Mail fra Arbejdermuseet, Josefine Albris:

Dato: 2019.Nov.21
Til: CykelKurt
Fra: Arbejdermuseet
Emne: 6-dagesvalsen

Kære CykelKurt
Tak for din informative side om musik ved 6-dagesløb.

Jeg skal installere musik i vores lille udstilling om 50'erne. Og der er jo et lille rum med en model af Forum.

Jeg vil spørge dig:
Hvilken version af 6-dagesvalsen vil være den mest rigtige at afspille? Det må ikke være senere end 1958.

Er det den med Otto Lington's orkester?
Kan du evt. sende den som mp3 fil?

Er det korrekt at man ikke spillede "Par nummer 7" i Forum? For hvis man gjorde, burde jeg måske også afspille den med i loopet.

Jeg har lidt svært ved at finde de her sange på Itunes - men det er jo nok ikke så mærkeligt.

Jeg håber at høre fra dig.

Kh


Josefine Albris
Museumsinspektør
Arbejdermuseet
Rømersgade 22
1362 København K

============

Kære Josefine,
Det er en fin 6D udstilling I har lavet på Arbejdermuseet, jeg har set den et par gange og også skrevet lidt om det på hjemmesiden:

"6-dagesløb på Arbejdermuseet"

Ang. "6-dagesvalsen", så findes den på siden som har titlen "6-dagesmusik". Her finder du også mange andre 6-dagessange og -melodier i forskellige versioner, f.eks. "Par nr. 7", som afgjort blev spillet i Forum. Nummeret er indspillet i 1956, så det holder sig m.a.o. indenfor 1958-grænsen.

Jeg diskuterede 6D mange år senere med en ældre dame på et værtshus tæt på Royal Arena (på Amager), hvor 6D jo flytter ud i 2021.

Hun kunne huske sangen udenad fra sin egen ungdom, dengang hun som stamgæst frekventerede Forum i 1950'erne. Så den må altså have gjort et vist indtryk.

Hvis du, ud over de oplysninger som står på 6-dagessiden, vil have yderligere oplysninger, vil jeg foreslå den afgåede direktør for banen, Henrik Elmgreen. Han ved en ufattelig masse om 6D.

Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka CykelKurt
www.cykelkurt.com

 

 

6D Index

 

Forsiden