Date: 2020.Jan.13
From: Brian Nicolaisen
To: CykelKurt
Subject: Sexmisbrug på Skorpeskolen

Hej CykelKurt

Jeg søgte efter artikler om det langsomme mord af Adrian Adler, som blev vist på DR2 for en månedstid siden.

Ved at søge på nettet faldt jeg over dine sider som mere end antyder, at der blev set gennem fingre med det seksuelle misbrug på Skorpeskolen i 1970'erne.

Når der blev set gennem fingre, var det fordi flere personer i lærerstaben sammen med forstanderen havde "noget" på hinanden. Dette "noget" kunne f.eks. være drikfældighed i det skjulte og/eller voldelig adfærd over for eleverne.

Jeg har mine oplysninger fra en ven her i det sønderjyske, som fik den tvivlsomme fornøjelse at være elev på Skorpeskolen 1971-74. Han har stadig psykiske mén efter en rå barndom på Skorpeskolen, og ønsker derfor heller ikke at stå frem.

Du skal vide, at dine artikler om de misbrugte børn ikke har været forgæves, tværtimod genkender min ven alt for meget fra artiklerne, og glæder sig over at nogle af de misbrugte børn (nu voksne) tør stille sig frem med deres historie.

Venlig hilsen og tak!

Brian Nicolaisen
Åbenrå

 

++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

Hej Brian,
selv tak, jeg er selvfølgelig glad for, at artiklerne kan bruges af dem de omhandler, og heldigvis er der jo sket det i nyere tid, at nogle af de misbrugte børn har modtaget en undskyldning fra højeste sted. Det kan da kaldes en anerkendelse. Med hensyn til Skorpeskolen bliver misbruget ikke alene benægtet af de ansvarlige, de misbrugte børn bliver tilmed kaldt lystløgnere og sensationsmagere, hvis de bringer emnet på bane, så det er vel ikke så mærkeligt hvis de klapper i. Det skal bemærkes, at jeg kun har skrevet en lille del af artiklerne om sexmisbrug på Skorpeskolen. Den overvejende part er skrevet af Ulrik Dahlin fra dagbladet Information, som jeg skylder stor tak!

Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka CykelKurt
www.cykelkurt.com

 

Sexmisbrug på Skorpeskolen

Kriminel pædagogik

De måske uegnede

Et langsomt mord

Front Page