Tak for sangen !
                                  En stor dansk crooner har optrådt for sidste gang.

Rosenberg med Jacob Fischer og Hugo Rasmussen i "Cykelstalden", 5. april 2006.
Foto: Cykelkurt

- Jeg kunne godt have tænkt mig at tjene nogle flere penge, men ellers har jeg aldrig fortrudt, at jeg valgte musikken. Musikken er en god medicin. Vi har alle perioder, hvor vi er kede af det. Men har du musikken, så har du en redningsplanke. Når jeg er ude at spille, glæder jeg mig selv, og jeg glæder andre. Det er stort!
Asger Rosenberg

===================================================================

Kristeligt Dagblad, 2003.Juli.21

Musikken er god medicin

Han har spillet og sunget sammen med nogle af de store inden for dansk jazz. Selv er 64-årige Asger Rosenberg måske ikke så kendt i den store offentlighed, selvom det da er blevet til flere cd-indspilninger gennem årene, men musikken har været der hele hans liv. Han synger og spiller kontrabas, og det er den gode, gamle mainstream-jazz, hvor folk - med hans egne ord - »kan følge med i melodien«, der er hans metier, mens hans hjerte bløder for den gamle amerikanske swingmusik, den, der blev skrevet og spillet indtil beboppens indtog i midten af 1940'erne.

Han er en beskeden mand med dyb respekt for musikken og talentet.

- Nogle er bare født med talentet i sig, andre, som jeg selv, har måttet slide for det, siger han.

Karrieren som musiker og sanger var ikke klart udstukket fra starten, selvom hans far var professionel musiker, pianist. Men det var også faren, der advarede sønnen mod at gå samme vej, og egentlig var planen da også mere i den akademisk retning, nemlig som studerende på Københavns Universitet i teaterhistorie, måske cand. mag. i engelsk med fransk som bifag. Og han nåede da også at blive immatrikuleret i 1961 og læste et års tid, men så var det også slut med universitetsstudierne.

- Jeg var jo opdraget på god borgelig vis og havde fra barnsben af gået til violinundervisning. Senere som teenager fik jeg min første guitar. Jeg havde hele tiden sunget, bl.a. havde jeg et par job som »kvalificeret« statist på det Kongelige Teater i koret. Ingen mennesker kendte mig som sanger, men flere musikere kom efterhånden til det, siger Asger Rosenberg.

Så da han faktisk havde droppet guitaren og levede af småjob som taxichauffør og bartender, blev han en dag ringet op af en af sine gamle guitarlærere, Torben Munk. Han spillede selv guitar, men havde brug for en elbassist, der kunne drage med orkestret på en teaterturne rundt om i landet.

- Så jeg lånte en elbas og fik at vide af Torben Munk, at jeg skulle øve mig i F-nøglen, som er det system, basnoderne står i, fortæller Asger Rosenberg. Han fik også at vide, at han skulle øve skalaer i mindst seks timer om dagen, og den unge Rosenberg kom straks i tvivl. Som han selv siger det: Livet trak i mig, og i mellemtiden havde han da også mødt sin kommende hustru, der ikke bifaldt det med musikken.

Turneen kom dog af sted med skuespilleren Waage Sandø i spidsen, og orkestret var en kvartet: guitar, trommer, elbas og en blæser.

- Og der sad jeg så og tænkte: Det her vil jeg gerne. Jeg vil gerne være orkestermusiker, fortæller Asger Rosenberg.

Men sangen var der hele tiden, og den trak også. Han havde allerede da medvirket i et radioprogram, hvor han sang med akkompagnement af Niels Jørgen Steen, og så var der teatret, som han også blev draget af som statist, som stemme i koret, som tekniker, som skuespiller med et par replikker, ja, stort set alt - bortset fra, at »jeg aldrig har prøvet at sælge billetter«, som han siger.

- Sangen var naturlig og vigtig for mig, og min store drøm var at synge med Radioens Big Band under ledelse af Ib Glindemann. Det kom jeg da også til en fem-seks gange i slutningen af 1970'erne og begyndelse af 1980'erne i det hæderkronede jazzspillested Montmartre i København, hvor koncerterne blev optaget til senere transmission i radioen, fortæller Asger Rosenberg.

Men det var svært dengang at slå sig igennem som vokalist i den musikgenre, som var hans.

- Med Elvis Presley kom rockmusikken, men jeg var til jazz, de gamle jazzstandards, og selvom der på det tidspunkt var flere danserestauranter i København, så var det altid med en kvinde i forgrunden bag mikrofonen, fortæller han.

Så der var egentlig ikke så meget at gøre andet end at fortsætte med småjob rundt-omkring, men så skulle tilfældighederne alligevel endnu en gang spille ind. Tilfældigheder, der denne gang blev afgørende på den måde, at Asger Rosenberg fandt, hvad der vel med rette i dag kan kaldes hans instrument.

- En af mine musikervenner var blevet etnolog og skulle rejse til Afrika i en længere periode. Han spurgte, om jeg ikke kunne opbevare hans kontrabas for ham, mens han var væk. Jeg tænkte, at jeg som 30-årig ikke kunne lære et nyt instrument. Så kom min ven hjem og hentede sin bas. Et halvt år senere vendte han tilbage: Ville jeg ikke nok opbevare den endnu en gang? Det så jeg som et tegn fra himlen: Nu skulle det være.

Klassisk og jazz
Asger Rosenberg besluttede sig for at gå seriøst til opgaven. Han ville have undervisning både inden for jazz og den klassiske musik. Erling Christensen var cellist, og han blev Asger Rosenbergs lærer.

- Han var en gudsbenådet musiker, og det, at han ville tage mig som elev, tog jeg som et ridderslag. Jeg skulle øve mig på Bachs cellokoncert. Jeg var fortvivlet, for det lød gyseligt. Jeg ringede til ham: Erling, det lyder gyseligt. Ja, selvfølgelig, sagde han. Hvorfor tror du, at du går til undervisning?

- Erling Christensen gav mig troen på, at det kunne lade sig gøre. Men også, at der ikke er nogen genvej. Jeg skulle virkelig slide i det. Det, jeg kan i dag, har jeg nået ved hårdt slid, fortæller Asger Rosenberg.

Han fik senere koncertmester i Det Kgl. Kapel Johan Poulsen som lærer, og først efter tre år som elev hos ham følte Asger Rosenberg sig parat til at tage kontrabassen med ud. Og siden har det været bassen, stemmen og jazzen, der har været rammen og det meste af indholdet i hans liv. Han kom med i Papa Bues Wiking Jazzband - vel nok Danmarks mest kendte - lige efter at legendariske »Liller« havde forladt orkesteret. Men det var svært at løfte arven efter »Liller«.

- Han var jo et stort navn, men det lykkedes da, det halve år jeg sang med buerne, at få min egen fanskare, og økonomisk var det en god tid.

Og det betyder noget for en jazzmusiker, for som Asger Rosenberg siger, det er kun de få kendte navne, der kan leve godt af det.

Bøgerne
Asger Rosenberg har da også i mange år haft et andet job. Han læser bøger ind på Danmarks Blindebibliotek og har vel gennem årene indlæst omkring 300 romaner. Han lægger ikke skjul på, at han er glad for dette arbejde. Han har haft en personligglæde ud af at stifte bekendtskab med værker af Henry Miller, Raymond Chandler, Charles Dickens og andre, mange blinde og svagtseende har haft glæde af hans stemme, men arbejdet som indlæser har i mange år, ja, faktisk siden 1982, udgjort et økonomisk fundament for ham.

Selvom han er med i flere band, herunder også Det Hemmelige Big Band og Saxomania og er parat, når kolleger ringer om et job, så er han ikke blevet rig på sin musik.

- Jeg kunne godt have tænkt mig at tjene nogle flere penge, siger han med et smil, men ellers har jeg aldrig fortrudt, at jeg valgte musikken. Musikken er en god medicin. Vi har alle perioder, hvor vi er kede af det. Men har du musikken, så har du en redningsplanke. Når jeg er ude at spille, glæder jeg mig selv, og jeg glæder andre. Det er stort! siger han.

Under den netop overståede Copenhagen Jazz Festival blev det til fire job. Han spiller rundt om på de københavnske jazz-steder. Alt i alt giver det vel på årsplan to-tre job om ugen, og så har han i år debuteret som gademusiker. Når vejret tillader, spiller han sammen med et par venner på Kultorvet i København.

Som 64-årig har han ingen planer om at trække sig tilbage. Tværtimod.

- Så længe jeg kan bære min bas, og helbredet tillader det - og gud ske tak og lov har jeg endnu ingen skavanker - så bliver jeg ved.

For den unge musiker, der satte ud med at have som mål, at han »bare ville blive så god, at han ikke stod i vejen for de store«, er der hele tiden nye udfordringer. Som en krølle til denne historie kan tilføjes, at han for første gang i sit liv netop har forsøgt sig som tekstforfatter.

- En af mine venner kom med en melodi, han havde skrevet. Jeg kunne ikke få den ud af hovedet og skrev en tekst. Titlen er »Wondering«, fortæller Asger Rosenberg.

Og egentlig var han og komponisten så tilfredse med resultatet, at de besluttede at sende sangen til en af de få store stemmer, der - ifølge Asger Rosenberg - stadig er tilbage, nemlig Tony Bennett, med håb om, at han vil tage sangen på sit repertoire.

- Det er sådan noget, man bare tænker på at gøre, men aldrig får gjort. Men nu har vi altså gjort det, siger han.

Der er endnu ikke kommet svar tilbage fra Amerika, men det er heller ikke mange dage siden, sangen blev postet. Så hvem ved!

mie@kristeligt-dagblad.dk

================================================================

Ekstra Bladet, 1996.Febr.19

Gang i den gamle cirkushest

Af Peter Nørgaard

- Det er simpelt hen fantastisk. Tænk, at jeg i min høje alder får sådan en chance. Jeg glæder mig som et lille barn. På en eller anden måde er det som at starte helt forfra igen.

I halvtredserne og begyndelsen af tresserne var han medlem af en af de helt store idol-popgrupper i Danmark. Vokalkvartetten Four Jacks nød en status som Thomas Helmig, Shu-Bi-Dua, Sanne Salomonsen Keld og Hilda Heick og den slags har i dag. James Rasmussen hedder den i dag 58-årige sanger. Dengang i halvtredserne og tresserne, før popverdenen gik helt af lave, var Four Jacks det eneste saliggørende på den danske showbiz-scene.

James Rasmussen, John Mogensen (jo, den Mogensen), Bent Werther og Poul Rudi havde nogle forrygende og turbulente år. Men alt har en ende. Four Jacks gik i opløsning. James Rasmussen dampede til USA. Til Los Angeles, hvor han boede i 14 år og ernærede sig som pladeproducer og den slags. Nu næsten 30 år senere genopstår Four Jacks og James Rasmussen udsender 12. marts en solo-cd, 'Jacks - En Hyldest Til Four Jacks' med en række af Four Jacks allerstørste successer fra dengang. Ikke nok med det.

Nyt Four Jacks
James Rasmussen har fundet sig tre erfarne sangere, Henning Vellejus, Asger Rosenberg og Holger Rønnov. Kvartetten øver som gale lige i øjeblikket.

James Rasmussen: - Jo, vi laver et nyt Four Jacks, der dog kun kommer til at hedder 'Jacks'. Vi vil optræde i smoking og alt, hvad der hører sig til. Pæne og noble. Nøjagtig som dengang. Det tror jeg virkelig, der er et behov for i vore dage. Det hele kan jo ikke bare handle om vild rok og rul.

- Hvad har du gået og levet af i de mange år, du i denne omgang har været i Danmark?

- Da jeg vendte hjem fra Los Angeles, skulle jeg faktisk starte forfra. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle tage mig til. Men jeg har såmænd klaret mig. Været med i nogle revyer og har i mange år undervist i guitar på aftenskole. For 12 år siden mødte jeg min nuværende kone Gitte. Hun er sygeplejerske. Hun sagde tit til mig: - James . ta' dog ud og spil og syng igen. Der er masser af mennesker, der stadig kan huske Four Jacks. Jeg troede ikke rigtig på det. Men jeg tog ud på nogle værtshuse og gav alle de gamle numre. Folk strømmede til med alle de gamle Four Jacks-plader og ville have mig til at skrive autografer. Det var nærmest et chock. Så for et par år siden mødte jeg nogle musikere. De sparkede mig i røven og fik mig ind i et grammofonstudie sidste sommer. Det er så blevet til den solo-plade der udkommer her 12. marts. Jeg henvendte mig til et pladeselskab der med det samme røg på ideen. Det er jo slet ikke til at fatte, det er gået så nemt. Tænk på jeg er 58 år. - Og så var det at ideen med at lave et nyt Four Jacks opstod.

- Hvad nu hvis pladen ikke sælger og det nye Four Jacks ikke får en skid at lave?

- Jamen, det sker ikke! Jeg tror klippefast på det her.

- Ja, men hvis...

- Ja, hva' så. Så kører livet vel alligevel videre. Jeg har prøvet op-og nedture før. Men okay, for mig er det nok nu eller aldrig. Jeg bliver jo ikke yngre.

Nul druk
- Du har været ude i sumpen. Rent drukmæssigt.

- Det lægger jeg ikke skjul på. Vi var ikke nogen spejderdrenge i Four Jacks. Hold da kæft, mand, at John Mogensen og Bent Werther gik til den, ved enhver vist. Indrømmet. Jeg sugede ret kraftigt til mig i USA. Og osse da jeg kom hjem. Men fra den ene dag til den anden lagde jeg flasken på hylden. Jeg og Gitte har en dreng på 10 år. Han har aldrig set sin far med en flaske øl eller sprut i hånden. Jeg har ikke rørt en dråbe i godt 10 år. Og vil aldrig komme til det. Gitte tror på mig. Det er vel osse derfor, hun tør sende mig ud i showbiz igen. Jeg skylder hende enormt meget.

Ekstra Bladet har smuglyttet til James Rasmussens kommende cd. De mange gamle fans af det originale Four Jacks kan glæde sig. Det er nostalgi, som nostalgi nu skal være.

===================================================================

James Rasmussen's hjemmeside, ca. 2004

JACKS

Jacks (Rasmussen og Rosenberg yderst th.)

I foråret 1996 kontaktede jeg pladeselskabet Kavan og spurgte om de var interesseret i at jeg genindspillede de gamle " Four Jacks " sange. Det var selskabet meget interesseret i, og de bad mig sende dem en demo. På det tidspunkt havde jeg - i en 14 dages periode - 6 jobs - på Fyn. Jeg kontaktede Lasse Helner og spurgte ham om der var nogle gode recording studier i Odense. Han fortalte mig om Peter Ågård, som i forbindelse med STV, havde et godt studie. Jeg kontaktede Peter Ågård og fik en aftale på plads.

Da vi kom til Fyn, skulle vi bo på Kværndrup Kro - jeg sov i H. C. Andersens seng - og hver dag tog jeg - sammen med mine to musikere - Søren og Finn - ind til Peter Ågård i Odense, og indspillede - Op til Alaska og Warterloo - og derefter, sendte jeg demoen til Kavan. Dette resulterede i en plade kontrakt, og i den næste tid genindspillede jeg 13 af de gamle “ Four Jacks “ sange.

Da pladen udkom, spurgte man fra pladeselskabet om jeg kunne starte en gruppe, så vi kunne rejse ud i landet og spille sangene live. Denne samtale udviklede sig til, at jeg dannede gruppen "Jacks" som bestod af Henning Vellejus - Holger Rønnow - Asger Rosenberg og jeg selv på kor, og vi fire sang alle de gamle "Four Jacks" harmonier. Udover det havde vi - Søren Engel på bas - Henrik Evert trommer og Søren Anker guitar. Vi øvede vokalerne i 8 måneder, og bagefter 2 måneder med band på - og så var vi klar. Efterspørgslen på den kombination var ikke så stor, men vi nåede da at spille et par festival jobs - kom på TV 3 gange - Musikbutikken - Syng med på bakken med Johnny Reimer, og hos Per Viking i Pavillonen.

ref.:
http://www.jamesrasmussen.dk/pages/jacks.html

===================================================================

2005.Aug.09
Copenhagen Jazzfestival 2005

Martin Roy Wade All Stars feat. Rosenberg & Kristiansen

For fruens og mit vedkommende blev årets jazzfestival rundet af med en lidt speciel aften i Vognporten, hvor man havde sat det gamle amerikanske vokaljazzrepertoire på programmet. Bag mikrofonerne var unge Martin Roy Wade og gode gamle Asger Rosenberg. På pianoet var fremragende Søren Kristiansen, ved bassen Thomas Ovesen og bag trommerne Mikkel Find.

Dette habile mandskab førte os gennem en perlerække af velkendte vokalnumre fra den amerikanske sangbog. Det er her, gamle Rosenberg stadig brillierer, og hvor unge Wade har ganske godt fat. Selvom denne genre ikke er denne anmelders førstevalg, så er det herligt, at den stadig vedligeholdes af kompetente personer, og ikke mindst at unge tager den op.

Klubber eller lokale spillesteder, der overvejer et lidt anderledes arrangement, med appel til bredere kredse end de sædvanlige, kunne overveje at sætte dette band på programmet - hvis de da ellers turnerer.

ref.:
http://www.copenhagenjazz.blogspot.com/

===================================================================

Lørdag den 5. nov. 2005

Martin Roy Wade All Stars med Asger Rosenberg, København

2 croonere mødes og Sinatra musik opstår.
Evergreens fra den store amerikanske sangbog skabt af nogle af de bedste komponister.
www.martinroywade.dk

Rygtet er løbet i forvejen: "Det er en stor oplevelse der venter. Det er bare helt i toppen!" Denne gruppe består af musikere der udover et højt professionelt niveau brænder for at synge og spille netop dette evergreens repertoire. Med et udadvendt udtryk og de to vokalisters evne til at formidle og fortolke, går det rent ind. Desuden er det noget af en sjældenhed at høre to mandlige jazzvokalister på samme tid i et orkester.

Martin Roy Wade (voc)
Asger Rosenberg (voc)
Søren Kristiansen (pn)
Thomas Ovesen (b)
Martin Klausen (dr)

ref.:
http://www.frokostjazz.dk/2005-2/2005-2.htm

===================================================================

Cykelkurt's Hjemmeside, 2006.Dec.29

Tak for sangen!

Ovenstående stod at læse i Politiken i går, hvor den ramte som en bombe: Asger Rosenberg, det er jo ham den udødelige!

Første gang jeg hørte Rosenberg var en efterårsdag på det lille værtshus "Cykelstalden" ved Østerport Station. Her arrangeres der fyraftensjazz i forårs- og efterårsmånederne. Det var det faste kapel Jacob Fischer (guitar) og Hugo Rasmussen (bas), der spillede - suppleret denne dag af fabelagtige Henrik Bolberg på flügelhorn. Som rosinen i pølseenden kom Rosenberg traskende ind fra gaden og fremførte "Smil" UDEN mikrofon! - en harsk, morsom og tankevækkende fordanskning af Chaplin's sang, som kun Rosenberg kan. Selv om han også sang andre fine numre denne dag, var det alligevel "Smil" der gjorde det største indtryk - måske fordi teksten var dansk, måske fordi den var vittig og (selv)ironisk, måske fordi det regnede, måske fordi det var onsdag, måske fordi vi var så mange, måske fordi vi sad så tæt, måske, måske, måske. Det virkede ihvertfald som om Rosenberg var påvirket af den positive modtagelse nummeret faktisk fik.

Senere var vi på "Hvide Lam" (Kultorvet), hvor han spillede (kontra)bas og sang hver onsdag som medlem af "Eddie's Pleasure". Det var heller ikke dårligt!

I dette forår var Rosenberg så venlig at tilsende mig teksten til "Smil".

Original titel: "Smile" (Charlie Chaplin)
Dansk tekst: Carl Erik Sørensen

Ret dine skæve skuldre, smil, når det hele smuldrer,
Verden er smuk, så la` vær´ med å´ muk´
Bare smil, hvis din ispind smelter, smil, hvis dit fjernsyn vælter,
Mangler din cykel en ventil, så smil, ja
Smil, selvom renten stiger, smil, når dit spædbarn skriger,
Hvis din altan falder ned, så hva´fa´n,
Jo mer du smiler, jo kønner´ bli´r du,
Og hvis din kone si´r, du ligner Fedtmule i profil, så bare Smil.

Smil selvom skuden synker, Smil ad de nye rynker,
Smil ad de hår, du har tabt sid´n i går,
Bare Smil, hvis du får en rykker, Smil og riv den i stykker,
Og bli´r du fyret til april, så smil, ja
Smil, hvis din kone skrider, Smil, når din bulldog bider,
Himlen er grå, men det skider vi på,
Bare smil gennem gråd og sorger, Smil, hvis du bli´r kørt over,
Og bli´r du ramt af et missil, så bare Smil.

Senest jeg så Rosenberg, var den 30. november, for en lille månedstid siden, hvor han sad ved et bord udenfor Long John i Købmagergade. Senere på aftenen kom han ind og sang et par numre sammen med Hans Knudsen's Jump Band, især og ikke mindst på Kurt's udtrykkelige opfordring: "Smil". Han så træt, nærmest forpint ud denne dag, men at han ligefrem skulle gå hen og dø af det....det er jo helt urimeligt. Derfor, med slet skjult beundring: tak for sangen, Rosenberg, det har været en fornøjelse at opleve dig. Hver gang.

===================================================================

Politiken, ultimo dec. 2006

DØDSFALD

Asger Rosenberg, sanger, skuespiller, musiker og oplæser, 67 år, var en outsider på jazzens inderbane. Efter en barsk barndom på Vesterbro begyndte han at interessere sig for musik, at spille guitar og synge. Da han havde taget en fin studentereksamen sammen med bl.a. Niels Jørgen Steen, begyndte hans lidt skæve og tilfældige karriere. Steen var god til at skaffe ham en del statist roller på teatrene i København, og Rosenberg fik med sin særlige og meget distinktive sprogbehandling flere opgaver som oplæser og indtaler af dansk tekst til udenlandske tv-programmer. Et af dem gav pudsigt nok en kraftig reaktion hos seerne, som fandt at hans dybe organ og udtale virkede "arrogant", og så var den karriere slut. Men han satte sit præg på dansk teater: Restauranten i Det Ny Teater's passage er opkaldt efter ham: Asger.

For mange år siden sang han sammen med Richard Boone i et tv-program med Randy Newman-tekster, en fin præsentation. Han indtalte et hav af bøger til bånd og cd for Dansk Blindeinstituts Forlag.

Asger Rosenberg blev kaldt "Chef-crooneren" i jazz-kredse, for det var ham der kunne hele repertoiret og som kendte de rigtige tempi og tonearter, de enkelte teksters historie, og hans viden om de amerikanske croonere var enorm. Forbilleder var Billy Eckstine, Arthur Prysock og Nat King Cole og Rosenberg havde fået det store vibrato og den klare tekstbehandling, som gjorde ham til en ener på det meget lille felt i Danmark.

De sidste mange år kunne man høre ham i godt og mindre godt vejr på Kultorvet i København, hvor han med sin trio sørgede for swingende kvalitetsmusik for strøgpublikummet. Her spillede han mest guitar, mens han om aftenen sang bag bassen på det berømte musikværtshus Hvide Lam.

Når Asger Rosenberg optrådte, skabte han en særlig stemning, hvor der aldrig blev leflet men hvor de store kendte og mindre slidte evergreens fik en kærlig og omhyggelig behandling. I efteråret var der planer om en cd-indspilning med en yngre gruppe og til det projekt modtog han et legat fra Ben Websters fond.

================================================================

Politiken, 2007.Jan.04

Mindeord

Kurt Hollesen, København, skriver om musiker, skuespiller Asger Rosenberg:

»Navnet er Rosenberg. Asger Rosenberg.«
Sådan præsenterede han sig engang over for en fremmed dame, der kom ned til bordet, hvor vi sad på en hyggelig kælderbeværtning i København.

Der var nu også noget Sean Connery over Asger, han var temmelig macho, men frem for alt var han crooneren i det, jeg vil kalde for en slags dansk jazzverdensmusik. Med hans helt egen stemme, den dybt professionelle optræden, der også indebar fine sidebemærkninger til musikerne, og den perfekt timede svungne gulvbas ved nummerets afslutning, glemte man for en stund, at man faktisk sad i København – og ikke Chicago.

Han talte et smukt dansk og engelsk. At lægge en besked på Asger Rosenbergs telefonsvarer var en fornøjelse. Hans distinkte sprog overlod ikke noget til tilfældet. Man blev bedt om at opgive klokkeslet og dato, og om »venligst at give besked om opringningens ærinde, så skal jeg komme tilbage til sagen.« Han brugte ord, som man ikke hørte så tit. Han kunne finde på at sige, at der var da »jedenfals to point« efter et måske ikke helt vellykket stød i billard.

Vi delte begge to en lidenskab for lyrik og kunne i en midnatstime skiftes til at citere vores helte. Jeg skal aldrig glemme hans nærværende mørke, gnistrende øjne, når han lyttede, men ordene fik altid en særlig klang, blev endnu større og dybere, når det var ham selv, der udtalte dem.

Nu er han så draget ud på den sidste forunderlige rejse med måneskibet. Det er trist ikke mere at skulle høre ham sige »The Moon is a Balloon«.

===================================================================

Radio Jazz, 102.9 MHz
2 timers mindeudsendelse om Asger Rosenberg, 2007.Jan.16
Nedenstående er en redigeret afskrift af udsendelsen.
Desuden er der vedhæftet korte prøver af udvalgte numre.
Studievært: Søren Hall (SH)
Gæster i studiet: Martin Roy Wade (MRW) og Paul Waters (PW)

SH: Vi skal til at snakke om en af vores gode venner, som er gået til de evige jazz-marker. Vi snakkede lidt om ham i går, og vi skal snakke lidt mere om ham i dag. Det drejer sig om Asger Rosenberg, som lavede udsendelser her på Radio Jazz i mange år - en masse gode vokaltimer. I dag har jeg to af hans musiker-kolleger med i studiet: Martin Roy Wade (en af Asger's elever kan man næsten sige) og Paul Waters, som har spillet bas med Asger i mange år (når Asger ikke selv spillede).

SH: I know, Paul, especially you played with Asger on Kultorvet....your outdoor trio.

PW: Yes, that's right. Out in the free. A lot of fresh air!

SH: And I think, Paul, you are from Australia?

PW: Yes, that's right.

SH: And you have been living in Copenhagen for maybe ten years?

PW: Well, a little more actually. First I'll have to apologize that I can't do this in Danish, but in a situation like this it's too complicated.

MRW: Lad os starte med noget musik med trioen, Paul (bass) med Sverre Bay (cornet) og Asger på guitar og sang.

PW: A lot of people are surprised to see Asger playing the guitar, when we play in a square. A lot of his old comrades and musical friends look a little surprised to see Asger with a guitar instead of his usual bass. But I think he did it very well with a good steady rhythm. That's what we all need.

SH: Hvad skal vi høre?

MRW: "Dream a little dream of me"

SH: Den der sjove trio som man kunne se i sommerens varme - og under køligere forhold også - på Kultorvet: Asger Rosenberg (rytmeguitar & sang), Sverre Bay (cornet) og Paul Waters (bas).

SH: Paul, how did you meet Asger in the first place?

PW: The first time I saw Asger was in some little pub in this town, I think in 1984 on my first trip to Denmark. I saw this stern-faced man, this was about a week before Christmas, he sat back there and he sang a capello the Christmas song "Chestnuts roasting on an open fire" (laughter). And I thought, as they say in English, "Well this guy knows his apples....or Adam's apples". I was very impressed because, as a musician I still can't understand how people sing properly with no buttons to press, let alone to sing a capello. And then I never saw him again until about a year later, singing in some band somewhere. I never thought that twenty years later I'd be working with him. He's a bass-player too, so really, it would be two bass-players working together. We ended up in the last two years working very often in the square and on some jobs as well. So that was very interesting, the way things turned out.

SH: Did his voice impress you, the first time you heard him?

PW: Well, he has a very distinctive voice, which anyone has to put their ears up and listen to. But also, in a pub, to sing the Christmas song a capello, and it would all be in tune - that's impressive!

SH: Skal vi høre lidt mere?

MRW: Ja, og det er stadigvæk Kultorvs-Trioen der spiller et nummer som hedder "Everybody loves my baby".

Rosenberg med Kultorvs-Trioen, 6. juni 2004:
Paul Waters (bass), Asger Rosenberg (guitar, vocal) og Sverre Bay (cornet)

SH: Der er nogle få sangere, som synger verset inden de kommer til refrænet....

MRW: Ja, det er typisk Asger. Jeg kan huske til min fødselsdag engang, da jeg ikke kendte verset til "My funny Valentine", og han kom med en stak sange med verse og tekst og det hele, og hvor jeg ikke kendte dem. Indtil det gik op for mig, at det var sange som jeg alligevel kendte - bortset altså fra verset.

SH: Det omkvæd man kender får ofte meget mere indhold, når man også kender verset.

MRW: Ja bestemt. Og nu skal vi høre noget af Hoagy Carmichael, "New Orleans".

PW: It's a nice melody, and that's what Asger loved. Nice melodies and songs. He's wild about lyrics. One of the good things about Asger was, that he wanted.....he demanded, actually.....people to respect the lyrics, don't make fun of them and singing them in a way which was intended by the person who wrote them. He was very hard about that, and sometimes critisized for getting angry when people didn't respect the melody or the lyrics. He was what you in Danish call "en hård banan". (laughter) Unless you have people like him, standard of the music will go down.

MRW: Jeg kan huske, når vi indspillede og havde prøver, så kunne Asger sige: "Du bli'r nødt til at forholde dig nøgternt til melodien og synge det der står." Jeg kunne godt have en tendens til at stikke lidt af en gang imellem, f.eks. farve det eller gøre noget andet end skrevet står. Det ville Asger ikke være med til. Som udgangspunkt mente han, at man skulle synge melodien som den var skrevet. Det var meget lærerigt for mig.

SH: Jeg har siddet her og holdt foredrag mens musikken spillede om, hvordan Alice Babs sang den sang for 50 år siden, men det ved unge Martin ikke. Men jeg synes også Asger synger den godt. På sin måde.

PW: Asger always said "no nonsense" - one of his catch phrases. In fact, the trio that he had on "Det Hvide Lam", was called "No Nonsense Trio". That sort of sorts up Asger, he just wanted to play the music.

MRW: Den sang vi skal høre nu, har jeg spillet mange gange med Asger. Det er Villy Egemose's Trio. Asger snakkede meget om denneher plade. Jeg snakkede forleden dag med Jeppe Smidt Olsen, bassisten, han var også meget glad for at arbejde sammen med Asger. Man kan fornemme, at stemningen på denneher plade virkelig er tilbagelænet, der er masse af tid og plads. Og rigtig god lyd på pladen også. Vi skal høre den der hedder "'t is Autumn" og det er Villy Egemose's Trio med Asger Rosenberg.

SH: Det var Asger Rosenbergs VELLYD! Som Bitten sagde i vores udsendelse i går, så skal man bemærke Asger's vellyd. En blød, fyldig stemme. Ove Rex, der spiller trommer her (og har gjort det i mange år med Egemose), er også en gammel jazz-rotte. En god sammenspillet trio.

MRW: Vi skal fortsætte med at høre "I'm putting all my eggs in one basket".

SH: Det var Villy Egemose's Trio og Asger Rosenberg. Og jeg synes vi skal sige det nu, Martin, for vi snakkede i går om at lave en udsendelse om Asger Rosenberg's inspirationskilder; med nogle af de sangere han beundrede, og som han selv lavede vokaltimer om her på Radio Jazz. Du sagde, at du godt kunne finde på at lave en vokaltime eller to her i foråret, hvor du samlede nogle af de ting, som inspirerede Asger.

MRW: Ja, efterhånden som der kommer flere ting med Asger, vil der være en masse oplagte emner: hans inspirationskilder, sangere han godt kunne lide o.s.v. Søndag eftermiddage kl. 13-14 vil udsendelserne blive udsendt på 102.9 MHz.

SH: Jeg vil nu spille en privatoptagelse, som vores kollega Per Børmer lavede i 1986 på Teglcafeen i Teglgårdsstræde. Cafeen prøvede et par sæsoner at køre noget eftermiddagsjazz. Der var bl.a. en søndag eftermiddag, hvor orkesteret bestod af Duke Jordan på klaver og Asger Rosenberg på bas og vokal. Vi skal høre en blues, som Asger har konstrueret. Der kommer lidt snak først fra pianisten, men lad os høre hvordan det lød....(Duke Jordan holder en vittig indledning og kalder herunder Rosenberg for "Rosenbeer")... "The Blues don't care".

SH: Det var Asgers egen blues-tekst.

MRW: Og vi skal fortsætte med Arne Kloppenborg, som var nede i Vognporten. Han ville komme og optage denneher seance 10. juni 2005 (han har iøvrigt opbygget der studie vi sidder i her i Radio Jazz). Asger og jeg synger sammen med Søren Kristiansen (klaver), Thomas Ovesen (bas) og Mikkel Find på trommer. Det nummer vi skal høre hedder "What a difference a day made". Det kører videre over i "Route 66". Her hører vi et eksempel på Asgers fremragende ballade-sang og bagefter hører vi kontrasten: blues-sang. Vi hører ham især som scat- sanger, noget som han var helt fremragende til. Men han var ikke så meget for det ("Jeg øver mig jo ikke så meget på det"), han skulle ligesom have et los bagi, men så væltede det til gengæld ud af ham. Det var så inspirerende at synge sammen med ham. Og sjovt. Det får man en fornemmelse af her.

MRW: Det er et eksempel på Asgers fremragende scatsang, humor, diktion og vellyd.

SH: Det var interessant at høre forskellen mellem din lysere og Asgers meget mørke stemme.

MRW: Ja, men han havde også den der laid back, som stresser mig en del. Der er ro på. Det er meget inspirerende at høre. Det er kombinationen af improvisation på baggrund af en fast form, der tiltaler mig.

SH: Det har været hyggeligt at have jer i studiet for at tale om Asger. Jeg tror vi skal slutte af med et nummer af Kultorvs-Trioen - et nummer som I altid sluttede med på "Det Hvide Lam".

PW: Yeah, that's right. It's become kind of a tradition now. It's written by a British trumpet player who is 80 and still playing. His name is Bob Laine, and someone brought it to Denmark. It's become a tradition now to finish with that song. Well, Asger has left us, so I think it's a very appropriate number to finish this little session with.

SH: So this means that Sverre plays cornet, Asger sings and play guitar, and you Paul plays bass. The song is titled "How can you leave me, when I need you so".

SH: Ja det var Kultorvs-Trioen, som var noget af det sidste vi hørte til Asger.
Tak til Paul Waters og Martin Roy Wade.

 

-------------------------------------

PS-1
For egen regning vil jeg gøre opmærksom på, at der er udsendt en CD i begyndelsen af det nye år (2007) med gruppen Basement Jazzband. Pladens titel er "Canal Street" og er indspillet tilbage i november 2006. Her synger Rosenberg tre numre: "What a wonderful World", "Deed I do" og "Do you know what it means". Det må derfor nok være det seneste vi har hørt fra den kant.
Kurt Starlit

PS-2
Ang. "Route 66", så er det en lang indspilning, hvorfor Rosenberg's scat-sang i midten af nummeret nødvendigvis har måttet udelades.
Kurt Starlit

===================================================================

Billeder af Rosenberg
Fotograferet af Cykelkurt

Cykelstalden, 2006.April.05
Cykelstalden, 2006.April.05
Gæst på "Onsdagsjazz" hos Jacob Fischer & Hugo Rasmussen.

Hvide Lam, 2006.April.19 (Eddie's Pleasure)
Hvide Lam, 2006.April.19 (Eddie's Pleasure)
Hvide Lam, 2006.April.19 (Eddie's Pleasure)
Hvide Lam, 2006.April.19 (Eddie's Pleasure)

Long John, 2006.Nov.30
Long John, 2006.Nov.30
Rosenberg gi'r et par numre som gæst hos Hans Knudsen's Jump Band. Han var aktiv til det sidste; billedet er taget mindre end en måned før dødsfaldet. Tv. ses Leonardo Pedersen, klarinet & sax, og skjult bagved hans søn på trommer.

===================================================================

"Smil!"

2007.Marts.12 modtog jeg følgende:

Kære Cykelkurt,

Jeg ledte efter den danske tekst til Chaplins "Smile" (Carl Erik Sørensen) og fandt den på din hjemmeside. Det er et fint stykke du har skrevet om Rosenberg på Cykelstalden. Jeg var der også den dag og havde smuglet et optage-apparat med: "Smil!"".

Beklager at jeg stod med en chips-pose i starten, men den stopper henne i sangen, hvor jeg måtte fælde en stille tåre.

M.v.h. Jesper Vejling

Jesper Veiling hjemmeside

Optagelsen fra "Cykelstalden" må stamme fra 5. april 2006, hvor Rosenberg på bedste vis bakkes op af Jacob Fischer på guitar og Hugo Rasmussen på bas (Henrik Bolberg på flügelhorn blandede sig senere også i seancen). Optagelsen er - på trods af fejl og mangler ved selve indspilningen - sandsynligvis den eneste udgave af "Smil!" der findes med Asger Rosenberg. Derfor en stor tak til Jesper Vejling!

Efterfølgende har jeg forsøgt at rette lidt på lydbalancen, så sangen står tydeligere (chips-posen er desværre umulig at fjerne): "Smil igen!".
Nummeret burde jo forlængst have været udgivet på plade - et potentielt hit som ville kunne bruges til mange typer udsendelser.

- Cykelkurt

===================================================================

"Hi Lily Hi Lo"

2007.Marts.16 fandt jeg på nettet "Stue 11", hvor bl.a. nummeret "Hi Lily Hi Lo" findes. Det viser en side af Rosenberg, som heller ikke bør glemmes.

Optagelsen stammer fra Jazzklubben "Egegården"s 25-års jubilæum
          Asger Rosenberg - vocal
          John Uldall - piano
          Ole Brahm - lead guitar
          Hans Lange - guitar
          Hugo Rasmussen - bas
          Hans Bjørn - trommer

- Cykelkurt

===================================================================

 

Musik Index

 

Forsiden