++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Dato: 2015.Febr.11
Til: CykelKurt
Fra: Hans Fenneberg
Emne: "Flade"
Hej
Jeg ved ikke hvordan jeg - så mange år efter tråden var aktuell - faldt over og læste din blog; men det er så også ligemeget.
Det er derimod ikke ligemeget at lade fem og fem være lige og skubbe historier man hører, men ikke genkender - fra sig.
Jeg gik/var på DKO sammen med - og i klasse med Flade's søn Mogens.
Jeg finder "nogle's" betragtninger, der er udtrykt her, perfide og insinuerende, ud over rimelighed.
F.eks.:
1.) Forstanderen havde kone og børn, men havde derudover en udtalt interesse for små drenge med feminine træk - en interesse han delte med en del af lærerstaben.
Dette genkender jeg ikke.
2.) Forstanderen gik forrest i sin egenskab af sexmisbruger.
Dette burde medføre en anmeldelse for bagvaskelse. En løs påstand uden bevis !
Disse ovennævnte to eksempler på skriverier er taget fra CykelKurt's blog, som, da der ikke er navn på indlæggets forfatter, jeg antager er skrevet af CykelKurt.
I disse tider hvor ytringsfrihed er under selvcensur burde almindelig pli have nødvendiggjort beviser for så uhyrlige påstande.
Alternativt burde mere selvcensur være anvendt. Specielt af hensyn til Mogens Nelsson.
Jeg vil/kan være sandhedsvidne for min tid på DKO.
Hilsen
Hans Fenneberg
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Dato: 2015.Febr.13
Fra: CykelKurt
Til: Hans Fenneberg
Kære Hans Fenneberg,
jeg har modtaget din reaktion på oplysningerne om sexmisbrug på Skorpeskolen.
Oplysningerne må stamme fra min hjemmeside, hvor jeg skriver om årene på DKO.
Til din orientering har jeg skrevet en side, som handler udelukkende om sexmisbrug på Skorpeskolen.
Det burde fremgå af denne side, at en række personer med navns nævnelse har været udsat for misbruget, ligesom jeg er vidende om en række tilfælde, hvor den misbrugte ikke har ønsket at stå frem.
Og jeg forstår sådan set også godt din reaktion, for hele dette ømfindtlige emne har i alle årene været stoppet godt og grundigt ind under tæppet. Glansbilledet af DKO ville krakelere, hvis de misbrugte i samlet flok stillede op. Det har de ikke ønsket, og jeg forstår dem så godt, men netop derfor har jeg påtaget mig at bringe sagen frem.
Det håber jeg du vil have forståelse for.
Venlig hilsen
Kurt Starlit
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Dato: 2015.Febr.13
Fra: Hans Fenneberg
Til: CykelKurt
Hej Kurt,
Ligesom jeg ingen forståelse har for nogen som helst overgreb, hvadenten seksuelle eller ikke, har jeg heller ikke forståelse for opkastning af rygter.
Har nogen været udsat for vold bør vedkommende melde det.
Jeg mener du fremfører en grov beskyldning om forhold der ikke var opserveret endsige blot "hvisket om i krogene" i perioden 53-57.
Du skriver at en "række personer med navns nævnelse....".
Jeg kan ikke læse "en række personer" i dit indlæg, og kun en enkelt navngiven person.
De måske egnede var min søster M. Ries redaktør på, og hr. Høeg har selvfølgelig sin lyriske frihed; men man påtager sig ansvar når man udråber en person til sexforbryder, som du gør.
Du bringer rygter til torvs der ikke holder i nogen ordentlig retssal.
Du skriver til mig at du forstår min reaktion og du skriver at du forstår de misbrugte (hvis de stillede op) men forståelse friholder dig ikke for ansvar for den æreskrænkelse du fremfører.
Du fægter simpelthen ikke med åben pande men dækker dig bag skjulte påståede personer.
Du må enten føre bevis eller slette din "artikel".
Der skal ikke stoppes forbrydelser under gulvtæppet ligesom personsværtning skal retsligt sandsynliggøres eller straffes.
Hilsen
Hans Fenneberg
PS:
Jeg har ingen"kage at mele" her, udover at det er synd for rimelighed, Mogens samt P. Nelsson
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Dato: 2015.Febr.14
Fra: CykelKurt
Til: Hans Fenneberg
Hej Hans,
som jeg skrev tidligere, er det forståeligt at du er chokeret og betragter hændelserne på DKO som noget der aldrig er sket.
For dem som har oplevet krænkelserne på egen krop er hændelserne dog ægte nok.
Til gengæld har de oplevet det, som alle misbrugte oplever: benægtelse og mistænkeliggørelse.
Det er muligt du synes mine artikler burde slettes, men når eksempelvis dagbladet Information har ment, at emnet fortjener et antal artikler i deres avis, må det betyde at andre end jeg anser emnet for relevant og rimeligt.
Derfor bliver artiklerne heller ikke fjernet.
Venlig hilsen
Kurt Starlit
Navne
Nedenstående er en oversigt over de elever, som har været udsat for seksuelle krænkelser på Skorpeskolen:
- Albert (har ikke ønsket sit efternavn offentliggjort)
- Bo Hjuler
- Børge Christensen
- Claus (har ikke ønsket sig efternavn offentliggjort)
- Claus Due
- Claus Mydtskov
- Henrik Holsten
- Henrik Mundt
- Kim (har ikke ønsket sit efternavn offentliggjort)
- Kim Jansson
- Kim Melchior
- Kurt (har ikke ønsket sit efternavn offentliggjort)
Listen er i realiteten betydelig længere, idet en række elever ikke har ønsket at stå frem.
Hvis der skal udpeges voksne, som har begået seksuelle krænkelser - eller holdt hånden over pædofile voksne - kan man blandt en række emner nævne følgende:
- engelsklærer Arne Christiansen
- forstander Jørgen Ankerstrøm ("Søm")
- forstander Ove Nelsson ("Flade")
- musiklærer Arne Svendsen
- socialrådgiver Villy Nielsen
- vagtlærer Egon Olsen
- vagtlærer Christensen ("Krisserfar")
LiNKS
Det begyndte, da Kim skulle overnatte hos læreren
Han ville høre om jeg onanerede
Han fik bule i bukserne, når vi fik smæk
Skorpeskole-elever blev aldrig spurgt om overgreb
Livvagten i skovens dybe, stille ro
Skorpeskolens historie (pdf)