Date: 2013.Aug.09
From: Finn Lillelund
To: Cykelkurt
Subject: Din fantastiske hjemmeside!
Hej Kurt
Jeg sidder i dag ved min computer efter jeg fik den tossede idé, at finde ud af hvor gammel min VOX ac 30 egentlig er. Jeg har købt den brugt lige omkring 1980 og gav vist 2000 kr for den. Den har fulgt mig trofast siden.
I min jagt søger jeg på Europæisk Musik Import A/S, Lille Værløse. Der er et klistermærker fra firmaet hen over omskifteren til strømmen på VOX'en. Og sørme finder jeg så din fantastiske hjemmeside!
Lad det være sagt med det samme: Jeg har ikke læst det hele, men jeg har dælme haft det sjovt.
Når jeg skriver denne kommentar, er det dagen før tvangauktionen starter på Alfred Christensens Musikhandel i Holstebro. Jeg er kommet der siden det åbnede og har handlet der jævnligt gennem alle årene. Det er så slut på søndag - sørgeligt men sandt.
Jeg kom så i den forbindelse til at tænke på, om det ikke er rigtigt Alfred Christensens Musikhandel havde en afdeling en kort overgang i Rødovrecentret, måske da centret åbnede?
Tak for en fed hjemmeside - forøvrigt er VOX'en næsten helt sikkert fra 1964 og jo så noget mere værd end det jeg gav for den.
Med venlig hilsen
Finn Lillelund
spillemand emeritus
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Hej Finn, tak for de smukke ord om hjemmesiden, det glæder mig at den kan bruges til noget. Jeg har helt klart brugt en del tid på at få siden op at stå, men det ville have været helt umuligt, hvis ikke så mange venlige personer havde bidraget med billeder og oplysninger.
Hvis du er interesseret i 1960'erne, har jeg desuden fabrikeret andre sider desangående, se Musik Index.
Ang. Alfred Christensen i Rødovre Centrum, så tror jeg det var Eyvind Christensen, vistnok hans søn. Jeg kom der en del i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. En af mine venner var leder af guitarafdelingen i de dage.
Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka Cykelkurt
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Date: 2013.Aug.10
From: Finn Lillelund
To: Cykelkurt
Subject: Re: Din fantastiske hjemmeside!
Hej igen Kurt
Ja, jeg huskede det også som en søn i Rødovre, men var ikke sikker. Så fik jeg lige det på plads.
Jeg nåede da at få købt min første Fender Strato hos Alfred Kristensen i forbindelse med min datter fik undervisning i guitar. Har altid ønsket mig sådan én mens jeg var aktiv spillemand, men havde den gang ikke råd. Jeg kan høre mine gamle spille kammerarter har det på samme måde. De er gået sammen igen og har fritidsband og har investeret over 100.000 kr. Tankevækkende hvad vi kunne havde gjort det til, hvis ikke vi var gået ned på udstyr og mangel på penge. Nu får jeg spillet for lidt.
Jeg forstår Jazz står højt hos dig. Vi havde i mange år en indendørs jass-festival, hvor mange af de kendte kom og spillede. Det hed jass med to ss'er, så der også var åbent for rockmusik. Og så leverer vores musikskole mange dygtige musikere fra deres MGK-linie.
Fortsat god sommer
Finn
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++