CykelKurt's Favoritmusikere
Nedenstående liste er en oversigt over mine favoritmusikere med en kort begrundelse for hver.
Man kunne også kalde det Kurt's Super-Gruppe, for de er alle så dygtige og all-round, at de med stor sikkerhed vil kunne fungere i enhver sammenhæng, men faktisk har jeg ikke noget ønske om at bringe dem sammen - det ville også være umuligt eftersom flere af dem forlængst er døde og borte.
Når jeg derfor vælger netop disse musikere, er det på baggrund af deres bedrifter i de sammenhænge som de nu engang (bevidst eller ubevidst, ønsket eller uønsket, retfærdigt eller uretfærdigt) er havnet i.
Trompet: Chet Baker
En trompetist med sin egen melodiske og let depressive stil.
Guitar: Jørgen Ingmann
Guitarist hos Svend Asmussen i gamle dage og senere med egne trickindspilninger i suveræn verdensklasse.
Ham er der kun een af!
Klaver: Erroll Garner
Garner, der er et helt orkester i een person!
Han spiller forresten også tuba, hvis nogen skulle få brug for det...
Sang (mand): David Clayton Thomas
Idemand og forsanger fra Blood, Sweat & Tears der gik solo og skrev en stak fremragende sange.
En fantastisk stemme der kan give enhver sang autoritet og indhold.
Sang (kvinde): Sarah Vaughan
Med et naturligt swing man ikke kan læse sig til, er hun i en klasse for sig selv - især på sine ældre dage med f.eks. CD'en "South Pacific" hvor hun synger "Bali Ha'i" og "Happy Talk".
Saxofon: Scott Hamilton
Teknisk suveræn, spiller det der skal spilles - hverken mere eller mindre - sådan skal det gøres.
Bas: Jet Harris
The Shadows første bassist, spiller bl.a. på gruppens første LP.
Harris var år forud for sin tid, fordi han ofte spillede en separat melodilinie på bassen, som gav hovedstemmen (sologuitaren) det modspil, der både løftede og kontrasterede solostemmen (Hank Marvin). En opfindsom og inspirerende musiker. De efterfølgende bassister i The Shadows var habile musikere, men nåede ikke Harris til sokkeholderne - ingen nævnt, ingen glemt. En medvirkende årsag til Harris fine lyd må tilskrives hans Fender basgutar, model Precision Bass, som han givetvis var blandt de første (måske endda den første) i Europa, der anvendte.
På hjemmefronten har vi mange år senere Herluf "Luffe" Lindhardsen (her fotograferet ved et privat arrangement i 2007 sammen med pinisten Arne Ravn), som teknisk, indlevelsesmæssigt og personligt er en ønsketype. Spiller bl.a. med Reimar's Party Band og Arne Ravn's grupper - selvfølgelig på Fender Precision Bass.
Trommer: Niels Juul Schneider
En alsidig og varieret type der kan (lide at) spille al slags musik - og som kan tilføje musikken humør og stemning. Desuden synger han godt.
Spørgsmål eller kommentar, skriv til:
Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka CykelKurt
