' og var med til at definere begrebet 'Rock and Roll', og i sydstaterne begyndte Elvis Presley at rulle med hofterne.

Den strømning lugtede danselæreren Børge Kisbye og arrangerede Danmarks første Rock'n'Roll danseforestilling. Den 4. oktober 1956 fik den danske ungdom sit første møde med Rock'n'Roll i KB-Hallen. Der fandtes endnu ingen danske rockorkestre, så Kisbye havde hyret Ib Glindemanns store jazzorkester. Orkestret havde i årene op til været et populært bigband orkester, men var nu ved at miste terræn til de nye toner, og sagde ja tak for at holde skindet på næsen. I front stod den unge lærling Ib "Rock" Jensen, som havde vundet en talentkonkurrence, og skreg " Rock and Roll". Sammen flyttede de taktslaget på orkestrets repertoire til 2 & 4 i stedet for 1 & 3 og skabte noget, der lugtede lidt af rock. Rock'n'Roll levede op til sit vilde ry, da dansekonkurrencen til mediernes store glæde endte med ballade. Den viste sig senere at være fremprovokeret af en dagbladsfotograf.

En anden af dansk rock and roll-stjerne blev Flemming Rasmussen, som ændrede navn til James Rasmussen, da han vandt en talentkonkurrence som den danske Tommy Steele. Rocken blev i slutningen af 1950'erne gjort pænere og pænere, og blev opslugt af underholdningsindustrien, men James Rasmussen's egen single "Hand Clap" har nogle af de ægte toner.

Anderumper og læderjakker
Med rock'n'roll'en fulgte også en ny tids mode med strutskørter, candyflosshår og til herrerne anderumper formet med vaseline - håret skulle jo sidde rigtigt, når der var asfaltbal i Enghaveparken. Her blev det flere gange til sammenstød mellem de unge læderjakker og politiet. Det skete også, da der i 1959 blev arrangeret en festival, "Nordisk Rock Battle", på friluftsscenen i Bellahøj. Om aftenen brød der optøjer ud, hvilket endte med, at scenen brasede sammen under Melvis Rock Band, Danmarks første rigtige rockband. Endnu engang fik rock'n'roll stemplet som en farlig, rebelsk størrelse.

Radio Mercur
Men for de fleste unge drejede det sig bare om at lytte til en musik, som ramte dem lige i mellemgulvet. Og den mulighed fik de med Radio Mercur, som i 1958 begyndte at sende fra et skib i Øresund for at omgå Danmark Radios monopol. Her kunne man blandt andet høre den unge stjerne Otto Brandenburg, der ramte lige ind i pigehjerterne. Otto Brandenburg skulle også have optrådt i Danmarks Radio, men bestod i første omgang ikke den mikrofonprøve, som alle her skulle igennem.

I 1963 måtte Danmarks Radio dog bøje sig for de nye tider med radiokanalen P3, der kopierede Mercur, som lukkede samme år. Tiden er moden til The Cliffters og Peter Belli, og fra England lød der nye toner fra fire langhårede fyre. Beatlemanien var på vej.

ref.:
http://www.dr.dk/Musik/Huskerdu/Artikler/
2008.Febr.08

 

--------------------------------------------------

 

Exalon
som lå lige over for Jomfruburet på Strøget, har jeg mærkeligt nok aldrig sat mine fødder. Jeg tror ikke det musikalske spillede så stor en rolle for stedet. Det var vist mere det fysiske møde mellem mand og kvinde - hvilket bestemt var helt fint og hårdt tiltrængt - men hvor det musikalske spillede en underordnet rolle. Jerry Ritz fortæller om Exalon:

Jeg ved faktisk meget lidt om Exalon udover at det lå på Strøget (Frederiksberggade) lige overfor Jomfruburet. Jeg husker Exalon som et sted med traditionel dansemusik, ikke et "pigtrådstempel" som Jomfruburet, Revolution, Karrusellen og Club 6.

Jeg ved at dansestedet i en lang årrække i "nyere tid" (80'er og 90'erne) blev ejet af restauratør Henrik Friis Nielsen, som i sine unge dage var trommeslager i det progressive danske "beat-orkester" Day Of Phoenix" med Cy Nicklin som forsanger, de havde deres storhedstid i 68- 69.

Henrik har efterfølgende lagt kræfterne i Den Røde Pimpernel, som er omtalt i Tivoli's årsrapport 2002/2003:

Musik, dans og dinner på Den Røde Pimpernel

Det hæderkronede Jazzhus Slukefter har lagt lokaler til lidt af hvert, siden Anders Stefansen og Lise Kjær måtte dreje nøglen om i 1997.

I 2002 blev det Den Røde Pimpernels tur til at indtage kælderlokalerne mellem Turistinformationen og Hercegovina med live-musik hver aften fra kl. 20 og åbent til kl.5 morgen.

Pimpernellen er Københavns ældste danserestaurant med hele 61 år på bagen, hvoraf de 38 er tilbragt i Kattesundet, nær Nicolaj Plads. For at stamgæsterne stadig skulle føle sig hjemme, når de nu gik på Pimpernellen i Tivoli, flyttede restauratør Henrik Friis Nielsen ikke kun adressen til Tivoli. Han tog også alt inventaret med sig fra Kattesundet.

Exalon var kendt blandt unge mænd som et rigtig scorested, det var stedet hvor man nemt kunne picke en dame op til et hurtigt engangsknald. Derfor var dansestedet kendt som stedet, hvor soldater med nattegn nemt kunne få noget på den dumme.

Mænd i uniformer havde kronede dage i Exalon - der blev kendt som gardernes fristed. Måske lidt på samme måde som de amerikanske soldater (fra baserne i Tyskland) havde deres storhedstid i bl.a. Jomfruburet (Eden Bar) i slutningen af 50'erne og starten af 60'erne.

Der må gå en masse historier om stedet i garderkredse!

- Jerry Ritz

Jazzmusikeren Per Krogen (ved klaveret) med sin jazzede kvartet i Exalon ca. 1960.
Senere kom der andre boller på suppen...

ref.: Drømmen om København

--------------------------------------------------

Til: Cykelkurt
Fra: Henning "Nojer" Nør
Dato: 2009.Marts.11
Vedr.: Exalon m.m.

Hej Kurt.

Jeg har lige været en tur gennem dit musikkapitel, der jo efterhånden er ret udførligt - stor ros!

Da jeg læste indlægget om Exalon, faldt jeg i staver, og minderne væltede frem. I stort set hele 70'er perioden var jeg en flittig gæst i etablissementet, der dengang gik under navnet "Station 10" eller "Den jyske Ambassade". I København var der dengang 9 politistationer, og da klientellet i Exalon for en stor del var politifolk, ja så mente vittige hoveder, at Station 10 var et passende navn. At mange politifolk (og gardere) var jyder, førte så til det andet kælenavn.

Efterhånden blev vi kendt af personalet, bl.a. dørmanden Kjeld, der gelejdede os ind uden om den ofte massive kø udenfor. Entrébetaling var der ikke tale om. Kjeld forventede blot, at vi, hvis situationen krævede det, "gav en hånd med!" Det skete af og til, at vi måtte træde til, hvilket vi klogeligt gjorde "anonymt". Jeg oplevede aldrig situationer, hvor det var nødvendigt at gribe tjenstligt ind.

Jeg ved ikke, om musikken var traditionel dansemusik, som nævnt af Jerry Ritz. Pigtråd var det dog heller ikke - langt fra. Det var nærmest sådan en "blød mellemvare" som f.eks. Flemming Werge & Blue Notes, der spillede der ofte, samt lignende bands (der hverken var det ene eller det andet). Ind imellem var der dog eksempelvis italienske bands, der måske nok kunne betegnes som danseorkestre. Det er korrekt, at stedet blev betragtet som et "scorested". Næsten uanset hvad, var der sikker gevinst. Oohh... sikke tider!

"Pimpen" - Den Røde Pimpernel - havde lidt samme status. Mine erfaringer derfra er dog ikke så talrige. Musikken var "trist", og jeg havde den opfattelse, at pigerne dér var "den tænksomme type", d.v.s. pædagogstuderende o.lign., der "følte sig" og havde løsningen på verdens problemer - sådan teoretisk set, altså. Det var ikke lige min kop te, selv om de såmænd var søde og villige nok! Jeg var der kun nogle enkelte gange. Der var mere fut i pigerne i Exalon, så det blev mit foretrukne sted.

Slukefter har som nævnt lagt lokaler til lidt af hvert. Et af de foretagender, der var der, var Tivorleans, der ligeledes var et jazzsted. Indehaveren var min daværende chef, Carsten Jacobsen, der var bidt af en gal jazzmusiker (no offence!) og som udover at være leder af et af landets største grafiske virksomheder tog sig tid til at have denne lille "nebengeschäft". Jeg var der kun en enkelt gang til firmaets julefrokost. Stedet havde en kort levetid.

Det var bare lige det (du kan sgu' sætte gang i mit erindringskartotek).

- Nojer

 

--------------------------------------------------

 

Giraffen

Giraffen prospekt fra 1968

Dansested og restaurant Giraffen lå i vestibulen til Palladium biografen i starten af Vesterbrogade. Jeg nåede kun at frekventere stedet en enkelt gang eller to inden det lukkede. Jeg husker det som et sted for den finere pop, f.eks. Jørn Grauengård's Orkester m. sangerinder som Lis Bjørnholt, Inge Østergaard, Daimi og Grethe Clemmensen. Grauengaard's trio var husorkester i restaurant Giraffen, der lå som del af Palladium-biografen ved Rådhuspladsen, og havde ry for at tiltrække det, man dengang kaldte "Hellerup-drengene". Grethe Clemmensen giftede sig senere med Jørgen Ingmann, og de optrådte sammen med deres orkester herinde. Også Rocking Ghosts spillede i perioder her.

 

--------------------------------------------------

 

Hit House

Aftenens hovednavn: The Hitmakers!

Hit House på Frederiksberg Allé, der har jeg vist kun stået udenfor på gaden og kigget ind. Det var en aften, hvor Peter Belli & co. spillede. Mærkeligt nok, for Hit House var stedet for tidens beat-interesserede ungdom. Måske skyldes mit fravær, at stedet virkede sådan lidt gymnasieagtigt eller studentikost. Når direktør Poul Parris fortæller om stedet, fremgår det da også, at der blev håndhævet en politik med nul spiritus eller andet af samme skuffe.

En favorit fra Hit House var (er) The Lions med "Hit House Shake".

To unge mennesker i tidstypisk antræk.

Mette Warthoe skriver på Facebook, aug. 2014:

I en periode kørte en specialbus fra Rådhuspladsen hver søndag eftermiddag. Ingen alkohol i baren (KellerDirk), forældre var alligevel ikke begejstrede, men vi hørte herlig musik. Husker især Taste med Rory Gallagher.

Absolut Hit House

Peter Belli i Hit House

Pigtråds-templet fejres for 50 år

"Hit House Shake" - The Lions i Hit House (TV2 Lorry 2014)

"Do the Hucklebuck" - Sir Henry i Hit House (TV2 Lorry 2014)

 

--------------------------------------------------

 

Jomfruburet / Eden Bar

Jomfruburet set nede fra gaden (Strøget).

Jomfruburet levede slet ikke op til sit navn, men det var der vist ingen som var kede af. Tværtimod var der altid tæt besat i de små lokaler af kvinder og mænd der søgte kontakt, fordi stedet var kendt af gud og hvermand. Min favoritgruppe var The Rollings, som med deres friske og medrivende spil fik hele stedet til at koge.

The Weedons i Jomfruburet 1963.
Der var tryk på, når grupperne fyrede op under kedlerne fra den lille scene i Jomfruburet.
Til venstre sidder folk bænket omkring et bord direkte op ad scenen.

--------------------------------------------------

På Facebook findes der et par sider om Jomfruburet.
Søg evt. videre på søgeordene "Jomfruburet" eller "Gert Michelsen".

--------------------------------------------------

Så dejlige var pigerne i Jomfruburet!
Her er en skønhed portrætteret på resterne af en T-shirt fra 1969.
Foto: Chris Paulsen

Jomfruburet - for folk og fæ, orkestre samt gæster, som på én- eller anden måde (socialt/økonomisk) var afhængig af dette sted.

Dem var vi nogle stykker af.

Jomfruburet i 1970'erne (også billeder og beskrivelser)

Kommentar fra Bjarne Krohn, 2011.Marts.15:

Hej Kurt

Jeg var inde igen på din hjemmeside under Jomfruburet og så billederne, det fik mig til at tænke på at i 64, da vi var fast husorkester i et par måneder i Jomfruburet, da var der ingen restrektioner på tobaksrygning. Man skulle nærmest skære sig igennem tobaksrøgen. Når vi spillede om søndagen fra frokost til midnat, så havde vi fået vores kvote af tobak (passiv rygning). Støjniveauet i lokalet var så kraftigt at den store rude ud til strøget stod og gyngede i takt til bassen!

Så var der mere ordenede forhold inde i Kisbye Kødbyen til dansant...............ingen alkohol og hvis man blev taget i at kysse en pige på dansegulvet, så fik man en anmærkning!

Jo, det var tider dengang som pigtrådsmusiker!

 

--------------------------------------------------

 

Karrusellen / Le Carrousel

I daglig tale kaldte vi stedet for Karrusellen, fordi det andet lød sådan lidt...
Le Carrousel lå på Axeltorv ved Vesterport Station. Her gik jeg ind, så ofte jeg havde råd. Adgangen til de hellige haller kostede den svimlende sum af 5 kroner i 1965. Til gengæld var man forpligtet til at købe øl og spiritus, som blev bragt til bordet af en høflig og velklædt tjenerstab. Stedet vovede at hente en række af datidens store (og mindre store) navne til lille Danmark på en mikromatisk scene. Blandt mange andre kan nævnes

Chris Farlowe,
Alan Price Set,
The Cockneys,
The Small Faces,
Eric Burdon & The New Animals,
Chris Andrews,
Dave Dee, Dozy, Beacky, Mich & Tich,
Manfred Mann,
The Walker Brothers og
The Association.

Karrusellen blev åbnet i 1964 af Kaj Paustian, som så muligheder i den nye musik under civiliserede former. Som arkitekt og entreprenør betragtede han Le Carrousel som en kontrast til tidens popklubber, ungdomsklubber, Hit House og lignende steder, hvor publikum var nødt til at stå op under koncerten - og hvor alkohol var en by i Rusland.

Karrusellens scene, Servanten, var meget lille og placeret helt oppe under loftet. Ikke desto mindre lykkedes det at presse stort set alle de store navne ind deroppe. Karrusellen (som senere skiftede navn et par gange og bl.a. på et tidspunkt hed Daddy's Dance Hall) var dog ikke bare et smart navn. Den hed sådan, fordi der langt op i 1960'erne var en bar nedenfor scenen udformet som en karrusel, som kunne dreje rundt i adstadigt tempo. Ved at sidde på karrusellen kunne man køre 360° rundt og på denne måde holde øje med alle de dejlige piger på dansegulvet.

Le Carrousel / Karrusellens indgangsparti midt i 1960'erne

Karrusellen snurrer. Øverst i billedet tv. ses lidt af servanten med en Vox sangsøjle.

PS
På Facebook findes en side om Le Carrousel:
søg på "Le Carrousel", "Karrusellen" eller "Gert Michelsen".

--------------------------------------------------

Til: Cykelkurt
Fra: Jerry Ritz
Dato: 2009.Febr.20
Vedr.: Le Carrousel

Hej Kurt,
Billederne fra Le Carrousel er fine, det er ligesom at være der igen. Det eneste af de store bands som spillede derinde i 60'erne, som fik lov til at spille nede på dansegulvet foran karrusellen, var The Walker Brothers - alle andre var henvist til den lille balkon oppe under loftet.

Da vi lavede Rest. Palmehaven derinde med natklubben Blue Heaven på 1. sal, fik Erik Thomsen og jeg bygget kontor lige ovenover. Der blevet lavet et specielt vindue ud mod banegraven, som er der den dag i dag.

Kan du huske at der var bowlingbaner på 1. sal og et lille diskotek nede bagved?

Jeg glemmer aldrig, at første gang jeg hørte en plade med Cream var i det diskotek. Der hvor balkon-scenen var, blev der lavet omklædningsrum til musikere og solister - scenen var jo der, hvor karrusel-baren var placeret, så der blev lavet en trappe ned. Det er et hus jeg kendte særdeles godt - fra kælder til kvist!

Men efter lukningen af Daddy's Dance Hall og etablering af de mange Nordisk Film-biografer er "indmaden" i bygningen fuldstændig ændret - men "mit" og Eriks vindue er der stadig!

Musikalske hilsner
Jerry

--------------------------------------------------

Kære Jerry,
åh ja, bowlingbanen....jo, jeg har været der en enkelt gang, men det var jo musikken og pigerne (honk-honk) der trak, og det foregik nedenunder.
Tak for den fine beskrivelse af dette skønne sted!
Stor hilsen
Kurt

--------------------------------------------------

I oktober 2019 skriver Bjarne Herhold:
Jeg kom også meget i Karrusellen i 60'erne. Ud over de bands du nævner, så var der også Spencer Davis Group med bl.a. Steve Winwood på keyboard. Senere hen blev han i eget regi leadguitarist. Hans bror Muff Winwood spillede bas i Spencer Davis Group.

 

--------------------------------------------------

 

Kødbyen
eller Kisbye Danseskole, som lå bag ved Ingerslevsgade - tæt på Hovedbanegården. Jeg har kun været der een gang (se anmeldelse af Red Squares under Rockscenen, del 1) og husker ikke alverden om indretningen. Scenen var noget i samme retning som en boksering.

Børge Kisbye blev i 1944 udnævnt til danseinspektør i Tivoli's Glassal, i 1948 startede han Tivoli Dansetten, hvor mesterskabsdanse blev afviklet hver sommer og i 1949 åbnede Kisbye den permanente dansehal i Kødbyen.

En popmusiker beretter, at det var musikerne forbudt at kysse pigerne samt at drikke spiritus. Blev man fanget i en sådan forseelse, vankede der en advarsel og i gentagelsestilfælde bortvisning.

Peter Børge Kisbye,
danseinstruktør, rejsebureaudirektør og showarrangør, der var søn af Oline Kisbye, blev for alvor kendt da han i 1944 blev udnævnt til danseinspektør i Tivolis Glassal.

Med stor dygtighed holdt han swingpjatteriet inden for det rimeliges grænser, og i 1948 skabte han den danselystne ungdoms fristed i Tivoli Dansetten, hvor mesterskabsdanse blev afviklet hver sommer under stor opmærksomhed. Året efter åbnede Børge Kisbye en permanent dansehal i Kødbyen - og i samarbejde med Politiets Ungdomsklubber - en i Kastrupfortet, som han forpagtede af kommunen. Begge dele blev en stor succes og hans danseskole bredte sig bestandigt - så efterhånden dansede man "hos Kisbye" over hele København.

Børge Kisbye stod i offentligheden som den der oftest indførte nye danse til Danmark og som den der kunne lave et show så folk spærrede øjnene op. I 15 år satte han Ekstra Bladets juleshow til fordel for københavnerbørns ferieophold op - og i 1961 åbnede han et rejsebureau i Frederiksberg Allé.

Midt i arbejdet med at sætte et show op på Bakken blev han i 1962 ramt af lammelser. Ved sin død var han ejer af Europas største danseskole og et blomstrende rejsebureau, som hans hustru videreførte efter hans død.

 

Kommentar fra

Jens Kildemoes

 

--------------------------------------------------

 

Løjtehus

Løjtehus ca. 1960

eller "Løjten", som den blev kaldt i daglig tale, lå på Løjtegårdsvej (2770 Kastrup). Et hyggeligt familiested, hvor de lokale unge mødte hinanden gennem generationer. Indehaveren har givetvis kunnet se potentialet i, at engagere tidens nye mode: pigtrådsgrupperne.

 

--------------------------------------------------

 

Moulin Rouge

Rest. Moulin Rouge på Jyllingevej i Vanløse

Det var her The Danish Sharks øvede og opbevarede deres grej. Senere i 1963 startede de "The Danish Sharks Popklub" på restaurantens førstesal. Poul Verlis og Henning Blegvad - begge tidl. musikere i Jørgen Ingmann's orkester - omdannede med stor succes den mondæne danserestaurant til et populært pigtrådssted.

"Friendly" - The Danish Sharks

"Close in your Arms" - The Danish Sharks

"Hully Gully" - The Danish Sharks

Danish Sharks på Moulin Rouge.
L-R: Henrik Møller Sørensen (lead gtr., vocal), Ken Gudman (dr.), Leif Rosendal (lead gtr., vocal), Søren Strømberg (elbas, vocal).

Sharks medvirkede i den danske filmkomedie "Villa Vennely", som havde premiere 11. maj 1964. Filmen, der er i sort/hvid, har en spilletid på 87 min.:

I et pænt og borgerligt kvarter i udkanten af København ligger "Villa Vennely". Her bor nogle unge prostituerede kvinder sammen med deres alfons, "Boss" (Erik Chris), og "Plovmand" (Ole Spenster), som skaffer kunder, kaldet "tyre", til villaen, der foruden at være bordel også fungerer som spillebule. Den sidste beboer er "Basse" (Preben "Basse" Nicolaisen), der foruden at være butler også tager sig af alt det praktiske, f.eks. at vaske og at købe undertøj til kvinderne og at lave mad. Især aftensmaden er han skrap til at lave: Alt kyles op i en stor gryde og bankes på plads med en knytnæve, evt. rører han rundt med en hånd. Desuden er "Basse" udsmider, og endda "Boss's" gamle mor (Amalie Christiansen), som bor på "Aldershvile", må en dag smides ud, da hun indfinder sig i sin egenskab af rufferske og til sønnens mishag vil have en forklaring på svindlerierne med regnskaberne.

En af kvinderne, Lis (Karine Smidt), har narkoproblemer, og i sidste ende fører problemerne til enden på "Villa Vennely". Lis har "rygrad som en kålorm" og prøver at skaffe narko gennem en af kunderne i spillebulen, en læge (Michel Hildesheim) som ellers plejer at holde tilsyn med kvinderne og evt. hjælpe med illegale aborter, men han vil ikke hjælpe med narko.

"Boss" vil heller ikke have, at hun ender som "narkotikavrag". Lis henvender sig derefter til en narkoleverandør (Børge Petersen), som er blandt villaens kunder. Han er for nylig efter brok over uærligt spil blevet smidt ud af "Basse" og "Smarte Harry" (Henning Petersen), der er en af villaens kriminelle venner.

Narkoleverandøren sælger til Lis, men da han ved en "fest" i villaen desuden kommer et pulver i hendes drink for at gøre hende mere medgørlig, bliver hun rigtig syg. Mens "Basse" drikker sig fuld, kører "Boss" og "Plovmand" Lis hen til lægen, der jo er en af kunderne. Lis afslører, at hun har fået narko af narkoleverandøren, der plejer at komme til "festerne". Lægen sørger for, at Lis kommer på hospital til afvænning, men anmelder også narkoleverandøren til politiet, som derefter anholder ham.

Han tror, at anmeldelsen kommer fra "Boss", og hurtigt er politiet på sporet af "Boss", "Plovmand" og "Basse", som bliver fanget ved en razzia og kommer i fængsel. Lis bliver afvænnet, og hun bliver udskrevet med det gode råd: "Pas nu godt på Dem selv", og hun svarer: "Ja, De kan tro - jeg skal nok passe på i fremtiden!" Imens ser man en anden patient, ramt af delirium tremens; ham har man i glimt set som alkoholiker igennem filmen. Lis rejser hjem til provinsen, og filmen slutter.

Undervejs i filmen synger Anette Blegvad med backing fra "The Sharks" (The Danish Sharks) to sange, som hun havde fået udsendt på en singleplade i 1963, nemlig "What About Me" og "Let's jump the Broomstick". The Sharks spiller også "Close in your arms" (udsendt på singleplade i 1964). Desuden hører man gennemgående The Weedons.

"Villa Vennely" er den anden af tre ungdomsfilm, som Pingvin Film og Poul Nyrup lavede. De andre film er "Mellem venner" (1963) og "Stenbroens helte" (1965).

Og hvad blev der egentlig af Anette Blegvad? På danskefilm.dk kan man læse:

Anette Blegvad, der egentlig er døbt Bente Karlsen, startede sin sangkarriere i slutningen af 1950erne på Solby-Scenen og begyndte derefter som sangerinde i starten af 60erne. I 1963 blev hun med sit eget orkester engageret i restaurant Moulin Rouge, hvor indehaveren var restauratør og kapelmester Henning Blegvad. Han havde i nogle år haft sit eget underholdnngsorkester og da en anden sangerinde blev forhindret i at deltage i en Sveriges turné blev Bente Karlsen engageret som solist i hans orkester. De dannede par både privat og professionelt indtil midten af 1970erne. Hun pladedebuterede i 1963 og indspillede året efter et par engelsksprogede skæringer. I perioden fra foråret 1965 til efteråret 1969 var hun i sommersæsonen fast sangerinde på Søpavillonen i Rødbyhavn, som Henning Blegvad havde overtaget. Anette Blegvad blev landskendt som dansktop- sangerinde og indspillede et stort antal singleplader til dansktoppen, bl.a. "Kom når du vil" og "Min student fra Uppsala", der lå nr. 4 på hitlisten. Fra 1969 var hun kun solist på deltid, da hun sammen med Henning Blegvad bosatte sig i Spanien, hvor de slog sig ned som restauratører og hyggemusikere. Der kom nogle singler og LPer fra hende, bl.a. "Jeg gør hva jeg vil" i 1976. Siden 1977 har hun ikke indsunget plader. Efter skilsmissen fra Henning Blegvad vendte hun tilbage til Danmark og uddannede sig til socialrådgiver.

 

--------------------------------------------------

 

Mælkepoppen

Mælkepoppen er flyttet til separat side. For at komme videre, klik HER.

 

--------------------------------------------------

 

Nyhavn 41

Little Freddy and his Rockboys samt personale foran Nyhavn 41.

Nyhavn 41 var bl.a. tilholdssted for The Rocking Ghosts som, når de stod på scenen i deres hvide skjorter, så fantastiske ud. Det skyldtes især den ultraviolette belysning som scenen var dækket af. Personlig var jeg ikke vild med deres musik, men det var der tydeligvis andre der var - ikke mindst pigerne. Jeg var imponeret over, at man kunne mærke den elektriske bas i trappens jerngelænder, når man fra gaden bevægede sig ned i lokalet. Men ellers var Nyhavn 41 et lille sted der på mange måder mindede om Jomfruburet p.g.a. den tætte klubstemning og fordi den trange plads gav mange muligheder for nærkontakt med det modsatte køn.

Little Freddy and his Rockboys i sommeren 1962 på scenen, Nyhavn 41. Bemærk den fine dug på bordet.

Rune Christy & Las Vegas på Nyhavn 41-scenen i 1962. Bemærk Preben "Ulrik" Ulrichsen nr. 2 fra højre på rytmeguitar. Han var i mange år ekspedient og senere bestyrer af Åge Jensen Musik på Åbenrå.

Nyhavn 41 som det ser ud i dag (2011).
Foto: CykelKurt

stort billede

 

--------------------------------------------------

 

Place Pigalle

Sir Henry på Place Pigalle, mens det stadig gik fremad og opad.
v-h: Arne Schröder (rytmegtr.), Jens "Krølle" Bøgvad (trommer), Sir Henry / Ole Bredahl (bas), Carsten Elgstrøm (sologtr.) og Tommy Seebach (orgel)

Impressario Holger Hagelberg skriver i april 2014:

 

Place Pigalle på Dyrehavsbakken åbnede for 50 år siden!

 

Historisk Koncert på Friluftsscenen, fredag den 25. April
Fredag den 25. April er det 50 år siden, at Restauratør Bent-Axel Hasebart åbnede det første store moderne dansested for ungdommen - Place Pigalle på Dyrehavsbakken. Fredag den 25. April markerer Dyrehavsbakken dette med en stor historisk koncert på Friluftsscenen, hvor der er fri entre.

Place Pigalle var stedet for den tids ungdom, som ville høre og danse til pigtrådsmusik. Det blev startskuddet på mange nye pop templer, der fulgte efter bl.a. Hit House, Club 6 og Star Club, senere Revolution og Le Carroussel.

Det var startskuddet til at ungdommen "sprang ud" fra Jazz til Pigtrådsmusik og til vor tids populære rock musik.

 

Restaurations Kongen
Bent Hasebart var den tids store restaurations konge med i alt 14 restauranter i København og omegn. Han havde bl.a. La Cubana på Frederiksberg, Star Club (tidl. Arena) på Åboulevarden, Moulin Rouge i Vanløse, Club 6 i Jernbanegade, som med 1700 pladser i tre etager var Københavns største natklub, Why Not ved Rådhuspladsen, og på Dyrehavsbakken Røde Port, Spar To, Show Boat, Restaurant Bondestuen og Place Pigalle.

Man kunne ikke åbne et ugeblad eller en formiddagsavis, uden at der var et billede og en omtale af Bent Hasebart. Hans Mor holdt styr på de mange avisomtaler, som blev samlet i store scrapbøger, som lige nu ligger på Dyrehavsbakkens Kontor til gennemsyn.

Udover at være restauratør, så var Bent Hasebart også model. Man så ham i mange reklamer bl.a. for cigaretter, scootere og skjorter. Bent Hasebart var et kendt ansigt. Han var meget populær hos sine restaurationsgæster - altid smilende og venlig.

Efter de 14 restauranter trappede han langsomt ned og endte med kun at have Restaurant Bondestuen på Dyrehavbakken. Den var Bent Hasebart's "hjertens barn" lige til det sidste. Her kunne han personligt tage sig af sine gæster. Det gav sig bl.a. udtryk ved at han gik rundt og delte roser ud til damerne. Det fik Ekstra Bladet til i en stor opsat artikel at udnævne ham til "Rosenkavaleren". Efter Bent Hasebart overtog hans nevø Mikkel Marvits Restaurant Bondestuen, som han har ført videre i den samme ånd.

 

Dyrehavsbakken's populæreste dansested i 60erne
Place Pigalle hed oprindeligt Figaro, som var en af dansehallerne på Dyrehavsbakken. De andre store danse haller var Valhalla og Danmark, som også havde taget pigtrådsmusikken til sig. Her havde man tidligere haft 10 øres dans i mange år. Publikum betalte orkestret 10 øre for en svingom. Elga Olga var ejer af dansehallen Figaro, som blev overtaget af familien Knudsen i 1963. Her blev musikken udskiftet med pigtrådsmusik, som bl.a. blev spillet af The Rookeys og The Danish Sharks.

Efter et år overtog Bent Hasebart Figaro. Han gav Figaro et ansigtsløft - det var han jo god til - og med et var det ungdommens foretrukne møde sted - og blev forløberen for ungdommens sagnomspundne musikmekka Hit House på Frederiksberg, der åbnede samme år den 1. Septemb er 1964.

Det skal lige nævnes, at det var samme år, at The Beatles gav koncert i KB Hallen 4. juni 1964.

 

Tidens populære navne
Place Pigalle åbnede med tidens top navne Sir Henry and his Butlers med forsangeren Ole Bredahl og med Peter Belli og Rivalerne. Senere kom der andre kendte orkestre til bl.a. The Defenders, The Hitmakers og Dandy Swingers, som blev hus orkester.

I Place Pigalle var der fest og farver. Musikken spillede kl. 20-24. Dansegulvet var fuldt af ungdom. På bar kortet stod bl.a. en whisky - 1,6 cl - ikke stor, men så kunne man jo bestille en dobbelt - det lød godt og gjorde indtryk på veninden.

 

Koncert på Dyrehavsbakkens Friluftsscene
I anledning af, at det er 50 år siden at Place Pigalle åbnede, arrangerer Dyrehavsbakken koncert på Friluftsscenen Fredag den 25. April 18.00, hvor to af de store orkesternavne fra den gang spiller. Det er Sir Henry and his Butlers og Dandy Swingers. For 50 år siden åbnede Dyrehavsbakken den sidste fredag i April. Det er derfor, at man har valgt at koncerten skal være den 25. April. Koncerten er fra kl. 18 til kl. 19.30 på Friluftsscenen med fri entre.

 

Orkestrene
Orkestrene er Sir Henry and his Butlers med forsangeren Ole Bredahl alias Sir Henry, som var med i Place Pigalle med sine Butlers for 50 år siden. Ole Bredahl spiller basguitar og er stadig forsanger. Tjenerstaben består af Erik Bjerre, lead guitar og sang, Andy Singer, keyboard og sang og Peter Witorff, trommer og sang.

Sir Henry and his Butlers har udgivet et utal af grammofonplader og CDer. I en årrække var Tommy Seebach med i gruppen på keyboard. Blandt deres største hit kan nævnes Let's Go, Camp, Beautiful Brown Eyes, m.fl.

Dandy Swingers spiller med original besætningen som for 50 år siden. Det er første gang siden 1968, at de spiller sammen. Dandy Swingers består af Jens Rugsted, bas guitar og sang, Peter Gregers, rytme guitar og sang, Flemming Ostermann, lead guitar og sang og Mogens Ostermann på trommer.

Dandy Swingers har også udgivet flere grammofonplader. I en periode var Annisette med som forsanger, inden gruppen Savage Rose blev dannet. Deres største hit var Google Eye, He was a Looser og River Deep Mountain High.

Glæd jer til en stor og historisk spændende koncert på Dyrhavsbakken, hvor det hele startede!

 

Med venlig hilsen
Holger Hagelberg
Scanart Music

 

Sir Henry på samme lokalitet 50 år efter.
v-h: Andy Singer (keys), Sir Henry / Ole Bredahl (bas), Erik Bjerre (gtr.) og Peter Wittorf (trommer)
Foto: Holger Hagelberg

 

 

"Amorada" - Dandy Swingers

"I hear you knocking" - Dandy Swingers

"I saw her standing there" - Dandy Swingers

"That's all right Mama" - Sir Henry & His Butlers

"Let's go" - Sir Henry & His Butlers

Sir Henry på Place Pigalle (a longe time ago)

Place Pigalle annonce fra BEAT nr. 10, 1966 (side 29)

 

--------------------------------------------------

 

Mange tak til Holger Hagelberg for det fine indlæg om Place Pigalle. For egen del har jeg spekuleret over, hvem der er hvem på pladeomslaget med Sir Henry?

Yderst til venstre er det ihvertfald Arne Schröder, som jeg ofte har mødt inde i SuperSound butikken, hvor han arbejdede, da han holdt op hos Sir Henry i 1970.

Arne Schröder kom ind hos Sir Henry i 1964 fra The Weedons og stoppede igen i 1970. Han fortalte bl.a., at han var med på indspilningen af "Camp" (den med redekammen). I 1970 åbnede SuperSound butikken på H.C. Ørstedsvej, hvor Arne arbejdede i en lang årrække.

Arne var en yderst hjælpsom og imødekommende person (i modsætning til visse andre hos SuperSound), som man altid kunne forvente hjælp fra, hvis lokummet brændte (og det gjorde det ind imellem). Engang tilbød han mig job som tekniker derinde, men jeg takkede nej, fordi jeg ad andre kanaler havde hørt om ejeren's personalepolitik.

Desværre gik Arne hen og blev syg, og i begyndelsen af det nye årtusinde (ca. 2006) sagde han farvel og tak, men vi er mange som kun har de allerbedste minder om ham.

Lad ham spille på sin Fender Jazzmaster deroppe i det høje!

Sir Henry på Place Pigalle 1965.
Musikerne er v-h:
Jens Bøgvad (trommer),
Arne Schröder (rytmeguitar),
Tommy Seebach (orgel),
Sir Henry / Ole Bredahl (basguitar) og
Carsten Elgstrøm (solo guitar).

 

--------------------------------------------------

 

Holger Hagelberg skriver 2014.Juli.28:

Her er vedhæftet omtale i Børsen fra torsdag d. 24 juli om min 50 Års dag for start i Underholdningsbranchen, som blev fejret på Lyngkroen, Nyk. Sj. med koncert af Sir Henry and his Butlers og optræden af Finn Larsen (Fnuggi) lead guitar og John Werner Petersen (Krølle) bassist, som sammen med musikerne i Butlers, skruede op for nostalgien.

Det var en fantastisk aften på Lyngkroen, hvor de 2 værter Lau og Kim havde kaldt ekstra personale ind for at klare den største aften i Lyngkroens historie.

Der blev danset og festet, som i gamle dage på Den Runde, hvor det hele startede for mig for 50 år siden, hvor jeg præsenterede The Clidows for første gang 21.7.1964.

På torsdag er det sidste gang denne sommer, at der er levende musik på Lyngkroen. Det bliver Torben Lendager Band, som sidst var på Lyngkroen torsdag den 10 juli. Det var en aften mange sent glemmer, og dansegulvet var fuldt. Allerede nu er der solgt mange billetter, så skynd jer at ringe til Lyngkroen på 702 21 702 og bestil bord.

I weekenden kommer der store navne i Høve Skovpavillon - det er lørdag med Red Squares og søndag med Klaus og Servants.

Derefter går det løs på Dyrehavsbakken, hvor Jørgen de Mylius og jeg præsenterer "Tirsdags Pigtråds Koncerter" alle tirsdage i August på Friluftsscene kl. 18.30 med fri entre - se vedhæftede plakat.

Bedste hilsener og fortsat god sommer ønskes af

Holger Hagelberg
Tlf. 21 61 23 23
www.scanart.dk

 

Place Pigalle ca. 1965

stort billede

 

Så er der musik på Place Pigalle

stort billede

 

Børsen, 2014.Juli.24:

Ingeniør med musik i fem årtier

Af Karen Fredslund Ellegaard

Sideløbende med en lang karriere i FLSmidth har akademiingeniør Holger Hagelberg, 71 år, haft en lige så lang karriere inden for musik.

I dag markerer han, at det er 50 år siden, han startede sit musikbureau Hagelberg Booking. Senere har bureauet fået navnet Scanart Music, og det er nu som en platform for 60'ermusikken.

Holger Hagelberg har, lige så længe han kan huske, interesseret sig for populær pigtrådsmusik, og han startede med sit første orkester, The Clidows, på Den Runde i Rørvig, som var en jazz-danserestaurant. Det fik han ændret til at være stedet, hvor alle de populære pigtrådsorkestre fra midten af 1960'erne kom og spillede. Det var navne som Peter Belli, The Rocking Ghosts, Defenders, Tony and the Diamonds, Beethovens, Sir Henry and his Butlers, The Clidows og mange flere.

Holger Hagelberg lavede en solokontrakt med The Clidows, som vandt Københavns mesterskabet i Tivolis Koncertsal i 1964, og det medførte pladekontrakt med Gustav Winckler på Sonet og en hel sæsons engagement i dansehallen Valhalla på Dyrehavsbakken i 1965.

Det blev starten på Holger Hagelbergs karriere inden for underholdningsbranchen. Han udvidede stalden af orkestre og fik hjælp af andre unge til, på en slags "francise-ordning", at booke orkestre i navnet på hans musikbureau.

Holger Hagelberg var kunstnerisk leder af Valhalla i syv år og blev kunstnerisk leder af Tivolis diskotek Krudthuset, der afløste Dansetten, samt af Club 6 i Jernbanegade. Desuden leverede han orkestre til flere af de kendte dansesteder.

De seneste fire år har Holger Hagelberg arrangeret tirsdagspigtrådskoncerter i august på Dyrehavsbakkens Friluftsscene, hvor han er konferencier sammen med Jørgen de Mylius.

Holger Hagelbergs erhvervsmæssige karriere har været i en helt anden boldgade. Han er maskiningeniør fra Danmarks Ingeniørakademi i 1966, hvorefter han var to år i Flyvevåbnet på Avnø. Dengang var mobiltelefoner ikke opfundet, så det var lidt problematisk, at omtrent hvert andet telefonopkald til Avnø gjaldt Holger Hagelberg og hans musikarrangementer.

I forbindelse med et sabbatår i USA kom han helt tilfældigvis til at sidde ved siden af Janis Joplin i et fly til New York. Og de to fik en god snak.

 

--------------------------------------------------

 

PUK

Politiets Ungdoms Klub i Tycho Brahes Allé, var - som navnet siger - fortrinsvis for unge mennesker. Det var noget med at holde de unge væk fra gaderne og væk fra tyveri og anden kriminalitet. PUK havde tit store navne på programmet, bl.a. husker jeg en aften i 1966 hvor Rock Nalle & The Big Sound spillede. Jeg husker klubbens musikrum som et stort tomt betonlokale uden siddepladser. Der var m.a.o. ikke megen hygge, men det var der vist ingen som tog notits af.

Den 4. februar 1952 blev Politiets Ungdoms Klubber grundlagt og i starten dyrkede man idræt i gymnastiksalene på skolerne på Vesterbro.

Den 6. februar 1953 fik man sine egne lokaler på hjørnet af Skelbækgade og Sdr. Boulevard. I 1965 var der etableret 3 klubber - én på Vesterbro, én på Nørrebro og én på Amager. I PUK var ansat bl.a. pædagoger, psykologer og politifolk.

Disse tre afdelinger fungerede til starten af 80'erne, hvor PUK, af forskellige årsager, blev lukket. Kort tid efter blev PUK åbnet igen, men denne gang i en anden form. I stedet for at fungere som tre klubber, blev der etableret aktiviteter i lokalområdet. Alle aktiviteter havde udgangspunkt i idræt såsom svømning og fodbold og denne gang var det kun politifolk der blev ansat i PUK.

I dag spreder PUK sig over hele København. Der er aktiviteter på Amager, Vesterbro, Nørrebro og Valby og aktiviteterne består af boldspil, aerobic, gokart, bordtennis, roadracing, vægttræning, svømning og fotografering (PUK PHOTO). Endvidere råder PUK over nogle klublokaler i Puggårdsgade, samt en feriekoloni i Vig ved Nykøbing Sjælland.

I dag har PUK 27 politifolk, som er ansat i deres fritid, til at udføre kriminalpræventivt arbejde med PUK's 100 medlemmer. Samtlige instruktører gør et formidabelt arbejde for de unge mennesker, og både børn, forældre og andre voksne værdsætter dette arbejde meget højt.

PUK pjece

Musik & Fritid, marts 1976

 

--------------------------------------------------

 

Ravelinen

Et Ravelin-billede af nyere dato - ca. 2000.
Der hvor musikken blev spillet, lå til venstre udenfor billedet.
Det var en bjælkehytte, som dog også var meget hyggelig.

Ravelinen på Torvegade var et skønt sted. Der var en stemning af mormors kolonihavehus og grupperne kunne spille som de havde lyst. De unge kom for at mødes og lytte til musik. Der blev (så vidt jeg husker) ikke danset. Stedet burde jo åbnes som musikhus igen, for det ligger der stadig, men bruges vist i dag kun til familiefester og den slags.

Ravelinen set fra søsiden

 

--------------------------------------------------

 

Revolution

Revolution i sine velmagtsdage.
Det er Arne Worsøe der står i døren.

Stort billede

Arne Worsøe købte Star Club på Åboulevarden 35, efter at politiet havde taget bevillingen fra Bent Hasebart. Politiets begrundelse for lukningen var, at der blev indtaget og forhandlet euforiserende stoffer på stedet.

Worsøe ville omdanne Star Club til et sted for den eksperimentelle beatmusik, og omdøbte det "Revolution". Indvielsen fandt sted d. 15. nov. 1968.

Revolution lå på Åboulevarden, tæt på H.C. Ørstedsvej. Etablissementet lå i flere etager med levende musik i stuen og diskotek på første sal. I stueetagen var der en rød gennemgående farve på gulve og vægge, som signalerede klasse og intimitet.

Ligeledes var der i stueetagen en nøglekub for VIP'er. Det var her de store udenlandske bands hang ud med de lokale groupies, fotomodeller og kendisser som f.eks. Simon Spies, Tom Bogs, Erik & Margit Brandt. Musikerne ankom ved midnatstid, når de var færdige med deres regulære spillejobs på steder som Falkoner Center, Tivolis Koncertsal eller for den sags skyld Revolution. Her kunne man møde grupper som Pink Floyd, Earth (før de skiftede navn til Black Sabbath) og Jethro Tull. Led Zeppelin gæstede nøgleklubben i marts 1969, da de var på deres anden turné i Danmark. Ofte havde musikerne medbragt deres egne instrumenter, og så blev der ellers jammet uden hensyn til rang eller status.

Diskoteket på 2. sal hed Apollo og var indrettet som en rumstation med sølvfarvede kulisser. DJ-pulten var udformet som en Apollo raket, hovedsagelig betjent af engelske DJs som Dave Martin og Kevin (sådan kaldte han sig). John Peel fra BBC London gæsteoptrådte også som DJ her.

Selv om Revolution uden tvivl var et centrum for den eksperimenterende beatmusik, skete der også noget i den mere ydmyge ende af skalaen. Det fremgår for eksempel af The Teenmakers spilleplan, at de har spillet 14 gange derinde i årene 1968-71.

Revolution blev drevet af folkene bag bookingbureauet Bendix Music: Arne Worsøe, Erik Thomsen og Jerry Ritz. Sidstnævnte designede det psykedeliske og meget karakteristiske logo, der prægede facadens specielle indgangsparti gennem en stor rund kasse.

Jerry Ritz fortæller på Facebook 2013.Maj.30:

Til åbningen i nov. 1968 var det vigtigt at stedet blev fyldt med kendisser og søde piger. Vi trykte nogle særlige VIP-indbydelser til det formål. En køn pige som jeg fik øje på i Gladsaxe Teen Club, da jeg som tourmanager for Led Zeppelin (annonceret som The New Yardbirds) gæstede klubben to måneder før Revolutions åbning, fik en af disse indbydelser med besked på at komme til åbningen. Vi har i år været gift i 41 år...

Helle Hellmann fortæller på Facebook 2013.Maj.30:

Jeg interviewede Pink Floyd med Syd B. til Politiken, før de optrådte på stedet. Kan huske, vi stod ved baren i stueetagen og talte sammen. Men hvad de sagde, har jeg ingen erindring om (og ingen gamle udklip, men det har næppe fyldt alverden i avisen, som ikke fandt beat særlig seriøst. Dengang!). Kan huske deres lysshow ved koncerten ovenpå, det første de fleste af os så. Husker også en mindre god oplevelse fra selvsamme bar en sen aften, da Jimi Hendrix og jeg kom efter at have været i Montmartre, og et par fyre flåede hatten af ham og styrtede ud af døren. Siden hørte jeg, den blev sat til salg på auktion i London.

Bent Hesselmann fortæller på Facebook 2013.Maj.30:

Engang i starten af 50'erne hed stedet "Colombo", ejet af en tidligere blikkenslagermester. Der hørte jeg Københavns Fodvarmere med Helmuth Lassen, Gunnar "Fladhår" Mathiesen og John Hartwig. I StarClub perioden spillede jeg der nogle gange med Maxwells. Da den så hed "Revolution" havde vi premiére på "Kul På" og Midnight Sun blev meget populære og fik drinks og mad på husets regning!

Partoutkort til Revolution

stort billede

 

Jerry Ritz på Facebook 2013.Okt.28:

Arne Worsøe

Det er meget trist at erfare at min gamle ven og kollega koncertarrangør Arne Worsøe er død. Jeg traf Arne første gang i efteråret 1965, da jeg var bare 17 år i forbindelse med at han og kompagnonen Erik Thomsen hentede gruppen The Who til landet. Den britiske gruppes første turné her i landet var den spæde start på musikbureauet Bendix Music, som jeg nogle få måneder efter blev involveret i og arbejdede for i en årrække.

Da jeg lærte Arne Worsøe at kende, var musikbureauet kun en bibeskæftigelse for ham. På det tidspunkt var han i gang med at tage en handelsuddannelse i tekstilfirmaet C. Olesen, modsat Erik Thomsen og jeg som satsede 100% på musikbranchen som vores levevej og arbejdede full-time i Bendix, så var det i starten kun aften- og weekend arbejde for Arne.

Vi tre supplerede hinanden rigtig godt, Arne var købmanden som styrede finanserne, jeg var musik-manden og Erik befandt sig et sted midt imellem. Det var nogle fantastiske år, hvor vi arbejdede i døgndrift fra en villa i det ydre Brønshøj, hvor vi både havde kontorer og boede privat.

Bendix leverede musik til mange spillesteder over hele Skandinavien og arrangerede koncerter med tidens største navne som Small Faces, Led Zeppelin, Ten Years After, The Walker Brothers, Bill Haley & His Comets, John Mayall, Spencer Davies Group, Steppenwolf, Jeff Beck Group, James Last, Traffic, Roger Whittaker, Pink Floyd, Johnny Winter, Kris Kristofferson, Deep Purple og mange mange flere.

Bendix Music udvidede forretningsområdet med overtagelse af spillestedet Revolution (tidl. Star Club) på Åboulevarden og med etablering af serveringsteatret Palmehaven (tidl. Le Carrousel) på Axeltorv med Stig Lommer som kunstnerisk leder og internationale solister som Eartha Kitt, Vera Lynn, Nina van Pallandt og George Ulmer. Samt danske stjerner som Ove Sprogøe, Dario Campeotto, Lily Broberg og Poul Bundgaard og "unge stjernefrø" som Jesper Klein og Per Pallesen. Palmehaven krakkede i 1971 kort efter udvidelsen med natklubben Blue Heaven på overetagen. Indtjeningen kunne desværre ikke dække den dyre ombygning og indretning.

Bendix Music røg med i faldet, så vi tre der fem år tidligere havde kørt bureauet op startede på en frisk, smøgede ærmerne op og flyttede ind i lejede lokaler på Vesterbrogade, det nye musikbureau kaldte vi ICO. Resten af historien må I vente med til jeg forhåbentlig får tid til at skive en erindringsbog inden det er blevet for sent.

Jeg har mange de gode minder som lige nu genopleves på den 'indre film' i disse timer. Trist at både Arne (2013) og Erik (2006) nu er borte.

Dette foto af Arne og mig (med en velvoksen manke) er taget engang i slut 60'erne. Et for længst lukket dagblad kørte en artikelserie som de kaldte "Blindebuk" hvor de inviterede en person til at gætte plader med bind for øjnene og bedømme en række helt nye plader efter et pointsystem. Arne fik invitationen, men han insisterede på at jeg skulle deltage sammen med ham. Han havde ikke så stor viden om den aktuelle musik, som ikke fandt vej til hans private pladespiller. Jeg husker at en af Arnes personlige favoritter som roterede på grammofonen efter en lang arbejdsdag var Oscar Peterson's "Hymn To Freedom" - med denne smukke melodi i baghoved vil jeg sende Arne ud på hans sidste turné og sende hans tre sønner en varm tanke i denne svære stund.

Jerry Ritz (tv) og Arne Worsøe

 

Jerry Ritz - har været med hele vejen

Beatles gjorde ham til bagmand

Debutkoncerten var i Danmark (Led Zeppelin & Jerry Ritz)

 

--------------------------------------------------

 

Star Club

Star Club

Star Club
Åboulevard, Kbh. N

stort billede

Star Club blev opstartet i 1966 af Bent Hasebart. Bevillingen blev dog inddraget af politiet allerede i 1968 med den begrundelse, at der blev indtaget og forhandlet euforiserende stoffer på stedet.

Annie Schmidt skriver på Facebook, juni 2014:

Det var i 1967. Star Club på Åboulevarden var næsten lige åbnet. Pink Floyd var ikke helt så kendte dengang.. Jeg husker "Emily Lane". Der var lidt syremusik over det. Men ellers var Star Club mest diskotek, med nøgle og VIP.

Lillian Ungermann skriver på Facebook, juli 2014:

Star Club var en danserestaurant med levende musik. Senere blev det til Revolution.

Jette Gottrup skriver på Facebook, juli 2014:

Star Club var det første sted med gogo piger, som stod i bure på scenen.

To nostalgiske englændere er i 2004 vendt tilbage til stedet for deres ungdoms oplevelser:

Kevin & Mick resume the search for the Star Club, Copenhagen Denmark, where they played with their band The Big Sound, back in 1966 and 1967.

The Big Sound, åh ja, det må dreje sig om Nalle's backing gruppe med Kevin Parrott (guitar) og Mick Coleman (bass). Mange år senere er de to englændere vendt tilbage for at møde Nalle.

1. Mick & Kevin revisit Denmark together after 37 years Part 1.

2. Mick & Kevin revisit Denmark together after 37 years Part 2.

3. In search of the Star Club.

4. Kevin & Mick Revisit Hotel Peters Copenhagen.

5. Reunion with Nalle in Odense Denmark.

6. Reunion with Nalle at Colne Blues Festival England August 28th 2010.

7. Nalle & The Big Sound Denmark & Israel 1966 1967.

Buckfan skriver på YouTube i 2010:

I grew up just 200 yards from Star Club and came there quite often as a young man. It was one of the "in-spots" at the time. In 1968-69 it was renamed Revolution, and had a makeover. I remember seeing Chicken Shack playing there, and once I saw Johnny Winter standing outside drunk with a wine bottle in his hand, waiting for a cab. Those were the days...

I oktober 2019 skriver Bjarne Herhold:

Star Club: Som jeg husker det, så skiftede det navn til Revolution fordi der var en club i Tyskland, der havde dette navn og opponerede mod de brugte det herhjemme. Men det må Jerry Ritz vide.

En stor del af oplysningerne omkring Star Club skyldes Gert Michelsen, som blandt sine kilder henviser til Popbladet BØRGE:

- Star Club blev åbnet 8. oktober 1966 ( BØRGE nr. 8 side 29, "Hasebart køber ind").

- Star Club er omtalt igen i BØRGE nr. 9, side 6 og 7 (Bent Hasebart: "Folk vil se rødt") og i

- BØRGE nr. 11 med en stor reportage fra Star Club og mange fine fotos ("Hvor er idolernes mødested" - Le Caroussel vs. Star Club).

Stor tak til ham!

 

--------------------------------------------------

 

Valhalla

Valhalla i sine velmagtsdage. De nederste skilte viser fra venstre mod højre:
Lennons, Dirch Jochum's Group, Bootjacks, Clidows, The Meteors, The Insects, Jaggers og Madcaps
Skilte i den trekantede gavl:
Stoke Sect, Sleepwalkers, Those, The Shouts, The Strangers, Beethovens og Joe E. Carter's Group

stort billede

Valhalla var et sted med drøn på Dyrehavsbakken, blandt andet fordi der for det meste optrådte to orkestre, som vekslede med hinanden. Det fremgår af regulativet fra impressario Holger Hagelberg, som tillige var kunstnerisk leder af Valhalla i syv år, at pauser i musikken for enhver pris skal undgås.

De to orkeste skifter med hinanden sådan, at der er non-stop musik kl. 19:00 - 23:55 på hverdage og kl. 16:00 - 23:55 på søn- og helligdage. Det har åbenbart været af stor vigtighed, at undgå pauser, for regulativet præciserer meget klart:

Det orkester som spiller,
kalder det afløsende orkester på scenen lige før sidste nummer spilles, for at undgå pauser.

Holger Hagelberg lavede iøvrigt en solokontrakt med The Clidows, som vandt Københavnsmesterskabet i Tivoli's Koncertsal i 1964. Det medførte en pladekontrakt med Gustav Winckler på Sonet og en hel sæsons engagement i Valhalla på Dyrehavsbakken i 1965.

Torben Bille skriver i dagbladet Information om The Clidows:

Clidows singledebuterede med "No Sugar In My Coffee", som fint fanger meningen med et band, der var ude på at få det sjovt - og fik det. Ikke mindst som husorkester i Valhalla på Bakken. Repertoiret var begrænset. Det var energien til gengæld ikke.

The Clidows ved de røde låger på Bakken

Den svenske gruppe Hey Spot's har lagt en kontrakt fra Valhalla frem:

I början av juni 1966 spelade Hey Spot's 1 vecka i Restaurang Valhalla på Bakken, Klampenborg i Köpenhamn. Här var det fest och stämning varenda kväll. Det fanns musik i varje hörn. I pauserna tittade Hey Spot's ibland in på baren tvärs över, där bl.a. den världskände blues-pianisten Champion Jack Dupree framträdde.
Gage: 1500 danska kronor

Etablissementet fotograferet umiddelbart før verden gik af lave.

I slutningen af 1971 kan man i Se & Hør magasinet læse nedenstående:

Manager Holger Hagelberg oplyser meget senere (2021):

Jeg faldt over dette billede i scrapbogen. Det viser Klaus Pagh, som havde planer om at købe Valhalla, men det blev ikke til noget. Valhalla sluttede ligesom Krudthuset med udgangen af 1973.

Valhalla afløses af Madam Blå, som i sin tur holder frem til 2011, hvor man i en lokalavis for Gentofte kan læse:

Gammel madamme lukker på Bakken

Danmarks sidste dansehal er revet ned på grunden her på Bakken, hvor der nu skal være en stor køreforlystelse.
Foto: Holger Hagelberg

Madam Blå er blevet revet ned for at gøre plads til den nye køreforlystelse "Wilde Maus".

Af Pernille Borenhoff

Madam Blå, der tidligere hed Valhalla, og endnu tidligere Spar To, har måttet lade livet for at gøre plads til Wilde Maus, som er en 370 meter lang køreforlystelse med roterende hjul.

Den nye forlystelse skal stå klar, når Bakken den 29. marts 2012 åbner for den nye sæson.

Madam Blå hed tidligere Valhalla, og her blev der i flere årtier danset 10-øres-dans på trægulv. Dansen hed sådan, fordi de dansende betalte 10 øre til musikerne for en svingom.

Vahalla var i mange år ejet af Rigmor Jensen, som var født og opvokset på Bakken. Med Madam Blå's lukning er det endegyldigt slut med dansehaller med trægulv i Danmark.

 

--------------------------------------------------

 

LiNKS:

Absolut Hit House

 

Jomfruburet i 1970'erne (incl. billeder og beskr. fra 1960erne)

 

Natteliv i 1970'erne

 

Pigtråds- og poporkestre i Roskilde 1963-1967

 

Musikhuse

 

Rockscenen, del 1

 

Rockscenen, del 2

 

Rock Elektronik

 

Pigtrådsøkonomi

 

 

 

 

 

 

 

Siden er under konstant overvejelse og udvidelse.
Hvis du derfor har en mening om stoffet i almindelighed
eller konkrete steder og episoder i særdeleshed, hører jeg gerne fra dig.
Skriv til:

Mange tak!

Kurt Starlit
aka CykelKurt

 

Musik Index

 

Forsiden